Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

(1)

Social arv i Danmark

Børns baggrund har enorm betydning for uddannelse

Børns økonomiske opvækstvilkår har enorm betydning for, hvilken uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning de efterfølgende får som unge. Analysen viser, at børn, der vokser op i familier med relativ lav indkomst, har væsentlig mindre chance for at komme i beskæftigelse eller få en uddannelse, end tilfældet er for børn fra mere velhavende familier. Endvidere viser det sig, at børn, der vokser op i relativt fattige familier, har en betydelig overrisiko for som 25-årig at være ledig, modtage kontanthjælp eller blive førtidspensionist.

af Forskningschef Mikkel Baadsgaard 29. november 2010

Analysens hovedkonklusioner

• Blandt børn, der vokser op i en af de 10 pct. fattigste børnefamilier, er det 36 pct., der i 25- årsalderen ikke har afsluttet en ungdoms- eller videregående uddannelse, mens den tilsvarende andel blandt børn fra de 10 pct. rigeste børnefamilier kun er 9 pct.

• Blandt de 25-årige, der kommer fra de 10 pct. fattigste familier, er det 20 pct., der hverken er i be- skæftigelse eller er i gang med en uddannelse. Denne andel er kun 6 pct. for de 25-årige, der er vokset op blandt de rigeste familier.

• Børn, der vokser op i relativt fattige familier, har som 25-årig en betydelig overrisiko for at være ledig, modtage kontanthjælp eller blive førtidspensionist.

• Målet om, at 95 pct. af en årgang skal afslutte en ungdomsuddannelse, kræver, at væsentlig flere børn og unge fra forholdsvis ressourcesvage familier skal tage en uddannelse. Regeringens forslag om en generel afskaffelse af SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelser risikerer at trække i den forkerte retning i forhold til uddannelsesmålene.

Kontakt

Forskningschef Mikkel Baadsgaard Tlf. 33 55 77 27 Mobil 25 48 72 25 mb@ae.dk

Kommunikationsmedarbejder Mikkel Harboe

Tlf. 33 55 77 28 Mobil 28 36 87 50 mh@ae.dk

(2)

Den sociale arv

Den negative sociale arv, hvor børn viderefører nogle uhensigtsmæssige livsmønstre og livsvilkår fra deres forældre, er afgørende at bryde. Det er vigtigt at bryde den negative sociale arv, sådan at alle, uanset baggrund, kan have lige muligheder for at udnytte medfødte evner.

Det gælder lige muligheder i uddannelsessystemet, lige muligheder på arbejdsmarkedet og i det hele taget lige muligheder i livet. Når lige muligheder for uddannelse er så afgørende, skyldes det, at uddannelse i høj grad bestemmer voksenlivet. Uddannelse betyder, at man klarer sig bedre på arbejdsmarkedet. Og når man klarer sig bedre på arbejdsmarkedet, giver det ofte en højere løn, mindre risiko for at blive afhængig af overførselsindkomst fra det offentlige og mindre risiko for at blive marginaliseret.

I det følgende vil den sociale arv blive belyst ud fra de økonomiske vilkår, børn i Danmark er vokset op under. Dette vises ved blandt andet at se på uddannelse og arbejdsmarkedstilknytning blandt de 25- årige fordelt efter familiens indkomstgruppe i barndommen. I boks 1 er opgørelsesmetoden nærmere beskrevet.

Børns opvækstvilkår har stor betydning for uddannelse

Der er en klar sammenhæng mellem børns økonomiske opvækstvilkår i Danmark og deres senere uddannelse. Blandt børn, der vokser op i en af de 10 pct. fattigste børnefamilier, er det 36 pct., der i 25- årsalderen ikke har afsluttet en ungdoms- eller videregående uddannelse, mens den tilsvarende andel blandt børn fra de 10 pct. rigeste børnefamilier kun er 9 pct.

Børn fra de fattigste familier har således fire gange så stor risiko for at stå uden uddannelse som 25- årig, end tilfældet er for børn fra de rigeste familier. Der er således en meget tydelig (statistisk) sam- menhæng mellem de økonomiske opvækstvilkår som barn og uddannelsesniveauet som ung. Dette fremgår af figur 1.

Figur 1. Højeste fuldførte uddannelsesniveau fordelt efter familiens indkomst i barndommen

Anm: Figuren viser det højeste fuldførte uddannelsesniveau blandt 25-årige i 2008 fordelt efter familiens indkomstgruppe i perioden 1993-1997 (dvs. i 10-14 års alderen), jf. boks 1.

