Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Mobning blandt unge - i skolen og på arbejdspladsen : analyse af en ungdomsgruppe
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
Øje på arbejdsmiljøet
Mobning blandt unge
– i skolen og på arbejdspladsen
Analyse af en ungdomsgruppe
Øje på arbejdsmiljøet, april 2010
Udgivet af
Landsorganisationen i Danmark Islands Brygge 32D
Postboks 340 2300 København S E-mail: lo@lo.dk Tlf.: 3524 6000 Fax: 3524 6300 Web: www.lo.dk LO-varenummer: 4418 isbn-nr.: 978-87-7735-982-8 isbn-online: 978-87-7735-983-5
Forord
Unge og arbejdsmiljø har igennem en årrække været i fokus i forskningsindsatsen på Arbejdsmedicinske Klinik på Regionshospitalet i Herning.
LO har i forbindelse med den internationale arbejdsmiljødag den 28. april 2010 bedt klinikken om en nærmere analyse af de data, klinikken har fra Vestliv-undersøgelsen, hvilket har ført til
nærværende analyse ”Mobning blandt unge – i skolen og på arbejdspladsen – Foreløbige resultater fra ungdomskohorten VestLiv”.
VestLiv er en befolkningsundersøgelse inden for det tidligere Ringkøbing Amt, hvor klinikken har fulgt alle unge i 2 hele fødselsårgange med ca. 3000 unge i hver gruppe. Arbejdsmedicinsk Klinik i Herning er dermed i besiddelse af et datasæt, som blandt andet kan give vigtige oplysninger om børn og unge i skole, uddannelse og arbejdsliv.
Analysen ”Mobning blandt unge – i skolen og på arbejdspladsen” dokumenterer, at der finder mobning sted af unge på arbejdspladser og særligt af drenge og unge i lære.
Det fremgår også, at omfanget af mobning afhænger af manglende social støtte fra nærmeste leder eller manglende støtte fra kollegaer.
At der er problemer med mobning på visse lærepladser, så vi også af den undersøgelse som Cowi i 2009 har udarbejdet for Undervisningsministeriet om lærlinges og elevers psykiske arbejdsmiljø i praktikvirksomheder. Her fremgår det, at omkring hver 10. lærling er utilfreds eller meget utilfredse med deres praktikplads, og 18 pct. har været udsat for ubehagelige drillerier i praktikvirksomheden.
Når det gælder betydningen af manglende social støtte, er der en klar parallel mellem mobning og unges situation på ulykkesområdet. Her pegede Arbejdsmedicinsk Klinik i en analyse til LO fra 28.
april 2009 om ”Unges arbejdsmiljø og arbejdsulykker” på en sammenhæng imellem unges risiko for arbejdsulykker og manglende opbakning fra kollegaer og ledelse.
Undersøgelsen ”Spænd hjelmen” som CEFU i 2009 har gennemført for Arbejdsmiljørådet om elevers og lærlinges holdning til risikoadfærd viste, at unges udsættelse for arbejdsmiljømæssige risici i høj grad bestemmes af, at de på arbejdspladsen sættes til risikobetonede opgaver.
Endelig har det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) for nylig gjort opmærksom på et canadisk studie som viser, at de unge får relativt flere arbejdsskader, fordi de unge oftere
varetager mere risikofyldte arbejdsopgaver end deres ældre kollegaer.
Samlet er der således meget som tyder på, at de unge varetager mere risikofyldt arbejde end deres ældre arbejdskollegaer, og at de i særlig grad har brug for opbakning fra omgivelserne for at undgå denne risiko.
Det ser altså ud til, at det er ved at lykkes at få aflivet en mangeårig myte om, at de unge har en særlig indbygget ”risikokultur”. Alt i alt viser undersøgelserne, at det er meget relevant at sætte fokus på, at omgivelserne – det vil sige at især arbejdsgivere og kollegaer, men også forældre – har en stor opgave med at fungere som ordentlige mentorer og forbilleder som de unge kan spejle sig i, når de skal lære at passe på liv, lemmer og velbefindende i arbejdsmiljøet.
LO venter, at sådanne overvejelser vil afspejle sig i den årlige status for børn og unges arbejdsmiljø, som Arbejdsmiljørådet udgiver for første gang i foråret 2010.
1
Der er behov for, at arbejdsmarkedets parter og Folketinget bruger denne nye viden om børn og unge til at sætte fokus på de særlige forhold vedrørende unge i den kommende plan for 10 års arbejdsmiljøindsatse frem mod 2020.
Nye børn og unge kommer heldigvis fortsat til, men de voksne er fortsat glemsomme, når det gælder risici i arbejdsmiljøet. Derfor er der et behov for vedvarende nationalt fokus på børn og unges arbejdsmiljø. Her savner vi stadig en fælles strategi imellem beskæftigelsesministeren og undervisningsministeren om at tage vare på de unge i uddannelses- og arbejdslivet.
