LR 80 og Landbrugets Græsrødder

(1)

LR 80 og Landbrugets Græsrødder

a f Flemming Just

B landt krisebevæ gelserne i d ansk landbrug er først og frem m est A grar

foreningen fra 1890’erne og L andbru

gernes Sam m enslutning fra 1930’erne kendte. Men de seneste 15 å r h a r bu d t på et p a r nye krisebevægelser.

F ørst LR 80 som blev d an n e t i slu t

ningen a f 1979, og senest L andbru

gets G ræ srødder der kom til verden i begyndelsen a f 1993.

I det følgende vil baggrunden for og udviklingen i LR 80 og L andbrugets G ræ srødder blive undersøgt nøjere.

Der findes ingen egentlige videnska

belige behandlinger a f de to bevægel

ser. M aterialet til LR 80 bygger derfor først og frem m est på et p a r hoved

fagsspecialer, sam tidige av isartik ler sam t interview s m ed nogle a f de tæ t

te s t involverede i LR 80. L andbrugets G ræ srødder er en så ny foreteelse at den k un kan belyses gennem pressen og ved interview s.1

Baggrunden for landbrugskrisen i 1979-82

De første p a r å r efter D anm arks op

tagelse i EF levede op til landbrugets store forventninger om F æ llesm arke

dets økonomiske fordele. I forhold til 1971-72 steg in d tæ gterne i årene 1973-74 m ed over 60%. Problem erne i kølvandet på den første energikrise gav i m idten a f halvfjerdserne et til

bageslag på 15-19%, m en s n a rt gik det frem ad igen.2

Med til at sprede en optim ism e v ar konklusionerne i den udvalgsbetæ nk

ning som kom i 1977. Heri blev det an slået at der var basis for en udvidelse af den anim alske produktion m ed 3%

årligt. Sam fundsøkonom isk ville det - under bestem te forudsætninger - be

tyde en m erbeskæftigelse på 20.000 personer og en forøgelse a f nettovaluta- indtjeningen med 1/2 mia. kr. om året.3 Angiveligt fik den almindelige konsen

sus om udvidelsesm ulighederne m an ge unge landm æ nd til at kaste sig ud i store investeringer med en forventning om a t inflation og ejendom sprisstig

ninger efter en kortere årræ kke ville gøre det rentabelt. I den almindelige debat glemtes forudsætningerne im id

lertid, nemlig at der krævedes en om-

Flemming Just, f. 1957, lektor, dr.phil. Ansat ved Landbrugs- og Andelsforskningen ved Sydjysk Universitetscenter siden 1982. Har især skrevet om landbrugspolitik og andelsbevægelsens udvik

ling, bl.a. disputatsen Landbruget, staten og eksporten 1930-50. Desuden leder af flere EU-projekter om landbrug og miljø.

(2)

kostningsdæm pende politik, en sæ nk

ning a f renteniveauet, forbedrede ge

nerationsskiftem uligheder sam t en fortsæ ttelse a f E F ’s prispolitik.

Som bekendt blev disse forudsæ tnin

ger ikke opfyldt. De m assive investe

ringer, som i slutningen a f 70’erne overgik in d u strien s, blev fin ansieret gennem først og frem m est kreditfore

ningslån, hvor den effektive ren te lå h elt oppe på 20% i 1980.4

D ette kunne k un lade sig gøre fordi priserne på jord og ejendomme i 1970’erne steg meget kraftigt, og langt m ere end afk astet ved norm al lan d brugsdrift kunne bære. Denne sårbare position blev yderligere forvæ rret ved kap itald ræ n et i forbindelse med ejer

skifter. Renteudgifterne blev derfor en overordentlig tu n g post på reg n sk a

bet, og naturligvis tungest hos de yng

re, som kun havde en m eget lille egen

kapital, og hos de anim alske produ

center, som havde langt det største in

vesteringsbehov. Denne udvikling ac

celererede i 1978 og ‘79. Hvor netto- renteudgifterne i forhold til brutto- overskuddet udgjorde 36% i 1977, var deres andel i 1980 oppe på 75%.5

I 1979 brast ballonen. Den almindelige sam fundsøkonom iske krise m ed højt om kostnings- og ren teniveau kom bi

n e re t m ed lave E F -prisstigninger i 1978 og ‘79 v a r én a f årsagerne. En anden skal søges i den iranske revolu

tion i 1979 som m edførte en fordob

ling a f oliepriserne. S ituationen for

væ rredes a f en stigende dollarkurs som forøgede udgifterne til olie, gød

ning og foderstoffer.

Denne indkom stklem m e havde hidtil k u n n e t finansieres gennem belåning a f ejendom sprisstigningerne. Men fra 1979 begyndte disse at falde, for typi

ske heltidsbrug over 60 h a med 30% i perioden 1979-82. Den løse gæld, som hidtil i sto rt omfang v a r blevet kon

v e rte re t til langfristede kreditfore

ningslån, m åtte nu forrentes over en dyr kassekredit eller som løs foderstof

gæld hvor renteniveauet lå h elt oppe på 30% p.a.6

R e su lta te t a f ren teb elastningen blev a t en stor gruppe a f yngre, anim alske producenter kom ud i en alvorlig øko

nom isk krise. E t u d try k herfor er a n ta lle t a f kundgjorte tvan g sau k tio n er (tabel 1).

1979 1980 1981 1982

1. kvartal 41 79 319 371

2. kvartal 25 97 454 349

3. kvartal 36 148 345 396

4. kvartal 57 268 489 336

Ia lt 159 592 1607 1452

Tabel 1.

Antal kundgjorte tvangs

auktioner over landbrugs

ejendomme 1979-82.

Kilde: N yt fra Danmarks Statistik, 1982, nr. 144, og 1983, nr. 24.

(3)

I procent var tvangsauktionshyppighe

den faktisk højere end under lan d brugskrisen i 30’em e.7 Men tvangs

auktionerne ram te m ere ulige under den seneste krise, idet den som næ vnt først og frem m est v a r et udslag a f at de store renteudgifter og det forringede bytteforhold isæ r ram te de nyetablere

de, medens landbrugskrisen i 30’erne var en bredtvirkende afsætningskrise.

En undersøgelse fra S ta te n s Jo rd brugsøkonom iske In s titu t bekræ fter a t det ikke v a r alle grupper der blev lige h å rd t ram t. F a k tisk var de fem øverste indkom stgrupper i stand til at fastholde/forøge deres indkom ster (ta bel 2). Folkene bag de laveste in d kom stgrupper v a r to vidt forskellige landm andstyper, sådan som det frem g år a f tabel 3.

Tabel 2. Indkomst før skat for landmandsgrupper i årene 1978/79 til 1981/82 (i 1000 kr.)

1978/1979 1979/1980 1980/1981 1981/1982

1. decil -65.0 -101.0 -144.3 -81.2

3. decil 36.3 36.8 28.6 51.1

9. decil 135.2 142.6 143.9 189.3

10. decil 237.9 241.5 238.9 309.3

Gennemsnit 75.0 72.8 64.7 102.9

Kilde: Jordbrugsøkonomisk Institut: Meddelelse nr. 31, 1980; Meddelelse nr. 34, 1981; Rapport nr. 5, 1982; Rapport nr. 13, 1983.

Tabel 3. Karakteristika for 1., 3. og 10. indkomstgruppe 1978/79

1. decil 3. decil 10. decil alle

landbrugsareal, ha 42 19 53 27

høstudbytte, hkg byg pr. ha 38 37 43 40

antal malkekøer 20 8 17 11

antal avlssvin 18 8 14 9

antal slagtesvin 144 50 122 73

brugers alder 44 57 48 52

arbejdstimer/år 2998 1638 3279 2070

lønningsevne kr. pr. time 5,74 3,65 46,60 18,43

Kilde: Jordbrugsøkonomisk Institut: Meddelelse nr. 31, 1980; Meddelelse nr. 34, 1981; Rapport nr. 5, 1982; Rapport nr. 13, 1983.

