SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske

Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek — Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til

personligt brug. Videre publicering og distribution uden for husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk

Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

Kongelig Dansk

Hof- og Statscalender

Statshaandbog

or det danske Monarchie

for.

Aaret 1855.

Udgivet med Allerhøiteste Privilegier.

Kjøbenhavn.

Bianes Lundt Bogtrykkeri.

Kongelig Dansk

Hof- og Statscalender

Statshaandbog

for det danske Monarchie

for

Aaret 1855.

Udgivet med Allerhøieste Privilegier, der ere aftrykte i Hof= og Statscalenderen for Aaret 1853.

Kjøbenhavn.

Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri.

Hans Majestæt Kongen

allerunderdanigst tilegnet.

Side

Indledning. Momenter af det danske Monarchies Statistik.

Beliggenhed og Størrelse 1, 2) Naturlig Beskaffenhed 2, 3) Befolkning 7.

1)

Det danske Kongehuus

I. * * * * I.

II. Udenlandske regjerende Fyrstehuse m. m., fremmede Magters Gesandter og Consuler

Danmark* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *III—XXXII.

III. Ridderordenerne* * *_{* * * *} * * *

De kongelige Ordeners Capitul 1, Elephant=Ordenen 2, Dannebrog=Ordenen 4, Storcommandeur

4,Storkors 4, Commandeurer 11, Riddere 20, Danebrogsmænd 77.

IV. Hofstaterne

* *

_117.

* * *

Kammerherrer 117, Hofjægermestere 124, Kammerjunkere 125, Jægermestere 129, Hofjunkere 130, Jagt¬

junkere 130, Cabinetssecretariat 130, Overhofmarskallat 131, Staldetaten 133, Civillistens Penge=, Kasse= og Regnskabsvæsen 133, Enkedronningens Hofstat 134, de Kongl. Prindsers og Prindsessers Hofstater 134, Geheime=Conferentsraader 136, Conferentsraader 136, Etatsraader 137, 139, General¬

krigscommissairer 139.

V.Det Kongelige Geheime=Statsraad

* * * * *

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

141.

VI.Statsraadet _{* * * *}* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *143.

VII.Folkerepræsentationen 145.

151, Provindsialstænderforsamling for Hertugdøm¬

Rigsraadet 145, Rigsdagen 147, Statsrevisorer

met Slesvig 151, Provindsialstænderforsamling for Hertugdømmet Holsteen 155, Ridder= og Land¬

skab i Hertugdømmet Lauenborg 159, Althing paa Island 161, Lagthing paa Færøerne 163, Colonial¬

raad i Vestindien 163.

VIII. Ministerierne _{* *} 165.

Udenrigsministeriet 165, Krigsministeriet 167, Marineministeriet 169, Finantsministeriet 171, Justits¬

ministeriet 179, Indenrigsministeriet 179, Ministeriet for Kirke= og Underviisningsvæsenet 183, Mi¬

nisteriet for Hertugdømmet Slesvig 183, Ministeriet for Hertugdømmerne Holsteen og Lauenborg185.

IX. Embedsmænd m. fl. under Udenrigsministeriet for hele Monarchiet * * * * * * *191.

Danske Gesandter i Udlandet 191, Danske Generalconsuler, Consuler og Viceconsuler i Udlandet

191.

ficerer og Embedsmænd m. fl under Krigsministeriet for hele Monarchiet 197.

X. Of

Generaler 198, Hs. Maj. Kongens Adjutantstab 199, Generalstab 199, Generalcommandoer200, 221, Ingenieurcorps 201, Artilleribrigade 202, Cavalleri 205, Infanteri 209, Fæstningsofficerer

Læger Militaire Dannelsesanstalter 222, Anciennitetsliste 223, Auditeurer 231, Regnskabsførere 232, 233, Krigsreserven 234, Bornholms Milice 239.

XI. Oficerer og Embedsmænd m. fl. under Marineministeriet for hele Monarchiet.* *241.

Søetaten 241, Fyr= og Vagervæsenet 250.

XII. Embedsmænd m. fl. under Finantsministeriet for hele Monarchiet 253.

Amtsforvaltere 253, Sund= og Strømtoldvæsenet 255, Toldvæsenet 255, Postvæsenet 286, Telegraph¬

Frederiks¬

væsenet 295, Godsinspecteurer 296, Forstvæsenet 297, Mønterne 300, Classe=Lotteri 302, værk 302, Colonierne i Vestindien 301.

XIII.

Embedsmænd m. fl. under Ministerierne for Kongeriget Danmark, Justitsministeriet, Indenrigsministeriet og Ministeriet for Kirke= og Underviisningsvæsenet

* * *305.

A. Domstole, provindsielle og locale Autoriteter for Politi og indre Forvaltning, Communalvæsen i Kongeriget Danmark:

Amtmænd Staden Kjøbenhavn 335, Stiftamtmænd og

Domstole 317, Straffeanstalter 334,

345, Udskrivningsvæsen 346, Embedsmænd i Byerne udenfor Kjøbenhavn 347, Medicinal¬

væsen 352, Grønlandske og færøiske Handel 369, Landvæsensembedsmænd m. Fl. 370.

Geistlighed, offentlig Underviisning, Anstalter for Videnskab og Konst, samt lærde Selskaber B.

i Danmark:

Geistlighed 385, Universitetet 433, Polytechnisk Læreanstalt 437, Sorø 437, Lærde Skoler 439, Examinationscommissioner 442, Seminarier ic. 442, Geheime=Archivet 444, det store kongl.

Bibliothek 445, Konstacademiet 446, Capellet 448, Theatret 448, Konstsamlinger 450, Lærde Selskaber 451.

XIV.Embedsmænd m. fl. under Ministeriet for Hertugdømmet Slesvig

* *

459.

Justits, Politi og indre Forvaltning: Appellationsretten 467, Overøvrigheder 469, Gens¬

darmericorpset 470, Embedsmænd i Landdistricterne 470, Embedsmænd i Kjøbstæderne 474, Advo¬

cater 477, Adelige Godser m. fl. 479, Udskrivningsvæsenet 490, Branddirecteurer 490, Medicinalvæsenet 490, Landvæsensembedsmænd 497, Veivæsenet, 498, Jernbanevæsen 498, Kanal= og Havnevæsen

498, Digevæsen 499, Kongelige Slotte 500.

Directe Skatters Oppebørsel, Domainer &c.: Amtsforvaltere 500, Domainer 501, Forst¬

og Jagtvæsenet 501.

Geistlighed og offentlig Underviisning: Geistlighed 503, Lærde Skoler 511, Seminariet Tønder 512.

XV.

Embedsmænd m. fl. under Ministeriet for Hertugdømmerne Holsteen og Lauenborg 513.

A. Hertugdømmet Holsteen: Domstole 519, Overøvrigheder 522, Embedsmænd i Landdi¬

stricterne 522, Embedsmænd i Kjøbstæderne 524, Straffeanstalterne i Glückstadt 529, Advocater 529, Adelige Godser m. fl. 531, Udskrivningsvæsenet 545, Branddirecteurer 545, Medicinal¬

væsenet 547, Landvæsensembedsmænd 556, Veivæsen 556, Jernbanevæsen 557, Skatteoppe¬

børsels= og Domaineembedsmænd m. fl. 558, Forst= og Jagtvæsen 559, Geistlighed og

offentlig Underviisning 561, Universitetet i Kiel 566, Lærde Skoler 571, Seminariet i Se¬

geberg 572.

B. Hertugdømmet Lauenborg: Landdrost og Landscollegier 577, Øvrige Embedsmænd 578.

Side

* * * * * * * * * * * * * * * * * * *

585.

XVI. Nationalbanken

XVII. Pensions= Understøttelses=og Forsikkringsanstalter

587.

Klostere 587, Enkekasser og Forsørgelsesanstalter 616, Assurance=Compagnier 617, Creditkasse 620,

Reiersenske Fond 620, Classenske Fideicommis 620.

1.

* * * *

Rangfølgen

Anhang. I.II.

Fortegnelse over de i Privates Besiddelse værende Grevskaber, Baronier, Stamhuse, Fideicommis¬

godser, samt Gaarde af og over 20 Tdr. Hartkorn 7.

III. Personal=Register over Embedsmænd, Medlemmer af Folkerepræsentation, disses Suppleanter m. fl.

29.

Real=Register.

Forklaring over forkortede Betegnelser.

Nederlandske militaire Wilhelms Orden N.M.W. 1.2.3.1.3.2.

A.

Løve Orden N.L. 1.2.3.

Nederlandske

Indenlandske Ordener og Hæderstegn.

_{2 *}

Egekrone Orden N.E. Kr.1.L. 2.3.

Riddere af Elephanten betegnes ved R.E.* Norske St. Olafs Orden N.St.O.1.2.3.

Storcommandeur af Danebrogsordenen S.C.* Oldenborgske

Huus= og Fortjeneste Orden O.H.&F.1.2.3.4.

Storkors af Danebrogsordenen S. K.* PortugisiskeChristus Orden P.Chr. 1.2.3.

Commandeur af samme Orden C.*

Johannes af Jerusalem P.J. af J.

Ridder af samme Orden R.“ Säo Bento d'Avis P.S.B.A.1.2.3.

Danebrogsmændenes Hæderstegn D.M.

Undfangelses=Ordenen af Villa Vicosa P.V. V.

Medaille for Slaget 2den April 1801 H.T. Taarn og Sværdordenen P.T.& S.1.2.3.

Fortienestemedaille F.M. PreussiskeSorte Ørn Pr. S. Ö

Medaille for ædel Daad M. f. æ. D. Røde Ørn Pr.R.Ö.1.2.“2.3.4.

pro meritis, Pr. pr. mer.

Johanniter Orden Pr. J.

B.

St. Andreas Orden R.St.Andr.

Russiske Udenlandske Ordener.

Alexander Newsky R.A.N.

Hvide ØrnR.H.ö.

(De ved flere Ridderordener anførte Tal betegne i Re¬

St. GeorgsOrden R.St.G.1.2.3.4.

og mindre Tal særegne Af¬

gelen Ordensklassen;

WladimirOrden R.W. 1.2.3.4.

delinger af denne.)

