Skudehavnen
- et
erhvervsfiskermiljø i København
Af Torkil Adsersen (1)
Der er drevet fiskeri i Københavns Nordhavn siden slutningen af forrige
århundrede. Fiskerne har haftennogetomtumlet tilværelse, da deerblevet flyttet rundt i takt med Nordhavnens udbygning. Desidsteca.25årerfiske¬
riet blevet drevet fraSkudehavnen, hvorenrække sejlklubber,bådelaug og småvirksomhederogså holder til.
Det erbemærkelsesværdigt, atder midt i Københavns Havn findes en aktiv fiskerihavn. Mens fiskeriet i flere af de traditionelle fiskerlejer ved
Øresund erforsvundet,og lejerne erblevet omdannet til rene lystbådehav¬
ne,harman i Skudehavnen formået, atfastholdeet levendeerhvervsfiske¬
ri.Havneneridag denmestaktive fiskerihavn på den danskeøresundskyst.
Skudehavnen har hidtil ført en forholdsvis anonym tilværelse. Det er først i forbindelse med Havnevæsenets planerom at flytte eller nedlægge
Skudehavnensomled ienudbygning af Nordhavnen, atmedierneogplan- lægningsmyndighederne har vist interesse for det særlige miljøher.
Havnenssærligekarakter med småvirksomheder, selvbyggede klubhuse, kolonihavelignende skure og fiskerihavnen adskiller den markant fra den omkringliggende industrihavn og giver indtryk afnoget selvgroet, der ikke
har været genstand foren overordnet planlægning. Det er især Skudehav¬
nens sociale ogrekreative kvaliteter man har pegetpå. Man har betragtet
den som etsærligt rekreativt miljø og begrebersom fristed ogåndehul er ofte blevet brugt. Fiskerihavnen med dens redskabsskure og fartøjer er i
denne sammenhæng blevet betragtetsometstemningsfuldt ellerprovinsielt indslag.
Manharfrygtet, atmiljøet ville gå tabt hvis Skudehavnen skulle flyttes.
Derfor har derværetmangekræfter igangforatbevare den (2). Deterfra
fleres side blevet hævdet, at Skudehavnen udgjorde en ideel blanding af
rekreative funktionerogerhverv. Meningen har hidtil kunnetgørerede for,
hvorledes fiskerihavnen hangsammen med Skudehavnens øvrige funktio¬
nerudoversometstemningsskabende element.
Denneensidige fokusering på Skudehavnens rekreative værdier viser sig
imidlertid at være uhensigtmæssig, når man underkaster fiskeriet et nær¬
merestudie.
Detbillede dertegnersig af fiskerneeralt andetogmegetmereend blot provinsielt, stemningsfuldt og charmerende. Gårman ned i Skudehavnens
historiskeforudsætninger viser det sig atdet selvgroede miljø i høj grader etresultat af havnevæsenets dispositionergennemdeseneste ca. 100 år.
Fiskerihavnens historie
Fiskerihavnens placering og dens forudsætning hænger sammen med udbygningen af Østerbro ogudviklingen af Nordhavnen siden slutningen
afforrige århundrede. Førden tiderder intet, der tyder påatder harværet drevetnogetfiskeri af betydning fra Østerbro-området.
Udbygningen af Københavns Havnmod nord begyndte først i 1880'erne
da Kastellet havde mistet sin militære betydning. I 1894 blev Frihavnen anlagtognord for denne blev Kalkbrænderihavnen bygget somalmindelig
toldhavn. Kalkbrænderihavnen blev i 1900 udbygget med en bølgebryder,
kaldet Sundkrogen. I læ af denne havdemanfaetetbeskyttetfarvand, hvor
mindrefartøjer, deriblandtenrække fiskerfartøjer holdt til.
Daden førstestoreudbygning afFrihavnen begyndte i 1915 henvendte Køben¬
havnsFiskeriforening sammenmed Taarbæk-Vedbækog Skovshoved fiskeri¬
foreninger sig til havnevæsenet med enanmodningom atfa etableretenlille
fiskerihavn for fiskerne fra Østerbro. Havnevæsenet anlagde derefterenpri¬
mitivfiskerihavnmedenanløbsbro ogbedding på den østlige sideaf dennye
indsejling til Kalkbrænderihavnen. (Der hvor Paustians møbelhus ligger i dag).
IApril 1915 blev Østerbro Fiskeriforening dannet med 24 medlemmer.
