Årsrapport 2019

(1)

Årsrapport 2019

(2)

Indholdsfortegnelse

1. Påtegning af det samlede regnskab ... 4

2. Beretning ... 5

2.1 Præsentation af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ... 5

2.2 Ledelsesberetning ... 6

2.2.1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering – økonomiske resultater ... 7

2.2.2 Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen – økonomiske resultater ... 9

2.2.3 Virksomhedens omfang ... 11

2.3 Kerneopgaver og ressourcer ... 12

2.4 Målrapportering ... 13

2.4.1. Oversigt over årets målopfyldelse ... 13

2.4.2. Uddybende analyser og vurdering ... 15

2.5 Forventninger til det kommende år ... 22

3. Regnskab for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering samt Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen ... 24

3.1 Anvendt regnskabspraksis ... 24

3.2 (a) Resultatopgørelse mv. for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ... 24

3.2.1 (a) Resultatopgørelse for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ... 24

3.2.2 (a) Resultatdisponering for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ... 26

3.2.3 (a) Tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter ... 26

3.3 (a) Balance for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ... 27

3.4 (a) Egenkapitalforklaring for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ... 28

3.5 (a) Likviditet og låneramme for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ... 28

3.6 (a) Opfølgning på lønsumsloft for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ... 29

3.7 (a) Bevillingsregnskabet for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ... 30

3.2 (b) Resultatopgørelse mv. for Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen ... 38

3.2.1. (b) Resultatopgørelse for Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen ... 38

3.2.2. (b) Resultatdisponering for Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen... 39

3.3 (b) Balance for Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen ... 41

3.4 (b) Egenkapitalforklaring ... 42

3.6 (b) Opfølgning på lønsumsloft for Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen ... 43

3.7 (b) Bevillingsregnskab for Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen ... 43

4. Bilag ... 44

4.1 Specifikation af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings driftsbevillinger ... 44

(3)

4.1 (a) Noter til balancen for virksomheden Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ... 44

4.1 (b) Specifikation og noter til balancen - § 17.46.73. Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen ... 46

4.1.1 (b) Noter til balancen - § 17.46.73. Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen ... 46

4.2 Indtægtsdækket virksomhed ... 47

4.3 Gebyrfinansieret virksomhed ... 47

4.4 Tilskudsfinansierede aktiviteter ... 48

4.5 Forelagte investeringer ... 48

4.6 It-omkostninger i Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering ... 49

4.7 Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings egen økonomi ... 50

4.8 Regnskabsmæssige forklaringer vedr. lovbundne ordninger, tilskudsordninger mv. ... 52

4.8.1. Tilskudsordninger ... 54

4.8.2. Lovbundne ordninger ... 76

4.9 Specifikation af korrektioner mellem kalenderåret og regnskabsåret ... 145

5.0 Specifikation af balancen for regnskabsåret ... 147

5.1 Specifikation af regnskabsmæssige påvirkninger som følge af ændret periodiseringspraksis ved årsskifte ... 150

(4)

(5)

5

2. Beretning

2.1 Præsentation af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Styrelsens officielle navn er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Styrelsen er en del af Beskæfti- gelsesministeriet.

Virksomheden består af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, herunder en række decentrale enhe- der, der omfatter tre Workindenmark-centre samt Specialfunktionen Job & Handicap.

Styrelsens beliggenhed er:

Njalsgade 72a 2300 København S

Yderligere oplysninger om styrelsen kan findes på www.star.dk.

Mission

Styrelsen har samme mission som Beskæftigelsesministeriet. Denne er:

Flest muligt i arbejde på et sundt, sikkert og dynamisk arbejdsmarked.

STARs vision er:

• STAR skaber kvalificeret grundlag for at træffe arbejdsmarkedspolitiske beslutninger på et kvalificeret grundlag.

• STAR omsætter arbejdsmarkedspolitik til effektiv praksis til gavn for borgere og virksomheder.

• STAR skaber grundlag for det gode match mellem borgere og virksomheder.

Kerneopgaver

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ansvaret for at implementere og følge op på beskæftigelses- politikken i Danmark. Styrelsen understøtter derudover beskæftigelsesministerens arbejde i forbindelse med politikformulering, lovarbejde og i forhold til Folketinget.

Styrelsen forbereder og implementerer politiske initiativer og reformer og understøtter gennem effektiv styring, at reformernes mål bliver nået. Herudover udvikler og formidler styrelsen viden, som understøtter betje- ningen af ministeren og en effektiv beskæftigelsesindsats.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings kerneopgaver er sammenfattet i følgende hovedformål på FL19:

0. Generelle fællesomkostninger til ledelse og administration samt hjælpefunktioner.

1. Borger- og virksomhedsservice gennem vejledning samt afgørelser og klagesagsbehandling.

2. Implementering og tilsyn af beskæftigelsesindsatsen gennem økonomisk styring, styring gennem love og regler, styring gennem nationale digitale værktøjer og dialogorienteret styring.

3. Politikforberedende arbejde med fokus på oplæg og forslag til reformudspil og aftaler, proaktive forslag til justeringer og betjening af minister og folketing.

4. Viden og formidling ved at strukturere eksisterende viden om beskæftigelsesindsatsen, opbygning af ny viden samt formidling af viden på hjemmeside, vidensbank og i nyhedsbreve.

Kerneopgaverne er uddybet i afsnit 2.3 Kerneopgaver og ressourcer.

(6)

6 Hovedkonti

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering er en styrelse under Beskæftigelsesministeriet.

Styrelsen administrerer i finanslovs- og regnskabssammenhæng to virksomheder:

Virksomheden Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (CVR nr. 55568510) omfatter driftsbevillinger på følgende hovedkonti:

§ 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

§ 17.41.31. Validering af atypisk sygefravær

Virksomheden ”Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen” (CVR nr. 29626146) omfatter driftsbevillingen på hovedkontoen:

§ 17.46.73. Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen

Afrapporteringen for virksomheden ”Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen” er omfattet af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings årsrapport.

Årsrapporten omfatter aktiviteterne i ovennævnte virksomheder. Foruden driftsbevillingerne varetager Sty- relsen for Arbejdsmarked og Rekruttering forvaltningen af en række tilskudsordninger og lovbundne ordninger, jf. tabel 12.2a.

2.2 Ledelsesberetning

Et hovedfokus for styrelsen i 2019 har været at udmønte den store politiske aftale om forenkling af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Styrelsen har i 2019 udstedt en lang række bekendtgørelser og vejledninger forud for lovens ikrafttræden og har også forberedt det skærpede tilsyn, som er en del af aftalen. Aftalen in- debærer også, at styrelsen justerer implementeringsindsatsen, således at implementering, opfølgning og tilsyn i højere grad tænkes sammen.

Efter den nye regerings tiltræden har styrelsen udarbejdet lovforslag om et midlertidigt børnetilskud og lovforslag om at afskaffe opholdskravet på dagpenge.

I 2019 har styrelsen også udarbejdet en foranalyse med forslag til at gennemskrive og forenkle dagpengelovgivningen samt en analyse på ungeområdet, der skal bidrage til en eventuel videre politisk behandling af om- rådet i forlængelse af forenkling af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

I forhold til det politikforberedende arbejde har fokus været på at yde faglige bidrag og bistand efter behov i forhandlingerne om bl.a. en politisk aftale om ny seniorpension. Styrelsen har i 2019 opbygget viden om se- niorområdet og tilbagetrækning fra arbejdsmarkedet ved løbende at understøtte Seniortænketanken.