(4)

Landm æ ndene m ed tredjelaveste ind

kom ster havde k un en lille anim alsk produktion på et lille areal. De var forholdsvis gamle og lagde ikke et h elt m andeår i bedriften. For de der ikke kunne leve a f deres opsparede kapital eller have en indtæ gt uden for bedriften v a r tvangsauktion en over

hæ ngende tru sse l.8

Det in teressan te er im idlertid laveste og højeste indkom stgruppe, som lig

ner hinanden meget. Begge er yngre og h a r en stor anim alsk produktion, la veste gruppe isæ r en stor svinepro

duktion. Det der skiller er at de højeste indkom stgrupper h a r etableret sig på et tidligere tidspunkt og tilsyneladende også h a r bedre driftslederegenskaber.9 80% a f alle de tvangsauktionsanm eld

te v a r jyske landm æ nd, isæ r i M idt

og Nordjylland, sådan som det frem går a f kortet .

Kilde: Torben Bager:

Tvangsauktionerne i landbruget - et bonde

slutspil? Esbjerg, 1983, s. 41.

TVANGSAUKTIONSHYPPIGHEDEN I LANDBRUGET FORDELT PÅ RETSKREDSE • 1979-1981

Definition af tvangs

auktionshyppighed:

Tvangsauktionsan

meldte landbrugsejen

domme (1979-1981) i forhold til det samlede antal landbrugsejen

domme (1980).

□ : 0 - 1 , 0 % n 2 , 0 - 3 , 0%

I J . ' . O 2 . 0 % B over 3,0%

9

(5)

O m råderne m ed høj tv an g sauktions

hyppighed v ar k a ra k te rise re t ved en stor anim alsk produktion, og det var også her tørken i 1975-76 ram te h å r

dest og dermed stillede m ange svagt til a t imødegå en større k rise .10 Og det v a r også h er LR 80 begyndte.

LR 80’s dannelse

G nisten, der fik fru stra tio n e n hos m ange yngre landm æ nd til a t bryde ud i lys lue, v a r endnu en devalue

ring, 5% den 24. septem ber. Ole B aadsgaard Pedersen, der tre å r tidli

gere havde e ta b lere t sig som svine- producent i Vroue ved Holstebro, blev s tæ rk t pikeret, da politikerne netop havde opfordret til a t optage lån i udenlandsk valuta, og selv havde h a n 300.000 Sch.Fr. som nu v a r blevet dy

rere.

Sam m e dag skrev h a n til den lokale H aderup og Omegns Landboforening og opfordrede den til a t få De D anske Landboforeninger til a t gå til regerin

gen. Det blev afvist, m en hos de m eni

ge landm æ nd i foreningen ulmede en alm indelig utilfredshed. I landbofore

ningens m øderæ kke om sundhed i svinebedrifterne gik m ange a f drøftel

serne på den om siggribende krise i erhvervet, hvor de lokale landm æ nd krævede et m ere rim eligt forhold m el

lem om kostninger og in d tæ g ter og at sta te n gjorde noget m ere a k tiv t.11 Da landboforeningen im idlertid ikke ville tage noget in itiativ valgte Ole

B aadsgaard i stedet a t fremføre sin k ritik på generalforsam lingen den 6.

oktober i Landsforeningen a f danske Svineproducenter (LadS). Producent

foreningen, som v a r stiftet i 1974 a f yngre landm æ nd m ed store svinebe

sæ tninger, vendte sig isæ r mod de etablerede landbrugsorganisationer og andelsvirksom heder. De første blev beskyldt for a t væ re for passive og de sidste for a t konsolidere sig på lan d m æ ndenes bekostning og for a t være for uvillige til a t prøve n y t.12

Ole B aadsgaard blev valgt ind i LadS’s bestyrelse efter a t have u d try k t sin m ening om krisen og de etablerede organisationers tackling a f den. P å sam m e møde inviterede h a n deltagerne til et protestm øde fire dage senere på Hagebro Kro ved Skive.13 Mødet den 10. oktober blev sta rte n på en ny protestbevægelse. Det sam lede 250 landm æ nd, p rim æ rt yngre, an i

m alske producenter fra Nord- og M idt

jylland.14 K ritikken på mødet var først og frem m est re tte t mod de etablerede organisationer og m ed m ange a f de sam m e krav som LadS allerede havde på sit program , f.eks. større efterbeta- ling fra andelsvirksom hederne, nej til at slagterierne skulle deltage i fersk

vareterm inalerne, nedsæ ttelse a f re n ten på foderstofgæld m.m.

B åndene til LadS understregedes ved a t halvdelen a f den selvvalgte leder

gruppe på seks m edlem m er også sad i Landsforeningens bestyrelse, bl.a.

(6)

dennes form and og kasserer. U dadtil blev forbindelserne til LadS u n d e r

spillet for ikke a t frem stå som talerør for k un svineproducenterne. D er blev derfor også senere fundet først en og senere to kvægproducenter til at træ de ind i ledergruppen, bl.a. form anden for Landsforeningen a f danske M æl

keproducenter. Det var vigtigt for den nye bevægelse at vise a t den var op

stå e t spontant og på tvæ rs a f brugs

størrelser og driftsgrene. Ud a f de syv i ledergruppen v a r de fem nyetablere

de anim alske producenter på Holste- bro-Viborg-egnen.

L andbrugets Fæ llesorganisation a f 1966, afløseren for LS, søgte i begyn

delsen a t få et sam arbejde m ed den nye protestbevæ gelse og om talte den positivt i sit blad Landbovirke. På trods a f en del sam m enfaldende syns

p u n k te r afviste den unge ledergrup

pe, efter a t have m odtaget gode råd fra æ ldre planteavlskonsulenter, at have noget sam arbejde med Fæ llesor

ganisationen, da det ville ødelægge alle m uligheder for indflydelse. So

cialt v ar der også store forskelle m el

lem de to grupper. Hvor den nye be

vægelse rep ræ senterede de unge og nyetablerede, v a r k ernen i L andbru

gets Fæ llesorganisation m ere den vel

etablerede storbondetype.15

Stormødet i Herning i november 1979 L andbrugs Reform 1980 - som pro

testbevæ gelsen kaldte sig m ed h en visning til a t reform er i landbruget

skulle gøre produktionen rentabel in den udgangen a f 1980 - arrangerede m indre end en m åned efter stiftelsen et storm øde i H erning, der sam lede 4.000 landm æ nd. D et v a r et ganske im ponerende tal i betragtning a f a t de etablerede organisationer, Landbofor

eningerne og H usm andsforeningerne, ikke ville åbne deres blade for LR 80.

Mødet blev derfor annonceret gennem lokale møder, LadS og andre lan d brugsblade. Ikke m indst dagspres

sens og fjernsynets fyldige om tale a f protestbevægelsen mobiliserede mange a f de utilfredse bønder. In itiativ g ru p pen v a r fuldt bevidst om m ediernes interesse for menige m edlem m er som gør oprør mod autoriteterne, og LR 80 opnåede derfor i det hele tag et stor pressedæ kning.

Ole B aadsgaard, der m ed sine tale g a ver var blevet den naturlige leder a f LR 80, selv om h an vedholdende hæ v

dede a t bevægelsen ingen leder hav

de, kræ vede øjeblikkelig hjæ lp fra sta te n til de yngre, produktive lan d m ænd. K ravet til de etablerede orga

nisationer v a r at de blev sam let i én stæ rk organisation og a t der kom di

rekte valg til de ledende poster.

