Anvendt litteratur

I dette afsnit vil den litteratur, der bruges direkte i analysen blive gennemgået. Det drejer sig både om artik-ler, hvor udsagn er brugt i de to udsendte spørgeskemaer, samt en artikel, som vedrører undersøgelse af danskernes modtagelse af velfærdsreformer. Det vurderes at være relevant at gennemgå denne litteratur, da det er en forudsætning at kende artiklernes indhold til, når de benyttes i analysen i kapitel 6.

3.5.1 Artikler med udsagn

I de udsendte spørgeskemaer er der blevet testet udsagn, som kommer fra artikler om fremdriftsreformen. I dette afsnit vil de artikler, som er anvendt i spørgeskemaerne blive gennemgået. Dog listes udsagnene til en start i tabel 8.

Tabel 8

’Sådan smadrer man en populær uddannelse’⁴³ er en artikel af Mick Langholm Hansen, som er CMA-stude-rende på første semester på AU. Han argumenterer i sin artikel for, at fremdriftsreformen er en nødvendighed, da studerende bliver nødt til at spare ligesom alle andre i samfundet. Dog mener han, at fremdriftsreformen ikke passer til CMA-studiet, da den hidtidige ordning med deltidsstudie har sikret en lav arbejdsløshed blandt de færdiguddannede CMA’er samt da den rammer forkert i og med, at deltidsstuderende CMA’er ikke mod-tager SU, men til gengæld betaler skat. Mick Langholm Hansen nævner yderligere, at undervisningen forbed-res af de deltidsstuderendes deltagelse, da de bringer deforbed-res viden fra erhvervslivet og deforbed-res praktiske erfaring ind i undervisningen. Følgende udsagn fra artiklen er benyttet i spørgeskemaundersøgelserne: ”Jeg kan godt

43Hansen 2014 Artikel

Sådan smadrer man en populær uddannelse (Mick Langholm Hansen)

Ny lov skader revisoruddannelsen (Charlotte Jepsen m.fl.)

SU-reform skal bringe de studerende bedre gennem uddannelserne

(Uddannelses- og Forskningsministeriet) Revisorer anbefaler fuldtidsjob på studiet (Tom Vile Jensen)

Der risikerer at blive mangel på kvalificerede revisorer – fremdriftsreformen må gå om (Jens Otto Damgaard og Charlotte Jepsen)

Muligheden for at kombinere arbejde og studie bør styrkes - også på andre retninger end cand.merc.aud. Det vil gøre godt både for kvaliteten i uddannelserne og for beskæftigelsesmulighederne for de studerende

Det er utilfredsstillende og uforståeligt, at politikerne på den måde kasserer en succesfuld uddannelsesmodel, som hidtil har genereret højt kvalificerede kandidater, der er gået direkte fra universitetet og i arbejde - og hvor rigtig mange har ikke ligget samfundet til last og trukket på SUsystemet, fordi de har arbejdet fuld tid ved siden af studiet

Udsagn

Jeg kan godt forstå, at en sådan reform kan være nødvendig, vi studerende bliver jo nødt til at spare, ligesom alle andre i samfundet skal spare

De (læs: fuldtidsbeskæftigede i en revisionsvirksomhed) er også med til at gøre undervisningen mere levende ved at bidrage med deres praktiske erfaring og direkte input fra erhvervslivet

Men med de nye regler er der risiko for, at de studerende vil få svært ved at gennemføre uddannelsen, da de færreste vil kunne gennemføre uddannelsen på de normerede to år og derfor risikerer at bruge alle deres eksamensforsøg uden at have bestået eksamen

Unge i Danmark bliver sent færdige med deres uddannelser og kommer dermed sent ud på arbejdsmarkedet, hvor de kan tjene penge og klare sig selv

SU-systemet er på nogle områder dyrere, end der er behov for

Side 36 af 181

forstå, at en sådan reform kan være nødvendig, vi studerende bliver jo nødt til at spare, ligesom alle andre i samfundet skal spare” og ” De (læs: fuldtidsbeskæftigede i en revisionsvirksomhed) er også med til at gøre undervisningen mere levende ved at bidrage med deres praktiske erfaring og direkte input fra erhvervslivet”.

