10. Analyser
10.6 Analyser; syntese mellem et hermeneutisk og et kritisk realistisk blik
Syntese mellem et hermeneutisk og et kritisk realistisk blik
Samlet konklusion
Perspektivering af implikationerne for det professionelle arbejde i KRYDS feltet Som en afsluttende analyse af de mange fokusgruppeinterview gennemføres her en sammenføring af et hermeneutisk og et kritisk realistisk perspektiv. Med denne analyse sammenføres tolkning og retroduktion med den hensigt at sandsynliggøre de mange oplevelser i KRYDS feltet hvor forældre, professionelle og ledere hver for sig er ’stemmer’,
der repræsenterer forskellige perspektiver, hvor det er vigtigt at afdække tendenser og dilemmaer for at kvalificere arbejdet i KRYDS feltet. Der vil i det følgende blive sat fokus på de vigtigste af de ni temaer mens de resterende vil blive indarbejdet hvor dette er oplagt.
10.6.1 Passager, anerkendelse og implementering af opgaver
Et første overblik vedrører temaet passager og spørgsmålet om hvordan inklusion fremmes i initialfasen, i separationsfasen, i liminalfasen, i reintegrationsfasen og i finalfasen.
Initialfasen:
For forældrenes vedkommende, når de på den ene side er lyttende i forhold til muligheder-ne, og samtidig er meget bevidste om, hvad det er, de ønsker skal ske for deres barn i den proces, der ligger foran i forhold til visitation og foranstaltning.
For de professionelles vedkommende, når de er nogenlunde enige med hinanden om de pædagogiske løsninger, og disse er i overensstemmelse med kommunens børn og unge politik om adgang eller udelukkelse i forhold til praksisfællesskaber.
For ledernes vedkommende, når forældrene i processens start inddrages, og det forklares, at intet er fastlagt, men at alle er i en fase af nysgerrighed og mulighedsfokuseret frem for allerede at lægge sig fast på en bestemt opfattelse, foranstaltning eller for den sags skyld
’diagnose’.
Separationsfasen:
For forældrenes vedkommende, når de tør overlade deres børn til de nye voksne og nye kontekster, hvor de mærker imødekommenhed og dermed muliggør inklusion.
For de professionelles vedkommende, når disse stiller sig til rådighed som signifikante voksne, der repræsenterer myndighed og samtidig kan agere som tilknytningspersoner For ledernes vedkommende, når der er særlig opmærksomhed på visitationsprocessen, og at der i denne sammenhæng etableres en fornuftig balance mellem tilpasning til det nye og fastholdelse af det gamle.
Liminalfasen:
For forældrenes vedkommende, når man fastholder ønsker og visioner og presser på i for-hold til beslutninger her og nu, mens der bakkes op om barnet med eks, hjælp til at blive kørt frem og tilbage til tidligere kammerater etc.
For de professionelles vedkommende, når disse er aktive i forhold til at fremme positive relationer og forhindre mobning og andre negative processer i de nye praksisfællesskaber For ledernes vedkommende, når der i denne fase er en særlig opmærksomhed i forhold til at afdække skiftende behov for støtte samt akut eller spontant at bevilge den nødvendige hjælp.
Reintegrationsfasen:
For forældrenes vedkommende, når de aktivt støtter relationerne i de nye sociale kontek-ster.
For de professionelles vedkommende, når der ydes den nødvendige hjælp, og der stilles udviklende krav til, såvel det sociale som det læringsmæssige, og professionelle måske helt konkret følger med barnet over i den ny kontekst.
For ledernes vedkommende, når der handles fleksibelt i forhold til ikke pr. automatik at fastholde barnet i en foranstaltning, men være åben for nye skift.
I forhold til temaet anerkendelse og spørgsmålet om hvornår og hvordan inklusion frem-mes i den private sfære, den retslige sfære og den solidariske sfære.
Den private sfære af forældrene indtages en position, der handler om at beskytte ens barn, af de professionelle udøves en respekt for familiens integritet, uanset at man som
profes-sionel ikke er enig i familiens dispositioner, og af lederne defineres en slags kontrakt på, med hvad og hvordan familien forventes at blive støttet.