I forhold til m ange a f tale rn e v a r initiativgruppen dog forholdsvis mo

derat. Den gik imod h ård e aktioner, og ville k un tru e m ed aktioner “der v a r erhvervet væ rdige”. En efterføl

gende afstem ning viste også a t kun halvdelen a f de frem m ødte kunne stem m e for aktioner.16

(7)

Landbrugsorganisationernes reaktion I de etablerede landbrugsorganisatio

ner kunne sym patien for den nye or

ganisation ligge på et lille sted, selv om LR 80 forsikrede at den ikke ville væ re en ny landbrugsorganisation, m en blot presse de gamle til a t blive m ere aktive. En henvendelse fra LR 80 om et møde blev således katego

risk afvist a f L andbrugsraadet, L and

boforeningerne og H usm andsforenin

gerne m ed henvisning til a t de ikke havde kom petence til a t forhandle m ed selvbestaltede organisationer.17 M est afvisende v a r H usm andsfore

ningerne m ed deres traditionelle m odstand mod aktioner.18 D esuden v ar det ikke i deres interesse a t Land

bo- og H usm andsforeningerne blev slu tte t sam m en. Det forhindrede dog ikke a t Ole B aadsgaard og andre fra ledergruppen havde flere m øder med form anden for H usm andsforeninger

ne, Chr. Sørensen.

Landboforeningernes form and, H ans O. Kjeldsen, m åtte officielt væ re lidt m ere imødekommende, da det overve

jende v a r han s m edlem m er der v a r i klemme. På m øder og generalforsam linger i lokale landboforeninger var der hos m ange m enige m edlem m er opbakning til LR 80’s krav om en m ere m ark a n t landbrugsholdning, og sam tidig lurede en stigende utilfreds

hed m ed landbrugstoppens indsats.

Men generelt v a r der ude i de lokale landboforeninger ikke støtte at finde til selve protestbevæ gelsen. H oldningen

v ar at de utilfredse kunne lade deres k ritik gå igennem de v ante k an a le r og gennem de etablerede organisatio

n e r søge a t opnå forbedringer. Det skal heller ikke underkendes a t en god del a f de etablerede landm æ nd fandt, a t m ange a f de yngre la n d m æ nd ikke v ar uforskyldte i deres økonomiske problem er, dels pga. de

res store investeringer uden a t have re t m eget selv på kistebunden og dels pga. et “relativ t højt privatforbrug”.19 O verraskende inviterede landbrugs

toppen i begyndelsen a f december 1979 LR 80 til et orienterende møde, sandsynligvis for a t danne sig et ind

tryk a f LR 80’s planer og potentialer, ligesom et møde kunne virke beroli

gende på de m ange kritiske røster blandt menige landm ænd. B aggrun

den var at den nytiltrådte socialdemo

k ratiske m indretalsregering foreslog en etårig ekstra grundskyld på 11 pro

mille, den såkaldte sæ rskat, for at ind

drage landbrugets del a f november-de

valueringen. I lyset a f krisen for den anim alske produktion og de samtidige forhandlinger med regeringen om støt

te til betræ ngte landm æ nd mødte sæ rskatten stor bitterhed i landbruget.

P å det orienterende møde mellem L andb ru g sraad ets præ sident, H ans O. Kjeldsen, og Torben Knudsen, m edlem a f in itiativgruppen og for

m and for LadS, kunne p a rte rn e nok blive enige om m ålet, en fjernelse a f sæ rskatforslaget, m en ikke om m id

lerne. LR 80 kræ vede tru sle r om pro

(8)

duktionsstop, m edens L andbrugets K risestab, der bestod a f lederne fra landbrugs- og andelsorganisationer

ne, i stedet ville a rran g ere dem on

stratio n er i byerne og opfordre til in vesteringsstop.

P å trods a f om fattende lobby-virk

som hed lykkedes det ikke at fjerne forslaget, k un a t få grundskyldsskat

ten sæ nket fra 11 til 7 promille. Forin

den havde landbrugstoppen som af

værgeforslag undfanget en idé om at adskille eksport- og hjem m em arkeds

priserne, hvor sidstnæ vnte kun m åtte stige i ta k t med lønninger og om kost

ninger. Da det ville ram m e de anim al

ske producenter hårdere end sæ rsk at

ten, blev landbrugsorganisationerne mødt a f forstæ rk et k ritik fra LR 80 som n u kræ vede kraftigere aktioner som deponering a f s æ rsk a tte n på spæ rrede konti.20

I løbet a f v in teren søgte LR 80 at styrke det organisatoriske arbejde.

Ledergruppen udpegede 40 talsm æ nd geografisk spredt ud over lan d et til at deltage i og selv arrangere møder. Det v a r m ed til a t aflaste in itia tiv g ru p pen, hvor alene B aadsgaard havde 32 m øder i ja n u a r 1980.21 D et lykkedes også for flere a t blive valgt ind i lan d boforeningsbestyrelser, bl.a. tre i B ram m ing-A strup Landboforening.

Den største sejr opnåede Ole B aads

g a a rd selv ved a t blive form and for H aderup og Omegns Landboforening, efter a t LR 80 havde fået flertallet i bestyrelsen.

I m arts 1980 arran g ered e LR 80 sit a n d et storm øde i H erning, denne gang med 5.000 deltagere. Mødet blev indkaldt for a t lægge try k på de sam tidige forhandlinger m ellem reg erin gen og landbruget om en gæ ldssane

ringsordning. Ledergruppen kræ vede igen m ere hån d faste aktioner, m en strateg ien v a r nu anderledes, idet a k tionerne skulle ledes a f de generelle organisationer. P å den baggrund ac

cepterede L andb ru g sraad ets p ræ si

d ent a t tale ved mødet, hvor h a n høstede sto rt bifald for et løfte om en m ere m a rk a n t erhvervspolitisk linje.

Hvor sk ytset ved novem ber-m ødet havde v æ re t re tte t mod isæ r Kjeld

sen, v a r det n u lan d brugsm inister Poul D alsager der stod for skud med krav om h an s afgang.22 Forbrødringen m ellem LR 80 og landbrugstoppen blev dog kortvarig. Ugen efter storm ø

det undsagde initiativgruppen Kjeld

sen ved a t kalde ham for d ilettantisk i forhandlingerne m ed regeringen.23

En ny interesseorganisation?

F ra april 1980 skiftede LR 80 k a ra k ter fra græsrodsorganisation til i højere grad a t blive en interesseorganisation.

Lederne havde hidtil understreget at LR 80 ikke ønskede at udvikle sig til en konkurrerende landbrugsorganisation, m en m ed dannelsen a f LR 80’s E r

hvervsråd den 10. april 1980 i Herning sprang m an ud i det med begge ben.

Erhvervsrådet skulle give LR 80 større indflydelse og arbejde m ere seriøst og effektivt end Landbrugsraadet angive

(9)

ligt gjorde, bl.a. ved at lave uvildige undersøgelser som store organisatio

n er ikke altid kunne komme med.24 D ette skulle bl.a. ske gennem a n s æ t

telse a f eksperter. Finansieringen søg

te ledelsen a t tilvejebringe ved a t om

danne LR 80 til en forening m ed et kontingent p å 300 kr. fra hver a f de forventede 5-6.000 m edlem m er.20 O r

g anisatorisk blev LR 80 derm ed en støtteforening for E rhvervsrådet, som skulle styres a f et 29 m and sto rt r e p ræ se n ta n tsk a b m ed 5 råd m æ n d i spidsen. For a t understrege forskellen til landbo- og husm andsforeningerne m åtte rådm æ ndene ikke have politi

ske tillidshverv.

P å et møde i ju n i 1980 blev den nye s tru k tu r konfirm eret, m en noget u d præ get dem okratisk valg var der ikke tale om. Der deltog kun 29 m and i mø

det, netop de 29 som på forhånd var udpeget a f ledergruppen. De fem råd m æ nd der skulle lede re p ræ se n ta n t

skabet var også på forhånd fundet.

Frem over ville m an dog gøre valgene m ere dem okratiske, så m edlem m erne på en generalforsam ling kunne vælge rep ræ se n tan tsk ab e t.26 D et er i øvrigt bem ærkelsesværdigt at LR 80 benytte

de sig a f sam m e indirekte valgmetode som de kritiserede de etablerede orga

nisationer for a t bruge.

LR 80’s landbrugspolitiske princippro

gram indeholdt også en dobbelthed.

P å den ene side liberalistisk m ed krav om den private ejendom srets og selv-

ejets ukræ nkelighed sam t fjernelse af al sk at på produktionsm idler og jord.

P å den anden side m ed et krav om kraftig subsidiering fra sta te n s side.

