inden finanskrisen mente mange, at Den Internationale Valutafond (IMF) havde udspil- let sin rolle. For bare to år siden blev det betragtet som et nederlag at låne penge fra fonden, an- tallet af ansøgninger faldt dramatisk, og flere hundrede IMF-ansatte mistede deres job.
Nu er valutafonden igen blevet central som sidste låneinstans for lande i akut pengenød.
Under G20-mødet i London i begyndelsen af april fik fonden løfte om en tredobling af mid- lerne til 750 milliarder dollar.
Lederen af IMF, Dominique Strauss-Kahn, udbrød begejstret på en pressekonference i for- bindelse med aftalen på G20-mødet, at “næsten hver paragraf er på en eller anden måde knyttet til IMFs arbejde”.
Udviklingen i verdensøkonomien afhænger stærkt af, hvordan IMF håndterer krisen, mener tidligere IMF-økonom Scheetal Chand, som ef- ter 20 år i fonden nu arbejder som uafhængig rådgiver med base på Cypern. Han mener, at der er akut behov for en global institution, som kan opretholde økonomisk stabilitet.
“Valutafonden er enormt vigtig for at forhin- dre verdensøkonomien i at ryge ud over kanten – vigtigere end noget enkeltland. USA er selv blevet offer for finanssystemets kollaps og er ik- ke længere i stand til at varetage denne rolle.
Mandagmorgen 25
MM1811. maj 2009
Genrejst
Finanskrisen har pustet nyt liv i IMF.
Efter årtiers eksistenskrise er IMF igen blevet en betydningsfuld spiller i verdensøkonomien – Fonden spiller en vigtigere rolle end noget enkeltland for at få verdensøkonomien på fode igen, vurderer eksper- ter – Krisen har fremprovokeret længe efterlyste reformer af udlånspolitikken – Men de fattigste lande får sparsomt udbytte af ændringene, påpeger kritikere
Krisen har bragt IMF tilbage på banen
Figur 1: Siden september har IMF bevilliget nogle af de største lån i fondens historie.
Kilde: IMF.
MM |Trængsel i kassekøen
Bevilgede og udbetalte lån under SBA-ordningen, mio. kr.
Georgien Ungarn Pakistan Ukraine Seychellerne Island Letland
El Salvador Hviderusland Serbien Armenien Costa Rica Mongoliet Guatemala
4.003 88.429 43.375 9.231 151 11.748 12.772
4.313 13.577 2.945 3.088 4.129 1.284 5.295 2.417 53.059 22.145 25.426 59 4.699 4.489
0 4.347 0 1.359 0 428 0
Bevilgede lån Udbetale lån Sep.
Nov.
Nov.
Nov.
Nov.
Nov.
Dec.
Jan.
Jan.
Jan.
Mar.
Apr.
Apr.
Apr.
2008
2009
Kun IMF har mulighed for at gennemføre de processer, der kræves,” siger han.
Han er ikke ene om at understrege, hvor vig- tig IMF er blevet: “Internationalt vil der kun være én faktor ud over USAs økonomi, som det er helt nødvendigt at følge med i, nemlig IMF,” skriver den anerkendte amerikanske tænketank Stratfor i et nyhedsbrev.
Desmond McNeill, forskningsleder ved Senter for utvikling og miljø (SUM) på Universitetet i Oslo, er enig i, at fonden nu har fået en nøglerolle i den globale økonomi.
“IMFs betydning afhænger af, hvor mange penge de får af medlemmerne. Og nu får de man- ge,” siger McNeill, der i januar udgav bogen
“Global Poverty, Ethics and Human Rights. The role of multilateral organisations”.
Fondens nye rolle bygger på flere vigtige æn- dringer:
•• NYE REGLER. IMF har indført en mere fleksi- bel lånepolitik, der gør op med de stramme strukturelle betingelser. Institutionen foku- serer mere på sin oprindelige hovedopgave som lender of last resort for lande i krise.
Dermed er tanken også, at det skal blive mindre stigmatiserende at være kunde hos IMF. Lande med en ansvarlig økonomisk politik kan søge om kredit uden at forpligte sig til smertefulde reformer.
•• FLERE PENGE. Tilførsel af midler gør, at fon- den kan spille en større rolle. G20-landene samler sig om IMF for at give institutionen større kapacitet.