På tilsynsområdet har styrelsen i 2019 opprioriteret sin indsats. Styrelsen har udviklet en udvidet og systematisk tilgang til at udvælge områder for fokusrevisioner i kommunerne, gennemført en analyse af ordningen med personlig assistance, samt haft fokus på at udvikle og modernisere tilsynet over for a-kasser og kommuner. Styrelsen har i 2019 også udvidet lufthavnstilsynet, antallet af kontroller er øget, og der er ligeledes sik- ret en geografisk spredning i kontrollerne. I 2019 har styrelsen også oprettet en hotline, der kan rådgive og vejlede kommuner og a-kasser vedrørende sager om fremmedkrigere.

(7)

7 Styrelsen har fortsat arbejdet med at udbrede job-first-metoden, som danner grundlag for Flere skal med I og II, og som retter sig mod udsatte ledige på tværs af reformer og ydelsesgrupper. Styrelsen har desuden fast- holdt sit fokus på at øge den virksomhedsrettede indsats for udsatte ledige, herunder i form af lønnede timer, og de tidlige samtaler for borgere på dagpenge, sygedagpenge og jobparate kontanthjælpsmodtagere gennem tæt kontakt og sparring med kommuner, som vurderes i risiko for skærpet tilsyn.

Styrelsen implementerer fortsat trepartsaftalen om Voksen- og Efteruddannelse, hvor et højt ensartet serviceniveau på tværs af landet, med bl.a. høj overholdelse af svartider til meldesystemet, er nået. Gennem meldesystemet kan jobcentre, arbejdsgivere, a-kasser m.fl. gøre opmærksom på udækkede kompetencebehov og behov for at koordinere kursusindkøb. Derudover har styrelsen i 2019 gennemført en pilotmåling af virksomhedernes tilfredshed med jobcentrenes virksomhedsservice på de digitale platforme VITAS og JobAG og opdateret metodehåndbogen i god virksomhedsservice, som tager afsæt i best practice i forhold til kommunernes virksomhedsservice og det gode match.

I 2019 har styrelsen etableret systemunderstøttelse for opfølgning på kommunernes indsats og resultater, der dels giver kommunerne et indblik i de generelle målinger, der er sigende for kommunernes performance, og dels de særlige målinger, som anvendes eksplicit til at udvælge kommuner til skærpet tilsyn. Styrelsen har i 2019 lanceret en ny softwaregrænseflade (API’en) til jobindsats.dk, der gør det muligt at integrere data fra jobindsats.dk i beskæftigelsesaktørernes egne systemer, og kan fx bruges til at svare på spørgsmål vedrø- rende beskæftigelsesindsatsen i en specifik kommune eller a-kasse, og gør det samtidigt lettere at lave analyser med aktuelle data.

Internt har styrelsen haft fokus på datasikkerhed, og har sammen med Kammeradvokaten gennemført en større GDPR-kortlægning, som blandt andet har højnet kompetenceniveauet og den generelle opmærksom- hed blandt styrelsens medarbejdere. Styrelsen fortsætter med at implementere anbefalingerne i 2020.

2.2.1. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering – økonomiske resultater

Tabel 1a: Økonomiske hoved- og nøgletal for virksomheden Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Hovedtal

(mio.kr.) 2018 2019 2020

Resultatopgørelse

Ordinære driftsindtægter -367,3 -370,1 -359,1

Ordinære driftsomkostninger 369,8 377,4 372,9

Resultat af ordinære drift 2,5 7,4 13,8

Resultat før finansielle poster -0,8 4,2 13,8

Årets resultat 1,1 5,6 13,8

Balance

Anlægsaktiver i alt (materielle og im-

materielle) 27,6 20,4

Omsætningsaktiver (excl. likvider) 39,4 36,8

Egenkapital -67,6 -61,9

Langfristet gæld -28,8 -25,9

Kortfristet gæld -70,6 -66,4

Finansielle nøgletal

Udnyttelsesgrad af lånerammen, pct. 71 52 66

Bevillingsandel, pct. 98,6 98,2

Personaleoplysninger

(8)

8

Antal årsværk 428,5 432,0 428

Årsværkspris i kr. 566.913 580.211

Lønomkostningsandel, pct. 66 69

Lønsumsloft (excl. lønsumsopsp. Og

IDV) 251,3 248,0 239,5

Lønforbrug under lønsumsloft 242,9 250,6 237,1

Kilde: Finansielt regnskab, jf. SKS, FL20 samt beregninger af nøgletal på baggrund heraf.

Budgettal 2020 svarer til styrelsens grundbudget for 2020.

Anm.:

- Saldi på balancen er angivet som i tabel 8a, dvs. incl. manuel korrektion vedr. forudbetalt løn mv.

- Et negativt fortegn angiver et overskud, positivt fortegn angiver et underskud for finansåret.

- Afvigelser i sammentællinger skyldes afrunding.

Bemærkninger til resultatopgørelsen

Årets resultat for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering under ét udviser et underskud på 5,6 mio. kr.

Underskuddet skal ses i sammenhæng med, at styrelsen efter aftale med departementet har fået tildelt råde- rum til finansiering af en række aktiviteter via opsparing fra tidligere år. Årets resultat svarer til en afvigelse på 1,5 pct. i forhold til styrelsens nettoudgiftsbevilling for 2019.

Virksomhedens samlede resultat for 2019 er sammensat af et planlagt underskud på 6,2 mio. kr. vedrørende

§ 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og et overskud på 0,6 mio. kr. vedrørende § 17.41.31. Validering af atypisk sygefravær (VAS).

Årets resultat fordeler sig således på hovedkonto § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering:

Regnskabet for § 17.41.01.10. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering udviser et merforbrug på 8,5 mio. kr. Årets resultat er, som det fremgår ovenfor, påvirket af, at styrelsen allerede i forbindelse med grund- budgetprocessen fik godkendt et forbrug af opsparet bevilling fra tidligere år.

For § 17.41.01.30. Workindenmark-centre udviser regnskabet for 2019 et samlet mindreforbrug på 0,6 mio.

kr. for de tre centre. Mindreforbruget på underkontoen skyldes primært lavere aktivitetsniveau end oprindeligt forudsat.

For § 17.41.01.40. Specialfunktionen for Job og Handicap viser regnskabet et mindreforbrug på 0,3 mio. kr.

Mindreforbruget skyldes primært et lavere aktivitetsniveau på øvrig drift end oprindeligt forudsat.

For § 17.41.01.60. Koordination og aktørsamarbejde udviser regnskabet et samlet mindreforbrug på 1,3 mio.

kr. i forhold til finanslovsbevillingen. Mindreforbruget skyldes et lavere aktivitetsniveau end oprindeligt forudsat. Derudover er der et planlagt mindreforbrug i forhold til udvikling af det metodiske værktøj.

§ 17.41.31. Validering af atypisk sygefravær (VAS) udviser et mindreforbrug på 0,6 mio. kr., hvilket skyldes, at udgifterne til drift og vedligeholdelse er reduceret til et minimumsniveau frem mod systemets forventede udfasning, idet relevante dele af VAS indarbejdes i et nyt ydelsessystem på sygedagpengeområdet.

Der henvises i øvrigt til de regnskabsmæssige forklaringer i kapitel 3.

Bemærkninger til nøgletallene:

Udnyttelsesgrad af låneramme: Udnyttelsesgraden af lånerammen er et udtryk for, om styrelsen har holdt sig inden for rammerne af likviditetsordningen. Udnyttelsen af lånerammen er opgjort som summen af immaterielle og materielle anlægsaktiver i pct. af virksomhedens låneramme og opgøres under ét for de to hovedkonti, der indgår i virksomhedens balance: § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og §

(9)

9 17.41.31. Validering af atypisk sygefravær. Ultimo 2019 udgør udnyttelsesgraden 52 pct. ud af lånerammen på 38,9 mio. kr. for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings virksomhed.