Østerbro Fiskeriforening voksede sig hurtigt stor. Antallet af både var i
løbet af kort tid steget fra ca. 30 til ca. 70, ogbådene var gradvis blevet
større. Derfor måttehavnevæsenetbygge enstørrebeddingallerede i 1917
oganvise midlertidigt plads til enrække både lige udenfor fiskerihavnen.
Fiskerihavnen blev liggende dér de næste ca. 25 årog i denne periode
blevindsejlingen til Kalkbrænderihavnen også hjemsted forenrække bade¬
anstalter, sejl-og roklubberogmindre bådebyggerier.
Nordhavnenblevsamtidig udbygget kraftigt. 11919 påbegyndtes etable¬
ringen afet nyt dybvandsbassin til Frihavnen, 1O-meterbassinet. I den for¬
bindelse blev Skudehavnen etableret, i første omgang somdækmole til at beskytte 10-meterbassinetmens det var under bygning. Tankenvar så, at Skudehavnensenerekunne indgåi Frihavnensomendnuetdybvandsbassin.
1O-meterbassinetvaretmegetambitiøst projekt, dervarkommeti stand
Fiskerihavnen ved Kalkbrænderhavnsløbet 1936. Masterne kunne lægges
ned såmankunnesejle ind tilfisketorvet, eller skydegenvejgennemKøben¬
havns Havn ned tilKøge Bugt. Ibaggrunden ligger Københavns Yachtog Motorbaads Værft, som blev flyttetom iSkudehavnensammen medfisker¬
ne. Alleredepå dette tidspunkt havde området omkringfiskerihavnen fået
den karakter, der senere gjorde Skudehavnen til noget særligt. Fiskernes
skure låtilbagetrukketiland. (Foto: Københavns Bymuseum).
på baggrund afenkraftig stigning i skibstrafikken under Første Verdens¬
krig. Men allerede i 1921 måtte manindstille arbejdet, da skibsfarten løb
ind i en krise. Man stod således med Skudehavnenog et nyt halvfærdigt dybvandsbassin, der ikke kunne tages i brug efter den oprindeligehensigt.
Begge bassiner fandt dog hurtigt anvendelsesomoplagsplads for fragt¬
skibe dervartagetud af drift. I Skudehavnens nordvestlige hjørne blev der byggetenbenzinhavnogden østlige side blev brugt somtippeplads.
Derudoverfungerede både1O-meterbassinetogSkudehavnensomhjem¬
sted for en lang række bådebyggere, ro- og kajakklubber, sejlklubber, søspejdertropper, fiskere, nyttehaver, badeanstalter, småvirksomheder m.v.
Altsammenfunktioner,som Skudehavnen harrummetindtil idag.
Skudehavnen blev af havnevæsenet betragtet som et reserveareal, der
indenfor en overskuelig fremtid skulle inddrages i havnens almindelige
drift. Aktiviteterne i Skudehavnenvarnogetman i havnevæsenet nødtvun¬
gent accepterede og somtil en hver tid måtte indpasses under havnevæse¬
nets overordnede planer. Det gjaldt også for fiskerihavnen. I 1937 beslut¬
tedehavnevæsenet, atkajsætteKalkbrænderihavnsløbet, hvor fiskerihavnen
lå. Det betød,atfiskerne ogde andre brugere af området måtte flytteom i
Skudehavnen.
Samme år dannedes Fremtidens Frie Fiskeriforening, hvis hovedformål
var, atvaretage medlemmernes interesser i forhold til havnevæsenet. Med¬
lemmernevarfiskere fraChristianshavn, Sydhavnenognordhavnsområdet,
som ikke havdeværet med i en af de eksisterende fiskeriforeninger, og en
stordel af demvarbierhvervsfiskere.
Dervarefterhånden kommet mangefiskere til i skudehavnsområdet,ogder
varderforstorinteresse foratfåplads i dennyefiskerihavn. DetvarØsterbro Fiskeriforening, der forhandlede med havnevæsenet, sombestemte atder kun
blevplads i dennye fiskerihavn til de fiskere, der oppebar 3/5 afderes ind¬
komst fra fiskeriet og som havde ernæret sig ved fiskeri i mindst 2 år. Det betød,atØsterbroFiskeriforening i førsteomgangkun fik plads til 40af sine
60 medlemmer. Der var imidlertid 60 pladser i den nye fiskerihavn, og de
resterende 20pladser blev tilbudt medlemmerafFremtidensFrie Fiskerifor¬
ening, somkunne opfylde kravene. Foreningenvardog utilfreds medatvære holdt udenforforhandlingerne og afviste tilbuddet. Det endte derfor med, at ØsterbroFiskeriforening blevene omat repræsenterefiskerne i Fiskerihavnen.