•• NY MAGTBALANCE. Det er stadig USA, der har flest stemmer i IMF. Men den vestlige domi- nans står for fald. Mange ikke-vestlige lande har store valutareserver og vil ikke bidrage yderligere uden at få tilsvarende indflydelse.
Tvunget til ændring
Meget tyder på, at IMF nu åbner for samme ty- pe udlånspolitik, som fonden førte i de første årtier efter etableringen i 1944. Dengang blev den brugt til at låne medlemslandene de penge, der var brug for for at stimulere økonomien.
I løbet af 1980’erne og 1990’erne måtte denne keynesianske tilgang vige for en nyliberal øko- nomiopfattelse, bl.a. fremmet af Ronald Reagan og Margaret Thatcher. IMF begyndte at stille sta- dig flere krav til lande, der fik bevilget lån – såkaldt “konditionalitet”. Regeringer, der fik støtte fra IMF, måtte for eksempel skære i de of-
fentlige udgifter, privatisere statlige selskaber og reducere subsidier til elektricitet, brændstof og mad. IMF høstede megen negativ omtale for sin udlånspolitik og blev blandt andet kritiseret for at fremme USAs interesser på bekostning af fattige lande.
“Det er nødvendigt med krav – spørgsmålet er hvilke. IMF har haft vanskeligt ved at accep- tere, at lånevilkårene blev ændret. Men nu er si- tuationen så kritisk, at de er tvunget til at ænd- re praksis,” siger Scheetal Chand.
De sidste måneder har IMF indført en serie af reformer, som skal styrke rammerne for lån fra fonden. Ændringerne indebærer bl.a. en op- blødning af reglene for såkaldte standby arran- gements (SBA) – lån, som bevilges til lande med akutte likviditetsproblemer.
Fonden har allerede bevilget 55 milliarder dollar til europæiske lande som Ungarn, Serbien, Rumænien, Island, Ukraine, Hviderusland og Letland. Se tekstboks. Mange flere lande kan komme til at behøve tilsvarende eksterne kre- ditter.
Derudover er der indført en såkaldt flexible credit line (FLC), hvor nationer kan søge om lån for at forebygge kollaps. Tanken er, at lande med midlertidige betalingsproblemer skal kunne få tidlig hjælp i stedet for at vente, til alt andet er slået fejl.
Det er dog kun lande, der fører en ansvarlig økonomisk politik og opfylder bestemte kriterier, der kan komme i betragtning. Indtil videre har Mexico fået løfte om lån på 40 milliarder dollar, mens Polen og Colombia har ansøgt.
“Når så mange rige lande har krisesympto- mer, sætter det fonden i en helt anden situation end før, hvor det bare var små, fattige lande, der havde brug for hjælp,” siger Desmond McNeill.
Finanskrisen gør også, at nye lande får ind- flydelse i fonden, påpeger McNeill: “Indtil nu har IMF været domineret af USA og Vesten, og le- deren har altid været fra Europa. Nu kræver og- så andre lande som Kina, Indien og Brasilien mere centrale roller. Det siger sig selv, at andre lande må få mere indflydelse, når de bidrager økonomisk.”
De fattige får mindst
I forbindelse med G20-topmøtet i London i april tilbød Japan og EU hver at bidrage med op til 100 milliarder kr. i lånemidler til IMF, mens Kina vil bidrage med 40 milliarder dollar. Canada, Schweiz, Indien, Brasilien og Saudi-Arabien er også bidragydere.
En vigtig forandring i den internationale magt- Mandagmorgen 26
MM1811. maj 2009
Back to basics
IMFs nye rolle er i virkeligheden en tilbagevenden til de oprindelige tanker fra etableringen.
struktur under finanskrisen er, at G20 har afløst G7 som den dominerende kraft. Flere mellem- indkomstlande har dermed større indflydelse på politikken. Spørgsmålet er, om de lande med mest magt blot vedtager reformer, der gavner dem selv.
Bl.a. den internationale paraplyorganisation Third World Network har været mere end kri- tisk over for IMFs rolle. I et brev til FN påpeger organisationen, at flere penge til IMF vil give fonden mulighed for at “disciplinere” modta- gerlande på en måde, der risikerer at forværre den økonomiske krise.
Netværket hævder, at selvom fonden opfor- drer til at stimulere økonomien, stiller den i prak- sis krav, der tvinger mange lande til at stramme den økonomiske politik. Third World Network advarer derfor mod at give IMF opgaven som verdens hovedudlåner under krisen.