St. AnnaOrden R.St.A.1.2.“2.3.“3.4.5.

Anhaltske Albrecht der Bär Orden A.A.B.1.2.3.

StanislausOrden R.Stan. 1.2.3.

Badenske Zähringer Løve Orden B.Z.L.1.2.1.2.2.3.

Sachsiske

Albrechts

Baierske Hellige Michaels Orden B.H.M.

Orden S.A.

Sachsen=Weimarske Hvide Falke=Orden S.H.F.1.2.3.

Belgiske Leopolds Orden B.L.1.2.3.4.5.

Ernestinske Huus=Orden S.E.H.1.2.3.

Sachsiske Brasilianske Rosa Orden Br.R.1.2.3.4.5.6.

— — Sydkors Orden Br. S. K.1.2.3.4. Sardinske

St. Mauritz og Lazarus Orden S.M.&L.1.2.3

Brunsvigske Løve Orden Br. L.1.2.“2.3. SicilianskeJanuarii Orden S.J.

San Ferdinands S. San. F.1.2.3.

Æreslegions Orden F.E.L.1.2.3.4.5.

Franske

Orden pour le merite militaire F.M.M. Frants den Førstes Orden S.F.I.1.2.3.

— Lilie Orden F.Lil. SpanskeCarl d. 3dies Orden Sp.C.III.1.2.“2.3.

Louis Orden F. Louis. Isabella de Katholskes Orden Sp.I. K.1.2. 2.3.* Græske Frelserens Orden Gr. Fr. 1.2.3.4.5. Storbritanniske Bad=Orden St.B.1.2.3.

Svenske

Hannoverske Guelfe Orden H.G.1.2.3.4.5. Seraphimer Orden S. Sph.

Hessiske Fortjeneste Orden H.F. Nordstjerne Orden S.N.1.2.3.

Gyldne Løve Orden H.G.L.1.2.“2.3. Sværdorden S. Sv.1.2.3.

Huus=Orden H.D.H.

Hessen=Darmstadske Vasa Orden S.V.1.2.3.

Ludvigs=Orden H.D. L.1.L. 2.3.1.3.2.c *0 TyrkiskeNishani Iftichar T.N.I.

Philip den Høimodiges Orden Ph.d.H.

UngarskeSt. Stephans Orden U. St. St.1.2.3.

1.2.3. ØsterrigskeLeopolds Orden Ö.L.1.2.3.

Maltheser Orden Malt. Jernkrone Orden Ö. J.Kr.1.2.3.

De med danske Ordener decorerede Personers fulde Titel og Fornavn findes paa

det Sted, hvor de førstegang anføres paa Ridderlisten. Paa samme Maade ere Fortegnelserne

Pag. 117—130 og 136—140 completterede, dog kun forsaavidt de deri Nævnte ikke allerede ere an¬

førte paa Ridderlisten. Ved alle øvrige i Calenderen forekommende Personer findes i Regelen

deres Fornavne og fulde Titler gjentagne paa hvert Sted de ere nævnte.

Af de i Parenthes satte Tal antyder Romertallet den Rangelasse og det derefter satte arabiske Tal det No. i

Classen, Vedkommende indtager.

af

det danske Monarchies Statistik.

1. Beliggenhed og Størrelse.

Kongeriget Danmark, Hertugdømmet Slesvig, Hertugdømmet Holsteen og Hertug¬

dømmet Lauenborg bestaae tilsammen af nogle større og flere mindre Øer i Østersøen og Katte¬

gattet, den Halvø, som udstrækker sig mellem disse Have og Vesterhavet indtil Bredderne af Elben, Delvenau, Schallsø, Ratzeborg Sø og Wackenitz, og de nærmest langs Vestkysten af denne Halvø lig¬

gende Øer i Vesterhavet, ligge mellem 53° 22' 42“ og 57° 44' 52“ nordlig Brede, og mellem 25° 44' 27“ og 32° 51' 49“ østlig Længde. Den største Udstrækning fra Nord til Syd er saaledes 4° 22' 10“ eller 643 danske Mile, altsaa omtrent 27 af Afstanden mellem Nordpolen og Æqvator.

Den længste Dag er i den nordligste By, Skagen, 17 Timer 47 Min., i den sydligste, Lauenborg, 16 T. 46 M.; den korteste Dag i Skagen 6 T. 13 M., i Lauenborg 7 T. 14 M. Afstanden fra det østligste Punct, Christiansø, til det vestligste, Blaavandshuk, 7° 7' 22“ eller omtrent 60 Mile, bevirker, idet 15 Time eller 4 Minuter i Tidsmaal svarer til en Grad i Længdemaal, at det bliver

mellem 28 og 29 Minuter tidligere Dag paa det førstnævnte Sted end paa det sidstnævnte.

Kongeriget Danmarks Fladeindhold er ialt 6953 geographiske □ Mile, af hvilke de 4603 □ Mile falde paa Nørrejyllands Fastland og de 235 □ Mile paa Øerne, og blandt

disse

paa Sjælland med tilliggende Smaaøer 1274 □ M., paa Fyen med omgivende mindre Øer 604 □ M., Lolland med Smaaøer 214 □ M., Falster 84 □ M., Bornholm 103 □ M.

Hertugdømmet Slesvig*) har et Fladeindhold af 167 geographiske □ Mile.

Uagtet Eideren er Grændseflod imellem Slesvig og Holsteen, er dog hele Staden Rendsborg, der gjen¬

nemskjæres af denne, i de fleste administrative Henseender henlagt til Holsteen. De is Slesvig beliggende, til Nørrejylland henhørende Enclaver (8-7 □ M.), ere ikke indbefattede i de fornævnte 167 □ M., af

hvilke 54 □ M. falde paa Als, 3 paa Fehmern, 1½ paa Ærø og 14 paa Pellworm.

Hertugdømmet Holsteen har et Fladeindhold af 154 g. □ M.

Hertugdømmet Lauenborg anslaaes i Fladeindhold til 19 geographiske □ Mile.

Ved at sammenlægge de fornævnte Arealangivelser, navnlig Kongeriget Danmark

* *

6958 g. □ Mile

Hertugdømmet Slesvig.

167

Holsteen

^*154

Lauenborg

^{* 19} - —

udkommer

10353 g. □ Mile,

som Størrelsen for Hovedgruppen af de Kongen af Danmarks Scepter underlagte Lande.

*) Det almindelige Landskjel mellem Nørre=Jylland og Slesvig gaaer sønden for Kolding By mellem Vonsild og Seest Marker, omkring Fobeslet og Øddis Skove ned til Kongeaaen, som da videre gjør Hovedskjellet ud til Vesterhavet.

2

Færøerne. Denne Øgruppe, der ligger omtrent 45 Mile nordvest for Schetlandsøerne, 76 sydøst for Island, 80 Mile vest for Norge og 170 Mile nordvest for Kjøbenhavn mellem 61º

Mile

20' og 62° 25' nordlig Brede samt mellem 18° 50' og 20° 14' vestlig Længde fra Kjøbenhavns Miridian, bestaae, foruden af nogle Holme, af 17 beboede Øer, tilsammen af Areal 23 □ Mile.

Island ligger 120 Mile vest for Norge, 150 Mile nord for Irland og 260 Mile nordvest for Kjøbenhavn, mellem 63° 24' og 66° 33' nordlig Brede og mellem 26° 06' og 37° 12' vest¬

lig Længde fra Kjøbenhavn. Dens Fladindhold er henimod 1800 □ Mile.

Grønlands Sydspids, Cap Farvel, ligger under 59° 45“ nordlig Brede og 56° 35' vestlig Længde fra Kjøbenhavns Miridian og dets Vestkyst strækker sig derfra over 300 Mile mod Nord og adskilles ved Davidsstrædet og Baffinsbugten fra Nordamerica. Østkysten*) der bestandig omgives af Driviis er kun beboet af enkelte Eskimoefamilier. Kun Vestkysten indtil 73º nordlig Brede er coloniseret.

De danske Øer i Vestindien. St. Croix, St. Thomas og St. Jan, henhøre til de nordvestlige af de smaae Antiller. De ligge mellem 17° 41' og 18° 21' nordlig Brede, samt 77° 14'

og 77° 43' vestlig Længde for Kjøbenhavns Miridian (1175 Mile i lige Linie fra Kjøbenhavn), og have et Fladeindhold af omtrent 6 □ Mile, nemlig St. Croix 34 □ Miil, St. Thomas 14 og

St. Jan 1 □ Miil.

2. Naturlig Beskaffenhed.

a. Jordbunden.

Bornholm. Kullen og Helgoland ere Hjørnemærkerne for de geognostiske Forhold i det danske Monarchies Hovedland. Bornholm ligger i Fortsættelsen af den gjennem Skaane, navnlig ved Dalby, stry¬

gende Hævningslinie. Dens høieste Punkter, Ruths Kirkebakke i Nordvest, 436 Fod, Rytterknegten i Dens Midte, 496 Fod, og Aakirkebyes Bakke sydøstlig herfor, 284 Fod, tilhøre samtlige en

kornet=chrystallisk Bjergart, der indtager omtrent ⅔ af Øen og navnlig danner dennes nord¬

østlige Side. De mod Havet lodrette Klippevægge gjennemskjæres her af dybe Kløfter, hvis Bund, bedækket med frugtbar Muld, nærer en frodig Plantevæxt. Ogsaa paa andre Steder er Bjergets Østside bedækket af en særdeles frugtbar Leer, men høiere oppe i Landet bliver Leerbedækningen tyndere og sjældnere, og Landets Ryg danner en omtrent 250 Fod høi, af dybe Kløfter gjennemskaaren, men iøvrigt bølgeformig, næsten alene med Lyng og enkelte Egeplantager bevoxet Slette, som bærer Navn af Høilyngen. Paa Sydsiden indtages 14 □ Miil af en Sandsteensformation, der formedelst dens Mangel paa Kalk og Leer forvittrer til en kun lidet frugtbar Jordbund (Steenbrud ved Nexø). Til Sandstenen slutter sig, med en frugtbar Overflade af omtrent 1 □ Miil, en Dannelse af Skifer. Paa Vestkysten, i en sandig Slette, der ikkun afbrydes ved enkelte Klitter af fiint, glimmerrigt Sand, mellem tildeels jernholdigt =Sand og Leer, samt Jernsteen, fremtræder Kulformationen, af hvis for¬

skjellige Systemer Haslerenderne hidtil er det meest bearbeidede. Paa Kulformationen, navnlig imellem Stampeaaen og Arnager, hvile mægtige Grønsandslag, og syd herfor hæver sig ved Strand¬

kanten Kalksteen som Graakridt. Paa mange Steder af Sydvestkysten træder Mergel for Dagen. Ende¬

lig ere paa Bornholms Kyster tre Flyvesands=Strækninger af tilsammen omtrent 3300 Tdr. Land.