Denandenforening fik anvistenplads i bunden af 1O-meterbassinet,ogmåt¬
teleje sig ind hos Østerbro fiskeriforening, når de skullepå bedding.
Tilgengæld foratvære ene omat repræsentere fiskerne i dennyefiske¬
rihavn skulle Østerbro Fiskeriforening opretholde ro og orden og sikre, at
alle medlemmerneopfyldte havnevæsenets krav. Detbetød,atforeningen fra
tid til anden måtte ekskludere medlemmer der ikke honorerede disse krav.
Fiskerihavnen stodfærdig i 1942,den lånupå sydsiden af Skudehavnen.
Som naboer mod vest havde man fået etparsejlklubber og etpar mindre
værfter. Fiskernes skure var blevet flyttet fra Kalkbrænderihavnsløbet ved
havnevæsenets hjælp. Dennye havnvarbådestørre ogbedre end dengam¬
le. Dervarplads til 44 størrebådeog20mindre joller.Dervarindrettet bed¬
dingog2 stejlepladserogdervaropstillet i alt 57skure.
Selvom den nye fiskerihavnvarbådestørre ogbedre end den gamlevar der taleom enmidlertidig foranstaltning. Fiskernevarblevet stillet i udsigt,
atde kunne falov tilatbliveliggende ica 10år. Alligevel skulle der gåmere end 25 årførde skulleflytte igen.
Op igennem 50'erne ogbegyndelsen af 60'erne skete der ingen større
Nordhavnen 1996. Fiskerihavnensplaceringgennem årene ertegnet ind.
Mankanvedatsepå fiskerihavnens placeringgennemtiden fåetindtryk af
hvormegetområdeterblevet bygget ud. (Kort: Københavns Havnevæsen).
Fiskerne i Skudehavnen 1957. Som man også kan sepå billede 1 er der
kvinderom bord. Mens det i andre deleaflandet har væretmændene der
stodfor selve fiskeriet, har det været almindeligt blandt Skudehavnens fiskereat tage deres koner medsom besætning. (Foto: Yde-Andersen, Na¬
tionalmuseet).
ændringer iNordhavnsområdet. Først imidten af 60'erne, begyndte udvik¬
lingenat tagefart. Færgehavn Nord blev etableret nordøst for Skudehavnen,
ogden inderste del af Skudehavnen blevfyldtop. Samtidig fortsatte opfyld¬
ningen af området omkring 1O-meter-bassinetogi 1968 besluttedemansig
for at etablere en containerterminal ved 1 O-meterbassinet. Det betød, at fiskerne ogde nærliggende sejlklubberskulle flytte ogi 1969 blev de flyt¬
tettil denplads i Skudehavnen, somdebeholdt indtil 1995.
Denne gang blev de to fiskeriforeninger placeret side om side. Men
Østerbro fiskeriforening fik den bedste beliggenhedogde bedste lejevilkår.
Flytningen foregik stort setpå sammemåde som sidst. Havnevæsenetstod
for etablering af bådebroer og bedding og flyttede fiskernes skure, mens fiskerne selvmåtte stå forelinstallationer, ishusm.v.
Lige somved den forrige flytningvarfiskernes lejemål begrænset til 10 år, ogligesom førerder gåetca 25 år inden en nyflytningerblevet aktu¬
el. I den forløbne tid erområdet øst for Skudehavnen vokset kraftigt ved opfyldning, og denligger i dag klemt inde mellem Frihavnen og en række
størrehavnerelaterede virksomheder.
Barkning afruser ifiskernes første skurby 1933. Redskaberne krævede
megetvedligeholdelse og en stor del affiskernes arbejde foregiki land. I baggrundensesfiskernes stejleplads ogderesprimitiveskure. Flere afsku¬
erneflyttede medi1940. (Foto:Københavns Bymuseum).
