Kopi fra DBC Webarkiv
Kopi af:
Rollemodel? Det var dog en forfærdelig tanke
Dette materiale er lagret i henhold til aftale mellem DBC og udgiveren.
www.dbc.dk
e-mail: dbc@dbc.dk
N R . 3 · A P R I L 2 0 1 4 U D G I V E T A F A D V O K A T S A M F U N D E T
Christian Dahlager mener, at mange borgere har ret. Men de får aldrig ret ved domstolene.
JURASTUDIET TIL NY EKSAMEN. ADVOKATEN SER PÅ KVALITETEN AF DEN KLASSISKE JURAUDDANNELSE.
BORGER
MOD STAT
I N D H O L D
2 ADVOKATEN 03/14
LEDER KORT NYT
TEMA: DEN STORE MOD DEN LILLE
Advokater og professorer belyser de særlige pro- blemstillinger, der er i spil, når den store har en sag mod den lille.
JURAUDDANNELSEN TIL NY EKSAMEN Er det gået ud over kvaliteten af den klassiske jurauddannelse, at den har gennemgået store forandringer de senere år, og vil det hele nu blive ændret igen med regeringens nye fremdriftsreform?
ADVOKAT IND I SJÆLEN: Rollemodel? Det var dog en forfærdelig tanke!
Interview med Per Magid CHRISTIANSBORGKLUMMEN Tom Behnke (K)
Fagligt
EUROPÆISK RETSPOLITIK:
Kommissionen, statsstøttereglerne og den finan- sielle krise.
NORDISK JURISTMØDE:
Interessekonflikter, varetægtsfængsling og corporate social responsibility er på programmet i dagene 21.-22. august 2014.
EVALUERING AF ANKLAGERNES RETSARBEJDE:
Dommernes evaluering af anklagernes arbejde kan også give anledning til bekymring.
TVANGSAUKTION: BLODPENGE
“Vi deler i porten.” Er det en pragmatisk løsning, der tjener til alles bedste og et reelt middel til hurtigst muligt at komme videre i forbindelse med et konkursdekret?
GRØNLAND: NY FUNKTIONÆRLOV I GRØNLAND Grønland fik 1. januar 2014 sin første funktionær- lov. Den har et bredere funktionærbegreb end det, der kendes fra lovgivningen i Danmark og på Færøerne.
NYE BØGER
NYT JOB: Henrik Palmkvist NYT OM NAVNE
5 6 8
20
22
26
28
31
32
33
38
42 44 45
8
22
ADVOKATEN 03/14 3
iPhone
Debitor registret Debitor registret
Sikker mail og digital postkasse
Det behøver ikke at være kryptisk, selvom det er krypteret.
Kryptering og sikker mail er blevet centrale emner i dagens digitale Danmark. Lad Unik Advosys hjælpe dig med at håndtere øget sikkerhed på mailkommunikationen – let og enkelt.
Kontakt Unik Advosys på 7642 1100, hvis du vil høre mere om vores Advokat løsning og hvordan den let håndterer sikker mail samt digital post.
Digital Digital post
post
UNIK SYSTEM DESIGN · 7642 1100 · VEJLE · KØBENHAVN · UNIK.DK · UNIK@UNIK.DK
OPENING.DK . 14302
14302_App ann advosys4_iPad_215x280.indd 1 06/01/14 13.39
4 ADVOKATEN 03/14
K O L O F O N
ADVOKATEN 93. ÅRGANG
DIREKTE KOMMUNIKATIONSORGAN for ca. 6.600 advokater og advokatfuldmægtige.
Bladet tilgår endvidere retsudvalget, domstolene, anklagemyndigheden, centraladministrationen og en række abonnenter fra det private erhvervsliv.
UDGIVER/REDAKTION: ADVOKATRÅDET Kronprinsessegade 28 · 1306 København K
Telefon 33 96 97 98 · Fax 33 36 97 50 samfund@advokatsamfundet.dk · www.advokatsamfundet.dk
Advokaten er tilmeldt Dansk Oplagskontrol
Artikler bragt i Advokaten bliver som hovedregel offentliggjort på Advokatsamfundets hjemmeside.
Signerede artikler dækker ikke nødvendigvis redaktionens opfattelse. Redaktionen hæfter ikke for artikelmanuskripter, som er blevet tilsendt uopfordret.
For enkelte illustrationer i dette blad har det været umuligt at finde frem til eller komme i kontakt med den retmæssige indehaver af ophavsrettighederne. Såfremt redaktionen på denne måde måtte have krænket ophavsretten, er dette sket ufrivilligt og utilsigtet. Retmæssige krav i denne forbindelse vil selvfølgelig blive honoreret, som havde vi indhentet tilladelsen i forvejen.
MEDLEM AF DANSK FAGPRESSE ISSN 0107-5616 ISSN 1901-4546 (online) Christoffer Badse,
Institut for Menneskerettigheder Anja Cordes, advokat Ole Dybdahl, landsdommer, Østre Landsret Thomas Elholm, professor, Syddansk Universitet Carsten Fode, advokat
Anne Birgitte Gammeljord, advokat
Arne Gram, vicepolitidirektør Svend Bjerg Hansen, landsdommer, Vestre Landsret Rass Holdgaard, advokat Peter Pagh, professor, dr.jur., Københavns Universitet
Karsten Havkrog Pedersen, advokat
Birgitte Holmberg Pedersen, retspræsident, Helsingør Lars Lindencrone Petersen, advokat
Anne Pindborg, advokat Jens Røn, statsadvokat Henrik Stagetorn, advokat
Ansvarshavende redaktør: Torben Jensen, tje@advokatsamfundet.dk Redaktør: Hanne Hauerslev, hha@advokatsamfundet.dk Redaktionel sekretær: Vibeke Sejer Mølbæk, vsm@advokatsamfundet.dk
ANNONCER:
FrontMedia Høgevej 5D 3400 Hillerød Telefon 48 22 44 50 Zandra Pihl
advokaten@frontmedia.dk www.frontmedia.dk
LAYOUT:
Adman Kommunikation Vesterbrogade 15 1620 København V Telefon 33 77 42 00 info@ad-man.dk www.ad-man.dk
TRYK:
Jørn Thomsen / Elbo AS Essen 22
6000 Kolding Telefon 76 37 60 00 jto@jto.dk REDAKTIONSPANEL:
An�ka vurderer, køber og totalrydder ALLE slags dødsboer.
Gra�s og uforpligtende �lbud gives fra dag �l dag.
Rydning kan foretages inden for få dage.
Pænere hjem købes �l høje priser.
Hjem uden værdier ryddes mod betaling.
Beliggende på Frederiksberg og Gilleleje, men kører på hele Sjælland.
15 års erfaring med dødsboer.
Kontakt Antika, ring 3888 9663, www.antika.dk, antika@antika.dk
An��a - Professionel tømning af dødsboer.
CVR-NR 26949904
DØDSBOER KØBES/RYDDES
Det Danske Advokatsamfunds formål er efter vedtægten
• at værne om advokaters uafhængighed og integritet,
• at påse og håndhæve opfyldelsen af de pligter, der påhviler advokater,
• at sikre advokaters faglige kompetence, og
• at virke til gavn for det danske retssamfund.
Advokatrådet er det organ, som fastlægger de overordnede linjer og træffer de overordnede beslutninger for Advokatsamfundet. Det gælder opgaverne om at sikre advokaternes integritet og uafhængighed, sikre advokaternes faglige kompetencer, håndhæve de krav, som advokaterne er underlagt, og at arbejde for at gavne retssikkerheden i samfundet.
Advokatnævnet behandler klager over advokaters salærer og adfærd. Alle advokater i Danmark er en del af Advokatsamfundet. Advokatnævnet er et lovbestemt og uafhængigt klagenævn, oprettet af Advokatsamfundet efter reglerne i retsplejelovens § 144, stk. 1. Advokatnævnet er omfattet af offentlighedsloven og forvaltningsloven. Nævnets medlemmer er undergivet lovgivningens regler om tavshedspligt.
A/S Søborg Møbelfabrik, Gladsaxevej 400, 2860 Søborg Telefon 39 69 42 22, www.soeborg-moebler.dk Åbningstider: mandag-torsdag 8.30-16.30, fredag 8.30-15
Klassikere og Antikviteter genskabes Bevaringsværdige møbler istandsættes og
ompolstres efter forudgående aftale.
