TO FORMER FOR LANDSKIFTE I MARKBOGEN 1682
Af Ole W iddiny.
N
a a r det i D anm ark gælder om a t føre by- og agrarhistoriske Undersøgelser bag om U dskiftning og Udflytning, er der to solide F u n d am en ter at bygge paa, fo r det første U dskiftningskortene fra Tiden om kring 1770— 1800 og fo r det andet den store Sam ling af M arkbøger m ed M aalinger af alle D anm arks Agre til det store M atrikuleringsarbejde fra 1688. Da m an ved H jælp af disse Kilder k a n dæ kke om trent hele D anm ark, h a r m an i dem et væ rdifuldt Stof til K ortlægning a f Forholdene u n d e r Fæ llesskabet i vort L and p aa een og sam m e Tid. Yderligere h a r det vist sig, at Jordfordelingen — eller L andskiftet — i de enkelte Byer er en A rt Dokum ent, der rigtigt tydet giver os K undskab om Tilstande, der er meget æ ldre end M arkbøgerne.
I A rbejder af H enrik L arsen og Svend A akjæ r er det saaledes vist, at der er M ulighed fo r at sam m enligne Tilstande, som vi læ rer at kende i M arkbøgerne og p aa U dskiftningskortene, m ed O p
lysninger i m iddelalderlige Kilder. D erved fa a r m an en Baggrund for de Forskelle i L andskiftet, der k a n paavises i M arkbøgerne.
Der er tre A rter af O plysninger i M arkbøgerne, der isæ r røber de æ ldre Forhold, det er M aalene p aa Agrene, Oplysninger om Ager- skifternes (Aasenes) Beliggenhed i Bym arken, og den Rækkefølge i hvilk en G aardene h a v d e Agre i Skifterne. Ved H jælp a f dem er det lykkedes i M arkbøgerne at paavise og analysere m iddelalder
ligt Solskifte og B olskifte og O rnum m ebol. Det er de tre Form er for reguleret Landskifte. De fortæller, a t Bym arken en eller anden Gang e r blevet opm aalt og inddelt i Skifter og Skifternes Agre
16
udloddet i bestem te B redder og tildelt G aardene i næ rm ere be
stem t Rækkefølge, saadan at m a n k a n tale om Serier a f Gaarde.
M arker m ed reguleret L andskifte skiller sig k la rt u d fra M arker, hvor der ikke k a n paavises nogen Regelmæssighed. Det h a r fø rt til Opstillingen af en fjerd e F o rm for L andskifte, der e r k ald t det uregelmæssige L andskifte eller F ornskiftet.
I et Arbejde, der sn a rt vil udkom m e, h a r jeg forsøgt at gaa vi
dere ved at gruppere de F o rm er for L andskifte, der findes i en hel L andsdel (Lolland). Det h a r b lan d t andet gjort det k lart, at der er en Forbindelse m ellem L an d sk iftet i en By og dens Af
græ nsning fra Nabobyer, saadan at forstaa, at regulerede Byer h a r k la re Bygrænser, de uregelm æssige k u n sjæ ldent. Det m aa sam m enholdes m ed Bysam fundenes H istorie. D esuden e r det p a a vist, at der er flere T yper a f uregelm æ ssigt Landskifte, hvo rfor m an ikke u m idd elb art k a n identificere alt uregelm æ ssigt L a n d skifte m ed F ornskiftet. Byerne m ed uregelm æ ssigt L andskifte k an deles i tre Slags, 1 ° Byer, hvo r G aardene hav d e deres Agre lig
gende Side om Side i sam lede A realer p aa 2— 3 Tdr. L an d (Sid der), som dog ikke var hegnet enkeltvis, m en sam let i Vange u n d e r fælles Hegn, 2 ° Byer, der hav d e Vange m ed b aade Slader og E nkeltagre, og 3° Byer, hvor G aardene som Regel kun havde een Ager ad Gangen ganske som i de regulerede Byer, m en der er ikke nogen Regelm æssighed i G aardenes Rækkefølge, og Agrene er ikke u d m aa lt i lige eller proportionelle Bredder. D er m aa nye A nalyser af B ysam fund til fo r at skabe K larhed over Aarsagen til disse Forskelle.
F ra L andskabslovene kendes nogle af de Elem enter, d e r indgik i den m iddelalderlige Jorddeling. Disse B ru d sty k k er h a r gennem lang T id dan n et G rundlaget for Spekulationer over Opbygningen af B ysam fundene, in d til det n u h a r vist sig m uligt at supplere dem m ed det o m talte M ateriale fra M arkbøgem e. Det bliver d e r
for en Opgave at søge at faa fastslaaet, hvorvid t disse Læ resæ t
ninger, vi kender fra Lovene, e r Dele a f gam m el Jorddelin gstek
nik, eller om de er M aksim er, d er h a r skullet foreskrive nye Me
toder, saa de altsaa e r et Led i den Agitation, der kom til Orde i de gam le Landskabslove.
247
I de følgende to Byundersøgelser analyseres dels B olskiftet ud fra saavel Bolenes Areal som U dlodningsbredderne til de enkelte Bol, og dels den F orm for uregelm æssigt Landskifte, hvor E n keltag re er i Overvægt. N aar det er fastslaaet, hvori det uregel
m æssige L andskifte adskiller sig fra det regulerede, er det m uligt at kaste Lys over de P rincipper, m a n h a r støttet sig til ved Jo rd deling i M iddelalderen, og fø rst det giver en B aggrund fo r at for- staa Bysam fundenes økonom iske S tru k tu r.
I. L a n d s k i f t e t i S æ d i n g e B y ( F u g l s e H e r r ed).
M aalingerne til det store M atrikuleringsarbejde fa n d t Sted dels i 1681 og dels i 1682. D er er den Ulempe ved M aalingerne fra 1681, at de ikke altid oplyser, hv o rd an Agrene v a r sam let i Skif
ter, og at de ikke d irekte oplyser, i hvilken Rækkefølge Agrene laa. D erfor k a n det være vanskeligt, ja helt um uligt i Sogne, hvo r M aalingen blev foretaget i 1681 a t bestem m e det Princip, som L an d sk iftet — eller Delingen af Byens A gerjord — er baseret paa. Det gælder saaledes fo r Rødby. Sædinge Sogns M aaleproto- kol bæ rer A arstallet 1682. I den er Agrene da ogsaa delt i Skifter og num m ereret. Ved et heldigt T ræ f blev M aalingen i Sædinge u d sat til 1682, for vi ved, a t Kongen og Kronen h a r ejet Jo rd i Sognet (Steenstrup: S tudier over Kong V aldem ars Jordebog (1874) 385 f; Svend A akjær: Vald. Jordebog (1927— 45) :326), og netop i de kongelige Besiddelser er L an d sk iftet ofte reguleret.
M arkbogen fra dette Sogn h a r et sæ rligt Tilsnit derved, at Til- græ nsningem e fo r de enkelte Skifter er taget m ed, saa m an kan placere dem indbyrdes ved H jælp af M arkbogen alene, og n a a r enkelte Agre hav de en anden R etning end Skiftet som Helhed, e r der gjort Rede for det. Sædinge Bys M arkbog er den m est u d førlige af de lollandske M arkbøger. D et e r tilm ed saa heldigt, at U dskiftningskortet fra Sædinge By, der er o p m aalt i 1796, ved K opieringen i 1805 beholdt Navnene p aa Skifterne, hvorved de fleste a f M arkbogens Skifter k a n genfindes p aa K ortet og nøje stedfæstes.
M arkerne. Store Sædinge By havde efter M arkbogen tre M ar
ker, der blev d yrket i T revangsbrug. Skellene ind m od Nabobyer-
nes M arker var kendt, m en de var ikke overalt m ark e re t m ed Gærde. Saaledes m anglede Gærdet m od Ringsebølle V esterm ark, som altsaa laa i Vangelag m ed Sædinge Sønderm ark. De to M ar
k e r m aa tte derfor følges i Sædskiftet, h v a d M arkbogen da ogsaa oplyser, at de gjorde. Denne A fgræ nsning a f Byens Jo rd passer m ed, at der p aa een U ndtagelse næ r ikke fandtes U dejere inden fo r Byom raadet, ligesom Sædinge Bym ænd ikke havde Agre i N a
bobyernes M arker. Kun i Ø sterm ark laa Ringsebølle K irkeland, 13 Agre, der dyrkedes af en Sæ dingem and og en Ringsebølle- m an d i Forening. Saadanne klare B ygrænser var ikke alm indelige p a a Lolland, hvor der m eget ofte v a r M arkfæ llesskab m ellem to eller flere Byer, eller hvor Bom ændene i en By m eget ofte som Udejere havde Agre i een eller flere a f N abobyernes M arker. Det er det første Tegn til Regulering a f Landskiftet.