Den konstante
midlertidighed
Der harværeten rødtråd i havnevæsenets praksis overfor fiskerne. De er
blevetplaceret på havnens yderste arealer. Forholdene har væretprimitive
ogaf midlertidig karakter. Til gengæld har huslejen altid været relativlav
fordi derharværettaleommidlertidigeforanstaltninger påarealer, der ikke
kunnelejes ud på andre vilkår.Det erpå den baggrund, atfiskerne hardelt
skæbnemed sejlklubberneog deandre brugere afSkudehavnen. Hvergang at udviklingen, omend senere end ventet, har indhentet dem er de blevet
henvist til nye arealer af perifer økonomiskbetydning. Her harmanså fået mulighedforatslå sig nedog være nogenlunde overladttil sig selv. Deter i disseforhold, den konstantemidlertidighedatmankan finde forklaringen på Skudehavnens særlige fysiskekarakter.
Fiskeriets
udvikling
Derhar siden 1933 været forbudimod at bruge aktive redskaber somvod
ogtrawl i Øresund. Redskaber som ruser,kroge, nedgarn og bundgarn har
derfor været de væsentligste i fiskeriet fra nordhavnsområdet. Hvorledes
fiskeriet har formet sig i de første årtier er derstort set ingen vidnesbyrd
om, men fra 1930'erne varkrog- ogrusefiskeri efter ål det vigtigste som¬
merfiskeri, og manhavde stiftet en åleeksportforening, derstod for afsæt¬
ningen. Om vinteren drevman torskefiskeri medrusernårvejret tillod det
ogafsatte fangsten på Københavns Fisketorvet. Fartøjernevarmindre både på optil 5tons og var somregel medenbesætning på 2 mand.
Torskefiskeriet fik efterhånden større betydning og efter Anden Ver¬
denskrig blev der opførtetlille filetskæreritætved Fiskerihavnen. I begyn¬
delsen af1950'erne kom deretparbundgarnsfiskere til. Dettefiskeri fort¬
satte indtil 1970,hvor det måttestoppepå grund af forureningen.
Manhandlede tidligere overvejende med levende fisk, der blev holdt i hyttefade indtil de skulle sælges.Men i 1960'erneblev handelen med slag¬
tetfisk detvigtigsteog manfik anskaffetengammel jernbanevogn, der fun¬
geredesom kølehus.
Fiskeriet var i 1960'erne stagnerende. Men efterhånden som de nye
nylonmaterialervandt frem kom dermere gang igarnfiskeriet.Detvardog
først da denarbejdsbesparende hydrauliskegarn- og rusetromle blev intro¬
duceret islutningen af1960'erne, atfiskeriet begyndteatblomstreop. Det
varførst i rusefiskeriet efterål, atman fikglæde af denye tromler. Besæt¬
ningen kunne skæres ned tilenmand, samtidig med atmankunne håndtere
flereruser. Islutningen af 1970'erne oplevedeman enkraftigopblomstring
afgarnfiskeriet. Prisen på sildvarmegethøj ogmed denyemonofilgarnog denhydrauliske garntromle blev detmegetlukrativt, atfiske sild i Øresund.
Det gode sildefiskeri varede etparår ind i 1980'erne. Derkom fiskere fra
hele landet til Skudehavnen og begge fiskeriforeninger oplevede en stor medlemstilgang. Da priserne på sild faldt igen, søgte stadig flere fiskere udenbys, bl.a. til Vestkysten eftertungeromforåretogsommeren.Alligevel
varderflere, der faldt fra. Efterhånden fikgarnfiskeri efter torsk udfyldt det
»hul« der opstod efter sildefiskeriet, og siden slutningen af 1980'erne og frem til 1992 harmanhaftetrimeligt godt torskefiskeri. Sildefiskeriet har
idag kun enmarginal betydning.
Fiskeriet i
dag
Fiskeriet drives idag fira mindrebådepå mellem5 og20tonsmedentiltre mand. Udviklingen indenfor hydraulisk dæksudstyr, som garn- og ruse¬
tromler, hargjort det muligt,atdrive fiskeriet fra enmandsbetjente både,og
denne typeudgøridag envæsentlig del af fiskerflåden ihavnen. Østerbro Fiskeriforening har 28 aktive medlemmer og ca. 6-8 passive. Fremtidens
Friefiskeriforening harca.48 medlemmer, hvoraf 4-5ererhvervsfiskere, 2-
3 erbierhvervsfiskere, mensrestengår under betegnelsen fritidsfiskere (3).