ADVOKATEN 03/14 5
NÅR ADVOKATSAMFUNDET konstant har fokus på at styrke borgernes retsstilling – ikke mindst over for sta- ten – er det udtryk for ønsket om at underbygge noget helt centralt i den demokratiske retsstat: At alle er lige for loven og derfor i udgangspunktet skal have samme muligheder for på et ordentligt grundlag og inden for rimelig tid at få deres retskrav prøvet ved uafhængige domstole.
Temaet i dette nummer af Advokaten er “den store mod den lille”. Jeg er sikker på, at I ofte møder den problem- stilling i praksis.
Muligheden for rådgivning er meget væsentlig for borgernes oplevelse af retssikkerhed og fair play. Der- for er et af Advokatsamfundets kerneområder at sikre, at borgerne har mulighed for at gå til en advokat. Det gælder lige fra den mundtlige førstehåndsrådgivning i advokatvagterne til den organiserede offentlige retshjælp og retshjælpsforsikringsordningen. Vi har den grundlæg- gende tilgang, at enhver borger har krav på at kunne få sin retsstilling ordentligt belyst.
I et samfund så kompliceret som vores er det klart, at første stop i den afklaringsproces typisk vil være den myndighed, der har borgerens sag og står for den regu- lering – det indgreb – som borgeren er usikker på, ikke forstår eller opfatter som direkte urimeligt.
Jeg er overbevist om, at én af de vigtigste opgaver for at modvirke polarisering mellem stat og borger er at styrke borgernes adgang til uvildig rådgivning. Det er langt fra alle borgere, der har ret i deres klager. Men hvad hjælper det på retsfølelsen, hvis man ikke har tillid til den myndighed, der giver et afslag, man ikke forstår?
Her spiller advokaten en vigtig rolle. Selv den borger, der ikke har ret, kan bevare troen på retssamfundet, når han får mulighed for at sidde over for en advokat, der tager sig tid til at forklare, hvordan tingene hænger
sammen. Og derved vil samfundet både kunne spare ressourcer og gå styrket fra mødet med borgeren.
Vi oplever i dag en stigende mistillid over for en række myndigheder – ingen nævnt, ingen glemt – som omvendt erklærer, at deres hovedopgave er at genvinde denne tabte tillid. Må jeg foreslå, at man i den sammenhæng ofrer ekstra energi på at sikre, at klageadgangen og vilkårene for borgernes adgang til forståelse af deres ret gøres mere brugervenlig og tilgængelig? Det store skridt på vejen er efter min bedste overbevisning, at borgeren får en behandling, som lever op til rimelige forventninger i en retsstat, hvor retsstilling og indgreb ofte er komplekse og uforståelige for borgerne i almindelighed. Dette gælder såvel selve adgangen til uvildig rådgivning som en rimelig godtgørelse af omkostningerne ved at opnå den. Da ikke mindst, hvis disse indgreb viser sig helt eller delvist ikke at kunne holde vand.
L E D E R
GIV BORGERNE EN FØLELSE AF FAIR PLAY
A F S Ø R E N J E N S T R U P ,
F O R M A N D F O R A D V O K A T R Å D E T
FOTO: MORTEN HOLTUM
K O R T N Y T
6 ADVOKATEN 03/14
Sæt allerede nu kryds i kalenderen, hvis du er blevet advokat i perioden 1. april 2013 til 30. juni 2014. Advokatrådet inviterer til Årsfest for nye advokater 19. september 2014.
ÅRSFEST 2014
Guide til
retssagsprøven
AFSKEDSRECEPTION I ADVOKATNÆVNET
Jytte Mellergaard Løfgren går efter 42 år i Advokatsamfundet på pension efter at have rundet de 62 år. Jytte har haft næsten hele sit arbejdsliv i Advokatsamfundet, hvor hun startede som 19-årig. På det tidspunkt var Børge Koch formand og Poul Østergaard generalsekretær. Siden har hun arbejdet under fire generalsekretærer og endnu flere rådsformænd.
Jyttes otium kommer blandt andet til at gå med – endnu flere – rejser til udlandet. Den første er allerede bestilt og i påsken går turen til Sydeuropa.
Der afholdes reception 10. april klokken 14.00 i Kronprinsessegade 28.
FAAF har udgivet to unikke værktøjer, som skal understøtte fuldmægtige i at bestå retssagsprøven. Værktøjerne består i et skriftligt hæfte, som guider fuldmægtigen igennem hele processen forud for, under og efter hovedforhandlingen. Desuden kan man gennem 51 videoklip møde en række af branchens eksperter, som alle med udgangspunkt i egne erfaringer giver svar på klassiske spørgsmål samt bibringer råd til, hvordan advokatfuldmægtigen bedst muligt håndterer retssagsprocessen og de dilemmaer, som kan opstå undervejs. Værktøjerne er udviklet i samarbejde med Dreyers Fond.
Se mere på advokatsamfundet.dk/Uddannelse
ELEKTRONISK FAKTURERING
Advokatsamfundet har netop udsendt fakturaer for bidrag med posten.
For øjeblikket undersøges mulighederne for at fakturere elektro- nisk. Det vil give en besparelse på udgifter til både administration og porto, ligesom det vil være lettere for modtageren at undgå de manuelle rutiner omkring en papirfaktura.
Advokatsamfundet arbejder for, at så mange funktioner som muligt bliver elektroniske, i takt med at efterspørgslen efter digital kommunikation bliver større.
RETTELSE I januarnummeret af Ad
vokaten blev der ved en fejl bragt en forkert version af interviewet med jurist Tina Dhanda Kalsi fra Forbruger- rådet Tænk. Artiklen “Forbrugernes stemme i Advokatnævnet” indeholdt derfor fejl i faktuelle oplysninger og citater. Læs den korrekte artikel på advokatsamfundet.dk/publikationer.
FOTO: CHRISTOFFER REGILD
ADVOKATEN 03/14 7
Bundsolid Professionel
Personlig
Lån & Spar Bank A/S, Højbro Plads 9-11, 1200 København K, Cvr.nr. 13 53 85 30
Du er en af de bedste i dit fag.
Vi er rigtig gode i vores.
Hvis din nuværende bank kun klarer det praktiske i forhold til dit engagement, men ikke er en aktiv medspiller, så er det på tide at skifte bank.
Lån & Spar Erhverv er specialiseret i netop din branche. Vi har kort vej fra beslutning til handling, individuelle, fleksible løsninger og selvfølgelig renter og vilkår, der er blandt markedets bedste.
Vil du investere og udvikle? Eller ønsker du at konsolidere din forretning endnu bedre? Uanset om du allerede er etableret advokat, eller er på vej ind i et partnerskab og har behov for finansiering, så er der god grund til at tale med os.
Vil du høre mere, så ring til os på 3378 2388 og aftal et møde.
Du kan også læse mere om Lån & Spar Erhverv på www.lsb.dk
I D IT
ER HVERV SP ECIALISE RE T
Læs m ere på
LSB.D K
8 ADVOKATEN 03/14
B O R G E R V S S T A T
ADVOKATEN 03/14 9
Skal staten være mere tilbageholdende i brugen af juridiske værktøjer i en sag mod borgeren? Bør der være ankebegrænsning, hvis borgeren vinder en sag mod staten?
Og hvad betyder den skævhed i økonomiske ressourcer, som der er mellem borge- ren og modparten, der har adgang til statskassen? Advokaten har talt med advokater og professorer om de særlige problemstillinger, der er i spil, når den store har en sag mod den lille.
T E M A E T E R S K R E V E T A F H A N N E H A U E R S L E V F O T O : J E P P E C A R L S E N
DEN STORE
MOD DEN LILLE
vert år anmelder danskerne mere end 40.000 sager ved Ar- bejdsskadestyrelsen og næsten 10.000 sager til Patientfor- sikringen. Hertil kom- mer alle de afgørelser på det sociale område, der dagligt bliver truffet ude i kommunerne.
-Det er rigtig mange sager og ofte er der
rigtig meget på spil for borgeren. Derfor er det vigtigt, at der er en tillid i samfundet til, at myndighedernes afgørelser er korrekte, for selvom du måske har råd til at betale for at gå videre til domstolene for at prøve den afgørelse, der er truffet, har du måske ikke de menneskelige ressourcer, det vil kræve.
Det mener advokat Karsten Høj, der igen- nem hele sit arbejdsliv har haft fokus på det erstatningsretlige og sociale område –
det gælder især sager om førtidspension, revalidering og andre spørgsmål inden for handicapområdet. Igennem tiden er det ble- vet til mange hundrede retssager og cirka 25 af sagerne er nået til Højesteret.
