E J E N D O M S R E T T E N
3. UDGAVE
A N D E T B I N D
I K O M M I S S I O N H O S G . E . C . G A D KØBENHAVN • MCMLI
D IA N C O L U N O S B O G T R Y K K E R I K Ø B E N H A V N
O M S Æ T N I N G E N
F O R O R D
D enne nye 3. udgave a f 2. b in d e r i sy ste m a tisk h en se en d e æ n d re t p å et væ sen lig t p u n k t, id e t flere s tø rre a fsn it, d er i de fo rrig e u d gaver stod i fre m stillin g e n a f re tsre g le rn e om løsø reo m sæ tn in g , m en som i v irk elig h ed e n o m h a n d le r c e n tra le re tsp ro b le m e r, fæ lles fo r både fa st ejen d o m og løsøre, er fly ttet til bogens alm indelige del. D erved er den n e del, s. 747— 843 i fo rb in d e lse m ed d et sid ste a fs n it s. 1265— 1281, blev et: fo rm u e re tte n s alm in d elig e del, h v o r
e fte r de to a n d re a fs n it h e lt b liv er: den specielle del om fa ste e je n dom m es o m sæ tn in g eller tin g ly sn in g sv æ sen et og den specielle del om v a re o m sæ tn in g e n og an d e n løsøreo m sæ tn in g .
N æ rv æ ren d e udgave in d e h o ld e r d e rn æ st i a f s n itte t om tin g ly s
n ingsvæ senet, s. 844— 1160, en u d fø rlig redeg ø relse fo r den rig h o l
dige d o m sp ra k sis u n d e r tin g ly sn in g slo v en , fo r de n y ere specielle love og den ny este litte r a tu r p å d e tte om råd e. Men d a bogen, fo ru d e n således a t v æ re en h å n d b o g fo r p ra k tik e re i a lt tin g ly sn in g sv æ sen et v ed rø ren d e, sk al væ re en læ rebog for de stu d ere n d e, er stoffet d elt således, a t d en k o rte oversig t over tin g ly sn in g sv æ sen ets h o v e d træ k fo r de s tu d e re n d e er tr y k t m ed sto re ty p e r, m edens hele d et specielle h ån d b o g sm æ ssig e sto f fo r p ra k tik e re , m ed de m an g e dom m e, a d m in istra tiv e afgørelser, sæ rlove og a n d e t specielt stof, er tr y k t m ed sm å ty p er. P å den n e m åd e er fo rm e n tlig b åde o v erb lik k e t og d y rk n in g en a f d et o m fan g srig e specielle sto f blevet sik re t.
E n d elig er den stø rre frem stillin g , d e r i de fo rrig e udgav er v a r o fret på den ty sk e g ru n d b o g o rd n in g , og som d en gang v a r b e re ttig e t som re tssa m m e n lig n e n d e b ag g ru n d for tin g ly sn in g slo v en s re fo rm , i den nye udgave n e d s k å re t til d et ab so lu t nødvendige, id e t de, d er m å tte ø n sk e n æ rm e re o p ly sn in g er om d e tte stof, k a n h envises til de æ ld re u d g av er a f bogen.
K øbenhavn, m aj 1951.
Vind in g Kruse.
A N D E T B I N D
Omsætningen. side
8. afsn it. R etso rd en en s in d g rib en i k o n tra k tsfo rh o ld e n e 747— 843 In d le d n in g ... 747— 749
I. R etso rd en e n s in d g rib e n i fo rh o ld e t m ellem k o n
tra k te n s p a r te r ... 749— 778 1. Kontraktens forpligtende k r a f t ... 749 750 2. Personlige betingelser for kontraktens gyldighed:
Myndighed, frivillighed o 1, trusler i erhvervs
livet, a fp re sn in g ... 750— 756 3. Regler for tidspunktet for den kontraktlige for
pligtelses in d tr æ d e n ... 756— 758 4. Forudsætninger ved k o n trak tin d g åelsen ... 7 5 8 —770 5. Form krav ved kontraktaffattelsen ... 770— 772 6. Deklaratorisk eller præ ceptiv indgriben fra lov
givningsmagtens side. Ulovlig udnyttelse ... 772— 777 Resultater af u n d ersø g elsen ... 778 II. R e tso rd en e n s in d g rib e n i fo rh o ld e t m ellem k o n
tr a k te n og tre d je m a n d ... 779— 843 In d led n in g ... ..779— 780 1. Indgriben overfor bestemmelser til skade for en
kontrahents k r e d ito r e r ... ..781— 784 2. Den godtroende erhververs eksstinktion af ind
sigelser og r e ttig h e d e r ... ..784— 786 Problem et: Ejendom srettens o v e rg a n g ... 786— 843, A. Hvad om fatter sp ø rg sm å le t? ... 786— 796 B. Refleksion og e r f a r in g e r ... 7 9 6 —826 1. Den alternative teori og teorien om ejendoms
rettens overgang betinget af betaling ... ..798— 808 2. Teorien om sondringen mellem obligatorisk kon
trak t og tinglig overdragelsesretshandel... .. 809— 818 3. Rådighedsret og tinglig beskyttet ret. Kan den
tinglige virkning bestemmes ved parternes aftale? 818— 826
1. Løsøregenstande ... 820— 821 2. Faste ejendomme ... 821— 826 C. Retningslinier for problemets rationelle løsning 826— 843 I. Prioritetsvirkningen ... 828— 835 II. Gyldighedsvirkningen ... 835— 836 III. Stansningsrettens opliør ... 836— 839 IV. Ejendomsforbeholdets virkning ... 839— 840 Slutning. Opgaver for lovgivningen ... 840— 843 9. afsn it. O m sæ tningen a f fa ste ejendom m e. T in g ly s
n ingsvæ senet ... 844— 1129 In d led n in g ... 844—849
1 .k a p . B estem m else og sp ro g b ru g ... 849— 860 2. k ap . O ffenlighed. T ræ k af re tsu d v ik lin g e n . . . . 860— 894
I. Ejendomsoverdragelse for ofTenligheden.
Overdragelse på tinge og andre offenlige
steder ... 860— 871 II. Dokumentets og bogføringens tidsalder . . . . 871— 894 3. k ap. T illid en til tin g ly sn in g en . De en stren g ed e
o r d n i n g e r ... 894— 915 Tilfælde i dansk ret før T L, hvor tilliden til
tinglysningen svigtede ... 895— 905 1. Uoverensstemmelse mellem den første kon
statering for myndigheden og den senere
b o g fø rin g ... 895— 898 2. Rettigheder over fast ejendom, der ikke blev
tinglyst ... 898— 901 3. Tinglyste rettigheder, der viste sig ugyldige 901— 905 Ad hvilke veje skal den ubetingede tillid til
tinglysningen n å s ? ... 905— 915 Det germanske systems mangler ... 906— 912 1. Alle aftaler om fast ejendom skal bekræf
tes for offenlig m y n d ig h e d ... 906— 907 2. Pantsætning skal foregå for r e t t e n ... 907 3. Materiel og formel konsens ... 907— 908 4. Kun tinglige og ubetingede rettigheder
kan lyses. Vormerkung. Svensk ret. Vit-
terlighedsbekræftelse ... 908— 911 5. Rettigheder stiftes først ved indførelsen i
grundbogen ... 911 6. Omfattende embeds- og kontorapparat .. 911— 912 Det engelske og franske system ... 912— 915 4. k ap . Nye m u lig h e d er. R e tsv irk n in g e rn e s deling.