Foruden dehjemmehørendefiskere,erderenvæsentliggruppe, som gør
brug af Skudehavnen, det er de udenbys fiskere. Ligesom de fleste lokale
fiskerepåeteller andet tidspunkt i deres karriere har drevet fiskeri uden for Øresund, såerderenogså række fiskere fra andre havne, dersøgertil Sku¬
dehavnen. Islutningen af1970'erne ogbegyndelsen af 1980'erne da silde¬
fiskeriet varpå sit højeste kom der fiskere fra stort sethele landet, ogi de
senesteårerder kommet 7-8 bornholmskegarnfiskere, somhartagetdel i
detgodetorskefiskeri i Øresundom efteråretogvinteren.
Idag ertorskefiskerietogålefiskeriet det vigtigste, mender fiskes også
efter stenbider ogfladfisk. Torskefiskeriet foregår stort sethele året rundt,
menikke så intensivtom sommeren. Ålefiskerietforegår framarts til sep¬
tember med sommermånederne som højsæson. Fangsten bliver afsat til Fisketorvet,enopkøber eller til Odden Fiskeauktion.Åleeksportforeningen
erblevetnedlagtogdefleste ål sælges tilenopkøber. Forudenden officiel¬
le handelsælgesenmindre del af fangstenoverkajen til privatpersoner. For
enkelte fiskere har denne handel forholdsvis storbetydning.
Fiskeriets
driftsformer
Fiskeriet i Skudehavnen kan i første omgang se ud som et utidssvarende
fiskeri. Med de mangemindre fartøjerogde lidt rodede småskure, kan det
væresvært atfåøje påathavnen dannerrammen ometerhvervsfiskeri, der
erfuldt så moderne ogtidssvarende somfiskeriet i destørre danske fiske¬
rihavne. I fiskerihavnen findes derganske vist en række fiskere, der ude¬
lukkende har fiskerietsom enhobby,menhovedparten driverfiskerietsom erhverv ogkan, i lighedmed fiskeriet i de traditionelle fiskerihavne analy¬
seres, som varianter af densammepraksis. Nemlig den praksis der knytter sig til selvstændige fangstenheder baseret på partsfiskeri (4).
Det, somslårennårmanbegynder,at studere fiskeriet i havnen,erden
storevariation i driftsformermanfinder. Deterikkeblot i forholdet mellem de to foreningerogforskellen mellembierhvervs-ogerhvervsfiskere atde
storeforskelle skal findes. Forskellene skal i højere grad findes i den måde
de enkelte fiskere tilrettelægger deres fiskeri ogafstemmer det efter deres omkostningsniveau.
Der er stor forskel på hvor intensivt man driver fiskeriet, og hvordan
man fordelertidenmellematværepå havetog værei land. Fornogleerdet afgørende at kunne tilbringe så meget tid som muligt på havet. De kører
Skudehavnen, vinteren 1985. Alle hjemmehørende fartøjer er i havn på grund afisen. Detsker sjældent, for detmesteliggerflerefartøjer udenbys,
ogderernæstenaltidfremmedefartøjer på besøg. Svanemølleværketibag¬
grunden afsløreratvibefinderostætpå Københavnscentrum.
(Foto: forfatteren).
med enrelativ høj omsætning ogbrugerkun etminimum af tid pårepara¬
tionogfremstilling af redskaber; dem køber de færdigmonterede ude i byen.
Andrelæggerenstor indsats iatfremstilleog vedligeholde redskaber. Det gælder især i ålerusefiskeriet, hvor fremstilling og vedligeholdelse af red¬
skaberermegettidskrævende.
Dererfiskere, der driveretmegetvarieretfiskeri, fortrinsvis i Øresund.
De haretmegetalsidigt redskabskompleks, dergørdem i stand til atfølge
de sæsonmæssige svingninger i lokalfarvandet. Nogle fiskere har således
redskaber til 5eller flereforskellige fiskerier i Øresund. Det kanvære garn¬
fiskeri eftertorsk, fladfisk, sild ogstenbider ogrusefiskeri efter ål. Andre
fiskereer merespecialiseredeogbegrænser deres fiskeritil bestemtesæso¬
ner, ogde har derforetmere ensidigtredskabskompleks.
Flere fiskere i Skudehavnen driver et lille fiskeri med et meget lavt udgiftsniveau.Deterikke kun gamle fiskere påretræte,somdriver lidt åle-
fiskeri i sommermånederne. Der findes også yngre fiskere, der baserer
deres indtægt alene på det lokale torskefiskerimen somholder udgifterne
nede ved bl.a. atfremstille deres garnselv.