- Jeg oplever, at tilliden til myndigheder- nes afgørelser bliver mindre. Måske skyldes det, at myndighederne skærer ned og går på kompromis med kvaliteten. Min erfa- ring er, at flere ønsker deres sag prøvet ved
HVIS JEG HAR EN SAG FOR EN ALVORLIGT
SYG KLIENT, GØR JEG ALT FOR AT FÅ SAGEN
HURTIGT IGENNEM
Der er meget på spil for de mennesker, der vælger at anlægge en sag mod en myndighed. Og de er i forvejen ofte alvorligt syge, kørt psykisk i bund og føler en kæmpe afmagt. Det stiller krav til både myndigheden og advokaten, der får sagen, mener Karsten Høj, der igennem sit arbejdsliv har haft flere hundrede sager for borgere mod staten.
H
10 ADVOKATEN 03/14
B O R G E R V S S T A T
“
ADVOKATEN 03/14 11
KARSTEN HØJ Advokat, medejer af Elmer & Partnere, der er et specialistfirma inden for områ- derne ansættelses- og erstatningsret.
Firmaet repræsenterer udelukkende enten lønmodtageren eller den tilskadekomne.
Elmer & Partnere er førende på disse to retsområder og møder årligt 10-15 gange i Højesteret. Karsten Høj er stærkt engageret i både det fagpolitiske gennem deltagelse i flere lovforberedende udvalg, som formand for fagudvalg og i det branchepolitiske som medlem af Danske Advokaters repræsen- tantskab. Herigennem arbejder han for bedre vilkår for borgernes muligheder for at føre sager blandt andet mod myndigheder gennem forbedret retshjælpsforsikring og fri proces.
12 ADVOKATEN 03/14
B O R G E R V S S T A T
domstolene. Borgeren forstår ikke altid den administrative afgørelse, og derfor mister man nemt troen på, at den er korrekt. Da det er en meget stor mundfuld at få sin sag for domstolene, kunne samfundet gøre bor- gerne en stor tjeneste ved at øge kvaliteten af deres afgørelser, siger han.
ALLEREDE KÆMPET I FLERE ÅR
En anden grund til at sikre kvaliteten i myn- dighedernes afgørelser er, at de er svære at ændre ved domstolene.
- Når du kommer med eksempelvis en arbejdsskadesag, som er afgjort af en myn- dighed og stadfæstet af en anden, så vil der i domstolssystemet være en forudfattet mening om, at afgørelsen er korrekt. Det er udgangspunktet. Og derfor skal der en helt særlig indsats til fra borgerens og advoka- tens side for at ændre afgørelsen. Vi taler altså om mennesker i en vanskelig situation, der skal levere en krævende personlig ind- sats, selvom chancen for at få noget ud af det ikke er så stor. Måske har de allerede kæm- pet i flere år med deres sag, som kan være sendt frem og tilbage mellem for eksempel Arbejdsskadestyrelsen og Ankestyrelsen, og
pludselig er der gået ti år, fra ulykken skete, til du står for at skulle sende sagen i ret- ten, siger Karsten Høj, der indimellem står i en situation, hvor han råder klienten til at droppe en retssag.
- Sagen kan have fanget dig i et limbo for en periode, og min opgave bliver nogle gange at sige stop, hvis udsigten til medhold bliver for lille i forhold til den indsats, sagen vil kræve.
At det kan kræve nærmest umenne- skelige ressourcer at køre en sag mod en myndighed, har Karsten Høj set mange ek- sempler på. Men især en enkelt sag har sat sine spor i hukommelsen.
- Kvinden var under 30, havde fået un- dersøgt en knude i brystet og kom ved en
alvorlig fejl fem måneder for sent i behand- ling. Da hun endelig kom i behandling, var hendes femårsoverlevelse faldet fra 85 til 15 procent. Da jeg får sagen, skyldes det, at hun føler sig voldsomt stødt over, at Patient- forsikringen reducerer hendes erstatning med en tredjedel på grund af, at hendes overlevelsesmuligheder er begrænsede. De skriver direkte, at hun vil dø i løbet af ‘kort tid’. Det er en kafkask situation, for det er jo netop den lægelige fejl, der har bragt hende i den situation.
- Min klient oplever det som voldsomt krænkende. Hun kæmper en brav kamp for at holde sig i live, har det faktisk rigtig godt på det tidpunkt, hvor jeg kommer ind i billedet og skal rådgive om anke til Patient- skadeankenævnet som øverste myndighed, siger Karsten Høj.
I KAN MISTE RETTEN TIL ERSTATNING
Her kommer han ind i de første overvejelser, hvor balancen mellem borgeren og myndig- heden bliver sat på spidsen.
- Min rådgivning går også på at fortælle kvinden og hendes mand, at anken kan be- tyde, at kvinden risikerer at miste retten til erstatningen. Det er i det her tilfælde rigtig mange penge, der er på spil.
Parret vælger på trods af risikoen at anke, og Kar- sten Højs næste udfordring bliver at presse sagen igen- nem en hastebehandling.
- Det kan være en særlig udfordring, når du har en sag for en alvor- ligt syg klient, der risikerer at dø inden for kort tid. Derfor gør jeg alt, hvad jeg kan, for at få sagen hurtigt igennem. Det lykkedes nogenlunde, men Patientskadeankenævnet når frem til det samme resultat, og vi starter en sag ved landsretten. Min klient får fri proces, og vi vinder sagen. Retten slår fast, at i det udmålingssystem, vi har, skal der ikke tages højde for den enkeltes levetid – selv synes jeg jo, at det er en helt absurd tankegang, for hvor går grænsen, og kan det ende med, at patienterne skal gå igennem smertefuld livsforlængende behandling for at få fuld erstatning. Så det er en kæmpe lettelse, at vi vinder, og min klient får et håb om at kunne sætte punktum, så hun
nu kan koncentrere sig om behandlingen og det stærkt påvirkede familieliv.
SKUFFELSE OVER ANKE
Den næste belastning for kvinden er, at myndigheden har otte uger til at vurdere, om sagen skal ankes til Højesteret. Der er stort offentligt fokus på dommen, blandt andet udtaler politikere i pressen, at det er forargeligt, at Patientskadeankenævnet fører sagen.
- Landsrettens dom bliver anket hurtigt, og det er en enorm skuffelse. Her mærker du virkelig, at du er oppe mod en myndighed med uanede ressourcer. For min klient er det ikke pengene til at føre sagen, der er problemet. Hun får igen fri proces, så det koster hende ikke noget, men følelsen af at være oppe mod en magtfaktor med uanede ressourcer, er benhård. På det her tidspunkt er hun meget svag, og det er klart, at det er hårdt, at hun nu igen skal sætte sig op til at vinde vel vidende, at hun risikerer at tabe. Her tror jeg, at der ville have været en forskel, hvis modparten havde været en privat virksomhed, for jeg er ikke sikker på, at sagen for enhver pris var anket – men for myndighederne er det en principiel sag.
Igen presser Karsten Høj på for, at sagen kommer hurtigt for.
- Jeg skriver til Højesteret samme dag, som dommen ankes. Det er i begyndelse af februar. Højesteret har normalt en beram- melsestid på cirka halvandent år, men efter to dage har vi fået tid i maj. Min klient dør i marts. Og i juni får vi dommen. De syv dommere har givet os medhold. Det er på en gang en lettelse – og samtidig en stor sorg for familien.
Det er klart, at en sådan sag sætter mange følelser i gang, men i hele forløbet handler det om at bevare en professionel tilgang, mener Karsten Høj.
- Det er vigtigt at være både empatisk og professionel, selvom du også bliver på- virket følelsesmæssigt. Men måske er det allervigtigste i sådan en sag, hvor borgeren står over for den ressourcestærke myndig- hed og derfor føler en kæmpe afmagt, at du hele tiden viser klienten, at du er der. Det kan godt være, at myndigheden har svigtet, men det gør du ikke. Hverken menneskeligt eller fagligt.
Det kan være en særlig udfordring,
når du har en sag for en alvorligt syg
klient, der risikerer at dø inden for
kort tid.
ADVOKATEN 03/14 13
DET NYTTER IKKE
AT SMÆKKE DØREN I FOR NÆSEN AF
BORGEREN, FORDI
HONORARET ER FOR LILLE ELLER MÅSKE SLET IKKE ER DER
Mange borgere har ret. Men de får aldrig ret ved domstolene, fordi de ikke har
penge eller overskud til at føre sagerne, mener advokat Christian Dahlager, der
peger på, at det fører til et samfundsmæssigt og retligt problem. Når sagerne ikke
kommer for retten, bliver dansk retspraksis nemlig ikke helspektret nok.