H vad er »offenlighed«? ... 915— 941
Side
Indledning. Retsvirkningernes deling ... 915— 917 I. Prioritetsvirkningen ... 917— 926 II. Gyldighedsvirkningen ... 926— 937 III. Legitim ationsvirkningen ... 937— 939 Undersøgelsens resultater ... 939— 941 5. k ap . H o v e d p u n k te r a f d en nye tin g ly sn in g so rd -
n in g 942— 963
Indledning. Det nye systems f o r m å l... ..942— 945 De godtroende om sætningserhververes tillid til
tingbogen beskyttes ... ..945— 946 a. Rettens ugyldighed på grund af svig, b ri
stende forudsæ tninger, aim trusler m m . . . . 947 b. Rettens ugyldighed på grund af falsk, um yn
dighed eller voldelig t v a n g ... ..947— 948 Tinglysningslovens metoder til at modvirke
fremkomsten af ugyldige dokumenter ... 948— 961 1. Underskriftens b e k ræ fte lse ... 948— 950 2. Kundgørelse ... 950— 951 3. Direkte meddelelse til e j e r e n ... 951— 952 4. Forevisning af skøde og pantebrev til legiti
mation ... 952— 954 5. Særlige sikkerhedsregler ved aflysning af
dokumenter ... 954— 960 6. Tinglysningsdommerens prøvelsespligt . . . . 960— 961 Tinglysningslovens system med hensyn til ting
lysningens re tsv irk n in g e r... 961— 963 6. k ap. G ru n d lag et for t i n g l y s n i n g ... 964— 1006
Et dokument af et bestemt i n d h o l d ... 964— 966 1. Berettigelsen til at råde over ejendommen
efter tingbogen ... 966— 977 A. Private dokumenter. Kun den tinglyste
ejer kan råde over ejen d o m m en ... 966— 975 I. Ejerskifte ved overdragelse ... 968— 969 II. Ejerskifte ved arv, indenfor interes
sentskab, fælleseje o l ... 969— 975 B. Offenlige retshandlinger. Kan kun ting
lyses, når de vedrører den tinglyste ejer 975— 977 2. Grundsætningen, at en tinglyst ret skal om
fatte ejendommen i dens helhed ... 977— 985 Undtagelser herfra ved sammenlagte (eller
samlet noterede) e jen d o m m e... ..980— 985 1. De før sammenlægningen stiftede pante
rettigheder og servitutter ... ..981— 984 2. De efter sammenlægningen opståede
panterettigheder og s e r v itu tte r ...984— 985 3. Betinget og ubetinget skøde. (Købekontrak
ter) ... ..986— 1006
Side
7. k ap . H vilke re ttig h e d e r over fa s t e jen d o m sk al
tin g ly ses ... 1006— 1063 Indledning. Hovedlovbudet i T L § 1 ... 1006— 1008 1. Hvilke arter af rettigheder skal tinglyses? .. 1008— 1023 Private rettigheder ... 1008— 1019 a. Brugsrettigheder ... 1009— 1013 b. S e rv itu tte r... 1013— 1016 c. G ru n d b y rd e r... 1016— 1018 d. R åd ig h ed sin d sk ræ n k n in g er... 1018— 1019 e. Rettigheder over lø s ø r e ... 1019 Offenlige rettigheder ... 1019— 1022 2. Ved hvilke erhvervsm åder skal tinglysning
ske? ... 1024— 1063 I. Aftale ... 1024— 1038 a. F orandringer i rettens indhold . . . . 1024— 1027 b. Personskifte ... 1027— 1038
1. Skifte af den forpligtede part (ejer
skifte). Gældsovertagelse ... 1027— 1035 2. Skifte af den berettigede p a rt . . . . 1035— 1038
II. Arv 1038— 1042
III. Retsforfølgning ... 1042— 1044 IV. Andre erhvervsm åder: Ægteskab. Eks
1
propriation. H æ v d ... 1044— 1062 A. Ægteskab ... 1044— 1050 B. Ekspropriation ... 1050— 1051 C. H æ v d ... 1051— 1062 V. Dom ... 1062— 1063 8. k ap . O verfor h v ilk e erh v erv ere er tin g ly sn in g
nødvendig? ... 1063 1104 Overfor sælgerens kreditorer? ... 1063— 1072 Efter tinglysningsloven: Overfor aftaler og rets
forfølgning ... 1072— 1074 Kun overfor omsætningserhververe i god tro . . 1074— 1085 a. Ejendommens ydre beskaffenhed som oplys-
ningskilde ... 1075— 1078 b. Dokumenter som op ly sn in g sk ild e... 1078— 1082
c. Andre oflenlige bøger og bekendtgørelser
som oplysningskilde ... 1082— 1085 H vornår skal god tro foreligge? ... 1085— 1086 T L’s definition af ond tro ... 1087— 1090 Skal den godtroende omsætningserhvervelse
selv være tinglyst og skal den være sket mod
vederlag? ... 1090— 1097 Sammenfatning af resultaterne af den foregå
ende udvikling ... 1097— 1100 Bør der kunne stoles på tingbogens oplysninger
om faktiske forhold vedr ejendommen ... 1100— 1104
9. k ap . T in g ly sn in g sd o m m ere n s p rø v elsesp lig t . . . 1105— 1129 Hvad om fatter p rø v e lse sp lig ten ... 1105— 1120 1. Dokumentets almindelige gyldighed ... 1105— 1110
a. Indsigelser vedr ægtheden, myndigheden
o lign ... 1105— 1108 b. Indsigelser vedr svig, proformaværk,
urigtige og bristende forudsætninger, nød
m m , jfr aftl §§ 29, 31, 36 og 37 ... 1109— 1110 2. Dokum entudstederens r å d ig h e d ... 1110— 1115
a. Udstederens manglende rådighed fremgår
af tingbogen ... 1110— 1111 b. Udstederens manglende rådighed beror på
udenfor tingbogen liggende kendsgernin
ger ... 1111— 1115 3. Dokumentets indhold ... 1115— 1120 a. Bestemte krav til særlige dokumenter . .. 1115— 1117 b. Almindelige krav til alle dokumenter . .. 1117— 1120 På hvilke måder kan dommeren gribe ind . . . . 1121— 1128 a. A fv isn in g ... 1122— 1125 b. Foreløbig tinglysning med frist til afhjælp
ning af manglen ... 1125 c. Retsanmærkning ... 1125— 1128 Tinglysningsdommerens stilling i processuel
h e n se e n d e ... 1128— 1129 10. k ap . F re m g a n g sm å d e n ved tin g ly sn in g . Bog-
fø rin g ssy stem et. P ro to k o lsy ste m eller fri-
b lad sy stem ... 1130— 1160 I. Fremgangsmåden ved tin g ly sn in g ... ..1130— 1136
1. Forberedelsen af dokumentet fra de p ri
vates side inden dets indlevering til
tin g ly s n in g ... ..1130— 1132 2. Dokumentets indlevering og indførelse i
dagbogen ... 1132— 1133 3. Dokumentets indførelse i tingbogen eller
afvisning ... 1134— 1135 4. Påtegning og tilb a g elev erin g ... 1135— 1136 5. Henlæggelse af genparter i akter eller
arkiv ... 1136 II. Den ved tinglysningsloven iværksatte for
enkling af kontor- og bogføringssystemet 1136— 1156 1. Akt- og fribladsystem. Udskillelse af
dødt stof ... 1136— 1140 2. Udrensning af foliet efter T L §§ 20 og 22 1140— 1145 3. Hindring af overflødige tinglysninger,
T L §§ 4, 2 stk, 39 og 42 ... 1145— 1146 4. Legitim ationspapirer skal blot forevises 1146— 1147 Formålstjenlig kontorekspedition ... 1147— 1156
III. Tingbøgernes indretning. Omskrivning af
tin g b ø g e r... 1156— 1160 Tingbøgernes indretning i forskellige euro
pæiske lande og i D a n m a rk ... 1156— 1159 De ældre tingbøgers o m sk riv n in g ... 1159— 1160 10. afsn it. O m sæ tningen af v a re r og a n d re løsøregen-
g en stan d e ... 1161 — 1256 In d le d n in g ... 1161— 1164 R eg istrerin g af skibe ... 1161— 1163 Ingen re g istre rin g ved overd rag else a f an d e t
løsøre. H vorledes k a n o v erd rag elsen h e r k o n
s ta te re s? ... 1163— 1164 H a n d elso m sæ tn in g en og løsøreo v erd rag elsen
u d e n fo r d en n e ... 1165— 1256 U dviklingen gennem tid e rn e . R elatio n slæ re n . . 1165— 1170 S am m en b lan d in g a f p rio rite ts v irk n in g og
s ta n s n in g s re tte n s o p h ø r ... 1170— 1180 S o ndring m ellem de forskellige re ts v irk n in g e r 1180— 1256 A. P rio ritetsv irk n in g e n ... 1185— 1223 1. Den normale h a n d e l ... 1185— 1214
a. Salg af en individuelt bestemt ting eller en
ved salgsaftalen individualiseret vare . . . . H 8 5 — 1191 b. Salg af en vare, der ikke i aftalens øjeblik
er individualiseret ... 1191— 1204 Overdragelse af penge, checks og veksler . . 1204
Konkurslovens § 16 berører ikke prioritets-
virkningen ... 1204— 1205 Reglerne om prioritetsvirkningen og stans
ningsrettens ophør er boopgørelsesregler.. 1205— 1207 Uheldige regler i købeloven og konkurs-
loven ... 1207— 1212 Sælgerens uvished inden leveringstidens
indtræ den ved køberens insolvens, kbl
§ 39 ... 1207— 1208 Svækkelsen af begrebet »kontant beta
ling«, K L § 16, 2 led ... 1208 Ejendomsforbeholdenes gyldighed over
for køberens kreditorer ... 1209— 1212 Andre retsvirkninger: M odregningsret ef
ter K L § 15. Dødsgaveoverdragelser. Over
gang af faren for hændelig undergang . . . . 1212— 1214 2. Handler, der ikke tjener omsætningen. (Ejen
domsoverdragelser til sikkerhed: »Møbel
lån«) ... 1214— 1223
Side
B. Den eksstinktive om sæ tningsvirkning, h andler i god tro m ed uberettigede
m ed k o n trah en ter ... 1223— 1256 V indikation eller eksstinktion? ... 1223— 1228 H istorisk undersøgelse af spørgsm ålet i
d ansk og frem m ed ret ... 1228— 1243 D ansk rets nuvæ rende s t i l l i n g ... 1243— 1256
1. Forhandlersalg og andre afhændelser
fra forhandlers s i d e ... 1246— 1247 2. Kommissionshandlen ... 1247 3. Overdragelser, hvor der er udvist ufor
sigtighed eller lang tids passivitet fra
sælgerens side ... 1248— 1249 4. Salg af væ rdipapirer ... 1249
5. Overdragelser under indflydelse af urig
tige eller bristende forudsætninger, svig, proform aværk, almindelig kompulsiv tvang, udnyttelse af svagere stilling
(undue influence) o l ... 1250 6. Dobbeltsalg ... 1250— 1251 7. Overdragelse af den, hvem en ting er
betroet til lån, leje, pant, forvaring e l 1251— 1252 8. Inventarsalg ... 1252— 1253 9. Overdragelse af individuel ejendom . . . 1253— 1256 11. afsnit. Overdragelse af brugsrettigheder, servitutter
og andre delvise ejendom srettigheder over løsøre, af fordringsrettigheder og af åndelig
ejendom sret ... 1257— 1264 1. B rugsrettigheder og servitutter ... 1257— 1260 2. P anterettigheder ... 1260— 1261 3. Fordringsrettigheder ... 1261— 1262 4. Åndsvæ rker ... 1262— 1264 12. afsnit. Oversigt over de eksstinktive omsætnings-
erhvervelser i nutidens ret ... 1265— 1291 Om de negotiable og de tinglyste d o k u m e n te r ...1270— 1279
Eksstinktion af indsigelser mod negotiable og ting
lyste dokumenter ... .. 1270— 1279 I. Om sætningspapirer ...1270— 1276 II. Tinglyste d o k u m e n te r... ..1276— 1279 N ærm ere om grænsen m ellem negotiable og ikke-
negotiable dokum enter ... 1280— 1291
Varebeviser og udleveringssedler. S p ro g b ru g ... 1281— 1291 I. Varebeviser ... 1283— 1288 II. Udleveringssedler ... 1288— 1291
1. Forholdet mellem udleveringssedlens mod
tager og den, der ifølge sedlen skal udlevere
varen ... 1288 2. Forholdet mellem udstederen af udleverings-
sedlen og den, hvem sedlens modtager har
overdraget sedlen t i l ... 1288— 1291
Side
B i l a g .
