Konjunkturnotat, maj 2020

(1)

Cheføkonom Erik Bjørsted Senioranalytiker Emilie Agner Damm

Konjunkturnotat, maj 2020

Coronakrisen raser verden over, og de økonomiske konsekvenser af krisen bliver mere og mere tydelige.

Dansk økonomi oplever i øjeblikket den værste krise siden 2. verdenskrig. Krisen er også ved at sprede sig til flere brancher – heriblandt til industrien. Umiddelbart har dansk økonomi gode muligheder for at rejse sig igen, men det bliver nødvendigt at kickstarte økonomien. Det har vi heldigvis også råd til.

Denne rapports særkapitel ser på, hvilken betydning et jobskifte har for lønnen. Analysen viser, at mediangevinsten ved et jobskifte var knap 4 kr. i 2017. Det er højere end under finanskrisen, hvor lønnen blev påvirket en smule negativt af et jobskifte. Det fortæller, at der under højkonjunktur er bedre muligheder for at skifte job og få en lønstigning end i krisetid. Løngevinsten af at skifte job var højst for ufag- lærte og LVU’ere og for lønmodtagere under 40 år.

30. maj 2020

BNP faldt med 2,1 procent i 1. kvartal

De økonomiske konsekvenser af COVID-19 bliver stadig mere tydelige i nøgletallene for dansk økonomi.

BNP faldt i første kvartal 2020 med 2,1 procent. Det fremgår af tabel 1.

Nedgangen i første kvartal var især drevet af et stort fald i det private forbrug på 3,3 procent. Det var bl.a. forbruget af beklædning, som gik stærkt tilbage, samt vores forbrug inden for hoteller, restauranter, cafeer, kultur og fritid. Derudover var der et markant fald i salget af biler.

Nedlukningen i vores samhandelslande kan også ses i vores eksport, som faldt med 0,8 procent i første kvartal. Udviklingen dækker over, at eksporten af tjenester faldt med 3,3 procent, mens eksporten af varer voksede med 0,8 procent.

Importen er også faldet lidt, hvilket især skyldes et fald i importen af tjenester på 1,5 procent. Importen af varer er derimod vokset med 0,8 procent.

Beskæftigelsen er til gengæld stort set uændret i første kvartal. Man skal dog være opmærksom på, at beskæftigelsestallene for første kvartal er et gennemsnit for månederne januar, februar og marts. I januar og februar var der iflg. Danmarks Statistik fortsat fremgang i antallet af beskæftigede lønmodta- gere, men i marts faldt lønmodtagerbeskæftigelsen med 25.000 personer, hvilket er det største måned- lige fald, man har målt i lønmodtagerbeskæftigelsen.

(2)

Tabel 1. Udvikling i BNP

1. kvt. 2020 1. kvt. 2019-1. kvt. 2020 2018-2019 Realvækst, pct.

BNP -2,1 -0,3 2,4

- Privat forbrug -3,3 -1,1 2,3

- Offentligt forbrug -1,5 0,5 0,5

- Faste bruttoinvesteringer -0,1 -1,5 3,4

- Lagerinvesteringer mv. (1) 0,4 -1,4 -0,4

Eksport -0,8 3,5 1,6

Import -0,1 0,8 0,1

Ændring, 1.000 personer

Beskæftigelse -1,0 19,3 34,9

Anm.: (1) angiver bidrag til BNP-vækst

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, tabel NKN1 og NAN1

Nedgangen i første kvartal var slem, men nedgangen i andet kvartal bliver endnu værre. Perioden efter nedlukningen udgjorde nemlig kun ca. 20 procent af arbejdsdagene i første kvartal. Effekterne af COVID- 19 udbruddet bliver derfor langt mere tydelige, når vi får BNP-tal for andet kvartal 2020, hvor et fald i BNP i omegnen af 10 procent ikke er urealistisk.

Selvom dansk økonomi skrumper og er i bakgear, er der stadigvæk aktivitet i økonomien. Lastbiltrafikken over Storebælt, som er et godt mål for den økonomiske aktivitet, viser, at der fortsat er mange lastbiler, som kører over Storebælt. Godt nok var der i uge 21 et stort fald i lastbiltrafikken over Storebælt, men det hænger sandsynligvis sammen med Kristi Himmelfartsferien.

Figur 1. Lastbiltrafik over Storebælt, årlige stigninger på uger

Kilde: AE på baggrund af Storebælt AS.

-40 -30 -20 -10 0 10 20 30

uge 5

uge 6

uge 7

uge 8

uge 9

uge 10

uge 11

uge 12

uge 13

uge 14

uge 15

uge 16

uge 17

uge 18

uge 19

uge 20

uge 21

Procent Procent

Lastbiler

(3)

Arbejdsløsheden er vokset med godt 46.000 siden 9. marts 2020

Som led i kriseovervågningen har Beskæftigelsesministeriet under coronakrisen dagligt udsendt tal for antallet af nytilmeldte arbejdsløse.

Fra og med 9. marts til og med d. 28. maj er arbejdsløshedskøen blevet udvidet med godt 46.000 personer. Samlet er der nu knapt 180.000 tilmeldte arbejdsløse. Det fremgår af figur 2, som viser udviklingen i antallet af tilmeldte ledige.

