Arbejdstid og deltid

Figur 3.1. 20-34-årige etniske minoriteter og befolkningen som helhed procentvis fordelt efter deres ugentlige arbejdstid. Særskilt efter køn.²

Ca. 10 % af de danske kvinder arbejder mere end 37 timer om ugen, mens ingen af de etniske minoritetskvinder gør det. Derimod er der ca. en fjerdedel af de etniske minoritetsmænd, som har en så lang arbejdsuge (tallet er stort set lige så højt blandt danske mænd).

Som helhed kan det siges, at hvor kvinders og mænds arbejdstid i befolkningen som helhed er begyndt at ligne hinanden (Bonke, 1995a), er der en langt mere opdelt fordeling blandt de etniske minoriteter i forhold til, hvem der arbejder uden for hjemmet. Det er først og fremmest manden, som bruger tid på erhvervsarbejde.

2 Kønsforskellene er signifikante for etniske minoriteter på 1% niveau og for befolkningen generelt på 1 promille niveau. Forskellen mellem de etniske minoriteter og befolkningen generelt er signifikant for kvinder på 1 promille niveau (ikke for mænd).

Ser man på de kvalitative interview, er det tydeligt, at hensynet til børnene og familien særligt er det, som får kvinderne til at gå ned i arbejdstid. Dette på trods af, at flere af dem beskriver arbejdet som en vigtig del af deres identitet og personlige velbefindende.³

I sin tid ... arbejdede jeg som tolk og havde min selvstændige virksom-hed på det tidspunkt. Men så blev jeg gravid med min lille datter, og så gik jeg ned i tid. … Jeg har ferie, og jeg er hjemme om aftenen og eftermiddagen. (somalisk kvinde)

Det første, som jeg fik gjort [efter IP fik børn], var, at jeg fik noget deltid på arbejde, så jeg var hurtigere hjemme. Og jeg har også lavet nogle enkelte fridage ... begge dele [arbejde og hjemmeliv] er lige vigti-ge. Arbejdet er lige så meget min identitet som børnene. Og så synes jeg også, at det er meget rart at komme ud og se lidt til andre mennesker.

(pakistansk kvinde)

Ved siden af kulturelle normer og økonomiske forhold er der det faktum, at man som forælder simpelthen kan have behov for at være sammen med sine børn og vide, hvad de laver. En kurdisk kvinde fortæller således, at hun valgte at skifte arbejde og arbejds-tid, for at hun derved kunne bruge mere tid sammen med sine børn.

Jeg arbejder [på den tidligere arbejdsplads] om eftermiddagen, og jeg går på arbejde, når mine børn kommer hjem. Når jeg kommer hjem, så sover mine børn. Jeg er meget ked af det. I pauserne går jeg hele tiden og tænker på mine børn. Jeg løber hen til telefonen. Jeg vil tale med mine børn. Jeg tror, at mine børn er ude på gaderne og laver ballade og stjæler cykler. Jeg tænker altid på børnene, hvad børnene laver.

Skiftet til det andet arbejde betyder, at:

3 En undersøgelse af danskeres arbejde på fuld tid, deres faktiske og ønskede arbejdstid viser, at fuldtidsbeskæftigede fædre faktisk i lidt højere grad end mødre kunne tænke sig en kortere ugentlig arbejdstid for at være sammen med deres børn (Bonke& Meilbak, 1999).

Jeg går tidligt, derefter går mine børn i skole, og så kommer vi hjem sammen. Så snakker vi sammen. Jeg ser, at min pige laver sine lektier og min dreng laver sine lektier. Jeg ser, hvornår mine børn går ud ...

Jeg vil vide, hvor [min søn] er og hvem der er hans venner. Jeg tænker på mine børn, mine børns fremtid.(kurdisk kvinde)

Enkelte kvinder udtrykker, at der kan eksistere et pres fra familie og omgangskreds om, at man som kvinde arbejder mindre eller holder op med at arbejde, når man gifter sig og får børn. Presset kan siges at bunde i kønsrollemønstre, som kvinder, bosat i Dan-mark, ikke altid kan eller vil honorere. Som en pakistansk kvinde fortæller:

Efter jeg blev gift, så mente min far jo, at jeg godt kunne holde op med at arbejde. Han havde dog ikke noget i mod, at jeg fortsatte

… Hvis jeg skal se rundt omkring mig, så er de fleste piger holdt op med at arbejde efter, at de har fået det første barn. Og jeg hører i deres meninger, når vi er samlet, at det ikke er det bedste valg, jeg har taget, at børn skal starte lige fra vuggestue af. Og jeg hører da nogle bemærkninger ind imellem. Men mine forældre har accepte-ret det, og jeg tror lige frem, at min mor har væaccepte-ret meget glad for, at jeg arbejder, selvom der er nogle perioder, hvor hun ikke ser mig så meget, hvor hun godt synes, at jeg kunne bremse mig lidt ned.

Den kvalitative undersøgelse viser dog, at der sker ændringer i normer for kvindens ansvarsområde, herunder om hun som mor forventes at gå ned i arbejdstid eller holde op med at arbejde blandt dem, som har tilbragt en betydelig del af deres liv i Danmark. Som en pakistansk kvinde, som er opvokset i Danmark, siger:

[Jeg er] forskellig [fra mine forældre] på den måde, at jeg har fast arbejde, som jeg har fortsat med, efter at jeg blev gift og fik børn.

Det er en stor forskel mellem mig og min familie. Og en anden ting kan være, at jeg omgår lidt flere danskere, end mine forældre gør.

De ændringer, som synes at ske omkring de etniske minoritets-kvinders deltagelse på arbejdsmarkedet kan på den ene side skyldes nødvendighed: der skal to indkomster til, for at man kan få tingene til at løbe rundt. Som det ses i afsnit 5.1 kan etniske minoritetsfa-milier have noget sværere ved at få tingene til at løbe rundt øko-nomisk end majoritetsbefolkningen, hvilket kan være et incitament til, at flere etniske minoritetskvinder kommer ud på arbejdsmarke-det. Yderligere kan etniske minoritetskvinders arbejdsmarkedstil-knytning, som det gælder for danske kvinder, påvirkes af de ord-ninger, som samfundet stiller til rådighed for at kombinere arbejde og familieliv, fx gennem pasningsordninger. Mange (ca. 75 %, se Schmidt & Jacobsen, 2000) etniske minoriteter benytter sig af tilbud om pasning af småbørn i vuggestue og børnehave og priori-terer ligefrem dette, fx for at børnene kan lære dansk og lære at begå sig i en dansk hverdag (Jeppesen & Nielsen, 2001). Endvidere illustrerer citatet ovenfor, at de etniske minoriteter, som vokser op i Danmark, overtager nogle af de normer, som majoritetsbefolknin-gen lever efter. Dette kan på den ene side hænge sammen med, at de er vokset op med danske kammerater, og at ikke mindst pigerne identificerer sig med de ambitioner om arbejde og karriere, som danske kammerater og veninder har. Ligeledes kan arbejdet være en måde at erhverve social inklusion (integration) på. Man er som ” de andre” (de toneangivende i majoritetsbefolkningen), bruger tiden på måder som ligner ” deres” måde at gøre det på, og kan igennem den løn, som tilvejebringes af betalt arbejde, tillade sig et niveau af personligt og familiært forbrug, som ligner andre medborgeres.