Udnyttelsesgraden i 2019 er faldet i forhold til 2018, hvor den var 71 pct. Faldet skyldes at Styrelsen for Ar- bejdsmarked og Rekruttering har haft færre udviklingsudgifter i 2019 og har straksafskrevet enkelte anlæg, herunder projektet jobinvestering.dk.

Bevillingsandel: Nøgletallet belyser den indtægtsførte bevillings andel af de samlede ordinære driftsindtæg- ter. Bevillingsandel for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings virksomhed udgør 98,2 pct.

Årsværkspris: Nøgletallet viser de gennemsnitlige personaleomkostning pr. årsværk, der i 2019 udgør 580.211 kr. Nøgletallet illustrerer virksomhedens gennemsnitlige lønniveau, der bl.a. afhænger af sammen- sætningen af personalet. Stigningen i årsværksprisen i forhold til 2018 skyldes primært PL-regulering i 2019.

Lønomkostningsandel: Nøgletallet illustrerer, hvor stor en del lønomkostningerne udgør af driftsindtægterne i styrelsens virksomhed. Lønomkostningsandelen udgør 69 pct. i 2019.

Vurdering af årets resultat

Det er Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings vurdering, at det samlede regnskabsresultat for styrelsens driftsbevillinger under ét er tilfredsstillende.

2.2.2 Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen – økonomiske resultater Tabel 1b: Økonomiske hoved- og nøgletal for virksomheden Tværgående

it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen Hovedtal

(mio.kr.) 2018

Regn- skab

2019 Regn- skab

2020 Bud-get

Resultatopgørelse

Ordinære driftsindtægter -188,3 -171,5 -157,0

Ordinære driftsomkostninger 161,5 160,3 159,2

Resultat af ordinære drift -26,8 -11,2 2,2

Resultat før finansielle poster -26,8 -11,2 2,2

Årets resultat -16,1 -1,7 12,9

Balance

Anlægsaktiver i alt (immaterielle anlægsaktiver) 193,8 168,2

Omsætningsaktiver (excl. likvider) 0,8 8,5

Egenkapital -27,4 -29,1

Langfristet gæld -201,5 -183,8

Kortfristet gæld -19,2 -23,2

Finansielle nøgletal

Udnyttelsesgrad af lånerammen, pct. ¹⁾ 74,7 64,9 55,8

Bevillingsandel, pct. 96,0 100,0 100,0

Kilde: Finansielt regnskab, jf. SKS, FL20 samt beregninger af nøgletal på baggrund heraf.

Budget for 2020 svarer til styrelsens grundbudget for 2020.

Anm.:

- Saldi på balancen er angivet som i tabel 8b, dvs. incl. manuel korrektion vedr. kortfristet gæld.

(10)

10 - Et negativt fortegn angiver et overskud, positivt tegn angiver et underskud for finansåret.

- Afvigelser i sammentællinger skyldes afrunding.

Noter:

1) Det budgetterede træk på lånerammen i 2020 er beregnet med udgangspunkt i et udviklingsbudget på 30,9 mio. kr. i 2020.

Bemærkninger til resultatopgørelsen

Virksomheden omfatter dels bevilling til it-understøtning af beskæftigelsesindsatsen på landsplan og derudover bevilling til varetagelse af det nationale systemejerskab for Electronic Exchange of Social Security In- formation (EESSI) i Danmark.

Et hovedfokus i 2019 har været den digitale implementering af den politiske aftale om forenkling af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

De ordinære driftsomkostninger er på niveau med 2018. Driftsomkostningerne omfatter drift, vedligeholdelse og udvikling af de statslige systemer på beskæftigelsesområdet, som kommuner, jobcentre og a-kasser anvender i deres administration af beskæftigelsesindsatsen, jf. lov nr. 1482 af 23. december 2014 om organi- sering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Systemerne omfatter bl.a. Jobnet, Det fælles datagrund- lag, Min Plan, VITAS mv. I driftsomkostningerne indgår også af- og nedskrivninger på systemerne på i alt 51,3 mio. kr.

Bevillingen til EESSI er anvendt til implementering og drift af et nationalt knudepunkt og et sagsbehand- lingssystem, der gør det muligt at afsende og modtage data mellem EU/EØS-lande. De første institutioner blev tilkoblet EESSI i oktober 2019 med udvalgte arbejdsprocesser.

Årets resultat for 2019 viser et overskud på 1,7 mio. kr., der er sammensat af et overskud på 2,2 mio. kr. ved- rørende underkonto 17.46.73.10. IT-understøtning og et underskud på 0,5 mio. kr. vedrørende underkonto 20. Electronic Exchange of Social Security Information (EESSI).

Bevillingen er på TB19 reduceret med i alt 2,4 mio. kr. som følge af, at ikrafttrædelsesdatoen for den politiske aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats og aftalen om enklere og skærpede sanktioner mv. blev æn- dret fra 1. juli 2019 til 1. januar 2020.

Der henvises i øvrigt til de regnskabsmæssige forklaringer i kapitel 3.

Bemærkninger til nøgletallene:

Udnyttelsesgrad af låneramme: Udnyttelsesgraden af lånerammen er et udtryk for, om styrelsen har holdt sig inden for rammerne af likviditetsordningen. Udnyttelsesgraden er opgjort som summen af immaterielle an- lægsaktiver i pct. af virksomhedens låneramme. Ultimo 2019 udgør udnyttelsesgraden 64,9 pct. af den samlede låneramme på 259,3 mio. kr. Udnyttelsesgraden er faldet siden 2017 som resultat af et højt afskrivnings- niveau, der som planlagt har været højere end udviklingsniveauet.

Bevillingsandel: Nøgletallet belyser den indtægtsførte bevillingsandel af de samlede ordinære driftsindtæg- ter. Bevillingsandel udgør 100,0 pct. i 2019.

Vurdering af årets resultat

Det er styrelsens vurdering, at årets resultat for virksomheden ’Tværgående IT-understøtning i beskæftigel- sesindsatsen’ er tilfredsstillende.

(11)

11 2.2.3 Virksomhedens omfang

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering har ansvaret for alle bevillinger under finanslovens 17.3. Ar- bejdsmarkedsrelateret forsørgelse, 17.4. Arbejdsmarkedsservice, 17.5. Fastholdelse og 17.6. Sociale pensio- ner, Boligstøtte og Børnetilskud mv.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings samlede driftsbevillinger udgjorde i 2019 en samlet udgiftsbevilling på i alt 542,7 mio. kr. og en samlet indtægtsbevilling på 7,7 mio. kr. Tilskudsordningerne og de lovbundne ordninger, der forvaltes af styrelsen, udgjorde en samlet udgiftsbevilling på 241,7 mia. kr. og en samlet indtægtsbevilling på 44,5 mia. kr. i 2019.

Tabel 2: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings samlede aktivitet (mio. kr.)

Bevilling

Regnskab

Overført overskud ultimo

FL TB Finansårets

bevilling i alt

I alt Udgifter 240.058,5 2.161,2 242.219,7 240.140,8 1.380,4 Indtægter -42.546,5 -1.978,8 -44.525,3 -45.638,2

Drift Udgifter 531,6 11,1 542,7 548,7 83,2

Indtægter -7,7 0,0 -7,7 -9,8

Administrerende ord-

ninger Udgifter 239.526,9 2.150,1 241.677,0 239.592,1 1.297,2

Indtægter -42.538,8 -1.978,8 -44.517,6 -45.628,4 Kilde: SKS

Styrelsens driftsbevillinger omfatter nedenstående hovedkonti på finansloven:

Tabel 2.1: Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings driftsbevillinger (mio. kr.)