Ejner K. Holst LO-sekretær
2
Mobning blandt unge – i skolen og på arbejdspladsen
Foreløbige resultater fra ungdomskohorten VestLiv
Claus D. Hansen, Lars Peter Andersen, Johan Hviid Andersen Arbejdsmedicinsk Klinik, Regionshospitalet Herning
3 Indledning
Mobning har igennem en længere årrække været i fokus – særligt fordi en række undersøgelser har peget på at langtidskonsekvenserne af mobning kan være ganske alvorlige. Men hvor stort er omfanget af mobning blandt unge – i såvel skolen som på arbejdspladsen? Er det de samme unge, der bliver mobbet i både skole og efterfølgende på arbejdsmarkedet? Hvad er konsekvenserne af dette for deres helbred og trivsel? Og er der bestemte grupper af unge, som er mest udsat for at blive mobbet? I dette korte notat bliver disse spørgsmål forsøgt belyst ved hjælp af data fra kohorteundersøgelsen VestLiv, der er en repræsentativ undersøgelse af unge fra det tidligere Ringkøbing Amt.
Datamateriale
Oplysningerne der benyttes i dette notat stammer fra VestLiv-undersøgelsen, en kohorteundersøgelse af unge fra det tidligere Ringkøbing Amt født i 1989. Kohorten består af 3586 unge, hvoraf 3058 svarede på spørgeskema i 2004 og 2400 ved runde 2 i 2007, hvor de var 17/18 år.
Det svarer til en svarprocent på 85 pct. i runde 1 og 66 pct. i runde 2 (og en svarprocent på 78 pct.
af de, der svarede ved runde1). Bortfaldet er lidt skævt fordelt, idet unge af forældre med de korteste uddannelser i højere grad har undladt at svare, ligesom unge med anden etnisk baggrund end dansk, og ligesom drenge også er lidt underrepræsenteret. Ved runde 2 er tendensen den samme og endvidere har de unge, der havde et relativt dårligere helbred i runde 1 i højere grad været dårligere til at svare ved runde 2.
Der er ligeledes anvendt et enkelt spørgsmål om mobning på arbejdspladsen fra en anden kohorte beståednde af personer født i 1983. Disse data blev ligeledes indsamlet i 2004 (dvs. da de var 20/21 år). 1983-kohorten består af 3250 personer, hvoraf 1869 besvarede et spørgeskema i 2004 (58 pct.).
Data fra årgang 1983 lider af de samme bortfaldsproblemer som datamaterialet for årgang 1989.
Det tidligere Ringkøbing Amt
Kohorten er – med undtagelse af de ovennævnte skævheder - repræsentativ for unge fra det tidligere Ringkøbing Amt, men forsøges i denne sammenhæng generaliseret til alle unge i Danmark. Her skal man selvfølgelig tage visse forbehold, da der er visse forskelle mellem det tidligere Ringkøbing Amt og resten af Danmark. I denne sammenhæng er det særligt erhvervsstrukturen som er forskellig, hvilket betyder, at der vil være forholdsvis flere unge med ufaglærte job, og forholdsvis færre unge ansat i servicefunktioner i mere videnstunge virksomheder. Resultaterne fra en stor
4
undersøgelse blandt danske lønmodtagere har vist, at der ikke er forskel på hyppigheden af mobning mellem forskellige brancher eller jobtyper, men at ufaglærte medarbejdere generelt har den største hyppighed af mobning på tværs af brancher/job typer. Samme undersøgelse viste også, at de fag hvor man hovedsagligt arbejdede med ting (værktøj, maskiner, industri mm) – altså typisk mandefag – eller de fag, hvor man hovedsagligt arbejdede med klienter – altså typisk kvindefag – havde de største forekomster af mobning (Ortega el at, 2009). Da der i det tidligere Ringkøbing Amt er såvel mere industri og landbrug/fiskeri end i de andre regioner i Danmark vil det også betyde, at der i hvert fald er flere mandedominerede arbejdspladser i VestLiv-kohorten end blandt unge i hele landet. Det får den betydning for resultaterne, at vi muligvis overvurderer den andel af de unge på landsplan, som har været udsat for mobning.
Udbredelsen af mobning
Én af vanskelighederne i litteraturen om mobning handler om definitionen af mobning. Her er det både karakteren af de ting man er udsat for, der er uenighed om, ligesom det er omdiskuteret, hvor hyppigt man skal være udsat for disse ting, for at der er tale om mobning og ikke blot ’drillerier’. I VestLiv-undersøgelsen er der blevet spurgt om mobning på flere forskellige måder. For de unge ved 14/15 års alderen bliver der spurgt: ”Hvor meget er du blevet mobbet i skolen i løbet af det sidste halve år?”, mens det i opfølgningen er ændret til: ’Hvor meget er du blevet mobbet på en ubehagelig måde i skole i løbet af det seneste halve år?’. I opfølgningsrunden er det sidste spørgsmål også stillet med arbejdspladsen som ’arena’ for mobning i stedet for skolen. Af tabel 1 nedenfor kan man se samtlige spørgsmål om mobning på de to forskellige tidspunkter for de to kohorter, samt fordelingen på svarkategorier.
5
Tabel 1: Andel af de unge som rapporterer mobning i skole eller på arbejdspladsen. Pct.
Årgang 1989 Årgang 1983
Hvor meget er du blevet mobbet i skolen i løbet af det sidste halve
år? (14/15 år) (N = 3024)
Hvor meget er du blevet mobbet på en
ubehagelig måde i skolen i løbet af det
seneste halve år?
