I det følgende analyseafsnit, analyseres undersøgelsens fund på udvalgte relevante citater.
Undersøgelsens resultater er som tidligere beskrevet, inddelt i to centrale temaer: Forberedel-se til fødslen og At være i fødForberedel-sel.
Tema 1: Forberedelse til fødslen
De deltagende kvinder i undersøgelsen havde i overvejende grad forberedt sig til fødslen ved at deltage i fødselsforberedende undervisning eller søgt viden i fagbøger. Nogle af kvinderne havde født før, og medtog derfor også egne erfaringer (Cheyne et al 2007:605). Selv om kvin-derne havde forberedt sig på den forestående fødsel, konkluderer studiet, at kvinder udviste stor usikkerhed omkring at være i fødsel. Især for de førstegangsfødende viste det sig, at effek-ten af deres forberedelse igennem graviditet ikke hjalp dem ved fødslens begyndelse (ibid:605-606). Studiets interviews viste, at der blandt de deltagende kvinder var konsensus om, at en fødsel kan man ikke forberede sig på, før man har oplevet det på egen krop (ibid:606). Indhol-det i den anvendte fødselsforberedelse og teori bliver ikke beskrevet i studiet.
En kvinde udtaler sig omkring veerne ved fødslens start, og stiller spørgsmålstegn ved den lærte teori omkring veernes varighed, interval og styrke (ibid:606):
“…, you get taught text book at your antenatal classes, … I was expecting them to be maybe 20 or 30 minutes apart, lasting less than a minute, and gradually get longer and more intense and closer together. That was your text book, that was sort of what I was expecting. This wasn’t quite fitting my text book, but, I was still thinking this is early labour” (Gp1;4) (ibid:606).
Af citatet fremgår det, at kvinden har deltaget i fødselsforberedelse, og at det hun har lært om veer i fødslens start, ikke stemmer overens med hendes oplevelse af veerne. På trods af denne realitet, gør det ikke en forskel for hende, og affinder sig i, at fødslen er gået i gang.
En anden kvinde, som tidligere har født, oplever det som en fordel at have født før:
“I think certainly first time around it was completely different… I kind of knew what I was doing [the second time]” (Gp2;1) (Cheyne et al 2007:606).
Citatet synes at antyde, at oplevelsen med den første fødsel bevirker, at kvinden formår at opfatte denne fødsel, som en forståelig og forventede stimulus, og at kvinden bruger sin tidli-gere erfaring med den sidste fødsel, som modstandsressource. Denne modstandsressource synes at hjælpe hende med at håndtere den næste fødsel. Antonovsky beskriver, at en person med en stæk oplevelse af håndterbarhed, vil formå at samle de modstandsressourcer, som er tilgængelig, og dermed håndtere de stimuli man udsættes for (Antonovsky 2000:35-36). Kvin-dens tidligere livserfaring lader til at bidrage til, at hun opnår en oplevelse af begribelighed og håndterbarhed.
Det tyder på, at kvinden bag det første citat, også fik denne oplevelse af begribelighed, igen-nem hendes egne forberedelse ved hjælp af tillært teori. Ifølge OAS, viser denne kvinde et tegn på stærk oplevelse af begribelighed, da kvinden kognitiv er i stand til at forstå og erkende, at hun er i begyndende fødsel (ibid:34-35). Dette til trods for, at hendes oplevelse af at være i begyndende fødsel ikke stemmer overens med den tillærte teori. Forfatterne bag studiet stiller derfor spørgsmål ved effekten af fødselsforberedelse, da de finder, at den tillærte teori kan tilbageholde kvindernes forståelse af deres egen kropssignaler. Især finder studiet, at de før-stegangsfødende har svært ved at sammenholde teori med virkelighed, da alle fødsler er for-skellige (Cheyne et al 2007:605). Derfor tyder det på, at studiet på baggrund af disse udtalelser fandt, at den mest værdifulde ressource, var erfaringer fra tidligere fødsel (ibid:606). Hvis fød-selsforberedelsens teori ikke formår at give redskaber til styrke kvindens tiltro til selv at tage ansvar for den forestående fødsel, kan det antages, at det ikke fordrer til en stærk OAS.
