Evaluering af Projekt Digital Færdighedstræning

UC SYD EFTER- OG VIDEREUDDANNELSE

Evaluering af projekt Digital

Færdighedstræning

Titel Evaluering af Projekt Digital Færdighedstræning Forfattere Kim Lee & Signe Beck Titlestad

Institutnavn UCSYD Efter- og videreuddannelse

Forlagets navn UCSYD

Udgivelsesdato 31/1-2020

ISBN 978-87-971111-3-0

Intern reviewer Jesper Von Seelen, Docent Forskning & Udvikling UCSYD

Ekstern reviewer Birgitte Nørgaard, Lektor

Forskningsenheden for Brugerperspektiver, SDU

Forord

Denne rapport er udført for Lærings- og Forskningshuset, Sygehus Sønderjylland af Forsknings- og Udviklingsafdelingen, UCSYD. Formålet med rapporten er at evaluere Projekt Digital

Færdighedstræning. Rapporten er udarbejdet af lektor Kim Lee og ekstern videnskabelig assistent Signe Beck Titlestad. Rapporten er læst og kommenteret af en intern og en ekstern reviewer.

Anbefalingerne fra reviewerne er indarbejdet i den endelige rapport.

Projektet er finansieret af Sundheds- og ældreministeriets puljemidler

Tak til Trine Ungermann Fredskild og Bente Jensen for sparring og konstruktive input.

Januar 2020.

Resume

I den danske sundhedsstrategi indgår telemedicin og velfærdsteknologi som en væsentlig del af løsningerne på de fremtidige udfordringer på sundhedsområdet. Teknologien fremstår som støtteværkøjer til at understøtte brugerinddragelse og skabe nærhed i patientbehandlingen.

Implementeringen af velfærdsteknologi har generelt set været præget af mangel på specifikke aktiviteter og engagement, hvilket gør det svært for sundhedsprofessionelle at mestre. 80-20- reglen danner afsæt for igangsætning af færdighedstræning i relation til erhvervelse af

teknologiske kompetencer hos sundhedsprofessionelle. Sygehus Sønderjylland, Aabenraa har i regi af Lærings-og Forskningshuset, efteråret 2017, etableret et kompetenceudviklingsforløb, ”Digital Færdighedstræning”, som tager afsæt i praksisnære cases.

Formålet med denne evaluering er at afdække følgende evalueringsmål i relation til

kompetenceudviklingsforløbet: 1.Om deltagerne gennem aktiv deltagelse i kurset oplever at opnå digitale færdigheder i forhold til at anvende konkrete digitale løsninger. 2. Om deltagerne gennem aktiv deltagelse i kurset oplever at opnå digitale færdigheder, så de kan støtte, vejlede og guide andre brugere, herunder patienter/borgere. Gennem en kvalitativ tilgang blev der anvendt etnografisk feltarbejde til at indsamle størstedelen af empirien. Der er således gennemført 35 timers deltagerobservation fordelt over 6 kursusgange, hvor forskellige former for interviews blev inddraget. Fem forhold viste sig at have betydning for kursisternes oplevelse af aktiv deltagelse i kurset: 1. Kursisternes forudsætninger 2. Organisationens infrastruktur 3. Stort udbytte gennem situeret læring 4. Sikker anvendelse i praksis 5.Usikkerhed i forhold til at støtte og vejlede andre.

Det konkluderes, at kursisterne overordnet oplever, at de har opnået færdigheder gennem kurset, der gør dem i stand til at benytte sig af den konkrete teknologi, overføre deres nye viden til praksis samt færdigheder til at kunne støtte og vejlede hinanden. Få kursister ytrer, at det vil være en for stor udfordring at støtte patienter/borgere i brugen af den konkrete teknologi.

Indholdsfortegnelse

Indledning ... 5

Beskrivelse af færdighedstræningen ... 7

Formål ... 8

Metode ... 8

Informanter og rekruttering ... 9

Analyse ... 10

Etik ... 11

Resultater ... 11

Stort udbytte af digital færdighedstræning... 11

Sikker anvendelse i praksis ... 13

Usikkerhed i forhold til at støtte og vejlede andre ... 14

Evalueringens afgrænsning ... 16

Kursisternes forudsætninger ... 17

Organisatorisk infrastruktur ... 18

Metodisk afgrænsning ... 19

Konklusion ... 19

Litteratur ... 20

Indledning

Sundhedsvæsenet har gennem det seneste årti gennemgået en stor udvikling. Med en kommende demografisk udfordring, hvor en aldrende befolkning og en stigende andel af kroniks syge

forventes at have behov for sundhedsydelser, forventes det at udgifterne stiger i takt med

ydelserne (Fem megatrends der udfordrer fremtidens sundhedsvæsen 2017). Der foregår således en udvikling af sundhedsvæsenet med henblik på at finde de bedste måder at arbejde og

organisere sundhedsvæsenet på. Dette sker samtidig med, at der indlejret i denne udvikling kommer mere og mere fokus på brugerinddragelse og kvalitet i sundhedsvæsenet (Fem

megatrends der udfordrer fremtidens sundhedsvæsen 2017). Dette har ført til, at der med Det Nationale Kvalitetsprogram i 2015 kom et særligt fokus på den oplevede borgerkvalitet. Ydermere står sundhedsvæsenet overfor den udfordring, at flere og flere erhvervsaktive får brug for

sundhedsydelser. Det ses blandt andet hos borgere med hjertekarsygdomme og/eller diabetes.