(17/18 år) (N = 2099)
Hvor meget er du blevet mobbet på en ubehagelig
måde på din arbejdsplads i løbet af det seneste
halve år? (17/18 år) (N = 1679)
Har du inden for de sidste 12 måneder været chikaneret eller
mobbet på en ubehagelig måde på
din arbejdsplads?
(20/21 år) (N = 1073)
Er ikke blevet mobbet
74,6 87,8 91,4 Nej 91,6
En eller to gange
17,1 9,1 6,4 Ja 8,4
Nogle gange 5,8 2,5 1,7
En gang om ugen
1,2 0,3 0,3 Flere gange
om ugen
1,4 0,3 0,2
Det er svært at tolke resultaterne af tabellen entydigt, men tallene viser, heldigvis, at der er en meget lille andel af de unge, som er udsat for hyppig mobning. I 14/15 års alderen rapporterede ca. en fjerdedel af de unge at have været udsat for mobning, men her er der ikke specificeret, at der skal være tale om mobning på en ubehagelig måde, hvorfor tærsklen for at rapportere mobning formentlig er lavere end for de øvrige 3 spørgsmål. Men selvom en forholdsvis stor andel har oplevet at blive mobbet, er det mindre end 3pct. af de unge, som er udsat for det så tit som ugentligt.
I en undersøgelse af skolebørn fra 1997/98 finder forskerne bag den, at ca. 25 pct. af de unge har oplevet mobning ’nogle gange’ eller hyppigere inden for det sidste skoleår (Due et. al. 2005). Det ser altså ud til, at andelen af unge, der har været udsat for mobning i skolen er lidt mindre end man skulle tro ud fra de eksisterende undersøgelser. Ordlyden i dette studie fra 1997/98 er enslydende med VestLiv og kan derfor sammenlignes direkte med resultaterne i dette notat. Det er derimod ikke muligt at sammenligne tallene indsamlet i 14/15 års alderen direkte med tallene i 17/18 års alderen, og vi ved derfor ikke, om der sker et fald i omfanget af mobning eller om den lavere andel, der rapporterer mobning ved 17/18 års alderen skyldes, at mobning nu er indsnævret til at handle om, at det sker på en ubehagelig måde. Faktum er, at hver 8. der går på uddannelse i 17/18 års alderen har oplevet mobning, men at det er mindre end 1 pct. som bliver mobbet på en ubehagelig måde ugentligt. Udbredelsen er endnu lavere på arbejdspladsen, men der er dog alligevel 8,5 pct.,
6
der på et eller andet tidspunkt inden for det seneste halve år har oplevet mobning på en ubehagelig måde på deres arbejdsplads. Dette gælder både i 17/18 års alderen og ved 20/21 års alderen.
Tallene tyder på, at mobning blandt unge er lidt mindre udbredt end på arbejdsmarkedet generelt.
Hvis mobning på arbejdspladsen defineres som længerevarende konflikter, der kendetegnes ved, at offeret ikke kan forsvare sig mod mobningen, så viser en nylig dansk undersøgelse, at 1,4 pct.
oplever dette mindst ugentlig, mens 9,4 pct. oplever det en gang om måneden eller sjældnere (Høgh et al 2009). En anden dansk undersøgelse har vist, at 1,6pct. har været udsat for mobning mindst ugentlig, men 6,7 pct. har været det månedligt (Ortega et al 2009). At risikoen for at blive mobbet stiger svagt med alderen stemmer også overens med en undersøgelse af ældreplejen, hvor lidt mere end 10 pct. af de 18-29-årige rapporterede mobning, mens den andel var ca. 13 pct. blandt de 50-59- årige (Høgh, Ortega, Giver & Borg 2007).
Hvem er det der bliver mobbet?
Selvom udbredelsen af mobning måske ikke er så stor som man nogle gange kunne få indtrykket af i den offentlige debat, er det alligevel interessant at dykke ned og se nærmere på den gruppe, som oplever sig mobbet. Hvad karakteriserer dem? Er der kønsforskelle og hvilken social baggrund har de unge, som mobbes? I det følgende bliver der udelukkende skelnet mellem dem der overhovedet ikke har oplevet mobning og dem der har, uanset hvor meget de rapporterer det. Det skyldes det forholdsvis beskedne antal personer i datamaterialet som har været udsat for mobning. Ligeledes er analyserne indskrænket til udelukkende at omfatte årgang 1989 (dvs. målingerne der vedrører de 14/15 årige som var blevet 17/18 år i 2007), fordi der er indsamlet data om disse af to omgange.
