Arbejderbevægelsens Erhvervsråd Reventlowsgade 14, 1 sal. 1651 København V 33 55 77 10 www.ae.dk
Fattigdom i Danmark
Danmark blandt de vesteuropæiske lande med flest langvarigt fattige
Tal fra Eurostat viser, at Danmark er at finde blandt den halvdel af vesteuropæiske lande, der set i forhold til befolkningens størrelse har flest langvarigt fattige. Ud af de 13 vesteuropæiske lande, som Eurostat har data for, ligger Danmark med den 5. højeste andel af langvarigt fatti- ge.
af Chefanalytiker Jonas Schytz Juul 10. september 2011
Analysens hovedkonklusioner
• Tal fra Eurostat over andelen af langvarigt fattige viser, at Danmark ligger i den dårligste halvdel af vesteuropæiske lande. Ud af de 13 lande, som Eurostat har data for, ligger otte lande bedre end Danmark, mens blot fire lande har en højere andel af langvarigt fattige.
• Også når det kommer til børn, som lever i familier ramt af langvarig fattigdom, ligger Danmark i den dårligste halvdel. Blot fire vesteuropæiske lande i Eurostats opgørelse har en højere andel af langvarigt fattige børn, end Danmark har.
• Disse tal bekræfter den tendens, som andre tal for ulighed og fattigdom også viser. Både hvad angår ulighed og fattigdom har Danmark mistet førerpositionen i de sidste ti år, og vi har haft rekordhøje stigninger i både ulighed og fattigdom.
Kontakt
Chefanalytiker Jonas Schytz Juul Tlf. 33 55 77 22 Mobil 30 29 11 07 jsj@ae.dk
Kommunikationschef Janus Breck
Tlf. 33 55 77 25 Mobil 40 61 34 38 jb@ae.dk
Fattigdom i Danmark Danmark blandt de vesteuropæiske lande med flest langvarigt fattige
2 Danmark blandt de vesteuropæiske lande med størst langvarig fattigdom
Tal fra Eurostat viser, at Danmark placerer sig dårligt blandt de europæiske lande, når man ser på op- gørelserne over langvarigt fattige. I Eurostat er der data for langvarig fattigdom for 13 vesteuropæiske lande for 2008 eller 2009. Ud af disse 13 lande ligger Danmark som det land med den 5. højeste andel af langvarigt fattige. Otte lande har således en lavere andel af langvarigt fattige, mens fire lande har en højere andel af langvarigt fattige. I Eurostats opgørelse defineres langvarigt fattige som personer, der er fattige i et givet år og i to ud af de forudgående tre år. Af figuren ses det, at landene Island, Holland, Østrig, Norge, Frankrig, Belgien, Luxembourg og Finland alle har en lavere andel af langvarigt fattige end Danmark. Kun England, Tyskland, Spanien og Grækenland har en højere andel af langvarigt fattige.
Det er vist i figur 1.
Figur 1. Længerevarende fattigdom, Eurostat
Anm.: Data vedrører 2009 for alle lande bortset fra Danmark, Holland, Finland, og Grækenland, hvor seneste tilgængelige tal er for 2008. Der er ikke data tilgængelige tal for 2008 eller 2009 for de resterende vesteuropæiske lande. Langvarigt fattige defi- neres som personer, der er fattige i et givet år og i to ud af de forudgående treår. Fattigdomsgrænsen er halvdelen af median- indkomsten. Se også boks 1.
Kilde: AE på baggrund af Eurostat.
Langvarigt fattige børn
I figur 2 er den langvarige fattigdom for børn vist. Af figuren ses det, at også når man ser på de langva- rigt fattige børn, ligger Danmark relativt dårligt placeret blandt de vesteuropæiske lande. Danmark har således den 6. dårligste placering, og ud af de 13 lande er der syv lande, der har en lavere andel af lang- varigt fattige børn, mens fire lande har en højere andel af langvarigt fattige børn. Kun England, Luxem- bourg, Spanien og Grækenland har en højere andel af fattige børn, mens Frankrig ligger på niveau med Danmark. Det er vist i figur 2.
0 1 2 3 4 5 6 7 8
0 1 2 3 4 5 6 7 8
Pct.
Pct.
Fattigdom i Danmark Danmark blandt de vesteuropæiske lande med flest langvarigt fattige
3
Figur 2. Langvarig fattigdom blandt børn
Anm.: Som figur 1.