Det har medført et behov for at tilpasse sundhedsydelserne, så borgerne kan passe en behandling, samtidig med at de forbliver erhvervsaktive. Yderligere er der sket en geografisk omlægning, hvor de medicinske specialer samles på såkaldte supersygehuse, hvilket betyder, at nogle borgere kan have op til 40 km til det ambulatorie, de er tilknyttet. Denne omstrukturering af sundhedsvæsenet sker for at forbedre kvaliteten af behandlingen, men samtidig med et fokus på

omkostningsoptimering. Sagt på en anden måde: Der skal opnås mest mulig sundhed for pengene (Sundheds- Og Ældreministeriet Nationalt Kvalitetsprogram for Sundhedsområdet- Sum.Dk n.d.).

Det samme fremgår af Kommunernes Landsforenings strategi om Det nære sundhedsvæsen, hvor der er fokus på den patient- og borgeroplevede kvalitet, samtidig med at konkrete

sundhedsydelser skal flyttes fra regionsregi til almenpraksis og derfra videre til kommunerne mens de mere komplicerede forløb forbliver i ambulatorierne på sygehusene. Ønsket om at skabe nærhed i sundhedstilbuddene bliver derfor i forhold til de mere komplicerede forløb udfordret af, at der er opført supersygehuse, som i sig selv giver en lang afstand mellem borgeren og den sundhedsprofessionelle. Derfor søges der teknologiske løsninger, der kan være med til at skabe nærhed i behandlingen men også reducere køretiden for borgerne.

Teknologien indgår som en væsentlig del af sundhedsstrategien, og der er særlig fokus på telemedicin og velfærdsteknologi som en del af løsningen på de fremtidige udfordringer på sundhedsområdet. Særligt er telemedicinske løsninger anvendelige, så borgerne undgår lang

transport, men også for at kunne tilgodese erhvervsaktive borgere, der ikke kan møde op i de traditionelle kommunale sundhedstilbud, der ofte ligger inden for normal arbejdstid. Teknologi tænkes ofte som et konkret redskab, der anvendes i forhold til en konkret opgave

(Teknologiforståelse 2012). Det er i den optik, at teknologien inddrages i forhold til at finde en løsning på udfordringerne inden for sundhedsvæsenet. Det fremgår blandt andet af Den Nationale Strategi For Digital Sundhed 2018-2022, hvor apps og andre telemedicinske løsninger fungerer som støtteværktøjer i sundhedsindsatsen, og de betragtes som vigtige redskaber til at understøtte brugerinddragelse og til at skabe nærhed i behandlingen (Sundheds- Og Ældreministeriet Strategi for Digital Sundhed 2018-2022 - Sum.Dk n.d.). Velfærdsteknologibegrebet skal således forstås i den bredeste forstand og inkluderer f.eks. teleteknologi som apps på smartphone, robotter, der assisterer ved operationer og løsninger til billeddiagnostik (Internationale erfaringer med udbygningen af det nære sundhedsvæsen n.d.). En undersøgelse foretaget blandt

sygeplejerskerne viste, at op imod 90 procent af de adspurgte sygeplejersker forstår teknologi som genstande, der på en eller anden måde bruger strøm. Ofte er denne teknologiforståelse ikke tilstrækkeligt dækkende, men kan være en simplificering (Hasse 2016). Dette skyldes, at teknologi ikke eksisterer i et vakuum, men altid vil være indlejret i en social kontekst. Det kan derfor bidrage med en nuancering af området, at se teknologien som artefakter, der får en bestemt kulturel kraft afhængig af den kontekst, den indgår i (Teknologiforståelse 2012). Under alle omstændigheder har det vist sig, at implementeringen af forskellige former for velfærdsteknologi generelt set er

foregået med en vis træghed, hvilket i en vis udstrækning kan skyldes, at der er tale om en foranderlig teknologi, som er i rivende udvikling, og som kan virke mere kompleks end tidligere teknologier og derfor også fremstår kompliceret at anvende for både borgere og medarbejdere (Teknologiforståelse i et Kulturperspektiv - Forskning - Aarhus Universitet n.d.).

For at implementere velfærdsteknologiske løsninger skal medarbejderne have kompetencerne til at anvende de respektive teknologier. Hvor fremtidige generationer muligvis har disse, er der en aktuel udfordring i forhold til, at der stadig er medarbejdere i den offentlige sektor, for hvem det ikke findes naturligt at benytte teknologierne.

Implementering af ny teknologi i sundhedsvæsnet kalder på 20/80-reglen, hvor 20 procent vedrører selve teknologien, og 80 procent vedrører organisering. Det vil sige de forandringer, der er nødvendige for at få teknologien til at virke optimalt i praksis, samt kompetenceudvikling af de

medarbejdere, der skal anvende teknologien. 20/80-reglen ses således ofte som nøglen til at implementere ny teknologi og til at sikre korrekt anvendelse af teknologien hos slutbrugeren.

20/80-reglen bliver derfor et afsæt i det konkrete projekt for en igangsætning af færdighedstræning i relation til erhvervelse af teknologiske kompetencer hos de sundhedsprofessionelle.

Sygehus Sønderjylland, Aabenraa har i regi af Lærings- og Forskningshuset i efteråret 2017 etableret kompetenceudviklingsforløbet Digital Færdighedstræning med fokus på anvendt teknologi i sundhedsvæsenet, som udbydes til henholdsvis regionalt- og kommunalt ansatte sundhedsprofessionelle medarbejdere.