D a n sk eje n d o m sb la d e fte r tin g ly sn in g slo v en , to sid e t 1292— 1293
R E T S O R D E N E N S I N D G R I B E N I K O N T R A K T S F O R H O L D E N E
P å sto re o m rå d e r a f d e t ø k o n o m isk e liv er ejen d o m m en e, som i 2 a fs n it o m talt, b e sta n d ig p å v a n d rin g i sa m fu n d e t, id e t de daglig i s to rt a n ta l g å r fr a d en ene h å n d til den an d e n , p å fo rskellige m åd er, ved om sæ tn in g , n av n lig køb og salg, ved k re d ito re rn e s f o r følgning, k o n k u rs eller udlæ g, ved arv; og den n e overgang eller s k ifte n e je r gæ ld er gen n em g åen d e alle ejen d o m m e, b åd e fa ste og løse, både m a te rie lle og ån d elig e ejen d o m m e. D en i sa m fu n d e ts økonom i v ig tig ste og i d et daglige liv m e st p ra k tis k e fo rm fo r over
gang er n a tu rlig v is o m sæ tn in g e n , fø rs t og fre m m e st d en m æ gtige daglige v areo m sæ tn in g , in d e n rig s og u d en rig s, en d v id ere d en d ag lige o m sæ tn in g af fa ste ejen d o m m e, b åd e ved overd rag else a f den fu ld stæ n d ig e eje n d o m sre t h e ro v e r og ved o v erdragelse a f de m an g e delvise e je n d o m sre ttig h e d e r, n av n lig le je re ttig h e d e r og p a n te r e ttig h ed e r.
H ele d en n e b e ty d n in g sfu ld e daglige o m sæ tn in g af goderne er sk a b t af erh v erv sliv et selv; og d en n e o m sæ tn in g s m an g e fo rskellige p ra k tis k e fo rm e r er i d et hele og sto re o p stå e t ved de p riv a te s selv
v irk so m h e d og opfindsom hed. H vor s ta te n i s tø rre o m fan g h a r fo r
søgt p å a t overtage og o rg a n ise re o m sæ tn in g en , h a r den g en n e m gående v ist sig u s k ik k e t til d en n e opgave, se I del s 45 ff. Og selv h v o r m a n i n y ere tid h a r søgt i et v ist o m fan g a t k o m m e b o rt fra den p riv a tk a p ita lis tisk e o rd n in g a f o m sæ tn in g en og a t o rg a n ise re den n e p å sa m fu n d sm æ ssig t g ru n d lag , nem lig gennem b ru g s fo r
enin g ern e, er den n e nye o m sæ tn in g sfo rm ik k e blevet s k a b t af sta te n , m en a f de p riv a te selv, af købern e, d e r h a r s lu tte t sig sa m m en i d rifts k o m m u n is tis k e o rg a n isa tio n e r, d e r i og fo r sig in te t h a r m ed s ta te n a t gøre.
Men lige så v ist som s ta te n i re g le n ik k e h a r grebet d irekte s k a bende in d i o m sæ tn in g en og gen n em g åen d e h a r o v e rla d t in itia tiv e t og fre m d rifte n til det p riv a te erh v erv sliv selv, lige så v ist e r det, at
Ejendom sretten II 48
748
n u tid e n s o m sæ tn in g sliv overhovedet i k k e k u n n e tæ n k e s u den en an d en f o r m f o r s a m f u n d e t s indgriben, nem lig den n ø je k o ntrol, som retsordenens alm en e reg ler g en n e m fø rer p å d e tte som p å a n d re o m rå d e r af erhverv sliv et. A t selve erhv erv sliv et, som je g søgte a t vise i 1 a fsn it, er et p ro d u k t ik k e blot a f den n e klodes n a tu rfo rh o ld , af dens m aterie lle goders m æ ngde og fo rsk ellig h ed , og a f de selviske øk o n o m isk e d riv k ræ fte r, m en i sin in d e rste byg n in g tillige er nøje b e ste m t og fo rm e t af sjæ lelige fa k to re r, n av n lig af re tso rd e n e n s tv in g en d e og v ejled e n d e regler, gæ lder ik k e blot p å p ro d u k tio n e n s, m en også p å o m sæ tn in g e n s o m råde. Som det n æ rm e re blev påvist i 3 og 5 a fsn it, m å tte det p å p ro d u k tio n e n s o m råd e væ re den ledende ta n k e i lan d b ru g slo v g iv n in g en , i fa b rik s- og boliglovgivningen, i nab o rets-, b y p la n - og n atu rfre d n in g slo v g iv n in g e n og i re tsre g le rn e om k o n flik te rn e i den m a te rie lle og åndelige frem b rin g else og til
egnelse: p å d en ene side a t give alle v æ rd ifu ld e p ro d u k tiv e k ræ fte r frie og b etry g g en d e a rb e jd sv ilk å r, og sa m tid ig søge gennem tv in gende re tsre g le r a t h in d re de p riv a te eje re og fre m b rin g e re i h e n synsløs u d b y tn in g a f a n d re og tileg n else a f an d re s v æ rd ier, i p la n løs p ro d u k tio n , d e r fø re r til sp ild a f de stø rste, m a te rie lle og å n d e lige v æ rd ie r; og fre m tid e n s re ts o rd e n b u rd e , som je g søgte at godt
gøre, gribe la n g t k ra ftig e re og la n g t m ere p la n m æ ssig in d end h id til sket, hvis ik k e de stø rste v æ rd ie r fo r s a m fu n d e t i d en ko m m en d e tid sk al gå ta b t. Men d en sam m e retso rd en e n s b eh e rsken d e og p la n m æ ssig regulerende virk so m h e d , som således h a r v ist sig nødvendig ved den in d re p r o d u k tiv e råden over ejen d o m m en e, h a r efte r m en n esk e h ed en s erfa rin g e r, ik k e i å rh u n d re d e r, m en i å rtu s in d e r, vist sig tv in g en d e nødvendig også i o m sæ tn in g e n a f ejendom s- goderne, ligeledes fo r a t m o d v irk e d en enes h en sy n slø se u d n y tte lse a f an d re, p la n lø st sp ild af k ræ fte r og v æ rd ie r og fo rv irrin g i k o n tra k tsfo rh o ld e n e . E je n d o m s r e tte n s g ræ n se r er ik k e blot de i 3 a fsn it p åv iste g ræ n se r fo r den in d re ø k o nom iske u d n y tte lse a f goderne, som m an sæ dvanlig alene h a r fo r øje ved d e tte u d try k . M en også ved o m sæ tn in g en af og re a lk re d itte n i ejen d o m m en e m ø d er vi o ver
a lt re tso rd e n e n s in d g rib e n og fa stsæ tte lse af g ræ n se r fo r e je n d o m s
re tte n s udøvelse. D et er den h id tid ig e fo r snevre o p fa tte lse af e je n d o m sre tte n s begreb, d er h a r h in d re t fo rstå e lse n også i d ette sp ø rg s
m ål. D a m a n ved e je n d o m sre tte n h id til væ senlig h a r h a f t b eføjelse 1) fo r øje, h a r m a n ved e je n d o m sre tte n s g ræ n ser også k u n fre m h æ v et g ræ n se rn e fo r d en n e b efø jelse ( j f r ovenfor 3 a fs n it i 1 bd s 233— 35). Men fo r alle e je n d o m sre tte n s befø jelser, 1 )— 4) o 1 viser
d et sig nødv en d ig t, a t d e r gribes o rd n e n d e og b e h e rsk e n d e in d fra sa m fu n d sm a g te n s side.