Bornholms Hævning synes endnu at vedblive.

De øvrige danske Øer samt Halvøen ere af nyere Dannelser. De hvile paa et Kridt¬

og Kalklag, der, navnlig i et mod Nordvest strygende Belte, træder for Dagen, saasom paa Møen, ved Stevns, ved Faxø, ved Kolindsund, sydfor Randers, ved Daugbjerg og Mønsted, forskjellige Steder ved Mariagerfjord og Limfjorden og i Bulbjerg. Foruden denne Kridtformation afgiver en yngre Dannelse, Brunkulformationen, Underlag for en stor Deel af Fastlandets Vestkyst ligefra Lim¬

fjordens Kridtdannelser af og ned til Elbbredden; ligesom den ogsaa er forefunden pletviis paa Østkysten

)Østkysten er i Almindelighed utilgjængelig formedelst Drivisen, dog lykkedes det 1822 den engelske Hvalfanger, Capitain Scoresby, at undersøge Kysten fra 681° til 70° n. B. og i 1829—30 trængte den danske Capitain Graah frem fra det sydlige Forbjerg Statenhuk til 65° 30' n. B. og hjembragte det Resultat, at Østlandet aldrig bar havt nogen Coloni, men at Middelalderens Østerbygd har været en Deel af Vestlandet.

og i det nordvestlige Fyen og Sjælland. I denne Dannelse forekommer en særegen Art glimmerrigt Leer samt Rav og den træder frem i Lag af virkelige Bruunkul ved Salten, Them, Hald Sø, paa Thyholm og Morsø, ligesom og i Morsum Klit paa Sylt.

Disse Lag dækkes og tildeels gjennemtrænges af den over hele Landets Overflade udbredte Rullesteensformation, saa kaldet af de i stor Mængde i samme forekommende, før Landet hævede sig op over Havet, af dette, eller mod hinanden, afrullede Brudstykker af haarde Steenarter.

Formationens Masse bestaaer af Sand og Leer, der maa antages for opløst Granitstøv, og Mergel, der skylder sin Kalkholdighed til opløste Dele af Kridtformationen. Paa Rullesteensformationen menes den baltiske Vandflod at have virket derved, at det overskyllende Vand bortrev Sand fra Landets Øst¬

side og igjen afsatte det vestligere, hvorved ogsaa væsentlig bidroges til at danne den fremtrædende For¬

skjel mellem de 2 Dele, hvori denne Formation forgrener sig: Rullesteensleret og Rullesteens¬

sandet.

Rullesteensleret. I dette er, som. Navnet angiver, foruden de egentlige Rullestene, Leret det fremherskende. Det findes overalt paa Øerne mellem Østersøen og Kattegattet med Undtagelse af

nogle Strækninger i Nordsjælland, paa de saakaldte fyenske Alpers Terrain i det sydvestlige Fyen, samt paa Samsø. Endvidere danner det hele Fastlandets Østkyst fra Kaløvig af mod Syd lige til Elben, med Rullesteenssand og hævet Havbund afvexlende Strækninger fra Kaløvig mod Nord til Skagen, og den frugtbare Gruppe af Thy, Thyholm, Morsø, Salling og Limfjordens høie Sydvestbred. Disse Strækninger, omtrent ⅖ af Landets Areal, vige kun i Frugtbarhed for Marsken. De bestaae for største

„Delen af bakket Land, dog staae Bakkerne meest enkeltviis og danne i Regelen ikke sammenhængende Kjæder, Dalene ere runde og dybe, det Hele som en Mængde forskjellige Kugleaffnit ved Siden af hinanden. Af Sletter gives kun faa (Heden i Østsjælland, Sletten i det nordlige Fyen, den vestlol¬

landske Slette, Landet Oldenburg, Fehmern). Næsten over hele Dannelsens Udstrækning, der maa ansees fortrinlig egnet for Bøgen, findes adspredte Skovstrækninger.

Rullesteenssandet. I dette er Sandet fremherskende, dog i forskjellig Grad blandet med Leer. Til denne Dannelse høre flere Strækninger i Nordsjælland, navnlig Omegnen af Indsøerne i Landets nordøstlige Hjørne og den større Deel af Issefjordens Bredder, endvidere den foran betegnede

Strækning i det sydvestlige Fyen og Øen Samsø. Men sin største Udvikling modtager dog Dannelsen paa Fastlandet i en sammenhængende Høideryg med dertil hørende Forgreninger, der umiddelbart op til Rullesteensleret strækker sig fra Elben op til Horsensfjord med en Brede fra 1 til 3 Miil og derfra til Limfjorden med stærkt tiltagende Brede, paa flere Steder lige ud til Kattegattet, og med mindre paaviselige Forgreninger og enkelte Høidesletter. Nordfor Liimfjorden viser Dannelsen sig i den nord¬

vestlig strygende jydske Aas og dennes Omgivelser. Det er characteristisk for Rullesteenssandet, at de danner sammenhængende Bakkestrøg og at det udviser en særdeles stærkt udpræget Bølgeform, Forskjellen mellem Bølgens Top og dens Dybde er saaledes paa Helgenæs og det nordlige Samsø flere Steder over 100 Fod. Himmelbjerget, det høieste Punkt i hele Landet, circa 550 Fod, ligesom og de fleste af Landets øvrige betydelige Høidepunkter henhøre til denne Dannelse, af hvis Egne flere i Natur¬

skjønhed, skjøndt af en mere alvorlig Art, ikke staae tilbage for Rullesteenslerets, om end venligere, men derhos mere eensformige. Skove findes paa flere Steder og om end Bøgen i disse, i det Hele taget, er mindre uddannet end i Rullesteenslerets Skove, saa er paa den anden Side Egen hyppigere og i en kraftig Udvikling. Jordbunden er saavel i Skovene som paa de fleste udyrkede Strækninger bevoxet med Lyng, der især fremtræder paa Bakkerne. Skjøndt indbyrdes meget forskjellige, staae dog Egnene i disse Dele af Landet med Hensyn til Frugtbarhed langt tilbage for de Rullesteensleret tilhø¬

rende, og medens i disse Hvede, Rug, Byg, Havre, Ærter og Raps er Jordens aarlige Afgrøde, saa¬

ledes finder Hveden og Rapsen kun sjælden sin Plads her, men derimod vel Boghveden. Rullesteens¬

3 sandet indtager vel omtrent ⅖ af Landets Areal. Rullesteensformationen omfatter saaledes omtrent Dele af hele Landet, de øvrige ⅖ Dele henhøre til Ahldannelsen, Marsken, Flyvesandet eller hævet Havbund.

Ahldannelsen. Hedesletterne. Atter vestlig for Rullesteenssandets fra Syd mod Nord strygende Dannelse strækker sig i samme Retning, i Bruunkulformationens Terrain, fra Elben op mod Limfjorden, med en Brede, der i Holsteen er 4 a 6 Mile, i Slesvig aftager indtil det Halve, men i Jylland naaer indtil 10 a 12 Mile, den egentlige Hedeegn, ogsaa efter dens Overflades almin¬

delige Characteer, i Modsætning til Rullesteenssandets bakkede Heder, betegnet Hedesletterne.

Ligesom Rullesteensleret antages ved den baltiske Vandflød at være befriet fra en Deel af det ovenliggende Sand, saaledes menes den samme Naturbegivenhed at have tilført Hederne det fra andre Egne bort¬

skyllede Sandlag, hvorhos den cimbriske Flod rimeligviis har bidraget til at danne den nedenfor omtalte,

især i Nærheden af Landets Høideryg forekommende, Steenahl.

4

Hedesletterne ere aldeles blottede for Løvskove, med Undtagelse af enkelte Steder i Holsteen og det nordlige Slesvig. Nogle dog ikke udstrakte Naaletræplantager findes saavel i Jylland, som i Hol¬

steen. Lyngen er den overalt herskende Plante, Jordbunden et goldt hvidt Sand, paa Overfladen farvet sort af forraadnede Plantedele (Maar) og paa de fleste Steder gjennemdraget i større eller mindre Dybde af et steenagtigt Lag, Ahl, og det enten som Sandahl, der er en løs Sandsteen, eller som Steenahl, et Conglomerat af Sand og Smaasteen. Pletviis, især i Moser, forekommer ogsaa Jernahl eller Myremalm, der indeholder fra 30 til 50 Pct. Jern. Paa enkelte Steder findes dog Sandet paa Heden blandet med Leer, hvilket navnligen hyppigere findes i Slesvig og Holsteen end i Jylland,

og Jordbunden fremtræder da, og navnlig hvor den kan paavirkes ved Anvendelsen af Mergel og en, Tilstedeværelsen af Engstrækninger væsentlig betinget, stærkere Gjødningsstand mindre ufrugtbar og af

derfor ogsaa i større Strækninger inddraget til Dyrkning. De her omhandlede Ahldannelsen tilhørende Heder danne som anført store Sletter, kun enkeltviis gjennemdrages de af Høidestrækninger, oftere af vidtstrakte Kjær og Moser, medens paa den anden Side de ikke faa engomgivne Aaer og Bække, der i Almindelighed ledsages af dyrkede Agre og befolkede Egne, afbryde Eensformigheden i disse øde Stræk¬

ninger. Omtrent ½ Deel af Halvøens Areal indtages af denne Dannelse.