Atdriveetspecialiseret lokalt fiskerierikkeensbetydende medatfiske¬
rietforegår medfa redskaber. Enkelte fiskere harspecialiseret sig iat drive
et intensivt ålefiskeri med flere hundrede ruser, og andre har specialiseret sig iatdriveetintensivttorskefiskeri medgarn.
Udover denævnte driftsformer, der alleermegetstedbundne,findes der
enrække fiskere, somtilbringerenstordel af året udenfor Øresund. Deter
fiskere, der harspecialiseret sig ietbestemt fiskeriog som enslagsnoma¬
dersejlerrundt i de danske farvandeafhængigt afhvor deresform for fiske¬
ri for tidenerbedst. Detertorskefiskere, som erudenbys detmesteaf efter¬
året, vinterenog foråret. De erhjemme i Skudehavnen i sommermåneder¬
ne,hvor detagerdenmedro og i det tidlige efterår hvor detagerdel i tor¬
skefiskeriet iØresund.
Mendererogså fiskere der bruger Skudehavnen somvinterbase,mens
sommeren går med et intensivt tungefiskeri i Kattegat og på Vestkysten.
Vinteren bliver så brugt i Skudehavnen til torskefiskeri i Øresund med de udtjentetungegarnogtil fremstilling afnye.
Erhvervsfiskernes faglige miljø
Det ervariationerne fremfor ensartetheden, der præger fiskeriet i Skude¬
havnen. Fiskerne har vidtforskellig baggrund, bor spredt udover hele Stor¬
københavn, og erkun i begrænset omfang bundet sammenaf slægts- eller
familierelationer(5).Alligevel harmanflere fælles interessefelter og sam¬
mendannerfiskerneetfagligt miljø, med udveksling af erfaringermenogså
medindbyrdes konkurrence. Dentidpå dagen, hvor derermestaktivitet i
havnener omeftermiddagen, når fartøjerne kommer ind med dagens fangst.
Når de harlagt til, begynder fiskerneatlosse fangsten. Fiskene bliver lagt i
kasser ogiset, hvorefter de bliver kørtop i ishuset.
Der ersomregelen del folk på broerne. Deterfolk dererkommet ned
i havnen for at købe fisk direkte overkajen eller som blot ernysgerrige.
Fiskerne samles også på broen. De går rundt for atse, hvad de andre har bragt i land, far sig en sludder og eventuelt en øl. Bliver man ikke færdig
med atsnakke,mens man stårpå broen,plejer manatfortsætteoppei etaf
skurene.
Denne snak med de andre fiskere anses af de fleste for at være afstor
betydning, så selvom de ikke skalpå havet, tagerde flestefiskere alligevel
i havnen, dels for at arbejde med vedligeholdelse af redskaber og fartøj,
men også foratsnakkemedkollegerneog følge med i hvad der sker.
Setudefra synesdenne del af fiskernes daglige virkeatvære enform for adspredelse. Men følgerman livet i fiskerihavnen igennem længere tid vil
man opdage, atdereremner, som dukkerop igenogigenog som indtager
encentralplads i deressamtalestof. Foratforståbetydningen af dettesam¬
værmåmankaste etblikpå fiskernes praksis:
Som fisker driver man en selvstændig virksomhed, der hele tiden må
kunne tilpasse sig og omstille sig. Man må holde sig orienteret om mar¬
kedsforhold, nyedriftformerogteknologi osv. Manmå holde sig ajourog
sikreat ensmaterielerpå højde med de andres.
Deterimidlertid ikke nokathave situdstyr iorden. Et dagligtproblem
er at lokalisere de gode fangstpladser. Derfor er viden om fangstpladser, sæsonsvingninger, farvandsforhold m.v. en usynlig men nødvendig del af
fiskerens driftsmidler,somdet erumuligtat holde rede på alene. Envigtig
kilde tildenne form foroplysningererderfor de andre fiskere.
Menfiskerneerbådekollegerogkonkurrenter. Så længefiskenerivan¬
deterdet iprincippet frit for alleatfange den, og fiskerneeri konkurrence
om attappehavet for dets resurcer. Man står derfor i et spændingsforhold
mellembehovet foratfa oplysningeromgode fangstpladser, og ønsketom atholde sin egenviden for sig selv. Derforerdetnogetafetspil, der fore¬
går nårman søgeroplysningerog viden hos sinekolleger:
»En del af, hvad skal man sige, den næste dags fiskeri får man ved at
sidde oppei skureneogsnakke, fordi såerdereender.., såfarmanlige opsnappet: »Nå han ligger derovre. Nå hanhavde lidtmere end duhav¬
de i dag, og ham der, han..« Så kan man lissom skyde sig lidt ind på
fiskeneikk.«(Torben, fisker i Skudehavnen)
Dendaglige omgangfiskerne imellem foregår inoget,der lignerenafslappet
atmosfære. Mendenerfaringsudveksling, der finder sted,ermegetvigtigfor fiskerne, ogdet er ikke hvem som helst man deler sin viden med. Det er afgørende for relationerne i mellem fiskerne,atde harnoget atgive hinanden.
