Digitaliseret af | Digitised by
Forfatter(e) | Author(s): Holck, Bertrand.; af Bertrand Holck.
Titel | Title: Hinsides Verdenshavet : En dansk Sømands
Erindringer fra et 25-aarigt Ophold i Nordamerika, China og Sydamerika Udgivet år og sted | Publication time and place: Kjøbenhavn : Andr. Schou, 1879 Fysiske størrelse | Physical extent: 221 s.
DK
Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.
Husk altid at kreditere ophavsmanden.
UK
The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.
o
.j ■' 1 .
•*
-i
1 •
i
I >
V
1 I
i K
I D ET K O NG ELIG E BIBLIOTEK
1 3 0 0 2 1 5 7 6 9 4 9
f
^ . ; v ■ ' • ; ■; : ■ .;. - ; : , - f c £ * * - * • ■ ' - > . v , r ■* ! * '■*%-■
' t V -31
,'-» -f >■<
1 - "
I ' -**- ■-
; ; *
»tv
••-. s 5' - . .
V / ' v /
I
. v - ,
• ~ \ -. ■ •- ;. /.*
£>-4, ^ '•
- l m C .
\ e ” *
•• m .t 5 v - • ■- . - - . V ' 1 i k v ^ K
*' •' - r ■&'-•'*'*• ’ • -. : •'■ . ffi ét
v i »■*=*' f*
-• •**-'-/; • • • - v . '
• • / . . *
; **■•<- —»
■ :•*>-*
">. ■ ‘. V i .
•>.s»
j - ' i .
■►VV
_ -fi ul*{
• - ' t & i i i . -
•K
" V
Va ■<YX> ■-V v
*-s' ^ *’
>4£*&' - ■
* V
i /;■■
•Jr®
» a t
røn-
:< *3
. v»- -*■>;•
V r . v
■ ? IIH
V* . ’ . 4 • ■ *. U-
\ ^ l i .
■ -Vi;«.
■ •-. ' - ' v i
; *■ •
s1- . r- : * • i 1'
i. .
• : * ~* V i
. > e '
..-
-lC-\' Xf,. - f •i -
' ' ■
V * > i ; V -
' r • < *. C* ■
; . .•>' ■K -
. v ;- '•• -: . ' ' ‘KS
':#''
■ i - V
■ ,*..
^ -* o * •; ,♦’;
• <• * f* ■" j - 5 ; „
• ♦ 4 >
v .■■>■■'*•■ • •
r - : s
\
.‘ v?
• /. i « ?
. < ■
■'■
v ; ■■£-*. f ■
^ t .
> ' I * , . .
V ' - i
.-, •- ■ , * - • . ■ - - - , -
■
> > ' * r
■ . « !* • • • ' ’
- f
i.*
* •<’/
-
- • **: •. * *
-; ■ .-'• • v * 4 ''
* ; v *
. / v "
■!■
- ' • i
v .. im ■
..V -'
-i .
. V * 1
* i f < . , v
i
., ?■
' v ■-
i , - ' . .
•
■*>. ‘
• *:
■ £ « ' i ’i
V*
- -•■ - 3 ? . ' ; f y - : » - -Si,
» ’ i
• -v ■ -V y - ■■-
*• * • " u - ^ - ‘ ' * • •>
' . ^ • ’ - • • ; '-
’ • ' ' . T ' *' r ; - ^
~ ’.r - .
•» « V . “ •«
g r ' - -
. ■ - s f -
* ’ . -O ■ .;•*
/' ' ' _ ■
; ; < , ' -■,
X 1
t * . .*. *
#' » *■->•.« - &y ’
t ' J ' t ^ W ^ ' . H - J / U , » *
* ; - . ■■■’$ .
* ’j 1
* • ' " * $ ' *
, - -.‘- r
3 f r .
■ ^ X!l
■ i * '*' *_ -"
' ' - „ > !
‘ - . • *: ■■
■ ' ■
« ¥ # ■ . f # % :■
1 - " > :'- , i
> - >r
DET KO NG ELIG E BIBLIOTEK
>v
1 3 0 0 2 1 5 7 6 9 4 9
" v______ _______ J
( .
w
i
s
i i**
i
%
:
i t
i
* s.
to
* + ' ■
‘>'1
i
m
'■ÆV, 1*%m :-$r ;^ - 3 p i i | r • , ■;
i% -w '.- ■ ' '*' . / • 4
' < ,
4>
X '
; *££' t" : y p .
XX X * • - • , . .
• v x - - H v
[ * V
: ■*?. .• .*'v, -v ▼£“• te.*
^ •
XS '.%'
r - X .*'“
f e K - ' > te- X - - '■' Mr-> ■■ X; - ^ x
te
■*'å*5U» * « • .- *
.*-•
■ '
■ $ \ -■ ■
£ t e x . . • • * •
s ’*
t e * * v -
i f e x t e .
■ r ‘
: V . " - v " - - . .
^ • : . -‘t e * " '
• - •;• ' ' ;
, ■••;••- v;
S p t e X X & : ■ ?
E m c
W’ ^ ^ - *«».
•i 7
. X X *•>>."■., y ■ ..
' . • V
K j* ,
■■>V . 4 ,
r'
P I
t e t e - t e ' X .