Flyvesandsstrækningerne, der med Marsken danne Fastlandets Vestkyst, have deres Oprindelse af det af Havet afsatte fine Sand, der ved Vinden dannes til Klitter. Disse dække den største Deel af Øerne

Læsø og Anholt, et nu med Træer beplantet Areal i det nordlige Sjælland og en Strækning tvertover Nord¬

spidsen af Jylland, hvorfra de, deels paa Jyllands Vestkyst, deels paa Vesterhavets Øer, strække sig med en Brede af indtil en Miil, lige til Eideren. De have ved Skagen kun en Høide af 30 Fod, men tiltage mod Syd, hvor Kysten er mere udsat for Nordvestvinden, der nordligere brydes af Norges Sydspidse, og opnaae saaledes paa Sylt circa 100 Fod. Hvor Flyvesandet har lagt sig oven paa Moser og derved sammenpresset Tørven, findes Klitterne gjennemdragne af Lag af Martørv, der have en Varmekraft, der ikke lidet overtræffer den almindelige Tørvs. Flyvesandsstrækningerne anslaaes til circa 13 □ Mile, hvoraf 3 falde paa Kattegattets Øer og 6 paa Strækningerne nordfor Limfjorden.

Beplantningen af Klitterne har fjernet Faren for Flyvesandets yderligere Udbredelse. Det dæmpede Flyvesand danner, ved de i samme indeholdte Glimmerpartikler, en ret frugtbar Jordbund.

Marsken, der endnu bestandig er i Dannelse ved at Havets Ebbe lader det ved Floden medbragte Dynd (Slik) tilbage, er en aldeles jevn Engslette, der paa intet Sted hæver sig 16 Fod over Havet. Den er bedækket med en rig Vegetation af Græsarter og benyttes, navnlig i Slesvig,

fornemlig til Qvæggræsning.

Alt ved Udløbet af de større Aaer paa Jyllands Vestkyst syd for Limfjorden finder en Marsk¬

dannelse Sted og fra Hjerting til Høier gives langs Vesterhavet frugtbare Marskenge. Den inddigede Marsk begynder dog først ved sidstnævnte By og fortsættes derfra, for største Delen ogsaa inddiget mod gjennemstrømmende Floder og Aaer, med en Brede af 1—3 Mile indtil Wedel i det Pinnebergske, kun afbrudt nordfor Husum ved en til Havet udgaaende Høidestrækning og i det Eiderstedske, ved St. Peter, paa en kort Strækning af Sandklitter. Ogsaa paa de sydlige af de vest for Slesvig liggende Øer findes Marsk, men tildeels uinddiget (Halliger). Udenfor de inddigede Marskjorder (Kogene) findes store Strækninger (Vorland og Watten), der ved den daglige Ebbe og Flod modtage Klæg fra Havet og som det er forbeholdt Fremtiden at indhegne med Diger. Marskens Areal angives til

65 □ Mile.

Moser, Kjær, hævet Land. Saavel paa Øerne som paa Fastlandet ere talrige Moser fordeelte, deels som Skovmoser i Rullesteensformationens nu eller forhen af Skove omgivne Fordyb¬

ninger, deels som Kjær og deels som Lyngmoser. Hertil høre de store side Strækninger, som, især i det nordlige Jylland, tidligere have tilhørt Havet og som ere blevne fremdragne over dettes Overflade ved en endnu ikke afsluttet Hævning af Landets nordlige Deel, der anslaaes til 1 Fod i et Aarhundrede

og begrændses af en Linie mod Syd fra Nyborg til Nissumfjord. De herhenhørende Strækningers Areal angives til 74 □ Mile.

Færøerne. Havet skjærer sig i dybe Fjorde ind i disse af Klipper dannede, kun paa de

jevnere Steder af et tyndt Jordlag bedækkede Øer, hvis som oftest steile Kyster udskyde indtil 2000 Fod

høie Forbjerge. Øernes Indre hæver sig i svagt skraanende Terrasser, Hamre, af hvilke i Regelen kun

den laveste bruges til Opdyrkning og de øvrige saavidt mueligt til Græsgange, og ender i Fjeldtinder

af indtil 2700 Fods Høide. Græsgangene ere gode, navnlig for Faar, men af Kornsorter

modnes kun Byg, og det dog ikke engang hvert Aar. Paa flere af Øerne findes Steenkulslag, dog

ikke over 21 Tommers Middelmægtighed af brugbare Kul. Disse forholde sig til de engelske som 3:2

3: 3 Tdr. færøeske = 2 Tdr. engelske.

Island er af plutonisk Oprindelse og har endnn flere virksomme Vulcaner, der alle ere beliggende i et Belte, der strækker sig tvert igjennem Øen fra Sydvest til Nordøst og adskiller Øst= og Vestlandets schichtede Trapformation fra hinanden.

Mod Vest og Nord, samt tildeels mod Øst, trænge store og dybe Fjorde ind i Landet, der i det hele hæver sig høit mod Søen og kun mod Syd har en lav og sandig Kyst, der fra Østerhorn til Hjørleifrhøfdi, tvende paa Sydøstkysten liggende Forbjerge, er omgiven af Sandrevler og kun mere mod Vest har enkelte Smaahavne og Anløbssteder. 10 Mile vest for Portland og 3 Mile fra Kysten ligger en Gruppe af 14 Øer, Vestmanøerne. Forøvrigt er Island rig paa Havne og Anløbssteder, navnlig ved Fjordene.

Islands Indre danner et næsten uafbrudt sammenhængende og øde, med store Sandstrækninger gjennemdraget Bjergplateau, der fornemlig hæver sig mod Sydøst indtil en Høide af 6000 Fod og der udbreder sig næsten til Kysten. Fra dette udskyde Grene, der som oftest først ende i bratte, mod Havet udgaaende Forbjerge, og paa flere Steder naae en Høide af henimod 6000 Fod. Flere af disse Bjerge ere som anført Vulcaner, blandt hvilke Hekla i Sydvest og Krabla i Nordøst have havt de hyppigste og største Udbrud. Lavastrømningerne fra Vulcanerne samt Aske og Pimpsteen danne paa mange Steder Grunden for vidtløftige øde Strækninger (paa Islandsk Hraun), men paa den anden Side yder den vulcansk=varme Jordbund, af hvilken fremvælder mange hede tildeels sprudlende Kilder (Hverar), ofte en rigere Vegetation, navnlig ved Græsvæxt, end man af Landets øvrige Naturforhold kunde vente.

Næsten alle Bjerge paa Island, der hæve sig over 2700—3000 Fod, ere bedækkede med evig Iis og Snee (Jøkuler). Fornemlig fra disse, men og fra de øvrige Bjerge, udspringe talrige Aaer eller Elve, hvis Vand, ved den vulcanske Grund de gjennemløbe, ofte er farvet snart hvidt af Pimpsteen, snart bruunt, ofte er meget koldt af den Iissamling, de udstrømme fra, ofte næsten lunkent enten ved at op¬

tage Vandet fra varme Kilder eller ved den vulcansk=varme Flodseng. Deres Længde overstiger kun enkeltviis 18—20 Mile, men da de paa en saa kort eller end kortere Strækning maae nedstige til Havet fra en ofte betydelig Høide, strømme de som oftest med stor Voldsomhed og danne talrige Vandfald.

Naar deres Løb derimod sagtnes ved at træffe paa fladere og mindre klipperige Strækninger, danne deres

Bredder frugtbare Græsgange. Saadanne findes ogsaa paa mange Steder ved de sig i Landet ind¬

skydende Fjorde, undertiden og ved Havet. De talrige Klipper m. m. ere i flere af Islands Egne til Hinder for at Jordbundens Fugtighed kan finde tilstrækkelig Afledning og der fremstaaer derved Kjær¬

og Mose=Strækninger (Myrar), der kun yde en ringe Græsning. Af Mineralier findes her Svovl.

Af Træer voxer kun Rønnen og Birken, der dog kun naaer 5 Alens Høide.

Grønland bestaaer for største Delen af iisklædt indtil 4000 Fod høie Bjerge. Kun det

lavere Underland ved Søen samt enkelte Øer ere om Sommeren fri for Snee og Iis samt yde nogen Græsning, og kun her findes de beboede Steder. Bjergene bestaae af Granit og Sandsteen, men indeholde og Kobbermalm, Steen, Kul og flere Mineralier.

De dansk=vestindiske Øer. Af disse ere de to mindre og navnlig St. Jan bjergrige, St. Croix derimod flad, og derved særlig egnet for Sukkerproductionen; kun mod Nord findes Bjerge.

b. Clima.

i Grader efter Reaumur:

Middelvarmen var efter mangeaarige Iagttagelser

Kjøbenhavn. Frederikshavn.

Altona. Apenrade.

+ +

Vinter *)

0,2 + 0,0 — 0,4

0,0

+ + + +4,9

Foraar

6,8

5,8 5,2

+ + +12,6

Sommer 13,5 +13,5 13,8

+ +

+ + 7,4

Efteraar 7,9 7,8 7,6

+ +

+ 6,8 6,6 + 6,3

Hele Aaret 7,2

*) December, Januar og Februar regnes til Vinter, de efterfølgende 3 Maaneder til Foraar o. s. f.

Luftvarmens høieste daglige Stand indtræffer i samtlige de her omhandlede Landsdele, det egentlige Danmark, Slesvig, Holsteen og Lauenborg, omtrent Kl. 2 Eftm., den laveste omtrent ½ Time før Solopgang. Den stærkeste Ophedning begynder noget efter

Solopgang og vedvarer 3—4 Timer; ved Middagstid og indtil noget efter den høieste Thermo¬

meterstand finder næsten Stilstand Sted, et Par Timer før og efter Solnedgang er Afkølingen betyde¬

lig, hele Natten igjennem kun ringe. Det daglige Middelspillerum er fra Novbr.—Januar 2º,7, Februar—April 4º,9, Mai—Juli 8º,6, August—Octbr. 6º,3; det største daglige Spillerum er lidet over 15º R. Et for Solens frie Paavirkning udsat, mod Syden anbragt Thermometer viser i Dan¬

mark om Vinteren kun ubetydelig mere, men efter et aarligt Middeltal for hele Døgnet 2—3º for Middagsstunden 4—5º høiere, end et Thermometer i Skygge mod Nord. Middelforskjellen mellem Skygge og frit Solskin kan ved klar Luft antages at være 10—11º, den høieste Forskjel 22—23º.