S k ifte r og Agre. Byens tre M arker v a r p a a sædvanlig Vis delt op i Skifter og Skifterne i Agre. I N ø rrem ark v a r der 29 Skifter m ed 353 Agre, i Ø sterm ark 28 Skifter m ed 423 Agre og i Sønder
m a rk 27 S kifter m ed 468 Agre, altsaa ialt v ar der 1244 Agre i de tre Vange. Med de Agre fradraget, som blev d y rk et fra Ringsebølle, var der 1236 Agre, der var delt m ellem Byens 19 G aarde. U deladt er i denne Beregning k u n nogle fa a Agre, d er laa ved Byen uden fo r det egentlige Fæ llesskab. Den enkelte Gaards Andel i disse Agre ses a f Skem aet p aa S. 249, der skal oplyse, hvor m ange Agre hver enkelt G aard havde, hvor m ange Skifter, de var fordelt paa, og h v o r sto r en Del a f G aardens Agre, der bestod af en kelt
liggende Agre; endelig oplyses det sam lede Areal til de enkelte G aarde udregnet efter Modelbogen.
Hvis m an sam m enligner T allene fo r de enkelte G aarde i Ske
m aet, finder m an en k la r F orskel i den M aade, h v o rp aa Agrene er tildelt G aardene og fordelt i Skifterne1) . Det ses saaledes, at G aardene Nr. 1, 7, 8 og 19 havde paafaldende m ange Agre, hvoraf
!) I Skemaet S. 249 er der glemt fem Agre, som ikke kunde findes selv ved en omhyggelig Revision. Det h ar ingen Indflydelse paa det samlede Areal, der er udregnet paa Grundlag af Modclbogen og omregnet til Tønder Land. Det samlede Areal af Byens Agre er her 425,4 Td. Ld., Henrik Pedersen har i sit Tabelværk Tallet 429,4 Td. Ld., hvori er beregnet Jord til 2 Huse.
249
kun fa a v a r Enkeltagre. De h a r altsaa h a ft m ange Agre, der laa samlet, m ens G aardene Nr. 3, 5, 9— 18 og 18 næ sten udelukkende havde E nkeltagre, og en paafaldende Lighed k an iagttages m ellem G aardene Nr. 10, 11, 13, 14 og 15. Om G aarden Nr. 7 oplyser M atriklen 1664, at der til den var lagt H alvdelen af Nr. 18 (be
regnet efter Udsæd og Landgilde) og en lille K irkejord, som ikke er specificeret. Disse Forskelle m ellem G aardene vil den følgende Undersøgelse gøre forstaaelige. N aar G aardene nævnes ved N um m er, hentydes der til N um ret i dette Skema.
fordelt Antallet af Samlet
Gaarde Agre ialt i Antal Enkeltagre Areal i
Skifter var: Td. Ld.
1. PC ... . . . 160 44 18 35,92
2. JH ... 89 46 44 36,60
3. NM ... 74 46 62 23,80
4. MP ... . . . 100 44 67 28,56
5. NM & CS . 68 51 64 21,91
6. CH ... 87 46 53 23,98
7. HRB ... 83 37 23 37,94
8. PB ... 65 20 7 25,36
9. OL ... 54 43 44 17,72
10. JP ... 47 42 41 15,56
11. PM & MP . 47 42 42 15,98
12. HB øde . .. 25 23 23 7,21
13. JJ ... . . . 47 42 42 16,59
14. PM ... 48 42 41 16,49
15. PJ & RR . . 47 42 42 15,43
16. PJ ... 68 47 64 22,05
17. RM ... 73 37 22 30,79
18. CH øde . .. 20 14 14 8,76
19. Annexgd. 89 14 5 24,77
N aar m an i M arkbogen vil finde frem til det Princip, der h a r ligget til G rund ved F ordelingen af Agrene m ellem Gaardene, springer det i Øjnene, at A ntallet a f Agre i Skifterne ikk e saadan som i det relativ t unge Solskifte er afpasset efter A ntallet af G aarde i Byen. H er svinger T allet m ellem 2 og 46. Desuden fin d er m an h u rtig t frem til, at der i denne By er tre forskellige
Slags Skifter, m an kun d e kalde dem 1° S eparatskifter m ed kun een P a rth a v e r, 2° Sm aaskifter hvor k u n et F a a ta l Gaarde havde Agre, og 3° B yskifter eller Storskifter hvori alle Gaarde i Byen ku n d e have Part. Forskellen understreges yderligere d er
ved, at E nkeltagre var i O vertal i Byskifterne, m ens S ep aratsk if
terne bestod af Slader. Sm aaskifterne kun de h av e b aad e E n k elt
agre og Slader, og det er paafaldende, at Agrene fortrinsvis var tildelt visse G aarde i Byen; det k a n strak s tilføjes, at Rækkefølgen af dem var fast indenfor sam m e M aaleretning. Det vil sige, at Ræ kkefølgen er »solbestemt«. Alene disse faste G rupper af Gaarde (eller Brugere) viser, at der er P lan i Fordelingen af Agrene, og det vil sige, at L and sk iftet er reguleret. Det skal nu undersøges, hvilket Princip, der h a r væ ret lagt til Grund, og om det ogsaa h a r præ get Byskifterne.
Gaardgrupper. I Byer, hvo r L an d sk iftet er solbestem t, er det af stor Vigtighed at kende G aardenes Tofter, da Rækkefølgen af Gaar- dene i T ofteskifterne skulde væ re et M ønster for R æ kkefølgen i an d re S kifter og sam tidig skulde give en A fgrænsning af m ulige G rupper af Gaarde. Begge Dele slaar til her. T ak k et væ re M ark
bogens U dførlighed k a n m an nøje slaa ned p aa T ofterne til n æ sten alle G aardene, som det ses a f Fig. 1, der vil lette Forstaaelsen af den følgende Udredning. Følgende G aarde hav de deres T ofter i det Tofteskifte, der er m aalt i Ø sterm ark: Nr. 5, 6, 4, 9, 3, 2 og 1.
I Byens N ørrem ark findes følgende Tofter: I et Separatskifte Præ stens K irketoft (antagelig T oft til A nnexgaarden), i et andet havde Nr. 12 og 18 Tofter, i et tredje Skifte laa T ofter til Nr. 8 og 7, og i et fjerd e laa T ofter til Nr. 17, 16, 15 (der hav de en enkelt Ager i Ø sterm arks T ofter), 14, 13, 11 og 10. Ogsaa Nr. 9 havde h e r nogle Agre.
Den Deling a f G aardene, der er fu n d et i Tofteskifterne, er K er
nen i den Gruppedeling, der k a n paavises ru n d t om i A gerskif
terne. I det, der h er er k a ld t B yskifter, finder m an 4 sik re G rupper a f Gaarde, 2 store og 2 sm aa. Den fø rste Gruppe e r sam m ensat af G aardene Nr. 1, 2, 3, 9 og 4, der h avd e Agre i denne Rækkefølge, n a a r Skifterne er m aalt fra Syd og Øst. Som m an ser var det k u n G aarde, der havd e T ofter i Ø sterm ark, og R æ kkefølgen af Gaar-
251
Fig. 1. Skematisk Plan over Tofterne i Sædinge By tegnet efter Markbogens Maal i de fire Tofleskifter. Dog er kun Bredden af Tofterne overholdt (5 Alen
= 1 mm), Længden er vilkaarlig afsat. Tegningen illustrerer altsaa dels Stør
relsesforholdet mellem Gaardene, for saa vidt det fandt Udtryk i Toftejorden, og dels Gaardenes Plads Nord og Syd for Gaden, der er Grundlaget for Ind
delingen af Gaardene i Grupper. Tallet ud for hver Toft er Gaardens Nummer i Skemaet over Tilliggende (S. 249). Den indbyrdes Placering af Tofteskif
terne er kun bestemt af Markbogens Meddelelser om Skifternes Tilgrænsnin- ger og Orientering og af den Rækkefølge, de h ar i Markbogen. Kun Præstens Kirketoft er ikke afsat, da dens Plads ikke kan bestemmes ud fra Markbogen
nærmere end til Nørremark nær Tofterne til 7 og 8.
dene i Skifterne stem m er m ed den Placering, deres T ofter havde i Tofteskiftet (se Fig. 1). Den anden Gruppe bestod af Gaardene Nr. 10, 11, 13, 14, 15, 16 og 17. De havde Agre i denne Rækkefølge i Skifter, d e r v a r m aalt fra Syd og Øst. Det v a r netop de Gaarde, der havde Tofteagre sam let i et Skifte i N ørrem ark, og Rækkeføl
gen er solreguleret i Forh old til T ofterne (se Fig. 1). I den tredje Gruppe v ar der k u n G aardene Nr. 6 og 5, hvis T ofter ogsaa laa
sam let. H er gælder det ogsaa, at Gaardenes Agre laa i sam m e O r
den som Tofterne i de Skiftei-, der hav d e M aaleretning fælles m ed Tofterne. I den fjerde Gi'uppe var k u n G aardene Nr. 7 og 8, hvis T o fter laa sam let i Nm. De havde Agre i denne Rækkefølge i Skifter m aa lt fra Syd og Øst i god O verensstem m else m ed T of
ternes Placering.