14 ADVOKATEN 03/14
CHRISTIAN DAHLAGER Advokaterne Foldschack og Forchhammer, møderet for Hø- jesteret. Forfatter til bøgerne Civile retssager, Behandling af småsager, Få ret. Medlem af Procesretsudvalget og Proces- bevillingsnævnet. Underviser på Advokatfuldmægtigud- dannelsen i retssagens forberedelse.
B O R G E R V S S T A T
et var et tilfælde, der gjorde, at Christian Dahl- ager hørte om sagen.
En af advokatkontorets klienter fortalte om Elias Karkavandi, der sad i Sandholmlejren, udvist og uden nogen form for ressourcer eller netværk.
- Min kollega og jeg får arrangeret et møde i Sandholmlejren. Vi kører derop, kommer ind og bliver henvist til et værelse nede ad gangen. Jeg åbner døren, og ser et 25 kvadratmeter stort værelse. Her er to kogeplader, hvoraf kun den ene virker, to senge og to madrasser, som fire mand skiftes til at sove i. De taler ikke samme sprog. Da jeg ser det, så tænker jeg: Det her går ikke.
Der må være grænser for statens magtud- øvelse – også selvom der er en årsag til, at Elias Karkavandi er endt her efter en dom og udvisning for at have været hashvagt på Christiania i fire måneder, fortæller Chri- stian Dahlager, der er medlem af Advokat- rådets Procesretsudvalg og desuden sidder i Procesbevillingsnævnet.
Efter besøget i Sandholmlejren tager Christian Dahlager hjem på kontoret og begynder at undersøge sagen.
- Jeg interesserer mig for princippet om, at der skal være rimelighed i magtudøvel- sen. Ja, okay, Elias har overtrådt straffeloven, men han har afsonet halvandet års fæng- sel og forventer at blive fri igen. Det kan så bare ikke ske, da han risikerer tortur eller henrettelse, hvis han tager tilbage til Iran, som han er flygtet fra. I stedet for kommer han på tålt ophold i Sandholmlejren. Han må herefter ifølge lovgivningen hverken arbejde, uddanne eller gifte sig, og han har syv kroner om dagen i underhold til mad og fornødenheder.
- Selvom loven er meget klar og myn- dighederne selvfølgelig skal rette sig efter den, tænker jeg, at der trods alt må være rimelighed i forholdet mellem den straf det er at sidde under de forhold, uden udsigt til, at det bliver anderledes, og den forbrydelse, han har begået. Det slår mig, at straffen i princippet er uendelig, for han kommer sandsynligvis aldrig ud af landet. Efter min overbevisning strider det både mod prin- cipperne om rimelighed i myndighedernes magtudøvelse og kravet om en individuel og saglig sagsbehandling. Derfor beslutter jeg
mig for at føre sagen, som vi alle på kontoret her synes er både vigtig og principiel.
EN AF DE MEST PRINCIPIELLE DOMME I TI ÅR Christian Dahlager tabte sagen i landsretten, men vandt den i Højesteret.
- I Højesteret var der en styrke til at sige, at der skal være proportionalitet i retssam- fundet. Det kan godt være, at der er en lov, der siger, at sådan her skal myndighederne behandle borgerne. Men det kan efter Hø- jesterets opfattelse ikke afskære myndig- hederne fra at overveje, om det nu også er konkret rimeligt, altså proportionalt.
- Det, som vi kan kalde et almindeligt princip om proportionalitet og retfærdig- hed, har myndighederne pligt til at over- holde, det har sådan set stået i lærebøgerne i de sidste mange år,
det var bare blevet glemt. Der er flere jurister, der har udtalt, at det er en af de mere princi- pielle domme i de seneste år, men der
er givetvis mange andre lige så samfunds- relevante sager, der aldrig kommer for domstolene.
- Det bekymrer mig, at der er mange borgere, der kan have ret, men aldrig får det, fordi de ikke har økonomi og øvrige res- sourcer til at føre sag. Det betyder for det første, at der er sager, som offentligheden ikke hører om, fordi sagerne aldrig kom- mer frem. For det andet bliver retspraksis ikke helspektret, da domstolene og lovgiver ikke får kendskab til alle relevante retlige problemer. På den måde er det ikke alene ærgerligt for den enkelte – men for os alle.
Det bliver et problem for retsanvendelsen, når sagerne ikke kommer i spil, forklarer Christian Dahlager, der ikke ser retshjælps- forsikringer eller muligheden for at søge fri proces som en tilstrækkelig løsning.
GØR DET GRATIS
- Det er overordentlig fint, at de muligheder eksisterer. Men for at kunne komme videre med sagen skal borgeren rimeligvis formu- lere en ordentlig ansøgning til forsikrings- selskabet eller procesmyndighederne, sikre sig sagens beviser og finde ud af, hvad der er op og ned i loven, og det er der naturligvis mange borgere, der ikke har ressourcerne til.
Det er også folk, der er mentalt trætte, netop på grund af sagen. Det er den ene side af det.
- Den side anden er, at Advokatsamfun- dets store undersøgelse fra 2011 viste, at en overvejende del af advokater ikke tager sager med fri proces og retshjælpsdækning, fordi aflønningen notorisk er ringe. Det, synes jeg, er et meget ubehagelig dilemma. Vi skal selvfølgelig af hensyn til klienten kæmpe for at blive ordentligt betalt, men den nødrets- lignende tilstand nogle mennesker befinder sig i, betyder jo, at vi må gå ind og tage de her sager, indtil vi har en løsning. Der er ikke andre til det, og derfor støtter jeg stærkt et princip om, at alle advokater bør tage nogle sager gratis hvert år.
- Der ligger et stort ansvar i at være advokat. Det er et privilegium, som vi må
forvalte ordentligt ved at medvirke til, at alle vigtige sager bliver behandlet af dom- stolene. Vi kan ikke se stort på borgernes retfærdighedsfølelse, fordi vi ikke får penge nok – i stedet skal vi være med til at skabe retfærd ved domstolen, siger han, og peger på retshjælpen og bedre kommunikation som et sted at starte.
- Vi skal selvfølgelig medvirke til at støtte retshjælpen, som gør et stort stykke arbejde for mange borgere. Men vi skal også være bedre til at fortælle, at vi er parate til at hjælpe. At vi har et ansvar. I virkeligheden skal alle borgere kunne banke på døren hos en advokat og sige: Hjælp det brænder virkelig på, og som advokater bør vi være parate til at gå hele vejen, hvis der er en rimelighed i det. Når det virkelig krænker retfærdighedsfølelsen og retssikkerheden, så er advokaten en del af en ambulancetje- neste. Her nytter det ikke at smække døren i for næsen af borgeren, fordi honoraret er for lille eller måske slet ikke er der, og det er jeg sikker på, at mange kolleger dybest set er enige i, siger Christian Dahlager og tilføjer:
-Derfor bør det nu handle om hurtigt at finde nogle praktiske modeller for at komme videre med disse typer af sager.
D
ADVOKATEN 03/14 15
Når det virkelig krænker retfærdighedsfø-
lelsen og retssikkerheden, så er advoka-
ten en del af en ambulancetjeneste.
16 ADVOKATEN 03/14
B O R G E R V S S T A T
MIN TILGANG TIL
EMNET ER DET MEN- NESKERETLIGE OG
IDEALET OM, AT ALLE HAR MULIGHED FOR EN RETFÆRDIG RET- TERGANG. NÅR BOR- GEREN HAR EN SAG MOD STATEN, KAN DET IDEAL MEGET
NEMT BLIVE UDFOR- DRET
“
år du som borger har en sag mod staten, er du stadig borger i staten. Det betyder, at staten har en vis forpligtelse over for dig, som jo ikke forsvin- der, fordi der kører en retssag. Derfor må man stille krav om, at borgeren ikke bliver tromlet ned af staten.
Ordene kommer fra professor emerita, Eva Smith, og hun bakkes op af professor Jens Elo Rytter, Københavns Universitet.
- Staten er en magtfuld modpart. For eksempel vil staten i nogle sager ligge inde med den dokumentation, der kan være af- gørende for sagens udfald. I kontroversielle sager om sikkerhed og krig, kan det være svært at vide præcis, hvad de har og få det udleveret, ligesom de kan afvise, at du som borger kan føre vidner, hvis det berører den nationale sikkerhed. Så det kræver noget særligt af staten at håndtere de her ting,
og der er brug for en høj grad af oprigtighed og ær- lighed over for borgeren, siger han.