N å r de re tsre g le r, d er b e h e rsk e r o m sæ tn in g sliv et i sa m fu n d e t, sæ dvanlig er blevet o v erset af de sociale re tn in g e r, a f lib era lism en såvelsom a f socialism en, ( j f r oven fo r 1 b d s 22 ff), h æ n g e r d et sa m m en m ed, a t d et tilsyneladende i o m sæ tn in g sliv et er de p riv a te s egen v irk so m h ed , deres a fta le r, k o n tra k te r, id eth ele de private viljes- erklæringer, d e r er de a ltb e h e rsk e n d e fa k to re r, m ed en s re tsre g le rn e ligesom træ d e r i b a g g ru n d e n p å d e tte o m rå d e ; og fo r den lib erale økonom i og d en d e ra f p å v irk e d e lib era le re tssk o le i d et 19 å r h u n d re d e blev k o n tr a k tfr ih e d e n den led en d e an sk u e lse . E rh v e rv sliv e t blev en slags n a tu rliv også p å d e tte o m rå d e ; re tso rd e n e n sk u lle lade m en n esk e n e i fu ld frih e d , ik k e blot sk ab e og frem b rin g e, m en også o m sæ tte de fre m b ra g te goder g an sk e som de v ille; u n d e r den n e f r i
h ed ville m e n n esk e n es selv in tere sse a f sig selv finde de b ed ste fo r
m e r fo r o m sæ tn in g såvelsom fo r p ro d u k tio n .
Ia g tta g e r m a n d et virk elig e erh v erv sliv i n u tid e n , vil d et vise sig, a t m ed en s de v æ rd ifu ld e, sk ab e n d e k ræ fte r i det p riv a te k o n tra k ts - liv ik k e p å n o g et væ senlig p u n k t h æ m m e s af re tso rd e n e n , og denne id eth ele giver p la d s og a lb u e ru m fo r d et p riv a te in itia tiv i k o n tra k ts - d an n elsen , vogter retsordene n n ø je k o n tra h e rin g e n på alle dens s ta dier, lig efra k o n tra k te n s fø rste begyndelse eller fødsel g ennem dens fo ra n d rin g e r og afv ik lin g til dens ophør, id e t d e r o v eralt g rib er rets
regler in d , d e r sk a b e r orden og fa ste ra m m e r , h v o r i o m sæ tn in g e n , k o n tra h e rin g e n k a n foregå trygt, og som i v irk elig h ed e n e r u u n d væ rlige fo r n u tid e n s erhvervsliv.
R etso rd en e n g rib er fo r d et fø rste in d i fo rh o ld e t m ellem selve k o n tr a k te n s parter, m en d e rn æ st også i sp ø rg sm ålet om k o n tr a k te n s v irk n in g e r fo r tred jem a n d .
I. R E T S O R D E N E N S IN D G R IB E N I F O R H O L D E T M ELLE M K O N T R A K T E N S P A R T E R
1. F ø rs t m å frem h æ v es den re tsreg el, d er er g ru n d lo v en fo r al p riv a t k o n tra h e rin g , fo r sam tlig e a fta le r, lø fter, k o n tra k te r, id eth ele v ilje se rld æ rin g e r i erhv erv sliv et, og som i d a n sk -n o rsk re t er u d tr y k t i reglen i D L og N L 5— 1— 2 om , a t »Alle C o n tra k te r, d e r f r i
villigen g ø r e s ...væ re sig K jøb, Salg, Gave, M ageskifte, P a n t, L aan, L eje, F o rp lig te lse r, F o rlø fte r og a n d e t ...
48*
750
sk u ld e holdes i alle deres Ord og P a n cte r, saa so m de indgangnc ere«., (u d h h e r ). E lle r som det h e d d e r i D L og N L 5— 1— 1: » E n h v er e r pligtig a t efte rk o m m e, hvis h a n ... lovet og in d g a a e t haver«, se n u også den fæ lles n o rd isk e aftalelo v s §§ 1 og 32, B G B
§§ 116 og 130, Code civil a r t 1134, schw eizisk O b lig a tio n e n re c h t a r t 3— 5. D enne retsreg el, a t d er k a n stoles p å in d g åed e k o n tra k te r, også p å m u n d tlig e tilsag n , lø fter, h ø re r til fu n d a m e n te rn e fo r e r
h v erv sliv et i n u tid e n s sa m fu n d , p ræ g e r d e tte erh v erv sliv in d til dets in d e rs te væ sen. U den d en n e re tsreg el, h v o re fte r s a m fu n d e t gennem d om stolene m ed m a g t tv in g e r de p riv a te til a t hold e deres k o n tr a k te r og lø fter, ville erh v erv sliv et a n ta g e et h e lt a n d e t udseende, end d et n u h a r. Vi se r d e tte i de æ ld re p rim itiv e sa m fu n d , h v o r den n e re tsre g e l ik k e v a r a n e rk e n d t. M an blev d en gang n ø d t til a t sik re sig i øk o n o m isk e m ellem v æ ren d er m ed sin e m e d m e n n e sk e r p å de be- sv æ rlig ste m å d e r; m a n m å tte søge sik k e rh e d e n fo r a fta le rn e s op
fyldelse i h ø js t vanskelige, fo r d et øk o n o m isk e liv s tæ r k t h æ m m ende p a n ts æ tn in g s fo rm e r — h å n d p a n t u n d e r ejen d o m so v e rd rag e l
sens fo rm — , ligesom u try g h e d e n også sk a b te u heldige re n te fo rh o ld . Selv A d a m S m i t h h a r h a f t en fo rn em m e lse a f d en n e re tsreg els be
ty d n in g fo r d et øk o n o m isk e liv, m en h a n så, som tid lig ere p åv ist (I bd s 22— 24), ik k e k o n sek v e n sen h e ra f fo r hele sit øk o n o m isk e system .
2. Men fo ru d e n a t re tso rd e n e n g en n em tv in g er, a t a fta le r og k o n tr a k te r opfyldes i alle deres o rd og p u n k te r, s ik re r den gennem ufravigelige regler, a t de sam m e a fta le r og k o n tra k te r opstår p å en fo r begge p a r te r og s a m fu n d e t betryggende m åde. R etso rd en e n ø n sk e r n a tu rlig v is ik k e a t m e d v irk e til a t g ennem tvinge o pfyldelsen af en k o n tra k t, m e d m in d re d en n e er blevet til p å en a f re tso rd e n e n a n e rk e n d t m åde. I det følgende sk a l d er gives en k o rt oversigt over disse re tsre g le r.
D er stilles fo r d et fø rste visse personlige b etin g elser for, a t m an overhovedet k a n rå d e over sin e jen d o m ved k o n tra k t. H vad en ten A vil sæ lge sin fa ste eller løse e jen d o m til B eller vil give B en b ru g s re t over den, en se rv itu t eller en p a n te r e t over den, eller A vil sælge B sit p a te n t eller give h a m en b ru g s re t derover, eller give B en for- d rin g sre t, f eks et g æ ld sk rav p å 200 k r m od hele sin fo rm u e , k ræ v e r re tso rd e n e n , a t A, fo r m ed re tslig gyldighed a t k u n n e fo retag e disse b estem m elser over sin ejendom , sk al væ re i besiddelse af en vis alder, d er n o rm a lt b o rger fo r en vis m o d e n h e d hos A. D enne m å
m a o både ved overd rag else a f sine ejen d o m m e (u m id d e lb a r e je n d o m sre t) og a f delvise e je n d o m sre ttig h e d e r d ero v er v æ re m y n d ig , h v ilk e t en p e rso n i d a n sk re t og i folkenes re t id e th e le i alm in d elig h ed bliver m ed sit fy ld te 21 år, se m y n d ig h ed slo v en s § 34, j f r § 1, B G B § 2, Code civil a r t 388 og 488, Z G B a r t 14. U m y n d ig g jo rte er n a tu rlig v is h e lle r ik k e b u n d e t ved deres a fta le r. E n d v id e re h a r a f
ta le r, in d g å e t af sindssyge — h v a d e n te n de er u m y n d ig g jo rte eller ej — h e lle r in g e n re tsg y ld ig h ed , selvom deres m e d k o n tra h e n t v ar i god tro (a lts å ik k e vidste, a t den a n d e n p a r t v a r sin d ssy g ), se m y n d ig h ed slo v en s § 65, ( jf r dog om en b eg ræ n se t v irk n in g § 65,
2 s tk ) , B G B § 104, 2, Z G B a r t 16.
D en afta le, d er ik k e k a n in d g ås af en m in d re å rig eller en u m y n - d ig g jo rt, k a n i alm in d elig h ed in d g å s af h a n s væ rge fo r h a m — i det om fang, d en u m y n d ig es e jen d o m id e th e le ta g e t er o v erla d t til v æ r
gens b estyrelse, m y n d ig h ed slo v en s § 45. Dog k a n en u m y n d ig over
h ovedet ik k e, a ltså h e lle r ik k e ved sin væ rge, gyldig fo rp lig tes ved k a u tio n eller p a n ts æ tn in g fo r tre d je m a n d s gæ ld, n æ v n te lovs § 48, se fo r k a u tio n s v ed k o m m en d e tillige Z G B a r t 408. E fte r B G B g 1822, n r 10 k a n k a u tio n sfo rp lig te lse k u n in d g ås fo r den u m y n dige, så fre m t øvrig h ed en s a m ty k k e r deri.
Det, man skal være myndig for på egen hånd at råde over ved aftaler og andre viljeserklæringer, kaldes i myndighedslovens § 34 »formue«.