Disse 4 G rupper k an m an um id delb art udlæse af Gaardenes Rækkefølge i B yskifterne. E n fem te Gi’uppe er det m uligt at p a a vise ad Omveje. G aarden Nr. 18 var som næ vnt delt, og H alvdelen var lagt til Nr. 7. Det opgives ikke i M arkbogen, hvilke Agre det d rejer sig om, og dog k a n det nogenlunde beregnes, for Nr. 7 havde sin egentlige Jo rd ved Siden a f Nr. 8, og den Gi’u ppe var ret fast og let kendelig paa sine sam m enliggende Agre. Da endvi
dere Nr. 18 havde T ofter ved Siden af Nr. 12 bliver Følgen, at K onstellationen 12— 7 k a n repræ sentere de Tilfælde, hvor G aard Nr. 7 h a r ovei’taget Agre fra Nr. 18. H er m aa dog tages Foi'behold over fo r den ikke specificerede K irkejord1). Ialt findes K onstella
tionen 12— 18 fire Gange og K onstellationen 12— 17 tolv Gange, de syv alene i Sønderm ark. E fter Tofternes Plads skulde de tolv T il
fælde være solrette, nogle U ndtagelser laa i Skiftex-, hvor R æ kke
følgen i det hele var bagvendt (jfr. om de vx*angvendte Skifter n e
den for). Arealet af disse tolv Agre, der e r tilskrevet Nr. 7, er u d reg net til 4.48 Td. Ld., som altsaa m aa træ kkes fra Ax-ealet til Nr. 7 og lægges til Nr. 18, hvis et æ ldre Stadium skal beregnes.
De h e r nævnte; G rupper er ikke ganske ens. Grxxppe I, II og III var ret faste, saadan at fo rstaa at alle G aardene fandtes, hver Gang Serien forekom . Kun om G aardene i G ruppe II gælder det ogsaa om vendt, at de k u n sjældexxt havde Agre uden fo r Gruppen.
D erfra skriver sig den om talte L ighed m ellem Nr. 10, 11, 13, 14 og 15 i T ildeling af Agre. G aardene i Gruppe IV og V havde tiere Agre uden for Gruppen. Af de to Stox-grupper fox-ekoxxi Nr. I ialt
i) Muligvis er Kirkejorden at finde i de Agre, som Nr. 7 havde ved Siden af Agre til Nr. 19, Annexgaarden. — Omfanget af denne Kirkejord er ikke oplyst i Fortegnelsen over Præstens Tiende efter K. M. Befaling o/ii 1690 (Jordebøger, Herredsbøger og Dokumenter vedr. Gejstligheden og Kirkernes Indtægter, Lolland 1568—1717). Sjæll. Landsarkiv.
253
35 Gange, dog ikke altid fuldtallig, og hvis Rækkefølgen i Tofterne bruges som G rundlag for Serien, var Rækkefølgen i de 27 Tilfælde solret. Gruppe II fandtes ialt 40 Gange, de 30 Gange solret. Her er nogle Tilfælde udeladt, h v o r G ruppen synes at fortsæ tte fra et Skifte over i et andet. Gruppe Nr. III forekom ialt 35 Gange, Gruppe Nr. IV k u n 17 Gange, og den ene G aard havde adskillige Agre uden for Gruppen. Gruppe V er fu nd et ialt 18 Gange. G rup
perne III og V laa ofte som Bindeled i Byskifterne m ellem Stor
g rupperne I og II, m ens IV tiest hav d e S eparatskifter og sam m en
liggende Agre.
I G ruppe I og II er der altsaa 8 + 10 Tilfælde, hv o r Serien af Gaarde ikke er solret. Det er ca. en F jerdedel a f de Tilfælde, hvor Serien forekom m er. Disse U ndtagelser svinder dog stæ rk t ind ved et nøjere E ftersyn, m en alene den O m stæ ndighed, a t Serien fore
kom m er to Gange i sam m e Skifte m ed G aardene i om vendt Orden, viser til fulde, at G aardene ikke fast havde Agre »efter Solen«. Den nøjere Prøvelse g'aar u d p aa at undersøge, om G rupperne in d b y r
des laa efter Solprincippet, og vi nøjes h er m ed at efterse Gruppe I og II. Da G ruppe I hav de T ofter i Ø sterm ark, skulde den have Agre fø rst i de Skifter, der er m aalt fra Syd og Øst, og da Gruppe II havde T ofter i N ø rrem ark skulde den h av e Agre først i de Skif
ter, der er m aalt fra Nord og Vest. Det viser sig, at G rupperne i det store og hele laa efter dette Princip, og at Undtagelserne findes i netop de Skifter, hvor allerede Ræ kkefølgen af G aardene stred m od Reguleringen efter Solen. De Skifter er h er k ald t v ran g
vendte. Ret beset er der intet m æ rkeligt ved dem. De fæ rreste Skifter laa jo ret Nord-Syd eller ret Øst-Vest. Der kunde derfor opstaa U sikkerhed, om m an skulde regne et Skifte for at ligge Nord-Syd eller Øst-Vest. De vrangvendte Skifter hjæ lper os til at k orrigere L andm aaleren, fo r b aad e G ruppernes indbyrdes Ræ kke
følge og Gaardenes Rækkefølge i G rupperne tyder paa, at L a n d m aaleren h a r h a ft en O pfattelse af Agrenes Retning, der gik imod den, der v a r raaden de ved Jordens Inddeling.
Reguleringen af G rupperne indbyrdes v a r et gennem gaaende Træ k, Ræ kkefølgen af dem v a r saaledes i Skifter m aalt fra Syd og Øst I-III-II-V og i Skifter m aalt fra Nord og Vest (V-) II-
1II-I (-IV) uden dog at alle G rupper findes i h v ert Skifte. Denne Rækkefølge passer m ed Placeringen af G ruppernes T ofter i Byen
(se Fig. 1).
D enne Iagttagelse k a n bruges til yderligere Bekræftelse p aa Sam hørigheden af de to G aarde i Gruppe V, hvor K onstellationen 12— 7 repræ senterer sam m e Gruppe som 12— 18. F o r Nr. 7 var 17 Gange Nabo til Nr. 8 som Regel i S æ rskifter til de to, kun 3 Gange fortsæ tter Serien m ed Nr. 6. I de 16 af disse 17 Tilfælde var d er Tale om sam m enliggende Agre eller Slader. D erim od fo rt
satte G ruppen 12— 7 i 10 Tilfælde m ed G aard Nr. 17 fra Gruppe II, og alle 10 Gange v a r der Tale om E nkeltagre. Hvis m an i Ste
det for Nr. 17 alene ogsaa regner m ed and re G aarde a f Gruppe II øges Tilfældene noget. D erim od havde Nr. 7 k u n een Gang en Ager efter Gruppe I. Netop sam m e N aboskab k a n findes ved Nr. 18 i de to M arker (N ørrem ark og Ø sterm ark), hvor Serien er 12-18-17, i den tred je M ark er Serien 6-18-17.
Disse fem G rupper o m fatter alle 18 F æ stegaarde i Byen, m en den Jord, der v ar gruppedelt p aa denne Maade, om fattede k u n de tre F jerdedele a f Byens Agre. In d im ellem laa der Agre, hvor De
lingsprincippet lige straks synes u k lart. Af de ikke gruppedelte Agre k a n m an først udskille Agrene til A nnexgaarden. Den havde Agre ved Siden a f forskellige G aarde; isæ r G aarde f ra G ruppe III og V. D esuden havde den store S lader i S eparatskifter ganske som G aardene i Gruppe IV. Bortset fra denne G aards Agre var der ialt 322 Agre, som ikke v a r gruppedelt, eller ca. 25 % . De var jævnt fordelt i de tre M arker, N ørrem ark 24,9 % , Ø sterm ark 28,8 %> og S ønderm ark 22,2 % . H vordan skal de Agre uden fo r G rupperne forstaas?
Det skal først undersøges, om det kan være Jord, der er o p d y r
ket, efter at Inddelingen af Jo rd en fan d t Sted. Disse løse Agre k an inddeles i to A rter. Den ene o m fatter Agre, der laa sam let i sm aa Skifter, hvori G aarde fra de forskellige G rupper havde Agre Side om Side, f. Eks. N ørrem ark Skifte Nr. 18 (4 Agre), Ø sterm ark Skifte Nr. 2 (5 Agre), det m este af Nr. 6 (12 Agre), Nr, 21 (9 Agre) og S ønd erm ark Skifte Nr. 27 (4 A gre). Den and en A rt om fatter Agre, der laa yderst i B yskifterne eller sjæ ldnere som Bindeled
255
m ellem G rupperne. Man ser, at a f disse to A rter k a n den første være sent opdyrkede Skifter, der er h elt uden for Gruppedelingen, den anden A rt derim od er en integrerende Del af Skifterne og skulde altsaa hø re m ed til den oprindelige U dlodning af Jorden.