Kilde: AE på baggrund af Eurostat.
Boks 1. Om Eurostatopgørelsen
Data i analysen stammer fra Eurostats opgørelse af langvarig fattigdom. Langvarigt fattige defineres af Eurostat som perso- ner, der er fattige i et givet år og i to ud af de forudgående tre år. For at være fattig skal man have en indkomst på under halvdelen af medianindkomsten.
Disse data kommer fra den såkaldte EU SILC-undersøgelse, som gennemføres i alle medlemslande. Fordelen ved at benytte denne kilde ved landesammenligninger er bl.a., at opgørelsen af indkomster og husstandsækvivaleringen er ens på tværs af lande.
Derudover er der standardiserede kvalitetstjek af data, krav til stikprøvestørrelser mv. I forhold til AEs opgørelse af langva- rig fattigdom adskiller Eurostats opgørelse sig bl.a. ved, at den baseres på en mindre stikprøve, mens AEs opgørelser typisk er baseret på store registerdata. En ulempe ved at benytte en stikprøve er, at der er større usikkerheder ved opgørelsen. En fordel i Eurostats opgørelse er dog, at den er mere retvisende på tværs af lande, da opgørelsen af indkomster, kvalitetssik- ring af data mv. er standardiseret.
Metoden er nærmere beskrevet her: http://epp.eurostat.ec.europa.eu/cache/ITY_SDDS/EN/ilc_esms.htm
Danmark har også mistet førstepladsen som det mest lige land
Tallene for den langvarige fattigdom stemmer godt overens med tal for den samlede fattigdom og for uligheden, som Eurostat også opgør. Ifølge tal fra Eurostat havde Danmark således i 2001 den laveste ulighed blandt de vesteuropæiske lande. Målt på den såkaldte ”Gini-koefficient” havde Danmark en ulighed på 22 i 2001, hvilket var rekordlavt i Europa. Siden 2001 har Danmark oplevet en stor stigning i uligheden, og Danmark ligger nu på en 6. plads blandt de vesteuropæiske lande. Landene Norge, Sveri- ge, Østrig, Finland og Belgien har siden 2001 ikke oplevet samme voldsomme stigning i uligheden som Danmark, og har derfor nu en mindre ulighed end Danmark.
Oplister man landene efter ændringen i uligheden i perioden 2001-2009 er Danmark det land, der har haft den 2. største stigning i uligheden. Kun Island har haft en større vækst i uligheden. Samlet er ulig- heden i Danmark ifølge Eurostat steget med 5 point i perioden svarende til næsten 25 pct. Til sammen-
0 1 2 3 4 5 6 7 8
0 1 2 3 4 5 6 7 8
Pct.
Pct.
Fattigdom i Danmark Danmark blandt de vesteuropæiske lande med flest langvarigt fattige
4
ligning har eksempelvis Norge og Finland haft et fald i uligheden i perioden på hhv. 2,5 og 1,5 point. Det svarer til et fald i uligheden for Norge på knap 10 pct. og på knap 5 pct. i Finland.
Også hvis man ser på det samlede antal fattige, er det gået den forkerte vej for Danmark de seneste ti år. I 2001 havde Danmark den laveste andel af fattige ifølge Eurostats opgørelse. Men frem til 2009 har 6 vesteuropæiske lande overhalet os på listen, så vi er faldet til en 7. plads i fattigdomsbekæmpel- se.
Ser man på udviklingen i andelen af fattige fra 2001-2009, har Danmark haft den højeste stigning i an- delen af fattige blandt de vesteuropæiske lande. Fra andelen af fattige ifølge Eurostat lå på 4 pct. i 2001, er andelen af fattige steget til 7,1 pct. i 2009.
De seneste ti års udvikling i Danmark er altså ekstraordinær i europæisk målestok – stort set ingen lande har kunnet følge Danmarks tempo, når det handler om stigning i fattigdom og forøgelse af ulig- heden. Danmark har tabt førstepladsen i lavest ulighed og fattigdomsbekæmpelse, men ligger til gen- gæld helt i toppen, når det kommer til stigning i ulighed og stigning i fattigdom. Samtidig ligger vi altså blandt den dårligste halvdel af vesteuropæiske lande, når man ser på den langvarige fattigdom. Tallene dokumenterer, at billedet af Danmark som et af verdens suverænt mest lige lande trænger til en kraftig justering.