Udover de godt 46.000 flere tilmeldte arbejdsløse siden krisens udbrud, er der også 205.000 lønmod- tagere, som er sendt hjem med lønkompensation. Dermed er i hvert fald 250.000 lønmodtagere direkte påvirket af coronakrisen, enten fordi de er blevet arbejdsløse eller er blevet sendt hjem med lønkompen- sation.

Figur 2. Antallet af tilmeldte arbejdsløse

Kilde: AE på baggrund af Beskæftigelsesministeriets hjemmeside.

Mange af de nye ledige kom i den tidlige fase af coronakrisen fra brancher, der var direkte ramt af nedlukningen. De brancher, der i begyndelsen af coronakrisen var hårdest ramt, var således hoteller og restauranter, rejsebureauer, rengøring og anden operationel service. Nu er der imidlertid tegn på, at krisen er ved at sprede sig til bl.a. industrien.

I den første fase, fra 9. marts til 6. april, var der knap 74.000 personer, der meldte sig ledige. 15,3 procent. af disse personer kom fra et job inden for hotel og restauration. I den efterfølgende måned – fra 7.

april til 10. maj – var der 36.000 personer, der meldte sig ledige. Kun 8,4 procent af disse personer kom fra et job inden for hotel og restauration. Ansatte inden for hotel og restauration blev dermed væsentligt hårdere ramt af fyringer i perioden kort efter nedlukningen af samfundet. Det fremgår af tabel 2.

I den efterfølgende periode er industrien til gengæld blevet hårdere ramt. Mens 10 procent af de nyledige i krisens første fire uger kom fra et job i industrien, gjaldt det for 13,8 procent af de nyledige i de efterføl- gende fire uger.

120.000 130.000 140.000 150.000 160.000 170.000 180.000 190.000

Antal Antal

(4)

Der er gennem de seneste uger sket en forskydning i, hvem der rammes af ledighed. Mens det i de første uger især var ansatte fra de nedlukkede servicebrancher, der modtog en fyreseddel, er det nu et mere udbredt fænomen.

Tabel 2. Nyledige opdelt på to faser Andel af nyledige

fra 9. marts til 6.

april

Andel af nyledige fra 7. april til 10.

maj

Andel af nyledige fra 9. marts til 10.

maj

Branchens andel af samlet beskæfti-

gelse

Industri 10,0 13,8 11,2 10,6

Bygge og anlæg 9,5 8,5 9,2 6,1

Handel 12,7 13,7 13,0 15,6

Transport 9,8 5,8 8,5 4,7

Hoteller og restauranter 15,3 8,4 13,1 4,1

Information og kommu- nikation

2,7 3,5 2,9 2,7

Finansiering og forsikring 0,6 1,0 0,7 2,8

Ejendomshandel og udlejning

0,7 1,0 0,8 1,6

Vidensservice 3,1 4,2 3,4 6,1

Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service

14,0 13,9 14,0 5,6

Offentlig administration, forsvar og politi

1,9 3,2 2,4 4,9

Undervisning 5,0 4,5 4,9 8,0

Sundhed og socialvæsen 8,5 11,9 9,6 17,9

Kultur og fritid 2,3 2,6 2,4 2,0

Andre serviceydelser mv. 2,2 2,0 2,1 2,6

Øvrige 1,6 1,7 1,6 4,6

Anm: Beskæftigelse er opgjort pr. november 2018. Nyledige uden lønoplysninger er ikke inkluderet.

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik og Jobindsats.

Industriens omsætning falder

Industriens produktion har igennem noget tid haft en aftagende tendens, men effekten af virusudbruddet kan endnu ikke for alvor aflæses i tallene. Det samlede produktionsindeks for industrien er kun faldet ganske lidt i marts, og faldet er ikke voldsommere end de udsving, der normalt er i produktionen. Det fremgår af figur 3A og 3B. Restriktionerne som følge af COVID-19 blev dog først meddelt d. 11. marts, og i forhold til andre erhverv ramte restriktionerne kun i mindre grad industrien.

Modsat Danmark er industriproduktionen i Tyskland styrtdykket i marts. Med tiden må man også forvente store fald i industriproduktionen herhjemme.

Omsætningen i industrien er iflg. foreløbigeforeløbigeforeløbigeforeløbige tal fra Danmarks Statistik således faldet med 13 procent i april. Det er både på hjemmemarkedet og på eksportmarkedet, at omsætningen er faldet – dog klart mest på eksportmarkedet, hvor omsætningen er faldet med 15 procent i april. Det fremgår af figur 4.

(5)

Figur 3A. Industriens produktion Figur 3B. Industriproduktion i DK og nabolande

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, tabel NKBP10 og IPOP2015 Kilde: AE pba. Eurostat, Production in industry – monthly data [sts_inpr_m]

Figur 4. Udviklingen i omsætningen og lagre for industrien

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik: https://www.dst.dk/da/statistik/eksperimentel-statistik-covid-19

Ligesom for industriproduktionen har der i noget tid været en nedadgående tendens i eksporten af industrivarer, hvor de seneste tal er fra marts. Eksporten af industrivarer er de sidste tre måneder således faldet med 1,3 procent sammenlignet med de tre foregående måneder. Faldet i industrieksporten er endnu ikke så voldsomt, men med tanke på den faldende omsætning på eksportmarkedet og i takt med, at sundhedskrisen udvikler sig til en verdensomspændende økonomisk krise, må man forvente, at faldet i industriens eksport vil blive kraftigere.