Jens Elo Rytter peger også på, at det kan være på sin plads at stille særlige etiske krav til staten, når det gælder brugen af alle de lovmæssige værktøjer, der findes.
- Det er vigtigt, at der stilles etiske krav til, hvor
langt staten går i brugen af eksempelvis forældelsesfrister. Det kan godt være, at de er der, men skal de nødvendigvis påberåbes over for en svagere part? Det var noget af det, der var til diskussion for år tilbage i forbindelse med blødersagerne, hvor en gruppe blødere ved en fejl havde fået over- ført hiv-virus under behandling. Sagen endte med, at staten ikke stod hårdt på
forældelsesreglerne, og bløderne fik deres sag for domstolene. Jeg siger ikke, at staten nødvendigvis skal have skåret det ene ben af inden væddeløbet, men der skal være en balance, siger han.
DET ER SKATTEBORGERNES PENGE
Eva Smith er enig i, at der skal være en tilba- geholdenhed fra statens side med hensyn til
Staten har som modpart i en sag en forpligtelse til at være objektiv og forstå bor- gerens situation. Sådan lyder det fra to professorer, når de bliver spurgt, om der er særlige hensyn at tage til den borger, der har en sag mod staten.
ADVOKATEN 03/14 17
N
Der skal være en mulighed for at få
prøvet en vigtig sag i to instanser for,
at nye øjne kan se på den. Det bliver
især vigtigt for de borgere, der ikke
har så mange penge, men som gerne
vil kæmpe for deres sag.
18 ADVOKATEN 03/14
at tage alle midler i brug for at vinde sagen.
Til gengæld mener hun ikke, at der er grund til at være large, når det gælder anke.
- Jeg kan godt forstå, at en retssag kan være en del af en personlig tragedie, når borgeren for eksempel er alvorligt syg, mens sagen kører. Men det mener jeg ikke skal forhindre staten i at anke en sag, som er principiel. Erstatningssagen kan få stor be- tydning for andre sager, og det er vigtigt, at senere klagere kender deres ret. Tabes sagen,
er det i sidste ende skatteborgerne, der kom- mer til at betale. Derfor mener jeg, at det ville være forkert at få en begrænsning af ankemuligheden for statens vedkommende, forklarer hun.
Begge professorer peger på det økonomi- ske aspekt som et væsentligt parameter for emnet ‘borger versus stat’.
- Min tilgang til emnet er det menneske- retlige og idealet om, at alle har mulighed for en retfærdig rettergang, som det også er nedfældet i Menneskerettighedskonventio- nen. Når borgeren har en sag mod staten, kan det ideal meget nemt blive udfordret, og her spiller økonomien en væsentlig rolle, for det er jo klart, at staten ikke har samme begrænsning i ressourcerne, som borgeren har. Jo, der er mange velhavende borgere, men en lang række har ikke midlerne til at føre en sag. Selvom du har mulighed for at få fri proces, får du jo ikke en blanco check.
Det er retten, der fastsætter beløbet, og bor- gerens budget er noget anderledes end sta- tens. Derfor kommer din sag i et vist omfang til at bero på din advokats idealisme. Det giver jo en ulighed i forholdet til staten og en tilfældighed, som udfordrer princippet
om lige adgang til loven. Derfor mener jeg, at en større rundhåndethed hos domstolene kunne hjælpe en bedre balance på vej, siger Jens Elo Rytter.
ØKONOMIEN GIVER SKÆVHED
Eva Smith peger også på økonomi som et parameter for skævhed.
- Man må tage højde for de uligheder, økonomien kan give og se på, hvad den almindelige borger vil betale for at føre sin sag. Det skal jo ikke være sådan, at den borger, der lig- ger lige under grænsen for at få fri proces får masser af penge til en sag, mens den, der ligger lige over græn- sen, har svært ved at klare sagen økonomisk. Omvendt er borgeren – som Jens også nævner – oppe imod en meget stærk modpart med nærmest ubegrænsede res- sourcer. Det er derfor, det er så vigtigt, at statens advokat søger at anlægge et objek- tivt syn på sagen, siger Eva Smith, der også ser lovforslaget om ankebe- grænsningens ændring fra 10.000 til 50.000 kroner som en ulighed.
- Det er helt urimeligt. For nogle borgere er det rigtig mange penge. Der skal være en mulighed for at få prøvet en vigtig sag i to instanser for, at nye øjne kan se på den.
Det bliver især vigtigt for de borgere, der ikke har så mange penge, men som gerne vil kæmpe for deres sag.
Jens Elo Rytter er også kritisk over for lovforslaget.
- Man diskuterer tit, om staten har et særligt øre hos domstolene, sådan at det bliver op ad bakke at overbevise dommeren om, at eksempelvis en lægelig behandling er forkert. Jeg mener, at det er svært at sige noget konkret om det. Min egen opfattelse er, at Højesteret agerer mere selvstændigt, og i højere grad sætter foden ned til fordel for borgeren. Det synspunkt forstærker jo min bekymring om den forhøjede ankebe- grænsning, siger Jens Elo Rytter.
Formanden for Advokatrådets Procesrets- udvalg, Jørgen Holst, er enig i, at den for- højede ankebegrænsing trækker borgerens retssikkerhed i den forkerte retning.
- Beløbsgrænsen for fri anke til landsretten er i dag 10.000 kroner. Så der er tale om en klar stramning, når grænsen med det seneste lovforslag bliver hævet til 50.000 kroner. Det er ærgerligt for den borger, der står med en tvist om 49.000 kroner, for den vil som hovedregel kun kunne prøves i en instans. Hvis det så oven i købet vedrører en sag mod staten, kan det føles som en endnu hårdere afvisning. Efter min mening gør det det endnu vigtigere at være opmærksom på de principielle sager, siger Jørgen Holst.
Tilsvarende er han meget enig med Eva Smith, når det fremhæves, at statens sags- førelse bør være objektiv.
- Et sådant ‘codex’ bør også gælde, når staten har placeret en given – mere eller mindre – offentligretlig aktivitet i et stats- ligt selskab. Jeg har indtryk af, at staten sammen med sine advokater – ofte, men desværre næppe altid – vurderer proces- suelle skridt, påstande, bevisførelse ud fra en sådan ‘retssikkerhedsmæssig’ tilgang.
Men det burde altid være tilfældet, påpeger Jørgen Holst.
B O R G E R V S S T A T
Man diskuterer tit om staten har et særligt øre hos domstolene, sådan at det bliver op ad bakke at overbe- vise dommeren om, at eksempelvis en lægelig behandling er forkert.
Jeg mener, at det er svært at sige noget konkret om det.
JENS ELO RYTTER
Professor i forfatningsret og menneskeret- tigheder ved Det Juridiske Fakultet, Københavns Universitet. Har skrevet ph.d. afhandling om domstolenes rolle i beskyttelsen af individets grundlæggende rettigheder.
EVA SMITH
Eva Smith er professor emerita ved Københavns Universitet. Har udgivet lærebøgerne Straffeproces og Civilproces og har haft en række tillidsposter blandt andet som formand for Det Kriminalpræ- ventive Råd indtil januar 2013, medlem af Retsplejerådet, Politikommissionen og Justitsministeriets Strafferetsplejeudvalg, formand for bestyrelsen for Københavns Retshjælp, formand for ECRI (Europarådets kommission til bekæmpelse af racisme og fremmedhad), medlem af ekspertgruppen under The Framework Convention for the Protection of National Minorities samt æresdoktor ved Universitetet i Lund.
ADVOKATEN 03/14 19 bilia.dk
Husby Allé 7-9 2630 Taastrup Tlf. 7259 1700 Nærum Hovedgade 1
2850 Nærum Tlf. 7259 1800
Klar til at teste? Besøg os allerede i dag
Mindre show mere business
Den nye Volvo V60
City Safety* Aktive xenon
forlygter Fartpilot High Performance
lydanlæg med Bluetooth
Parkeringssensor,
bag LED-kørelys
med lyssensor
I Volvo Business Line-modellerne er følgende udstyr bl.a. standard:
Beskatning fra kr. 375.000
Mulighed for tilkøb af fl ere ekstraudstyrs- og sikkerhedspakker. Den viste model er forsynet med ekstraudstyr.