!>■ .. -f - '• X .• r <. .■ , ■ A v u
® å t e X1 I J| . * ' •'V-1*' ' < ^ X X
1 ^^te-X vr te’X.X -— ■■■■■.ukr x X%X '%■ :'
. . v v X - . - X , ' . - ;•
, : V > X s -
X
-X x ■'*
p * s
4
. W ; ' M
’j f . P ^ k • ’v ■' X
r a s
;, - X
't e t e v X
t :•■ * r ' M . - x
i*1 i.' r A ^ c-r5^ \;> X ’X
x ; - i % . ,
s:v
A - : • ■•’ X . - X - V - t . - « r h ^ . .* i - ;:{ - r' - - ' V^ \ v .
m m j & . x ' x •
X ?’ S X « .
i f . -?-*»■
* < : +’ ? i . ' • C m - i h . « .
M-
, H:*
h .
2%
, lc
- i , 7
t e # -
3 5 # »
vS É ^ ;
f *
a X J S l i
» I- .
r -
&
i '
' ’t i- - ' *
■jf<s
^ -.- *%c3
' V ; 'i
-• ~j~;‘
■?
f e
_ , ' ' r . k * -
^ ** . _ . - *
* ' t .
1 .* ‘
4 •.-»-
S ^ ^ j4 ■
■-»' ** r i,/.v-. j
•=“ ‘" ' A i '-'"'“Rn- i —^
5 -..
® " ' r!J
* -.• r '
' - •
*Sf
• \ '
‘-s ^ v V - : . M ‘ * v - / *•'
A -' '
. -x '-i .
r’
' £2 u r
< *. •'** ' 'J* ‘• '
-■ - r . ^
1 *■ ' “ s j é : ’ ‘
r
*4 i
l'-w
f v
: r .
i- 1 ^
* . ■ *
T ' M
SS® /.
* *Tli
. ' ' ) ■
i.!
I j j & m
Jfw-
V ♦
• v > ' ' V ' v - t ;
' t
>>Z J -
; * , , • ' - v $
■-'3.. • . ’ 3 ? i l
• V ,
i _ v M
'•J- 1 . _' !
} >
ir f.;/ ^•x-<véiiJ
■ ■ ■ i n r
•■tf: >
*/. *
v ’ >t
1^5 fV
■;^ rfi
v V ii * . -
^ V 1 - r ■ T ; j
b ’ . *■/•• ; '
j * v
i * S^.2"
& / •
' l A
i ' t i 'J ',
r.
/ •
1 ,►
r <• “S 1
-' • I \
; .•
n *
, •' * -• *
T* - '
■/'• / . ’ __
» 1
1 *,
*
' ' *■>
K r
■ * „ I W 1 ^ * ■ ■
■ ' 5
• * l»
v - \ l : \ -
: •
11 • V
• i . t
li
T*b .
^ 1 i
; 1 ’ •
^ •; ‘ ^
* 1
■ ' 4 J * r - -
l v ‘.
- å
•
+ t
■ * ’ ' % . '■ ' ' * - .
■C’ V
* i
'' , . ’
■ l -'r
j*
r - /T
( % 1 J-‘.
, VlVV ^ V_\»
■; ■ 4| V ^
i ', t i ri
I S
> r*
v ' - r v . ; . - , ; / > *
^ s ' / - ; ^ <v , w
r %
- '. •■,J » ■
% ' a ; -.■;
>'
^ > - 1
\ . . . .
; • - *':■
1 ^ . . . , v
* ' '• 1t ' ' ••■ •'.• / . ?:-< / '
.1 ' .1 *
. f
ra'V.'-
JK
«. •;
. v > . < r . i
%&, v . ••
i V. • -
, - *. •• •; • •*:' •> ' V
. i-r -v , i*.r. ; . .
> ; V,..,-1 V f ' - , ^ j
' ^ W ¥ W
^ i . — - ^ ■—■ ■■
, v : - v * r v J + W v M . . ^ r . ’
; -; ^ / . • , J - ,' n - • •-» ■ f . ' ..-■
m - m m m ■
tøaf-iiT . -i - r k ? j; 4 ivSte**.
t I ..[ '
r > ’ . ' • ••
• i ’ - " " . ' i t > - -
A v a •;
' i L M ^
,A ; i ' i i - " " " * : /. V ' . *• ■• ■ , * to.''" V:
- ■ v i ' i j v w 1' • , - / * . » » A t. , vi JttffaøLM*
S f æ t f ^ K « . i - - v i # K ,
V r
. -- ■ • ' ■V:fW>' • ■ » .\- . . , ■!••
' : / ■ ‘ . O ’ :
i-
r ^ k # * > iu ' •*' S w , '•'Li * k
> f r y . > >■- '*
■IXr- t ø £ . ' -> •''■• * t r
t i * :
/ ■ < • ’ t
'' W
" t s ” v . . > A
, ^ * V_
■ > - ' T ' " ,;V f V r , • . ' • J. ■' T T ^
i •
V i
, i. : •-■■ i.1, 7 ,
r',.,':' ‘V." •■ ' y ., '...f . . * ' " *
■ V
• < £ **! ' .
't
\é ‘ ; ^ V ; %
L# '
“V ■ i ■'■
< . -iv ‘^ r . ; : ^ .