75 85 95 105 115 125 135

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 2005=100 2005=100

Industriens produktionsindeks Produktion i industrien, NR BVT i industrien, NR

70 75 80 85 90 95 100 105 110 115 120

08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 08m1=100 08m1=100

Danmark Tyskland Finland Sverige

-20 -15 -10 -5 0 5 10 15 20

Samlet omsætning Omsætning på hjemmemarked

Omsætning på eksportmarked

Samlet lagerændring Procent Procent

februar til marts 2019 februar til marts 2020 marts til april 2019 marts til april 2020

(6)

Figur 5. Eksport og import af industrivarer ekskl. skibe og fly

Anm: Opgørelsen er ekskl. skibe og fly, sæsonkorrigeret. Der er taget et 3-måneders glidende gennemsnit Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, tabel UHV1.

Kraftigt fald i industriens eksportordrebeholdning

Erhvervstilliden var i frit fald fra marts til april, hvor erhvervstilliden faldt fra 95,5 i marts til 50,5 i april. I maj er erhvervstilliden steget svagt til 51,3. Det fremgår af figur 6.

Den svage stigning i erhvervstilliden i maj skyldes, at stemningen i byggeriet og i detailhandlen er blevet lidt bedre. Derimod er tilliden i servicesektoren og industrien forsat kraftigt aftagende.

Figur 6. Erhvervstillid

Kilde: AE på baggrund af Danmarks Statistik, Statistikbanken, www.statistikbanken.dk/tillid

I industrien hænger den trykkede stemning især sammen med, at eksportordrebeholdningen er faldet.

Det fremgår af figur 7B.

22 27 32 37 42 47 52

06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Mia. kr.

Industrieksport ekskl. skibe og fly Industriimport ekskl. skibe og fly

40 50 60 70 80 90 100 110 120 130

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20

Nettotal Nettotal

Erhvervstillid

(7)

De fald, vi i øjeblikket ser i konjunkturbarometeret for industrien, er måske ikke så kraftige, som de har været i detailhandlen eller i servicesektoren, hvor der mange steder blev lukket helt ned. I industrien blev produktionsapparatet dog ikke lukket ned i samme omfang. I industrien har der indtil nu været en højere aktivitet, men den verdensomspændende økonomiske krise, der følger efter sundhedskrisen, vil med tiden ramme industrien hårdt.

Det er også værd at bemærke, at virksomhederne i industrien i øjeblikket har ledig kapacitet til at tage flere ordrer ind, og andelen af virksomheder, som mangler arbejdskraft, er meget lav. Det fremgår af figur 8B.

Den ledige kapacitet betyder, at hvis krisen får lov til at trække ud, og genopretningen bliver langsom, vil det føre til fyringer, ligesom virksomhederne vil holde igen med at investere.

Figur 7A. Konjunkturindikator, industrien 7B. Eksportordrebeholdning, industrien

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, tabel BAR08K. Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, Statistikbanken, tabel BARO7.

Figur 8A Kapacitetsudnyttelse i industrien Figur 8B. Arbejdskraftmangel i industrien

Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, tabel BAR02 Kilde: AE pba. Danmarks Statistik, tabel BAR03

Finansministeriet forudser fald i BNP på 5,3 procent

Coronakrisen har vendt op og ned på udsigterne for dansk økonomi. Hvor der ved årsskiftet var bred enighed om, at 2020 ville byde på yderligere jobfremgang, befinder vi os nu i en dyb recession. Finans- ministeriet skønner i deres helt nye prognose i Økonomisk Redegørelse, maj 2020, at BNP i år vil falde med 5,3 procent. Samtidig ventes beskæftigelsen at falde med 68.000 personer i 2020. Det skal

-50 -40 -30 -20 -10 0 10

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Nettotal Nettotal

Sammensat konjunkturindikator, i alt, brudkorrigeret

-70 -60 -50 -40 -30 -20 -10 0 10 20 30

05 06 07 08 09 10 11 12 13 14 15 16 17 18 19 20 Nettotal Nettotal

Eksportordrebeholdning

40 50 60 70 80 90 100 110 120

80 85 90 95 00 05 10 15 20

Nettotal Nettotal

Kapacitetsudnyttelse i industrien Historisk gennemsnit

0 2 4 6 8 10 12 14 16 18

91 93 95 97 99 01 03 05 07 09 11 13 15 17 19 Procent Procent

Arbejdskraftmangel, industri

(8)

bemærkes, at der er tale om årsgennemsnit. Nedgangen i beskæftigelsen er endnu større i første halvår, end årsgennemsnittene tilsiger.

Nedturen i dansk økonomi er voldsommere og dybere end finanskrisen, men hvis Finansministeriet får ret i sine forudsigelser, er det også en kortere nedtur, end finanskrisen udviklede sig til at blive. Danmark og resten af verden er så småt ved at åbne op igen, og det vil alt andet lige øge aktiviteten i 2. halvår.

Genrejsningen af dansk og international økonomi kan dog blive lang og vanskelig.

Umiddelbart har Danmark gode muligheder for at rejse sig igen. Før coronakrisen var der ikke nogen ubalancer i økonomien. Økonomien var ikke overophedet, og forbrugerne levede heller ikke over evne, men genrejsningen af dansk økonomi kommer til at kræve en kickstart.