Bevilling

Regnskab Overført overskud ultimo

FL TB Finansårets

bevilling i alt

I alt Udgifter 531,6 11,1 542,7 548,7 83,2

Indtægter -7,7 0,0 -7,7 -9,8

17.41.01. Udgifter 352,8 13,5 366,3 374,6 44,9

Indtægter -7,7 0,0 -7,7 -9,8

17.41.31. Udgifter 4,9 0,0 4,9 4,3 11,0

Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0

17.46.73. Udgifter 173,9 -2,4 171,5 169,8 27,4

Indtægter 0,0 0,0 0,0 0,0

Kilde: SKS

Bevillings- og regnskabstal for lovbundne ordninger og tilskudsordninger er sammenfattet i tabel 12.2.a i afsnit 3.7 (a).

(12)

12

2.3 Kerneopgaver og ressourcer

Tabel 3a: Opgaver og ressourcer for § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og § 17.41.31. Va- lidering af atypisk sygefravær

Opgave (Beløb i mio. kr.) Indtægtsført

bevilling¹ Øvrige indtæg-

ter² Omkostninger³ Andel af årets overskud

0. Generelle fællesomkostninger 52,3 0,0 63,9 -11,6

1. Borger- og virksomhedsservice 68,7 4,1 57,0 15,7

2. Implementering og tilsyn 159,1 5,6 193,4 -28,7

3. Politikforberedende arbejde 32,7 20,1 12,6

4. Viden og formidling 45,7 0,2 40,1 5,9

5. Systemmæssig understøtning til validering af atypisk syge-

fravær 4,9 4,3 0,6

I alt 363,5 9,8 378,9 -5,6

Kilde: Regnskabstal fra SKS, LDV samt registreringer i styrelsens tidsregistreringssystem, mTIME.

Note:

1) Indtægtsført bevilling er opgjort som årets bevilling inkl. TB. Den indtægtsførte bevilling er fordelt i henhold til forde- lingsnøglen i tabel 6 på finansloven for 2019.

2) Øvrige indtægter omfatter de regnskabsførte bruttoindtægter for § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

3) Omkostninger omfatter de regnskabsførte bruttoudgifter for § 17.41.01. Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering og 17.41.31. Validering af atypisk sygefravær.

4) Tabel 3a har ikke i tidligere år inkluderet § 17.41.31. Validering af Atypisk Sygefravær. Opgørelsen er derfor ikke direkte sammenlignelig med tidligere årsrapporter.

Tabel 3b: Opgaver og ressourcer for § 17.46.73. Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen Opgave (Beløb i mio. kr.) Indtægtsført

bevilling¹ Øvrige indtæg-

ter Omkostninger Andel af årets overskud 1. It-understøtning og applikations-

vedligehold 171,5 - 169,8 1,7

I alt 171,5 - 169,8 1,7

Kilde: Regnskabstal fra SKS og LDV.

Note:

1) Indtægtsført bevilling er opgjort som årets bevilling inkl. TB.

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings overordnede kerneopgaver er borger- og virksomhedsservice, implementering og tilsyn, politikforberedende arbejde samt viden og -formidling, jf. finansloven for 2019.

Styrelsen arbejder igennem de regionale arbejdsmarkedskontorer med at understøtte en sammenhængende virksomhedsindsats, og bistår virksomheder med international rekruttering via Workindenmark. Derudover administrerer styrelsen ferieloven og reglerne vedr. EØS-arbejdsløshedsforsikring og afgør konkrete sager i tilknytning til begge områder. Styrelsen behandler desuden klager over arbejdsløshedskassernes afgørelser, og har dermed kontakt til borgere og virksomheder. Styrelsens mål er at sikre en rettidig og korrekt sagsbe- handling i overensstemmelse med gældende regler og politiske aftaler.

Styrelsens samlede udgifter til borger- og virksomhedsservice udgør 57,0 mio. kr. i 2019, jf. tabel 3a.

Styrelsen har anvendt 193,4 mio. kr. til styrelsens implementering og tilsynsopgaver i forhold til beskæftigel- sespolitikken på landsplan, hvilket er 28,7 mio. kr. mere end budgetteret for 2019.

Styrelsen understøtter implementering af beskæftigelsespolitikken og den sociale sikringspolitik, og sikrer at bevillingerne hertil forvaltes korrekt. Opgaverne omfatter desuden tilsyn med beskæftigelsesindsatsen i

(13)

13 blandt andet kommuner og a-kasser og den overordnede styring af beskæftigelsesindsatsen med love og regler, økonomiske incitamenter og digitalisering, der understøtter implementeringen af reformer på beskæfti- gelsesområdet mv. Afvigelsen på 28,7 mio. kr. ift. det budgetterede omkostningsniveau skyldes primært, at der i 2019 har været stort fokus på implementering af den politiske aftale om forenkling af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.

Styrelsen har anvendt 20,1 mio. kr. til opgaver i forbindelse med politikforberedende arbejde. Styrelsen un- derstøtter politikudviklingen og forberedelsen af politiske udspil, aftaler og reformer på beskæftigelsesområ- det og det sociale sikringsområde i form af hhv. ministerbetjening, lov- og regelarbejde samt konsekvensbe- regninger og analyser i tilknytning til arbejdet.

Der er desuden anvendt 40,1 mio. kr. på styrelsens opgaver vedrørende viden og formidling, herunder udarbejdelse og vedligeholdelse af statistik om arbejdsmarkedet og udvikling af ny viden om beskæftigelsesind- satsen baseret på evidens. Målet er at sikre viden om, hvad der virker med henblik på at styrke ministerens og Folketingets beslutningsgrundlag, samt at understøtte at aftaler, reformer m.m. får de tilsigtede effekter.

Derudover er omkostningerne under bevillingen til validering af atypisk sygefravær er opgjort til 4,3 mio. kr.

for 2019.

Endeligt er der anvendt 63,9 mio. kr. under styrelsens virksomhed til opgaver vedrørende generel ledelse, administration og hjælpefunktioner. Foruden generel ledelse og administration omfatter disse opgaver blandt andet kommunikationsopgaver samt sekretariatsarbejde, puljeadministration og budget- og regnskabsforvalt- ning for styrelsens samlede bevillinger på finansloven.

For virksomheden Tværgående it-understøtning i beskæftigelsesindsatsen er ressourceforbruget opgjort til 169,8 mio. kr., jf. tabel 3b. Ressourcerne er anvendt til drift, vedligeholdelse og udvikling af digitale løsnin- ger og forretningssystemer, der understøtter beskæftigelsesindsatsen på landsplan.

2.4 Målrapportering

I 2019 var fastsat 10 mål for Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Målene vægter mellem 5 og 15 pct.

Den samlede målopfyldelse er på 81 pct. Det er styrelsens vurdering, at det samlede resultat for 2019 er tilfredsstillende i lyset af de ambitiøse målsætninger, der er sat for 2019, herunder gennemskrivning af LAB.

Resultatkrav og målopfyldelse fremgår af tabel 4.

2.4.1. Oversigt over årets målopfyldelse Tabel 4: Årets resultatopfyldelse

Mål og vægtning Resultatkrav Resultat Målopfyldel-

sesgrad 1. Sagsbehand-

lingstider Vægt; 10 pct.

Målet er at opfylde de nær- mere fastsatte mål om sagsbehandlingstid og henvendelser.

Der er opsat otte delmål:

• Ferielovens område

• EØS-driftssager

Målet er delvist opfyldt.

Seks ud af otte delmål blev opfyldt.

For de to delmål om klagesager, som ikke er opfyldt, gælder, at

75 pct.

(14)

14

sesgrad

• Arbejdsløshedsforsikrin- gens område (CKA)

• Landsupporten

den gennemsnitlige sagsbehandlingstid skal være på 6 uger. På det ene område (EØS-sager) ender årsstatus på 7,1 uger og på det andet område (CKA-sager) ender årsstatus på 8,8 uger.