«s ■ : r r p
f . ■ : & $ ■ X ‘- . / • / 1 •
; ' ■>, V ' -i
■\
• V
- i •■/- - y ^ . V ' • '
! r * - V
I
i . ' . * _ • - ■ „ • ,■ « , ; • •
r ^ E ' . •• • ' - v : ; ; ..• ■ .:> '
t ’. \ ' . - •.. ;‘v [ '
* ■
r ‘* r ' 4 v v ; -
> ■ *1 ( f 1 . ■
.3' • *>
'•' . » *
■5 *
* v ■ ■ M •
! r , ( V . V . - • J ‘
• • « : • ' ' . - . V ' v , • • ; ’
<■
s . w
.1t
,#1. 1 '
V r. tl J ^ i . _ , ** A ’T . it ^
j t i •
> V -
1 ^ l
$r. <
■ A ' •'
>u-
- : S
‘ v ' • ■ - * . . » .
„ J l ’ ,, o Ki'.' '* ."V ,
r . V }
i . : - A A S v
Sr-.Af' ^ r . ø
:
f ■ ' * V ' i - . N
. w ' l
» 4
... , r .
*! • • • * / ■>. , . ' . . 1 ' .
1 > 4 g f i f / • i v
» • i. ' >' - • • ^
' - K ; Y - ~ < ' ^
*•■ * ' • ' . . .
' • - s . ' r'j ■(, ; 11 v , i
', i v • • n • . *
l" - ■ * $ & ' * j-^v
- ' “ i . » : T , ' r - .
A \ 1 - > S - V ’V M ' . 0 ‘ . . , A > •
»: - s '
* , ' *j i‘
•.’ V ,aA>
■ k ’v f ; C ' ' 1 Pi! ’-A
i
A * ; # ' s : / L i
i. j
- - i ' ^ 4'
k ' A , . , - : v M ^ : . . . . .
»V. ■• . . ■>
- ^ ‘ A*i
•• • M ' • . % ; , \ - L
. .• - . ’ ' • t i
'Pv:AA‘i ■ r ••
. m W
■’-'r
. t
< ■,
* '.'L^ .
,v.* , _ . y'
■ii.
* c ' i r ? r- ^ '
W : :\ v > ;
' Å ’ •
m f
A •■ • . ■ •«
r VI .
^ U ’C m >
* 1 ’* 11 »Vi -. i
n:
r ■ , t »
■■•M-, ‘
^ f ” V ' '
i— ' ■ iti'r -; .^ ; ’f i . '
" -. ■
.• i j>1:.
i'.
■
\ - A
--•y
>'
'■A
-:A
-
_ A
t . 1 , , A i ,,. . .
*> v
' ■ V« A - >‘ * - A ■
',iX.T I
/ ■ -'■■•
r
* ^
■A?:*- i
^ V , ,
, - - - i . . i ■
‘ * i -
■ ••- V
,. •.
,* ■ 1 •
> - “'t /• i r
• l
M*. ■•.
■ ' f ’ A
■ " . . . y - ' a - ' . ' , . ■ ' , > >
r > ' i ■ -
S-*V
f e - ,« - - -
1.... .. -V- ■
,JL .
% -
i ts *
V -
AA
i 1 - v.
y % ^
4 %
.
. , c . '
•» i
,k -*
r. ^ J , i
| É - P ¥ ‘
3 t J S ? r. . r * T ?
V - . . -' 1- ' -
. I ®
-. v .-r4r’;
. y '
'*» ^ *-• A ; . ^ ; r -:'
A ■ ■ -■*••
i ' v ■ ■ v - • « , . . . .f*
- .1 A ■' • • - .'•■■c
. , .*:• -*.. • >•- •■
. . v i ' " ' .1 , .-;■ . - . v 1 ‘ . .. <i - V* : -/ f . ' s , .
• • . ' $ * U \ _ .
v A . r t #
- Y r i i U ^ J o. ^
, y .
’ft .4 -
r
•' ' ' r- ■ ' - i *— . - . 1 • * mT'- ~ S ^ 'tA i . ? : ■■
f e
H i n s i d e s *
y " - ~ * r -
V e r d e n s h a v e t
En dansk Somands Erindringer
fra
et 25-aarigt Ophold
r •
* ,i
j •£
Nordamerika, China og Sydam erika
..V-t
1 : r.
Bertrand Holck.
r
1
i *
sy,- P ;
*i ■
t f i *
f * , v
V1
KJØBENHAVN.
A N DR. S C H O U S F O R L A G .
• I ^
■ * .
I *
I. COHENS BOGTRYKKERI.
1
'r
i
»i
Forord.
Mange Danske, Sømsene! og andre, komme fra Aar til andet til Landene hinsides Verdenshavet og maa ofte gjennem lange Tider slaa sig igjennem, som de bedst kunne, blandt fremmede Folkefærd og i fremmede Forhold. Hvordan det tit kan gaa dem, faar man sjælden noget at høre om. De færreste komme nogen Sinde tilbage, og sjælden falder det vel nogen af dem ind, at der kunde være noget mærkeligt — for andre
t __ __
end hans Nærmeste — ved lians Livs Hændelser og Omskiftelser. Uagtet man vel kan synes, at Mennesker alle Vegne ere Mennesker, er der dog stor Forskjel imellem de forskjellige Racer med Hensyn til Skikke, Sæder og Kulturtrin, og dette gjælder især om de Lande, der ligge paa Sydamerikas Vestkyst, som endnu, saa at sige, befinde-sig i Frihedens og Uafhængighedens første Rus og endnu mangle -den Stabilitet og Erfaring, som ældre Stater kunne glæde sig ved at besidde. Jeg har derfor troet, at en kort Beretning om, hvad jeg
hn.r oplevet, kunde more en og anden, saa meget mere som jeg den -meste Tid har opholdt mig i Sydamerikas vestlige Stater,' hvis Forhold, efter hvad jeg har mærket, ere temmelig ukjendte for de fleste af mine Landsmænd.