Arbejdsløsheden er blevet så høj, at forbrugerne sandsynligvis vil være tilbageholdende med at bruge penge. Derfor kan vi ikke regne med, at der uden videre kommer gang i det private forbrug, som er én af vores vigtigste vækstmotorer. Problemet vil være det samme i udlandet, og derfor kan vi heller ikke regne med vores anden vigtige vækstmotor: eksporten.

Dertil kommer, at når efterspørgslen fra både ind- og udland svigter, vil vores tredje vækstmotor, inve- steringerne, også svigte. Derfor skal økonomien have hjælp til at komme på fode igen.

Det er der heldigvis også god plads til på de offentlige budgetter. Danmark gik ind til krisen med en lav offentlig gæld, og derfor er der god plads til at iværksætte en kickstart, som kan få økonomien på rette spor igen.

Det forventede underskud på de offentlige budgetter i 2020 på 7,4 procent af BNP skyldes midlertidige forhold. Den underliggende sundhedstilstand på de offentlige finanser er fortsat rigtig god. Renset for konjunkturernes påvirkning og særlige forhold skønner Finansministeriet således, at den strukturelle saldo i 2020 bliver på -0,1 procent af BNP, og dermed er tæt på at være i balance.

Selvom den danske regering er nødt til at optage lån for at finansiere hjælpepakkerne, vurderer Finans- ministeriet også, at Danmark fortsat vil være blandt de lande med lavest gæld.

Hvis vi ikke kickstarter økonomien, er der risiko for, at krisen trækker ud, og så vil genopretningen blive langsommere, end Finansministeriet skønner.

(9)

Tabel 3. Oversigt over Finansministeriets prognose, Økonomisk Redegørelse, maj 2020

2019 2020 2021

Vækst procent

Privat forbrug 2,2 -3 3,7

Offentligt forbrug 0,2 1,8 0,1

Offentlige investeringer 4 0,5 0,9

Boliginvesteringer 8 -7,9 -0,8

Faste erhvervsinvesteringer 2,8 -12,2 -0,5

Lagerinvesteringer -0,4 -1,1 1,2

Eksport 1,6 -8,9 6,1

Import 0,1 -7,5 4,5

BNP 2,4 -5,3 4

Ændring 1.000 personer

Beskæftigelse 35 -68 20

Offentlig beskæftigelse 5 6 -1

Privat beskæftigelse 30 -74 21

Bruttoledighed -4 42 -9

Vækst procent

Huspriser 2,9 -4,2 0,5

Inflation 0,8 0,2 1,2

Procent af BNP

Offentlig saldo procent af BNP 3,7 -7,2 -1,8

Betalingsbalance 7,9 5,8 6,9

Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse, maj 2020.

Skræktal fra USA vidner om, hvor galt det kan gå

I Danmark har coronakrisen trukket tydelige spor både i forhold til lavere aktivitet og tab af arbejdsplad- ser. Det gælder også i udlandet.

Ligesom i Danmark er BNP faldet i udlandet. Det fremgår af tabel 4, som viser den kvartalsvise vækst i BNP i Tyskland, Euroområdet og i USA. Den fulde effekt af coronakrisen kan dog, som tidligere diskuteret i rapporten, ikke ses endnu, og vi må forvente endnu større fald i 2. kvartal.

Tabel 4. Væksten i udlandet

1.kvt.19 2.kvt.19 3.kvt.19 4.kvt.19 1. kvt.20

Procent

Tyskland 0,5 -0,2 0,3 -0,1 -2,2

Euro 0,5 0,1 0,3 0,1 -3,8

USA 0,8 0,5 0,5 0,5 -1,2

Danmark 0,4 0,9 0,4 0,4 -2,1

Kilde: AE på baggrund af Eurostat og OECD-stat.

(10)

De mest rystende nøgletal, vi har set under coronakrisen, er dog de amerikanske arbejdsløshedstal. På bare én måned, har amerikanerne mistet de sidste ti års jobfremgang på gulvet, og arbejdsløsheden er med raketfart skudt i vejret. Det fremgår af figur 9.

Arbejdsløsheden er fra marts til april vokset fra 4,4 procent til 14,7 procent. Det er en voldsommere stigning, end man så under finanskrisen, og der er ingen tvivl om, at USA i øjeblikket oplever den værste krise siden 30’erne.

Hvis ikke regeringen og arbejdsmarkedets parter var blevet enige om en lønkompensationsordning, havde vi herhjemme også fået en meget voldsommere stigning i arbejdsløsheden, end det har været tilfældet.

Figur 9. Arbejdsløshed, USA

Kilde: AE på baggrund af US Bureau of Labor Statistics, https://data.bls.gov/pdq/SurveyOutputServlet

Krisens dybde er enorm, og udsigterne for den internationale økonomi er dystre. I Sydeuropa (Græken- land, Spanien og Italien) forventer EU-kommissionen, at BNP vil falde med 9½ procent eller derover. Det fremgår af figur 10.

I vores vigtige samhandelslande som Tyskland, USA og Sverige forventer EU-Kommissionen, at BNP vil falde med mellem 6 procent og 6½ procent.

Nedgangen i udlandet vil ramme en lille åben økonomi som den danske hårdt. Så meget desto vigtigere er det, at politikkerne herhjemme og i udlandet holder hånden under økonomien. Hvis Danmark og EU strammer grebet om finanspolitikken for tidligt (ligesom det skete efter finanskrisen), vil krisen trække ud, og så risikerer vi at lide et permanent velstandstab.