En nøjere Undersøgelse af den sidste A rt viser, at Agrene især blev d yrket af visse G aarde i Byen, nem lig G aard Nr. 1, 2, 3, 4, 5, 6, 16 og 18; d. v. s. Gaarde fra flere af G rupperne, og der er ikke Tale om nogen Regelmæssighed i Rækkefølgen. E n Sam m en
ligning m ed ovenstaaende Skem a godtgør, at det er de Gaarde, d e r hav d e Agre u d over det alm indelige og desuden to af de store G aarde i G ruppe I.
Hvis disse Agre skulde være Jord, som er opdyrket efter at G ruppedelingen fan d t Sted, vilde m an blive nødt til at antage, at der ved U dlodningen var blevet sat Jo rd strim ler af h er og der imellem de Grupper, der blev u d m aalt i et Skifte, og isæ r i Ud
kan ten af Skifterne. D et er en urim elig Tanke, da de Agre, der fin des, overskrider B redden af de fra an d re Byer kendte Skelagre eller Grønveje. Det e r heller ikke rim eligt, at det skulde være Jo rd fra Ø degaarde, der efterhaanden er overtaget af disse Gaarde, da de ligger sam let. Hvis m an ser bort fra de forholdsvis faa Agre, der laa som Bindeled im ellem G rupperne og holder sig til de Agre, der laa først eller sidst i Skifterne — i enkelte Tilfælde baade først og sidst — og undersøger deres Beliggenhed i F o rh old til G rupperne, viser det sig, at deres Plads i de fleste Tilfælde falder ind i P lanen fo r G ruppernes indbyrdes Placering, saadan at de løse Agre i Skifter m aalt fra Øst laa fø rst og i Skifter m aalt fra Vest sidst. I de vrangvendte Skifter er Reglen om vendt. Det giver Vished for, at disse Agre h ørte m ed i Udlodningen, og da de er placeret i F o rh o ld til de øvrige Grupper, k a n m an opfatte dem som en særlig Gruppe, der blev dyrket a f forskellige Gaarde. Lig
nende er iagttaget i H orbelev af H enrik L arsen (Aarb. f. nord, O ldkynd. 1918: 188). E n anden M ulighed er, at det er Jord, som ved U dlodningen blev sat af til Fordeling m ellem de Gaarde, der havde m ere end en Gaards Jo rd . I hv ert F ald er det i an d re re gulerede Byer konstateret, at visse store G aarde havde Agre bag efter den regulerede Serie af Gaarde tilsyneladende i tilfæ ldig Or-
den. P a a G rund a f Udlodningen i sm alle Agre m aa den første Mulig
hed i dette Tilfælde have F o rtrin n et. P aa den Basis er der h e r k o n strueret en G ruppe Nr. VI, der om fattede 209 Agre, og derm ed er Undersøgelsen fø rt saa vidt, a t der n u bortset fra A nneksgaardens Agre k u n er 24 Agre, som det ik k e er lykkedes a t gruppedele.
Vi k a n nu rek ap itu lere Agerordningen. Der var overvejende sol
bestem te G rupper a f ulige Størrelse, og nogle B yskifter var in d rettet efter fire a f disse G rupper, m ed an d re O rd den Deling af Jorden, der er k a ra k teristisk fo r Bolskiftet. H enrik L arsens k ate
goriske Udtalelse, (Aarb. f. nord. Oldkynd. 1918 :221), at b o l
skiftede Byer v a r uk en d t p aa Lolland, h o ld er altsaa ikke Stik.
Ved H jælp af K ortet m aa det afgøres, om den Deling a f J o r
den, der er funden, førte m ed sig, a t enkelte G aarde h av d e det m este eller al sin Jo rd separeret fra den øvrige Byjord. I dette Tilfælde vilde det sige, a t det, der er k a ld t S eparatskifter, skulde ligge nogenlunde sam let i F o rho ld til Sm aaskifter eller Byskifter.
Der kan være Tale om Jorden til A nnexgaarden, som her er lad t ude a f B etragtning, og om Jo rd en til Gruppe IV. Kortets Navne viser, at en Del af denne Gruppes S æ rskifter laa sam let lige Nord for Byen n æ rm est de Tofter, der m aa antages at høre til de to Gaarde. Skiftet L unn ern e p aa Fig. 2 hedder i M arkbogen Lunde- s ty k k e r og er Sæ rskifte til G ruppe IV. D enne Fordeling m inder om O rnum . A ndre Skifter k a n dog ikke stedfæstes m ed Sikkerhed, og i S ønderm ark havde G ruppe IV Agre i Skiftet Faarebjerg, der laa sydligt i Byens F an g n æ r E ngene ved Ringsebølle Sø og ligeledes i Broagre, der laa m idtvejs m ellem Byen og F aarebjerg, sam m en m ed de øvrige Gaarde i Byen (se Fig. 2). Man k an derfor sige, at saalænge disse Skifter h a r væ ret d y rket og san d synligvis siden T revangsbrugets Indførelse i Sognet, h a r G ruppe IV altsaa h a ft Jo rd i Forbindelse m ed de øvrige Gaarde i Byen. G rup
pen er m ed denne A gerfordeling et Eksem pel p a a O rnum m ebol efter den Beskrivelse, som H enrik L arsen h a r givet h e ra f (Aarb.
f. nord. O ldkynd. 1918 : 249 ff.).
Udlodning og Gaardstørrelse. Beskrivelsen a f A gerjordens In d deling i det foregaaende tog Sigte p aa at klarlæ gge Situationen for B ysam fundet som Helhed. Undersøgelsen føres ind i et nyt
Fig. 2. Udsnit af Kort over Sædinge By (Matrikulsarkivet).
Spor, n a a r Udlodningen inddrages. Ved H jæ lp a f den k a n der indføres en Sondring m ellem G aardene efter deres Størrelses
klasse, beregnet ud fra Agrenes indbyrdes Størrelse. F ørst n a a r det F o rho ld er k lart, er det m uligt at sam m enligne Agerf or delingen m ed A fgifterne i de æ ldre Jordebøger.
De Maal, d er i M arkbogen findes p a a alle Agrene, viser k lart, at R eguleringen af Byens J o rd h a r b estaaet i en U dlodning a f Agre.
Den skal h e r sættes i skarpere Lys. I den store Gruppe II m ed syv Gaarde v a r Agrene til de seks G aarde saa godt som ens i Bredden, m ens Agrene til den syvende G aard i G ruppen (Nr. 17) saa godt som altid havde dobbelt Bredde, hvis ikke G aarden i Stedet havde to Agre Side om Side. D et stem m er med, at denne G aards T ofter v a r ca. dobbelt saa brede som T ofterne til de andre G aarde i G rup
pen. I G ruppe I m ed fem G aarde viser det sig, at de to Gaarde (Nr. 1 og 2) som Regel havde Agre i dobbelt Bredde eller to Agre Side om Side, og disse G aarde havde de bredeste T ofter i Gruppen, uden at de dog kom op p aa dobbelt Bredde. D er er den Forskel p aa de to G aarde i Gruppe I, at Nr. 1 fo r det m este havde to Agre Side om Side, m ens Nr. 2 isæ r havd e een Ager i dobbelt Bredde.
A arsagen h e rtil er ik k e k lar. Det kun de tænkes, at A gerfordelin
gen til Nr. 1 skyldes en Sam m enlæ gning af to Gaarde, m ens Nr.
2 fra U dlodningens Tid havde bredere Agre. Den M ulighed k a n dog ikke udelukkes, at Nr. 2 h a r pløjet sine to Agre sam m en til een i flere Tilfæ lde end Nr. 1, og i saa F a ld k an alle de tre næ vnte D obbeltgaarde være sam m enlagt a f to, saaledes at der i G ruppe I oprindelig h a r væ ret 7, i G ruppe II derim od 8 G aarde a f N orm al
størrelse. I de an d re G rupper k a n der ikke konstateres nogen gen- nem gaaende F o rskel i U dlodningsskalaen. D erm ed er ikke sagt at G rupperne ind byrdes v a r ens, f. Eks. havde de to O m um m ebols- gaarde i G ruppe IV bred e Agre.
De tre G aarde, der h avd e bredere Agre end de øvrige, ran g erer ogsaa h ø jt i Skem aet over L andgild ehartkorn, m en ogsaa an d re G aarde havde h ø jt L an d g ild eh artk o rn og tilsvarende h ø jt Agertal, saaledes Nr. 4 og 8. P aa M arkbogens T id var der altsaa flere store G aarde end ved Udlodningen. D a den fa n d t Sted h av de efter alt at døm m e k un Nr. 1, 2 og 17 øget Tilliggende.