Således skulle moms på fødevarer af

skaffes, og staten skulle dække udgif

tern e til ansæ ttelse a f ledig arbejds

kraft. E n sikkerhedsfond skulle dække landm æ ndenes tab ved tørke og syg

dom sangreb, og indskuddene skulle væ re fradragsberettigede og desuden indregnes i salgspriserne. E n sæ rlig rolle spillede forslaget om alternative ejerformer, som andelsforskeren Bjarne Møgelhøj gik aktivt ind og prægede.27 Principprogram m et v a r i sig selv et ud try k for at LR 80 v a r ved a t æ ndre karakter. Hvor bevægelsen i udgangs

p u n k tet isæ r retted e k ritik k e n mod de etablerede landbrugsorganisatio

ner, havde alle krav i principprogram m et nu adresse mod p artiern e og s ta ten. Ifølge B aadsgaard fordi

“Politikerne er forholdsvis lette re at påvirke end landbrugsorganisationer

ne”.

D et lykkedes da også a t få et møde i sta n d i forsom m eren 1980, hvor lan d brugsordførere fra alle p a rtie r (minus V og VS) sam t økonomer deltog.28 LR 80’s am bition om at blive en selv

stæ ndig forhandlingspartner blev dog ikke accepteret a f L andbrugsm iniste

riet. Allerede i december 1979 forsøgte LR 80 i forbindelse m ed gæ ldssane

ringsloven at komme i forhandling

(10)

m ed L andbrugsm inisteriet, m en det næ gtede m ed henvisning til a t det ikke kunne anerkende bevægelsens rep ræ se n ta tiv ite t.29 R elationerne til m inisteriet, politikerne og lan d b ru gets organisationer blev ikke lette t af a t LR 80 og LR 80 sym patisørers a k tioner blev m ere rabiate. En aflederne u dtalte således at m an ville rette akti

oner mod sam fundets ledere og den landbrugspolitik de førte.

“Je g k an sige så m eget, a t Preben Møller H ansen kom m er til at ligne en tandløs gam m el kæ lling imod os, n å r vi går i gang”.30

I forbindelse m ed tv an gsauktioner gennem førte en ræ kke landm æ nd a k tioner som ledergruppen ikke havde sty r over.31 Men ellers nøjedes m an m ed m ere stilfæ rdige aktioner som kortvarig blokering a f to konsum m ejerier og “rentedødskørsel” med tra k to re r på hovedvejene.32

Den sympati LR 80 i begyndelsen havde opnået hos brede dele af befolkningen og i politiske kredse, begyndte derfor at sm uldre i efteråret 1980. Den radikale formand for Folketingets landbrugsud

valg, Ole Vig Jensen, udtalte således:

“Ole B aadsgaard fra LR 80 vender tingene på hovedet, n å r h a n siger at det v irk er som en provokation, n å r jeg advarer mod en udvikling i lan d bruget, hvor m an benytter sig a f tru s ler om produktionsstop og andre lig

nende m ilitante foranstaltninger. Det

er netop den m ere m ilitante holdning, som LR 80 s tå r for, som kan væ re en trussel mod den efterhånden udbredte forståelse for landbrugets problemer, som k an fornem mes i store dele a f be

folkningen. En forståelse, som i dag også er til stede hos et flertal i Folke

tingets L andbrugsudvalg”.33

LR 80’s udvikling fik også LadS-folke

ne til a t holde lav profil i LR 80, og ved LadS’s generalforsam ling i 1981 blev B aadsgaard ikke genvalgt til LadS’s bestyrelsen.34 Landsforeningen søgte på sam m e tid a t få en sta tu s som trovæ rdig aktør i forhold til slag

terisektoren og det etablerede organi

sationssystem , idet den efterhånden organiserede m ere end en fem tedel a f alle slagtede svin.

E t tredje storm øde i H erning i decem ber 1980 blev en stor skuffelse for LR 80 ledelsen. Mødet kom i stan d for at lægge pres på de sam tidige forhand

linger mellem landbruget og reg erin gen om overlevelsesordninger og skul

le diskutere nye aktioner. Men denne gang kom k u n ca. 1.500 landm æ nd, og m ed deres betræ n g te situation havde de ikke lyst til et leveringsstop.

M eget n a tu rlig t v a r det m ere tillok

kende for den enkelte a t indstille te r mins- og skattebetalingerne.

Den 18. december blev der efter meget lange forhandlinger opnået forlig med regeringen om forbedring a f gæ ldssa

nerings- og rentestøtteordningerne sam t en refinansiering a f den dyre

(11)

gæld.35 Forliget blev a f LR 80 beteg

n et som k la rt u tilstræ k k elig t. Men som tegn på a t bevægelsen v a r ved at tabe kam pgejsten, kom det ikke på tale a t lave aktioner. D et m åtte væ re op til den enkelte landm and eller grupper a f landm æ nd.36

Bag ved den dalende gejst lå et k lart ressourceproblem , både økonomisk og menneskeligt. Det lykkedes aldrig at få om skabt LR 80 til en forening m ed et sto rt m edlem sgrundlag. De forvente

de 5-6.000 m edlem m er blev højst til 1/3. Alle planer om eget s e k re ta ria t m åtte derfor opgives, og der v a r end ikke rå d til a t optrykke princippro

gram m et til det tredje stormøde.

De m anglende indbetalinger betød at folkene i ledergruppen og h e r isæ r Ole B aadsgaard selv m åtte finansiere alle udgifter i forbindelse med rejser og møder. Sam tidig m åtte h a n an sæ tte en bestyrer til a t klare opgaverne u n der h an s hyppige fravær, m en m odsat andre landbrugsledere blev h a n ikke kom penseret for fravæ ret.

M ange a f LR 80-folkene havde store økonomiske problem er på deres brug.

Ud a f ledergruppen på syv gik de fem på tvangsauktion m ed deres gårde i 1980 og i de følgende år. D ette satte n a tu rlig t nogle græ nser for bevægel

sens aktivitetsniveau.

Bevægelsen blev fra e fte rå ret 1980 præ get a f m ere interne uenighed om den frem tidige linje, og flere og flere

m istede troen på LR 80. Således be

sluttede en gruppe m æ lkeproducenter efter det sidste storm øde i H erning at etablere en m ælkeproducentforening i stil med LadS, som havde vist sig at kunne arbejde langt m ere m ålrettet.

I den nye forening, der blev stiftet den 6. ja n u a r 1981, v a r m ange a f be

styrelsesm edlem m erne aktive i LR 80. F orm and blev H enning N ielsen der også v a r form and for LR 80’s re p ræ se n ta n tsk a b .37

F ra slutningen a f 1980 havde LR 80 reelt udspillet sin rolle. Den fo rtsat

te dog stadig a t eksistere frem til slutningen a f 1983, hvor Ole Baads- gaard s egen tvangsauktion s a tte et endeligt stop for LR 80.

Bevægelsen nåede i sin korte levetid in

gen direkte politiske resultater, m en den øvede stor indirekte indflydelse. LR 80 tvang de etablerede organisationer til at indtage en mere aggressiv position i forhold til regeringen.38 Organisatio

nerne tog også andre m idler i brug, bl.a. traktordem onstration i december 1979 overalt i landet og foran Chri

stiansborg. Landbo- og Husmandsfore

ningerne udsendte desuden i maj 1980 en skrivelse til alle landm ænd, hvor de kunne afrive en blanket og medsende deres indbetaling af den særlige 7 pro

mille skat til Statsskattedirektoratet.

H erpå stod a t “Ovennævnte sæ rskat, som er indbetalt pr. giro, er betalt under protest sam t med forbehold og krav om tilbagebetaling, såfrem t sæ rskatten kendes EF-stridig.”39

(12)

D er e r nok heller ingen tvivl om at bevægelsen m ed dens store presse

dæ kning også v a r med til a t lægge et m eget sto rt pres på de politiske p a rti

er, ligesom fagbevægelsen efterhånden fik øjnene op for a t m ange arbejds

pladser kunne tru e s hvis lan d b ru g s

krisen ikke blev afbødet.40

LR 80 blev aldrig officielt nedlagt. I ledergruppen diskuterede m an det i e fte rå ret 1982, m en da den nye Schluter-regering netop v a r tiltrå d t, frygtede m an a t det kunne tages til politisk in d tæ g t for a t nu v a r lan d bruget reddet. LR 80 skulle derfor blot gå i hi og væ re p a ra t til dåd, n å r situationen igen kræ vede det.