Køn
Tabel 2 nedenfor viser kønsforskelle i mobning ved begge alderstrin. Ved 14/15 års alderen er der tilsyneladende ingen forskel i omfanget af mobning som hhv. drenge og piger rapporterer, mens det til gengæld er tilfældet ved 17/18 års alderen. Her oplever 35 pct. flere drenge mobning i skolen, når de sammenlignes med deres jævnaldrende piger – og på arbejdspladsen er forskellen mere end dobbelt så stor – faktisk har hver ottende dreng i 17/18 års alderen på et eller andet tidspunkt inden for en seks måneders periode oplevet at blive mobbet på en ubehagelig måde. Da andelen er beregnet ud af de unge, der har angivet at have et job, er det ikke udslag af at drenge i større omfang har et job i 17/18 års alderen. Da piger og kvinder normalt rapporterer flere symptomer på sygdom, helbredsproblemer mm. er det også usandsynligt, at forskellen skulle have noget at gøre med, at de
7
to køn opfatter mobning på forskellig vis. Hvis det skulle have været tilfældet ville det have været mere oplagt, at pigerne havde rapporteret en højere andel af mobning end drengene. Det er derfor nærliggende at tro, at det har at gøre med den type af job de unge mænd besidder, eller fordi den kontekst de arbejder i er anderledes. Det er desværre ikke muligt på baggrund af nærværende datamateriale at undersøge, om der er forskelle i hvor meget de unge oplever sig mobbet på tværs af forskellige typer af job og brancher – dertil er antallet af mobbeudsatte simpelthen for lavt. På arbejdsmarkedet viser to danske undersøgelser forskellige resultater. En dansk undersøgelse fra 2004/2005 viser ingen forskel på hyppighed af mobning blandt mænd og kvinder, mens en nyere dansk undersøgelse faktisk viser, at på offentlige arbejdspladser er 6,8 pct. af de kvindelige ansatte udsat for mobning månedligt eller sjældnere, men det tilsvarende tal for mænd er 8,6 pct..
Forskellen er dog ikke signifikant. På det private arbejdsmarked er forskellen mellem mænd og kvinder til gengæld signifikant: 11 pct. af kvinder føler sig mobbet månedligt eller sjældnere, mens det tilsvarende tal for mænd er 15,3 pct.
Tabel 2: Kønsforskelle i mobning. Pct.
Mobbet i skolen (14/15 år)
Mobbet i skolen på en ubehagelig måde
(17/18 år)
Mobbet på arbejdspladsen på en
ubehagelig måde (17/18 år)
Drenge 25,6 14,0 12,3
Piger 25,1 10,7 5,6
ingen forskel p = 0,02 p < 0,00
Social baggrund
Tabel 3 og 4 nedenfor viser andelen af mobbeudsatte, når disse opgøres fordelt efter deres forældres sociale baggrund. Ved 14/15 års alderen er der mindre sociale forskelle i den andel, som har oplevet mobning for både uddannelse og indkomst. De unge, der har de rigeste og de bedst uddannede forældre oplever signifikant mindre mobning end deres jævnaldrende med anden social baggrund.
Forskellen ser dog ud til at være forsvundet i 17/18 års alderen, selvom børn af de rigeste har en væsentligt lavere sandsynlighed for at være udsat for ubehagelig mobning på deres arbejdsplads sammenlignet med deres jævnaldrende. En mulig forklaring på dette kunne være, at unge fra de fattigste kår i højere grad havde et job og derfor også hyppigere var udsat for mobning, men da der
8
ikke er nævneværdig forskel på andelen af unge, der har et job i 17/18 års alderen for de forskellige indkomstgrupper holder den forklaring ikke. Om det er indkomst i sig selv (som et udtryk for status) der beskytter mod mobning, om det er mindre legitimt at rapportere mobning for de rigeste unge eller om det skyldes forskelle i de job og arbejdsopgaver de unge rent faktisk udfører, er det ikke muligt at afgøre ved hjælp af nærværende datasæt.
Der synes ikke at være specifikke brancher eller fag, hvor man har en en særlig stor risiko for at blive udsat for mobning. Men det lader til, at mobning oftere forekommer på arbejdspladser hvor ét køn dominerer.
Tabel 3: Andelen af mobbeudsatte opgjort efter forældres højeste uddannelse. Pct.
Forældres højest fuldførte uddannelse (2004)
Mobbet i skolen (14/15 år)
Mobbet i skolen på en ubehagelig måde
(17/18 år)
Mobbet på arbejdspladsen på en
ubehagelig måde (17/18 år)
Folkeskole 30,8 16,0 9,5
Erhvervsuddannelse 25,1 11,5 8,3
Kort- og mellemlang videregående uddannelse
24,8 11,4 7,8
Lang videregående uddannelse 19,3 11,0 6,8
p = 0,02 ingen forskel ingen forskel
Tabel 4: Andelen af mobbeudsatte opgjort efter husstandsindkomst (i kvartiler). Pct.
Husstandsindkomst i kvartiler (2004)
Mobbet i skolen (14/15 år)
Mobbet i skolen på en ubehagelig måde
(17/18 år)
Mobbet på arbejdspladsen på en
ubehagelig måde (17/18 år)
1. Kvartil (< 446.864 kr) 29,8 13,5 9,6
2. Kvartil (446.864-560.391 kr) 27,0 11,7 10,9
3. Kvartil (560.392-674.750 kr) 25,8 13,4 9,3
4. Kvartil (>674.750 kr) 19,3 9,5 3,6
p < 0,01 ingen forskel p < 0,01
9 Livsstil
En af de ofte nævnte begrundelser for at forebygge overvægt, udover de grunde, der har rod i konsekvenserne for det fysiske helbred, er betydningen af overvægt for psykisk velbefindende. En mulig mekanisme der gør, at overvægtige er mindre psykisk velbefindende end normalvægtige kunne have at gøre med, at de pga. deres overvægt bliver stigmatiseret, og som konsekvens af det oplever sig mobbede (Weinstock & Krehbiel 2009). Den samme anke har været anvendt mod den måde man har grebet kampagner mod rygning an (Bell, Salmon, Bowers, Bell & McCullough 2010). Af den grund bliver det interessant at undersøge sammenhængen mellem såvel overvægt og rygning med oplevelsen af mobning.