Kilde: AE på baggrund af Lovmodellens datagrundlag.

0 20 40 60 80 100

10 pct.

fattigste

2 3 4 5 6 7 8 9 10 pct.

rigeste Alle

Pct.

Ufaglært Gymnasium Faglært KVU og MVU LVU

(3)

Denne sammenhæng afspejler grundlæggende, at der fortsat er en betydelig grad af social arv mellem forældrenes ressourcer (i bred forstand) og børnenes muligheder i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet (som ung).

Boks 1. Nærmere om opgørelsesmetoden

Analysen viser sammenhængen mellem de økonomiske opvækstvilkår som barn og uddannelses- og beskæftigelsessituati- onen som ung (25-årige). Konkret er der taget udgangspunkt i uddannelses- og beskæftigelsesniveau for 25-årige i 2008, og disse personer er inddelt efter familieindkomsten som 10-14-årig – dvs. i perioden 1993-1997. De 25-årige er inddelt i 10 lige store indkomstgrupper på baggrund af den gennemsnitlige husstandsækvivalerede disponible indkomst i 5-årsperioden 1993-1997. Den indkomstmæssige decilinddeling svarer således ikke til den ”generelle” decilinddeling for hele befolkningen, men er derimod dannet på baggrund af den gennemsnitlige husstandsækvivalerede disponible indkomst i ovennævnte 5- årsperiode.

Indkomstplaceringen blandt de 10-14-årige afspejler – i sagens natur – langt overvejende forældrenes økonomiske vilkår, som igen er afhængige af forældrenes uddannelses- og arbejdsmarkedssituation. Sammenhængen mellem den husstands- ækvivalerede disponible indkomst som barn og uddannelses- og beskæftigelsesstatus som 25-årig er således udtryk for, at der fortsat er en høj grad af social arv mellem forældre og børn.

Illustrationen ovenfor viser det højeste fuldførte uddannelsesniveau blandt de 25-årige. I 25-års alderen er der imidlertid mange unge, der fortsat er under uddannelse, hvilket ikke fremgår af figur 1, da uddannelserne ikke er fuldført.

I figur 2 er derfor vist, hvor stor en del der er i gang med - eller har fuldført – en uddannelse som 25- årig. Hvis den 25-årige er i gang med en uddannelse, er det uddannelsesniveauet for denne uddannelse, der indgår – ellers er det den højest fuldførte uddannelse.

Figur 2. Afsluttede eller igangværende uddannelser efter familiens indkomst i barndommen

Anm: Figuren viser det højeste fuldførte uddannelsesniveau blandt 25-årige i 2008 fordelt efter familiens indkomstgruppe i perioden 1993-1997 (dvs. i 10-14 års alderen), jf. boks 1.

For de unge, som voksede op blandt de 10 pct. fattigste børnefamilier, viser figuren, at 32 pct. hverken har afsluttet eller var i gang med en (ungdoms- eller videregående) uddannelse som 25-årig. Den tilsvarende andel blandt de 25-årige, der voksede op blandt de 10 pct. rigeste børnefamilier, var 7 pct.

0 20 40 60 80 100

10 pct.

fattigste

2 3 4 5 6 7 8 9 10 pct.

rigeste Alle

Pct.

Ufaglært Gymnasium Faglært KVU og MVU LVU

(4)

Omvendt viser figuren, at det kun er omkring 30 pct. af de 25-årige fra de fattigste familier, der har taget – eller er i gang med – en videregående uddannelse, mens den tilsvarende andel blandt de unge fra de 10 pct. rigeste familier er 66 pct.

Ser man på, hvor stor en andel der er i gang med (eller har fuldført) en lang videregående uddannelser, er de relative forskelle mellem indkomstgrupperne endnu større. For unge, der er vokset op blandt de 10 pct. rigeste børnefamilier, er det 29 pct., der er i gang med (eller har afsluttet) en lang videregående uddannelse, hvilket er fire gange så mange som unge, der er vokset op i de fattigste familier.

Social arv i arbejdsmarkedstilknytning

Ud over uddannelse, er der ligeledes en meget tydelig sammenhæng mellem arbejdsmarkedstilknyt- ningen som 25-årige og de økonomiske opvækstvilkår som barn.