Beskrivelse af færdighedstræningen

Lærings- og Forskningshuset ved Sygehus Sønderjylland samt samarbejdspartnere ønsker at sætte fokus på den digitale adfærd hos de sundhedsprofessionelle. Indsatsområder med fokus på

konkrete handlinger kan være nøglen til at få bragt ny teknologi i anvendelse i sundhedsvæsnet og til at sikre anvendelse af allerede eksisterende teknologi hos slutbrugeren.

Til dette formål har Lærings- og Forskningshuset ved Sygehus Sønderjylland udviklet et undervisningskonceptet ”Digital færdighedstræning”, som de beskriver således:

Digital færdighedstræning tager afsæt i konkrete praksisnære cases fra de sundhedsfaglige medarbejderes daglige arbejde. Træningen skal tage afsæt i den konkrete teknologi, der enten er indført og ikke anvendes, eller som skal indføres i klinisk praksis. Træningen foregår på tværs af faggrupper og sektorer i dertil indrettede simulationsfaciliteter og på egen afdeling/i eget område med fokus på on-the-job training (Swedberg et al. 2015), hvor færdighedstræningen har,

afhængigt af casen, en varighed på 4 – 6 timer. I første del trænes deltagerne i teknologien, når denne fungerer, og i anden del trænes de i teknologien, når den ikke fungerer. Holdstørrelserne bør være på minimum 8 og maksimalt 12 personer, da det er vigtigt, at alle deltagerne kan få praktisk træning.

Formål

Formålet med denne rapport er at afdække følgende evalueringsmål:

1. Om deltagerne gennem aktiv deltagelse i kurset oplever at opnå digitale færdigheder i forhold til at anvende konkrete digitale løsninger.

2. Om deltagerne gennem aktiv deltagelse i kurset oplever at opnå digitale færdigheder, så de kan støtte, vejlede og guide andre brugere, herunder patienter/borgere.

Undersøgelsesdesign

Evalueringen tager udgangspunkt i en kvalitativ tilgang til at indsamle empiri om deltagernes oplevelser af kurset i forhold til evalueringsmålene. Evalueringen viser således et øjebliksbillede og et udtryk for informanternes subjektive oplevelse. Da kursisterne kommer fra både den regionale- og kommunale sektor, og deres deltagelse foregår på forskellige kurser, vil deres oplevelser fremstå fra forskellige kontekster. Det kan vanskeliggøre det at sammenligne de forskellige deltageres brug og oplevelse af teknologien.

Metode

Der blev anvendt etnografisk feltarbejde, som er en fælles betegnelse for brugen af flere forskellige metoder. I denne rapport udgjorde etnografisk feltarbejde hovedkilden til den indsamlede empiri, hvilket dækker over forskellige former for interview og deltagerobservation (Bundgaard, Overgaard Mogensen, and Rubow 2018). I evaluering af evalueringsmål 1 blev der primært anvendt deltagerobservation. Denne tilgang dækker over, at forskeren er meddeltager i en given aktivitet (Bundgaard, Overgaard Mogensen, and Rubow 2018). Førsteforfatteren deltog i sammenlagt 6 forskellige kursusgange med samlet set 35 timers deltagerobservation. Emersons beskrivelse af Jotting blev anvendt under feltarbejdet, hvor der først blev lavet feltnoter i forbindelse med selve undervisningen, hvorefter disse blev uddybet.

En integreret del af det etnografiske feltarbejde består af interview. I denne sammenhæng indgik der både semistrukturerede interview og ustrukturerede interview som, jf. Green & Thorogood,

minder om almindelige samtaler (Green and Thorogood 2018). Netop det, at interviewene foretages in situ og kan antage form af en almindelig samtale gør, at det bliver muligt at indsamle ureflekterede data, som giver indtryk af informantens oplevelser til emnet (Green and Thorogood 2018). Yderligere blev der benyttet gruppeinterview som en integreret del af

deltagerobservationen. Gruppeinterview indgik i situationer, hvor der naturligt var mulighed for at spørge ind til informanternes oplevelser til et emne, hvor de var samlet i mindre grupper. Dette kunne være under frokost eller i pauserne. Fordelene ved gruppeinterview er, at det giver

mulighed for at afdække informanternes oplevelser i gruppesammenhæng (Green and Thorogood 2018). Konkret foregik det således, at førsteforfatteren observerede og deltog i kurset samtidig med, at han indgik i en relation til kursisterne, hvor der in situ blev foretaget gruppeinterview.

Konkret blev denne metode benyttet i pauserne, hvor førsteforfatteren indgik i samtaler med informanterne og spurgte ind til konkrete emner.

I evalueringen af evalueringsmål 2 blev der foretaget interview med udvalgte informanter. Der blev udarbejdet en tematisk interviewguide, som tog udgangspunkt i evalueringsmål 2, men som samtidig kunne fungere i forskellige kontekster (interviewguide fremgår af Bilag 1). Det betød, at spørgsmålene, i modsætning til de åbne spørgsmål, i høj grad handlede om, hvorvidt de

pågældende informanter oplevede sig som værende i stand til at kunne støtte andre i deres arbejde med de teknologier, som indgik i kurset. Interviewene blev foretaget i dagene efter selve kurset med henblik på, at den pågældende informant havde mulighed for at afprøve konkrete elementer fra kurset i praksis.

