• Ingen resultater fundet

Transportvaneundersøgelsen: Faktaark om transport og indkomst i Danmark

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Transportvaneundersøgelsen: Faktaark om transport og indkomst i Danmark"

Copied!
3
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

General rights

Copyright and moral rights for the publications made accessible in the public portal are retained by the authors and/or other copyright owners and it is a condition of accessing publications that users recognise and abide by the legal requirements associated with these rights.

 Users may download and print one copy of any publication from the public portal for the purpose of private study or research.

 You may not further distribute the material or use it for any profit-making activity or commercial gain

 You may freely distribute the URL identifying the publication in the public portal

If you believe that this document breaches copyright please contact us providing details, and we will remove access to the work immediately and investigate your claim.

Downloaded from orbit.dtu.dk on: Mar 25, 2022

Transportvaneundersøgelsen

Faktaark om transport og indkomst i Danmark

Poulsen, Jonas Nicolai Deckers

Publication date:

2012

Document Version

Også kaldet Forlagets PDF

Link back to DTU Orbit

Citation (APA):

Poulsen, J. N. D. (2012). Transportvaneundersøgelsen: Faktaark om transport og indkomst i Danmark. (Version:

04-2012-TU0611v1 udg.) DTU Transport. http://www.dtu.dk/centre/Modelcenter/TU

(2)

En af de store styrker ved Transportvaneundersøgelsen er, at det er muligt at knytte trans- portadfærden sammen med forskellige baggrundsvariable. I dette faktaark beskrives sam- menhængen mellem transportadfærden og personlig indkomst, og desuden kombineres med andre baggrundsvariable.

Imellem forskellige indkomstgrupper, er der visse demografiske forskelle, der blandt andet kommer til udtryk, når man ser på formålet med transporten i de forskellige indkomstgrupper.

De laveste indkomstgrupper tæller for eksempel mange studerende, hvorfor vi derfor ser en høj andel af transport til uddannelse i disse grupper. På samme måde ses også, at de højere indkomstgrupper har en større andel af erhvervsrelateret transport.

Hvis man for hver indkomstgruppe ser på det udførte transportarbejde per dag, er der en meget klar sam- menhæng mellem den personlige indkomst og den gennemsnitlige daglige rejselængde.

Faktisk rejser de mest velhavende danskere mere end dobbelt så meget hver dag, som danskere med en årlig indkomst under 200.000 kr. Stigningen i rejseak- tivitet med stigende indtægt skyldes især merkørsel, primært med personbil.

Hvis man ser på fordelingen af antallet af ture, ses ikke den samme forskel imellem indkomstgrupperne.

De to laveste indkomstgrupper foretager færre ture end de højere indkomstgrupper, men for indkomster over 200.000 kr. ligger antal ture per dag ret stabilt lige over 3. Målt på antal ture, udgør de ofte korte ture på cykel eller til fods, som forventet en større del.

De højere indkomstgrupper foretager altså ikke flere ture, men turene er til gengæld længere end for lave- re indkomster.

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Arbejdsplads Uddannelsessted Ærinde Fritid Erhverv Transportarbejde (km) per person fordelt på indkomst 2011.

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Motorkøretøjer Kollektiv Gang eller cykel Andet Transportarbejde (km) per person fordelt på indkomst (kr) 2011.

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5 3,0 3,5 4,0

Motorkøretøj Kollektiv Gang eller cykel Andet Ture per person fordelt på indkomst (kr) 2011.

9,7 10,2

13,9 15,1

17,0 17,9 21,5

0 5 10 15 20 25

Gennemsnitlig turlængde (km) fordelt på indkomst (kr) 2011.

Version: 04-2012-TU0611v1

04-2012-TU0611v1

(3)

Fakta om Transportvaneundersøgelsen:

Transportvaneundersøgelsen har til formål at kortlægge den danske befolknings trafikale adfærd. Siden 1992 er undersø- gelsen blevet gennemført løbende, og er i dag den bedste samlede kilde til analyser af persontransportadfærden.