Tabel 5: Mobning, overvægt og rygning. Pct.
Livsstil
Mobbet i skolen (14/15 år)
Mobbet i skolen på en ubehagelig måde
(17/18 år)
Mobbet på arbejdspladsen på en
ubehagelig måde (17/18 år) Overvægt (14/15 års alderen) p < 0,01 p = 0,06 p < 0,01
BMI < 23.29 (Normalvægt) 24,1 11,6 7,6
BMI > 23.29 (Overvægtig) 32,7 16,1 14,2
Overvægt (17/18 års alderen) p < 0,01 p = 0,01
BMI < 25 11,4 7,8
BMI > 25 17,3 12,8
Rygning (14/15 års alderen) ingen forskel ingen forskel p = 0,118
Ikke ryger 25,1 11,8 7,8
Ryger 27,0 13,2 11,2
Rygning (17/18 års alderen) ingen forskel p = 0,02
Ikke ryger 11,9 7,7
Ryger 14,8 12,0
Tabel 5 ovenfor viser sammenhænge mellem livsstil og mobning. Overvægt er konsistent relateret til oplevelsen af mobning i skolen ved såvel 14/15 år som 17/18 år – næsten hver tredje overvægtige er blevet mobbet i skolen det seneste halve år ved 14/15 års alderen. Der er næsten 50 pct. flere
10
overvægtige, som oplever sig mobbet, end blandt deres normalvægtige jævnaldrende. Endnu mere markant er denne forskel mellem overvægtige og normalvægtige, når det kommer til at opleve mobning på arbejdspladsen: Mens det blot er 7,6 pct. af dem, der er normalvægtige i 14/15 års alderen, som er blevet mobbet på deres arbejdsplads ved 17/18 års alderen, sker det for dobbelt så mange af de overvægtige. Så selvom andelen, der bliver mobbet på arbejdspladsen er lavere end den andel, der bliver mobbet i skolen, er det at være overvægtig af større betydning for mobning på arbejdspladsen end i skolen. Den samme tendens gør sig gældende for rygning. Der er kun meget små forskelle i andelen af mobbeudsatte blandt rygere og ikke-rygere, hvis domænet er skolen. Til gengæld er der næsten 50 pct. flere rygere end ikke-rygere, der oplever sig mobbet på deres arbejdsplads.
Det kunne altså se ud som om, at det er mere stigmatiserende at have en usund livsstil på arbejdspladsen end i skolen. Det er ikke muligt på baggrund af nærværende undersøgelse at afgøre, hvorfor der er en sådan forskel, men der kan gives forskellige mulige forklaringer på det:
1) For det første kan vi forestille os, at det er mere udbredt at have en mobbepolitik i folkeskolen og på uddannelsesinstitutioner, fordi mobning her har været debateret i en længere årrække end den mobning, der finder sted på arbejdspladser.
2) For det andet kan det være, at unge på arbejdspladsen er mere sårbare end i skolen, fordi unge på arbejdssteder udgør et mindretal, f.eks. ifht hierarki på arbejdspladsen, erfaring med arbejdsmarkedet mm. Det vil betyde, at unge i stedet for at være omgivet af andre unge er omgivet af voksne og dermed de sociale miljøer de færdes i.
3) For det tredje kan det være, at folkeskolen og andre uddannelsesinsitutioner er mere rummelige, når det kommer til folk med usund livsstil, ikke mindst fordi disse grupper på arbejdsmarkedet risikerer at blive marginaliseret og dermed selekteret ud af arbejdsstyrken.
4) Til sidst skal det også nævnes, at det er muligt at mobbeofre begynder at ryge eller på andre måder udvikler usund livsstilsvaner pga. dårligere trivsel, der skyldes en række andre, men relaterede forhold, f.eks. lavt selvværd. Kun gennem yderligere studier af dette område vil det være muligt at afgøre hvilke(n) af disse forklaring(er) der er mest holdbare.
Arbejdsmiljø
Et sidste interessant område at undersøge i forhold til at karakterisere dem der oplever sig udsat for mobning er de unges arbejdsmiljø. Da der udelukkende er informationer om arbejdsmiljø ved 17/18 års alderen er analyserne indsnævret til dette. Det er velkendt, at arbejdsmiljø har stor betydning for
11
omfanget af mobning på arbejdspladsen – f.eks. har det vist sig at personer, der er udsat for mobning, ofte oplever større arbejdskrav, mindre indflydelse, og mindre social støtte end personer på samme arbejdsplads, som ikke er mobbede (Høgh 2009). Der er internationale studier, hvis resultater peger på, at personer, der er udsat for mobning, oftere beretter om mindre arbejdstilfredshed og oplever et utilfredsstillende forhold til ledelsen (Hauge 2007). Men især synes der at være en sammenhæng mellem konflikter på arbejdspladsen og mobning. Konflikter kan være enkeltstående uoverensstemmelser om f.eks., hvorledes arbejdet skal udføres. I en nyere dansk undersøgelse er der fundet en meget kraftig sammenhæng mellem konflikter om mobning (Høgh 2009). En mulig forklaring på denne sammenhæng kunne være, at konflikterne ikke bliver løst, men får tid til at udvikle sig og optrappes og ender i mobning.