For Sproget , maa jeg gjøre eri Undskyldning. Jeg har ingen Sinde før givet ihig af med literære Sysler og har i mange Aar sjælden hørt eller talt mit Moders- maal. Læseren maa derfor undskylde, om min Frem
stilling bliver ganske jævn, som en ulærd Lægmands, og om nu og da et fremmed Ord slipper ind, hvor der vel kunde findes et tilsvarende dansk.
Kj øbe nhavn, 1879..
Forfatteren.
Indhold.
/ *
. ✓
Side
I. Mellem New-York og Panamatangen... 1 II. Fra Darien til San Francisco . ... 21 III. I San Francisco, Sacramento og Minerne . . . . 32 IV. I chinesisk Krigstjeneste*... 63.
Y. 5 Aars Rejser som Styrmand og Kaptejn til
Vestindien og Syd-Amerika... 75 VI. Ophold i Callao og Rejse til Chincha-Øerne.. 88 VII. Spaniernes Ankomst paa K ysten... ... 113 VIII. Revolution i P e r u ... 121 IX. Bombardement. Gul Feber. Jordskjælv. . .. . 141
X. Tog til Andes-Bjærgene, Guldgravning og
Sammenstød med Indianere... 160
* •
XI. Sæder og Skikke i Peru. ' Det andet Oprør .. 180 ' XII. Jeg forlader Peru ... 193 XIII. t Salpeter-Minerne... 199 XIV. H jem rejse.../ ... 217
M ø 'i; ..
■ . . . v , • .- > * ,- ;
■ . . . . r . ; : . * ■g
.' ) ' -r , ' •
1 • - •■
■ l
/ •
” t *■*-- 1 <■’
- £*-.„ .
*•' ; • ■ v .
\
' . i '*
i_- '■» * V**' *•
L- > J ' «
t e # . * - » . • ;
■ • - -
,v1 - ^ . V
H8&.
* n -
k. J T * s : ‘ ' ' / ' . ' > .'•Si-'/*
ir t- ■
U r .
* > - ■ A . .
i .: •
*, >
* •■
V ' W-
• '^ V - V ^
t 'i:-*:. ' a^’-r-.A - • 'C
r •»
• \ -
> * £ ' - / > - u- .:
sf-
V
» /
• • *■• *
.1* -
✓ I* A
F V
;c ’v-* ?*: . /■ L f -•
• • P 9 r
/ ■ w *
L *■ , - ■ *•. v . •■- •
* • .*■ • • t - ''■ ■* ’ «■.’• • : / * * '
* * -• • - v = •.■ !•* . • - - t - v
- •.
. • r .:- ■ x •. " '•
■ V , . • ■ Z.t ^
■ .V .
-<■
t .- .. • _ : P
* ■ ■
i *
. - fr y
.•••' >.
U -r - i
«* *
,*r V
i.: . ■»*
. ' K
m\
*
* ti. "'V r
:■
• ; - • -
. .V i'
/ «{,.- ,v» ' ' -vs* ’
" ♦ *
' v’fV/
J - ' * - •
- * > ' < > . . ,
' ..J F '•- ■ ' - •* ?*.•.. - .V
* ' <’’ ♦ { . ’ t ' r — .
• • - > ' • • ' < -
t
• — -
• . P
«r
*7
- '." ' T ' \ •-• •
" v * * * »F- - '
’ v •
; ' . , v
'a - ‘
u * r . " - :
9 y
r * ]* _**'
- <--*
*-w: *
*v
V > ^
•
^ - ;o-- ■ V.S \
S ' å r ' ' ■■+ »•
" .T»
v<
#• v; *i
^ m± -s" • •
■
► J
•■' - - ■ • • ■ - ^ ■ - - - . - , - ,■
- ; ; % r m -- r ^ s * > •
! • & & * * £ : : ’ - • * k ' • , ! . • •
• “■ • , « . * • ■*" “ — *• , V • r-
ø . . i - - * * v»c. ’ — ■ •■ ' - . v
' • • ' . - • •-•■ - ■ ________ _______________ __ ■■■! !■■•- a s < g * - . v ^ » v • ^ - - 1
>
^ ’
V ' ^ . ,; r ^ -
''■‘■i. “ .- '. i-'.r . f . ’ ?uK,f
U ’T ,• .-'
.V
» »i - .
^ 1% _ »-•»
i. Æ , - ■ .~w
■ - ^ -V
' ,v v ■' 'V
Mellem New-York og Panamatangen.
1 1851 blev jeg paamønstret om Bord i Damperen
„Cherokee“ som Kvartermester. Det var et smukt Skib paa 2500 Tons, ført af Løjtenant Davenport, og foer imellem New-York og Panamatangen med Passagerer,
som skulde til Californien.