259
M arkbog og Jorclebøger. Nu skulde Vejen være b anet fo r en Sam m enstilling a f G aardene efter Størrelsen a f deres Tilliggende og efter deres Ret og Pligt i Sam fundet. E m net m aa dog straks indskræ nkes, for vel ken d er vi Bym ændenes G ræsningsret fra Mo
delbogen, m en Tallene ru m m er ikke gam m el T radition. De hviler p a a en Deling efter G aardstørrelse af et T akseringstal og giver alt- saa ikke sikrere O plysning end Agerforholdene. Af Pligterne er de enkelte Gaardes H egningspligt og Vejpligt ganske ukendte. D er
fo r m aa Jordebøgem es Afgifter alene lægges til G rund ved en Sam m enligning.
D irekte O plysninger om Størrelsesforholdet m ellem M arkbogens G aarde giver M atriklen af 1664. Ifølge den var der i Store Sæ- ding'e foruden A nnexgaarden 16 hele Fæ stegaarde, 1 øde Jo rd til Kronen (efter B rugerens Navn Nr. 12) og en h alv Fæ stegaard, den anden halve G aard (Sæd og Landgilde) var som næ vnt lagt til Nr. 7, der desuden havde en ikke specificeret K irkejord i Brug.
Denne uspecificerede Kirkejord giver et Eksempel paa, hvordan den nye Matrikulering og Sædvaneretten kunde komme paa Kant. Efter gammel Skik blev Skylden fordelt efter Udsæd mellem de Gaarde, der overtog øde Gaardes Jord, men den øde Gaard kunde stadig regnes for en Enhed saalænge Traditionen om den rette Deling holdt sig i Samfundet, og her, hvor Delingen var knyttet til de regulerede Tofter, skulde der en Ændring i Byplanen til for at rokke saa meget ved Ind
delingen, at den oprindelige Orden ikke kunde genoprettes. I Mark
bøgerne findes der i Byer uden nogen Form for Regulering ikke helt faa Eksempler paa, at en Sammenlægning er saa gammel, at den rette Deling ikke kunde erindres, og her var ikke Mulighed for at genoprette Ordenen. Landgildematrikuleringen kunde tage Hensyn til disse De
linger. Men hvor en Gaard ved Jordmaalingen i 1682 havde Jord i Brug, som ikke hørte til Gaarden men alligevel ikke blev takseret og matri
kuleret for sig, maatte Gaarden faa varig Interesse i Jorden, da dens Hartkorn var udregnet ogsaa paa Basis af den, til Trods for at Gaar
den efter Sædvaneretten ikke havde Hævd paa Jorden.
Springer m an fra M atriklen 1664 tilbage til Jordebogen fra 1572, fin d er m a n St. Sædinge nævnt b aade under Rødby B irk (18 Brug) og u nd er Aalholm Len (21 Brug), det sidste Sted m ed sæ r
lige A fgifter og der kaldet Sædinge Birk. Den Orden, G aardene
e r næ vnt i under Rødby Birk, skyldes tydeligt en G ruppering efter Størrelsen a f Afgifterne. F ø rst nævnes de tre største Gaarde, der svarede lige store A fgifter (Kendetegn 2 P u n d Byg). N æ rm est dem følger fire Gaarde, der v a r lige (Kendetegn IV2 P u n d Byg), d er
næ st kom m er en stor Gruppe p a a ni Gaarde, der v a r lige og halvt saa store som de tre største (Kendetegn 1 P u n d B yg). Sidst næ v
nes to Gaarde, d er var lige, m en anderledes beskattet end de øv
rige (Kendetegn 3 P u n d Byg).
Den Orden, G aardene nævnes i u n d e r A alholm Len, er en a n den end u n d e r Rødby Birk, m en ved H jælp af Navnene p aa B ru gerne k an 16 a f G aardene i de to L ister føres sam m en, og der fin des en A ftrapning af Gæsteriposten, der tem m elig nøje svarer til A ftrapningen af B ygafgiften i Rødby Birk, saaledes 3 G aarde 1 Daler, 4 G aarde 3 O rt (d. v. s. %U Daler) og 8 G aarde V2 Daler.
B landt de Gaarde, m an ikke m ed Sikkerhed k a n paavise i Se
rien und er Sædinge Birk, er de to sæ rbeskattede. Der findes dog een G aard m ed IV2 Dalers Gæsteri, som var, hvad m an efter J o rd bogen 1642 skulde vente for de særbeskattede, m en hvis det skal være Afgift for en af de særbeskattede, m aa Navnet være fo r
skrevet (Jørgen Jensen i Sædinge Birk skal være den sam m e som Jørgen Jørgensen i Rødby Birk). Fejl er ikke sjældne i disse fol
en Skriver ganske trivielle O prem sninger.
Disse Inddelinger fald er ik ke ganske i T raad m ed O plysnin
gerne fra H erredsbogen fra 1568. Den næ vner fra St. og LI. Sæ
dinge 3 H elgaarde og 25 Bol, hvorm ed m enes H alvgaarde eller P artsg aard e. Af dem laa til A alholm Slot 17 Bol og to H elgaarde, d e r antagelig er St. Sædinge ByS Gaarde.
Jordebøgerne fra 1642 og følgende Aar næ vner ialt 23 Brug, h v o rib lan d t nogle er ganske sm aa. Det er aaben bart, at G aardene ikke er næ vnt i sam m e Rækkefølge som i Jordebogen fra 1572, hvor de var grup p eret efter Størrelse, eller i M atriklen fra 1664.
Men Afgifterne viser, at der stort set er sam m e Størrelsesforhold m ellem G aardene som i 1572, altsaa 3 store Gaarde (Kendetegn 1 Daler, 2 P u n d Byg), 4 m ellem store G aarde (Kendetegn 3 Ort, IV2 P u n d Byg, den ene dog 5 O rt og 2V2 P u n d Byg jfr. følgende G ruppe), 8 sm aa G aarde (Kendetegn Vs Daler, 1 P und Byg, den
261
niende m aa være overtaget af en G aard i M ellem gruppen, idet 5 O rt er = 3 O rt + 1/a Daler, og Bygafgiften er p aa sam m e M aade sam m ensat af IV2 + 1 P und), og endelig følger de to særbeskat- tede (Kendetegn IV2 D aler og 3 P u n d Byg; i 1572 havde k un een G aard IV2 Daler).
H vordan forliges disse F u n d m ed G rupperingen af Gaardene efter L andskiftet? Det ses straks, a t der ik k e er nogen talm æssig Overensstemm else m ellem Jordebøgernes Størrelsesgrupper og de G rupper af Gaarde, der er fu n d et gennem Agerfordelingen. Og dog k an m an finde den sm ukkeste Lighed.
De 18 Fæ stegaarde i 1682 delte sig efter Agerfordelingen i føl
gende G rupper:
Gruppe I Gaarde Nr. 1, 2, 3, 9, 4 ... ialt 5 Gaarde
Gruppe II » » 10, 11, 13, 14, 15, 16, 17 ... » 7 »
Gruppe III » » 6, 5 ... » 2 »
Gruppe IV » » 8, 7 ... » 2 »
Gruppe V » » 12, 18 ... » 2 »
B landt disse 18 Gaarde k a n m an udskille 4 m ed Jordtilliggende over 30 Tønder Land. Af dem havde den ene Øget Agertal, fordi der til den var lag t en halv Ødegaard. De tre andre, der hav de over 30 Tdr. Ld., (1, 2 og 17, de tre, der havde bredere Agre end de øvrige) k a n svare til de tre store G aarde i 1572. Naar disse 3 store Gaarde træ kkes fra deres respektive Grupper, I og II, bliver der 9 Gaarde tilbage, og da vi netop har fun d et, at disse 9 havde halv Agerbredde i Forhold til de 3 store, k a n m an gaa ud fra, at de svarer til de 9 Gaarde, der i 1572 svarede halv Landgilde i For
hold til de 3. Til Rest er saa 6 G aarde i Gruppe III, IV og V.
Ib la n d t dem m aa søges de 4 G aarde a f M ellemklassen i 1572.
Livis m an g aar u d fra Størrelsesforholdet af det dyrkede Areal i 1682, m aa det snarest være G aardene i G ruppe III og IV, som det frem gaar a f det følgende Skema:
Areal mellem Gennemsnit 30,79 og 36,60
21,91 » 37,94 15,43 » 28,56
34,43 Td. Ld.
28,29 » » 19,02 » » de 3 store Gaarde: .
de 4 i Mellemklasse de 9 i Mindsteklasse
17
hvortil vilde være at bem æ rke, at M ellemklassens T al er hæ vet lidt i Vejret af den halve Gaard, hvis Jo rd er regnet un der Nr. 7.
De to Gaarde, der var i Særklasse i 1572, skulde efter denne Be
regning være G ruppe V.