. g n ir e v e l e v i s u l k n i , n a m 3 D , 0 6 V o v l o V r o f r e s ir p s g n i n t a k s e B . i g o l o n k e t e d n e g g y b e r o f s n o i s il l o K Energiklasse Forbrug km/l: CO2 g/km: *
26,3 99
volvobusiness.dk
Klar til at teste? Besøg os allerede i dag
Mindre show mere business
Den nye Volvo V60
City Safety* Aktive xenon
forlygter Fartpilot High Performance
lydanlæg med Bluetooth
Parkeringssensor,
bag LED-kørelys
med lyssensor
I Volvo Business Line-modellerne er følgende udstyr bl.a. standard:
Beskatning fra kr. 375.000
Mulighed for tilkøb af fl ere ekstraudstyrs- og sikkerhedspakker. Den viste model er forsynet med ekstraudstyr.
* Kollisionsforebyggende teknologi. Beskatningspris er for Volvo V60, D3 man, inklusive levering.
Energiklasse Forbrug km/l: CO2 g/km:
22,2 - 20,4 119 - 129
volvobusiness.dk
Klar til at teste? Besøg os allerede i dag
Mindre show mere business
Den nye Volvo V60
City Safety* Aktive xenon
forlygter Fartpilot High Performance
lydanlæg med Bluetooth
Parkeringssensor,
bag LED-kørelys
med lyssensor
I Volvo Business Line-modellerne er følgende udstyr bl.a. standard:
Beskatning fra kr. 375.000
Mulighed for tilkøb af fl ere ekstraudstyrs- og sikkerhedspakker. Den viste model er forsynet med ekstraudstyr.
* Kollisionsforebyggende teknologi. Beskatningspris er for Volvo V60, D3 man, inklusive levering.
Energiklasse Forbrug km/l: CO2 g/km:
22,2 - 20,4 119 - 129
volvobusiness.dk
Klar til at teste? Besøg os allerede i dag
Mindre show mere business
Den nye Volvo V60
City Safety* Aktive xenon
forlygter Fartpilot High Performance
lydanlæg med Bluetooth
Parkeringssensor,
bag LED-kørelys
med lyssensor
I Volvo Business Line-modellerne er følgende udstyr bl.a. standard:
Beskatning fra kr. 375.000
Mulighed for tilkøb af fl ere ekstraudstyrs- og sikkerhedspakker. Den viste model er forsynet med ekstraudstyr.
* Kollisionsforebyggende teknologi. Beskatningspris er for Volvo V60, D3 man, inklusive levering.
Energiklasse Forbrug km/l: CO2 g/km:
22,2 - 20,4 119 - 129
volvobusiness.dk
Klar til at teste? Besøg os allerede i dag
Mindre show mere business
Den nye Volvo V60
City Safety* Aktive xenon
forlygter Fartpilot High Performance
lydanlæg med Bluetooth
Parkeringssensor,
bag LED-kørelys
med lyssensor
I Volvo Business Line-modellerne er følgende udstyr bl.a. standard:
Beskatning fra kr. 375.000
Mulighed for tilkøb af fl ere ekstraudstyrs- og sikkerhedspakker. Den viste model er forsynet med ekstraudstyr.
* Kollisionsforebyggende teknologi. Beskatningspris er for Volvo V60, D3 man, inklusive levering.
Energiklasse Forbrug km/l: CO2 g/km:
22,2 - 20,4 119 - 129
volvobusiness.dk
A+
1301561 215x280 Volvo V60 48 13_v2.indd 1 27/11/13 13.43
S T U D . J U R .
HISTORISK SET HAR jurauddannelsen været en af de mest traditionsbundne og forandringsresistente uddannelser med nogenlunde samme fag som for mere end 100 år siden, og en af de sidste bastioner for forelæsninger.
Sådan lyder det fra Henrik Dam, rektor på Syddansk Universitet og tidligere dekan for Københavns Universitet, Juridisk Fakultet, hvor han var med til at ændre studieord- ningen. Han har selv kun oplevet én anden større ændring før studiereformen i 2011 – nemlig i 1994, da jurauddannelsen fik sin bachelorstruktur:
- Vores uddannelse har været præget af store forelæsninger og den gamle tankpasser- pædagogik, hvor underviserne blot hælder på de 150-300 studerende og regner med, at de suger til sig. Det er jo i sagens natur ikke en særlig aktiv undervisning, og vores under- søgelser viste, at læringsudbyttet var yderst begrænset. Derfor var den største reform med studieordningen på det pædagogiske og didaktiske område, siger han, men tilføjer:
- Det var jo ikke sådan, at vi opfandt den dybe tallerken eller gjorde noget, der fik verden til at spærre øjnene op. Vi gjorde i realiteten bare det, som man i lang tid har gjort i andre uddannelsesinstitutioner.
Så hvad skete der egentlig med uddan- nelsen?
- På baggrund af en række undersøgelser både herhjemme og i udlandet af, hvilke redskaber man bruger, når man skal lære nogen noget, var svaret, at det gør man ved at arbejde med stoffet selv, forklarer Hen- rik Dam og henviser til en berømt østrigsk skilærer, som sagde til sine elever: “Jeg kan ikke lære jer at stå på ski, men jeg kan lære jer, hvordan I selv kan lære at stå på ski.” Det vil sige, at vi ville give de studerende nogle redskaber, men til gengæld forlangte vi, at de aktivt arbejdede med disse redskaber for at lære sig selv stoffet, siger han om den pro- blembaserede læring og forklarer, at man be- der de studerende arbejde med det i grupper, så de kan hjælpe hinanden, samtidig med at underviserne støtter grupperne.
STØRRE FORSTÅELSE FOR STOFFET
- Én af de ting, som censorerne har lagt vægt på, da vi målte deres tilfredshed med den nye studieordning, var, at vi skulle sikre os, at de studerende stadig ville have det store over- blik, når vi gik så dybt ned i problemerne.
Her har vi faktisk arbejdet med justeringer, siden vi startede på reformen, og den balance skal der arbejdes videre med.
På spørgsmålet om, hvorfor man over- hovedet har været nødt til at ændre uddan- nelsen – og om aftagere og studerende ikke var ganske tilfredse med den, som den var, er svaret imidlertid et nej!
- De nye kandidater fra den nye studie- ordning i København fra 2014 er ikke på gaden endnu. Men Københavns Universitet har foretaget en række målinger undervejs, og både undervisere og censorer siger, at det fungerer langt bedre, at de studerende er aktive og velforberedte som aldrig før i undervisningen og har en langt større for- ståelse af stoffet, forklarer han – men altså med censorernes påpegning af, at man skal
Er det gået ud over kvaliteten af den klassiske jurauddannelse, at den har gennem- gået store forandringer de senere år, og vil det hele nu blive ændret igen med rege- ringens nye fremdriftsreform? Professor Per Andersen fra Aarhus Universitet er bekymret. Vi skal piske de studerende igennem et fuldtidsstudium, og der kommer vi til at stå i et modsætningsforhold til vores aftagere, mener han.
A F D O R T H E P L E C H I N G E R
20 ADVOKATEN 03/14
TIL NY EKSAMEN
JURASTUDIET
vogte over overblikket, blandt andet ved også at holde fast i forelæsningerne.
En anden grund til at ændre uddannelsen i København har i øvrigt været, at den sikre og traditionelt gode afsætning af kandidater- ne ikke var helt så sikker mere. Under krisen er arbejdsløsheden steget ganske markant for dimittender, hvor den nu for jurakandidater er oppe i tocifrede procenter – 41 pct. pr. 1.
januar 2014.
Og selvom det hidtil har udlignet sig hen ad vejen, må man se i øjnene, at jura- uddannelsen ikke som hidtil kan blive ved at afsætte over halvdelen af juristerne til den offentlige sektor.
- Derfor var vi nødt til at indrette vores ud- dannelse, så den fik en lidt bredere appeal og også tiltalte ejere af små og mellemstore virk- somheder. Så det, der har været kunsten, var at etablere en uddannelse, der stadig passede til det traditionelle arbejdsmarked, samtidig med at den fik en appeal ud over det.
INTERNATIONALT ORIENTEREDE KANDIDATER Endelig var en tredje grund til ændringerne, at aftagerpanelet i stigende grad efterspørger mere internationalt orienterede kandidater.
Mange større organisationer, selskaber og kontorer har i dag engelsk som forretnings- sprog, og deres klienter arbejder ofte på tværs af grænserne, ligesom vi er en del af EU og et internationalt samfund, hvor retssystemerne kan være ret forskellige.
- Det stiller også helt nye krav til vores studerende. De skal nu ikke mere bare være i stand til at gennemskue, hvorfor dansk ret bliver påvirket i den retning, den gør, af EU og FN og internationale domstole, men rent faktisk også i stigende grad være i stand til at tale med deres kolleger i udlandet og forstå, hvad de siger, siger Henrik Dam og forklarer, at juraen i de enkelte lande hviler på vidt forskellige retstraditioner, og derfor har jurister ikke – som for eksempel læger på tværs af grænserne – et fællessprog. Så med
den nye studieordning blev der lagt et fag ind om udenlandske retssystemer.
