BØRN OG UNGE UDSÆTTES FOR SEKSUELLE OVERGREB?

Undersøgelsen giver mulighed for at vurdere, om der er særlige kende-tegn i børns opvækst eller miljø, der udgør en forhøjet risiko for seksuel-le overgreb (tabel 10.3). De seksuelseksuel-le overgreb udgør omkring en sjette-del af de pådømte kriminelle handlinger over for børn, men som vi skal se af det følgende, så er der ganske karakteristiske forskelle mellem op-vækstforholdene for de børn, der udsættes for vold, og de opvækstfor-hold, der er forbundet med en forhøjet risiko for seksuelle overgreb.

OMFANG

Det er yderst sjældent, at børn bliver ofre for et seksuelt overgreb, der omfattes af en domstolsafgørelse. Ud af de 622.956 børn, der i denne undersøgelse er fulgt i tidsrummet 2001-2012, har omkring 1 pct., dvs.

6.684 børn i aldersgruppen 7-18 år, været udsat for et pådømt seksuelt overgreb. Andre undersøgelser viser, at risikoen for seksuelle overgreb er højest i aldersgruppen 6 til 10 år, men yngre børn vil ofte være mindre tilbøjelige til at rapportere overgrebet (Garbarino & Bradshaw, 2003).

Ikke overraskende er der en væsentlig forhøjet risiko for piger i forhold til drenge for at være udsat for pådømte seksuelle overgreb²⁹. Ud fra de dømte seksuelle overgreb ser det ud til, at sandsynligheden for, at en pige bliver offer for en sædelighedsforbrydelse, er ni gange større, end det er tilfældet for en dreng. En amerikansk opgørelse finder, at piger i forhold til drenge har tre gange højere risiko for at blive udsat for seksu-elle overgreb. Det er muligt, at der blandt drengene er relativt flere ikke-dømte seksuelle overgreb, end det er tilfældet blandt pigerne. Det kan hænge sammen med, at drengene har en frygt for omverdenens for-dømmelse, hvor de risikerer at blive betragtet som mentalt eller fysisk svage eller homoseksuelle (Finkelhor, 1995; Garbarino & Bradshaw, 2003).

RISIKOFAKTORER

Undersøgelsen viser, at de børn, der er vokset op i ressourcesvage famili-er, har en gennemgående ekstra forhøjet risiko for at blive ofre for sek-suelle overgreb. Ved ressourcesvage familier menes her familier, hvor den ene eller begge forældre har et alkoholmisbrug, fædre med ADHD, voldelige familier, familier med længerevarende ledighed, opløste familier, eller familier, hvor moderen fik barnet som teenager. Børn fra de res-sourcesvage familier er oftere blevet anbragt uden for hjemmet, og i den gruppe er risikoen efterfølgende dobbelt så stor for at blive offer for et seksuelt overgreb, end det er tilfældet blandt de jævnaldrende. Også an-dre danske undersøgelser, baseret på interview med de unge selv, doku-menterer, at de anbragte unge har en forhøjet risiko for seksuelle over-greb, enten fra andre jævnaldrende eller voksne på eller uden for anbrin-gelsesstedet (Lausten, Andersen, Skov & Nielsen, 2007).

De ressourcesvage børn har også en større risiko for at blive of-re for et pådømt seksuelt overgof-reb. De of-ressourcesvage er i denne

29. Det samme viser resultatet af spørgeskemaundersøgelsen.

menhæng børn, der klarer sig dårligt i skolen og dermed ikke får en ung-domsuddannelse, og børn med en somatisk lidelse (fysisk handicap) – antageligt fordi de har vanskeligt ved at forsvare sig, og de bliver anset for svage og ikke i stand til at rapportere overgrebene. Netop børn med en fysisk funktionsnedsættelse kan have sværere ved at løbe væk hjem-mefra, og de kan oftere end andre mangle beskyttende faktorer i op-vækstmiljøet.