2. Styrket virksomhedsservice i jobcentrene.

Vægt; 5 pct.

Der er opstillet to delmål;

• Pilotmåling af tilfredshed, virksomhedsservice på STARs digitale platforme VITAS og JobAG

• Opdatering af metode- håndbogen i god virksomhedsservice.

Målet er opfyldt. 100 pct.

3. Virksomhedsret- tet indsats, ordi- nære timer og uddannelse for mål- grupper langt fra arbejdsmarkedet.

Vægt; 15 pct.

Målet er at 40 pct. af målgrup- pen i de 15 bedste jobcentre har virksomhedsrettet indsats, ordinære timer eller ordinær uddannelse i løbet af det seneste kvartal.

4. Tidlige samtaler for borgere tæt på arbejdsmarkedet.

Vægt; 15 pct.

Målet er at 90 pct. af alle borgere med mellem 3 og 6 må- neders anciennitet på dagpenge, sygedagpenge og kon- tanthjælp (jobparate) har deltaget i minimum 2 jobsamtaler de seneste 3 måneder af deres forløb.

I oktober 2019 havde 85 pct. af den samlede målgruppe deltaget i minimum 2 jobsamtaler de seneste 3 måneder af deres forløb.

90 pct.

5. Implementering af LAB-aftalen.

Vægt; 15 pct.

Bekendtgørelser og startvejledning til ny LAB-lov er udstedt ved lovens ikrafttræden.

6. Opprioriteret tilsyns- og kontrolindsats.

Vægt; 15 pct.

Der er opstillet fire delmål:

• koncept for identificering af risikobillede af ordninger

• to fokusrevisioner

• ordningen med personlig assistance undersøges

• design og implemente- ringsplanen af den nye kommunale revisionsordning

Et ud af fire delmål er opfyldt.

Der er ikke afrapporteret på de to fokusrevisioner i 2019 (del- mål B).

Koncept for identificering af risikobillede (delmål A) samt design af ny kommunal revisionsordning (delmål D) er blevet forsinket. Fokusrevisionerne er ligeledes forsinkede (delmål B).

Delmål B udgør 40 pct. af målopfyldelsen. De øvrige tre

20 pct.

(15)

15

sesgrad delmål udgør hver 20 pct. af

målopfyldelsen.

7. Prognosepræci- sion.

Vægt; 5 pct.

Målet er at regnskabsresultatet for styrelsens lovbundne bevillinger, driftsbevillinger og puljebevillinger holder sig inden for de fastsatte afvigelser i forhold til grundbudgettering og de kvartalsvise udgiftsop- følgninger.

Målet er delvist opfyldt. 92 pct.

8. Højt ensartet serviceniveau for RAR/VEU-indsatsen.

Vægt; 10 pct.

Der er opstillet fire delmål;

• Mindst 90 pct. af henvendelserne til meldesystemet skal være besvaret inden for én arbejdsdag.

• Mindst 90 pct. af henvendelserne skal være behandlet inden for 21 dage, og der skal være aftalt relevant aktivitet

• Kompetenceværktøjet er stillet til rådighed

• Virksomhedernes tilfredshed med RAR /VEU-indsatsen

Målet er opfyldt.

Målingen af tilfredshed med RAR /VEU-indsatsen er udgået af målet i henhold til aftaleparternes intention i Finansloven om, at reducere i statens konsulentforbrug.

100 pct.

9. Gennemskriv- ning og forenkling af lov om arbejds- løshedsforsikring.

Vægt; 5 pct.

Analyse og forenklingsforslag vedrørende gennemskrivning og forenkling af lov om ar- bejdsløshedsforsikring sendes til departementet inden udgangen af 1. kvartal.

10. Høj kvalitet og rettidighed i ministerbetjening.

Vægt; 5 pct.

Målet er kvalitet og rettidighed i ministerbetjeningen i STAR.

For delmål om rettidighed opnås fuld målopfyldelse.

For delmål om kvalitet opnås ikke målopfyldelse

50 pct.

2.4.2. Uddybende analyser og vurdering Mål 1. Sagsbehandlingstider

Korte sagsbehandlingstider er vigtige for, at borgere og virksomheder hurtigt kan få svar på deres sager og spørgsmål.

Der er opstillet mål indenfor:

• Sager på ferielovens område

• EØS-driftssager (primært udstedelse af dokumentation til borgere fra andre EØS-lande, der har behov for at kunne dokumentere, at de har haft arbejdsperioder i Danmark

• Sager på arbejdsløshedsforsikringens område (Center for Klager om Arbejdsløshedsforsikring – CKA)

• Landsupporten

(16)

16 På Ferielovsområdet, EØS driftsager og Klagesager er der mål for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid og mål for andelen af verserende (ikke-afsluttede) sager over en vis alder. For Landsupporten er der sat mål for den gennemsnitlige tid for besvarelse af henvendelser.

På ferielovens område er begge mål opfyldt ved årsstatus. Målet for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid var sat til 1 måned. Dette blev præcis status ved årsstatus. Målet for andelen af gamle sager er, at højst 10 pct. af de verserende sager må være over tre måneder gamle. Her blev årsstatus, at kun 1,3 pct. var over tre måneder gamle.

På EØS-området er målet for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid sat til seks uger. Målet blev ikke fuldt opfyldt, da årsstatus endte på 7,1 uger.

Målet for andelen af gamle sager er, at højst 10 pct. af de verserende sager må være over to måneder gamle.

Her blev årsstatus at 9,75 pct. var over to måneder gamle. Målet blev således opfyldt.

På arbejdsløshedsforsikringsområdet (CKA) er målet for den gennemsnitlige sagsbehandlingstid sat til seks uger. Målet blev ikke opfyldt, da årsstatus endte på 8,8 uger. Der er dog tale om den laveste gennemsnitlige sagsbehandlingstid siden 2016.

Målet for andelen af gamle sager er, at højst 10 pct. af de verserende sager må være over fire måneder gamle.

Her blev årsstatus at 8,9 pct. var over to måneder gamle. Målet blev således opfyldt.

Målene for Landsupporten er opfyldt. Således blev 95 pct. af de telefoniske henvendelser til Landssupporten besvaret inden for 4 min. mens 96 pct. af de skriftlige henvendelser til Landssupporten blev besvaret inden for 24 timer.

Årsagen til manglende målopfyldelse i forhold til gennemsnitlig sagsbehandlingstid er bl.a., at der er indført ekstra sagsbehandlingsskridt, eksempelvis forbedringer af høringsprocedurerne. Desuden har nye regler på CKA’s område medført en række nye sagstyper. Det er hovedårsagen til, at to af servicemålene endnu ikke er opfyldt.

Målet er 75 pct. opfyldt, og målopfyldelsen er tilfredsstillende.

Mål 2. Styrket virksomhedsservice i jobcentrene.

I en tid med mangel på arbejdskraft i flere brancher og i flere områder af landet, er det afgørende, at virksomhederne får den service fra jobcentrene, som de har brug for at kunne rekruttere den nødvendige arbejdskraft. Virksomhederne skal opleve jobcentret som en kvalificeret partner, når de skal rekruttere nye medarbejdere. Jobcentret skal kende både virksomhedernes behov og de lediges kompetencer, så det understøtter det gode match.