Hvad der går ind herunder, kan i enkeltheder være tvivlsomt. Taget i det hele og store om fatter dette udtryk vel al ejendom, der h ar pengeværdi.
Men hvis det f eks måtte stille sig som tvivlsomt, om en servitut h ar øko
nomisk værdi eller den udelukkende tjener en sjælelig interesse, må dog formentlig g 34 anvendes; og den umyndige kan altså ikke på egen hånd bestemme over servitutten. Hvis det virkelig er givet, at den pågældende ret ingensomhelst pengeværdi har, f eks en særlig individuel servitut eller ejendomsretten til en samling breve, er det dernæst et tvivlsomt spørgsmål, hvilken alder der da må kræves for, at man skal kunne be
stemme over retten. Vi har ingen lovbestemmelser herom. Da man synes at burde kræve lige så stor modenhed til at råde over denne slags ejen
dom som over materiel ejendom, må der kræves fuld myndighed, altså 21 år.
Under »formue« går i almindelighed alle arter af ejendom srettigheder, um iddelbar ejendomsret, brugsrettigheder, servitutter, grundbyrder, for
dringsrettigheder, varem ærker, patenter, mønstre. Tvivlsomt er det der
imod, om forfatter- og kunstnerrcttcn går ind under »formue« i § 34.
Forfatter- og kunstværker har ganske vist ofte økonomisk væ rdi; på den anden side er de et produkt af forfatterens og kunstnerens personlige arbejde, og derfor synes m yndigheden til at indgå aftaler herom, der
752
efter nævnte lovs § 35 indtræ der med det 18 år, at være den rette også til indgåelse af forlagskontrakter og andre aftaler om forfatter- og kunst
væ rker; se også Grundtvig s 98.
M en d e rn æ st k ræ v e r re tso rd e n e n fo r a t give en a fta le fo rb in dende k ra ft, a t d en e r in d g å e t fu ld t frivillig. A ftaler, v ilje se rk læ rin g e r id eth ele, e r således ik k e b in d en d e, d erso m de e r re ts trid ig fre m k a ld t ved p erso n lig vold eller ved tru s e l om ø jeb lik k elig a n v endelse a f såd a n , aftalelo v en s § 28. M en en vilj e se rk læ rin g er d e r
n æ st ik k e bin d en d e, n å r den er re tstridig fre m k a ld t ved an d e n tvang, a ftl § 29, n å r m e d k o n tra h e n te n e r i ond tro , d v s a t h a n e n te n selv h a r u d ø v et tv an g en eller h a r in d s e t eller b u rd e t ind se, at e rk læ rin g e n re ts trid ig v a r fre m k a ld t ved tvang fr a tre d je m a n d s side.
E n d elig a n e rk e n d e r re tso rd e n e n ik k e en a fta le fo r gyldig, d er er fre m k a ld t ved svig fr a en m e d k o n tra h e n ts side, a ftl § 30.
O gså i a n d re la n d e s r e t e r a fta le r, fre m k a ld t ved vold, svig o l n a tu rlig v is ugyldige, se Code civil a r t 1109 og fig og B G B § 123.
S a m fu n d e t n ø jes im id le rtid ik k e m ed d en n e privatretlige fo rm fo r in d g rib e n : a t e rk læ re de næ vnte, u n d e r vold, tv an g eller svig in d gåede k o n tra k te r fo r u fo rb in d e n d e ; d et g rib er også in d m ed s tr a f
fo rfø lg n in g m od d en k o n tra k tp a rt, d e r h a r begået de n æ v n te re t- strid ig e h a n d lin g e r o v erfo r sin m e d k o n tra h e n t. M an vil d e rfo r også ofte i disse sp ø rg sm ål se, a t d en p riv a te bo rg erlig e re tssa g m ellem de to k o n tr a k tp a r te r sen ere efterfølges a f en offenlig k rim in e l fo rfø lg n in g m od d en ene af dem . N å r d et således u n d e r et p riv a t søgsm ål bevises, a t d en ene p a r t i en k o n tra k t, A, h a r bevæ get d en and en , B, til a t in d g å k o n tra k te n ved anvendelse af svig, væ re sig ved fo rsæ t
lig a t m eddele u rig tig e o p ly sn in g er om o m stæ n d ig h ed e r, d er h a r v æ re t af b e ty d n in g fo r k o n tra k te n s indgåelse, eller ved svigagtig a t fo rtie så d a n n e o m stæ n d ig h ed e r, og d o m m en som følge h e ra f i den n e sag e rk læ re r k o n tra k te n fo r ugyldig, u fo rb in d e n d e fo r B, vil der ofte d e re fte r tillige k u n n e re jse s sag m od A til s tr a f fo r b ed rag eri, se strfl § 279. L igeledes vil d er k u n n e re jse s straffesag an g åen d e den vold, hvorved en p a r t h a r tv u n g e t den an d e n til a t in d g å en k o n tra k t, d e r jæ v n sid e s e rk læ re s u gyldig i en p riv a t sag, j f r a ftl § 28, se strfl § 260, eller straffo rfø lg n in g m od den, d er h a r u d n y tte t en a n d e n s nød e 1 til a t in d g å en k o n tra k t, d er e rk læ re s u fo rb in d e n d e e fte r a ftl § 31, se strfl § 282.
E t af de spø rg sm ål, d e r b åde p riv a tre tlig , i re tssa g e r om k o n tr a k te n s gyldighed, og straffere tlig volder s tø rs t tvivl i d et p ra k tis k e liv,
er sp ø rg sm ålet om an v en d else af tru sle r i e rh v ervslivet ved in d gåelse a f k o n tr a k te r. H v o rn å r e r så d a n n e tru s le r re tstrid ig e , således a t k o n tra k te n b liv er ugyldig e fte r a ftl § 29, og h v o rn å r p å d ra g e r de tillige d en k o n tra k tp a rt, d e r an v e n d er dem , s tr a f fo r a fp re sn in g — eller m ed et ofte i daglig ta le a n v e n d t ord p e n g e a fp re sn in g — efte r strfl § 281 ?
De ledende s y n s p u n k te r er i d et væ senlige de sam m e både ved afg ø relsen a f d et p riv a tre tlig e og d et straffere tlig e sp ø rg sm ål. L ige
som a ftl § 29 frem h æ v e r, a t tru s le n m å v æ re b ru g t til retstridig at fre m k a ld e k o n tra k tp a rte n s v ilje se rk læ rin g , fo r a t den n e sk al k u n n e erk læ re s ugyldig, således b e to n e r strfl § 281, a t den fordel, d e r til
stræ b es ved tru s le n , m å v æ re uberettiget eller i k k e tilbørlig begrun
d e t ved det forh o ld , d e r h a r givet a n le d n in g til tru s le n s fre m s æ t
telse. D et er a ltså la n g tfra alle tru s le r, d er anvendes fo r a t få en p e rso n til a t afgive et løfte, in d g å en k o n tra k t, d er er ulovlige, p r i
v a tre tlig eller strafferetlig . T ru s le n m å p å en eller a n d e n m åd e væ re re ts trid ig eller u tilb ø rlig , h v ilk e o rd k u n er u d try k fo r d et sam m e c e n tra le træ k . M en h v o ri d e tte c e n tra le b e stå r, er d et v an skelige spørgsm ål.
I det daglige fo rre tn in g sliv fre m sæ tte s d e r m an g e tru s le r, d er m å væ re re tm æ ssig e, fo rd i de a f re tso rd e n e n m å anses fo r n a tu rlig e m id le r til a t o p n å fo rm å l, som re tso rd e n e n selv forfølger. Således m å en k re d ito rs eller h a n s sag fø rers tru s e l til s k y ld n e re n om sags
anlæg, hvis sk y ld n e re n ik k e b e ta le r i re tte tid , n a tu rlig v is væ re fu ld tu d re tm æ ssig . H er er 1) det, der trues m ed, sagsanlæ get, lov
ligt, og 2) fordelen, d e r søges opn ået, gæ ldens betalin g , ik k e blot noget lovligt, m en endog noget, den tru e n d e h a r retsligt k r a v på, og 3) er d e r en n a tu r lig forbindelse m e lle m truslen og det, der søges opnået ved den. H er er vi k la r t n o k h e lt u d e n fo r de retstridige t r u s ler, som ra m m e s p riv a tre tlig a f a ftl § 29, og stra ffe re tlig af strfl
§ 281. D et sam m e gæ lder, u n d e r de sam m e betin g elser, n å r d er tru e s m ed k r i m i n e l forfølgning. Således m å f eks den fo rre tn in g sm a n d , d e r e r blevet b ed rag et a f sin k a sse re r, v æ re b e re ttig e t til a t tru e den n e m ed a t m elde h a n s b ed rag eri til p o litiet, hvis h a n eller h a n s fa m ilie ik k e d æ k k e r d et besvegne beløb. L igeledes m å A, hvis æ re er k ræ n k e t a f B, k u n n e tru e B m ed straffo rfø lg n in g , hvis h a n ik k e b etale r en e rsta tn in g , som B u n d e r en så d a n fo rfø lg n in g ville have re tslig t k ra v på, j f r ik ra fttræ d e lse slo v § 15.
Som et karakteristisk tilfælde, hvor de ovenfor under 1)—3) nævnte legaliserende om stændigheder ikke forelå, kan nævnes U f R 1935. 729 H,
754
hvor et ganske uberettiget erstatningskrav søgtes gennemført ved trusel om at melde et uheldigt forhold til den truedes principal, et selskab.