Guldfebeiæn rasede endnu i al sin Styrke, og vi havde mellem 5 og 600 Passagerer om Bord fra alle Egne af de forenede Stater, dog mest fra Kentucky og New-York. En mere broget Samling Mennesker er Vist aldrig set paa et Skibsdæk : Haandværkere, Spille
fugle, Rowdies (Slagsbrødre) uden Profession og haard- føre Landmænd i deres hjemmegjorte „Peber-og-Salt“- Klæder, Folk, som saae ud til at ville kunne gjøre god Nytte i Guldminerne. Hist og her saae man ogsaa en hel Familie, som havde solgt alt hjemme, for i Fælles
skab at drage til det fjærne Eldorado. Alle disse ere Mellemdækspassagerer; men desuden have vi et hundrede Stykker i Kahytten, Kjøbmænd, Læger, Advokater og 6 unge, smukke, elegante Damer, des værre af et mere end tvetydigt Rygte. Førersken for disse, Miss Kate Hastings, som betaler Rejsen for dem alle (600 Dollars for hver), er en Dame af god Familie,
1
der har nydt en fortrinlig Opdragelse, men som ganske ung Pige var bleven ført paa Afveje af en Libertiner.
Med ham forlod hun sine Forældres Hus o g . rejste til Evropa; men efter - et Aars Forløb vendte hun ene tilbage. Forældrene vilde . ikke vedkjende sig hende, og hun henfaldt da til et Levned, der gjennem flere Aar gjorde hende berømt i den galante Verden som en anden Ninon de UEnclos for hendes Munterhed, Vid, . Skjønhed og galante Æventyr. Ilendes Hus i en af New-Yorks fashionableste Gader, var udstyret med den mest. udsøgte Smag, og hendes Heste og Vogne vare de prægtigste i hele New-York. Nu havde hun gjoi't alt i Penge, udsøgt de 5 smukkeste unge Piger, hun kunde finde, og drog med disse til Californien, for der at gjøre sin Lykke. — Men tilbage til Skibet! Kl. IIV2 lyder Klokken første Gang, og Passagererne mylre om Bord, — Kl. I l 3/ 4 høres den anden og Kl. .12 tredje Gang. — Fra Kommandobroen giver Lodsen Ordre: „Kast los!“ og under Hurraraab baade fra
j 4*
Passagererne og Mængden i Land, medens et lille Musik
korps om Bord spiller en national Melodi, glide vi langsomt ud fra Værftet i Floden, Fortøjningerne hales ind, og Skibet gaar med halv Kraft ned åd den prægtige Hudson-Flod. Ved Staten Island gjøres et lille Ophold;
Ankeret falder, og man skrider til at undersøge, om ingen er kommen om' Bord, uden at have løst Billet.
I den Hensigt bliver der trukket et Tov tværs over Dækket bag Hjulkasserne, efter at alle Passagererne ere bievne viste forud, og enhver, som passerer Tovet, raaa saa forevise sin Billet. Jeg var posteret f)aa styrbords Side, med en Mand til Hjælp og med stræng Ordre fra. Styr
manden om ikke at lade nogen passere, som ikke kunde
fremvise Billet. Tilfældigvis havde jeg endnu ikke set Kaptejnen, da han først var' kommen om Bord i det sidste Øjeblik, og då nu en Herre, klædt efter nyeste Mode, i hvide Benklæder, lakerede Sko. med lyse Ga- mascher, lang. Støvfrakke og høj graa Hat, trænger sig frem, for at gaa under Tovet, stopper jeg ham strax:
„Har De Billet, min Herre'?K — »Nej, jeg har ikke !“ —
„Ja, saa kan De ikke passere !“ — „Jo, jeg kan passere overalt, for jeg ei* Kaptejnen. “ Jeg ser paa ham, men da jeg ikke kan opdage det mindste hos ham , som svarer til mine Begreber om, hvorledes en Kaptejn bør se ud, tror jeg, han vil spille mig .et Puds, og støder ham temmelig, ublidt tilbage. Da nu Herren mærkede, at det var Alvor, vendte han rolig om, men kom kort efter tilbage med Styrmanden, som strax gav mig Ordre - til at lade ham passere. Jeg gjorde mange Und
skyldninger; men Kaptejnen klappede mig venlig paa Skulderen, lo og sagde, at naar jeg altid vedblev a t ' gjøre min Pligt saa godt som i dette Tilfælde, skulde jeg ikke komme til at fortryde det. Omsider ere vi da færdige med Undersøgelsen, og Udbyttet er 4 sølle Djævle, som ikke kunne betale. De føres forud og oversprøjtes med.Vand, til de ere gjennemblødte, for, som Styrmanden siger, at køle Guldfeberen i deres Blod, og derpaa landsættes de. Ankeret lettes, og vi gaa nu med fuld Fart ud af Bugten til Sandy Hook, hilsende og hilste af alle Skibe med vældige Hurrå- raab „for Californien “. Endelig passere vi Sandy Hook; Lodsen landsættes, ' og- fremad gaar det med
fuld Fart ud i Atlanterhavet, hvis høje Bølger snart begynde at -vise deres Yix’kning’ paa Passagerernes af Mad og Drikke overfyldte Maver. Lidt efter lidt for-
1* •
svinde de under Dækket, for at indtage deres numererede Kojer, og Matroserne faa travlt med at rense det øverste Dæk for de Masser af Appelsinskaller og andet Affald, som Passagererne liave efterladt. Til sidst lyder det 8 Glas fra Skibsklokken, Vagten bliver sat, og nu hersker der forholdsvis Stilhed og Ro om Bord, med Undtagelse af en dæmpet Stønnen og Jamren, som høres fra Mellemdækket, hvor Passagererne ere i fuld Gang med at ofre til Fader Neptun, der har begyndt at rode op med sin Trefork i Bølgerne, understøttet af en stærk Sydostvind, der faar det store Skib til at hoppe og rulle paa en for en søsyg højst ubehagelig Maade.