Den høieste observerede Varme er 27º,5 (Juli 1834), i Solen 41º, den største bekjendte Kulde

— 18º,2 (Januar 1789), hvilken Kuldegrad dog er meget afvigende fra den i Danmark almindelige største Kulde, idet Gjennemsnittet af de laveste Kuldegrader for den koldeste Maaned Januar i Kjøben¬

havn udgjør — 8º,7.

Snee falder i Gjennemsnit paa 30 Dage aarlig, hvoraf 7 i Januar, 6 i hver af Maane¬

derne December, Februar og Marts, 2 i hver November og April Maaned, og i enkelte Aar undta¬

gelsesviis i October, Mai og September. Hagel indtræffer kun sjældent, i Gjennemsnit paa 6 Dage om Aaret, hyppigst i Mai, April og November. Lynild indtræffer i Gjennemsnit 9 Gange om Aaret, meest i Juli og August.

De vestlige Vinde have en afgjort Overvægt over de østlige. I Kjøbenhavn indtræffer mod 10 Gange Østen 16 Gange Vestenvind, og næsten samme Forhold udkommer, naar man sammenligner de 3 østlige Vinde S.O., O. og N.O. med de tre vestlige S.V. V. og N.V.

Vindenes Middelforhold paa Christiansø og Skagen ere i det Væsentlige de samme som i Kjøbenhavn; dog at i Skagen Hyppigheden af SV. og SO. tiltager, hvorimod lige Vesten= og Østen¬

vind aftager. Da nu Luften i det danske Monarchies aabne Hovedland næsten stedse er i Strømning, saa at fuldkommen Vindstille neppe indtræffer hyppigere end 10 Dage om Aaret, og da Veirligets Beskaf¬

fenhed væsentligst afhænger af Vindforholdene, der vel fornemlig ere begrundede i den sydvestlige Æga¬

torialstrøms Kamp med den sjældnere og voldsommere nordøstlige Polarstrøm, men dog ogsaa for en høist væsentlig Deel bestemmes ved Forskjelligheden i Temperaturforholdene mellem det vestlige og østlige Europa og de derved opstaaende Luftstrømninger, kan Veirliget og Climakk i Kjøbenhavn ikke antages at afvige synderligt fra det almindelige i hele Hovedlandet. Det er fornemmelig paa Vinterclimaet, at Vindforholdene udøve Indflydelse, thi da Vintertemperaturen i Moskov er 12½ Grad lavere end i Edinburgh og over 9 Grader lavere end i Kjøbenhavn, medføre om Vinteren i Danmark de østlige Vinde Kulde, de vestlige Varme, og Hovedaarsagen til Vinterens Strænghed eller Mildhed bliver saale¬

des Forholdet mellem de østlige og vestlige Vinde. De strengeste bekjendte Vintere have havt en Mid¬

deltemperatur 1789 af henved — 5° 1830 og 1838 af noget under — 3º R. Andre bekjendte

strenge Vintere vare 1841, 1829, 1814, 1809, 1805, 1800, 1799, 1795. 1786, 1785, 1740,

1709, 1670, 1658, 1635, 1546, 1460, 1423, 1394, 1306. I flere af disse har hele Østersøen kunnet passeres. Da Sommeren i Moskov er henved 1 Grad varmere end i Kjøbenhavn og 3½ Grad

varmere end i Edinburgh, bevirker en særdeles Hyppighed af de østlige og navnlig af de sydøstlige Vinde snarere en høiere Sommertemperatur, end den sædvanlige. De varmeste bekjendte Sommere, saa¬

som 1846, 1834, 1826, 1819, 1798, 1788 og 1775 have havt en Middeltemperatur fra

15º—16º R.

Med Hensyn til den saavel aar= som stedviis saa forskjellige Regnmængde, haves ingen paalidelige Iagttagelser udenfor Kjøbenhavn, hvor den i 36 Aar har afvexlet mellem 27 T. 11 L. og 12 T. 5 L. med et Middeltal af 194 T.

For Vegetationen ere Naturforholdene særdeles gunstige i den Deel af Landet, som ligger paa eller syd for den 55de Bredegrad, hvorimod de i flere Henseender ere mindre heldige for den Deel, som ligger nordenfor den 56de Bredegrad. Den vestlige Deel af Thisted Amt lider stundom, især i Mai og Juni, af en kold og tør Nordvestvind, Skai, som navnlig er skadelig for Trævæxten og Græs¬

set, og paa hele Halvøens Vestkyst fører Vestenvinden oftere en saltagtig Taage, Havsug eller Hav¬

guse, der dog er mere ubehagelig end i Regelen skadelig for Vegetationen, 3—7 Mile ind i Landet.

at Faarene og Hestene stedse gaae ude, og Fjordene, tildeels dog og paa Grund af Havets stærke Strømninger, næsten aldrig fryse til. Middeltemperaturen er om Sommeren kun + 7—8º

Island. Middelvarmen i Reykiavik er om Vinteren — 1,2º, om Foraaret + 2,2º om Sommeren + 9,6º om Efteraaret + 2,6º, hele Aaret + 3,3º; i Øfjord, norden for Midtlands¬

jøkulerne, er Vinterens Middelvarme — 5º, Sommerens + 6º, hele Aarets 0º. Drivisen, der med¬

fører stærk Kulde og i det Hele taget meget indvirker paa Islands Clima, ligger stundom om Nord= og Østkysten indtil Juni eller Juli Maaneder, men kommer ikke længere end til Vestmanøerne og fra Norden aldrig syd for Bjarnarnupur ved Bredefjordens nordlige Side. Luften er temmelig fugtig og taaget, stærke Storme ere hyppige og Veirliget i det Hele ustadigt. Middeltallet af Dage med Nedslag er i Reykiavik 140, Nedslagets Høide 29 Tommer, størst i October 3', mindst i Juni 1,4º. Snee falder sammesteds i Gjennemsnit paa 46 Dage aarlig. Hvad Vindforholdene angaaer have de nordlige Vinde Overvægt over de sydlige, de østlige over de vestlige. Stille Veir finder Sted efter Middeltal 44 Dage,

Storm 44 Dage, Blæst 55; i den øvrige Deel af Aaret blæser en frisk Kuling.

Grønlands store Udstrækning gjør Varmeforholdene meget forskjellige; medens saaledes ved Colonien Julianehaab under 60º n. B. Vinterens Middelvarme er

—4,9º Sommerens + 4,7º

— 16° + 4,3º, —

hele Aarets — 0,3º, har Upernavik under 73º n. B. resp.

5,8º. Om

Sommeren, der er meget kort, naaer Varmen undertiden en ikke ringe Høide, men afløses pludselig af streng Vinter. Den længste Nat er ved Sydspidsen 18½ Time, men i Disko=Bugten under 68º sees Solen ikke fra 30 Novbr. til 12 Januar (ved Umanak først den 4de Februar), i hvilken lange Nat, alene Maanen, Stjernerne, de stærke Nordlys og Sneen udbrede Lysning. Ligeledes er i det nordlige Grønland om Sommeren Solen i flere Døgn ikke under Horizonten. Det blæser oftere fra Syd end fra Nord og navnlig i Discobugten blæser der undertiden en forunderlig Sydøst, der medfører en saadan Varme selv midt om Vinteren, at Sneen smelter paa Fjeldene og Temperaturen stiger til 8—9º.

De vestindiske Øer have et tropisk Clima med en bestandig Sommer. I de 5 Maa¬

neder fra December til April, som er Høsttiden, falder der mindre Regn end i de andre 7 Maaneder af Aaret, og af disse igjen meest i de 4 Maaneder fra August til Novbr. Efter Dr. Hornbecks meteorologiske Journal er den aarlige Middelregnmængde paa St. Thomas 43 Tommer 4 Linier. De 3 Maaneder, August, September og October kaldes Orkantiden, fordi de svære tropiske Storme ind¬

træffe paa den Tid. Varmen varierer kun lidet, den gaaer sjælden under 18º og sjælden over 25º Reaumur. Det hele Aars Middelvarme kan antages at være mellem 20º og 21º. Solen er i Mai og August lige i Zenith og Dagenes Længde varierer kun 2½ Timer, idet den længste er 134 og den korteste 104 Time. Climaet maa i det Hele antages at være sundt, men virker ved sin Varme ener¬

verende paa Europæerne.

3. Befolkning.

Ifølge de ældste Efterretninger indeholdt det gamle Danmark 191 Herreder, hvoraf hvert bestod af 120 Boel og stillede 120 Mand til Ledingshæren — foruden en Deel Distrikter udenfor Her¬

redsinddelingen, saasom Landet mellem Slien og Eideren, Sundeved, Fehmern, Ærø, Thorseng, Mols, Samsø og Hindsholm. Herefter og med fornødent Hensyn til andre daværende Forhold beregnes Lan¬

dets Folkemængde i Begyndelsen af det 7de Aarhundrede til i det mindste 200,000 Fribaarne og mellem 150,000 og 200,000 Trælle, eller i Alt omtrent 365,000.

I Midten af det 13de Aarhundrede har Danmark vistnok havt sin stærkeste Befolkning i

Middelalderen, idet Summen af Landets da udenfor Kjøbstæderne levende Indvaanere ikke synes

at kunne anslaaes til mindre end 1,478,000, eller med Fradrag af Skaane, Halland og Bleking, til i

det mindste 1,200,000, hvoraf, som det synes, 230,000 i Slesvig Stift.

8

Efter de stedfundne Folketællinger har Folkemængden været i Kongeriget:

1840 1845 1850 1801

1769 1834

— —— 129,695 92,571 100,975 119,292 120,819 126,787

Kjøbenhavn.*

* *

1.