Tidligere IMF-økonom Scheetal Chand mener, at lande, der har mulighed for at få fleksible lån fra valutafonden, bør gribe chancen nu. Selvom pengeposen er blevet større, er den ikke uud- tømmelig. Først til mølle-princippet er aktuelt.
Nogle statsledere har erklæret, at deres nati- oner klarer sig fint uden IMF, og vil ikke have hjælp trods en vanskelig økonomisk situation.
Det er næppe en fornuftig indstilling, mener Chand.
“Det er en god ide at have så mange forskel- lige kreditkilder som muligt. Det er på tide at sluge stoltheden,” siger Chand. “Med de nu- værende finansmarkeder kan kreditadgang være det, der skal til for at forhindre, at investorer trækker deres penge ud af landet,” siger han.MM
Julia S. Perelstein | julia@mandagmorgen.no
Mandagmorgen 27
MM1811. maj 2009
Kritiske røster
IMFs “disciplinering” af modtagerlande risikerer at forværre den økonomiske krise, mener kritikere.
MM| Asiatisk valutafond
I sidste uge besluttede ASEANs medlemslande, Kina, Japan og Sydkorea – det såkaldte ASEAN-+3 – at skyde i alt 120 milliarder dollar i en regional valutafond.
Fonden – det såkaldte Chiang Mai-initiativ – har været på tegnebrættet i årevis. Nu har finanskri- sen fremskyndet beslutningen, der blev truffet På et møde mellem landenes finansministre i Indonesien.
Formålet med fonden er at stille lånekapital til rådighed for lande med kortfristede likviditets- problemer.
Langt størstedelen af fondens midler stilles til rådighed af “plus 3”. Kina og Japan bidrager med hver 38,4 milliarder dollar, mens Sydkorea leverer det halve.
Administrerende direktør og ansvarshavende chefredaktør Erik Rasmussen.
Direktør Lars Jannick Johansen.
REDAKTIONEN: Bjarke Møller, adm. chefredaktør, Kalle Jørgensen, redaktionschef, Susan Knorrenborg, redaktionssekretær, Poul Albret, Torben K. Andersen, Anna Holst Jensen, Carolina Kamil, Jens Reiermann, Ole Vigant Ryborg (Bruxelles), Marianne Kristensen Schacht, Bjarke Wiegand. Grafik Nynne-Cecilie Schmidt, Astrid Waagstein. Korrektur Signe Marie Højlund.
TÆNKETANKEN: Asger Daugbjerg, erhvervsdirektør, Per Meilstrup, klimadirektør, Johannah Christensen, projektchef, Emilie Normann, projektchef, Ida Strand, projektchef,Laura Storm Svendsen,projektchef, Gry Bauer, Adrien Bory, Izabela Butenko-Olesen, Morten
Christensen, Anne Veronica D'Souza, Morten Fisker, Elisabeth Frederiksen, Christian Eika Frøkiær, Justin Gerdes, Iben Berg Hougaard, Morten Hyllegaard, Ida Høgstedt, Theis Stoltze Kaspersen, Marianne Lentz, Astrid Læssø, Sarah Pickering, Bjørn Borbye Pedersen, Anne Kjær Skovgaard, Torben Vemmelund, Nina Andrea Wehmeyer, Meik Wiking, Scott Willis.
SALG OG MARKEDSFØRING:Sidsel Bogh, sal- gschef, Niels-Erik Broberg,Hans Nydam Buch, Martin Frost, Rasmus Lund.
ØKONOMI OG ADMINISTRATION: Morten Christensen, økonomidirektør, Søren Werner Borgquist, Hanne Lyng Christiansen, Isabella Frenning, An’mary Jonasson, Sanja Lukic, Jørgen Dalsgaard Olsen, Heidi M. Rasmussen, Anne-Sofie Bendtson, Kirsten Hansvig.
Tryk Ekspressen. Design e-Types
Mandag Morgen udgives af Huset Mandag Morgen A/S og udkommer hver mandag. Citater kun tilladt med tydelig kildeangivelse. ISSN0905-4332.
Kopiering er kun tilladt ifølge COPY-DAN-aftaler.
Etiske regler Mandag Morgens udgivelser bygger på et etisk regelsæt, der kan læses på www.mm.dk.
Abonnement Halvår kr. 3.745,- ekskl. moms. Helår kr. 7.490,- ekskl. moms.
MM| Kolofon