H ertil er dog at bem æ rke, at de T alstørrelser, som støtter denne Sandsynlighedsberegning, p a a G rund a f Agrene til G ruppe VI sikkert ikke afspejler oprindelige Forhold. Hvis m an afviser dem og i Stedet g a a r u d fra Jordfordelingen, er der G rund til a t antage, at det var de to Gaarde i Gruppe IV, hvis Brugere begge førte T ilnavnet Brøde, der var i Særklasse. Det bestyrkes a f an d re Forhold. Tilnavnet Brøde kan opfattes som Bryde (saaledes v a
rieres det, og saaledes er det opfattet a f Petersen i L olland-F al
sters N avnebog), og da de lollandske T ilnavne fulgte G aarden og ikke Bonden eller Slægten, k an O rnum m ebolet til Gruppe IV være Tilliggende til en B rydegaard, idet de to Fæ stegaarde er en u d sty k ket Storgaard. Den h a r altsaa ligesom A nnexgaarden h a ft en Sæ r
stilling i Byen, fordi den vaiJ Sæde fo r en kongelig E m bedsm and.
Det skulde give os et Glimt af Brydens Stilling i det middelalderlige danske Samfund, der supplerer de ældste danske Kilders Vidnesbyrd (cf. N. M. Petersen: Annaler for nordisk Oldkyndighed 1847 = Sam
lede Afhandlinger III :305 ff; Steenstrup: Studier over Kong Valdemars Jordebog (1874) :68 ff og Erik Arup: Danmarks Historie I :247 f).
Man tør formode, at det har været Gaarden til en Kongebryde eller Foged, og at den Form for Jordtilliggende har været karakteristisk for Brydegaarde, i det mindste findes en Brydegaard med lignende Jord
tilliggende i det bolskiftede Kongens Lyngby (Henrik Larsen: Aarb. f.
nord. Oldkynd. 1918: 258). Det kan give Anledning til nogle Ord om Byens Betydning i Middelalderen. Sædinge havde central Beliggenhed den Gang. Horsedybet hed en Arm af Rødbyfjord, der skar sig ind til Byen, og Afløbet fra den nu udtørrede Ringsebølle Sø holdt Sejlløbet aabent, saa det ikke mudrede til, og Fjorden gav Læ for Ledings- flaaden. — Ikke langt fra Byen laa ved Sognegrænsen Rettersted og, Tingsted, hvor Herredstinget blev holdt, Vejen førte forbi Højen Tykat, hvor den kendte Sædinge Runesten havde sin Plads. (Mon ikke Nav
net Tykat er en Mindelse om Indskriftens Indledningsord: Juirui kat kauruan stain hansi 'Tyre lod gøre denne Sten’?) Gaardens Beliggen
hed vilde passe godt for en konungs bryti (jfr. Eriks Lov II, 50, Skaanske Lov Kap. 171), saa det ikke blot er Jordfordelingen, der gør at man med Rimelighed kan antage, at det er en konings gardh innæn hæræthz (Eriks Lov III, 49, jfr. Skaanske Lov Kap. 130, 172).
263
I h v ert F ald skulde den Inddeling a f G aardene efter Størrelse, der h e r er foretaget dels efter M arkbogen og dels efter Jorde- bøgerne, h av e gjort det sandsynligt, at der i H ovedtræ kkene var sam m e Jordfordeling i Sædinge i 1682 som i 1572. Det k a n ikke siges, h v o rn aa r denne Fordeling er kom m et i Stand; m en lig
nende Boldeling findes p aa Lolland i 1682 k u n i Byer, hvor K ronen h a r ejet Jord. Det vilde da ikke være urim eligt, om der v ar en Foi-bindelse imellem Boldelingen, der k a n fastslaas i M ark
bogen 1682 og de Bol, der er næ vnt i Kong V aldem ars Jorde- bog. D esvæ rre k a n de to E p o ker ikk e u m id d elbart sam m enlignes, da Jordebogens T al 3V2 Bol og 2 Øre Skyld om fatter Gods baade i Sædinge og Rødby. Til Trods fo r at Rødby M arkbog h a r den daarlige M aaling f ra 1681, sk al det i et senere Afsnit forsøges, om der k a n findes Bol ogsaa der; m en fø rst skal Bolene i Sædinge beregnes.
Grupper og Bol. P a a G rund af den Gruppe VI, der lod sig rekonstruere, m aa m an antage, at der h a r fun d et en Nytildeling Sted a f Agre og sam tidig en Regulering a f L andgilden uden Ny- udm aalin g af A gerjorden. Denne N yordning m aa skyldes den O m stæ ndighed, at G aardene er blevet fæ rre. Da Jo rd en ikke blev m aa lt u d paany, skulde det være m uligt at finde M indelser om den æ ldre Tingenes T ilstand i M arkbogens Jordfordeling, d. v. s.
et oprindeligere F o rhold m ellem G rupperne indbyrdes end M ark- bogen u m id d elb art viser. Det skal forsøges her.
N aar m an skal sam m enligne Størrelsen a f de enkelte G rup
per i en bolskiftet By, er d er to Veje at gaa. Man k an enten udregne, hvor sto rt et dyrket Areal G aardene i hver enkelt Gruppe havde tilsam m en, eller m an k a n lægge Udlodningen til Grund og lægge B redden af alle Agre sam m en Gruppe fo r Gruppe og d erefter beregne G ennem snittet for de enkelte G rupper i sam t
lige Skifter, det vil i V irkeligheden sige, at m an gennem gaar det Regnestykke, d er h a r ligget til G rund fo r Udlodningen, ved H jælp a f M aalene p aa de enkelte Agre i M arkbogen. Begge Veje skal følges her.
N aar G ruppernes indbyrdes Størrelsesforhold skal beregnes, er d er k u n M arkbogen og M atriklen 1664 at gaa ud fra, d a Gaar-
denes H istorie fra 1572 til M arkbogen ik k e k a n følges i E n k elt
heder, ja selv fo r Perioden 1642 til 1682 er der V anskeligheder ved nogle af Gaardenes Ejerlister. T ager m an Tallene fo r det dyrkede A real til h ver enkelt G aard efter M arkbogens A gerfor
deling og Modelbogens U dregning af Areal (jfr. Skem aet S. 249) uden nogen Retouche, bliver Sum m en fo r de enkelte G rupper:
Gruppe: ... I II III IV V
Td. Ld.: ... 142,90 132,89 45,89 63,30 15,97
Men M arkbogen gengiver ik ke den oprindelige Fordeling af Agrene. Saaledes skal 4,48 Td. Ld. flyttes fra Gruppe IV til G ruppe V for den H alvdel af G aard Nr. 18, der blev d y rket af Nr. 7, saa T allene fo r disse G rupper bliver 58,82 og 20,45 Td.
Ld. Da det er den halve Gaard, er det Areal, der flyttes, aaben- b a rt for lille, selv n a a r H ensyn tages til m ulige B oniteringsfor
skelle; m en det er ikke m uligt at finde et nøjagtigere Tal, m ed m indre m an u den Støtte i A gerfordelingen vil fra d rag e et Areal af O m fang som det, der laa til Nr. 18 (8,76 Td. Ld.).
E n m eget større Om væltning af de uretoucherede T al forvoldes af de Agre, som h a r ligget til Gruppe VI, da G ruppen ikke læ n
gere v ar repræ senteret af særlige G aarde. Det er m uligt o m tren t
ligt at beregne O m fanget af den Gruppe, da A realet a f hver en
kelt Ager, der tillægges den, findes i M arkbogen. T ilsvarende Tal skal derefter træ kkes fra A realet til de Gaarde, der dyrkede Agrene i G ruppe VI. F ø rst d a bliver der M ening i at sam m en
ligne G ruppernes A gerbredder og Areal. E n F ejlkilde ved Be
regningen stam m er fra de Skifter, d er ikke er B yskifter, da det ikke altid k a n afgøres, om det e r S kifter til G ruppe VI eller B ru d sty kk er af Serien fra en a f de an dre G rupper, m an h a r for sig. D a det g jald t om a t beregne de løse Agre, er Agrene taget m ed, n a a r G aardene hav d e over 5 Agre. Kun 4 G aarde er derved udeladt. Det følgende Skem a giver en gruppevis O pstilling af de Gaarde, der dyrkede Agrene, som nu tillægges G ruppe VI. Der er opstillet A ntallet og A realet a f de løse Agre, og h v o r meget hver enkelt Gaards A gertal og A real reduceres i F o rhold til S ke
m aet S. 249.
265
Lose Agre
Gruppe I 1. PC ... 11
2. J H ... 22
3. NM ... 33
4. MP ... 61
9. OL ... 12
Reduceret Reduceret Td. Ld. Agertal Areal Td. Ld.
3,94 89 31,98
6,34 67 28,84
9,75 41 14,02
17,49 39 11,08
2,30 42 15,42
ialt . .. 39,82 Td. Ld.
Gruppe II 16. PJ ... . 25 7,24 43 14,81
Gruppe III 5. NM & CS . . 24 7,16 44 14,60
6. CH ... . 21 5,74 66 18,22
ialt . .. 12,90 Td. Ld.