Informanter og rekruttering

Evalueringen inddrager kursusforløb, der alle blev afviklet ud fra det digitale

færdighedstræningskoncept men med forskellige faglige cases. Informanterne er udvalgt, så alle de forskellige faglige cases er repræsenteret. Det betyder, at der blev rekrutteret informanter i forhold til en bredsampling, altså hvad Green & Thorogood kalder maximum variation sampling (Green and Thorogood 2018). Denne samplingsstrategi sikrer, at der opnås en bred tilgang til empirien, og kombineret med de fokuserede tematiske interview opnås der en empiriindsamling, hvor det er muligt at udfolde informanternes oplevelser i forhold til de to evalueringsmål.

Rekruttering af informanter til de tematiserede interview foregik ved, at førsteforfatteren

Informanterne blev rekrutteret ud fra følgende kriterier, hvor der blev tilstræbt mest mulig variation:

Alder

Erfaring med teknologien

Arbejdsområde

Med/uden personaleledelse

Kursusdeltagelse

Der blev gennemført i alt 12 enkeltmandsinterview. Interviewene blev afviklet enten på informanternes arbejdsplads eller via Skype.

Analyse

Da evalueringen er baseret på etnografisk metode med deltagerobservation og in situ interview som hovedkilde til at generere empiri, vil analyserne primært være baseret på de genererede feltnoter og tilhørende interview. Det betyder, at analysen af data allerede påbegyndte, da den første empiri blev indsamlet, og feltnoter blev organiseret. Yderligere er feltarbejde som metode en iterativ proces, hvor fokus hos feltarbejderne skærpes undervejs (Bundgaard, Overgaard Mogensen, and Rubow 2018). Det betyder, at indsamlingen af empiri og analysen også skal ses som en proces, der foregår fortløbende i takt med evalueringen. De 12 interview er analyseret gennem en tematiseret indholdsanalyse som beskrevet af Granheim og Luhmann. Tilsammen danner de grundlaget for analyserne (Graneheim and Lundman 2004). Analysen er struktureret over 3 trin. Det første er gennemgang af indsamlet empiri. Det andet er generering af kategorier.

Det tredje er udvælgelse og præsentation af den empiri, der indgår i resultatafsnittene.

Etik

Projektet overholder de forskningsetiske retningslinjer for UCSYD, og der er ingen interessekonflikter i forbindelse med gennemførelsen af evalueringen. Lærings- og

Forskningshuset har stået for kurserne, mens Forsknings- og Udviklingsafdelingen i UCSYD har stået for dataindsamlingen samt analyse og bearbejdning af evalueringsrapporten. I forbindelse med udarbejdelsen af rapporten og den efterfølgende publicering er alle data anonymiseret. Der er udarbejdet informationsmateriale og retningslinjer for informeret samtykke til at indgå i en forskningsmæssig sammenhæng til såvel fagprofessionelle og til borgere. Det er pointeret overfor samtlige deltagere, at deres oplysninger behandles med fortrolighed, at deltagelse er frivillig, samt at eventuel udtrædelse af undersøgelsen vil være uden konsekvenser. I forbindelse med

publicering og offentliggørelse af resultater er personhenførbare oplysninger fjernet.

Personhenførbare oplysninger opbevares forskriftsmæssigt jvf. Datatilsynets retningslinjer.

Resultater

I det følgende præsenteres resultaterne af selve evalueringen. Denne er opdelt i tre overordnede temaer, som samlet set dækker de to evalueringsmål. De tre temaer er: Stort udbytte gennem læring; Sikker anvendelse i praksis; Usikkerhed i forhold til at støtte og vejlede andre.

Stort udbytte af digital færdighedstræning

Et af hovedresultaterne fra evalueringen er, at kursisterne alle oplever, at de har fået et stort udbytte af kurset. Det væsentlige ved udbyttet er, at det er noget, der kan anvendes i deres daglige praksis.

”Hvis jeg skulle sige det, så er jeg jo en gammel rotte i faget, og jeg har godt nok været på mange kurser i min tid. Men dette er nok det bedste kursus, jeg har været på nogensinde. Men her føler jeg virkelig, at jeg lærte noget sådan rigtigt, noget man kan bruge i arbejdet, og noget der virkelig

gør en forskel i hverdagen.”

Ovenstående citat stammer fra en informant, der skulle beskrive sit udbytte af kurset, og det rummer på mange måder essensen af, hvad informanterne generelt har oplevet i forbindelse med udbyttet af kurset. Både feltarbejdet og interviewene viser to elementer i forhold til udbyttet. For

under kyndig vejledning. For det andet oplever de, at udbyttet af kurset er højt, da selve indholdet er virkelighedsnært og kan overføres til en hverdagspraksis.

Under et kursus fortæller en informant, at vedkommende oplever, at hun får et stort udbytte af kurset, da det er organiseret sådan, at hun får en god oplæring under selve kurset. Kurset er organiseret sådan, at der er 3 undervisere og kun ca. 8 kursister. For hende betyder det, at der er mulighed for at få vejledning undervejs. Desuden gør det lille hold, at hun ikke holder sig tilbage med at spørge, hvis der er udfordringer, hvilket hun ellers ikke ville have gjort for at undgå at tage

”for meget” af underviserens tid, særligt, som hun fortæller det, når det er et emne, hvor hun føler sig usikker.