Tema 2: At være i fødsel
Igennem interviewet af kvinderne blev det tydeligt, at flere af kvinderne var usikre på om de-res fødsel var gået i gang (Cheyne et al 2007:606-607). Denne usikkerhed gjorde, at flere af kvinderne kontaktede fødestedet ved fødslens begyndelse, Dette var både telefonisk og ved fremmøde på fødestedet (ibid:606). Studiet viste, at mange af kvinderne havde behov for at få en jordemoders forsikring om, at fødslen forløb normalt (ibid:606;609). Kvinderne søgte i høj grad vejledning og støtte hos en jordemoder. Nogle af kvinderne blev ved hjælp af jordemode-rens information, trygge ved at være i hjemmet, mens andre ikke følte sig hørt (ibid:607). En af de interviewede kvinder fortæller:
“... they said “well, you’re still not in proper labour, so try and hold on as long as you possibly can, and take a couple of paracetamol; a couple of paracetamol and it’ll be fine” (laughter) I’m thinking, “I don’t think so” (Gp1;4)(ibid:606).
Citatet synes at antyde, at kvinden har svært ved at klare tanken om at være i hjemmet med veer og føler sig utryg, på trods af, at jordemoderen informerer om, at hun ikke er i aktiv fød-sel. Selvom, at jordemoderen forsøger at råde kvinden til at blive i hjemmet og afvente tilta-gende veer, lader det til, at jordemoderen ikke formår få kvinden til at føle sig tryg ved situati-onen. Det tyder på, at kvinden ikke er i stand til at gøre situationen forudsigelig og forstå den stimulus, som hun skal udsættes for (de tiltagende veer) og er heller ikke i stand til at se veer-ne som en håndterbar udfordring. Ifølge OAS, kan det således tyde på, at kvinden har en lav oplevelse af begribelighed (Antonovsky 2000:34-35). Derudover synes det at fremgå af citatet, at kvinden ikke har tiltro til sin egne evner til at håndtere veerne i hjemmet, og er dermed ikke i stand til at mobilisere modstandsressourcer for at kunne håndtere situationen. Disse betragt-ninger sammenholdt med, at Antonovskys påpeger, at ens egen tillid til, at tingene nok skal gå, er en ressource i sig selv, kan opfattes som en svag oplevelse af håndterbarhed (ibid:35-36;151). Ifølge teorien om OAS, kan dette være medvirkende til, at kvinden vil få svært ved at opleve meningsfuldhed i situationen, da hun ser veer som byrde frem for en udfordring, som skal mestres (ibid:36-37;148).
I undersøgelsen følte flere af kvinderne, at de kunne have været blevet i hjemmet, hvis blot de var blevet informeret grundigt om fordelene ved at forblive i hjemmet (Cheyne et al 2007:607). En af kvinderne udtrykker det på denne måde:
”I just wish the midwife had said go home and maybe just took time to explain it a bit more clearly, and I didn’t feel so lost in what she was telling me, I just took her advice and said oh right, ok. If I had understood it and felt that that really was the best
place, then I would have happily done” (Gp2;7) (Cheyne et al 2007:607)
Det fremgår af citatet, at kvinden er blevet informeret af en jordemoder, men ikke tilfredssti-lende nok. Ud fra citatet tyder det på, at kvinden er blevet på fødestedet, på trods af hun ikke har været i aktiv fødsel. Kvinden udtrykker et ønske om, at jordemoderen havde givet sig mere tid til at forklare, fordelene ved at være hjemme i starten af fødslen, for så ville kvinden have gjort det. Det tyder på, at jordemoderen ikke har formået at informere kvinden grundigt nok, og man kan sige, at hun ikke har mødt kvinden, der hvor hun er.
På baggrund af de to overstående citater tyder det på, at kontakten til en jordemoder kan ha-ve en stor betydning for kvindens opleha-velse af ha-veerne i den begyndende fødsel. Af citaterne fremgår det, at kvinderne generelt manglede en grundig information fra jordemoderen (ibid:606-609). Kvindernes oplevelse af jordemoderens manglende evne til at være tilstrække-lig oplysende, kan ifølge OAS, være hæmmende for, at kvinden opnår begribetilstrække-lighed under fødslen og skaber unødig frygt, når man ikke har en forståelse for de stimuli, man udsættes for (Antonovsky 2000:34-35).
