THE DET

Digitaliseret af / Digitised by

D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY

København / Copenhagen

For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk

' ) ruy^o-^o-L •' -

(5<Mdenjyd*k tßicUrOa, TT 1

k -If *•

DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1 .-2.S 40 II 8°

1 1 40 2 8 01829 0

HI

,

ÅMSP fil:

5 ÉJS

RF"«HM ISM

v.;

sffiSn >WAi:iS _iHHflHia l*- Gr i t ^{C •}

IM

iwäü

. • ' ; • •

Uddrag af Protokol

for

Rigsdagspartiernes politiske Forhandlings­

udvalg

(forsaavidt angaar det slesvigske Spørgsmaal).

U d g i v e t v e d R i g s d a g e n s B u r e a u .

Til Medlemmer af Udvalget har Rigsdagens Partier den IT). November 1918 valgt:

Det konservative Folkeparti:

Abrahamsen, Foss, Harboe, Joh. Knudsen, Piper.

Socialdemokratiet:

C. C. Andersen, Borgbjerg, Jacob Christensen, Harald Jensen, Sigvald Olsen.

Det radikal eVenstre:

Marie Hjelmer, Mads Larsen, Niels Petersen, Slengerik, Trier.

Venstre:

Klaus Berntsen, J. C. Christensen, Dalsgaard, N. Neergaard, Jorgen Pedersen.

Forretningsorden

for

Rigsdagspartiernes politiske Forhandlingsudvalg.

§ 1.

Udvalget liar til Opgave at være et samlet Mellemled mellem Rigs­

dagens Partier og Regeringen og kan som saadant begære og modtage Op­

lysninger fra Regeringen om Forhold, som det menes at være af Betydning for Rigsdagen at faa oplyst, dernnder særlig ogsaa Rigets Forhold udadtil, samt paa Partiernes Vegne, med Ansvar overfor disse, udtale sig til Re­

geringen om foreliggende Spørgsmaal.

Begæring om Oplysninger, som en enkelt Partigruppe ønsker tilveje­

bragt, forelægges før Fremsendelsen det samlede Udvalg og fremsendes til Regeringen gennem Udvalgets Formandsskab.

§ 2.

Hver af Udvalgets Partigrupper vælger for Rigsdagssamlingen en For­

mand; tilsammen danner de Uvalgets Formandsskab. Stillingen som ledende Formand gaar paa Omgang imellem dem med en Virksomhedstid af 1 Maa- ned for hver. Alderen afgør Rækkefølgen.

Udvalget vælger af sin Midte for Rigsdagssamlingen en Sekretær, der efter den ledende Formands Anvisning bl. a. fører Bog over Udvalgets Ar­

bejde.

§ 3.

Hver Partigruppe kan kræve Mode afholdt og opgiver samtidig, hvilke Sager den ønsker forhandlet paa Mødet. I øvrigt sammenkalder den ledende Formand Udvalget, naar han skønner, der er Anledning dertil.

§ 4.

Udvalgets Virksomhed ophører, saafremt noget af Partierne trækker sine Medlemmer ud af det. Partiets Beslutning herom meddeles Formands­

skabet og forelægges, forinden den træder i Kraft, et i den Anledning med en Uges Varsel indkaldt Møde.

§;:M^Wß

1ste Møde.

F r e d a g d e n 1 5 . N o v e m b e r 1 9 1 8 K 1 . 4 .

Under Ledelse af Aldersformanden, Jørgen Feder sen, nedsattes et Un­

derudvalg* til at gøre Udkast til en Forretningsorden for Udvalget. Til Medlemmer af Underudvalget valgtes: Borgbjerg, Neergaard, Piper og Trier. Aldersformanden tiltræder Underudvalget.

2det Møde.

O n s d a g d e n 2 0 . N o v e m L e r K 1 . 4 .

I)et i Mødet den 15. November nedsatte Underudvalg fremlagde Ud­

kast til Forretningsorden for Udvalget. Udkastet vedtoges enstemmigt med nogle mindre Ændringer. Et trykt Eksemplar af Forretningsordenen ved­

lægges Protokollen.

Til Formandsskabet valgte Partierne: Trier, Tiper, J. C. Christensen og Borgbjerg.

I ii Sekretær valgtes Slengerik.

Trier overtog i Henhold til Forretningsordenen Stillingen som ledende Formand og beklæder denne Stilling indtil 31. December 1918.

Hermed var Udvalget konstitueret og kunde begynde sin Virksomhed.

J. C. Christensen foreslog, at der allerede i dette Møde afsendtes Spørgsmaal til Ministeriet, dersom der var Medlemmer, der ønskede saa- danne afsendt.