En anden kursist fortæller:

”Det var smart det med, at der er indbyggede fælder i opgaven, og at vi havde fået den vejledning til at løse problemerne. Men det virkede jo alligevel ikke, og (slet gentaget og) det kunne man jo

godt blive lidt frustreret over, men da vi så bad om hjælp, så var den der. Men ikke sådan at problemet blev løst for os, og nej vi skulle selv løse problemerne og prøve os frem. Hmm, det var

ligesom at være tilbage på studiet igen, hvor man også altid skulle finde ud af det selv, hi hi”.

Begge eksempler viser, hvordan arbejdet med konkrete faglige cases er medvirkende til, at disse to kursister oplever, at det understøtter deres indlæring. Begge kursister giver udtryk for, at den situerede læring med en virkelighedstro problemstilling giver dem oplevelsen af, at de bliver kompetente til at håndtere teknologien. Der er altså tale om, at der foregår en situeret læring, som kursisterne forholder sig aktivt til. Det er ligeledes væsentligt, at den læring, der finder sted, ikke foregår som traditionel klasseværelsesundervisning, men er en læring, hvor underviserne ikke er sage on the stage, men mere er guide by the side, altså at kurset er bygget op omkring faglige cases og afprøvning under kyndig vejledning frem for teoretisk tavleundervisning (Clark 2015).

Netop denne tilgang fandt alle kursisterne gavnlig i forhold til læringen. Som en informant sagde:

”Jeg synes virkelig, jeg har fået meget med hjem. Det var virkelig godt at få hands on i stedet for alt den røv-til-bænk-undervisning. Det er virkelig lang tid siden, jeg har siddet på skolebænken. Jeg lærer altså bedst ved at få det i hænderne”. Denne informants udsagn støtter op omkring de øvrige eksempler i dette afsnit, der viser, at oplevelsen af at opnå læring under kurset er høj, og at alle kursister værdsætter hands-on-læring under kyndig vejledning.

Sikker anvendelse i praksis

Kursisterne blev som en del af interviewet spurgt ind til, hvorvidt de oplever, at de kan anvende den konkrete teknologi. I den forbindelse oplever stort set alle kursisterne, at de har fået kompetencer, der kan anvendes i deres hverdag.

”Hvis du spørger mig, så ja. Ja, jeg er 100% sikker på, at jeg kan gå hjem og bruge APP´ne, jeg er godt klar over, at jeg ikke er 100m-mester, men jeg tror godt, jeg kan sige, at jeg er sikker på, at

jeg kan bruge det, når jeg kommer hjem”.

Ovenstående citat stammer fra et gruppeinterview foretaget umiddelbart efter et endt kursus.

Blandt de deltagere, der deltog i interviewet, er der stor enighed om, at deltagerne har fået et stort udbytte af kurset, og at de er i stand til at anvende den pågældende teknologi, når de kommer tilbage til arbejde. Dog er der usikkerhed i forhold til sikkerheden i anvendelsen. En informant siger:

”Ja, jeg kan da godt gå tilbage til arbejdet i morgen og bruge den [App`en der bruges til kommunikation], men der må bare ikke ske noget, for så ved jeg ikke, hvad jeg skal gøre. Det er fint nok, at vi har fået den vejledning, og der er gode råd til hvad nu, hvis der sker noget, men så

sikker er jeg altså ikke”.

Denne informant giver udtryk for en konkret problemstilling, som mange kursister oplever, nemlig at de kan anvende teknologien, hvad enten det er Life Manager, Skype for Business eller Cetrea, men nok ikke på et niveau, hvor de føler sig sikre. En anden informant siger i forbindelse med undervisningen: ”Ja, det er vel godt nok. Jeg føler mig godt nok klædt på, men nu skal vi jo også bare gå tilbage og bruge det, ellers glemmer man det jo”. Disse kursister er ikke alene om denne oplevelse, da stort set alle kursister har oplevelsen af, at godt nok er udbyttet af kurset højt, og de føler sig i stand til at bruge den viden og de færdigheder, de opnår gennem kurset, men det er, som en informant siger, ”ikke noget der stikker særlig dybt”. En anden kursist fortæller, at en af udfordringerne i forhold til anvendelsen af de færdigheder, som tilegnes, efter hendes mening ikke er tilstrækkeligt funderet, da kurset ”kun” er på 5 timer, og efter hendes mening er det for lidt til, at kursisterne kan blive fortrolige med teknologien. Andre kursister har tilsvarende oplevelser,

særligt de kursister, som fortæller, at det ikke er oplagt, at de anvender de konkrete teknologier umiddelbart efter kurset. De fleste informanter fortæller, at de enten ikke har muligheder for at anvende det lærte, da deres arbejdspladser ikke har det nødvendige udstyr, eller at der kommer til at gå tid, inden den teknologiske løsning bliver implementeret. For de kursister, der allerede er i gang med at benytte teknologien, er det anderledes. En kursist fortæller:

”Vi bruger jo allerede Cetrea, så for mig så har jeg ikke lært så meget nyt, og det er jo lidt det offentlige i en nøddeskal, man sætter noget i drift, men man uddanner ikke personalet”.