Gruppe V 18. CH øde . .. ,, 10 5,15 10 3,61
Det vil sige, a t Gruppe I reduceres m ed 39,82 Td. Ld. fra 142,90 til 101,34. I Gruppe II er Reduktionen m indre, d a kun een G aard havde Agre, de spredte Agre til Nr. 10 og 17 er ikke regnet med. Begge G aardene i Gruppe III hav d e P a rt i disse løse Agre, ialt 12,90 Td. Ld., der reducerer G ruppens 45,72 Td. Ld.
lil 32,82 Td. Ld. Ogsaa de to Gaarde i Gruppe IV havde enkelte Agre i disse Skifter, ialt k u n ca. IV2 Td. Ld.; m en det er ikke regnet m ed her. Gruppe V var repræ senteret a f Nr. 18 m ed 10 Agre, h v o raf de 8 laa i Sønderm ark. De 5,15 Td. Ld. e r en ufor
holdsm æssig stor Del af det samlede Areal til den Gaard. De er holdt uden fo r denne Beregning, da Agrene ikke h ø rte til de karak teristisk e begyndende og afsluttende Agre i B yskifterne. Den retoucherede Oversigt over G ruppernes Tilliggender bliver, n a a r G ruppe VI opstilles sæ rskilt:
Gruppe: . .. . I II III IV V VI
Td. Ld.: . . . . 101,34 125,65 32,82 58,82 20,45 65,11 (59,96)
Da d et er m uligt, a t der er blevet o p dyrket ny Jo rd i Tiden m ellem U dlodningen og O pm aalingen til M arkbogen, behøver disse T al ikke at gælde den oprindelige Deling af Byjorden, m en de er det næ rm este U dtryk for Størrelsesforholdet m ellem Arealet a f G rupperne, der k a n udledes a f Jordfordelingen. H vordan er
M ulighederne for en Sam m enligning m ellem disse T al og T a l
lene fo r Gennem snitsbreddøn a f hver enkelt Gruppe? Den A real
beregning, der h e r er foretaget, h viler p aa saavel Bredde- som Læ ngdem aalene fo r hver enkelt Ager. D erved er der sket en Afvigelse fra det Princip, der laa til G ru n d . for Udlodningen, d er k u n krævede, at B redderne blev udm aalt. D erfor m aa m an give B reddem aalene Forrangen, for Tallene fo r G ruppernes Areal gælder hele A gerjorden til Byen, m ens G ennem snitsbredden for de enkelte G rupper k u n er udregnet p a a Basis af Agre, der laa i fuldtallige G rupper .Det forringer i nogen G rad Værdien af en Sam m enligning m ellem de to Udregninger, for hvis Tallene ikke stem m er overens, k a n det skyldes, dels at de Agre, der laa uden for de fuldtallige G rupper, ikke havde sam m e F orholdstal som de gruppedelte Agre, og dels at T allet fo r Agrenes Læ ngde kunde afvige saa stæ rk t fra G aard til Gaard, at de kun de faa afgørende Indflydelse p a a det endelige Besultat a f Arealberegningen.
D et skyldes T erræ nforholdene, a t G rupperne ik ke h a r Agre, der er udloddet i sam m e Bredde i alle Skifter. Det ses k la rt af de udførlige O plysninger om Skifternes T ilgræ nsninger. De en
kelte Agre er ik k e som ved Solskiftet udloddet saadan, at de ei
lige brede i begge Ender. D et h a r derfo r h e r væ ret nødvendigt fo r at faa en sim pel Talvæ rdi at udregne et M iddeltal for de to B reddeangivelser ved hver eneste Ager. Denne F rem gangsm aade er berettiget, da U dlodningen trod s alt er saa konstant, at ogsaa F o rh o ld et m ellem B redderne a f den sam lede G ruppe blev nogen
lu n d e konstant. F. Eks. k a n det nævnes, a t G ruppe II i de By
skifter, hvor G ruppe I og II h a v d e Agre sam m en, i de 16 Skifter v ar en U betydelighed bredere end Gruppe I, k u n i 3 Skifter var Gruppe I den bredeste. F o r h v e r af de 6 G rupper er Agrenes B redde regnet sam m en til et M iddeltal i de Tilfælde, hvor G rup
pen v a r fuldtallig. D et følgende Skem a viser, hvor m ange T il
fæ lde der er undersøgt, den h øjeste og laveste Bredde (bortset fra T ofterne), T ofternes Bredde og endelig Gennem snittet a f de beregnede Tilfælde. M aalene er i sjæ llandske Alen.
Der k a n n u opstilles to T alræ kker, en fo r B reddegennem snit
tet og en for Arealet, og begge u d try k k e r F orh old et m ellem Grup-
267
Undersøgte Gennemsnit af
Tilfælde af Breddeindeks Tofternes de undersøgte hele Grupper højeste laveste Bredde Tilfælde Gruppe I . . .. ... 28 220 68 430 129 Gruppe II . . . ... 34 287 71 384 143
Gruppe III ... 35 87 20 76 35
Gruppe IV . . ... 17 522 52 170 88
Gruppe V . . . ... 18 75 20 — 33
Gruppe VI . . ... 36 200 22 — 69
perne. Det skal nu undersøges, hv o rd an de to Ræ kker stiller sig til hinanden, og om A ntallet af Bol h arm o n erer m ed det Tal, der opgives i V aldem ars Jordebog. I den følgende Tabel opføres de to T alræ kker, og for at skabe O verskuelighed er Tallene om regnet, saadan at det højeste Tal fo r en Gruppes Breddegennem snit h a r faaet Værdien 100.
Gruppens
Bredde omregnet Gruppens omregnet
Gennemsnit Værdi Areal Værdi
Gruppe I . . . . ... 129 90 101,34 80 Gruppe II . . . ... 143 100 125,65 100
Gruppe III ... 35 25 32,82 26
Gruppe IV . . . ... 88 62 58,82 47 Gruppe V . . . . ... 33 23 20,45 16 Gruppe VI . . . ... 69 48 59,96 48
Det blev om talt før, a t Breddetallene fo r Agrene i G ruppe I i de fleste B yskifter var m in d re end for Agrene i Gruppe II. I det endelige Gennem snit findes ogsaa denne Forskel m ellem de to G rupper, saa hvis den F orudsæ tning er rigtig, a t G rupperne svarer til Bolene, og G ruppe I og II er fulde Bol, vil det sige, at de ik k e er udloddet i ganske ens Bredder. Det er im od den gængse Regel (H enrik L arsen: Aarb. f. nord. Oldkynd. 1918, S. 282; Svend A akjæ r: B idrag til B ondesam fundets Historie II (1939 S. 147). Den Forskel, der er p aa Bredden af Gruppe I og II, skal ulden Tvivl sættes i Forbindelse m ed den Forskel, der var p aa A ntallet af G aarde i Grupperne. Gruppe I rum m ede som næ vnt 7 og Gruppe II 8 N orm algaarde. B reddetallet for Gruppe I (129) er da ogsaa m eget næ r ved at være 7/s af Breddetallet for
Gruppe II (143). Tallene fo r Arealet til G rupperne synes at vise, at Gruppe I ikke h a r faaet tillagt Agre andetsteds i Bym arken.
Hvis m an g aar u d fra, at der ved Delingen i denne By blev regnet 7 eller 8 N orm algaarde til et fu ld t Bol, m aa G rupperne III og V, der v a r sam m ensat a f h v e r 2 Gaarde, repræ sentere F je r
dingsbol. Det ses a f ovenstaaende Skem a, a t B reddetallene for disse G rupper passer godt herm ed, n a a r Gruppe II gøres til Norm for et fu ld t Bol. F o r Gruppe H I passer ogsaa T allet fo r Areal, ved Gruppe V er det derim od fo r lavt, og selv ved den fo ran antydede M aksim alberegning vilde det være fo r lavt. T allene for G ruppe VI passer om trentligt til Størrelsen af et h alv t Bol, n a a r G ruppe II lægges til Grund. O rnum m ebolet, G ruppe IV, e r i Breddegennem snit en Del over det halve Bol og i Areal noget u nder; m en det er h e r uvist, om det skulde h ave R elation til de øvrige Bol i Byen, da det er et O rnum m ebol.
H vordan h arm o n erer disse T al m ed de 3V2 Bol i Valdem ars Jordebog? Ved 4 af de 6 G rupper passer Udregningen a f B redde
indeks m ed en Boldeling p a a 1 + 1 -j- V4 + 1/d Bol, og U dregnin
gen af A realet passer ved de tre G rupper. Ved de resterende usikre G rupper m aa tte d er allerede fo r at bestem m e Gruppernes.
Agre foretages ukontrollable Beregninger, saa F ejl er m eget m u lige. Men hvis m an tillader, at disse T al er om trentlige, skulde Delingen i G rupper og disse G ruppers T alforhold i h v e rt F ald antyde en U dlodning a f Jorden til 3 Bol, og hvis O rnum m ebolet inkluderes til 3V2 Bol. E t enkelt T alforhold m aa siges a t favo
risere denne sidste Opfattelse. Hvis m an nem lig udregner Sum m en af G ruppernes Breddegennem snit (jfr. Skem aet S. 267), bliver den 497 Alen, og det fordelt p aa 3V2 Bol giver Tallet 142 Alen pr.