Manerførstog fremmest interesseret ioplysninger fra folk, der liggeri
det samme fiskeri som een selv. Det betyder, at de største konkurrenter paradoksalt nok også kanværedenmestattraktive samarbejdspartner. Men
detbetyder også, atdet fælles interesseområde bliver mindre jo mere for¬
skelligtman driver sit fiskeri. Man finderderfor oftestsammen imakker¬
skaber medfiskere, der(periodevis) driver det samme fiskeri,mens fiske¬
re,der driveretandetfiskeri haren mereperifer betydning,bådesomsam¬
arbejdspartnere,menogsåsomkonkurrenter.
Erhvervsfiskermiljøet i Skudehavnen erpå den ene side meget lokalt,
men på den anden side indgår det også i et fagligt miljø, som dækker et langt større område. Flere fiskere henter en stor del af deres indkomst i
fremmede farvande og indgår her tætte relationer til andre fiskere. De udenbys fiskere, derbesøger Skudehavnen ermed tilatbibringe de lokale
fiskere nye impulser, og den teknik og de metoder, der anvendes, er ikke
udviklet alenepå baggrund af lokale erfaringerogselv demeststedbundne
fiskerenyder godt afatværedelagtiggjort ietfagligt miljø, der går udover
de lokale rammer.
Iforhold til denøvrige Skudehavn udgør erhvervsfiskerneet meget luk¬
ketmiljø dererbygget opomkring nogle specifikke fagligerelationer. Det
erbegrænset, hvormegetfiskerne haratgøre med lystsejlerne, og det vir¬
kermegetuhensigtmæssigt atbetragte fiskerne som en integreret del afet samletSkudehavnsmiljø. Fremforattaleom ethelhedsmiljø ville detvære
merefrugtbart attaleom flere specifikke miljøer med udgangspunkt i hver
deres livsform.
Skudehavnens
flytning.
Fiskerihavnen, som denerblevet beskrevet her, erfortid når dettetrykkes.
I efteråret 1995 begyndte havnevæsenet at nedlægge Skudehavnen, fordi
der skullegøresplads tilenbetonelementfabrik længere ude på det opfyld¬
tearealøstforSkudehavnen. Fabrikken skal fremstille broelementer til Øre¬
sundsbroen. SejlklubberneerflyttetomiKalkbrænderihavnen,mensfisker¬
nehar faetenny havn nord-øst for Færgehavn Nord. Nedlæggelsen af Sku¬
dehavnen harværetgenstand formegenkritik, men deneregentlig kunen fortsættelse af Havnevæsenets hidtidige praksis. Ligesom ved de tidligere flytningertagerfiskerne deres skure med,ogde har faet dennyehavn tilen rimelig husleje.
Dogerderenvæsentlig forskel fra tidligere. Nordhavnen skal ikke udvi¬
desmereogdennyefiskerihavn betragtessom enpermanentløsning. Hvor¬
dan fiskeriet vil udvikle sig i denæsteårtierersvært atsige. Mendet skulle
ikkeundre migom man om ikke så forfærdeligmange år vil findeetmiljø,
somvilbetage lige såmange sommiljøet i den gamle Skudehavn gjorde.