Som det fremgår af figur 3, er det f.eks. 80 pct. af de 25-årige, der voksede op blandt de 10 pct. fattigste børnefamilier, der som 25-årig enten er i arbejde eller er i gang med en uddannelse. For de 25- årige, der er vokset op blandt de 10 pct. rigeste familier, er det derimod 94 pct., der enten er i arbejde eller er i gang med en uddannelse. Der er således en klar tendens til, at beskæftigelses- og uddannel- sesfrekvensen (set under ét) er stigende med familiernes indkomstniveau som barn.

Figur 3 viser desuden, at ud af de 80 pct. fra de fattigste familier, der enten er i beskæftigelse eller uddannelse, er hovedparten (51 pct. point) i beskæftigelse (uden samtidig at være studerende). Blandt de 25-årige, der er opvokset blandt de rigeste familier, er hovedparten derimod studerende.

Figur 3. Beskæftigelses- og uddannelsesfrekvenser efter familiens indkomstgruppe i barndommen

Modstykket til, at der blandt de 25-årige fra de fattigste familier kun er 80 pct., der enten er i beskæfti- gelse eller i uddannelse, er, at 20 pct. af denne gruppe er ledige eller uden for arbejdsstyrken (uden at

0 20 40 60 80 100

10 pct.

fattigste

2 3 4 5 6 7 8 9 10 pct.

rigeste Alle

Pct.

Besk. Ufaglærte (ej stud.) Besk m. udd. (ej stud) Suderende i beskæftigelse Studerende uden beskæftigelse Ikke i beskæftigelse eller studerende

(5)

være studerende). Blandt de 25-årige, der er vokset op i de rigeste familier, er det derimod kun 6 pct., der er ledig eller uden for arbejdsstyrken (uden at være studerende). Det fremgår af figur 4.

Samtidig viser figuren, at unge fra relativt fattige familier bl.a. har større risiko for at være arbejdsløs, modtage kontanthjælp eller være førtidspensionist som 25-årige sammenlignet med risikoen blandt unge, der er vokset op i mere velhavende familier. Figur 4 viser arbejdsmarkedstilknytning blandt 25- årige, der ikke er i beskæftigelse eller under uddannelse fordelt efter familiens indkomstgruppe i barndommen.

Figur 4. Arbejdsmarkedstilknytning for ikke beskæftigede eller studerende

Realisering af uddannelsesmål kræver, at flere med svag baggrund tager en uddannelse

En realisering af uddannelsesmålene, om at 95 procent af en ungdomsårgang skal gennemføre en ungdomsuddannelse, forudsætter, at uddannelsesfrekvenser blandt unge med svag hjemmebaggrund øges, herunder unge der kommer fra familier med forholdsvis lav indkomst.

Regeringens forslag om at afskaffe SU til hjemmeboende på ungdomsuddannelser risikerer at trække i den forkerte retning i forhold til uddannelsesmålene. Det skyldes, at nogle hjemmeboende unge (navn- lig fra familier med relativ lav indkomst) muligvis vil vælge et job som ufaglært i stedet for at tage en ungdomsuddannelse på grund af de forringede økonomiske vilkår som studerende.

Regeringen har godt nok afsat en pulje på 150 mio. kr. til at kompensere lavindkomstfamilier, men be- regninger viser, at denne pulje kun kan kompensere unge, der vokser op blandt de 19 pct. fattigste familier (baseret på uddannelsesfrekvenser i 2008), forudsat at alle med højere indkomster ikke bliver kompenseret. Og det er vel at mærke på baggrund af de lave uddannelsesfrekvenser for unge med svag hjemmebaggrund, som vi ser i dag.

0 5 10 15 20 25

10 pct.

fattigste

2 3 4 5 6 7 8 9 10 pct.

rigeste Alle

Pct.

Arbejdsløse Aktivering Kontanthjælp (ikke arbejdsmarkedsparat) Førtidspension Øvrige

(6)

Set i sammenhæng med, at en realisering af uddannelsesmålene fortrinsvis skal ”komme fra” et løft i uddannelsesfrekvenserne blandt unge med svag hjemmebaggrund, vil der fremadrettet komme yderli- gere pres på denne pulje, hvis flere unge fra lavindkomstfamilier skal tage en ungdomsuddannelse.

Som analysen dokumenterer, er den negative sociale arv i Danmark fortsat meget tydelig.. Der er såle- des store grupper af unge, for hvem der er lang vej igen, hvis uddannelsesmålene skal nås. Der er des- værre ikke meget, der tyder på, at denne udvikling sker af sig selv. Der skal en aktiv og styrket indsats til, hvis den sociale arv skal brydes.