Næste Dags Eftermiddag passere vi Golfstrømmen, og tredje Dags Morgen befinde alle om Bord sig i bedste Velgaaende; Søsygen er ophørt, og Søen er saa
i *
rolig som en Mølledam. Man synger, danser, spiller, brydes, spiser og drikker. I Kahytten har Miss Kate sat sig ved Pianoet og akkompagnerer en Kvartet af Herre- og Damestemmer, som udføre nogle muntre Sange. Alt om Bord er Liv og Munterhed med Und
tagelse af en langbenet, laughaaret og langkjolet ndowncasler“ Missionær, som med en gudelig Bog i Haanden og et meget langt Ansigt holder sig saa fjærn som mulig fra al denne kjødelige. Tant og Forargelse, især fra Miss Kate og Følge, og møder han tilfældigvis en af dem, gaar han saa langt til Side for dem, som Skibets Bredde vil tillade. Enhver om Bord i Skibet har lagt Mærke-til hans Opførsel, og da de anse det som en Æressag for en Amerikaner, fremfor Folk af andre Nationer, at være høflig og opmærksom mod Damerne, saa vakte den lange Missionærs Opførsel almindelig
Harme; man begyndte at tænke paa at hævne sig paa ham. Flere havde lagt Mærke til, at ved Bordet ud
søgte han sig altid en Plads længst borte fra Damerne, og den Beslutning blev nu taget, at placere Damerne
*
ved hans Side. Et Meeting blev sammenkaldt af alle Kahytspassagererne, og en Komité valgtes til at plage Pi’æsten paa alle mulige Maader. Begyndelsen skal gjøres ved Middagsbordet. Man træffer Aftale med Stewarden om, at der ved Bordet, lige netop skal være Plads til alle Passagererne, og ingen Kuvert maa være tilovers, dernæst bliver det paalagt en af Komitéen at opholde Miss Kate paa Dækket , til alle havde taget Plads ved Bordet. Middagsklokken lyder, alle ile ned, med Undtagelse af Miss Kate og en Gentlemen; en 5 Minutter efter begive disse sig ogsaa ned og finde naturligvis alle Pladser optagne med Undtagelse af en paa hver Side af Præsten, hvor de altsaa sætte sig;
men aldrig saa snart har Miss Kate taget Plads, før Præsten med hellig Afsky springer op og styrter ud af Salonen og op paa Dækket, medens en undertrykt Latter af alle Passagererne lyder i hans Øren. Efter Bordet gaar Kaptejnen hen til Præsten og spørger deltagende til hans Befindende*,' men denne farer op og bebrejder Kaptejnen, at han ikke har forebygget, at en saa falden Skabning har haft den Frækhed at sætte sig ved hans Side. „Falden Skabning! hvem kan Deres Velærvær
dighed mene?“ — „Jeg mener den Dame, som satie sig ved min Side ' ved Bordet.“ — „Deres Veléervær- dighed maa kjende hende bedre end je g ; jeg kjender ikke og bør ikke kjende mine Passagerers private Liv.
Jeg véd kun, at Miss HasLngs har betalt 3600 Dollars for 6 Pladser i første Kahyt for sig og sine Veninder,
og saa længe deres Opførsel om Bord er, som Damers bør være, skal jeg vaage over, at de ikke blive fornær
mede af nogen, hverken direkte eller indirekte. Hvis Deres Velærværdighed for øvrigt ikke skjøtter om at være i Damernes Selskab, . staar det Dem frit for at blive i Deres Lukaf, jeg skal give Stewarden Ordre til at servere Deres Maaltider der, hvis De ønsker det.
Good afternoon!“
Præsten saae meget slukøret ud efter denne Til
rettevisning, spiste ikke tiere ved det fælles Bord, men
. v
ene i sit Lukaf, hvilket maa have været et stort Savn for ham, da han ikke var saa lidt af en Gourmand og ved Bordet altid udsøgte sig de lækreste Stykker,, og Stewarden var'naturligvis ikke videre nøjeseende med, hvad han sendte ham ind. Paa Dækket kom han ogsaa saa lidt som mulig, især efter at en i lYængselen paa Ryggen af hans Frakke havde hæftet et hvidt Kors;
men op maatte han dog undertiden, for at trække frisk Luft, og da mødte der ham fra alle Sider en ydmyg ironisk Høflighed.