Landbrugets situation 1992-93 Det blev im idlertid ikke til nogen gen

opstandelse for LR 80, da en ny krise v a r ved at væ lte m ange landm æ nd om kuld fra e fte rå ret 1992 og foråret 1993. E n m eget iøjnefaldende årsag v a r som m ertørken i 1992, som skulle vise sig a t væ re den væ rste i 100 år.

Den resulterede i a t høstudbyttet for korn og bælgsæd blev reduceret med

1/4.41 D et medfølgende tab på 4-5 mia.

kr. bragte m ange landm æ nd på fallit

tens rand, fordi en stor del i forvejen hvilede på et yderst spinkelt g ru n d lag. Den bombe der igennem to å rtie r havde tik k et under d ansk landbrug - den a lt for store gæld — v a r nem lig ikke blevet dem onteret, tvæ rtim od.

L andbrugskrisen i 1979-82 v a r med til at nedskrive en del a f gælden, m en i løbet a f 80’erne øgedes gæ ld sæ tn in gen m ark an t. Den ek strem t høje re a l

ren te på 8-10% i løbet 80’erne kom bi

n e re t m ed re la tiv t faldende la n d b ru g spriser gjorde k un m ange la n d m æ nd endnu m ere sårbare.

I en henvendelse den 27. ja n u a r 1993 til den n y tiltrå d te landbrugsm inister, Bjørn W esth, gjorde et enigt landbrug opm ærksom på a t allerede i 1991 v ar 8.400 landm æ nd tru e t og a f disse havde 5.800 udtøm t deres lånem ulig

heder. Kravet var derfor en omfattende gæ ldssanering gennem refinansiering a f den dyre realkreditgæ ld.42

E t ud try k for krisesituationen i lan d bruget h a r vi igen i tallene for kundgjorte tvangsauktioner (tabel 4).

Tabel 4. Antal kundgjorte tvangsauktioner over landbrugsejendomme 1990-93

1990 1991 1992 1993

1. kvartal 210 225 236 273

2. kvartal 189 207 212 319

3. kvartal 188 210 221 335

4. kvartal 211 235 292 295

Ia lt 798 877 961 1222

Kilde: Jordbrug 1993.

Rapport om jordbrugets erhvervsmæssige forhold, Landbrugsministeriet, 1994, s. 21.

(13)

Tallene viser en k lar stigning fra slu t

ningen a f 1992.43 M ålt i forhold til a n talle t a f landbrugsejendom m e h a r der fak tisk aldrig tidligere v æ re t en så høj tvangsauktionshyppighed, nemlig 1,75%.

Alligevel v a r der ikke tale om en ty

pisk, bredtvirkende landbrugskrise fra slutningen a f 1992. Svineprodu- centerne tjente store penge i ind

kom ståret 1992/93, og driftslederegen

skaberne viste sig i stigende grad at gøre sig gældende, således a t lan d m æ nd med nogenlunde e n sartet jord- tilliggende og produktion oplevede sto

re indkomstforskelle. H årdest ram t blev planteproducenterne, ligesom deltidsbedrifteme generelt satte mange penge til på a t drive landbrug.44 Tørkesom m eren kan k un ses som en del a f forklaringen på a t der i begyn

delsen a f 1993 rejste sig en såk ald t græsrodsbevægelse. Politiske b eslut

ninger v a r en m indst lige så m edvir

kende årsag. Den kom pensation for h østtabet, som landm æ ndene på et tidligt tid sp u n k t blev stillet i udsigt a f politikerne, blev en stor skuffelse.

Dels skulle m idlerne til ordningen t a ges fra landbrugets egne fonde, og dels v a r kravene for a t komme i be

tra g tn in g så stram m e a t k un et fåtal ville få glæde afhø sttab so rd n in g en .45 D ertil kom den sam tidige debat om landbrugets m iljøbelastning som re sulterede ikke k un i nye krav til h ån d terin g en a f husdyrgødningen,

m en også i krav om m ere kontrol og udfyldelse a f gødningsregnskaber og sædskifteplaner.

Endelig føjede der sig hertil en in te r

n ational dim ension. E n reform af E F ’s fælles landbrugspolitik v ar n e t

op vedtaget med d ansk landbrug som kraftig m odstander. Reform en m ed

førte et betydeligt b u rea u k ra ti og ek

s tra kontrol i forbindelse m ed b ra k læ gningsordninger og udbetaling a f h e k ta r støtte. M ange detaljer var ikke på plads og skabte usikkerhed, og usikkerheden blev forstæ rk et a f de sam tidige GATT-forhandlinger som uundgåeligt ville påføre E F ’s la n d m æ nd m ere konkurrence. U nder alle om stæ ndigheder ville konsekvensen a f både EF- og GATT-aftalen betyde en indtæ gtsnedgang for de danske bønder - a f m inisteriet og landbruget beregnet til 2,3 mia. kr.

R undt om kring i landet førte presset og fru strationen til flere aktioner. På Sjælland blev en dukke forestillende landbrugskom m issæ r Ray M acSharry bræ n d t, landm æ nd på Skive-egnen b ræ n d te gødningsplaner af, og fra Mors bredte en boykot a f gødnings

planerne sig.46

Landbrugets Græsrødder

Det v a r også en flok frustrerede bøn

der, som forfatteren U lla D ahlerup talte til på et møde på C entralhotellet i Løgum kloster i m idten a f ja n u a r 1993. H un v a r inviteret a f den lokale

(14)

landboforening til a t tale om an sv ar og a t turde tage ansvar.

H endes talegaver fik flere a f de over 200 tilhørere til sp o n tan t a t reagere og til a t kræve bedre forhold for lan d m æ ndene. Foredragsholderens re a k tion v a r straks: “Jam en , så lav dog oprør”. Det m ente landm æ ndene ikke nyttede noget, m en med eksem pler på hvordan h u n og andre gennem kvin

debevægelsen havde gjort oprør opfor

drede h un dem til at danne en gruppe sam m e aften og a t mødes næ ste for

m iddag på C entralhotellet.47

Thom as H ansen, Ø ster G am m elby ved B redebro, v a r en a f de unge landm æ nd der sp o n ta n t havde rejst sig. H an og 8-9 andre mødtes efter fo

re d ra g e t og dannede h e r L a n d b ru gets G ræ srødder. Ugen efter, den 21.

ja n u a r, havde de in d k ald t til møde i Løgum kloster, hvor n æ ste n 100 lan d m æ nd forsam ledes. F orinden havde in itia tiv g ru p p e n m ed Thom as H a n sen som talsm a n d sik re t sig m eget sto r m edieopm æ rksom hed gennem en henvendelse til M orgenavisen Jyl- lands-Posten.

Landbrugsorganisationens demonstration den 26. 2. 1993 foran Christiansborg havde også deltagel

se af Landbrugets Græsrødder, som imidlertid ikke måtte få taletid. Nederst til venstre ses Ulla Dahlerup, der med sin tale til sønderjyske landmænd en måned tidligere havde opildnet bønderne til at gøre oprør. (Claus Haagensen/Chili)

(15)

I betegnelsen L andbrugets G ræ srød

der lå a t det v a r m enige landm æ nd som følte sig presset ikke k un af sy

stem et, m en også a f deres egne orga

nisationer. De fleste følte a t de ikke fik opbakning hos toppen i landbruget og a t der ikke blev ly tte t til den al

mindelige landm and. Irritatio n en gik også på a t organisationerne ikke op

trå d te i større enighed, så regeringen kunne presses mere.