0 2 4 6 8 10 12 14 16

48 53 58 63 68 73 78 83 88 93 98 03 08 13 18

Arbejdsløshed

(11)

Figur 10. Skøn for BNP-væksten for udvalgte lande

Kilde: AE på baggrund af Finansministeriet, Økonomisk Redegørelse, maj 2020 og EU-Kommissionen, European Economic Forecast, Spring 2020, maj 2020.

-12 -10 -8 -6 -4 -2 0

BNP-vækst

(12)

Særkapitel: Hvilken betydning har jobskift for lønnen?

Særkapitlet belyser, hvilken betydning et jobskift har for lønnen. Analysen viser, at mediangevinsten ved et jobskift var knap 4 kr. i 2017. Det er højere end under finanskrisen, hvor lønnen blev påvirket en smule negativt af et jobskift. Det fortæller, at der under højkonjunktur er bedre muligheder for at skifte job og få en lønstigning end i krisetid. Løngevinsten af at skifte job var højst for ufaglærte og LVU’ere og for lønmodtagere under 40 år.

Løneffekt af et jobskift

I dette særkapitel er det undersøgt, hvordan industriansattes løn påvirkes af at skifte job. Det er gjort ved at sammenligne lønudviklingen fra 2016 til 2018 for lønmodtagere i industrien, som skiftede job i løbet af 2017 med lønudviklingen for lønmodtagere, der blev i samme job. Resultaterne sammenlignes med et lignende forløb under finanskrisen ved at se på lønudviklingen fra 2009 til 2011. I det tilfælde ses der på personer, der hhv. ikke skiftede og skiftede job i 2010. I analysen beskrives lønudviklingen i lø- bende priser. En opgørelse i faste 2019-priser findes i bilaget.

Udgangspunktet for analysen er at undersøge lønudviklingen for personer, der frivilligt skifter job. Efter- som analysens datagrundlag bygger på Danmarks Statistiks registerdata, som indeholder administrative data, er der dog ikke oplysninger om årsagerne til et eventuelt jobskifte. For bedst muligt at frasortere lønmodtagere, der skifter ufrivilligt, f.eks. fordi de er blevet fyret og efterfølgende finder anden beskæf- tigelse, er alle personer, der har modtaget offentlig forsørgelse i året for et eventuelt jobskifte udeladt af analysen. Det er dog ikke muligt at skille fyrede personer fra, hvis de ikke ”når” at have en periode uden ledighed, men i stedet finder et job i løbet af deres opsigelsesperiode.

Metoden er detaljeret beskrevet i boks 1.

Unge og langtuddannede skifter oftere job

Afgrænsningen beskrevet ovenfor medfører, at analysens datagrundlag er en population på ca. 97.000 personer i 2017. Heraf skiftede knap 3.000 personer job i 2017.

I det følgende vises alders- og uddannelsesfordelingen af personer, der hhv. blev i samme job og skiftede job i 2017.

Af figur 11 ses det, at der er flere unge og færre over 50 år i gruppen af personer, der skifter job. Mens 38 procent af dem, der ikke skiftede job, var over 50 år, gjaldt det kun 25 procent af dem, der skiftede job. Omvendt var 25 procent af dem, der ikke skiftede job, under 40 år, mens 37 procent af dem, der skiftede job, var under 40 år.

(13)

Figur 11. Population fordelt på jobskifte og alder, 2017

Anm: Se boks 1 for metode og afgrænsning.

Kilde: AE på baggrund af DST's registre.

Også når man betragter uddannelsesfordelingen, er der forskelle mellem de to grupper. Næsten hver femte, som ikke skiftede job, var ufaglært, mens det samme gjaldt for godt hver tiende, der skiftede job.

Omvendt udgjorde LVU’ere 20 procent af gruppen, som skiftede job, og 10 procent af gruppen, som ikke skiftede job.

En af forklaringerne kan være, at der er mange jobskifte inden for medicinalindustrien, hvor der er relativt mange med en lang videregående uddannelse ansat. Det kan også hænge sammen med, at unge hyppi- gere skifter job, og unge er overrepræsenteret i LVU-gruppen.

Figur 12. Population fordelt på jobskifte og uddannelse, 2017

Anm: Se boks 1 for metode og afgrænsning.

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Bliver i samme job Skifter job

Pct.

Under 30 år 30-39 år 40-49 år Over 50 år

0 10 20 30 40 50 60 70 80 90 100

Bliver i samme job Skifter job

Pct.

Grundskole Gymnasial Faglærte KVU MVU + BA LVU

(14)

Løngevinsten ved et jobskifte er større, når der er gang i økonomien

Tabel 5a viser lønudviklingen for industribeskæftigede personer, der hhv. skiftede og ikke skiftede job i 2017.

Det fremgår, at lønnen inden et eventuelt skift var 18 kr. højere for gruppen, som skiftede job. Det kan formentlig i nogen grad forklares ved, at der var flere med en lang videregående uddannelse i denne gruppe.

Den gennemsnitlige lønudvikling var omtrent ens for de to grupper. Begge grupper havde en gennem- snitlig lønstigning på ca. 16-17 kr. fra 2016 til 2018.