Men d e rn æ st e r tru sle r i e rh v ervslivet alm in d elig a n e rk e n d t som rim elige m id le r i d en øk o n o m isk e k a p p e strid , n å r m a n derv ed k u n u d n y tte r sin egen øk o n o m isk e k a m p k ra ft til n a tu rlig a t u d v id e sit eget øk o n o m isk e m ag to m råd e . M angfoldige boy c o ttru sler er h e r
e fte r retm æ ssig e. L igesom a rb e jd e rn e re tm æ ssig m å k u n n e tiltv in g e sig h ø je re lø n v ilk å r ved tru s e l om a t u n d d ra g e arb e jd sg iv e rn e deres egen a rb e jd s k ra f t eller k ø b e k ra ft, a ltså ved tru s e l om s tre jk e og boycot, således m å et k a rte l eller en t r u s t også re tm æ ssig k u n n e tru e en fo rre tn in g sm a n d m ed a t afb ry d e fo rb in d e lse n m ed h am , hvis h a n ik k e in d g å r p å a t drive sin h a n d e l m ed k a rte lle ts eller tru s te n s v a re r p å visse b estem te m åd er, a lt u n d e r fo ru d sæ tn in g af, a t en lov ik k e fo rb y d e r s tre jk e , lo ck o u t eller boycotting.
I begge de n æ v n te tilfæ ld e er 1) det, d e r tru e s m ed — afb ry d else af a rb e jd s- eller fo rre tn in g sfo rb in d e lse , s tre jk e n , boyco tten — fu ld t lovlig; 2) er d en fordel, d e r søges op n ået, vel i k k e noget, den tru e n d e h a r retsligt k ra v på, som i fø rstn æ v n te g ru p p e tilfæ lde, m e n dog noget, som er lovligt, som in te ts te d s er fo rb u d t i loven, og som i og fo r sig er et rim e lig t m ål a t stræ b e efte r, og 3) er d er en na tu rlig fo rb in d else m ellem det, d e r tru e s m ed, og den fordel, d er søges n å e t — i begge h e n se e n d e r er det erhvervsforbindelser, d er søges gensidig u d v ek slet som ak tiv er, som g e n tje n e ste r, d er er tje n e ste n væ rd.
Ud fr a sam m e s y n s p u n k te r m å f eks også en e je r A’s tru s e l om a t o p høre a t væ re k u n d e hos B, hvis den n e opsiger sin p rio rite t i A’s ejendom , v æ re fu ld tu d lovlig.
Hvis A tr u e r B, d er sk y ld e r h a m penge, m ed off enliggørelse i et h a n d e lsb la d p å d ettes liste over usolide b etale re, hvis B ik k e b etale r den fo rfa ld n e gæld, e r d ette re tm æ ssig t, ti 1) er offenliggørelsen i n æ v n te b lad lovlig, id e t det fo ru d sæ tte s a t v æ re et fag lig t blad, d er k u n sendes til en e rh v e rv so rg a n isa tio n s m e d le m m e r; 2) er d en fo r
del, d e r søges op n ået, noget, som ik k e b lo t er lovligt, m en som A tilm ed h a r retsligt k r a v på, og 3) er fo rb in d e lse n m ellem det, h v o r
m ed d e r tru e s, og fo rd elen i n u tid e n s sa m fu n d re t n a tu rlig . Hvis d erim o d A tr u e r B m ed a t anm eld e til p o litie t en a f B begået sæ d e
lig h ed sfo rb ry d else, hvis B ik k e b e ta le r sin fo rfa ld n e gæld til A, er Under krigen var strejke forbudt, se lov nr 478, 14 sept 1940 om arbejdsforhold og lovbkg nr 450, 31 okt 1941, senest forlænget ved lov- anordn nr 337, 31 okt 1944 (til 1 nov 1945), jfr lov nr 445, 1 okt 1945.
eller et p a n teb rev , som A derved a ftv in g e r B, v istn o k i k k e gyldige (h v o rim o d e rla g t b etalin g ik k e k a n søges tilb a g e ). T i vel er 1) det, h v o rm ed d e r tru e s, også h e r fu ld t lovligt, og 2) h a r A endog rets
ligt k ra v p å den fordel, d er søges op n ået, m en 3) fo rb in d elsen m el
lem det, h v o rm e d d er tru e s, og ford elen , e r ik k e naturlig, id e t denne tru s e l ik k e er noget n o rm a lt, i slige fo rh o ld alm in d elig b e n y tte t og som rim elig t a n se t tv an g sm id d el. Men d a A dog ik k e tils ig te r nogen u lovlig berigelse p å B ’s b ek o stn in g , m en k u n a t få, h v a d h a n h a r k ra v på, fa ld e r d en n e tru s e l dog v istn o k u d e n fo r afp re sn in g sfo r- b ry d e lse n i s trfl’s § 281, se k o m m issio n II 371— 72. D erim o d k a n den n e tru s e l straffes e fte r strfl § 260 n r 2 ). E n fa g fo re n in g A’s s tre jk e fo r a t g en n em tv in g e en A tilh ø re n d e lovlig p e n g e fo rd rin g er ik k e a n se t fo r a fp resn in g , selvom fo rd rin g e n e r A tiltra n s p o rte re t og ik k e sta m m e r fr a a rb e jd sstrid ig h e d e r, U f R 1898. 477 H.
Hvis tru s le n om an m eld else a f en sæ d elig h ed sfo rb ry d else bruges af A til a t tvinge B til f eks a t fo rts æ tte en fo rre tn in g sfo rb in d e lse m ed A eller til a t lade B ’s p rio rite t blive in d e stå e n d e i A’s ejendom , er vi k o m m en h e lt u d e n fo r det re tm æ ssig es græ nse, ti vel er både 1) og 2) i og fo r sig lovlige, m en 2) fo rd elen h a r A in te t re ts lig t k ra v på, og fo rb in d e lse n 3) er u n a tu rlig , u n o rm a l. D er sk e r h e r en sa m m e n b la n d in g a f re tsfo rfø lg n in g og fo rre tn in g , en s ja k re n m ed s a m fu n d e ts ideelle v æ rd ier, re tfæ rd ig h e d e n s, d e r ik k e b ø r tillades.
E n d n u g rellere bliver fo rh o ld e t, hvis den fordel, d e r tilsig tes o p n ået ved tru sle n , ik k e er den n oget m ere u b e ste m te — erh v erv sfo rb in - delse, v arig p en g e an b rin g else — m en et k o n ta n t pengebeløb. H er forelig g er d en oplagte p e n g e afp resn in g , hvis g re lle ste fo rm e r A’s tru s e l om iv æ rk sæ tte lse a f n oget ulovligt, om vold m od B ’s p erson eller gods e l , hvis ik k e B b e ta le r A f eks 1000 k r. H er e r b åd e 1) tru s le n ulovlig, 2) fo rd elen noget, A in te t k ra v h a r på, og 3) fo r
bin d elsen m ellem 1) og 2 ), m ellem det, h v o rm ed d e r tru e s, og fo r
delen g an sk e u n o rm a l.
O gså i a n d re lan d es re t e r a fta le r, in d g å e t u n d e r tru s le r om sk ad e på a n d e n m a n d s p e rso n eller fo rm u e, ugyldige, n å r tru s le n s fre m sæ tte lse m å an ses fo r re ts trid ig i en så d a n forb in d else, se Code civil a r t 1112, S chw eizisk O b lig a tio n e n re c h t a r t 29 og 30, B G B § 123 ( j f r også sid stn æ v n te §’s o rd : »wiederrechtlich d u rc h D ro h u n g « ).
Se iøvrig ora afpresningsforbrydelsen Niels Lassen i U f R 1883. 417—
434, Goos Spec del II 601—619, jfr Jul. Lassen I 93—95, Vinding Kruse:
Arbejdets og Kapitalens Organisationer, 1913. 185—92, 261—83, Torps
756
Udkast, 1917, A 92—93, B 241—42, Kommission II 371—72, Ussing:
Aftaler 77—82, Krabbe 640—44, smh 534—40.
Den ovenfor omtalte dom i U f R 1898. 477 angik en i sin tid meget omtalt og diskuteret sag (kaldet »den gamle have«), jfr Carl Ussing i U f R 1898. 481—84.
3. R e tso rd en e n s in d g rib e n i k o n tra k ts fo rh o ld e n e e r im id le rtid ik k e in d s k ræ n k e t til a t sik re, a t d er k a n stoles p å lø fte r og a fta le r, og til a t sørge for, a t disse lø fte r og a fta le r in d g ås u n d e r b etry g g en d e fo rh o ld af m y ndige og frie p erso n er, a t a fta le rn e ik k e b en y ttes til u d b y tn in g eller a fp resn in g . U nder selve k o n tra h e rin g e n og u n d e r m ellem v æ ren d ets sen ere u d v ik lin g o p s tå r d er stad ig tilfæ ld e, som de p riv a te ik k e k a n k la re p å egen h å n d , og h v o r re tso rd e n e n d e rfo r m å gribe re g u le re n d e ind.