Den 7de Dags Morgen, efter at vi havde forladt New York, fik vi* Land i Sigte ved Kingston paa Ja- maica, og efter at have faaet Lods om Bord løb vi forbi Fort Royal, hvor der laa flere engelske Orlogs- mænd, og ankom ved Middagstid ved Kajen, hvor vi skulde fylde vore Kulbeholdere. En Mængde unge Negerinder strømmede om Bord, -med store flade Kurve paa Hovedet, fyldte med Appelsiner, Bananer, Ananas, Guavabær, Figen og en Mængde andre tropiske Frugter og Lækrerier. De først ankomne havde udsolgt i et Nu, men nye Masser strømmede bestandig om Bord ; det grænsede næsten til det utrolige, hvor meget Pas-
sagererne slugte. Imidlertid havde Besætningen haft travlt med at forberede alt til at indtage Kul. hvilket sker saalunde: Der bliver lagt 2 Broer fra Skibet til Værftet, hvor Kullene ligge, en til at gaa om Bord paa og en til at gaa i Land au. Kullene fyldes i store flade Kurve, og. vel et Hundrede Negerinder trave, hver med sin Kurv paa . Hovedet, om Bord, tømme den i
; Beholderen, og tilbage i Land ad den anden Bro, en bestandig Kredsgang i kort Luntetrav under en eller anden Sang, som altid ender med „ Oh Massa give me pienly of Hum/ “ „Oh Massa give me Hum.lt Imidler
tid ere de fleste af Passagererne, gaaede i Land for at strække Benene efter den lange Indespærring om Bord;
Hotelværterne og Café-Ejerne have anstrængt sig for at gjøre deres Etablissementer saa tiltrækkende som mulig for de mange fremmede Gjæster. Musik og Sang lyder fra de aabenstaaende Vinduer, og Damer i luftige, lyse Klædebon ses i alle Verandaer — Negerinder, Mulat- inder, Quadroner og Mestizer, alle kappes om at koket
tere med de rige Yankeer.
Om Aftenen Kl. 8 har jeg Vagt ved Landgangs
broen, for at paase, at ingen af Matroserne og i Sær
deleshed ingen Flunkey (Opvarter) gaar i Land. Jeg har vel staaet der -en. halv Times Tid, da 6 unge Herrer, elegant klædte, i Hvidt, komme til Broen, for at gaa i Land. Jeg betragter dem mistænksomt; deiæs Ansigter forekomme mig bekjendte, men jeg er dog vis paa, at jeg ikke imellem de mandlige Passagerer har set saa- danne 6 Lapse; jeg antager dem derfor for Opvartere, og da de træde frem paa Broen, tilraaber jeg dem :
„Stop! I Flunkeys kan ikke gaa i Land.“ — „Hvem kalder De Flunkey ?“ siger Kates skjælmske Stemme,
/
' a r
<
<
og i det samme titter hun mig leende i Ansigtet; jeg opdager da til min Forbavselse, at det er Miss Kate og hendes Veninder, der have klædt sig en camliers, for at gaa paa Kommers. Jeg beder dem om Forladelse, og de fjærne sig leende over deres første Æventyr.
Kl. 10 er min Vagt ude, og da jeg ogsaa har Lyst til at se lidt af Lystigheden, gaar jeg i Land med 4 Kentuckyere, som jeg har stiftet Bekjendtskab med. — Hvilket Liv og Røre er der ikke i Byen! Overalt toner Musik, Dans og Sang fra Husene, og Gaderne vrimle af „piccayun“ (smaa) Negre, som tigge „on/y a Dime (et 10 Cents Stykke) Massa Yankee \“ Efter at have spad
seret omkring en Times Tid, bestemme vi os til at gaa ind paa en bedre Café, hvorfra der lyder Dansemusik af Piano og Fløjte. — Da vi træde ind, er Dansen i fuld Gang, og en 10— 12 Par ere ivrig i Færd med at vise deres smukkeste Pas i en „Saylors Ilornpipe", blandt de ivrigste Miss Kate og hendes Veninder. De tage
m
sig unægtelig godt ud i deres hvide Frakker og Ben
klæder, smaa lakerede Støvler og bredskyggede Panama
hatte paa Hovedet, med en lille Fiskebensstok med Guldknap i Haanden, og de unge Mulatinder og Qua- droner synes ogsaa at være af den Mening, thi de om
ringe dem med beundrende Blikke. Kate har bestilt Champagne med Is og hviler sig i en amerikansk Gynge
stol, med en ægte Havaneser i Munden. Mine Venner
%
og jeg nyde imidlertid vor Sherry Cobler og more os fortræffelig over Dansen,. som undertiden afvexler med Duetter fra „La Traviata“ og „La Somnambula11, udførte
* •
af et Negerpar, Broder og Søster; han en lang Rækel, sort som Ibentræ, iført sort Kjole, do. Benklæder, hvid Vest og et Par Fadermordere, hvis Spidser naa lige op
til hans Næse, en hvid Camelia i Knaphullet, og en Mund, som gaar fra Øre til Øre og et Par Læber! Du milde Skaber! man kande saamænd gjærne have skaa- ret et Pund af dem, uden at det skulde kunne savnes.
Hans Navn er (i det mindste paa Plakaten) Olhello — Hr. Olhello. Søsteren er en junonisk Skjønhed i stort Format og sort som Natten, med en Barm, ja, den er ubeskrivelig, i alt Fald i det danske Sprog; Englæn
derne have et Udtryk, som, om ønd kun svagt, kommer
*
Virkeligheden nærmest — Iremendous! Den unge Dame var iført en hvid Kjole, med mange Garneringer og nedringet, ja Ordet nedringet i dets almindelige Betyd
ning udtrykker kun svagt, hvor nedringet den var.