Der er opstillet to delmål, det ene om pilotmåling af tilfredshed med virksomheder med jobcentrenes virksomhedsservice på STARs digitale platforme VITAS og JobAG og det andet om opdatering af metodehånd- bogen i god virksomhedsservice. Begge delmål er opfyldt. Styrelsen har opdateret indholdet i metodehånd- bogen for god virksomhedsservice. Med afsæt i jobcentrenes praksis er der udarbejdet en række kerneelementer for virksomhedsservice i jobcentrene. Kerneelementerne tager udgangspunkt i de tre spor, som er grundlæggende for jobcentrenes service til virksomhederne: Digital rekruttering, jobordrer og proaktiv virk- somhedsservice. Med kerneelementerne følger desuden en tjekliste målrettet det enkelte jobcenter og dets medarbejderes arbejde i praksis.

(17)

17 De nye kerneelementer danner nu basis for det videre arbejde med fortsat at kortlægge virksomhedsservicen i jobcentrene i 2020, en indsats som gennemføres i de regionale arbejdsmarkedskontorer (AMK).

Der er gennemført en pilotmåling af tilfredshed blandt virksomheder med jobcentrenes virksomhedsservice på STARs digitale platforme Jobnet for Arbejdsgivere (JobAG) og VITAS. Der blev foretaget en måling blandt virksomheder i 16 kommuner, som bl.a. viste, at den samlede gennemsnitlige vurdering af jobcentrenes virksomhedsservice på tværs af JobAG og VITAS er 7,8 ud af 10. Målingen er den første på området. På baggrund af pilotmålingen er der lavet en intern evaluering og strategi for en fremtidig landdækkende til- fredshedsmåling i 2020.

Mål 3. Virksomhedsrettet indsats, ordinære timer og uddannelse for målgrupper langt fra arbejds- markedet.

Målet i både Kontanthjælpsreformen, FØP/Fleks reformen og Jobreformen er, at borgere langt fra arbejdsmarkedet opnår helt eller delvist fodfæste på arbejdsmarkedet eller får en relevant uddannelse. Erfaringer fra JobFirst og systematiske litteraturreviews viser, at virksomhedsrettet indsats og ordinære timer har positive jobeffekter på tværs af forskellige grupper af borgere i udkanten af arbejdsmarkedet.

Andelen af ledige langt fra arbejdsmarkedet i virksomhedsrettet indsats, uddannelse eller løntimer var minimum 42 pct. for de 15 bedste jobcentre i 3. kvartal 2019. Målet er derfor opfyldt, idet andelen er to procentpoint højere end målet om 40 pct.

STAR har igangsat flere initiativer mhp. at ændre jobcentrenes kultur og praksis, så de i højere grad har fokus på ordinære løntimer, herunder Flere skal med II, Udvikling i fleksjob II og Bedre indsats til borgere i ressourceforløb (BIR). Initiativerne står på to centrale vidensbaserede holdepunkter for, hvad der virker i indsatsen for udsatte borgere; ”Virkeligheden virker” – det at komme ud på en ordinær arbejdsplads med kolleger og meningsfulde opgaver løfter borgeren tættere på job og ”Medarbejderen virker” – en tillidsrela- tion til en primær kontaktperson, der tror på borgerens jobmuligheder, øger chancerne for at komme i job.

Indsatsen fortsætter i 2020, med udrulningen af Flere skal med II og med fokus på ordinær uddannelse og ordinære timer.

Mål 4. Tidlige samtaler for borgere tæt på arbejdsmarkedet.

Intentionerne i bl.a. Beskæftigelsesreformen og Kontanthjælpsreformen er, at der skal være færre personer på forsørgelse, og da der er evidens for effekten af tidlige samtaler for borgere tæt på arbejdsmarkedet, satte styrelsen et mål om tidlige samtaler for borgere tæt på arbejdsmarkedet.

Målet er delvist opnået. I oktober 2019 havde 85 pct. af den samlede målgruppe deltaget i minimum to jobsamtaler de seneste tre måneder af deres forløb. Det er en forbedring på seks procentpoint i forhold til januar 2019. Set på de respektive målgrupper har der i løbet af 2019 være løbende forbedringer:

• Dagpengemodtagere: 91 pct. af målgruppen har deltaget i minimum to jobsamtaler de seneste tre måneder af deres forløb i november 2019. Dette er en forbedring på fem procentpoint siden januar 2019.

• Sygedagpengemodtagere: 82 pct. af målgruppen har deltaget i minimum to jobsamtaler de seneste tre må- neder af deres forløb i oktober 2019. Dette er en forbedring på otte procentpoint siden januar 2019.

(18)

18

• Jobparate kontanthjælpsmodtagere: 60 pct. af målgruppen har deltaget i minimum to jobsamtaler de seneste tre måneder af deres forløb i november 2019. Det er en forbedring på syv procentpoint siden januar 2019.

Det skal i forlængelse heraf bemærkes, at målet blev fastsat i forventning om, at de nye LAB-regler ville træde i kraft allerede 1. juli 2019. For de jobparate kontanthjælpsmodtagere indebærer de nye regler, at jobcentrene intensiverer indsatsen tidligt i ledighedsforløbet, idet der efter de ”gamle” regler alene var et krav om en samtale hver 3. måned (ud over visitationssamtalen inden for den første uge). En del af forklaringen på den ufuldstændige målopfyldelse for denne del-målgruppe er således, at den forventede regel-understøt- telse i andet halvår af 2019 blev udskudt til 1. januar 2020.

Styrelsen vil også i 2020 have et fortsat fokus på at understøtte, at kommunerne iværksætter tidlige, intensive kontaktforløb for borgere tæt på arbejdsmarkedet. Denne intention understøttes også af de nye LAB-regler, hvor der fremadrettet vil være et ensartet lovkrav om at gennemføre fire jobsamtaler inden for de første seks måneders forsørgelsesforløb for alle målgrupper.

Mål 5. Implementering af LAB-aftalen.

Implementering af politiske aftaler er en kerneopgave for STAR. Målet understøtter også ministeriets fokus på implementering og interessenter ved at sikre at den vedtagne lovgivning er klar til implementering og dermed kan blive omsat til indsatser og løsninger. Yderligere er det blevet tilkendegivet overfor rigsrevisionen, at det skal sikres, at alle bekendtgørelser er udstedt ved lovens ikrafttræden.

Målet er opnået, i det bekendtgørelser og startvejledning til den nye LAB-lov alle blev udstedt inden lovens ikrafttræden. I sporet af LAB følger en oprydning i forhold til gamle skrivelser og bekendtgørelser på retsin- formation, og besvarelse af henvendelser fra kommuner og a-kasser mv.

Styrelsen vil i 2020 have fortsat fokus på at sikre rettidighed for udstedelse af bekendtgørelser.

Mål 6. Opprioriteret tilsyns- og kontrolindsats.

Styrelsen fører tilsyn med, om Folketingets intentioner med Beskæftigelseslovgivningen indfries, og om bevillingerne anvendes til formålet. Styrelsen fører desuden tilsyn med, om kommuner administrerer de statslige tilskud eller ydelser i overensstemmelse med gældende love og regler.

Flere praksisundersøgelser fra Ankestyrelsen og sager i pressen har tegnet et billede af, at kommunerne har en række udfordringer på beskæftigelsesområdet i forhold til at anvende reglerne korrekt samt bruge bevillingerne i overensstemmelse med formålet og de politiske intentioner. Med sanktionspakken var der desuden et ønske om at etablere en udvidet og systematisk adgang til at gennemføre fokusrevisioner på udvalgte ind- satsområder.

Rigsrevisionen konkluderede desuden, at ministeriernes tilsyn med den statslige refusion i kommunerne bør forbedres, i sin beretning fra 2018 om Beskæftigelsesministeriets, det daværende Børne- og Socialministeri- ets og Udlændinge- og Integrationsministeriets tilsyn¹.