M an so n d re r m ellem ensidige og gensidige v ilje se rk læ rin g er. Ved en ensidig v ilje se rk læ rin g fo rstå s en erk læ rin g , h v o r k u n den ene p a r t i re tsfo rh o ld e t fo rp lig te r sig, f eks et løfte fra A til B om en gave p å 100 k r, ved gensidige v ilje se rk læ rin g e r såd a n n e, hvorved begge p a r te r fo rp lig te r sig overfo r h in a n d e n , f eks en le je k o n tra k t, h v o r den ene p a rt, h u se ts e je r A som u d le je r fo rp lig te r sig til at stille en lejlig h e d til rå d ig h e d fo r le je re n B, i den a fta lte lejeperiode, m ed en s le je re n B til gengæ ld fo rp lig te r sig til a t betale en a fta lt lejesu m .
I daglig ta le b ru g es ofte om de gensidige v ilje se rk læ rin g e r eller tilsa g n o rd e t k o n tr a k te r eller a fta le r. Men o rd e t k o n tra k t bruges dog i lovsp ro g et u n d e rtid e n som også o m fa tte n d e de ensidige v iljes- e rk læ rin g e r, se D L og N L 5— 1— 2, a rv e fo ro rd n 1845 § 30. Og o rd e t afta le k a n også m eget vel an v en d es om ensidige løfter. N år A lover B a t lån e h a m sin vogn i ju li m ån ed , er det en aftale, d er foreligger, også i alm in d elig sp ro g b ru g , se også T L § 1.
D er træ n g e s til et fæ lles begreb og u d try k ik k e blo t fo r d et ensidige og fo r d et gensidige lø fte eller tilsa g n , m en også fo r så d a n n e b e s lu t
n in g e r som opsigelser, re k la m a tio n e r, b e ta lin g ; i n o rd isk sp ro g b ru g og re tsliv an v en d es som fæ lles begreb og u d try k b eteg n elsen : den p riv a te v iljeserk læ ring eller vilj esb estem m else eller blot b e ste m m else. I fr a n s k og engelsk sp ro g b ru g an v en d es h e rfo r u d try k k e t:
disp o sitio n , i ty s k sprog o rd e t: R ech tsg esc h äft (o v e rsat til n o rd isk sprog ved o rd e t re tsh a n d e l, et k u n s to rd , d er dog ik k e er træ n g t u d e n fo r ju ris te rn e s k re s ). F æ lle so rd e t v ilje se rk læ rin g o m fa tte r således ik k e blo t lø fte r og k o n tra k te r, id eth ele v ilje s e rk læ rin g er, hvo rv ed
re tsfo rh o ld e t m ellem p a r te rn e stiftes, h v ilk e je g h a r k a ld t p r im æ r e v ilje s e rk læ rin g er, m en også de se k u n d æ r e v ilje s e rk læ rin g e r: så d a n n e som sk e r p å g ru n d la g a f de p rim æ re , og alen e u d lø se r en re ts v irk n in g , d e r h a r h je m m e l i d en p rim æ re v ilje se rk læ rin g , f eks, som fø r n æ v n t, d en v ilje se rk læ rin g , vi k a ld e r en opsigelse, d e r h a r h je m m e l i le je k o n tra k te n og alen e u d lø se r en re ts v irk n in g — le je fo rh o ld e ts o p h ø r — d e r er h je m le t i le je k o n tra k te n , se m in a fh d l i T f R 1919 s 192 ff. Som a n d re e k se m p le r p å se k u n d æ re v ilje se rk læ - rin g e r k a n næ v n es re k la m a tio n e r i køb og salg over m a n g e lfu ld v a re o l .
De p rim æ re eller re ts tifte n d e v ilje s e rk læ rin g e r er dels såd a n n e, d e r o rd n e r re tsfo rh o ld e t im elle m p a r te rn e i disses levende live (d is
po sitio n es in te r vivos), som lø fte r og k o n tra k te r, og dels såd an n e, d e r alene o rd n e r re tsfo rh o ld e n e e fte r en p erso n s død (d isp o sitio n es m o rtis c a u s a ), som te sta m e n te t.
I d et daglige fo rre tn in g sliv træ n g e s d e r n u fo r d et fø rste til faste lovregler for, fra h v ilk e t t i d s p u n k t eller s ta d iu m i viljeserk læ rin - gens tilblivelse e rk læ rin g e n b liv er j u r i d is k bindende fo r afgiveren
— h v ilk e t sta d iu m n av n lig e r b e stem m en d e for, h v o r læ nge h a n f r it k a n tilbagekalde v ilje se rk læ rin g e n . D er k a n h e r væ re ta le om fo r
skellige sta d ie r, nem lig v ilje s e rk læ rin g en s afgivelse — dens u d ta lelse eller n e d sk riv n in g — dens a n k o m s t til m e d k o n tr a h e n te n s bopæl, dens k o m m en til m e d k o n tr a h e n te n s k u n d s k a b , og endelig m e d k o n tra h e n te n s antagelse eller ak c e p t af v ilje se rk læ rin g e n . At et lø fte ik k e sk u lle v æ re b in d en d e fo r sin afgiver, fø r det v a r akcep- te re t af m o d tag eren , så a t d et a lts å lige in d til d a fr it k u n n e tilb a g e
k ald es, ville fo rm e n tlig v æ re en u h eld ig lø sn in g fo r h an d e lsliv et, ik k e m in d s t i n u tid e n ; m a n m å k u n n e stole p å et løfte, s å s n a rt m an h a r m o d ta g e t det, og d et er k o m m e t til ens k u n d s k a b , så at m a n s tra k s k a n træ ffe b e stem m elser i tillid h e rtil. D ette er også re ts re g len i n o r d is k re t, se D L og N L 5— 1— 1, den n o rd isk e a ftl § 1, j f r
§ 7; d et sam m e gæ lder i en ræ k k e a n d re m o d ern e re ts fo rfa tn in g e r, se således i t y s k re t h o v ed reg len i B G B § 145, s c h w e iz is k O bliga
tio n e n re c h t a r t 9, østrig sk G B § 862. T y sk re t sæ tte r endog a f be- v ish e n sy n d et afg ø ren d e tid s p u n k t i så h en se e n d e — a ltså e fte r h v ilk e t tilb a g ek ald else ik k e k a n ske — til lø ftets a n k o m s t til m o d tageren ( p r a k tis k ta g e t til h a n s bopæ l), se B G B § 130.
I kollision mellem to løftemodtagere, A og B, der h ar fået tilsagn fra C om samme retsgode, men uden at nogen endnu h ar fået dette overleveret og uden at der (ved faste ejendomme) har fundet tinglysning sted, må
758
den løftemodtager, A, til hvis kundskab løftet først kommer, som hoved
regel have prio ritet frem for den anden B, se Kai G. Jensen i U f R 1929.
148—153 og Henry Ussing s st 153—157.
Men sk ø n t lø fte t således i og fo r sig er b in d en d e u d en ak cep t, er d er n a tu rlig v is m ang fo ld ig e lø fte r i h an d e lsliv et, d e r k ræ v e r ak cep t, således n av n lig tilb u d om in d træ d e lse i gensidig fo rp lig te n d e k o n tra k ts fo rh o ld , f eks tilb u d om køb eller salg. E n d v id e re k ræ v e r selv ensidige m u n d tlig e lø fte r til en n æ rv æ re n d e i re g len d ennes akcept.
D erim o d k ræ v e r ensidige lø fter, f eks et gav etilsag n til en fra v æ re n d e, ik k e ak cep t. De n æ rm e re re g le r om afgivelse a f tilb u d og disses ak c e p t findes i a ftl §§ 1— 9, d e r gæ lder, n å r in te t a n d e t fre m g å r af tilb u d e t eller sv a re t (e lle r følger af sæ rlig sæ d v an e).
M en m ed en s hoved reg len i n o rd isk r e t således ved p r im æ r e v iljes- e rk læ rin g e r e r den, a t det afg ø ren d e sta d iu m fo r re tsv irk n in g e n s, h e r fo rp lig telsen s in d træ d e n , er erk læ rin g e n s k o m m e n til d en an d en p a r ts k u n d sk a b , gæ lder d erim o d ved de fleste s e k u n d æ r e v iljes- e rk læ rin g e r d en regel, a t disse få r re tsv irk n in g , s å s n a rt de bevislig er k o m m e t til den an d en parts bopæl. Se n æ rm e re i R e tslæ re n og læ re n om a fta le r.
O m visse s e k u n d æ re v ilje s e rk læ rin g er, n em lig de i købelovens §61, a ftl § 40, k o m m issio n slo v en s § 3, fo rsik rin g sa fta le lo v e n s § 33, 2 stk, o m ta lte re k la m a tio n e r o 1, g æ ld er endog d en regel, a t deres afgivelse i re tte tid til post, te le g ra f eller a n d e t fo rsv a rlig t b efo rd rin g sm id d e l b ev irk er, a t en d e re fte r in d tr å d t fo rsin k e lse eller b o rtk o m s t ik k e g år ud over afsen d ere n . D enne regel m å også gæ lde betaling, se n u le je lovens § 26, j f r § 67 n r 1.
4. Men fo ru d e n a t re tso rd e n e n således m å gribe in d i fo r re t
n in g sliv e t m ed k larlæ g g else a f de afg ø ren d e s ta d ie r fo r d en k o n tra k tlig e fo rp lig telses in d træ d e n , o p stå r d e r i k o n tra k te rn e s liv a n d re p ro b lem er, til hvis lø sn in g erh v erv sliv et m å p å k a ld e lovgiv
n in g en og dom stolene.