Paa den ene Side af Hovedet havde hun en hvid, paa den anden en rød Camelia og midt imellem dem en stor blaa Sløjfe. Det var de amerikanske Farver, hun bar, til Ære for Gjæsterne. Hendes Navn var (ogsaa paa Plakaten) Desdemona. — Deres Sang var i og for sig ikke saa. daarlig endda, men deres Mimik, Gestiku- leren med Arme og Ben, og Rullen med Øjnene, saa man ikke saae andet end det hvide af dem, medens de grinte og vrængede Ansigter ad hinanden, var saa uimod- staaelig komisk, navnlig efter at Kate en 5—6 Gange havde sendt dem et Glas Champagne hver (ikke et al
mindeligt Champagneglas, nej, et stort Ølglas, en rigtig Dumper), at hele Selskabet var nær ved at faa Krampe af Latter. Bag efter hørte jeg, at de senere ud paa
^Natten havde danset en „Cancanu til Ære for deres amerikanske \en n er; men den gik jeg des værre glip af, da jeg maatte om Bord Kl. 1, for at faa et Par Timers Søvn, eftersom vi skulde op næste Morgen Kl.
4 og have alt Kulstøvet spulet af Skibet, inden Pas-
sagererne kom paa Dækket, og tla vi skulde sejle Kl. 9 Formiddag, havde vi meget at tage vare for at faa Skibet rent og alt i Orden til Afsejlingen.
Op ad Dagen hørte jeg, hvorledes Gildet i Land var løbet af. „Othello og Desdemona“ havde drukket for meget Champagne og vare til sidst komne i Haa
rene paa hinanden; alle Passagererne havde saa forladt Huset og vare gaaede om Bord, hvor de fik Stewarden purret op, for at servere Østers og Champagne. Efter Souperen vare de alle gaaede hen .til Missionærens Kahyt og havde bragt ham en Serenade; men da Miss Kate aabnede Døren for at byde ham et Glas Cham
pagne, havde han gjenkjendt hende, udstødt et Skrig, var sprungen ud af Kojen og løhet op paa Dækket, hvor han havde vækket Kaptejnen og beklaget sig til denne. Kaptejnen havde saa klædt sig paa , men da de kom ned i Kahytten, vare naturligvis alle de skyl
dige forsvundne i deres Kojer, og Stewarden og nogle
%
af Passagererne, som vare staaede op, nægtede at have hørt det mindste og mente, at Præsten maatte have
• haft en slem Drøm, saa det.nyttede ikke, at lian. med saa mange Vidner imod sig, paastod det modsatte.
Imidlertid var Klokken bleven 8, alle Kullene vare tagne ind, Dækkene spulede, og alt klart til at sejle;
man spiste Frokost, .og derefter samledes Passagererne paa øverste Dæk for at se paa nogle Hajer, som svøm
mede ved Skibet og graadig slugte, hvad der kastedes ud til dem. Ved Kingston findes nemlig en Mængde Hajer, da dér sædvanlig ligger flere Orlogsmænd, og de liidlokkes af det meget Affald, som bliver kastet over Bord. Som Følge heraf ere de ikke meget glubske,, og en god Svømmer er ikke bange for at give sig i Kast
mecl dem. Det traf sig netop, at en saadan udmærket Svømmer befandt sig i Havnen paa denne T id ; det var en ung Neger, der havde været ude med en Perle-,
fisker, og som nu kom til os og tilbød sig at ville svømme hen mellem Hajerne. Passagererne opmuntrede ham ved Løfter om Penge, og det varede ikke længe, før han ganske nøgen sagte svømmede ud ved Siden af
Skibet. Hajerne forsvandt strax, da de saae ham, men' kom snart tilbage; de holdt sig dog i en ærbødig Af
stand fra ham, kun en større svømmede lige løs paa ham, Negeren ventede rolig, til den var ham paa et Par Fod nær, med ét dykkede han som et Lyn, og i
%
næste Minut saae vi Hajen piske Vandet med sin Hale og farve det med sit Blod. Negeren havde nemlig sprættet Maven op paa den med sin Kniv. Kort efter kom han nok saa rolig om Bord i Skibet, hvor han af Passagererne modtog en rigelig Løn for sit Vovestykke.
Jeg har, senere hørt," at det ikke skal være saa vanske
ligt for en god Svømmer at undgaa en Haj, naar man blot er koldblodig og behændig, og at Perlefiskerne ofte ere udsatte for Angreb af Hajer, medens de ere nede
paa Bunden efter Muslinger. Y
Klokken er imidlertid bleven 9*2, og alt er rede til Afgang, Kaptejnen stiger op paa Kommandobroen, og nu lyder Ordren: „Kast los agter! Slæk væk for!44
Maskinen bakker, og bort glide vi fra Kajen, under de sædvanlige Hurraraab fra Mændene og Viften med Lommetørklæder af hele Kingstons kvindelige Befolk
ning, Sorte, Hvide og Kulørte; vi gjenkjende mange af vore Veninder fra i 'Aftes, og især „Othello og Desde- mona44,' som vist ønske, at et Dampskib af den Slags vilde komme her hver Dag. •