I tabel 6 nedenfor beskrives de arbejdsmiljøfaktorer, som er undersøgt i VestLiv. Dog er oplevelsen af arbejdsklima og tilfredshed med arbejdet udeladt, fordi det giver sig selv, at disse to faktorer er forbundet til oplevelsen af mobning, selvom det er svært at afgøre, om arbejdsklimaet påvirker sandsynligheden for at blive mobbet eller om oplevelsen af at være blevet mobbet påvirker den måde man opfatter arbejdsklimaet på.
Derimod er det mere usikkert, om de faktorer der præsenteres i tabel 6 nedenfor hænger sammen med mobning. Det ser dog ud til at være tilfældet: De der rapporterer tungt arbejde, lav indflydelse på arbejdsopgaver, stort tidspres, store krav og manglende social støtte fra såvel kollegaer og nærmeste leder har alle en større sandsynlighed for at have oplevet mobning. Den eneste arbejdsmiljøfaktor, der ikke har betydning for mobning, er at have gentagende arbejdsopgaver.
Dem, der mangler hjælp og støtte fra kollegaer og nærmeste leder, oplever mere end 3 gange så hyppigt at være blevet mobbet på en ubehagelig måde inden for det seneste halve år sammenlignet med dem med den fornødne hjælp og støtte.
12
Tabel 6: Arbejdsmiljø og mobning på arbejdspladsen. Pct.
Arbejdsmiljøfaktorer
Mobbet på arbejdspladsen på en
ubehagelig måde (17/18 år)
Tungt arbejde p < 0,01
Ikke tungt arbejde 6,1
Tungt arbejde 12,0
Ensidigt gentaget arbejde ingen forskel
Ikke gentagende arbejdsopgaver 8,4 Gentagende arbejdsopgaver 8,6
Indflydelse p = 0,04
Nogen indflydelse 7,6
Lav indflydelse 10,6
Tidspres p < 0,01
Intet tidspres 8,0
Tidspres 15,4
Krav p < 0,01
Lave krav 5,5
Høje krav 12,0
Social støtte – kollegaer p < 0,01
Tilstrækkelig med støtte 7,3
Ingen social støtte fra kollegaer 23,5 Social støtte – nærmeste leder p < 0,01
Tilstrækkelig med støtte 6,9
Ingen social støtte fra nærmeste leder 20,0
Det er ikke muligt på baggrund af tværsnitsdata i denne undersøgelse at afgøre den konkrete mekanisme, der binder de ovenstående arbejdsmiljøfaktorer sammen med oplevelsen af mobning.
Det er f.eks. ikke tungt arbejde i sig selv, der fører til en større andel af oplevet mobning hos dem
13
med tungt arbejde, men om forskellen skyldes, at dem der har det tunge arbejde ikke mestrer deres arbejdsopgaver tilfredsstillende og derfor bliver mobbet, eller om de job, hvor man har tunge arbejdsopgaver, oftere er placeret på arbejdspladser, hvor der er en kultur, hvor det er mere udbredt at mobbe kan ikke afgøres. Det er dog begge plausible forklaringer. Det samme gør sig gældende for tidspres, hvor man også kan forestille sig, at det både skyldes mangel på erfaring med sine arbejdsopgaver (og deraf oplevet tidspres), som fører til mobning, eller at arbejdspladser med stort tidspres oftere har et betændt arbejdsklima, hvor medarbejderne mobber hinanden.
Tabel 7: Samlet analyse af mobning på arbejdspladsen blandt unge. Odds Ratio (95 pct.