Gennemsnittet dækker dog over forskelle i lønudviklingen mellem de to grupper. Der er nemlig større variation i lønudviklingen blandt de lønmodtagere, der har skiftet job. Her er der således flere lønmod- tagere, der oplever en enten meget negativ eller meget positiv lønudvikling, end blandt gruppen, der bliver i samme job. De negative lønudviklinger kan skyldes, at nogle er blevet fyret eller har skiftet job, fordi de har følt sig fyringstruede.

Det påvirker gennemsnittet, og af den grund kan det være mere retvisende at se på medianen for løn- udviklingen. Det betyder, at man undersøger for den person, der har fået en lønudvikling, svarende til, at præcis 50 procent af gruppen har fået en mindre lønudvikling, og 50 procent har fået en større lønud- vikling. Ser man på medianen, er den knap 4 kr. større for personer, der har skiftet job. I resten af analysen belyses medianen frem for gennemsnittet.

Udover at se på medianen, kan man også se på kvartilgrænserne. Den nedre kvartil angiver lønudviklin- gen for den person, hvor 25 procent har en lavere lønudvikling, mens 75 procent har en højere lønudvik- ling. Den nedre kvartilgrænse er højere for personer, der er blevet i samme job, end for personer, der har skiftet job. Faktisk er den nedre kvartilgrænse negativ for personer, der har skiftet job. Det betyder, at mere end 25 procent af de personer, der i 2018 havde et andet job i 2016, har haft en negativ (nominel) lønudvikling.

Endelig har AE undersøgt den øvre kvartilgrænse, som angiver lønudviklingen for den person, hvor 75 procent af gruppen har haft en lavere lønudvikling, og 25 procent har haft en højere. Her er niveauet ca.

15 kr. højere for personer, der har skiftet job. Det viser, at der er nogle personer, der får en væsentligt højere lønstigning i gruppen af personer, der har skiftet job, end blandt personer, der bliver i samme job.

Sammenligner man lønudviklingen for personer, der skiftede job i 2017, med personer, der ikke skiftede job, viser det sig altså, at størstedelen af de registrerede jobskifter har medført en løngevinst. Dog har omkring hvert fjerde jobskifte medført et løntab. Det sidste kan skyldes, at det ikke er muligt at skille alle ufrivillige jobskifter fra.

(15)

Tabel 5a. Lønudvikling ved eventuelt jobskifte i 2017

Løn inden eventuelt skift Lønudvikling

Gennemsnit Median Nedre kvartil Øvre kvartil

Kr. (løbende priser)

Har samme job 254,7 17,0 13,4 4,1 26,9 Har skiftet job 272,7 16,3 17,3 -5,2 41,5 Anm: Se boks 1 for metode og afgrænsning.

Kilde: AE på baggrund af DST's registre

Tabel 5b viser lønudviklingen for personer, der skiftede job i 2010 sammenlignet med personer, der be- holdt deres job. Her er tendensen lidt anderledes end for personer, der skiftede job i 2017.

Både når man ser på gennemsnittet, medianen og nedre kvartil er lønudviklingen mest positiv for personer, der blev i deres job. Den øverste kvartilgrænse er 5,6 kr. højere for gruppen, der har skiftet job. Det betyder altså, at løngevinsten ved at skifte job er væsentligt højere i højkonjunktur end i krisetid.

Tabel 5b. Lønudvikling ved eventuelt jobskifte i 2010

Løn inden eventuelt skift Lønudvikling fra 2016 til 2018

Gennemsnit Median Nedre kvartil Øvre kvartil

Kr. (løbende priser)

Har samme job 220,8 13,3 10,2 1,6 22,2

Har skiftet job 225,6 11,3 9,5 -5,7 27,8

Anm: Se boks 1 for metode og afgrænsning. Lønudviklingen er beregnet ved at trække lønnen i løbende priser fra hinanden.

Uddannelse

Figur 13 viser løngevinsten ved et jobskifte fordelt på uddannelse. Løngevinsten er beregnet ved at trække lønudviklingen for personer, der er blevet i samme job, fra lønudviklingen for personer, der har skiftet job.

Mens løngevinsten ved et jobskifte i 2010 var negativ for alle uddannelsesgrupper bortset fra personer med mellemlange videregående uddannelser eller en universitetsbachelor, var billedet et andet for personer med et jobskifte i 2017. I 2017 var medianløngevinsten nemlig positiv for alle grupper, bortset fra personer med en kort videregående uddannelse. Løngevinsten var størst for personer med en gymnasial uddannelse eller en lang videregående uddannelse. I 2017 var der stort set ingen løneffekt af at skifte job.

(16)

Figur 13. Gevinst ved jobskifte fordelt på uddannelse, median

Alder

Figur 14 viser medianløngevinsten ved at skifte job fordelt på alder. Løngevinsten ved et jobskifte er væsentligt højere for personer under 40. I 2010 var løngevinsten endda negativ for personer over 40 og kun meget lille for personer mellem 30 og 39 år.