Noteroghenvisninger:
1Torkil Adsersenercand.phil. i europæisk etnologi. Artiklenerbaseret på hans speciale »Fiske¬
rihavnen i Skudehavnen. Provinsielidyl eller aktivt erhvervsfiskeri« fra 1993. 2 Derhar siden begyndelsen af 1990'erne i bl.a Politikenogi Østerbro Avisværetenrække artikleromSkude¬
havnen i forbindelse med den foreståendenedlæggelse. I 1991 udsendte »Fællesudvalget for bru¬
gereafSkudehavnen« (F.U.)enfoldermedenplantil bevaring af Skudehavnen.Ingenaf havnens
tofiskeriforeningerermedlemmer af F.U. Udvalgets anstrengelsermundede ud iatkommune¬
planen fra 1991 muliggjordeenbevaring af Skudehavnen,sometsærligt rekreativt miljø. Samme holdning kommer bl.a. til udtryk i Planstyrelsens bydelsatlasoverØsterbro fra 1992,Miljømini¬
sterietsBetænkningomKøbenhavnsHavnfra1989ogiPeterOlesens bog »Københavnved hav¬
nen«fra 1992. 3 Selvomet stortantal medlemmer kaldesfritidsfiskere,erdet ikkeensbety¬
dende medatde har fiskerietsom enhobby. Flere fritidsfiskereerf.eks. gået i kompagniskab med
enerhvervsfisker foratfåmulighed foratbruge flere redskaber. 4Studietaf fiskernes praksis
erforetaget ud fra det strukturelle livsformsbegreb,ogbegrebetomenkel fangst-vareprodukti¬
onsmåde. Ud fra dissebegreber kan mankonstruere enrækkeræsonnementer, der tilsammen udgør partsfiskeriets operationelle problematik, dvs.forholdet mellem partsfiskeriets målsætning
ogde midler derlader sigtagei brug-deraf begrebet operationel. Begreberneerhentet fra Thom¬
asHøjrups strukturelle livsformsanalyse. Begrebernes konstruktionogmåden dekananvendespå
findes beskrevet i Thomas Højrups Doktorafhandling»Omkring livsformsanalysens udvikling«.
5 Iflere klassiskeetnologiske fiskeristudier bliver forholdsomfamilie- slægts-ogvenskabsrela- tioner, samten stærk lokal identitet fremhævetsomvæsentlige elementer i fiskernes lokalsam¬
fund.
Summary
Skudehavnen -
Fishing in Copenhagen
Fishing has taken placeatNordhavn (the northern harbour) of Copenhagen since the harbourwas first constructedatthe end of the 19thcentury.Overthepasttwenty-fiveyears,until theautumn of1995, the harbourwaslocatedatSkudehavnen (the old boat harbour)-home ofanumber of smallerworkshops and boating clubs. The city plannerssawthe harbouras animportantrecrea- tional areawith the wharfformningaprovincial-like atmosphere. However,acloser studyre- vealed that Skudehavnenwasin faet themostdynamic fishing site along the Danishcoastofthe Sound and that its existencewas closely linkedto the development of Nordhavn (the northern harbour). The Copenhagen Port Authorities' need for additionalspace made it possible for the fishermentoestablish themselves in thisareaataverylowcost,andasthe harbourexpanded,the fishermenwere askedtomove several times. In thisrespectthe fishermen's situationwas very much like that of the boaters.However,despite their close proximityasneighbours, the fishermen have had limited socialcontactwith the sailers.
The fishermen constituteaself-contained vocational environment. Most fishebynet,hook and trapbut therearevastdifferences in thewaysin which the fishing is organized. Some work only locally while others spendthe largerpartof theyearin foreignports.Serveralamongthemcon- duct extensivefishing thatgeneratesasmallrevenue,while otherscarryouta moreintensivetra¬
de withgreaterrevenue.Hence,the harbour is characterizedmoreby its diversity rather than uni- formity. That which links the fishermen andcreates acohensive unit isafairly complexsetof rules forcooperation and competition that have developed from the daily problem ofåndingfer¬
tilefishing grounds in ordertolandasufficientamountof fish stocktocover expenses.Øresund (the Sound between Denmark and Sweden) isa veryfertile fishing ground that forms the basis for varied localfishing. However, it has also attracted fishermen from otherpartsof thecountry.
Similarly, manyof the locals will callonforeign portsduring theseason.The social relations of the fishermen reach farbeyond the Skudehavn. Indeed,tosomeof them relations with fellow fishermen from otherportsare moreimportant than thenarrowlocalones.
Skudehavnenwas closed downatthe endof 1995 in connection with anexpansion of the Northern Harbour. The fishermenwereallocated spaceattheouterareasof the Northern Harbour while theyachtsmenweremovedtoanolderpartof the harbour thatnolongermettherequire-
mentsofamodern trade harbour. Thisgeneratedagood dealogprotests,however, themove was merelyacontinuation of normal practices by the Copenhagen Port Authorities, and itmaybesafe
toassumethata newenvironment-equallyasfascinatingasSkudehavnen-in time will beemer- ging hereaswell.