Konfidens Interval)
Ujusteret Fuldt justeret
Køn Piger 0.47 (0.32 til 0.70) 0.71 (0.46 til 1.10)
Drenge 1.00 1.00
Forældres indkomst
1. Kvartil (< 446.864 kr) 2.90 (1.49 til 5.64) 2.60 (1.30 til 5.22) 2. Kvartil (446.864-560.391 kr) 3.28 (1.75 til 6.16) 2.71 (1.40 til 5.24) 3. Kvartil (560.392-674.750 kr) 2.55 (1.34 til 4.86) 2.45 (1.26 til 4.77) 4. Kvartil (>674.750 kr) 1.00 1.00
BMI Normalvægtig (14/15 års alderen) 1.00 1.00
Overvægtig (14/15 års alderen) 1.94 (1.17 til 3.21) 1.80 (1.05 til 3.07) Arbejdsmiljø
Ikke hårdt fysisk arbejde 1.00 1.00
Hårdt fysisk arbejde 4.13 (2.35 til 7.26) 2.26 (1.19 til 4.30)
Ikke høje krav 1.00 1.00
Høje krav 3.25 (1.83 til 5.79) 2.19 (1.15 til 4.18)
Støtte fra kollegaer 1.00 1.00
Ingen støtte fra kollegaer 2.15 (1.21 til 3.80) 2.52 (1.33 til 4.77)
Støtte fra nærmeste leder 1.00 1.00
Ingen støtte fra nærmeste leder 3.12 (2.04 til 4.77) 3.04 (1.80 til 5.12) Type af job
14
Fritidsjob (ved siden af uddannelse) 1.00 1.00
Lærling 3.41 (2.28 til 5.10) 3.39 (2.15 til 5.36) Fuldtidsjob 2.40 (1.33 til 4.34) 2.64 (1.37 til 5.07)
Hvis man laver en samlet analyse af, hvilke forhold i både arbejdsmiljø og livsstil, der har betydning, når der tages højde for faktorerne imellem, får man det resultat, der kan ses i tabel 7. Når der tages højde for forskelle i arbejdsmiljø, livsstil samt hvilke typer af job de unge besidder, er der ikke længere statistisk signifikant forskel mellem, hvor hyppigt de to køn oplever mobning. Det kunne altså tyde på, at forskellen primært skyldes, at drenge i 17/18 års alderen oftere er lærlinge og dermed er i brancher, hvor det er mere udbredt at mobbe. At være overvægtig ved 14/15 års alderen har selvstændig betydning for risikoen for at være udsat for mobning i 17/18 års alderen: De overvægtige har 80 pct. større risiko for at blive mobbet, selv når der tages højde for arbejdsmiljø, køn og forældres baggrund. At have rige forældre nedsætter også risikoen for at blive mobbet betydeligt:
For hver gang der er 10 børn fra de bedste kår, der bliver mobbet, er tallet 25 for alle de øvrige grupper. Af tabellen kan vi også konstatere, at unge med et fritidsjob ikke så hyppigt er udsat for mobning som unge med et fuldtidsjob eller i særdeleshed unge, der er i lære. For sidstnævnte gruppe er risikoen for at blive mobbet mere end 3 gange så stor, som for de unge, der kun har et fritidsjob. Denne forskel er stadig at finde, selv når man tager højde for arbejdsmiljøfaktorer. Hårdt fysisk arbejde, høje krav og manglende støtte fra kollegaer og nærmeste leder forøger alle risikoen for at blive udsat for mobning til mindst det dobbelte – særligt slemt ser det ud for dem, der mangler støtte og hjælp fra deres nærmeste leder – her er risikoen mere end 3 gange så stor som hos dem, der oplever den fornødne støtte og hjælp.
Hvilke konsekvenser har det at blive mobbet?
Den primære grund til at interessere sig for mobning er, at det kan have betydning for de udsattes helbred på længere sigt særligt i form af psykisk velbefindende, herunder oplevet stress og depression. En stor mængde tværsnitsstudier har vist en sammenhæng mellem rapportering af mobning og forskellige mål for psykisk velbefindende. Til gengæld er der kun få studier, der har undersøgt denne sammenhæng over tid. Blandt den voksne befolkning på arbejdsmarkedet kan oplevelsen af at blive mobbet have alvorlige konsekvenser for trivsel og helbred og f.eks resultere i udbrændthed og depression. Danske undersøgelser har vist, at mobbede personer oplever flere
15
søvnproblemer, flere psykiske stresssymptomer, flere psykosomatiske symptomer og mere psykisk træthed end ikke mobbede personer (Agervold et al., 2004; Høgh et al 2009). Også vidner til mobning kan udvise disse reaktioner, men dog i mindre grad. En stor finsk undersøgelse har endvidere fundet, at hvis en person over længere tid er udsat for mobning, så er der en stærkt forøget risiko for at udvikle en depression efterfølgende (Kivimaki et al 2003).
Nedenfor i tabel 8 er forskellige mål for psykisk velbefindende i 17/18 års alderen opgjort for dem, der rapporterede mobning i skolen ved 14/15 års alderen.
Det fremgår tydeligt af tabellen, at dem, der blev mobbet i skolen i 14/15 års alderen har signifikant dårligere psykisk velbefindende ved 17/18 års alderen end dem, der ikke blev mobbet: Dem, der blev mobbet rapporterer således flere depressive symptomer, oplever mere stress, har en lavere oplevelse af sammenhæng, lavere selvværdsfølelse, mindre mastery og en væsentlig større andel blandt de mobbeudsatte rapporterer dårligt selvvurderet helbred.
Tabel 8: Sammenhæng mellem helbred, psykologisk velbefindende og mobning. Pct.