Figur 14. Gevinst ved jobskifte fordelt på alder, median

Brancher

Figur 15 viser løngevinsten af at skifte job fordelt på industriens underbrancher. Enkelte brancher er udeladt pga. få observationer. Selvom der generelt var et løntab forbundet med at skifte job i 2017, gjaldt det ikke i alle brancher. Løntabet var størst i transportmiddelindustrien, men der var ligeledes et løntab forbundet med jobskifte i møbelindustrien, maskinindustrien, metalindustrien og føde-, drikke- og

-4 -2 0 2 4 6 8 10

Grundskole Gymnasial Faglærte KVU MVU + BA LVU I alt

Kr. (løbende priser) Kr. (løbende priser)

2010 2017

-4 -2 0 2 4 6 8 10

Under 30 år 30-39 år 40-49 år Over 50 år I alt

Kr.

2010 2017

(17)

tobaksvareindustrien. Til gengæld var der en løngevinst forbundet med et jobskifte inden for bl.a. medicinalindustrien, kemisk industri og elektronikindustrien.

I 2017 var der en løngevinst forbundet med jobskifte i alle industribrancher bortset fra træ- og papirin- dustrien (inkl. trykkerier). Løngevinsten ved et jobskifte var størst inden for føde-, drikke- og tobaksvareindustrien og fremstilling af elektronisk udstyr. Løngevinsten ved at skifte job i metalindustrien er godt 4 kr.

Figur 15. Gevinst ved jobskifte fordelt på branche, median

-15 -10 -5 0 5 10 15 20 25

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri Træ- og papirindustri, trykkerier Kemisk industri Medicinalindustri Plast-, glas- og betonindustri Metalindustri Elektronikindustri Fremst. af elektrisk udstyr Maskinindustri Transportmiddelindustri Møbel og anden industri mv.

I alt

Kr. (løbende priser)

2010 2017

(18)

Boks 1. Metode og afgrænsning

Analysen belyser lønudviklingen for lønmodtagere, der forbliver i samme job, og lønmodtagere, der skifter job. Der tages udgangspunkt i Danmarks Statistiks registerdata, hvor lønnen opgøres ud fra variablen, FORTJ_STAND, der findes i registret, LONN.

LONN indeholder oplysninger over personer, der arbejder i den offentlige sektor og i private virksomheder og organisatio- ner med en beskæftigelse svarende til mindst 10 fuldtidsansatte.

Analysen er afgrænset til virksomheder med en branchekode inden for industrien.

Der er afgrænset til lønmodtagere, som i 2016, 2017 og 2018 var ansat i en industrivirksomhed, hvorom der findes oplysninger i LONN-registret. Der er betinget på, at den seneste lønoplysning i 2016 og den tidligste lønoplysning i 2017 skal være fra samme arbejdssted. Det samme gælder for den seneste lønoplysning i 2017 og den tidligste i 2018.

Lønforskellen beregnes ved at sammenligne den seneste lønoplysning i 2016 med den tidligste lønoplysning i 2018. Dermed ser man på lønudviklingen fra 2016 til 2018 for personer, der har skiftet arbejdssted i løbet af 2017 og personer, der er blevet i samme job.

Personer, der i 2017 har modtaget overførselsindkomst, er udeladt fra analysen. Det betyder også, at der ikke indgår personer i støttet beskæftigelse.

Alle baggrundsoplysninger (køn, alder, uddannelse mv.) i opgjort i 2017. Der er desuden betinget på, at personerne ikke er i gang med en ordinær uddannelse pr. 1. oktober 2016, 2017 og 2018, og at de ultimo 2016 var mellem 25 og 59 år.

Endvidere omfatter analysen kun personer, der er ansat som enten ”Øvrige medarbejdere” eller ”Medarbejdere med sær- ligt ansvar”. Ledere, mellemledere og elever er derved udeladt. Personer, der skifter fra en medarbejderstilling til en leder- stilling, indgår dermed heller ikke i gruppen af personer, der skifter job.

(19)

Bilag 1. Lønudvikling i løbende priser (tal bag analysen)

Bilagstabel 1a. Lønudvikling ved evt. jobskifte i 2017 fordelt på uddannelse, løbende priser

Har samme job Har skiftet job Løngevinst ved skift

Median (kr. løbende priser)

Grundskole 8,3 10,1 1,8

Gymnasial 13,1 21,2 8,1

Faglærte 11,4 11,6 0,2

KVU 17,0 16,8 -0,3

MVU + BA 21,1 22,0 0,9

LVU 28,1 31,2 3,1

I alt 13,4 17,3 3,9

Bilagstabel 1b. Lønudvikling ved evt. jobskifte i 2010 fordelt på uddannelse, løbende priser

Grundskole 7,0 6,0 - 1,0

Gymnasial 10,6 9,5 -1,1

Faglærte 8,8 6,0 -2,9

KVU 13,5 11,5 -2,0

MVU + BA 18,6 22,3 3,8

LVU 24,4 23,1 -1,3

I alt 10,2 9,5 -0,7

Bilagstabel 1c. Lønudvikling ved eventuelt jobskifte i 2017 fordelt på alder, løbende priser

Under 30 år 20,9 29,4 8,5

30-39 år 16,9 25,7 8,8

40-49 år 13,8 16,1 2,3

Over 50 år 11,2 11,0 -0,3

I alt 13,4 17,3 3,9

(20)

Bilagstabel 1d. Lønudvikling ved eventuelt jobskifte i 2010 fordelt på alder, løbende priser