I et presseklip på FSR’s hjemmeside redegøres der for et debatindlæg i Jyllandsposten, hvor administrerende direktør for FSR Charlotte Jepsen sammen med en række linjekoordinatorer og studienævnsformænd fra de danske universiteter har skrevet debatindlægget ’Ny lov skader revisoruddannelsen’⁴⁴. I debatindlægget næv-nes der bl.a., at CMA-studerende skal have tre års praktisk erfaring inden SR-studiet påbegyndes. Dette har en væsentlig del af de studerende opnået sideløbende med CMA-studiet. Dette harmonerer ikke med de nye regler, hvilket der argumenteres for i følgende udsagn: ”Men med de nye regler er der risiko for, at de stude-rende vil få svært ved at gennemføre uddannelsen, da de færreste vil kunne gennemføre uddannelsen på de normerede to år og derfor risikerer at bruge alle deres eksamensforsøg uden at have bestået eksamen”. Yder-ligere nævner debatindlægget, at der er risiko for, at færre vil søge ind på CMA, hvilket vil give færre godkendte revisorer.

I pressemeddelelsen ’SU-reform skal bringe de studerende bedre gennem uddannelserne’⁴⁵ fra Uddannelses- og Forskningsministeriet præsenteres udspillet til fremdriftsreformen, som skal investere i jobskabelse samt sikre, at der fremover er penge nok til de voksende årgange af studerende. Det er meningen, at fremdriftsre-formen skal forbedre de offentlige finanser med to mia. kr. samt medvirke til, at jobudbuddet øges med 3.600 personer i 2020. Pressemeddelelsen redegør for indholdet af fremdriftsreformen overordnet og opstiller to centrale udfordringer, som reformen tager udgangspunkt i. Disse to udfordringer er testet i spørgeskemaun-dersøgelserne og lyder: ”Unge i Danmark bliver sent færdige med deres uddannelser og kommer dermed sent ud på arbejdsmarkedet, hvor de kan tjene penge og klare sig selv” og ”SU-systemet er på nogle områder dy-rere, end der er behov for”. Yderligere udtaler daværende uddannelsesminister Morten Østergaard, at frem-driftsreformen skal sikre, at unge kommer hurtigere i gang med og bedre igennem uddannelserne, hvilket gøres ved at stille krav til de studerende om en aktiv studiedeltagelse samt forbedre rammerne for merit, studieskift og optag. Yderligere vil fremdriftsreformen målrette SU’en, så den gives til dem, som har mest brug for den.

Artiklen ’Revisorer anbefaler fuldtidsjob på studiet’⁴⁶ er skrevet af Erhvervspolitisk direktør i FSR Tom Vile Jensen. Han mener, at regeringen i sin udformning af fremdriftsreformen kun har fokuseret på, at de stude-rende skal hurtigt igennem deres uddannelse, men har glemt at tænke på om efterspørgslen fra arbejdsmar-kedet på bestemte fag stemmer med antallet af de ledige dimitterende. For at skabe bedre match mellem de studerende og arbejdsmarkedet argumenterer han for, at uddannelserne i højere grad skal planlægges, så de studerende har bedre mulighed for at få erhvervserfaring under studiet – ligesom det foregår på CMA-studiet.

Færdiguddannede CMA’er har en arbejdsløshed, som er helt nede på to procent, hvilket herved beviser, at der mellem de CMA-studerende og arbejdsmarkedet er et godt sammenspil. Tom Vile Jensen argumenterer for, at fremdriftsreformen ødelægger dette gode samspil, da fremdriftsreformen tvinger de studerende til at sætte deres karriere på pause eller pålægge virksomhederne eller de studerende en stor ekstraregning.

