28 GeologiskNyt 5/06
Af Peder Flansmose, DAGU
Går turen til Norge i nærmeste fremtid, er det en god idé at have denne bog med i bagagen, hvis der står geologi på listen over oplevel- ser. Her får man en masse nyttig vi- den om Norges geologi og dannelse.
I denne bog på 130 sider bliver man sat godt og grundigt ind i Norges geologi.
Bogen er en fornyet og ombearbejdet ud- gave af “Skuret, værbitt”, som blev udgivet første gang i 1992. Den er møntet på stude- rende og ikke mindst de mange naturinteres- serede, som bevæger sig i den norske natur og undres over de forskellige landskabsfor- mer.
6 grundige afsnit
Hvem har ikke kørt rundt i landskabet og tænkt: Gad vide, hvordan dette landskab lige netop er kommet til at se sådan ud, er det is eller vand, der har skabt det, eller har andre ting måske haft en indfl ydelse. Det kan også være et fjeld – hvorfor ser det lige netop sådan ud, hvad enten det er takket eller pænt afrundet.
Utallige kan spørgsmålene være, og mange af dem vil man kunne fi nde svar på ved at bladre i bogen.
Bogen er inddelt i 6 afsnit, hvor det første beskriver, hvordan Norge blev dan- net lige fra grundfjeldets dannelse for 4700 millioner år siden. Afsnittet omhandler også den vulkanske aktivitet og de forskellige istiders indvirkning på landets dannelse. Et kort, men let forståeligt indblik i, hvordan det hele startede.
De næste afsnit omhandler “Landsskabs- former i fast fjeld”, “Landsskabsformer i løsmasser”, “Landsskabsformer og typer”,
“Indsøer, myr og Bræer” og til sidst “Sten, jord, olie og gas”.
I disse afsnit bliver man ført gennem samtlige landskabsformer og typer, som man kan støde på rundt omkring i Norge.
Der bliver sat navn på de forskellige typer, og dannelsesprocessen bliver gennemgået på en let forståelig måde. Så at sige alle typer er illustreret med billeder, som mange gange siger mere, end en beskrivelse vil kunne gøre.
I det sidste afsnit beskrives de råstoffer, som Norge udnytter og udvinder til videre- forarbejdning.
Det, at bogen er inddelt i de omtalte afsnit, gør, at den er utroligt nem at fi nde rundt i, og man kan rimeligt hurtig fi nde lige den landskabstype, man bevæger sig ,i hvis det er det, der er brug for.
Alt i alt en bog som alle, der rejser til Norge, eller interesserer sig for den geologi- ske udvikling, vil kunne få stort udbytte af.
Geologi og landformer i Norge af Dagfi nn Trømborg. Landbruksforlaget, 140 sider indbundet, 398 Nkr. ISBN 82-529-2859-5. ■
Geologi og landformer i Norge
Lynhurtige rædselsfugle
Rædselsfuglene – phorusrhaciderne en uddød race – var formentlig meget mere behændige og knap så svære som først an- taget. Rekonstruktioner af de kødædende fugle tid viser et meget markant næb, runde øjenhuler og et hvælvet kranium – man har dog meget lidt information om kraniet for de helt store arter.
Et vigtigt nyt fund fra Miocæn (for ca.
15 mio. År siden) af et gigantisk fuglekra- nium fra Comallo, Argentina, afslører imid- lertid nye vigtige forskelle mellem kranierne på store og små phorusrhacider. Forskerne
fra Los Angeles naturhistoriske museum og dinosaurinstitut i USA, skriver, at rekon- struktioner af kranier af store phorusrhaci- der ud fra små kranier ikke er forsvarlige, og at korrelationen mellem deres kropssvær- hed og adræthed må revalueres. De store fugle kunne antageligvis løbe stærkt.
Det enorme kranium, man har fundet, måler fra næbspids til toppen af hovedet ca. 716 mm og er dermed det største kendte fuglekranium. Kropsvægten anslås til om- kring 200 kg.
Fuglene kunne ikke fl yve, men bevæge sig med høj hastighed – op mod 70 km/t,
når de jagede deres bytte, mener Luis M.
Chiappe fra Los Angeles naturhistoriske museum. Med det kæmpestore hovede var den også i stand til at fange krybdyr og min- dre pattedyr. Lårbenets udformning afsluttet af tre tæer viser, at dyret kunne bevæge sig med høj hastighed
Pga. sin hurtighed og det kolossale næb antages det, at rovfuglen måske har været det dominerende rovdyr over en periode på fl ere millioner år på det sydamerikanske kontinent, indtil Sydamerika blev landfast med Nordamerika.
www.nature.com,JP/UVH ■■