“D et er landm æ ndenes situation, der h a r s ta rte t d ette her. In teressen for vores initiativ er meget stor, og m asser a f landm æ nd siger til os: Det er godt, a t der endelig er nogen, der gør no

get... Vi laver ikke oprør, m en arbejder på en sam ling a f d ansk landbrug.

Toplederne sidder nok i for m ange be

styrelser og h a r for m eget a t se til.

N u ønsker vi, a t de tag er sig a f lan d brugets problem er”.48

Kravene blev udm øntet i ti punkter, der v ar re tte t mod såvel regering som landbrugets egne organisationer. De drejede sig bl.a. om afskaffelse a f jord

skatter, en bedre tørkehjælp, refinan

siering gennem grønne obligationer, fleksibel brak, m indre bureaukrati og bedre sam arbejde i landbrugstoppen.

Med undtagelse a f det sidste pu n k t lignede kravene til forveksling de krav som de etablerede organisatio

n e r allerede havde p ræ sen teret for re geringen. D et var ikke noget tilfælde, for landboforeningerne sørgede for at

“græ srødderne” fik en kopi a f deres

krav. I det hele taget tyder meget på at landbrugstoppen slet ikke v a r så ked a f den nye protestrørelse. Det v a r s å ledes organisationer og virksom heder inden for landbruget der finansierede en del a f de m ange foredrag som U lla D ahlerup nu kom til a t holde i la n d m andskredse. Blot det skete inden for kontrollerede former kunne de menige landm æ nds p ro tester væ re en god støtte i den opinionspåvirkning som v a r en del a f spillet i de lan g strak te forhandlinger m ed Bjørn W esth om gæ ldssanering m .m .49

Da forårsarbejdet kom, prioriterede landm æ ndene i den sønderjyske gruppe m ark arb ejd et frem for det ulønnede græ srodsarbejde. U væ sent

ligt v a r det heller ikke a t fam ilierne pressede på for a t deres “græ srødder”

skulle koncentrere sig om det næ re.

G ruppen havde v æ ret god til k o n tak t med pressen, m en følte sig også sn a rt spæ ndt for m ediernes vogn m ed deres forventninger om gennem aktioner at skabe historier. E n træ th e d herover fik også flere til a t træ k k e sig.50 Hermed gled initiativet over til Nord

jylland, hvor der havde dannet sig en lokal gruppe på omkring 40 landm ænd efter a t søndeijyderne havde væ ret oppe at fortælle. B landt disse var An

ders Stenild, der selv ejede en større gård ved Hvorupgård i Vendsyssel.

H an var i besiddelse a f organisatorisk talent og var bl.a. med til at få tre fran

ske bondeoprørere til et stort møde i Ålborg i slutningen a f m arts.51 På sam

(16)

me tid skabte disse opmærksomhed omkring sig i hele den vestlige verden med deres rabiate aktioner, der truede med a t blokere for a t F rankrig og der

med EF kunne tiltræ de en ny GATT-af- tale og kunne åbne for mere import af landbrugsprodukter fra Østeuropa.

Med en nøje iscenesæ ttelse a f pressen var mødet med til at give indtrykket af a t m ere voldelige aktioner var på vej i Danm ark. Også selv om Græsrødderne afviste de franske forslag om a t hælde kartofler og gylle på motorvejene,

bræ nde halm a f og gøre noget ved em- bedsm æ ndenes haver. In d try k k et for

stæ rkedes ved a t Landbrugets G ræ s

rødder kom i k o n tak t m ed et sa m ti

digt “oprør” blandt fiskerne, der tyde

ligvis også følte a t bæ geret v a r fyldt n å r det gjaldt em bedsm andskontrol og EF- reguleringer.

Det blev dog k un til enkelte aktioner, hvor den m est m ediedæ kkede blev placeringen a f store halm baller uden for en ræ kke politikeres bopæl. Men aktionen viste også a t det lan g t fra

Landbrugets Græsrødder skabte megen presseomtale ved en aktion den 25. 3. 1993 rundt om i lan

det, hvor en række politikere fik væltet en halmballe af foran deres bopæl. Her er det gået ud over landbrugsminister Bjørn Westh. (Foto: Torben Stroyer, Jyllands-Posten)

(17)

v a r alle landm æ nd der delte G ræ s

røddernes ønske om m ere synlige a k tioner. I Vestjylland kom andre lan d m æ nd og ljernede halm ballerne.52 Med in itiativet udgående fra Nordjyl

land blev L andbrugets G ræ srødder efterhånden påvirket a f m ere lokale problem stillinger og personforhold.

P å samm e tid førtes en indæ dt kam p i landbrugets top om kring det lan d m andsejede k re a tu rsla g te ri Dane- Beef. F orm and h e r v a r Niels Busk, som også v a r form and for landets største landboforening, Aalborg Amts Landboforening. Da h a n blev ljernet fra sin post i slagteriet a f landbrugs

toppen på Axelborg, bragte det hele det nordjyske landbrug i kog, som så det som et anslag mod de menige landm æ nds m and. I kritisk holdning til landbrugstoppen blev der herefter ikke den store forskel m ellem L and

brugets G ræsrødder og landboforenin

gen. E t andet udslag a f det nordjyske blev a t den nye landbrugsorganisation, E rhvervsjordbruget der v a r afløseren for Tolvm andsforeningerne, bakkede m eget op om G ræsrøddernes krav. Le

deren a f E rhvervsjordbruget v a r Steen Reventlow-Mourier, der ligesom Anders Stenild v ar proprietæ r i N ord

jylland. Som konservativ folketings

k an didat m åtte h a n som Stenild være k ritisk indstillet over for de Venstre- dom inerede landbrugsorganisationer.

Den 6. april indgik landbrugets orga

nisationer, m inus E rhvervsjordbru

get, et forlig m ed landbrugsm inister

Bjørn W esth om isæ r en gæ ldssane

ringsordning. A ftalen m edførte stæ rk k ritik fra L andbrugets G ræ srødder og blev betegnet som k la rt u tilstræ k k e lig.53 Men k ritikken blev ikke fulgt op a f aktioner. M edvirkende hertil v a r at alle fik tra v lt med a t så. Anders S te

nild blev nok i den følgende tid ofte kald t ud til foredrag og deltog i flere debatm øder m ed landbrugets ledere, m en nogen sam let protestbevæ gelse v a r der ikke m ere tale om fra forsom

m eren 1993. P å sam m e tid bedredes konjunkturerne også, og m ange lan d m æ nd fik m ulighed for i de følgende m åneder a t omlægge en del a f deres højtforrentede lån.

Landbrugets G ræ srødder er ikke offi

cielt blevet nedlagt. Ledelsen beståen

de a f folk fra Vendsyssel, Sønderjyl

land og Sjælland h a r i et k arto tek ca.

1.000 navne stående, som de k a n træ k k e på hvis aktioner skulle være påkræ vede. Men reelt h a r de bedrede u d sigter for d ansk landbrug fjernet oprørssaften fra Græsrødderne.

Fællestræk

Der k a n peges på m ange fæ llestræ k m ellem LR 80 og Landbrugets G ræ s

rødder. I begge tilfælde var in itiativ ta

gernes og sym patisørernes egne a k ti

viteter afgørende, og ikke som hos in teresseorganisationerne deres re p ræ se n ta tiv ite t og økonomiske resso u r

cer. Og netop afhæ ngigheden a f “op- rø rern es” ak tiv itetsn iv eau blev be

vægelsernes achilleshæl. Begge leder

(18)

grupper bestod a f aktive landm æ nd m ed arbejdskræ vende anim alske pro

duktioner. Da bevægelserne desuden opstod under svæ re tider for erhver

vet, m åtte det blive e k stra vanskeligt at afse tid til ulønnet græsrodsarbejde.

