Analyse

Når ambitionen for mig er at undersøge, hvordan unge bliver til som subjekter, kræver det, at jeg metodisk skaffer mig adgang til processer, som er mangeartede og interagerende. Det kræver dels, at jeg forholder mig undersøgende til kategorier og andre ’taget-forgivet-heders’ kulturelle, sociale og diskursive tilblivelse og det kræver metodiske fremgangsmåder, som kan hjælpe mig med at åbne disse komplekse tilblivelsesprocesser. Med inspiration hos Søndergaard (1996, 2005) anser jeg det analytiske arbejde for at vokse gennem forskellige trin, som kan forløbe i rækkefølge, men ofte ikke gør det. Først handler det om at orientere sig ved at gennemlæse empirimaterialet – ofte flere gange – og ordne det i temaer.

Dernæst arbejdes med analytiske spørgsmål, som man systematisk læser materialet igennem med igen. I de analyser i afhandlingen, som ikke har poetisk analyse som redskab, bruger jeg ofte visuelle overbliksredskaber til at systematisere med.

Således har jeg både digitale og fysiske analysemapper fuld af forskellige modeller, tabeller, diagrammer og andre former for visuelle overbliksværktøjer, som jeg i analyseprocessen bruger til at forme forskellige analytiske ’takes’. Her ses for eksempel en analysevej ind i analysen af de betydninger, de unge lægger i billederne i artiklen Unge uden uddannelse og arbejde:

Skilt Tog Græs

H: Der er mange veje at gå, det kan godt være svært at vælge den rigtige vej

E: Pres/tvang. Man bliver hevet i, om man vil det eller ej, skal man i gang med en uddannelse også selv om man ikke aner hvilken en det skal være eller om man kan (fysisk eller psykiskt)

M: tvang, hårdt, har enlig ikke lyst. Jeg dør hvis jeg skal på skolebænk igen!

Kan ikke side stille for lang tid ad gangen.

Dette skaber et overblik over fællestræk og forskelle i forhold til de betydninger, de unge knytter til billederne af fx skiltet, toget, og en mand der ligger i græs. Et andet eksempel er arbejdet med analysen af selvtillid, tillid og relationelle processer knyttet her til i artiklen Educational trust. Denne model er en vej ind i analysen, hvor jeg forsøger at operationalisere teorien ved at illustrere mulige dynamikker i forhold til forskellige former for tillid. Hensigten er dels at sætte det individualiserende begreb selvtillid ind i en relationel kontekst. Denne model bruger jeg efterfølgende til at tænke de unge ind i modellen med det formål at se, om der tegner sig nogle mønstre i dynamikken i forskellige unges forhold til selvtillid, tillid, basal tillid etc.

KAPITEL 6. UNDERSØGELSESPRAKSISSER

Jeg forkastede dog hurtigt modellen og valgte at gå mere systematisk til værks med Nvivo, hvor jeg foretog kodninger af materialet. Dette er beskrevet nærmere i artiklen. Formålet med disse ’analysetakes’ er, at jeg arbejder mig ind i materialet og ad forskellige veje konstruerer beskrivelser af de mønstre, der tegner sig i materialet, og som træder frem af analyserne (Søndergaard 1996). Nogle forskere arbejder udelukkende med ord i den proces, mens jeg altså kombinerer dette med arbejdet med visuelle redskaber. I løbet af processen kommer en læsning af materialet, hvor fokus er på modsigelser, brydninger og udsagn, der kontrasterer de mønstre, der træder frem. I denne proces opstår ofte nye analytiske spørgsmål, som jeg vender tilbage til læsninger af materialet med.

Det konkrete og håndværksmæssige arbejde med analyserne i de fire artikler har formet sig meget forskelligt. I Educational trust bruger jeg som nævnt Nvivo som analyseredskab, og bryder således interviewteksten fra enkeltinterviewene op i bidder og tematiske kasser, som analysen udvikler sig gennem. De analytiske spørgsmål bevæger sig mellem både individuelle, relationelle og strukturelle perspektiver, der åbner op for beskrivelser af forandringer, og hvordan disse forandringer knyttes til individuelt, relationelt og strukturelt rettede praksisser og interaktionen mellem disse. I Unge uden uddannelse guides jeg allerede fra opstarten i det analytiske arbejde af nogle konkret formulerede analytiske spørgsmål, som jeg bruger til at undersøge mønstre i de unges beskrivelser af erfaringer. Disse er inspireret af praksisteoretiske perspektiver på, hvordan

individer ’praktiserer’ bestemte betingelser og aktiviteter, i denne forbindelse fx uddannelsespålæg, arbejdsløshed og aktiveringsprojekter. Ud fra dette arbejde træder nogle analytiske ’profiler’ frem, som jeg herefter arbejder analytisk videre med ud fra spørgsmål, som knytter de unges erfaringer til samfundsmæssige forhold. Poetic inquiry er en metodeartikel, men artiklen indeholder også poetiske analyseeksempler. Disse er konstruerede ud fra et arbejde med interviewteksterne, hvor hvert enkeltinterview med de unge er kondenseret, således at det bliver kortere og kortere. Arbejdet med kondenseringen sker gennem de analytiske spørgsmål, som i denne artikel er koncentreret omkring de unges subjektive beskrivelser af de bevægelser, de foretager sig mellem uddannelse, arbejde og aktivering. Dette vil blive udfoldet i artiklen. I Afstand, modstand og mestring er det en anden håndværksmæssig strategi, jeg bruger. Her bryder jeg interviewteksten fra fokusgruppeinterviewene op, således at alle udsagn fra hver af de unge i interviewet står under hinanden. Herudfra kondenserer og poetiserer jeg teksterne ud fra analytiske spørgsmål, der er rettede mod de unges tilblivelsesprocesser og brydninger hermed. Dette vil ligeledes blive udfoldet i artiklen.

Analyseprocesserne er således yderst forskellige for de fire artikler, og forskellen er især stor mellem de poetisk analytiske og de ikke-poetisk analytiske analyser. Den tilgang jeg via mine metodeeksperimenter har udviklet til det poetisk analytiske arbejde har en stor håndværksmæssige styrke, idet jeg arbejder med teksten på en helt anden måde end med andre analysetilgange. Styrken ligger i, at når jeg kondenserer teksten, sletter jeg tekst, og det betyder, at jeg tager stilling til hvert eneste udsagn fra de unge på andre måder end ved for eksempel en tematisk analyse. Jeg ’leder’ således ikke efter bestemte formuleringer eller udsagn, og jeg

’ordner’ ikke udsagnene i forhold til, hvilken tematisk analytisk kasse det enkelte udsagn passer ind i. Hvert eneste udsagn fra de unge vejer jeg i forhold til: Hvad siger dette udsagn om den unge? Hvad siger det om den unge i forhold til den oplevelse, jeg havde af den unge i interviewet? Hvad siger det om de unges forbundenhed eller ikke forbundenhed? Hvad siger det om strukturelle og samfundsmæssige forhold? Selve dette håndværksmæssige arbejde med teksten befinder jeg mig godt i, ligesom det bringer perspektiver ind i forskningen, som, jeg mener, er vigtige at have med. Dette skal jeg uddybe i det følgende, hvor jeg mere indgående præsenterer poetisk analyse som forskningsmetode.