Sålæ nge k o n tra h e rin g e n , v ilje s e rk læ rin g e rn e s tilblivelse og det d e rp å byggede m ellem v æ ren d e fo rlø b e r no rm a lt, er re tso rd e n e n s in d g rib e n u n ø dvendig. Men s å s n a rt d er k o m m e r n oget u n o r m a lt in d i viljeserk læ rin g en s tilblivelse eller det senere k o n t r a k tm e lle m v æ - rende, vil lovgivningens v ejled en d e regler, d o m stolenes afgørelse, blive p å k a ld t af fo rre tn in g sliv e t selv. H vis d er således i selve v ilje s
erk læ rin g e n o p s tå r en k o n flik t m e lle m vilje og erklæring, id e t en fo rre tn in g sm a n d A k o m m e r til a t e rk læ re noget an d et, en d h a n v ir
kelig vil, f eks ved en m a s k in sk riv n in g sfe jl a t tilb y d e sin sæ lger B
15 øre p r kilo a f en v are iste d e n fo r 13 øre, o p stå r d e r en in te re sse k o n flik t m ellem k øbers og sæ lgers in te re sse r, som re tso rd e n e n m å løse; og d en n o rd isk e a ftl b e ste m m e r her, a t d en e rk læ re n d e A som regel er b u n d e t ved sin v ilje s e rk læ rin g s in d h o ld (h e r tilb u d e t 15 øre p r k ilo ), m e d m in d re den an d e n p a r t, B, in d så eller b u rd e indse, a t d er fo relå en fejltag else, se a ftl § 32, j f r § 33. N o rd isk re t h a r a ltså m en t, a t d et b etæ n k elig ville svæ kke try g h e d e n i sa m h a n d le n , til
liden til, a t d e r k a n stoles p å lø fter, om re tso rd e n e n ik k e f u l d t u d o p re th o ld t lø ftets, a fta le n s fo rp lig te n d e k ra ft. D enne regel gæ lder også i e n g e ls k -a m e rik a n s k re t, i ø strig sk re t, se ø strig sk lovbog
§ 8 7 1 . T y s k r e t b e sk y tte r vel ik k e tillid e n til lø ftet så s tæ rk t, a t den k ræ v e r selve d e tte opfyldt, således som de n æ v n te lan d es re t, m en den giver dog den, d e r lid e r ta b ved a t stole p å tilsa g n et, e rs ta tn in g h e rfo r, se B G B §§ 119 og 122, se også Code civil a r t 1109, 1110, se om en tild e ls an d e n lø sn in g schw eizisk O b lig a tio n e n re c h t a r t 23
— 26. F o rsk e lle n m ellem n o rd is k o 1 r e t og ty s k re t p å d e tte p u n k t ses a f et eksem pel. H vor A som i n æ v n te tilfæ ld e h a r tilb u d t B 15 øre p r kilo i en h a n d e l om 10.000 kilo, og h v o r B h a r k ø b t v a re n fo r 12 øre p r kilo, få r B e fte r n o rd is k re t selve a fta le n o p fy ld t og tje n e r a lts å 300 k r. p å h a n d le n ; e fte r ty s k re t få r B ik k e d en n e fo rtje n e ste , id e t selve h a n d le n bliver ugyldig p å g ru n d af A’s vilj esm angel, m en hvis B allered e h a r p å d ra g e t sig p o sitiv e u d g ifte r i an le d n in g af h a n d le n , f eks ved leje a f lastvogne, p a k h u s r u m o 1, k a n h a n forlange disse u d g ifte r e r s ta tte t a f A.
Men d e rn æ s t k a n d e r k o m m e noget u n o rm a lt in d i k o n tra k tm e l
lem v æ ren d e t derved, a t d e r u n d e r d ettes u d v ik lin g o p s tå r tilfæ ld e, h v o r d en ene p a r t A i k o n tra k te n gør gæ ldende, a t en væ senlig f o r u d s æ tn in g fo r h a n s løfte eller v ilje se rk læ rin g til B h a r v ist sig u rig tig eller er bristet, h v o rfo r h a n ik k e læ n g er k a n v æ re b u n d e t ved den.
R etso rd en e n s in d g rib e n p å k a ld e s også h e r a f fo rre tn in g sliv e t, id et k o n tra h e n te rn e n av n lig e r uenige, om fo ru d sæ tn in g e n e r så v æ sen lig, a t den p a rt, d e r gør den gæ ldende, k a n hæ ve k o n tra k te n (også k a ld e t a t d en e r re le v a n t). D om stolene m å n a tu rlig v is til bed ø m m elsen h e r a f fø rst søge v ejled n in g i selve k o n tra k te n og den fa k tisk e b a g g ru n d af fo rh o ld og begivenheder, h v o ru n d e r d en blev til, og i m ellem v æ ren d ets sen ere u d v ik lin g , n av n lig even tu el ste d fu n d e n brev v ek slin g eller m u n d tlig fo rh a n d lin g .
a. H vis det af disse k o n k re te o m stæ n d ig h e d e r fre m g å r, a t den o m tv isted e fo ru d sæ tn in g fo r A’s tilsa g n til B fa k tis k h a r v æ ret berørt u n d e r k o n tra k tfo rh a n d lin g e n , og d et e fte r p a rte rn e s og til-
760
fæ ld ets b esk affen h ed m å anses fo r overvejende sa n d sy n lig t — og k en d e lig t fo r m e d k o n tra h e n te n — a t A ik k e ville væ re b u n d e t ved sit tilsag n , d erso m h a n da h av d e vidst, a t fo ru d sæ tn in g e n v a r u rig tig eller ville b riste, b ø r A k u n n e hæ ve k o n tra k te n ; fo ru d sæ tn in g e n er d a væ senlig eller afg ø ren d e i re tslig fo rsta n d . D et vil d a bero p å en tilfæ ld ig h ed , a t fo ru d sæ tn in g e n ik k e af A er blevet u d try k k e lig t o p tag et som et led i selve afta len . A t d er ofte, nem lig u n d e r de angivne o m stæ n d ig h ed e r, m å tillæ gges en fo ru d sæ tn in g sam m e afg ø ren d e re tslig e b ety d n in g som , hvis d en sto d sk re v et som en betin g else i selve k o n tra k te n , ligger i, a t d et u n d e r k o n tr a k ta f s lu t
n in g en i d et daglige liv i m an g e tilfæ ld e er v a n sk e lig t fo r p a rte rn e a t h ave alle m u lig h e d e r bevidst fre m m e ; m eget ligger u b ev id st eller h alv b ev id st i k o n tra h e rin g e n ; og til d e tte u b ev id st eller halvb ev id st aftalte m å re tso rd e n e n d a re tfæ rd ig v is tag e h en sy n , ligesåvel som til det b ev id st og u d try k k e lig som betin g else i k o n tra k te n fo rm u le rede. Hvis f eks A k ø b e r af en h a n d le n d e B, d e r sk a l flytte fr a den b u tik , h a n h id til h a r h a ft, d et fa s t a n b ra g te b u tik s in v e n ta r, og det k a n bevises, a t B vidste, a t A v a r i u n d e rh a n d lin g e r m ed v æ rte n om leje af b u tik k e n , id e t d e tte u n d e r en sa m ta le m ellem A og B blev b e rø rt a f A, vil A’s virk elig e overtagelse a f le je m å le t v æ re en afgø
re n d e fo ru d sæ tn in g fo r h a n s k ø b e a fta le m ed B, en d sk ø n t denne in te t in d e h o ld e r h e ro m som en betin g else fo r afta len . B m å h e r e fte r de fa k tisk e o m stæ n d ig h ed e r i d e tte tilfæ ld e k u n n e sige sig selv, a t hvis det sp ø rg sm ål u d try k k e lig v ar blevet re js t, om A også ville v æ re b u n d e t ved k ø b ea ftalen m ed B om det fa ste b u tik sin v e n ta r, hvis A’s le je m å l m ed v æ rte n ik k e gik i orden, ville A e fte r al sa n d sy n lig h ed have sv a re t nej.
D et er a ltså in g e n lu n d e en h v e r an tag e lse eller fo ru d sæ tn in g , d er h a r v æ re t m o tiv eller m ed b este m m en d e g ru n d fo r en k o n tra k t, d er er re tslig afg ø ren d e i d en n e h en seen d e. T v æ rtim o d m å en p a r ts m o tiv er til en k o n tra k t i alm in d elig h ed v æ re u d e n b ety d n in g fo r den a n d e n p a r t og fo r k o n tra k te n s b in d en d e k a r a k te r. D ette er også a lm in d elig a n e rk e n d t i n o rd is k og a n d e n re t, om en d d et k u n sjæ l
d e n t er u d try k k e lig u d ta lt, således som i sc h w e iz is k O b lig atio n en re c h t a r t 24, n æ stsid ste stk , d er m ed re tte som den alm in d elig e regel u d ta le r, a t en vild farelse, d er v ed rø re r b ev æ g g ru n d en til en k o n tra k ta fs lu tn in g , ik k e er væ senlig. D et er k u n , n å r fo ru d sæ tn in g e n er væsenlig i den ovenfor angivne snevre b ety d n in g og som så d a n ken d elig fo r den a n d e n p a rt, a t dens u rig tig h e d eller b ris te n k a n b erettig e til a t hæ ve k o n tra k te n .
