BØRN OG UNGE UDSÆTTES FOR PERSONFARLIG VOLD

På baggrund af de administrative registeroplysninger vil vi i det følgende give en beskrivelse af de baggrundsforhold, der optræder særlig hyppigt blandt de børn og unge, der er blevet udsat for personfarlige, voldelige handlinger.

Personfarlig vold er i registrene defineret som:

0

• vold

• forsøg på manddrab

• simpel vold

• alvorligere vold

• særligt alvorlig vold

• forbrydelser mod liv og helbred.

OMFANG

Ud af de 622.956 børn, der i denne undersøgelse er fulgt i tidsrummet 2001-2012, har omkring 5 pct., dvs. 30.981 børn, været ofre for person-farlig vold i aldersgruppen 7-18 år. Set i forhold til de gennemløbne per-son-år, som udgør 3.911.823, er der for hvert person-år en risiko på 0,79 pct. for at bliver offer for personfarlig vold for første gang fra de er 7 år, til de er 18 år. Vi skelner ikke mellem vold, der er udført af forældre, stedforældre, søskende eller vold, der er udført af andre uden for famili-en.

RISIKOFAKTORER

Resultaterne i tabel 10.1 viser på en lang række punkter, at de børn og unge, der er blevet ofre for personfarlig vold, har haft en væsentlig anden opvækst end deres jævnaldrende. Opvækstforholdene i hjemmet har i højere grad været præget af forældres alkoholmisbrug, selvmordsforøg og vold i hjemmet. Relativt flere af de børn, der er blevet anbragt uden for hjemmet, er efterfølgende blevet offer for personfarlige, voldelige handlinger. Både forældres tidlige moderskab (allerede som teenager) og familieopløsning er forhold, der hver for sig kan kædes sammen med en øget risiko for, at barnet bliver offer for vold. Men som det fremgår af tabel 10.1, så er det kun en relativt lille del (EF 0,5-7,5) af tilfældene, der kan forklares ud fra betingelser i barnets opvæksthjem.

Det er ikke bare opvækstforholdene; det er også barnets mangel-fulde skolegang (ingen ungdomsuddannelse) eller barnets egen ADHD-diagnose, samt eventuelle fysiske sygdomme, der kan kædes sammen med en øget risiko for personfarlig vold. Manglende ungdomsuddannelse og ADHD er som individuelle ressourcer²⁶ dem, der øger risikoen mest for, at barnet udsættes for vold (hhv. EF 16,3 og EF 6,6).

Et alkoholmisbrug samt den unges tidligere voldsdomme ser ud til at øge risikoen for, at barnet udsættes for personfarlig vold. Ikke

raskende betyder det at bo i et belastet boligområde en øget risiko for personfarlig vold, men det er kun en mindre del af volden, der kan for-klares ud fra boligområdet (EF 0,6).

Der er flere drenge end piger, der udsættes for personfarlig vold, men i modsætning til, hvad man skulle forvente, er der særlige grupper af børn og unge, der, på trods af forventningerne, har en mindre risiko for at blive offer for personfarlig vold. Det er således relativt sjældnere, at børn og unge med en psykiatrisk lidelse, samt unge med et narkotikamis-brug, udsættes for personfarlig vold (odds ratio er mindre end 1 i tabel 10.1). 7-18-årige uden dansk statsborgerskab er ofre for voldshandlinger, der falder dom over, i samme grad som andre. Vi havde forventet, at børn med anden etnisk herkomst end dansk havde en relativt højere risi-ko for at blive ofre for vold. Når vi alligevel ikke finder dette, kan det skyldes, at disse unge faktisk i mindre grad bliver udsat for personfarlig vold, end man skulle forvente. Det kan også skyldes, at disse voldshand-linger sjældnere bliver dømt og dermed bliver synlige i statistikken. For-klaringerne kan her være mange. Fx kan det være, at vold sjældnere an-meldes i disse grupper, at der ikke er vidner til overgrebene, der tør stå frem, eller at ofrene virker eller på forhånd skønnes at virke ’utroværdige’

i en retssal, eller at disse grupper mangler den nødvendige sociale støtte fra miljøet og politi til at kunne gå rettens vej.

Det gennemgående billede er, at de ressourcestærke børn, der kommer fra ressourcestærke miljøer, har en signifikant mindre risiko for at blive ofre for personfarlige, voldelige handlinger.

Imidlertid bør der tages en række forbehold ved undersøgelsen af vold. De indikatorer på risikoforhold, der indgår i analyserne, er utilstræk-kelige til at tegne et fyldestgørende billede af alle de mulige relevante risi-kofaktorer²⁷. De ætiologiske fraktioner (EF) i tabel 10.1 er gennemgående relativt små, fx sammenlignet med de værdier, vi så i tabel 9.1 for ger-ningsmændene. En del af forklaringen kan være, at vi i første omgang ale-ne har set på aldersgruppen af de 7-18-årige. Vi vil derfor også se, om risi-kofaktorer, der her gælder for de 7-18-årige, også gælder for de 0-7-årige.

I det efterfølgende afsnit vil vi desuden analysere gruppen af of-re for seksuelle overgof-reb for at finde ud af, om sådanne overgof-reb ram-mer særlige grupper af børn.

27. Dette viser sig bl.a. ved, at Hosmer-Lemmeshow-testen viser, at de indgående risikofaktorers prædiktionsevne inden for grupper med forskellige niveauer, er dårligt kalibrerede (Hosmer &

Lemeshow, 1989).

TABEL 10.1

Baggrundskarakteristika, der estimerer sandsynligheden for at være blevet offer for personfarlige, voldelige straffelovsovertrædelser i 7-18-års-alderen. Fødsels-årgange 1984-1994. Procent, Odds ratios og Ætiologiske fraktioner (EF).

Risikofaktorer vedr. barn som offer: Pct.

person-år Odds

Faderen dømt for personfarlig kriminalitet (II) 0,03 ns

Forældre udsætter barn for vold (II) 0,5 1,4 1,2 1,6 0,2 Barnet anbragt uden for hjemmet (III) 1,5 1,1 1,0 1,2 0,1

Forældrene er separeret (III) 19,6 1,4 1,4 1,5 7,3

Moren fik barnet som teenager (I) 1,7 1,2 1,1 1,3 0,3

Forældrene var arbejdsløse (III) 69,9 Ns

Individuelle ressourcer

Barnet forsøgt selvmord (III) 1,7 Ns

Barn har alkoholmisbrug (III) 2,9 1,4 1,2 1,5 1,1

Barn fået dom for vold (III) 0,3 1,5 1,3 1,7 0,1

Lokalområdet

Bor i udsat boligområde (II) 1,9 1,3 1,2 1,4 0,6

Er ikke dansk statsborger (II) 8,0 Ns -

Anm.: Justeret odds ratio med ’stepwise regression’, dvs. kun de risikofaktorer, der kan bidrage med signifikant ny informa-tion, medtages i modellen. Hosmer og Lemeshow Test (Hosmer Jr, Lemeshow & Sturdivant, 2013) godkender ikke den justerede model (P < 0,001). EF kan kun estimeres for odds ratio > 1 (se bilag 2).

I de undersøgte fødselsårgange var der i alt 30.981 børn, der var ofre for en personfarlig, kriminel handling inden for registreringsperioden 2001-2012. Det samlede antal person-år for de 11 fødselsårgange var 3.911.823.

Kilde: Registerdata, 2013.

HVILKE 0-7-ÅRIGE BØRN UDSÆTTES FOR PERSONFARLIG