For disse kursister er udbyttet ikke mindre, selv om de allerede anvender teknologien. Den har bare en anden form, og kursisterne oplever alligevel at have fået andre færdigheder med sig. I forhold til et kursus i brugen af Skype for Business fortæller en informant: ”Jeg var ikke klar over, at man kunne alt det i Skype, jeg har holdt en del møder gennem Skype, men helt ærligt så er det da smart, at man kan skrive og gemme dokumenter. Vi bruger en del tid på at køre til møder og sende referater rundt bagefter. Nu kan man jo skrive dem direkte og rette i dem til næste møde, så ved alle hvad vi aftaler”. Selvom kursisternes forhåndsviden om de teknologier, der blev undervist i, varierede sådan, at nogle, som de selv siger, er ”helt grønne”, mens andre allerede arbejder med teknologien, så viser evalueringen, at langt de fleste kursister har fået et udbytte af kurset. De informanter, der indgik i evalueringen, angiver alle, at de selv oplever sig som mere kompetente efter kurset.

Usikkerhed i forhold til at støtte og vejlede andre

Kursisterne blev også spurgt ind til deres oplevelser i forhold til, hvorvidt de er i stand til at kunne støtte andre i brugen af teknologierne. Generelt var deres umiddelbare oplevelse, at de ikke oplever sig selv kompetente til at kunne støtte andre i denne brug, men som vi argumenterer for i dette afsnit, så fremstår det alligevel som om, at kursisterne kan støtte hinanden under selve kurset.

”Nej, det kan jeg ikke, jeg kan knap nok selv finde ud af at bruge app´en, men at tro at jeg skulle være i stand til at kunne støtte alle mine kollegaer det når jeg kommer tilbage. Det er nok lige optimistisk nok at forestille sig, jeg kan. Jeg har fået et 4-timers kursus, så hvis man forestillede sig

det, så tror jeg, man tager fejl, måske hvis man i forvejen var superbruger eller noget, så kunne

man måske, men hvis man knap nok selv kan, så er det nok ikke lige det. Men hør, det er jo heldigt så, at det ikke er nødvendigt, så det er jo meningen, at vi alle skal på kurset, vi er bare det

førstehold, mine kollegaer skal på senere”.

Et af målene med evalueringen er at afdække, hvorvidt deltagerne opnår færdigheder, der kan gøre dem i stand til at vejlede/støtte andre efter at have gennemført kurset. Som citatet viser, så er det ikke tilfældet for alle kursisterne, og som den pågældende kursist udtrykker, så oplever hun ikke sig selv i stand til at kunne støtte kollegaer i brugen af teknologien. Samtidig har hun en væsentlig pointe, da hun fremhæver, at det nok heller ikke er nødvendigt, da alle hendes kollegaer kommer igennem kurset. Yderligere kan det også handle om, hvilke forudsætninger hun havde inden kursets start, og hvor sikker hun oplever sig selv sammenlignet med de andre kursister.

Evalueringen viser, at der netop er stor variation i oplevelsen af at kunne støtte kollegaer og borgere/patienter i at anvende teknologierne, men at de samtidig er gode til at bruge hinanden og lave aftaler. En kursist fortæller, at hun er glad for, at hun er afsted på kurset sammen med sine kollegaer, da det så er lettere at komme tilbage til arbejdet og anvende teknologien. Hun oplever, at ”det er lettere at lige spørge en kollega, hvordan var det nu, det var”, når alle har hørt det samme. Der tegner sig således et billede af, at denne støtte kan antage flere former, men umiddelbart adspurgt angiver de fleste informanter, at de ikke er i stand til at kunne støtte kollegaer i brugen af teknologierne. Samtidig fortæller de, at fordi de har været sammen på kurset, så kan de altid spørge kollegaerne. Det kom tydeligt til udtryk under kurset, når der blev arbejdet med de konkrete teknologier. Kursisterne adspurgte hinanden og stillede spørgsmål såsom: ”Hvordan var det nu, det var med…”, eller ”var det ikke sådan her, at man skulle”, eller

”hvis jeg gerne vil…, kunne man så ikke gøre det sådan…”. Disse eksempler på spørgsmål vidner om, at medarbejderne i situationen bruger og støtter hinanden i anvendelsen af teknologien. Dog er der kursister, der er bekymrede for deres niveau i anvendelsen. En kursist fortæller: ”Jeg glæder mig til at prøve det af med borgerne, men jeg kunne godt blive lidt bekymret, det er jo meningen, at jeg skal hjælpe borgerne med at bruge app`en, og det ved jeg ikke, om jeg er god nok til at kunne…”. Som denne informant fortæller, så er der en forventning om, at hun både skal kunne anvende teknologien selv og samtidigt kunne introducere den til borgerne, hvilket hun er

betænkelig overfor. Dog viser særligt observationerne, at kursisterne er gode til at bruge hinanden under kurset, og at de allerede der planlægger, til hvad og hvordan de vil bruge teknologien over

for borgeren. Dette kommer til udtryk i udtalelser såsom: ”… så det vi kunne gøre med xxx

(borgeren) er, at vi kunne prøve at…”, eller ”… så hvis vi skal have det til at fungere, så tror jeg, det er vigtigt, at vi alle er enige om, at det er sådan, vi gør det… det duer ikke, hvis vi er de eneste, der bruger Life Manager, og de andre bare gør, som vi plejer…”, eller ”…kan vi ikke lige sætte os sammen på mandag og lige gennemgå det igen, så vi er helt sikre på, at vi har styr på det, inden vi går ud til borgerne…”, eller ”…jeg kunne nok godt være lidt i tvivl… Vi har jo planlagt næste møde over Skype, så kan vi ikke sidde sammen, så kan jeg lige se, hvordan vi gør, bare den første

gang…”. Alle disse udsagn illustrerer, hvordan kursisterne under selve kurset støtter hinanden og planlægger, hvordan de vil anvende teknologien, og som en kursist fortæller: ”Jeg var virkelig glad for kurset, og noget at det bedste var, at der var tid til at prøve det af med hinanden og lære det at kende. Nu er det op til os selv at bruge det, ellers glemmer man det jo bare”. På trods af at

kursisterne adspurgt ikke oplever sig selv i stand til at kunne støtte andre i brugen af teknologien, så viser feltobservationerne, at de under selve kurset er i stand til det i praksis samtidig med at de planlægger den videre anvendelse hjemme i egen praksis.