Yderligere informationer om Transportvaneundersøgelsen kan findes på www.tudata.dk eller ved henvendelse til Data- og Modelcenter ved DTU Transport.

Hvis man udelukkende ser på cykel- og gangtrafikken, ses det at den laveste indkomstgruppe under 100.000 kr. cykler og går mest. For gang er der en negativ sammenhæng imellem indkomst og antal km, mens der for cykling ses en stigning imellem 100-300.000 kr. og et lille fald når indkomsten overstiger 600.000 kr.

Når det kommer til kollektiv transport, er der stor forskel imellem bus og tog. Jo mere folk tjener jo mindre bruger de bus, mens de velhavende er mere tilbøjelige til at rejse med toget.

Det er forskellige motorkøretøjer og primært person- bilen, der står for størstedelen af transportarbejdet og antal ture. For personbiler ført af respondenten, er der en næsten lineær sammenhæng imellem ind- komst og antal kørte kilometer.

For passagerer i personbiler er sammenhængen om- vendt, da transportarbejdet falder med stigende ind- komst.

Hvis vi ser på om der er mindst en bil i respondentens husstand, er der en klar sammenhæng imellem andelen der har adgang til bil og indkomsten. Det samme gælder cykelejerskab, mens den omvendte tendens ses når man ser på om respondenten har periodekort til bus/tog eller ej.

Andelen af personer med adgang til bil stiger med indkomsten, et lignende billede tegner sig hvis man ser på hvor mange biler der er i husstanden. Den største forskel ligger i antallet af husstande med to biler, og der er således en stigende tendens til at have to biler jo mere velhavende man er.

0,0 0,5 1,0 1,5 2,0 2,5

Cykel Gang

Transportarbejde (km) per person fordelt på indkomst (kr) 2011.

0,0 1,0 2,0 3,0 4,0 5,0 6,0 7,0

8,0 Bus Tog Total

Transportarbejde (km) per person fordelt på indkomst (kr) 2011.

0 10 20 30 40 50 60

Personbilfører Personbil passager

Fører af andet motorkøretøj Passager i andet motorkøretøj Transportarbejde (km) per person fordelt på indkomst (kr) 2011.

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Ejer cykel Periodekort Bil i husstand Andel med adgang til transportmidler fordelt på indkomst (kr) 2011.

0%

20%

40%

60%

80%

100%

Ingen biler 1 bil 2 biler 3 eller flere biler Transportarbejde (km) per person fordelt på indkomst 2011.

Version: 03-2012-TU0611v1 04-2012-TU0611v1

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Idéen har været at forsøge at udlede en sammenhæng mellem et gunstigt rejsetidsforhold for kollektiv trafik og en høj andel af det samlede antal ture i relationen, for derved at

I regel 6 medtages kun ture, hvor summen af syntetiske ture i fremtidsåret er større end summen af ture i basismatrix ellers er der risiko for dobbeltregning af ture fra

At der er mange køretøjer, der har bidraget med mange ture og disse ture er fordelt over hele året gør, at denne strækning er meget god til at vurdere på hvordan forbruget

er i dag ligeligt fordelt mellem bil og de  bæredygtige transportformer – gang, cykel og 

Man kan dog forvente at denne reduktion i trængsel også medfører en modeffekt med nye ture, idet ture inden for ringen, samt ture der benytter radialvejene, men som ikke går helt

Herudover stilles specifikke spørgsmål vedrørende ture, som interview-personen har foretaget den foregående dag (dagture) og spørgsmål om fjernrejser, som interview-personen

1 lyst Mahogni Salonbord med Indlægning og Bronce.. 2 store Bronce Kandelabre med Figurer paa Marmor- sokkel,

I Østjylland er segregeringen blandt de laveste indkomstgrupper større end på landsplan, mens den rigeste del af befolkningen er mindre segregeret... Der er store forskelle