37,950 40,697 21,256 22,938 32,791 35,250

Sjællands og Møens Kjøbstæder..

2.

5,184 5,926 8,011 8,299 8,693 9,451

Bornholms Kjøbstæder.

3.

14,622 16,059 25,176 26,381 29,130 ^31,324 Kjøbstæder. * *

Fyens Stifts 4.

4,905 5,918 8,667 9,435 10,147 11,164

Falsters Kjøbstæder.

Lollands og 5.

68,234 35,716 39,076 57,565 59,878 ^64,595

Kjøbstæder.

Nørrejyllands 6.

180,902 ^218,616 287,879 307,408 324,153 338,068

Sjælland og Møen

* * Paa Landet i

7.

18,476 17,853

12,047 13,581 16,900

paa Bornholm* * * *^{* *} 16,634

Paa Landet 8.

87,293 153,630 156,494

Fyens Stift * * 105,311 141,886 147,870

Paa Landet 9.

38,044 67,853

Lolland=Falsters Stift

_{46,978 57,519 61,967 65,102}

Paa Landet 10

321,698 350,302 ^468,377 488,820 512,287 536,291 Nørrejylland

11. Paa Landet

925,680

Hele Kongeriget Danmark

814,238 1,223,7971,283,027 1,350,3271,407,747

Slesvig:

I

Hertugdømmet

1769.

1803.

1835. 1840. 1845.

Stæderne

* *

36,075. 46,412.

56,196.

57,452. _59,212.

Landdistrikterne_* 213,029. 229,927. 281,182. 291,074. 303,688.

I Alt

* *

249,104. 276,339. 337,378. 348,526. 362,900 Hertugdømmet

I Holsteen:

1769. 1803. 1835. 1840. 1845.

Stæderne

* * * * *

44,938.

58,040.

_78,926.

82,362.

89,912.

Landdistrikterne

^{* *237,025. 267,708. 356,670. 372,731.}*6 389,452.

278,963.

I Alt.. 325,748. 435,596. 455,093. 479,364.

I HertugdømmetLauenborg:

1840.

1810. 1845.

Stæderne

* * * * *

4,523. 6,612.

6,926.

Landdistrikterne

27,473. 38,730. 39,560.

46,486.

45,542.

I Alt ..31,996.

Lægges hertil Folkemængden i Bilandene, nemlig:

8,137 (1801 5,255) paa Færøerne d. 1 Februar 1850

paa Island d. 1 Februar 1850. 59,157 (1801 47,207) paa Grønland d. 31 Decbr. 1845 .. 8,735 (1805 6,046) paa de dansk=vestindiske Øer d. 13 Mai 1850. 39,614 (1835 43,178) saa bliver Folkemængden for samtlige Kongen af Danmarks Scepter underlagte Lande

d. 1 Febr. 1855, med en calculeret Tilvæxt af henimod 1 Procent aarlig, circa .. 2,550,000 1845 levede paa Qvadratmilen i Sjælland (uden Kjøbenhavn) 2,739; i Sjælland med

I

Kjøbenhavn 3,735; paa Møen 3,024; paa Bornholm 2,560; i Fyen 2,930; paa Langeland 3,471 paa Lolland 3,472; paa Falster 2,606; i Nørrejylland 1,289; i Slesvig 2,193; i Holsteen 3,097 i Lauenborg 2,447. I Kongeriget og Hertugdømmerne tilsammen var Folkemængden 2,195 pr.

□ Mil.

*

E _(O Det danske Kongehuus.

Kong Frederik VII til Danmark, de Venders og Gothers, Hertug til Slesvig, Holsteen, Stormarn,

Ditmarsken, Lauenborg og Oldenborg, fød 6 October 1808, succederede 20 Januar 1848.

Faders Enke:

Enkedronning Caroline Amalie, Prindsesse af Slesvig=Holsteen=Sønderborg=Augustenborg,

fød

1815, Enke efter Kong Christian VIII. 20 Jan. 1848.

28 Juni 1796, formælet 22 Mai

Faders Sødskende:

1. Louise Charlotte, fød 30 Oct. 1789, formælet 10 Nov. 1810 med Wilhelm, Landgreve og Prinds af Hessen=Cassel, fød 24 Dec. 1787 (see Hessen=Cassel).

Arveprinds Frederik Ferdinand, fød 22 Nov. 1792, formælet 1 Aug. 1829 med Caroline,

2.

Prindsesse til Danmark, fød 28 Oct. 1793.

Bedstefaders Brodersøns Døttre:

1. Caroline, fød 28 Oct. 1793, formælet med Arveprinds Frederik Ferdinand (see ovenfor).

2. Wilhelmine Marie, fød 18 Jan. 1808, formælet 19 Mai 1838 med Carl, Hertug af Slesvig=Holsteen=Sønderborg=Glücksborg, fød 30 Sept. 1813, succederede 17 Febr. 1831.

Ifølge Thronfølgelov af 31 Juli 1853:

Christian, Prinds til Danmark, af Huset Slesvig=Holsteen=Sønderborg=Glücksborg, fød 8 April 1818,

formælet 26 Mai 1842 med

Louise Wilhelmine Frederikke Caroline Auguste Julie, Prindsesse til Danmark, fød Prindsesse af Hessen, fød 7 Sept. 1817 (see Hessen=Cassel).

Børn:

1. Christian Frederik Wilhelm Carl, fød 3 Juni 1843.

2. Alexandra Caroline Marie Charlotte Louise Julie, fød 1 Decbr. 1844.

3. Christian Wilhelm Ferdinand Adolph Georg, fød 24 Decbr. 1845.

4. Maria Sophie Frederikke Dagmar, fød 26 Novbr. 1847.

5. Thyra Amalie Caroline Charlotte Anna, fød 29 Septbr. 1853.

II.

Udenlandske regjerende Fyrstehuse,

samt fremmede Magters Gesandter og Consuler i Danmark.

2. Pauline Sophie Elisabeth Marie, fød 18

Anhalt.

Dec. 1835.

Den i Anhalt regjerende Familie nedstammer fra det

Leopoldine Wilhelmine Pauline Amalie gamle fyrstelige Huus Ascanien og er nu deelt i 2 Linier: 3.

Maximiliane, fød 22 Febr. 1837.

Anhalt=Dessau=Cöthen og A.=Bernburg.

Amalie, fød 26 Jan. 1795, Enkefyrstinde af 2.

Anhalt=Dessau=Cöthen. Fürstenberg.

31 g. □ M., 112,000 Indv. ^3.Maximilian Friedrich Johan Ernst, fød 8 Dec.

1796.

Hertug Leopold Friedrich, fød 1 Oct. 1794, succed.9

Halvbrodersøn Storhertug Carls Enke: Stephanie

Aug. 1817, Enkemand efter Friederike, Prindsesse

af

Louise Adrienne Beauharnois, fød 28 Aug. 1789.

Preussen.

Døttre: 1. Louise, fød 5 Juni 1811, form.

Børn: 1. Agnes (see Sachsen=Altenburg).

29 Apr.

9Nov. 1830 med Prinds Gustav af 2. Leopold Friedrich Franz Nicolaus, fød

Vasa, separerede 14 August 1844.

1831, form. 22 April 1854 med Antoinette Prind¬

sesse af Sachsen=Altenburg, fød 17 April 1838. 2.Josephine, fød 21 Octb. 1813, form. med Fyrst Carl af Hohenzollern=Sigmaringen.

3.Maria Anna (see Preussen).

fød 11 Marie Amalie Elisabeth Caroline, Sødskende: 1. Georg Bernhard, fød 21 Febr. 1796. 3.

Oct. 1817, form. 23 Febr. 1843 medWil¬

Datter: Louise, fød 22 Juni 1826.

Louise (see Hessen=Homburg). liam Alexander Antony Archibald, Hertug 2.

af Hamilton, fød 15 August 1811.

Friedrich August, fød 23 Sept. 1799, form. 11 3.

Sept. 1832, med Marie Louise Charlotte, Prind¬

sesse af Hessen=Cassel, fød 9 Mai 1814.

Baiern.

Døttre: 1. Adelheid (see Nassau).

2. Bathildis Amalgunde, fød 29 Dec. 1837.

Af det ældgamle Huus Wittelsbach kom, efterat Hen¬

3. Hilda Charlotte, fød 13 Dec. 1839.

rich Love i Aaret 1180 var erklæret i Rigets Act, Otto I, 4. Wilhelm Woldemar, fød 29 Mai 1807.

Greve af W., ved Keiser Frederik l.s Forlening i Besid¬

Anhalt=Bernburg. delse af Hertugdømmet Baiern, og dertil erholdt Otto II i Aaret 1215 Pfalzgrevskabet ved Rhin. Ottos Sønner, 15 g. □ M., 53,000 Indv.

Ludvig den Strenge og Henrich, deelte Landet saaledes, at Hertug Alexander Carl, fød 2 Marts 1805, succed.24

hiin erholdt Pfalz og Overbaiern og denne Nederbaiern. Lud¬

Marts 1834, form. 30 Oct. 1834 med Frederike

vigs Søn Rudolph erholdt Churværdigheden og, ved Deling Caroline Juliane, Prindsesse af Slesvig=Holsten=Søn¬

med hans Broder Ludvig, Pfalz, medens denne fik Overbaiern.

derborg=Glücksborg, fød 9 Oct. 1811.

Den nederbaierske Linie uddøde 1340, og Over= og Neder¬

Søster: Louise (see Preussen).

baiern bleve derefter forenede under den overbaierske Linie, af Baden. hvilken Maximilian I 1623 erholdt Churværdigheden. Li¬

nien uddøde 1777. Nu forenedes Pfalz og Baiern i den——

I Baden regjerer

det gamle Huus Zähringen, der

pfalziske Linie Sulzbach, og da denne var uddød 1799ⁱ ved Giftermaal alt tidlighavde forenet en Deel af denu

den nu ene tilbageværende yngste Linie af Slægten Wittels¬

samme underlagte Lande, som et Markgrevskab, under ^sit

bach, Pfalz=Zweibrücken=Birkenfeld, af hvilken den baierske

Scepter, men som dog

skylder de store Omvæltninger

Kongefamilie er Hovedlinien og Hertugerne i Baiern en Slutningen af forrigeAarhundrede og i Begyndelsenaf

Sidegreen.

dette sin nuhavende Herskertitel og den større Deel af

sit

Herredømmes Omfang. Kongeriget Baiern indeholder 1388 g. □ M. med

Storhertugdømmet Baden indeholder 278 g. □ M. 4,560,000 Indv. (31 Dec. 1852).

med 1,357,000 Indv. (1 Dec. 1852).