Bol, et Tal, der ligger bestikkende næ r op ad T allet for Gruppe II (143). Denne O pfattelse k a n dog ikke støttes af en lignende U dregning af Tallene fo r G ruppernes Areal og den k la re r ikke Forskellen m ellem Gruppe I og Gruppe II.
Hvis Jo rd en i Sædinge sættes til 3V2 Bol, skulde der altsaa af den Sum, der nævnes i V aldem ars Jordebog, k u n søges de 2 Øre Skyld i Rødby Byjord. Kan det kontrolleres ved en U nder
søgelse af M arkbogen f ra Rødby?
269
II. L a n d s k i f t e t i R ø d b y .
I Rødby var L an d sk iftet et andet end i Sædinge. Byjorden blev m aalt i 1681, saa Skifterne er ikke n um m ereret i M ark
bogen, og h eller ikke Agrenes N um m erorden i Skiftet er angivet.
Ogsaa MaalereUningerne m angler. D erfor k a n Beregningen af L andskiftet ikke foretages m ed sam m e Sikkerhed som i Sædinge.
Agrene er dog næ vnt Skifte for Skifte, saa det skulde være m æ r
keligt, om ikk e de v a r næ vnt i den Rækkefølge, de havde i Skif
terne. Det k a n dog ikke gælde fo r et P a r Skifter, der er ind fø rt p aa to Steder i M arkbogen, hvorfor vi ved dem er lad t ganske i Stikken m ed H ensyn til Ræ kkefølgen af Agrene. I de fleste Skif
ter er der absolut ingen gennem gaaende O rden i Rækkefølgen af G aardene. Det er det uregelm æssige Landskifte, vi h a r for os, og k u n G rupper p aa 2 h ø jst 3 Gaarde, d er ofte, m en slet ikke altid havde Agre ved Siden af hinanden, vidner om nogen P lan i Ager
udlodningen. K un een Gruppe er i disse uregelmæssige Skifter n o genlunde gennem ført, saaledes a t dens 4 Gaarde k un havde faa Agre, d er ikk e laa i Gruppe. D a Rækkefølgen i denne G ruppe en
ten er A-B-C-D eller om vendt, vil det sige, at den er solskiftet, og m an k a n altsaa bestem m e, hvilke Skifter der er m aalt i samm e Retning. Vi finder altsaa en Deling efter Solskiftets P rincip m idt imellem uregelm æssige Agre.
F ø ren d U dlodningen i disse uregelmæssige Skifter beskrives nøjere, sk al det nævnes, at d er i alle 3 B ym arker findes et A ntal Skifter, hv or O rdenen er en anden. I dem er Rækkefølgen regu
leret nogenlunde, saa m an k a n tale om Serier. Det m aa være yngre Skifter, de er i hv ert F a ld benæ vnt Øster og Vester N y m a rk og M ellem m arkens N ym a rk. Rækkefølgen a f G aardene i disse N ym arker sv arer i H ovedsagen for den ene H alvdel af Seriens V edkom m ende til den, der findes i Skiftet Nørre Tofter.
Det h a r ikke væ ret m ig m uligt at faa konstateret, om Ræ kke
følgen i den anden H alvdel af Serien sv arer til Sønder Tofter.
I denne regulerede Del a f B ym arken findes ikke de G aardgrup- per, der laa i de uregelm æssige Skifter, og h eller ikke den sol
skiftede Gruppe h a r ganske sam m e Sam m ensæ tning som i de gam le Skifter. D enne K arak teristik viser, at L andskiftet i Rødby
svarer nøje til det, H enrik L arsen h a r fu ndet i Vindeby, der er beskrevet som Type p a a uregelm æ ssigt L andskifte.
Vi skal n u næ rm ere undersøge, om. der er F orskel p aa U dlod
ningen af Agre i de to F o rm er fo r Skifter. I de regulerede Skifter havde en D obbeltgaard i hv ert F a ld i de to Serier bredere Agre end de om givende Gaarde; m en de var ikk e dobbelt saa brede. Dog er der ikke noget fast Sam m enligningsgrundlag, for Tallene for B redden af H elgaardenes Agre svinger fra G aard til Gaard. D er er slet ikke den E n sartethed, som vi fa n d t i Sædinge, og at det ikke er tilfæ ldige sm aa Udsving p a a G rund af u n ø j
agtig M aaling ses a f følgende T al fo r A gerbredderne i de to Serier i Øster N y m a rk :
Agerbredde i Alen: .. 4 5 6 7 8 9 10 11 13 14 18 21 22 24 26 27 Antal Gange: ... 3 6 3 1 6 3 5 3 2 2 1 1 1 2 1 1
Anden Gang, Serien forekom m er, er Tallene følgende:
Agerbredde i Alen: 6 7 8 9 10 13 14 15 16 17 18 20 22 24 25 26 32 Antal Gange: . . 1 1 2 1 3 1 6 2 10 1 3 2 2 1 1 1 1
Disse varierende B reddetal viser, at hverken Solskiftets eller Bolskiftets P rincip h a r væ ret lagt til G rund for Inddelingen i Agre, d a der ikke er nogen som helst M ulighed for p a a Ager- bredd en at aflæse den enkelte Gaards Størrelse. B redden a f Agrene er altsaa ikk e udloddet efter G aardstørrelse. Det er uvist, om d er overhovedet h a r fundet en U dlodning Sted, f. Eks. h av d e en G aard i den ene Serie en Ager p aa 25 Alen (om trent som Dob- beltgaarden) og i den anden en Ager p aa 7 Alen, og lignende gæ lder for de an d re Gaarde.
Da det n u er saa heldigt, at Rækkefølgen af G aardene i en Del af Serien sv arer til R æ kkefølgen i Skiftet Nørre Tofter, k an det undersøges, om G aardene havde Agre, der stod i et vist F o r
hold til B redden a f deres Tofter. Det viser sig, at der ikk e paa nogen Maade er Basis fo r at hæ vde, at T o ften har været en M aalestok, som bestem te Udlodningen af Agrene rundt om i S k if
terne. Det vil sige, at denne F o rm for L andskifte ik k e e r baseret p aa Breddesystem et (jfr. herom K. R hannn: Die G rosshufen der
271
N ordgerm anen (1905), S. 653; Svend A akjær: N ordisk K ultur XXX, S. 221). Det blev ganske vist nævnt, at D obbeltgaarden k u n d e kendes p a a sine A gerbredder. Det m aa skyldes, a t den h a r pløjet to Agre sam m en, fo r ved Siden a f h a r den Agre, der bed re stem m er m ed B redden for Helgaardene, og H elgaardene h a r Agre, der er lige saa brede og bredere.
Vender m an sig til de Skifter, som ikke h a r nogen Regulering, og som m aa være den gam le Byjord, k a n lignende Forhold iagttages. Der er ikke A ntydning af Regelmæssighed, og Forholdet m ellem Agrene er i det hele som i de Skifter, h v o r Rækkefølgen v a r reguleret. Sam m enligning m ellem T ofter og A gerskifter kan dog ikke foretages. T disse Skifter kom m er en Ting til at spille en Rolle, som k u n undtagelsesvis fandtes i N ym arkerne, det er de Agre, som v ar delt efter Tværledden.
T væ rdelte Agre er iagttaget af H enrik L arsen (Aarbøger f. nord.
O ldkynd. 1918, S. 212); m en de forekom m er m eget m ere alm in deligt, end H enrik Larsens Beskrivelse lader ane. De; findes regel
m æ ssigt i Byer m ed E n keltag re og sam m enliggende Agre, hvor L an dskiftet v a r uregelm æssigt. I den Prøve p a a L an dskiftet i Vindeby, der er try k t i Aarbøger (1918, S. 114 ff.), k an de saa- ledes iagttages i M øllem arkens Skifte Nr. 3, M ellem bys Agre, hvor H elagrene er 354— 368 Alen lange; m en a f de 40 Agre havde de 26 k u n halv Længde. Det er i det Tilfælde let at lægge dem rig tigt sam m en, for den østlige Bredde af den ene Ager stem m er overalt p aa Brøkdel af Alen m ed den vestlige B redde af den følgende Ager. I a n d re Skifter i Prøven p aa Vindebys L andskifte m angler de ganske. H eller ikke i Rødby B yjord findes de tvæ rdelte Agre i alle Skifter, de d u k k e r op h e r og der og oftest i G rupper, og b aade sm alle og brede Agre k a n være tværdelt. D erfor k a n m an ikke hævde, a t det er en F o rm fo r Deling af Agrene, der er tra a d t i Stedet for en Kløvning efter Langleden til alt for smalle Agre, og Læ ngdem aalene viser, at de tvæ rdelte Agre k u n sjæ l
dent er lige halverede.
Det k an indskydes, at hv or disse tvæ rdelte Agre er almindelige, kan m an ikke vente at finde en regelmæssig Rækkefølge a f Gaar- dene i M arkbogen, for selvom der havde været en O rden i Til-