Den retslige sfære af forældrene kommunikeres et forventningsniveau i forhold til hvilke forpligtigelser til barnets fremmøde, lektier og deltagelse, der skal klares og med de pro-fessionelle aftales, hvilke mål og midler der skal aktiveres, samt at lederne i forbindelse med sociale hændelser i familien fastholder ledelsesopgaven i forhold til at sørge for læringsmiljøer og andre faciliterende hjælpeforanstaltninger.
Den solidariske sfære af forældrene så vidt muligt sørges for, at deres børn får adgang til børnefællesskaber, at de professionelle på alle måder i de formelle læringsfællesskaber forsøger at fremme et fokus på kompetencer, og at lederne fra deres metaperspektiv er med til at udfordre chancen for, at barnet ikke bliver en kastebold mellem skiftende foran-staltninger og herunder for mange forskellige voksne.
Endelig er der i forhold til det tredje tema om implementering fokus på hvad forældre, medarbejdere og ledelse mest optimalt kan bidrage til at fremme inklusion.
Forældre inddrages og gøres medansvarlige for beslutninger om deres børns inklusion i dagtilbud og skole samt får konkrete roller i forhold hertil.
Medarbejdere i kraft af ressourcer som uddannelse og tillid fra forældre og ledere tør agere ikke mindst i forhold til andre forældre, der har en bestemt ekskluderende mening om andre børn i fællesskabet.
Ledelse med deres lederkompetencer udfolder iderigdom og kreativitet i forhold til at finde nye måder og organisationsformer for børnenes praksisfællesskaber, og ikke er bange for at påpege urimeligheder overfor overordnede.
Med disse mange delkonklusioner er der lagt spor ud til en endelig konklusion med fokus på den professionelles indsats i det KRYDSFELT mellem det almene og det specielle, der er ’hovedfokus’ i denne rapport.
Del 4:
Syntese mellem et hermeneutisk og et kritisk realistisk blikSamlet konklusion
Perspektivering af implikationerne for det professionelle arbejde i KRYDS feltet Med denne afsluttende konklusion sammenfattes de resultater, vi har vægtet af den gen-nemførte tolkning og retroduktion af empirien samt de gengen-nemførte analyser af såvel de to kommuners børn og ungepolitik som på analysen af karakteristika for gældende lovkom-plekser. Konklusionen vil indfange nogle af de mekanismer og indikationer for ”Hvad det er i den professionelle indsats, der gør en forskel på, om handlinger virker inkluderende eller ekskluderende set ud fra et medborgerperspektiv” i KRYDS feltet mellem særlige og alme-ne indsatser. Der relateres ligeledes til konklusioalme-ner i forundersøgelsen. Konklusioalme-nen vil der være opbygget på basis af nye temaer, der fremstår ved gennemgang af analyserne på tværs. Mekanismerne og indikationerne vil efter hvert tema blive opsummeret i form af fokusområder for indsatserne. Konklusionen er således ikke udtømmende for alle de meka-nismer og indikationer i materialet, der vil kunne skrives frem til en konklusion. De fem tvær-gående kategorier i konklusionen er:
• Børnesyn og familiesyn
• Organisering, koordinering og resurser
• Tid, tidlig indsats og timing
• Relationer og netværk
• Fleksibilitet og respekt 11.1 Børnesyn og familiesyn
Først og fremmest er der grund til at fastslå, at rammerne for den professionelle indsats i form af love og bekendtgørelser synes at slå igennem i forhold til professionernes
selvforståelse og opgaveforståelse. Afhængig af netop indsatsområdets lovgrundlag synes der at være forskel på opgaveforståelse og hermed børne- og familiesyn28. Det klare individperspektiv i Folkeskoleloven synes i høj grad at afspejles i den professionspraksis, der vedrører skoleområdet fra skole til PPR og dermed baseret på et psykomedicinsk perspektiv med et stærkt fokus på det individuelle, og det der er ’problemet’ i form af
28 Se afsnittet om lovgivningsdiskurser p. 36