Evalueringens afgrænsning

Opdraget til evalueringen er som beskrevet at afdække de opnåede digitale færdigheder gennem kurset. Evalueringsdesignet er derfor valgt med udgangspunkt i, at dette opnås bedst muligt. Det betyder, at der primært har været fokus på selve kurset og på opnåelsen af de digitale

færdigheder. Ofte er det, som beskrevet i indledningen, ikke nok bare at se på teknologien, da denne ofte er indlejret i en social kontekst. Brugen af teknologi kan ikke adskilles fra den kontekst, som den skal anvendes i. Kursisterne skal altså deltage i kurset på grund af et organisatorisk ønske om, at de sundhedsfaglige medarbejdere skal opnå bedre digitale færdigheder, da de får brug for disse færdigheder i praksis. Formålet med evalueringen er ikke at afdække hverken den enkeltes eller deres organisations ønsker. Derfor er kursistens forudsætninger for deltagelse i kurset heller ikke afdækket. Evalueringen kan således ikke sige noget om, hvorvidt kursisterne er i stand til leve op til de organisatoriske forventninger til dem. Yderligere kan evalueringen ikke afdække, i hvilket omfang udbyttet af kurset er afhængigt af kursistens forudsætninger. På trods af dette er der alligevel forhold, som direkte eller indirekte har haft betydning for kursisternes udbytte af kurset.

Selv om dette ikke er inden for evalueringens ramme, er det alligevel beskrevet i nedenstående afsnit. De nævnte eksempler er udelukkende uddrag og kan meget vel være enkeltstående og

dermed ikke udtryk for generelle forhold. Men alligevel illustrerer de tydeligt nogle af de

udfordringer, som findes i kursisternes kontekst, og som kan have betydning for deres udbytte af kurset.

Kursisternes forudsætninger

Et af de temaer som alle de interviewede informanter vægter har stor betydning for deres oplevelse af kurset, er kursisternes egne forudsætninger for deltagelse.

”Ja, generelt så tror jeg, det er meningen, at vi alle skal afsted (på kurset), men jeg arbejder ikke med den app, og jeg tror ikke, jeg kommer til det, da jeg, ja, jeg ved ikke, om jeg fik fortalt det, men jeg er jo koordinator, så jeg har ikke borgerkontakt som sådan. Men nu er jeg her, og så er det

jo også bare om at få det bedste ud af det, så ved jeg jo også, hvad de snakker om, ikke?”

Ovenstående citat er fra en af de kursister, der har svært ved at se, med hvilket formål hun er sendt på kursus, ud over, som hun fortæller, at hun derigennem får kendskab til den pågældende app. Andre kursister stod i tilsvarende situationer, nemlig at de ikke direkte har brug for kurset, eller at de først skal bruge indholdet af kurset efter lang tid. En informant fortæller, at hele hendes team skal på kursus, men den kommune, hun kommer fra, har ikke det nødvendige udstyr, der skal bruges, og det er først planlagt til udrulning ca. 6 måneder efter, hun har været på kurset. Hun siger:

”om et halvt år, så har jeg da glemt det hele. Hvis vi virkelig skulle kunne bruge det til noget, så skal det da være lige inden udrulningen og ikke så tidligt som nu. Det holder da ikke i

virkeligheden…”.

Andre kursister står i tilsvarende situationer. En kursist fortæller:

”Jeg er ikke særligt god til det (brug af teknologien), og jeg syntes det er lidt en udfordring, at vi ikke har muligheden for at bruge det, når vi kommer på arbejde i morgen. Du kan jo se, hvor vigtigt

det er at bruge det, og jeg er jo den eneste fra min afdeling, der kommer på kursus…”

Denne kursist udtrykker bekymring for, at hun ikke får brugt teknologien som en integreret del af sit arbejde, hvilket, hun frygter, betyder, at hun glemmer det tillærte. Disse eksempler viser, hvor

skal have mulighed for at bruge det tillærte, eller hvorvidt det giver mening for dem at deltage i kurset.

Organisatorisk infrastruktur

Under feltarbejdet blev det tydeligt, at en anden væsentlig faktor, som har betydning for

kursisternes oplevelser, handler om, hvilke tekniske løsninger de hver især har på deres arbejde.

”Altså jeg synes virkelig, det var et godt kursus, og vi fik det da til at virke, ikke? Men ved du hvad, vi kunne jo have lavet det her interview på Skype, men jeg har jo ingen computer. Altså, vi deler jo computerne, der er på kontoret, og jeg tror da ikke, der er installeret Skype, og så skulle man jo

også have et par høretelefoner, og jeg ved altså ikke lige, hvor jeg skulle få fat i dem.”