Antonovsky påpeger, at en person med en svagt OAS vil opleve et problem, som et uløseligt problem, og ikke vil være i stand til at definere den pågældende stressfaktor som relevant til løsning af problemet (ibid:149). Derfor kunne det tænkes, at kvindernes opfattelse af jorde-moderens vejledning og råd i nogen af kvindernes tilfælde er påvirket af et svagt OAS. Yderme-re kan man ud fra citaterne argumenteYderme-rer for, at jordemodeYderme-ren ikke har væYderme-ret i stand til at mobilisere kvindernes modstandsressourcer i forhold til at mestre veerne, og dette vil i følge Antonovskys ikke fremme kvindernes håndterbarhed (ibid:35-36). Disse antagelser kan være medvirkende årsager til, at kvinderne ikke bedømmer vesmerterne som positive, og dermed kan de have svært ved at overskue arbejdet med veerne. Antonovsky beskriver, at styrken af ens OAS bestemmer, hvorvidt man ser en stressfaktor som en trussel. Det har en stor betyd-ning, hvorvidt stressfaktoren vurderes som positiv eller negativ. Derfor vil en person som defi-nerer en stressfaktor som negativ, ifølge OAS, virke hæmmende for personens begribelighed, håndterbarhed og samlet set påvirke meningsfuldheden for personen, og dermed overordnet svække personens OAS (ibid:34-37;150-151).
Derudover udledte undersøgelsen, at den største faktor for at tage ind til fødestedet, var gene-relt usikkerhed. Denne usikkerhed bundede i nervøsitet omkring smerte, og den forventede smerte i forbindelse med fødslens progression (Cheyne et al 2007:607). En kvinde beskriver, hendes tanker omkring smertelindring i forbindelse med fødslens progression:
“I was getting a bit concerned … cause by then I needed pain relief or I didn’t really need it at the moment but I thought in another hour I might need it then” (Gp2;4)(ibid:607).
Det tyder på, at kvinden har ordnet og struktureret sine ønsker omkring smertelindring. Ved at lade de forskellige muligheder stå åbne, er hun forberedt på, at styrken af vesmerterne og hendes evne til at mestre dem kan være forskelligartet.
Undersøgelsen viste også at kvinderne ofte følte sig usikre fordi, at de fandt det svært at vur-dere, hvornår det rette tidspunkt var at tage ind på fødestedet Samtidigt havde flere kvinder brug for at få vished om, hvor fremskreden fødslen var (ibid:607). En kvinde udtrykker det således:
”...by that stage I didn’t know when I should go in, when I shouldn’t … I certainly wasn’t sure about what stage I should have been there. I just didn’t know” (Gp2;2) (ibid:607).
På trods af, at kvinden er usikker på, hvor langt hun er i fødselsforløbet, tyder citatet på, at hun har forstået og erkendt, at hun er i fødsel. Ved at tage ind på fødestedet og blive undersøgt af en jordemoder, kan kvinden således få forståelse for og overblik over situationen.
Af begge citater tyder det på, at kvinderne opnår en stærk oplevelse af begribelighed, da det lader til at kvinderne har en kognitiv forståelse for situationen og har erkendt og defineret problemet (Antonovsky 2000:34-35).
I det første citat, virker det til, at kvinden ser smertelindring som en mulig ressource til at me-stre veerne med. I det andet citat kunne oplysningen om, hvor fremskreden fødsel er, gør situ-ationen mere meningsfuld for kvinden.
Det tyder altså på, at begge kvinder har fundet mulige modstandsressourcer til at håndtere den begyndende fødsel. Ifølge OAS, tyder der på, ar de har formået at strukturere deres opfat-telser af de pågældende stressfaktorer, usikkerhed omkring smerte og usikkerhed omkring
forventninger til fødslens progression, og accepterer at skulle arbejde med disse. Antonovsky beskriver, at ses denne forventning til stressfaktoren som meningsfuld, vil en person med en stærk OAS med sandsynligvis, aktivere de bedst egnet mestreringsmekanismer. Disse mestre-ringsmekanismer forhindrer usikkerhed i at udvikles til stress (Antonovsky 2000:152-153). An-tonovsky konstanter derudover, at en person med en stærk OAS vil have ressourcer til at hånd-tere stressfaktorer via den bedst egnede mestreringsstrategi, ved at foretage en kombination af modstandsressource (ibid:154). Ifølge teorien om OAS, kan kvinderne således opnå en stør-re begribelighed og dermed en stærk håndterbarhed.
Den forventede smerte og den mulige behov for smertelindring samt usikkerheden omkring hvor langt fødslen er fremskredet, tyder på at have en indflydelse på, hvilke faktorer der ligger til grund for kvindens beslutning om at tage ind til fødestedet ved fødslens start.