Kong Max II, fød 28 Novb. 1811 form. 12 Oct.

Storhertug Ludvig, fød 15 Aug. 1824, succederede 27

1842 med Marie, Prindsesse af Preussen, fød 15 April 1852. Formedelst dennes Sinds= og Legems¬

Oct. 1825, succ. 20 Marts 1848 sin nedenfor nævnte

Svaghed er Regjeringens Ledelse overdraget til hans

Fader, der til samme Tid nedlagde Regjeringen.

ældste Broder Prinds Friedrich Wilhelm Ludvig.

Børn: 1. Ludvig Otto Frederik Wilhelm, fød 25 Sødskende: 1. Alexandrine (see Sachsen-Coburg=Gotha)

Aug. 1845.

2. Friedrich Wilhelm Ludvig, fød 9 Sept. 1826.

2. Otto Wilhelm Luitpold Adalbert Waldemar, fød 3. Ludvig Wilhelm August, fød 18 Dec. 1829.

27 April 1848.

4. Carl Friedrich Gustav Wilhelm Maximilian, fød

Fader: Kong Ludvig, f. 25 Aug. 1786, Enkemand.

9Marts 1832.

5. Marie Amalie, fød 20 Nov. 1834. Sødskende: 1. Mathilde (see Hessen=Darmstadt).

6. Cecilie Auguste, fød 20 Sept. 1839. 2.Otto (see Grækenland).

Moder: Enke=Storhertuginde Sophie Wilhelmine 3.Luitpold Carl Joseph Wilhelm Ludvig, fød 12 Prindsesse af Sverrig, fød 21 Mai 1801. Marts 1821, form. 15 Apr. 1844 med Augusta Faders Sødskende: 1. Wilhelm Ludv. Aug.,f.⁸

Ferdinande Louise Marie Johanne Josephe, Prind¬

Apr. 1792, form. 16 Oct. 1830 med Elisabeth sesse af Toscana, fød 1 Apr. 1825.

Alexandrine Constance, Prindsesse af Würtemberg, Børn: 1. Ludvig Leopold Joseph Maria Aloys

fød 27 Febr. 1802. Alfred, fød 7 Jan. 1845.

Døttre: 1. Sophie Pauline Henriette Marie 2. Leopold Marimilian Joseph Maria Arnulph,

Amalie Louise, fød 7 Aug. 1834.

fød 9 Febr. 1846.

3. Therese Charlotte Mariane Auguste fød 12 ringen over de brunsvigske Lande flere Gange havde været Novb. 1850. deelt mellem forskjellige Linier, men igjen var bleven for¬

4. Frantz Joseph Arnulph Adalbert Maria, enet i een Linie foregik endelig 1569 den endnu varende fød 6 Juli 1852. Deling mellem Hertug Ernsts tvende Sønner Henrikog 4.Adelgunde (see Modena). Wilhelm, af hvilke hiin er Stamfader til den Brunsvig¬

5. Hildegard (see Østerrig) Wolfenbüttelske Linie, denne til den Brunsvig=Lüneborgske 6. Alexandra Amalie, fød 26 Aug. 1826. eller Hannoverske Linie (see Hannover og Storbritanien).

7. Adalbert Wilhelm Georg Ludvig, fød 19 Juli 1828. Brunsvig indeholder 72 g. □ M. med 271,000 Indv.

Faders Sødskende: 1. Charlotte (see Østerrig 31 Dec. 1852).

2. Carl Theodor Maximilian August, fød 7 Juli 1795.

Hertug August Ludvig Wilhelm Maximilian Friedrich,

3. Elisabeth (see Preussen). fød 25 April 1806, overtog Regjeringen 25 Apr. 1831 4. Amalie (see Sachsen). efter Broderen Carl Friedrich August Wilhelm, fød 30

5. Sophie (see Østerrig). Oct. 1804.

Marie (see Sachsen 6.

Ludovike, fød 30 Aug. 1808, form. 9 Sept.

7. Frankrig.

1828 med Hertug Maximilian af Baiern,fød

Frankernes Rigemellem Rhin og Pyrenæerne, senere 4 Dec. 1808.

kaldet Frankrig, tællerforuden Huset Napoleon, 6 Dynastier, nemlig: Merovingerne 450—752, Carolingerne 752—987, Belgien.

Capetingerne 987—1328, Valois 1328—1589, Bourbon Efterat Belgierne i Slutningen af Aaret 1830 havde 1589—1792, 1814—1830 og Orleans 1830—1848. Huset løsrevet sig fra Forbindelsen med Nederlandene, udvalgte

Napoleon fra 1804—1814, har igjen den 2 Decbr. 1852 de d. 4 Juni s. A. Prinds Leopold af Sachsen=Coburg besteget Thronen. Derimellem staaer Republiken fra 1792.—

til deres Konge. 1804 og fra 1848—1852. Af hine 6 Dynastier have de

Belgien indeholder 537 g. □ M. med 4,407,000 3 første besteget Thronen uden at have nogen Familiearveret, Indv. (1 Jan. 1851). de øvrige vare Sidelinier, Valois og Bourbon af Cape¬

Leopold I, Hertug af Sachsen=Coburg=Gotha, fød

Kong tingerne og Orleans af Bourbon, altsaa alle Efterkommere

Dec. 1790, tiltraadte Regjeringen 21 Juli 1831,

16 af Hugo Capet eller Capetinger, andet, tredie, fjerde og

Enkemand efter Louise, Prindsesse af Orleans. femte Dynastie have sluttet deres Herredømme hver med 3 Philipp Maria Victor

Børn. 1. Leopold Louis

Brødre under voldsomme indvortes Kampe i Riget.

Apr. 1835, form. 22 Hertug af Brabant, fød 9

Af Capetingernes Huus existerede 4 Sidelinier nem¬

August 1853 med Erkehertuginde Maria Henriettelig: Burgund der endnu hersker i Portugal og Brasilien Anna af Østerrig, fød 23 August 1836. (see disse), Anjou, der i sin Tid herskede i Neapel og Si¬

Philipp Eugen Ferdinand Maria Clemens Bal¬

2. cilien (see Begge Sicilierne), det fornævnte franske Konge¬

duin Leopold Georg, Greve af Flandern, fød 24 huus Valois og Huset Bourbon, stiftet af Robert, Greve Marts 1837. af Clermont, 5te Søn af Kong Ludvig IX, idet han ved Marie Charlotte Amalie Auguste Victorie Cle¬

3. Ægteskab med Beatrix af Burgund 1277 erhvervede Grev¬

mentine Leopoldine, fød 7 Juni 1840. kabet Bourbon, hvorefter hans Efterkommere benævnedes Disse arvede senere Kongeriget Navarra, og Henrik af Brasilien. Navarra besteeg som Henrik IV Frankrigs Throne. Fra

Bourbonnernes Stamlinie adskilte sig med Henrik IV's Keiserdømmet Brasilien, der beherskes af Mandslinien

yngre Sønnesøn Philip, Ludvig XIV.s Broder, den hertu¬

af Huset Braganza (see Portugal), har et Areal af

gelige Linie Orleans, der 1830 kom til Regjeringen, efter g. □ M. med 5,200,000 Indv.

130,600

at den ældre Bourbonske Linie med Carl X, Broder til Keiser Pedro II, déAlcantara, fød 2 Dec. 1825, succ.

Ludvig XVI og Ludvig XVIII, var bleven fordreven fra Apr. 1831, form. 4 Sept. 1843 med Therese Chri¬

Thronen. Den bourbonske Stamlinie deelte sig atter med stine Marie Prindsesse af Sicilien, fød 14 Marts 1822.

Ludvig XIV.s Sønnesønner Ludvig og Philip i den kon¬

Børn: 1. Isabel, fød 29 Juli 1846.

gelig=franske og den kongelig=spanske Linie, denne blomstrer 2. Leopoldine, fød 13 Juli 1847.

endnu i Spanten, Sicilien og Parma.

Sødskende: 1. Januaria (see Sicilien).

Kong Ludvig Philip blev den 24 Febr. 1848 tvunget Franzisca, fød 2 Aug. 1824, form. 1 Mai 1843

2.

til at forlade Frankrig, som dereftex constituerede sig som med Franz, Prinds af Joinville, af Huset Bour¬

Republik. Denne Regjeringsform vedvarede til den 2den bon=Orleans, fød 14 Oct. 1818.

Decbr. 1852 da Ludvig Napoleon Bonaparte, en Neveu Stedmoder: Enkekeiserinde Amalie Augusta Eugenie

af Keiser Napoleon I og Søn af dennes Broder Ludvig, Napoleone, Prindsesse af Leuchtenberg, fød 31 Juli 1812

forhen Konge af Holland, under Navn af Napoleon III blev proclameret som de Franskes Keiser.

Brunsvig.

Frankrig indeholder i Europa 9748 geogr.□ M.

Huset Brunsvig i Tydskland og England har sit Ud¬

med 35,780,000 Indvaanere (31 Decbr. 1851); Besid¬

Este. Denne Slægt spring fra de italienske Markgrever af

elserne udenfor Europa 5,667 geogr. □ M. med 820,000 deelte sig nemlig ved Markgreve Azo den Andens 2 Søn¬

Indvaanere (31 Decbr. 1841).

ner Welf og Fulco i den tydske og i den italienske Linie

om den sidste see Modena). Welf arvede efter sin Mo¬ Ludvig Napoleon Bonaparte, født 20 April der, Azos første Gemaliyde Kunigunde, betydelige Eien¬ 1808. forhenværende Præsident for den franske Republik, domme i Baiern og Schwaben. Welfs Descendent Hertug ^{den 2}Decbr. 1852 proclameret som de Franskes Keiser Henrik den Stolte af Baiern og Sachsen fik med sin Ge¬ under Navn af Napoleon III, formælet den 30 Januar malinde Gertrud, Keiser Lothars Datter, de brunsvigske 1853 med Eugenie Maria de Guzman y Montijo, Grevinde Lande som Allodium. Disse Lande forøgedes senere ved_afTheba, fød 5 Mai 1826.