D ette gjaldt i højere grad for LR 80 end for L andbrugets G ræsrødder, da flere a f lederne fra førstnæ vnte v ar i økonomisk uføre. D ette gjaldt ikke i sæ rlig grad for G ræ srødderne, hvor lederen, A nders Stenild, også havde fordel a f a t have to a n satte i sin be

drift. D esuden lettedes g ræ sro d sar

bejdet i høj grad a f edb-teknologien.54 E t andet fæ llestræ k var a t m edierne spillede en uhyre vigtig rolle og virkede kom penserende for m anglen på sekre

ta ria tsb ista n d og indflydelse via den korporative kanal. I en ræ kke tilfælde spillede m edierne endda en selvstæ n

dig rolle ved næ rm est at provokere græ srødderne til fortsatte aktioner.

Græsrødderne blev herm ed fanget i et spind, hvor m edierne ud over a t være tjenere for bevægelsernes budskaber også blev herrer. For m edierne be

handlede ikke bevægelserne for deres skyld, men fordi det journalistisk set al

tid er en god historie, a t m anden på gulvet gør oprør mod det etablerede og a t der laves aktioner. Herved blev k ri

sebevægelserne tvunget ind i et rea k tionsmønster, hvor kun fortsatte aktio

ner v a r interessante, hvis de ville be

vare m ediernes bevågenhed.

E nd n u et fæ llestræ k v a r in itia tiv ta gernes m anglende politiske (og fore

ningsm æssige) erfaringer. Ole Baads- gaard skilte sig ud ved tidligere at have v æ re t viceborgm ester i Ege

desm inde i Grønland, ligesom det var a f stor betydning a t LR 80 kunne træ k k e på erfarne folk fra Landsfore

ningen a f danske Svineproducenter.

Men flertallet i LR 80’s ledelse v a r h elt uden organisatoriske erfaringer.

Det sam m e gjorde sig gældende med Landbrugets Græsrødder, hvor en en kelts placering som m enigt medlem af et kvæ gbrugsudvalg v a r det m este G ræ srødderne kunne drive det til a f politisk-fagligt arbejde.

D et synes i øvrigt a t væ re et y derli

gere k a ra k te ristik o n a t m ange a f g ræ srodslederne og deres sy m p a ti

sører politisk ikke stem te som ho

v e d p a rte n a f vedkom m ende sociale gruppe. D et e r v elk en d t a t d er i de sidste h u n d red e å r h a r v æ re t n æ re bånd m ellem p a rtie t V enstre og la n d boforeningerne og an d elso rg an isatio nerne. D et h a r således v ist sig re t van sk elig t for ikke-venstrefolk a t opnå topposter inden for landbruget. I og m ed a t græ srodsorganisationerne inden for lan d b ru g e t også opstod som en k ritik a f de etablerede organi

sationer, var det n aturligt a t m ange af græ srodslederne ikke følte sig hjem me i V enstre. Ole B a a d sg a ard blev således fo lk etin g sk an d id at for C en

tru m d e m o k rate rn e , og det sam m e blev form anden for LR 80-støttefore- ningen, H enning N ielsen, B ram ming. I det 29 m and store re p ræ se n ta n ts k a b v a r der også en større poli

(19)

tisk spredning end n o rm alt for la n d brugsledere, idet 5-6 bekendte sig til S ocialdem okratiet og SF og 3-4 m ed

lem m er til F re m sk rid tsp a rtie t.55 For Landbrugets G ræsrødder forelig

ger ingen oplysninger om politisk til

hørsforhold, ud over at Anders Stenild er konservativ og vurderer a t langt ho

vedparten a f sym patisørerne stem m er på et a f de tre borgerlige partier, VKZ.

Til sidst er der spørgsm ålet om de to krisebevægelsers visioner og opfattelse a f landbrugets sam fundsm æ ssige placering. Ser vi tilbage på LS i 1930’erne, havde den et k la rt restau- ra tiv t sigte: B ondestanden som u d try k for rygraden i det danske sam fund v a r tru e t på eksistensen. Derfor m åtte sta te n og de andre sam funds

g rupper træ d e hjæ lpende til for at genskabe det bæ rende elem ent i den nationale økonomi og kultur.

LR 80 og Landbrugets G ræsrødder kan ikke ses som udtryk for den samme agrariske Blut und Boden filosofi og derm ed som forsvarere a f det traditio

nelle bondebrug, hvad der ellers ikke ville være usandsynligt. Torben Bager ser således landbrugskrisen 1979-82 som et udtryk for en krise for bonde

bruget, idet fam ilielandbruget tenden

tielt erstattes a f enkeltm andsbrug og egentlige kapitalistiske landbrug i den ene ende og deltidsbrug i den anden.56 H verken LR 80 eller L andbrugets G ræ srødder slå r im idlertid til lyd for

det traditionelle fam ilielandbrug, og begge ser landbruget som en sektor blan d t an d re i sam fundet. For dem h andler det først og frem m est om at sikre isæ r yngre, anim alske produ

centers overlevelse. De fleste af lederne i de to bevægelser havde/har æ gtefæ l

ler der v a r udearbejdende. Idealet for disse landm æ nd v ar/er ikke en gen

skabelse a f det traditionelle bonde

brug, m en et ren ta b elt landbrug der k a n bæ re ansæ ttelse a f 1-2 m edhjæ l

pere, således a t fam ilien k a n leve et så alm indeligt lønm odtagerliv (= fri

w eekender og ferier) som muligt. K ra

vet for begge bevægelser v a r derm ed ikke en sæ rstilling for landbrug m en en ligestilling med andre erhverv.

D er k a n natu rlig v is også peges på en ræ k k e p u n k te r hvor de to bevæ gel

ser ad sk iller sig fra h in an d en . I og m ed a t k rise n i slu tn in g en a f 70’erne v a r m ere bredtvirkende end i begyn

delsen a f 90’ern e blev opbakningen til LR 80 og dens m ø d ea k tiv ite ter også noget stø rre end hos L an d b ru gets G ræ srødder. A m bitionsniveauet blev også højere og resulterede sn a rt i ønsket om a t blive en egentlig in te r

esseorganisation, hvad d er aldrig blev nogen in te n tio n hos lederne i L an d b ru g ets G ræ srødder. S id st

næ v n te blev heller ikke i sine h a n d linger så ra b ia t om end ordvalget m ed tru s le r om a k tio n e r lød id en tisk. I d et hele ta g e t v a r afsta n d en m ellem G ræ srødderne og de e ta b le rede org an isatio n er ikke så stor som tilfæ ld et v a r m ed LR 80.

(20)

En anden forskel var a t hvor LR 80-lederne prim æ rt v a r svineproducenter v a r L andbrugets G ræ srødder overve

jende m ælke- og kvægproducenter, som alle sad på gårde uden store øko

nomiske problemer. Og m odsat LR 80 m anglede Græsrødderne folk med lyst til vedholdende at lave røre og bruge ti

den på organisatorisk arbejde.

Græsrodsbevægelser?

Hos m ange betragtes LR 80 og L and

brugets G ræ srødder som typiske ek

sem pler på græ srodsorganisationer.

Og der er da heller ikke tvivl om at de i deres form indeholder en ræ kke k a ra k teristisk e træ k for den type be

vægelser: De opstod spontant, havde en løs organisatorisk stru k tu r, kunne ikke afgræ nse m edlem skredsen p ræ cist, og deres vigtigste ressource v ar m edlem m ernes aktivitet. K a ra k te ri

stisk nok havde de fleste a f in itiativ tag ern e også k un ringe trad itio n for politisk og faglig aktiv itet.37

Ser vi im idlertid på de to krisebevæ gelsers indhold, rejser det en diskus

sion om hvorvidt de k a n holde vand over for en videnskabelig diskussion af græsrodsbegrebet. Denne diskussion vil ikke blive tag et her, m en kun blive antydet. Spørgsm ålet er nem lig om græ srodsbegrebet udvandes, n å r det

også om fatter grupper som gør oprør mod deres erhvervsm æ ssige forhold og mod deres egne interesseorganisa

tioner? E r der så ikke snarere tale om oppositionsgrupper, på sam m e m åde som der inden for fagbevæ gelsen i slutningen a f 70’erne v a r et såk ald t form andsinitiativ m ed Preben Møller H ansen i spidsen vendt mod de social

dem okratisk dom inerede fagorganisa

tioner?