Så langt så godt i forhold til de ændrin- ger, der er sket, men der er flere på vej, der risikerer at medføre helt andre grundlæg- gende forandringer og ikke mindst stiller universiteterne og aftagerne i et reelt mod- sætningsforhold.
Per Andersen er studieleder og professor, ph.d. ved Juridisk Institut ved Aarhus Univer- sitet, der lige nu har travlt med at få matchet regeringens nye fremdriftsreform med en højt hævet faglig fane på stedet.
Per Andersen har netop samlet hørings- svarene fra aftagerne, og de har generelt udtrykt tilfredshed, forklarer han, ligesom de også har gjort med den ændring af ud- dannelsen, som Aarhus Universitet fore- tog i 2007-2008. I hvert fald hvis man skal dømme ud fra den rimelig høje afsætning af kandidaterne. I Aarhus har man “en lidt mere konservativ tradition” end København, mener Per Andersen, og selvom man også her har obligatorisk gruppearbejde, er der ikke så meget af det som i København, og der sker det mest i starten af uddannelsen, forklarer han.
IKKE PLADS TIL STUDIEJOB
Men Per Andersen er meget bekymret over, hvad der vil ske med regeringens fremdrifts- reform af flere grunde. Lige præcis når det gælder de jurastuderende har rigtig mange af dem et studierelevant job og meget ofte i ad- vokatfirmaer. Det er karrierefremmende, og advokatfirmaerne lægger meget vægt på det.
- Med den nye reform er der ikke plads til den slags. Vi skal piske de studerende igen- nem et fuldtidsstudium, og der kommer vi til at stå i et modsætningsforhold til vores aftagere, som vi ellers har et rigtig godt for- hold til. Det, synes jeg, er ret bekymrende, forklarer han.
Per Andersen frygter også – på linje med andre – at reformen vil medføre en ‘sneplovs-
effekt’, da de studerende risikerer at komme til at skubbe eksamener foran sig, fordi de skal bestå dem løbende inden for normeret tid, og skal indskrives til næste semester, selvom de er dumpet i enkelte fag. Det bety- der ikke bare, at de studerende risikerer at knække halsen på alt for hurtige reeksame- ner, men også at de måske ikke får den nød- vendige tid eller ro til at fordybe sig i deres fag. Erfaringen er, at de af de studerende, der hidtil har haft problemer med eksamenerne, faktisk er modnet og kommet igennem, hvis de vælger at blive på uddannelsen, men med den nye ordning kan presset blive for stort, siger han.
Reelt opstår der et kæmpe dilemma med den nye reform, mener han.
Universiteterne bliver straffet økonomisk, hvis for mange studerende dumper, og derfor kan deres logiske modsvar blive at lempe på eksamenernes sværhedsgrad – for eksempel løsne op på de store og komplekse eksamener i mindre og lettere bidder – så flere gennem- fører, og universiteterne får penge og slipper for bøder.
- Men det udfordrer vores faglighed og den kompleksitet, som vi gerne vil have i uddannelsen, siger Per Andersen og giver eksemplet Formueret, som er et af de fag,
“hvor aftagerne ubetinget lægger mest vægt på karaktererne.”
- Det er et af de mest komplekse fag på studiet, og derfor er det også her, de store, tunge og svære eksamener er, hvor dumpe- procenten generelt ligger mellem 15-20. Hvis man – for at få de studerende hurtigere igen- nem – valgte at bryde det sædvanlige pensum på 2.000 sider i Formueret op i 2 gange 1.000 sider og to eksamener, ville det blive nem- mere for de studerende at bestå og komme igennem på normeret tid, men fagligheden ville risikere at gå tabt. Det ville betyde, at de studerende i sidste ende kom ud til en virkelighed, der er kompleks, men den har de ikke mødt på universitetet, fordi eksamen her er delt op i små appetitlige bidder. Vi er simpelthen bange for, at de studerende mister den komplekse dybde ved den måde at gøre det på. Aarhus Universitet har derfor valgt at trække Køberetten ned på første år, så der bliver mere luft på sjette semesters fag og eksamen i det komplekse og svære Formueretsfag.
ADVOKATEN 03/14 21
1. september 1987 gik kandidatuddannelsen til jura fra en 4 ½ års uddannelse til en femårig. Med virkning fra 1. september 1994 blev der indført en bachelorstruktur, så uddannelsen blev delt i en treårig bacheloruddannelse og en toårig kandidatuddan- nelse.
Uddannelsen kan tages fire steder og er på flere områder forskellig på henholdsvis Aalborg, Syddansk, Aarhus og Københavns Universitet, alt efter hvilken studieordning man har indført under den overordnede rammelov.
22 ADVOKATEN 03/14
TAK TIL GALLERI KLASSIK MODERNE MØBELKUNST, DER VENLIGST HAR UDLÅNT ÆGGET TIL FOTOGRAFERING.
Tamilsagen, skatteretskommissionen, oliekoncessioner, Storebæltsagen og sagen mod Waterfront – den 71-årige advokat Per Magid har været involveret
i dem alle. Men selv fremhæver han en sag, hvor han hjalp en ældre polsk flygtning til opholdstilladelse. Nu bliver Magid tildelt Dreyers Fonds store
hæderspris med blandt andet begrundelsen ‘en markant rollemodel’.
Jeg har en atypisk karriere. Jeg startede hos Folketingets Ombudsmand og i Justitsmini- steriet, men valgte advokatarbejdet, fordi man kan se konkrete resultater af det, man laver, og kan hjælpe enkeltpersoner. Jeg kom dog i vidt omfang til at arbejde med sager,
der ikke vedrørte enkeltpersoner. Som lektor i Folkeret og EU-ret på universitetet fik jeg berøring med internationale sager. Dette og lysten til at bo i New York gjorde, at jeg var heldig at komme på et advokatkontor i New York. Her arbejdede jeg med kontrakter
mellem stater på den ene side og private virksomheder på den anden, det vil sige kon- cessioner og låneaftaler. Jeg tog af sted i den tro, at jeg skulle lære noget bestemt, men lærte noget andet. Jeg lærte navnlig et stort New York advokatkontor at kende indefra.
Det har været af værdi i mit senere arbejde.
Da jeg kom hjem fra USA, fik jeg mulighed for at bruge det, jeg havde lært. Jeg hjalp danske virksomheder, der havde juridiske problemer i USA med at vælge, forstå og styre deres amerikanske advokater, arbejde med at råde virksomheder i forhandlinger med staten og senere med at råde staten i forhandlinger med private virksomheder.
Blandt andet skulle naturgasprojektet gen- nemføres. Det har de samme elementer i sig. Jeg fik også fornøjelse af at arbejde med Råstofforvaltningen, hvor jeg hjalp med den første oliekoncession på Østgrønland.
Her kom jeg ind i bestyrelsen for det dansk- grønlandske olieselskab Nunaoil, der var ejet af den danske stat og Det Grønlandske Hjemmestyre. Det førte til, at jeg ofte kom til Grønland og blev fascineret af befolkningen og landet.
A F D O R T H E P L E C H I N G E R F O T O : J E P P E C A R L S E N
ROLLEMODEL?
DET VAR DOG EN
FORFÆRDELIG TANKE!
ADVOKATEN 03/14 23
A D V O K A T I N D I S J Æ L E N
PER MAGID
Uddannet cand.jur. i 1967 og var hos Folketingets Ombudsmand og i Justitsministeriet, før han blev advokat hos Kammeradvokaten, og i 1974 hos Jonas Bruun (nu Bruun & Hjejle), hvor han i 1976 blev partner. I slutningen af 70’erne boede han i New York med familien og arbejdede hos White & Case, og i 1979 fik han Møderet for Højesteret.
Per Magid har undervist som lektor i international ret og EU-ret ved Københavns Universitet. Han underviser i voldgiftsret samt offentlig ret på efteruddannelseskurser for advokater. Har siden 1996 været voldgifts- og forligsmand under ICSID, og siden 2006 beneficeret advokat ved Højesteret.
Blandt flere store sager var han den danske regerings agent og advokat ved Den Inter- nationale Domstol i Haag i sagen mod Norge om afgrænsningen af havområdet mellem Grønland og Jan Mayen samt i sagen mellem Finland og Danmark om passageretten gennem Storebælt. Han har været bisidder for departementschef Poul Lundbæk Andersen i Tamil-sagen og for Karsten Dybvad i Skattesagskommissionen samt som advokat blandt andet gennemført undersøgelse af Combus, Tårnfalken, DSB First og sagen om Waterfront.