44FSR 2013 (C)

45UFM 2013 (B)

46FSR 2014

Side 37 af 181

len slutter med følgende udsagn, som er benyttet i spørgeskemaundersøgelsen til de studerende: ”Mulighe-den for at kombinere arbejde og studie bør styrkes - også på andre retninger end cand.merc.aud. Det vil gøre godt både for kvaliteten i uddannelserne og for beskæftigelsesmulighederne for de studerende”.

Artiklen ’Der risikerer at blive mangel på kvalificerede revisorer – fremdriftsreformen må gå om’⁴⁷ er skrevet af formand i FSR Jens Otto Damgaard og administrerede direktør i FSR Charlotte Jepsen. Artiklen redegør for, at flere og flere unge søger ind på CMA-studiet, hvilket jf. artiklen bl.a. skyldes kombinationen af teoretisk lære på CMA-studiet og den praktiske erfaring fra revisionsarbejdet. Det frygtes, at denne tilgang af stude-rende vil ændre sig ved indførelsen af fremdriftsreformen – dels begrundet i at der efter indførelsen af refor-men ikke er lige så gode muligheder for kombination af teori og praktik, dels begrundet i at revisionshusene vil få en ekstraregning på 100.000 kr., hvis de vil uddanne en CMA-kandidat. Med følgende udsagn opfordres regeringen til at lade fremdriftsreformen gå om: ”Det er utilfredsstillende og uforståeligt, at politikerne på den måde kasserer en succesfuld uddannelsesmodel, som hidtil har genereret højt kvalificerede kandidater, der er gået direkte fra universitetet og i arbejde - og hvor rigtig mange har ikke ligget samfundet til last og trukket på SUsystemet, fordi de har arbejdet fuld tid ved siden af studiet”.

3.5.2 Undersøgelse af danskernes modtagelse af velfærdsreformer

I analysen i kapitel 6 benyttes en artikel om danskernes modtagelse af velfærdsreformer. Denne artikel gen-nemgås i det følgende.

I artiklen ’Velfærdsreformer skal kommunikeres’ skrevet af Lars Lønstrup redegør han for en undersøgelse foretaget af forskeren og politologen Christian Elmelund-Præstekær fra Syddansk Universitet sammen med kollegerne Michael Baggesen Klitgaard og Gijs Schumacher. Denne undersøgelse tager udgangspunkt i de otte største velfærdsreformer gennemført i Danmark fra 1993-2011. Undersøgelsen har været inde og vurdere meningsmålinger efter en vedtaget velfærdsreform for at se på, om opbakningen til den siddende regering er steget, faldet eller er forblevet uændret efter vedtagelsen af den givne reform.

Fire ud af de otte reformer blev kommunikeret åbent og i god tid inden vedtagelsen i Folketinget. I to af tilfæl-dene gik regeringen frem i meningsmålingerne, mens regeringen i de to andre tilfælde blev på samme niveau.

I de to tilfælde, hvor regeringen blev på samme niveau i meningsmålingerne havde oppositionen været i me-dierne med stærke argumenter imod reformen.

Ved de fire andre reformer ud af de otte blev der ikke kommunikeret åbent om planerne for reformen. I flere af tilfældene blev reformen smuglet med i finanslovsforhandlingerne og blev først offentliggjort efter, at re-formen var en del af finansloven. Dette gav i alle fire tilfælde nedgang i vælgeropbakningen.

Undersøgelsens konklusion er, at regeringen ikke kan tabe noget på at kommunikere åbent og i god tid inden vedtagelse af en velfærdsreform, samt at det er en fordel at være tydelig i sit udtryk om, hvorfor velfærdsre-formen er en nødvendighed. Tværtimod kan en regering vinde støtte fra vælgerne, hvis ikke oppositionen går til modangreb. Mangel på kommunikation vil i alle tilfælde være en dårlig idé.

47Damgaard & Jepsen 2015

Side 38 af 181