Giftermaal og Bytte, og bleve i den Welfiske Slægts Al¬ Farbroder: Hieronymus Napoleon, fød 15 Debr.

lodial=Besiddelse, ogsaa efterat Henrik Løve havde tabt sine 1784, Enkemand efter Friederike Catharina Sophie, tvende Lehns=Hertugdømmer Baiern og Sachsen. Hans Prindsesse af Würtemberg.

Børn: 1. Mathilde Lætitia Wilhelmine, fød 27 Mai Sønnesøn Otto Barnet tog sine Arvelande i Sachsen som

et Hertugdømme til Lehn af Keiseren 1235 og blev som 1820, form. 1841 med Anatol Demidoff, Fyrste af San Donato.

første Hertug af Brunsvig Stamfader til det endnu paa

2. Napoleon Joseph Carl Paul, fød 9 Sept. 1822.

3 Throner blomstrende Huus Brunsvig. Efter at Regje¬

Udenlandske regjerende Fyrstehuse. VIII VII

—

———— ——

Hessen=Cassel.

Grækenland.

Churfyrst Friedrich Wilhelm, fød 20 August 1802, i 1821 begyndte

Efter at Grækenland havde ved den

succederede 20 Novb. 1847.

Frihedskrig løsrevet sig fra Tyrkernes Herredømme, ved

Sødskende: 1. Caroline Friederike Wilhelmine, fød 29 Freden til Adrianopel 14 Sept. 1829 var bleven aner¬

Juli 1799.

kjendt som uafhængig af Porten, den af den tredie National¬

Marie (see Sachsen=Meiningen).

2.

forsamling i Troezene valgte Præsident Grev Capodistria Farfaders Broder, Landgreve Carls Børn:

d. 9 Oct. 1831 var myrdet og Prinds Leopold af Sachsen¬

Juliane Louise Amalie, fød 19 Jan. 1773.

1.

Coburg havde afslaaet den ham af Storbritanien, Frankrig

Louise, Enkehertuginde af Slesvig=Holsteen=Sønder¬

2.

og Rusland tilbudte græske Throne, overdroge de 3 nævnte

borg=Glücksborg, fød 28 Sept. 1789.

Stormagter d. 13 Febr. 1832 den græske Kongeværdighed Farfaders Broder, Landgreve Friedrichs Børn:

til den nuregjerende Konge, hvis Fader, Kong Ludvig af 1. Landgreve Wilhelm, fød 24 Dec. 1787, form.₁₀ Baiern, i hans Navn antog Valget d. 7 Mai s.A. Nov. 1810 med Louise Charlotte, Prindsesse af

Grækenland har et Areal af 895 g. □ M. med

Danmark, fød 30 Oct. 1789.

1,002,000 Indv. (1851). Børn: 1. Marie (see Anhalt=Dessau).

Kong Otto I, Prinds af Baiern, fød 7 Juni 1815, til¬ 2. Louise (see Danmark).

traadte Regjeringen 25 Jan. 1833, form. 22 Nov. 1836

3. Friedrich Wilhelm Adolph Georg,fød 26 med Marie Frederike Amalie, Prindsesse af Oldenborg,

Nov. 1820, form. anden Gang 27 Mai 1853 fød 21 Dec. 1818.

med Maria Anna Friedericke, Prindsesseaf Preussen, fød 17 Mai 1836.

Søn: Friedrich Wilhelm Nicolaus Carl, fød Hannover.

15 Oct. 1854.

(see Brunsvig) erholdt Linien Brunsvig=Lüneborg

4. Auguste Sophie Frederike Marie Caroline besad alle de lüneborgske

under Hertug Ernst August, der Juliane, fød 30 Oct. 1823.

i Aaret 1692 Churvær¬

Lande og residerede i Hannover,

2. Friedrich Wilhelm, fød 24 Apr.1790.

digheden, og vedblev Brunsvig=Lüneborg eller Hannover

3. Georg Carl, fød 14 Jan. 1793.

derefter at være Churstat indtil 26 Oct. 1814, da det ved

4. Louise Caroline Marie Friederike,fød 9 Apr. 1794.

et af Prindsregenten af Storbritanien udstedt Patent blev

5.Marie (see Meklenborg=Strelitz).

ophøiet til Kongeriget Hannover. _6.Auguste (see Storbritanien).

Georg Ludvig, en Søn af fornævnte Ernst August,

Hessen=Darmstadt.

besteeg 31 Oct. 1714 Storbritaniens Throne (see Stor¬

Storhertug Ludvig III, fød 6 Juni 1806, form. 26 Sept.

britanien) og siden fandt i 123 Aar en Personalunion

1833 med Mathilde, Prindsesse af Baiern, fød 30 Sted mellem disse 2 Stater indtil Aaret 1837 da efter

Aug. 1813, succ. 16 Juni 1848.

Wilhelm den Fjerdes Død dennes Niece Victorie Kong

Sødskende: 1. Carl Wilhelm Ludvig, fød 23 Apr. 1809.

den storbritaniske Throne, og den hannoverske til¬

besteg

orm. 22 Oct. 1836 med Marie Elisabeth Caroline faldt hendes Onkel Ernst August, da Mandsstammeni

Victorie, Prindsesse af Preussen, fød 18 Juni 1815.

Hannover med Hensyn til Successionen gaaer forud for

Børn: 1. Friedrich Wilhelm Ludvig Carl, fød Qvindestammen.

12 Sept. 1837.

Kongeriget Hannover er 699 g. □M. og havde den 1

2. Heinrich Ludvig Wilhelm Adalbert Waldemar Decbr. 1852 1,820,000 Indv.

Alexander, fød 28 Nov. 1838.

Kong Georg V, fød 27 Mai 1819, succed. 18 Nov. 1851.

3. Anna Marie Wilhelmine Elisabeth Mathilde, Febr. 1843 med Marie Alexandrine Wil¬

form. 18

fød 25 Mai 1843.

Katharine Charlotte Therese Henriette Louise helmine

4. Wilhelm LudvigFriedrich Georg Emil Philip Elisabeth Friederike Georgine, Prindsesse af

Pauline

Gustav Ferdinand fød 16 Nov. 1845.

Altenburg, fød 14 Apr. 1818.

Sachsen

2.Alexander Ludvig Christian Georg Friedrich Emil, Børn. 1. Ernst August Wilhelm Adolph Georg

fød 15 Juli 1823.

Friedrich, fød 21 Sept. 1845

Marie (see Rusland).

2.Frederikke Sophie Marie Henriette Amalia 3.

Farbrødre: 1. Ludvig Georg Carl Friedrich Ernst, fød Therese, fød 9 Jan. 1848.

31 Aug. 1780, form. 29 Jan. 1804 med Caroline 3. Mary Ernestine Josephe Adolphine Henriette

Ottilie, Fyrstinde af Nidda, fød 23 Apr. 1786.

Therese Elisabeth Alexandra, fød 3 Dec. 1849.

2. Friedrich August Carl Anton Emil Maximilian Christian Ludvig, fød 14 Mai 1788.

Hessen. 3. Emil Maximilian Leopold August Carl, fød 3 Sept. 1790.

Hessen= Homburg.

Efterat det landgrevelige thüringske Huus i 1247

var uddød i Mandsstammen med Heinrich Raspe, kom den¬ Landgreve Ferdinand Heinrich Friedrich, fød 26 April nes Rigslehn Thüringen til Heinrich af Meissen og Al¬ 1783, succ. 8 Sept. 1848.

lodiet Hessen til Sophie, Heinrich Raspes Broderdatter, Sødskende: 1. Ulrike (see Schwarzburg=Rudolstadt).

gift med Heinrich V Hertug af Brabant. Sophies Søn 2. Auguste (see Meklenborg=Schwerin)

og Arving Heinrich af Brabant tog 1292 Hessen som et Broders, afdøde Landgrev Gustavs Enke: Louise Frede¬

Landgrevskab til Lehn af Keiseren og Riget og blev Stam¬ rikke, Prindsesse af Anhalt=Dessau, fød 1 Marts 1798.

fader til det hele hessiske Huus. Fra Philip den Høimo¬ Børn: 1. Caroline (see Reuß=Greiz).

diges Sønner Wilhelm og Georg nedstamme de to Hoved¬ 2. Elisabeth, fød 30 Sept. 1823.

linier Cassel og Darmstadt. Den førstnævnte Linie er¬

Kirkestaten.

holdt 1803 Churværdigheden. Hessen=Darmstadt antog

1806 den storhertugelige Titel. — Af Hessen=Cassel ere Verdslig Fyrste er Paven først siden Aaret 754, da Hessen=Philipsthal og Hessen=Philipsthal=Barchfeld Side¬ Frankernes Konge Pipin den Lille overlod ham en Deel

linier; begge disse Linier have imidlertid ingen Souverai¬af Exarchatet og Pentapolis Ravenna, og siden har det nitet over deres Besiddelser, hvilket derimod er Tilfældetavelige Gebeet ved Gave, Kjøb og Politik saaledes for¬

med Hessen=Homburg, en Sidelinie af H.=Darmstadt. meret nig, at det nu udgjør 748 g. □ M. med 3,000,000 Indv.

H.=Cassel har 176g. □ M. med 755,000 Indv. Pave Pius IX, orhen Johan Maria, af den grevelige H.=Darmstadt 153 g.□ M. med 854,000 Indv., og Familie Mastai Ferretti, fød 13 Mai 1792, valgt til

1846.

Pave 16 Juni H.=Homburg 5 g. □ M. med 25,000 Indv.