1 Beretning 9/2017 om ministeriernes tilsyn med refusionen til kommunerne

(19)

19 Endelig har STAR haft som opgave at foretage en evaluering af den kommunale ordning med personlig assistance som opfølgning på resultaterne af undersøgelsen af tegnsprogstolkeområdet i 2018.

• koncept for identificering af risikobillede af ordningerne

• to fokusrevisioner

• undersøgelse af ordningen med personlig assistance

• design og implementeringsplan for den nye kommunale revisionsordning.

Styrelsen har derfor udarbejdet et koncept til at identificere risikobilleder af hvilke ordninger, som skal un- dergå fokusrevision, på baggrund af risiko, væsentlighed og kompleksitet. Konceptet for risikobilledet blev i udarbejdelsen udvidet til at inkludere flere faktorer, hvilket øger kvaliteten af analyserne. Risikobilledet har efterfølgende dannet afset for identifikation af områder til fokusrevisioner, som er i gangsat. Delmålet er ikke opfyldt, da konceptet blev forsinket pga. øget kompleksitet i opgaven.

Herudover blev to fokusrevisioner sat i gang i 2019. Afrapportering på de to fokusrevisioner sker dog ikke før starten af 2020. Delmålet er ikke opfyldt.

Som opfølgning på resultaterne af undersøgelsen af særligt tegnsprogstolkeområdet i 2018, gennemførte styrelsen endvidere en evaluering af hele ordningen med personlig assistance. Delmålet er opfyldt.

I forlængelse af Rigsrevisionens kritik af ministeriernes tilsyn er der igangsat et tværministerielt projekt, hvor Beskæftigelsesministeriets departement, Social- og indenrigsministeriet (SIM), Udlændinge- og Inte- grationsministeriet (UIM), de kommunale revisorer og KL deltager. Der er nedsat en arbejdsgruppe, som har udarbejdet et modelforslag til en moderne, digitaliseret, kommunal revisionsordning samt sigtelinjerne i det foreløbige koncept for, at kommunerne kan indberette revisionens resultater digitalt. Forslaget imødekommer behovet for en modernisering af den gældende revisionsordning, som sikrer fælles standarder for den udførte revision.

Opgaven har vist sig større end forventet, og der er derfor aftalt en revideret tids- og implementeringsplan med Beskæftigelsesministeriets departement. Revisionsplanen udmønter nu den digitale kommunale revisionsordning i etaper således, at modellen træder i kraft fra den 1. januar 2021 i en første udrulning i 8-12 kommuner og med fuld udrulning fra 1. januar 2022. Styregruppen har i 2019 godkendt den udviklede model for digital kommunal revisionsordning. Herudover er der blevet udarbejdet et første udkast til koncept for it- understøttelse af modellen. Delmålet er ikke opfyldt, da arbejdet er blevet forsinket pga. opgaven større omfang.

Målet er 20 pct. opfyldt, og målopfyldelsen er delvist tilfredsstillende, det høje leveranceniveau taget i be- tragtning.

Mål 7. Prognosepræcision.

Præcise udgiftsprognoser på drifts- og puljeområdet er væsentlige for en sikker og fleksibel økonomistyring i styrelsen. Herudover er sikkerhed i udgiftsprognoserne på det lovbundne område et afgørende element i grundlaget for statens samlede udgiftspolitik. STARs udgifter på det lovbundne område er på ca. 200 mia. kr.

årligt.

Styrelsen skulle i 2019 sikre høj prognosepræcision på lovbundne område samt for drifts- og puljebevillinger. Afvigelserne opgøres på baggrund af den numeriske afvigelse mellem det realiserede resultat og progno- sen.

(20)

20 For styrelsens puljebevillinger og driftsbevillinger er målet opfyldt. For styrelsens lovbundne bevillinger, er målet delvist opfyldt. Årsagen kan henføres til omlægning af regnskabspraksis vedr. forskudsudbetalte ydelser på bolig- og pensionsområdet, i forlængelse af Rigsrevisionens anbefalinger.

Mål 8. Højt ensartet serviceniveau for RAR/VEU-indsatsen.

RAR/VEU-indsatsen er et vigtigt element fra trepartsaftale III. Indsatsen skal sikre bedre koordination og samarbejde på voksen- og efteruddannelsesområdet for at opnå en styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse. Formålet er at skabe et bedre match på arbejdsmarkedet.

Et højt og ensartet serviceniveau er en central del af udmøntningen af trepartsaftalen. Opgaven med at opnå et højt ensartet serviceniveau omhandler både STARs service til virksomheder samt andre parter gennem et meldesystem (hotline) og det overordnede arbejde med at øge virksomhedernes tilfredshed med RAR/VEU- indsatsen.

• Mindst 90 pct. af henvendelserne til meldesystemet skal være besvaret inden for én arbejdsdag.

• Mindst 90 pct. af henvendelserne skal være behandlet inden for 21 dage, og der skal være aftalt relevant aktivitet herunder kursus for såvel ansatte og ledige deltagere. Herunder er der fokus på at indgå aftaler om tværkommunale kursuskøb målrettet virksomhedernes konkrete behov.

• Kompetenceværktøjet er stillet til rådighed til brug for VEU-koordinatorer, jobcentre og uddannelsesinstitutioner inden udgangen af 2019.

• Der er en positiv udvikling i virksomhedernes tilfredshed med RAR /VEU-indsatsen fra december 2018 til december 2019.

I 2019 er der svaret på de fleste henvendelser til meldesystemet inden for én arbejdsdag. Delmålet om hvor- når henvendelserne skal være behandlet, og hvor der skal være aftalt relevant aktivitet, herunder kursus for såvel ansatte og ledige deltagere, er også opnået. Gennem meldesystemet kan jobcentre, arbejdsgivere, a- kasser m.fl. gøre opmærksom på udækkede kompetencebehov og behov for koordinering af kursusindkøb.

Styrelsen har i 2019 stillet kompetenceværktøjet til rådighed med det formål at understøtte, at VEU-koordinatorer, jobcentre og uddannelsesinstitutioner mv. tilrettelægger en uddannelsesindsats, der er målrettet virksomhedernes efterspørgsel på kompetencer.

Også fremadrettet følges serviceniveauet i forhold til meldesystemet tæt, og udviklingen i virksomhedernes tilfredshed med RAR /VEU-indsatsen måles med udgangen af trepartsaftalen ultimo 2021. Også kompeten- ceværktøjet vil blive videreudviklet.

Målingen af tilfredshed med RAR /VEU-indsatsen er udgået af målet i henhold til aftaleparternes intention i Finansloven om at reducere i statens konsulentforbrug.

(21)

21 Mål 9. Gennemskrivning og forenkling af lov om arbejdsløshedsforsikring.

Gennemskrivningen af dagpengelovgivningen følger af Aftale om et tryggere dagpengesystem, hvorfor der er tale om en del af udmøntningen af den politiske aftale.

Analyse og forenklingsforslag vedrørende gennemskrivning og forenkling af lov om arbejdsløshedsforsik- ring samt forslag til videre proces blev leveret til departementet primo 2019.

Mål 10. Høj kvalitet og rettidighed i ministerbetjening.

Styrelsen har i 2019 arbejdet på at opnå høj rettidighed og kvalitet i ministerbetjeningen. Målet har været gældende for årets fire sidste måneder og har omfattet en mindre andel af styrelsens mange ministersager.

Det har konkret drejet sig om sagstyperne: mødeoplæg, besvarelse af udvalgsspørgsmål, skriftlige § 20 spørgsmål samt henvendelser fra organisationer, borgmestre, parter, MF’ere mv.

Det er centralt, at ministeriet leverer ministerbetjening af høj kvalitet til tiden. Dermed kan Beskæftigelses- ministeriet bidrage til at inspirere og realisere regeringens politik, samtidig med at samarbejdet mellem departement og styrelse højnes.