Ovenstående eksempel viser lidt om den dagligdag, kursisterne står i. Med delecomputere og uden høretelefoner er det svært at skulle bruge teleløsninger til enten møder eller borgerkontakt.

Samtidig vidner det om, at det ikke nødvendigvis altid er medarbejdernes digitale færdigheder, som er udfordringen, men lige så meget arbejdets organisering. En anden kursist fortæller, at hun egentlig har arbejdet med den pågældende teknologi i næsten 3 måneder uden at have været på kursus eller modtaget oplæring. Hun fortæller også, at hendes afdeling ofte er præget af

sygemeldinger og høj arbejdsbyrde, hvilket har betydet, at hun ikke har haft tid til at få en

oplæring. Dette adskiller sig fra de andre eksempler, hvor der ikke er den fornødne teknologi, eller hvor teknologien først udrulles lang tid efter kurset. Tilfældet er anderledes, da hun allerede har anvendt den pågældende teknologi, og som hun siger det:

”Jeg har nok gjort det helt forkert og sikkert også fået nogle dårlige vaner. Egentlig så burde man jo få kurset i forbindelse med sin ansættelse”.

En anden kursist fortæller: Egentlig så bruger vi en anden app, men jeg ved faktisk ikke engang, om vi skal til at bruge den nye. Vi har lige købt et andet system, der hvor jeg er”.

Dette viser, at der blandt kursisterne er tvivl om, hvorvidt den teknologi, som kursisterne undervises i, overhovedet skal bruges i praksis. Det er muligt, at den skal, men det vil være gavnligt, hvis kursisterne er bekendt med formålet med, at deres organisation sender dem på kursus.

Metodisk afgrænsning

Med udgangspunkt i det kvalitative design har vi valgt at holde analysen empirinær og ladet data fremstå i sin umiddelbare form. Oplevelserne, der er præsenteret i rapporten, er alle oplevelser, der fremstår som generelle for informanterne. Det betyder, at oplevelser som udelukkende er tilkendegivet af enkelte eller få informanter ikke er inkluderet i denne rapport. Yderligere er kursisternes personlige meninger eller holdninger til selve teknologien ikke medtaget, men udelukkende deres oplevelser af kurset. Vi finder således, at analysen præsenterer en vis grad af analytisk generaliserbarhed med analyser og pointer, der kan være til gavn i forbindelse med planlægning og implementering af fremtidige kursusforløb.

Konklusion

Kurset Digital Færdighedstræning er evalueret gennem etnografisk feltarbejde, hvor der er fokus på, hvorvidt deltagerne gennem aktiv deltagelse oplever at opnå digitale færdigheder i at anvende konkrete digitale løsninger, samt om de oplever at være i stand til at støtte, vejlede og guide andre brugere, herunder patienter/borgere i anvendelsen af digitale løsninger. Overordnet set viser evalueringen, at alle medarbejderne oplever, at de gennem kurset opnår digitale færdigheder, der gør dem i stand til at benytte den konkrete teknologi. Samtidig oplever de, at disse færdigheder kan overføres til deres professionelle virke. Yderligere viser evalueringen, at kursisterne oplever at kunne støtte hinanden i implementeringen af teknologien, og at de allerede under selve kurset laver aftaler om, hvordan de vil implementere brugen af teknologien, samt hvordan de kan støtte hinanden efter endt kursus. På den anden side viser evalueringen, at nogle kursister oplever anvendelsen af digitale løsninger og det at skulle støtte patienter/borgere i brugen af de konkrete teknologier, som en stor udfordring.

Litteratur

Bundgaard, Helle, Hanne Overgaard Mogensen, and Cecilie Rubow

2018 Antropologiske projekter: En grundbog. København: Samfundslitteratur.

Clark, Kevin R.

2015 The Effects of the Flipped Model of Instruction on Student Engagement and

Performance in the Secondary Mathematics Classroom. Journal of Educators Online 12(1). Journal of Educators Online: 91–115.

Fem megatrends der udfordrer fremtidens sundhedsvæsen 2017. KORA.

Green, Judith, and Nicki Thorogood

2018 Qualitative Methods for Health Research. 4th edition. Introducing Qualitative Methods. Los Angeles: SAGE.

Hasse, C. (2016). Teknologiforståelse i et kulturperspektiv. Learning Tech – Tidsskrift for læremidler, didaktik og teknologi, (1), 99-114.

Internationale erfaringer med udbygningen af det nære sundhedsvæsen

N.d. https://www.kl.dk/nyhed/2012/marts/internationale-erfaringer-med-udbygningen- af-det-naere-sundhedsvaesen/, accessed March 29, 2020.

Sundheds- Og Ældreministeriet Nationalt Kvalitetsprogram for Sundhedsområdet- Sum.Dk N.d. https://sum.dk/Sundhed/Sundhedskvalitet/Ny-tilgang-til-kvalitetsarbejdet.aspx, accessed March 29, 2020.

Sundheds- Og Ældreministeriet Strategi for Digital Sundhed 2018-2022 - Sum.Dk

N.d. https://www.sum.dk/Sundhedsprofessionelle/Digitalisering/Sundheds-it.aspx, accessed March 29, 2020.

Swedberg, Lena, Hans Michélsen, Eva Hammar Chiriac, and Ingrid Hylander 2015 Scandinavian Journal of Caring Sciences 29(2): 369–378.

Teknologiforståelse i et Kulturperspektiv - Forskning - Aarhus Universitet N.d. March 29, 2020.