Under 30 13,0 16,9 3,9

30-40 år 12,5 13,0 0,5

40-50 år 10,3 9,6 -0,8

Over 50 8,1 5,7 -2,3

All 10,2 9,5 -0,7

Bilagstabel 1e. Lønudvikling ved eventuelt jobskifte i 2017 fordelt på branche, løbende priser

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 9,0 15,7 6,7

Træ- og papirindustri, trykkerier 8,7 -0,3 -9,0

Kemisk industri 21,3 21,0 -0,3

Medicinalindustri 21,1 23,9 2,8

Plast-, glas- og betonindustri 12,4 12,9 0,5

Metalindustri 11,0 15,1 4,1

Elektronikindustri 15,8 19,3 3,5

Fremst. af elektrisk udstyr 15,3 21,8 6,5

Maskinindustri 14,9 15,5 0,6

Transportmiddelindustri 10,7 11,3 0,5

Møbel og anden industri mv. 9,8 9,8 -0,0

I alt 13,4 17,3 3,9

(21)

Bilagstabel 1f. Lønudvikling ved eventuelt jobskifte i 2017 fordelt på branche, løbende priser

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 8,1 5,2 -2,9

Træ- og papirindustri, trykkerier 5,0 12,9 8,0

Kemisk industri 12,0 22,0 10,0

Metalindustri 6,9 6,3 -0,6

Maskinindustri 11,6 8,9 -2,7

Transportmiddelindustri 9,4 -0,9 -10,3

Møbel og anden industri mv. 11,9 8,6 -3,4

I alt 10,2 9,5 -0,7

Bilag 2. Lønudvikling i faste 2019-priser

Bilagstabel 2a. Lønudvikling ved eventuelt jobskifte i 2017, 2019-priser

Løn inden eventuelt jobskifte Lønudvikling 2016-2018

Gennemsnit Gennemsnit Median Nedre kvartil Øvre kvartil

Har samme job 261,6 12,2 8,9 -0,1 22,1

Har skiftet job 280,1 11,2 12,4 -10,2 37,0

Anm: Se boks 1 for metode og afgrænsning. Lønudviklingen er beregnet ved at trække lønnen i 2019-priser fra hinanden.

Bilagstabel 2b. Lønudvikling ved eventuelt jobskifte i 2010, faste 2019-priser

Løn inden eventuelt jobskifte Lønudvikling 2009-2011

Gennemsnit Gennemsnit Median Nedre kvartil Øvre kvartil

Har samme job 249,4 2,0 -0,3 -9,6 11,8

Har skiftet job 254,8 -0,4 -1,5 -19,0 18,7

(22)

Bilagstabel 2c. Lønudvikling ved eventuelt jobskifte i 2017 fordelt på uddannelse, 2019-priser

Median (kr. 2019-priser)

Grundskole 4,5 6,4 1,9

Gymnasial 8,5 16,3 7,8

Faglærte 7,2 7,4 0,2

KVU 12,1 11,9 -0,3

MVU + BA 15,3 15,9 0,6

LVU 21,8 25,3 3,4

I alt 8,9 12,4 3,5

Bilagstabel 2d. Lønudvikling ved eventuelt jobskifte i 2010 fordelt på uddannelse, 2019-priser

Grundskole -2,2 -3,7 -1,5

Gymnasial -0,1 0,8 0,9

Faglærte -1,4 -4,6 -3,3

KVU 2,1 -0,1 -2,2

MVU + BA 5,0 8,5 3,5

LVU 9,9 8,4 -1,5

I alt -0,3 -1,5 -1,1

Bilagstabel 2e. Lønudvikling ved eventuelt jobskifte i 2017 fordelt på alder, 2019-priser

Under 30 16,9 25,2 8,3

30-40 år 12,4 20,7 8,3

40-50 år 9,2 11,1 1,9

Over 50 6,8 5,8 -1,0

All 8,9 12,4 3,5

(23)

Bilagstabel 2f. Lønudvikling ved eventuelt jobskifte i 2010 fordelt på alder, 2019-priser

Under 30 3,6 6,6 3,0

30-40 år 2,0 2,4 0,5

40-50 år -0,4 -2,7 -2,3

Over 50 -2,2 -5,7 -3,4

I alt -0,3 -1,5 -1,1

Bilagstabel 2g. Lønudvikling ved eventuelt jobskifte i 2017 fordelt på branche, 2019-priser

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri 5,0 11,3 6,4

Træ- og papirindustri, trykkerier 4,8 -4,8 -9,6

Kemisk industri 16,5 15,6 -0,9

Metalindustri 7,0 11,4 4,4

Maskinindustri 10,2 10,8 0,6

Transportmiddelindustri 6,9 7,4 0,5

Møbel og anden industri mv. 5,6 6,2 0,5

I alt 8,9 12,4 3,5

(24)

Bilagstabel 2h. Lønudvikling ved eventuelt jobskifte i 2010 fordelt på branche, 2019-priser

Føde-, drikke- og tobaksvareindustri -2,0 -4,8 -2,8

Træ- og papirindustri, trykkerier -5,4 3,1 8,5

Kemisk industri 0,3 7,0 6,7

Plast-, glas- og betonindustri -1,2 1,8 2,9

Metalindustri -3,3 -5,0 -1,7

Maskinindustri 0,9 -3,9 -4,8

Transportmiddelindustri -0,6 -13,6 -13,0

Møbel og anden industri mv. 1,7 -0,9 -2,7

I alt -0,3 -1,5 -1,1