B etegnelsen “græ srodsbevæ gelse” er n o rm alt forbeholdt enkeltsagsbe

væ gelser bestående a f folk bosat i by

erne og med en k ritik re tte t mod for

hold uden for deres arbejdssituation.

Men m ed de to behandlede krisebe

væ gelser er genstandsfeltet g ræ s

ro d sak tiv iteter uden for byerne hos selvstændige, hvis hele sociale og bo

ligm æssige forhold er væ vet tæ t sam m en m ed deres arbejde og økonomi

ske forhold. H erm ed m å det også først og frem m est blive overordnede politisk-økonom iske faktorer som er u d løsende og med ak tiv iteter re tte t mod hele landet og ikke ku n en snæ ver lo

kalitet. Disse forskelle viser dels be

hovet for a t se på græ srodsbegrebet igen, og dels a t m an ikke u k ritisk skal betegne a lt hvad der opstår sp o n tan t nedefra som græ srodsbe

vægelse.

(21)

NOTER:

1. Flg. er blevet interviewet i løbet af august 1994: Radiotelegrafist Ole Baadsgaard, Lyngby, talsmand for LR 80 1979-83.

Gdr. Jørgen Laursen Vig, Rask Mølle.

Medlem afledergruppen 1979-80 samt i bestyrelsen for Landsforeningen af danske Svineproducenter.

Gdr. Henning Nielsen, Bramming. For

mand for LR 80’s repræsentantskab og for Landsforeningen af danske Mælkeprodu

center.

Agronom Mogens Nielsen, regnskabskon

sulent i Haderup og Omegns Landbofore

ning frem til 1983. Var stærkt involveret i ledergruppens arbejde.

Proprietær Anders Stenild, Vroue, tals

mand for Landbrugets Græsrødder.

Gdr. Jens Lykou Petersen, Løgumkloster.

En af de sønderjyske initiativtagere.

Tak til Jørgen Laursen Vig, Henning Niel

sen og Anders Stenild for deres udlån af diverse materiale vedr. de to krisebe

vægelser.

2. Betænkning 941/1981 fra Udvalget ved

rørende landbrugets finansierings- og skatteforhold m.m., s. 33.

3. Betænkning nr. 79511977, “En fremtidig landbrugspolitik”.

4. Bet. 94111981, s. 54.

5. Johan Kjølhede Overgaard: Landbrugs

organisationernes styrke og indflydelse i samspillet med regeringen, specielt som det er kommet til udtryk under de seneste års landbrugskrise, upubliceret speciale, Institut for Statskundskab, Aarhus Universitet, 1982, s. 81.

6. Esben Vilshammer: Struktur og bevægel

se i dansk landbrug. En analyse a f den

økonomisk-sociale baggrund for land

brugsbevægelsen LR 80, upubliceret kan

didatafhandling, Sociologisk Institut, 1988, s. 106.

7. Tvangsauktionsfrekvensen var 1,0 % un

der sit højeste i 1930’erne (2.029 ud af 205.000 ejendomme), medens den i 1981 nåede op på 1,4%. Karsten Kyed og Carl Thomsen: “Landbruget i 1981”, Tidsskrift for Landøkonomi, 1982:1/2, s. 27.

8. Jens Grøn, Torben Bager og Villy Søgaard:

Udviklingen i ældre landbrugeres økono

miske forhold, Esbjerg, 1984.

9. Jordbrugsøkonomisk Institut konkluderer i en undersøgelse over Indkomstforskelle i landbruget - udvikling og årsager, Med

delelse nr. 31, 1980, at “Hovedparten af forklaringen ligger i et generelt lavt effek

tivitetsniveau i de laveste indkomstgrup

per” (s. 32).

10 Torben Bager: Tvangsauktionerne i land

b ru g e t-e t bondeslutspil?, Esbjerg, 1983, s. 40.

11. Carsten Jensen: En analyse a f protestbe

vægelsen - Landbrugs Reform 1980 - med henblik på en forståelse a f de økonom iske, politiske og organisatoriske problemer landbrugssektoren oplevede i slutningen a f 1970’erne, upubliceret speciale, Insti

tut for Statskundskab, Aarhus Universi

tet, 1982, s. 40. Dette speciale har sin sto

re værdi ved at Carsten Jensen her gen

nemførte et interview med LR 80’s leder Ole Baadsgaard den 5.12. 1980, altså samtidig med begivenhederne.

12. Flemming Just: “Producentforeninger i dansk landbrug”, Tidsskrift for Landøko

nomi, 1991:4.

(22)

13. På forhånd havde Ole Baadsgaard disku

teret denne mulighed med en anden yngre landmand fra Haderup, og under general

forsamlingen ringede Baadsgaard og fik ham til at reservere kroen. Interview med Ole Baadsgaard den 10.8.1994.

14. Carsten Jensen, 1982, s. 41, med henvis

ning til Skive Folkeblad 11.10.1979. Inter

view med Jørgen Laursen Vig.

15. Carsten Jensen, 1982, s. 88. Interview med Mogens Nielsen og Ole Baadsgaard.

Tilsyneladende var det kun dagbladet Børsen der kunne se en sammenhæng mellem LR 80 og LS. I en skarp leder den 5. november 1979 hedder det: “...LR 80’s lighed med LS fra 1930’erne går imidler

tid på den militante kurs, initiativtagerne lægger op til og med den foragt for de etablerede landboorganisationers særde

les dygtige og effektive pressionsarbejde, de udtrykker. Der er noget skræmmende ved den ekstreme og udenomsparlamenta

riske ånd i dele af landbruget, der her blotlægges”. Skarpheden blev ikke mindre af at lederen var skrevet af Johannes Bøggild, der tidligere havde været chefre

daktør på Landsbladet, Landboforeninger

nes ugeblad. Se Jyllandsposten 11.11.

1979.

16. Carsten Jensen, 1982, s. 44.

17. Hyologisk Tidsskrift, 1979, nr. 11.

18. Se formanden, Christen Sørensens, afvis

ning i Landbrugsmagasinet, 1979, nr. 45.

19. Jordbrugsøkonomisk Institut: Meddelelse nr. 31, s. 36.

20. Jyllandsposten, 29.12. 1979 og 9.1. 1980.

22. Jyllandsposten 13.3. 1980.

23. Jyllandsposten, 18.4. 1980.

24. Jyllandsposten, 11.4. 1980. Erhvervsrådet

blev oprettet med Arbejderbevægelsens Erhvervsråd som forbillede. En bror til en af LR 80 lederne var direktør i AER og arrangerede et besøg her for LR 80.

Interview med Ole Baadsgaard.

26. Effektivt Landbrug, 1980, nr. 14.

27. Effektivt Landbrug, 1980, nr. 16;

interview med Henning Nielsen.

28. Interview med Ole Baadsgaard.

29. Carsten Jensen, 1982, s. 55. Ministeriets afvisning forhindrede dog ikke at Ole Baadsgaard havde flere uformelle møder med landbrugsminister Bjørn Westh (interview med Mogens Nielsen).

30. Vejle Am ts Folkeblad, 14.7. 1980.

31. Interviews med Jørgen Laursen Vig, Henning Nielsen og Mogens Nielsen.

32. Vestkysten, 16.7.1980; Politiken, 1.11.

1980.

33. Vestkysten, 29.7. 1980.

34. Medlemsorientering, nr. 30, nov. 1981.

35. Beretning, De danske Landboforeninger, 1980-81, s. 42.

37. Mælkeproducenten, 1981, nr. 1; interview med Henning Nielsen.

39. Særudgave af Landsbladet, 7.5. 1980.

40. Aktuelt, 20.7. 1980.

41. Landøkonomisk Oversigt, 1993, s. 43-50.

42. Beretning, 1993, De Danske Landbofore

ninger, s. 42f.

43. Når tørken kunne afspejles så hurtigt i tvangsauktionstallene skyldtes det en strammere praksis, og at realkredit- og pengeinstitutterne førte en mere restrik

tiv udlånspolitik.

44. Statens Jordbrugsøkonomiske Institut:

Heltidslandbrugets økonomi 1992/93