Styrelsen har arbejdet målrettet på at opfylde målet ved at sikre ledelsesfokus på rettidigheden og gennem løbende opfølgninger. Samtidig har styrelsen udbredt centrale retningslinjer og værktøjer til at opnå høj kvalitet i sagerne.

77 ministersager har været omfattet af styrelsesmålet. Heraf blev seks sager besvaret ikke-rettidigt, tre sager var en dag forsinket, og 68 sager var rettidige. Det giver en rettidighed på 90,3 pct., og målet for rettidighed er dermed 100 pct. opfyldt.

Departementet har vurderet kvaliteten af et lille udsnit på 20 af de nævnte ministersager. Kvaliteten er vurderet ud fra, om styrelsen følger opbygningen i de nye skabeloner og de skrivemetoder, som ministeriet har in- tensiveret arbejdet med at forfølge i det seneste år. Vurderingen har været, at 30 pct. af sagerne havde høj kvalitet, 55 pct. havde mellem kvalitet, mens 15 pct. havde lav kvalitet. Resultatet medfører, at STAR ikke opnår målopfyldelse for målet om kvalitet.

Der er identificeret nogle centrale læringspunkter om kvalitet i ministerbetjeningen på tværs af koncernen, og der vil blive arbejdet videre med kvalitetsmålet i 2020.

Målet er 50 pct. opfyldt, og målopfyldelsen er delvist tilfredsstillende.

(22)

22

2.5 Forventninger til det kommende år

Tabel 5a: Forventninger til det kommende år for virksomheden Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering

Mio. kr. Regnskab R-år Grundbudget B-år

Bevilling og øvrige indtægter -373,3 358,3

Udgifter 378,9 372,9

Resultat 5,6 14,6

Kilde: SKS og egne beregninger

Note: Budgettet angiver styrelsens godkendte omkostningsniveau i grundbudget for 2020. Bevilling og øvrige indtægter er bevilling på FL20. I grundbudgettet for 2020 indgår et forventet træk på overført overskud på 14,6 mio. kr. ift. årets finanslovsbevilling, hvilket bl.a. skyldes flytning til Haraldshus, implementering af ESCO og Plan B. Styrelsen budgetterer derudover med en forventet netto- forhøjelse af bevillingen med i alt 0,8 mio. kr. på TB20, hvilket vil medføre et samlet merforbrug på 13,8 mio. kr. i 2020. Afvigelser i sammentællinger skyldes afrunding.

Tabel 5b: Forventninger til det kommende år for virksomheden Tværgående it-understøtning af beskæftigelses- indsatsen

Mio. kr. Regnskab R-år Grundbudget B-år

Bevilling og øvrige indtægter -171,5 -157,0

Udgifter 169,8 169,9

Resultat -1,7 12,9

Kilde: SKS

Note: Budgettet angiver styrelsens godkendte grundbudget for 2020. I grundbudgettet for 2020 indgår et forventet træk på overført overskud på 12,9 mio. kr., hvilket bl.a. skyldes en budgetteret regnskabsmæssig nedskrivning af systemet ’Jobcenter Planner’, der forventes udfaset ultimo 2020.

STAR har en vigtig kerneopgave i forhold til at understøtte ministeren i politikudvikling og lovgivningsar- bejde. I 2020 vil STAR særligt bidrage til Ydelseskommissions arbejde. STAR vil desuden bidrage til for- handlinger og lovproces for tidlig tilbagetrækning og samtidigt fagligt understøtte et politisk udspil vedrø- rende seniorer. STAR vil også bidrage til den kritiske gennemgang af førtidspension og fleksjob, med særligt fokus på ressourceforløb, og det kritiske serviceeftersyn af sygedagpengereformen. STAR vil også bidrage til forslag om modernisering og forenkling på sygefraværsområdet.

STAR er desuden ansvarlig for et tværministerielt lovforslag til en ny hovedlov om en helhedsorienteret indsats. Derudover vil gennemskrivning af dagpengeloven være en væsentlig opgave for STAR.

I 2020 vil STAR også understøtte opsamlingen på Seniortænketankens udspil inklusiv nye nøgletal for pen- sion og tilbagetrækning.

STAR understøtter desuden implementering af direktiv om øremærket forældreorlov gennem udarbejdelse af lovforslag om ændring af barselsloven. Ligeledes vil der være fokus på implementering af seniorpension.

I 2020 vil STAR endvidere have fokus på at gennemse og forenkle vores samlede monitorering af beskæfti- gelsesindsatsen samt på at opbygge og udvikle data og viden på områder, der er relevante for beskæftigelses- indsatsen. Og vi vil styrke formidlingen af vores ledelsesunderstøttende værktøjer over for kommuner og a- kasser.

Udmøntningen af den politiske aftale om forenkling af Lov om en aktiv beskæftigelsesindsats forventes at præge arbejdet i styrelsen i 2020. STAR vil særligt have fokus på at sikre den faglige monitorering og det skærpede tilsyn, som er en del af den politiske aftale, samt følge op på initiativet Mere ansvar til a-kasser. I 2020 får kommuner og a-kasser større frihed til at planlægge indsatsen til ledige. STAR har derfor en vigtig

(23)

23 opgave med at følge tæt op på den indsats, der tilbydes borgerne, både i forhold til at modernisere det kommunale tilsyn, såvel som gennem fokusrevisioner om jobafklaring samt ressourceforløb. I regi af arbejdsmar- kedskontorerne igangsættes taskforces, som proaktivt understøtter kommunerne og bidrager til at modvirke behovet for skærpet tilsyn.

STAR vil også i 2020 have fokus på at overholde servicemål på styrelsens sagsbehandlingsområder samt på at fastholde rettidighed og høj kvalitet i ministerbetjeningen. Der arbejdes også på at fastholde rettidighed i udstedelse af bekendtgørelser. STAR vil i 2020 fortsætte det særlige fokus på at styrke kontrolmiljøet på det finansielle område, herunder systematisk opfølgning på Rigsrevisionens finansielle revision af STARs stats- regnskab. Herunder er der også fokus på at styrke ledelsesinformation og generelt øget transparens i økono- mistyringen samt styrket internt kontrolmiljø på tværs af drift og puljer. STAR har i 2020 særligt fokus på datasikkerhed og på at styrke anvendelsen af data og viden på beskæftigelsesområdet med henblik på at sikre det gode match på arbejdsmarkedet. Styrelsen vil sikre, at organisationen arbejder stringent med at overholde databeskyttelsesforordningens bestemmelser både i forhold til eksisterende systemer og i nye projekter og systemer.

STAR vil i 2020 arbejde for at styrke den sammenhængende virksomhedsservice, som er helt central i forhold til det samlede beskæftigelsessystems kerneopgave med at sikre match mellem ledige borgere og virksomheder, der mangler arbejdskraft. Den sammenhængende virksomhedsservice sker gennem jobcentrene, rekrutteringsfællesskaberne på tværs af kommunerne og styrelsens koordinerende indsats på tværs af aktører – og gennem rekruttering og opkvalificering samt rekruttering af udenlandsk arbejdskraft. Fokus er i 2020 særligt på at styrke jobcentrenes virksomhedsservice samt den tværgående koordination og udbredelse af de gode samarbejdsmodeller på voksen- og efteruddannelsesområdet.

Det er vores ambition, at den aktive beskæftigelsesindsats skal understøttes af bedre digitale løsninger, herunder fastholdes og målrettes den tværgående IT-understøttelse af beskæftigelsesindsatsen. Styrelsen vil i 2020 implementere ESCO, som er en ny EU-forordning om stillingsbetegnelser. Stillingsbetegnelserne bruges blandt andet på Jobnet og til at understøtte det gode match.