Undersøgelsen viser også, at børn med ADHD³⁰ har en forøget risiko for at blive ofre for et seksuelt overgreb. Der kan være flere forkla-ringer på dette. Børn med ADHD har gennemgående en større impulsi-vitet, lavt selvværd og risikoadfærd (Christoffersen & Vammen, 2011), hvilket kan gøre dem ekstra udsatte for seksuelle overgreb.

For de børn, der har ADHD, og som har fået behandling med medicin³¹, ses dog en ’beskyttende virkning’. Der er således færre, der har været udsat for et seksuelt overgreb blandt dem, der har fået ADHD-medicin. En forklaring kan være, at medicinen begrænser impulsiviteten og risikoadfærden hos børnene. En anden forklaring kan være, at det i højere grad er i de mere opmærksomme og lydhøre familier, at lidelsen opdages og behandles.

Børn med anden etnisk herkomst end dansk er sjældnere end danske børn udsat for seksuelle overgreb, der senere dømmes ved en domstol. Det er antageligt indgroede kønsrollemønstre, der her er mere beskyttende over for pigerne med hensyn til netop seksuelle overgreb.

Der kan også – i et ukendt omfang – være tale om en større underrap-portering i gruppen af familier med anden etnisk herkomst end dansk, end det er tilfældet i familier med dansk herkomst.

Det gennemgående billede er, at de ressourcestærke børn, der kommer fra ressourcestærke miljøer, har en signifikant mindre risiko for at blive ofre for pådømte seksuelle overgreb. Dette svarer til andre un-dersøgelser, der viser en overhyppighed af seksuelle overgreb i dysfunk-tionelle familier (Berliner & Elliott, 2002).

30. ADHD-diagnosen er stillet på en psykiatrisk sygehusafdeling og dermed indføjet i landspatient-registeret. Personer, der får stillet diagnosen ADHD hos en privat praktiserende læge/specialist, vil således ikke blive omfattet af landspatientregisteret.

31. Hvis udredningerne hos egen læge eller på en sygehusafdeling fører frem til en medicinsk

be-TABEL 10.3

Baggrundskarakteristika, der estimerer sandsynligheden for at være blevet offer for personfarlige, seksuelle overgreb i 7-18-årsalderen. Fødselsårgange 1984-1994. Procent, Odds ratios og Ætiologiske fraktioner (EF).

Risikofaktorer vedr. barn som offer: Pct.

person-år Odds

Anm.: Justeret odds ratio med ’stepwise regression’, dvs. kun de risikofaktorer, der kan bidrage med signifikant ny informa-tion, medtages i modellen. Hosmer og Lemeshow Test (Hosmer Jr, Lemeshow & Sturdivant, 2013) godkender ikke den justerede model (P < 0,001). EF kan kun estimeres for odds ratio > 1 (se bilag 2).

I de undersøgte fødselsårgange var der i alt 6.684 børn, der var ofre for personfarlige seksuelle overgreb inden for registreringsperioden 2001-2012. Det samlede antal person-år for de 11 fødselsårgange var 3.972.494.

Kilde: Registerdata, 2013.

En meget stor del af de seksuelle overgreb kan imidlertid ikke forklares ud fra karakteristika ved offerets situation. Dette viser estimationen af den ætiologiske fraktion³², hvor det i tabel 10.3 ses, at det kun er en gan-ske begrænset del af samtlige seksuelle overgreb, der kan henføres til de risikofaktorer, som undersøgelsen giver oplysning om vedrørende offeret

32. Under forudsætning af, at modellen holder, kan man beregne, hvor stor en reduktion der vil ske af de uønskede udfald som følge af dette indgreb (se bilag 2). Reduktionens andel af samtlige ne-gative udfald kaldes for “Ætiologisk fraktion” (EF). EF kan kun estimeres for odds ratio > 1.

selv eller dennes familiesituation. Alligevel kan undersøgelsen underbyg-ge behovet for præventive indsatser over for børnemishandling i særligt udsatte familier.

HVILKE 0-7-ÅRIGE BØRN UDSÆTTES FOR SEKSUELLE