Helbred og psykologisk velbefindende (17/18 års alderen)
Mobbet i skolen (14/15 år) Sig Blev ikke mobbet Blev mobbet Depressive symptomer (0-12) p < 0,01 3,16 3,93
Oplevet stress (0-16) p < 0,01 4,85 5,65
Sense of coherence (4-20) p < 0,01 14,41 13,85
Selvværdsfølelse (6-24) p < 0,01 19,79 19,07
Mastery (7-35) p < 0,01 22,09 21,07
Andel med dårligt selvvurderet helbred p < 0,01 32,8 43,9
Det er vanskeligt umiddelbart ud fra tallene at vurdere, hvor stor betydning mobning har for det psykiske velbefindende, men ved at beregne de relative ændringer kan vi se, at der er tale om ændringer i negativ retning på mellem 3-6 pct., stærkest for depressive symptomer. Ændringer i den størrelsesorden har næppe den store praktiske betydning, men det indikerer dog, at mobning har betydning for fremtidigt psykisk velbefindende, og hvis mobning foregår over lang tid kan den akkumulerede betydning af denne påvirkning måske have ganske stor betydning. Det er ikke muligt i dette notat at gå nærmere ind i den evt. betydning af konkurrerende faktorer, og at sådanne bagvedliggende faktorer kan få det til at se ud som om, der er en sammenhæng mellem mobning og dårligt psykisk velbefindende tre år senere. Man kunne f.eks. også forestille sig, at dem, der
16
oplevede mobning i 14/15 års alderen allerede på dette tidspunkt havde dårligere psykisk velbefindende, og at dette måske havde været medvirkende til, at de blev mobbet, eller at de på grund af disse helbreds problemer har en lavere tærskel for at rapportere mobning.
For at undersøge denne tese kan man beregne odds’et for at have dårligt helbred ved 17/18 års alderen for dem der blev mobbet ved 14/15 års alderen ifht dem, der ikke blev mobbet ved dette tidspunkt og i denne beregning tage højde for det selv-vurderede helbred ved 14/15 års alderen.
Resultatet af den analyse er, at det at opleve mobning i skolen i 14/15 års alderen forøger risikoen for at have dårligt helbred i 17/18 års alderen med 42 pct., når man har taget højde for helbred ved 14/15 års alderen. Der er altså ingen tvivl om, at mobning er associeret med dårligere helbred i fremtiden, selvom det ikke kan afvises, at der er andre bagvedliggende faktorer, som er den egentlige årsag til sammenhængen.
Opsummering
På baggrund af ovenstående kan vi altså konkludere at drenge oftere er udsat for mobning end piger – særligt på arbejdspladsen, hvor forskellen er dobbelt så stor. Sidstnævnte forskel skyldes dog formentlig, at drenge i 17/18 års alderen hyppigere er i lære og dermed ikke i fritidsjob og i brancher, hvor mobning er mest udbredt. Der er ikke de store forskelle i de mobbeudsattes sociale baggrund, men der er en klar tendens til, at børn af de rigeste forældre oplever signifikant mindre mobning end deres fattigere jævnaldrende, selv når der er taget højde for livsstil og arbejdsmiljø.
Såvel rygere, men især overvægtige har større risiko for at blive udsat for mobning – og her ser det ud til, at forskellen mellem dem med sund og usund livsstil er mere markant på arbejdspladsen end den er i uddannelsessystemet. Slutteligt er der en lang række arbejdsmiljøfaktorer, som øger risikoen for at blive mobbet – mest markant, manglende social støtte fra kollegaer og nærmeste leder, men tidspres og store krav har også betydning.
At mobning også har konsekvenser for det psykiske velbefindende kan også konstateres på baggrund af disse tal fra VestLiv-undersøgelsen. En lang række mål for psykisk velbefindende ved 17/18 års alderen er associeret til oplevelse af mobning i skolen i 14/15 års alderen. Det er ikke muligt at se nærmere på konsekvenserne af mobning på arbejdspladsen for denne gruppe, men det er nærliggende at tro, at man vil finde det samme resultat som for skolen. Der er dog behov for yderligere undersøgelser til at belyse dette aspekt nærmere.
17 Litteratur
Agervold, M., & Mikkelsen, E., G., (2004). Relationships between bullying, psychosocial work environment and individual stress reaction. Work & Stress, 18, 336-351.
Bell, Salmon, Bowers, Bell & McCullough (2010) Smoking, stigma and tobacco ‘denormalization’:
Further reflections on the use of stigma as a public health tool. Soc Sci Med, 70, 795-799
Due, Holstein, Lynch, Diderichsen, Gabhain, Scheidt, Currie (2005) Bullying and symptoms among school-aged children: international comparative cross sectional study in 28 countries. European Journal of Public Health, 15(2), 128-132
Hauge, J. H.,Skogstad, A,& Einarsen S. (2007). Relationships between stressful work environment and bullying: Results of a large representative study. Work & Stress, 21, 220-242.
Høgh, Ortega, Giver & Borg (2007)
Høgh, A., Hansen., Å. Bloch, C., Mikkelsen, E., Maier, C et al. (2009). Mobning og negativ adfærd på arbejdspladsen. NFA Rapport, 2009.
Kivimaki, M., Virtanen, M., Vartia, M., Elovainio, M., Vahtera, J. & Keltikangas-Jarvinin,
L.(2003). Workplace bullying and the risk of cardiovascular disease and depression. Occupational and Environmental Medicine, 60, 779-783.
Ortega A., Høgh, A. , Pejtersen, J. H.& Olsen, O. (2009). Prevalence of workplace bullying and risk groups: a representative population study. Int. Arch. Occup. Environ. Health, 82, 417-426.
Puhl & Heuer (2009) The Stigma of Obesity: A Review and Update. Obesity, 17, 941-964
Weinstock & Krehbiel (2009) Fat Youth as Common Targets for Bullying. I: Rothblum & Solovay (Eds). The Fat Studies Reader. New York: New York University Press, 120-126