Per Magid sidder i Procesbevillingsnævnet og i bestyrelsen for en række danske selskaber og fonde.
Han har netop modtaget Dreyers Fonds hæderspris for igennem sin markante advokatkar- riere at være et fyrtårn i branchen med en meget stærk faglighed og høj integritet.
24 ADVOKATEN 03/14
A D V O K A T I N D I S J Æ L E N
Den sag, der har optaget mig mest, er Tamil-sagen. Den har jeg været optaget af på samme måde, som når man ser et ulyk- kestilfælde. Det var rystende. En del af for- løbet var ravende galt og fik alvorlige følger for den, der var genstand for overgreb. Det, der især rystede mig, var, at man allerede ved indledningen af forløbet sigtede Justits- ministeriets departementschef, som jeg var bisidder for, for overtrædelse af straffeloven.
Det var et klart politisk overgreb og for mig fuldstændig uforståeligt, at det kunne ske i vores land i fredstid. Da jeg fik at vide, at statsministeren havde bedt statsadvokaten om at gå ind i sagen, samtidig med at den blev undersøgt af en højesteretsdommer, var jeg klar over, at den var gal. Jeg fik samme dag et møde med justitsministeren. Til ham sagde jeg, “at dét, der var ved at ske, var Kafka’sk, og hørte til længere mod øst,” un- derforstået, at det svarede til en stalinistisk brug af anklagemyndigheden til at skaffe sig af med folk. Og i stedet for at spørge, hvad jeg bildte mig ind at komme med den slags beskyldninger, så han nedtrykt på mig og sagde, at “det går nu nok alt sammen”. Den sag viste mig, hvor skrøbeligt vort samfund er. På det tidspunkt var det sidste værn dom- stolene. Om jeg er stolt af den sag? Det er ikke det ord, der melder sig. Det lykkedes jo ikke at forhindre, at sigtelsen blev rejst.
Den blev frafaldet kort efter, men da var skaden jo sket.
En af mine mest lærerige og tilfredsstil- lende indsatser var i en sag, hvor jeg hjalp en humanitær organisation i et spørgsmål om en polsk flygtning. Hun var kommet hertil som flygtning og havde fået opholds- tilladelse. Så rejste hun ud af landet. Da hun kom tilbage, sagde myndighederne, at hendes opholdstilladelse var bortfaldet, og at hun ikke kunne få den igen. Jeg fik aktind- sigt, og her var et papir, der talte til hendes ugunst med hensyn til, om hun ved udrejsen havde haft intention om at komme tilbage.
Jeg havde en diskussion med en udmærket person i den humanitære organisation, som mente, at vi slet ikke skulle kommentere det papir. Men jeg holdt på, at det blev vi nødt til for at forklare, hvorfor det ikke skulle forstås på den måde, som det umiddelbart så ud til. Det gjorde vi, og flygtningen fik sin opholdstilladelse igen. Det lærte mig, at det er vigtigt for en advokat at adressere sin
klients svage punkter, få dem frem i lyset, sætte dem i rette sammenhæng og forklare, hvorfor de ikke skader klienten – i stedet for at søge at skjule dem.
En væsentlig drivkraft i arbejdet har været at prøve at hjælpe folk, der uforskyldt eller med begrænset skyld er kommet i vanske- ligheder. Men der er også en intellektuel udfordring i at trænge ind i og forstå nye områder og forhold og få gengivet det på en overskuelig og sammenhængende måde. En væsentlig inspiration for mig de seneste 20 år har været at arbejde sammen med yngre jurister, uden hvis hjælp jeg slet ikke havde kunnet gennemføre sagerne. Samarbejde har betydet og betyder fortsat meget. Jeg har altid prøvet at finde unge, der var dygtigere end jeg selv til at klare ærterne, og det gør det jo rigtig skægt at arbejde med dem.
Rollemodel? Det var dog en forfærdelig tanke! Det, jeg kan lære de endnu ikke færdiguddannede, er en arbejdsmetode og måde at gribe ting an på og at gøre arbej- det i fællesskab. Der er selvfølgelig mange elementer i det, dels juraen, dels at finde ud af, hvad der er faktum, og hvordan man skal fremstille dem, og hvordan juraen kan bruges i forhold til faktum. Men så er der også den menneskelige del af arbejdet.
Man kan være en god advokat på flere må- der, men meget forenklet handler det om at være hæderlig, at have et ønske om at hjælpe andre og kunne udtrykke sig klart.
Man skal også have evnen til at leve sig ind i klientens forhold, men alligevel holde en vis professionel distance – man kan jo ikke være en god advokat for sig selv eller sin familie, og det er vigtigt, at man ikke fuldstændig overgiver sig til klienten.
Jeg er bestemt ikke nogen mønsteradvo- kat, for en god advokat bør kunne stille sig op og forsvare en hvilken som helst klient.
Jeg har været i den begunstigede situation, at jeg har kunnet sige nej til en sag, hvor jeg ikke var overbevist om, at jeg ville kunne gå i
brechen med fuldt engagement. Det er én af advokatgerningens fordele, at man kan sige nej til en sag, hvis man ikke har tillid til, at personen er troværdig eller ikke har sympati for den virksomhed eller organisation, der beder om hjælp.
Jeg har arbejdet meget. Det har da ikke væ- ret uden omkostninger, og jeg er gået glip af meget, men det er ikke sådan, at jeg nu beklager det. Forudsætningen har været, at jeg har haft en meget forstående familie.
Advokatarbejdet er indgribende, men det er andre fag også. I en periode arbejdede jeg med sagerne Danmark mod Norge om den maritime grænse mellem Grønland og Jan Mayen samt Finlands sag mod Danmark om forbud mod opførelsen af Storebæltsbroen for Den internationale Domstol i Haag samt Tamil-sagen. Samtidig. Jeg har altid ment, at det skulle være muligt at være både advokat og partner på deltid, men det er klart, at der er sager, hvor man bliver nødt til at arbejde igennem og ikke kan gå hjem kl. 16.
Jeg får ro og ny energi ved at høre musik.
Under Storebæltssagen ved Den Internatio- nale Domstol spillede den berømte Beaux Arts trio i Haag. Det var om søndagen, hvor vi skulle starte sagen om mandagen. Jeg fik billetter. Procesdelegationen – i alt ca.
ti personer med Tyge Lehmann i spidsen – tilbragte en del af søndagen med at høre kammermusik. De udenlandske medlem- mer af delegationen virkede anerkendende over den her danske procesdelegation, som – inden det hele skulle gå i gang – tog sig tid til den slags.
Min arbejdsmæssige nedtrapning går helt af sig selv. Som 60-årig har man ikke lige så stor arbejdsevne, som man havde som 50-årig, og når man er 70, kan man ikke arbejde lige så meget, som da man var 60. Så nedtrapningen behøver ingen planlægning.
Men foreløbig vil jeg fortsætte mit arbejde – så længe andre tror, jeg kan være til nytte, og jeg er enig med dem.
ADVOKAT IND I SJÆLEN I en ny serie fortæller senioradvokater om deres liv som advokater, og hvordan de med tiden ikke blot har en profession, men er blevet ét med deres arbejde. De fortæller om, hvad der fik dem til at brænde for jobbet som advokat, de giver deres bedste erfaringer videre til de nye generationer, og de løfter sløret for, hvordan de vil trappe ned, når tid er.
ADVOKATEN 03/14 25 Kunsten at anvende sund fornuft
Gode råd og sund fornuft er vejen til gode investeringer
Hos SKAGEN tror vi på gennemsigtighed. Vi tilbyder kun få og enkle investe- ringsmuligheder, og vi sørger altid for at have en tæt dialog med vores kunder.
Er dine investeringer for komplekse, og omkostningerne for høje? Så er vi klar til at give dig gratis og personlig rådgivning, ansigt til ansigt eller over tele- fonen, om hvordan vi skaber langsigtet værdi for dig.
Ring 70 10 40 01 og tal med en af vores formuerådgivere, eller tilmeld dig et af vores uforpligtende inspirationsmøder på www.skagenfondene.dk/tilmeld
Investér langsigtet
Giulio Bertoncelli, Kopi af P.S. Krøyers selvportræt i Uffizierne, Firenze, (Ca. 1900). Skagen Museum. (Beskåret/manipuleret).
2245 Skagen ann Rådgivning 215x280 mm Finans.indd 1 11/03/14 15.53