Ilarald Jensen: Bør Spørgsmaalene ikke efter at være formulerede i orelægges Partierne, inden de afsendes?

Den ledende Formand oplæste Forretningsordenens Bestemmelser an- gaaende Spørgsmaal, der ønskes fremsendt til Regeringen.

J. C. Christensen: Forretningsordenens Ord bestemmer Fremgångs- maaden, der er den samme, som benyttes i Rigsdagens betydeligste Udvalg, I . E k s . F i n a n s u d v a l g e t , d e n n e m l i g , a t U d v a l g e t i k k e m o d s æ t t e r s i g A f ­ sendelse af Spørgsmaal, som Medlemmer ønsker afsendt. Den af Harald -Fensen antydede Fremgangsmaade er for omstændelig.

Uden yderligere Diskussion sluttede Forhandlingen om dette Emne.

Paa Venstres Vegne fremsattes derpaa følgende Spørgsmaal.

Af J. C. Christensen:

1. Hvilken Stilling agter Ministeriet at indtage overfor den paa Mødet i Aabenraa i Søndags bebudede Henvendelse?

2. Har Ministeriet faaet Henvendelse fra den tyske Udenrigsminister an- gaaende Sønderjylland, eller er der ført Forhandling med Ministeriet direkte angaaende et saadant Skridt fra tysk Side?

Paa Foranledning af Harald Jensen udtalte J. C. Christensen, at der angaaende Forhandlingerne i Udvalget maatte være Diskretionspligt baade for Udvalgets og Partiernes Medlemmer. Det vilde være rigtigt, at man gennem Ritz. Bur. udsendte Meddelelse om Udvalgets Konstituering og om, at man har afsendt Spørgsmaal til Ministeriet.

Ven ledende Formand: Vi kan sende Ritz. Bur. Forretningsordenen samt Meddelelse om Formands- og Sekretærvalg og om, at Udvalget har begyndt sin Virksomhed.

Der var Enighed i Udvalget herom.

H. TRIER.

Slengerik.

3die Møde.

M a n d a g d e n 2 5 . N o v e m b e r K 1 . 4 .

De af Venstre i forrige Mode stillede Spørgsmaal besvaredes.

tste Spørgsmaal.

Udenrigsministeren: De danske Nordslesvigere mener, at Sagen er i Orden med den tyske Regering, og hvis dette er korrekt, maa vor Holdning indrettes derefter. Her kan meddeles Svaret til Hansien-N ørremølle, Hen­

vendelsen til de Allierede og endelig Henvendelsen til den tyske Regering.

(Vedlagt Protokollen).*) Det vil ikke være stemmende med Skik og Brug- at offentliggøre Noter til fremmede Regeringer. Derimod er det Hensigten at offentliggøre Skrivelsen til H. P. Hanssen.

J. C. Christensen: Man kan vel gaa ud fra, at Skrivelsen til H. P.

Hanssen har været forelagt Kongen?

Udenrigsministeren: Ja!

*) Bilag 1—3.

9

Berntsen: Der siges i Aabenraa-Resolutionen*), at ogsaa Landsdele Syd for den i Resolutionen nævnte Linie vil kunne deltage i Afstemningen.

Afskæres dette ikke ved Ministeriets Skrivelse?

Udenrigsministeren: Nej! Man holder sig til den Aand, der li ar iundet Udtryk i Resolutionen.

2det Sporgsmaal.

J. C. Christensen: I Pressen er det antydet, at der har været ført Forhandlinger som omtalt i Spørgsmaalet.

Udenrigsministeren: Jeg maa mene, at der ikke har været fort saa- danne Forhandlinger. Selvfølgelig har der været Samtaler om Spørgs­

maalet. Men det har hele Tiden været hævdet, at der ikke paa det hidtidige Stadium kunde føres Forhandlinger med den tyske Regering. Maaske er det fra tysk Side blevet sagt, at man hellere vilde forhandle med Danmark end med Tysklands Fjender. Men vi har afvist Forhandling.

J. C. Christensen: Der har altsaa ikke været forhandlet med den tyske Gesandt, men man har henvist til de Danske i Sønderjylland.

Udenrigsministeren: Ja! Der er overhovedet ingen Henvendelse sket.

Foss: Er der gennem de førte Samtaler fremkommet noget om, at Afstaaelsen af det danske Slesvig skal godtgøres med en Sum Penge? Me­

ner Ministeren, at Danmark i den Anledning skal overtage en Del af Tysk­

lands ved Fredsslutningen store Statsgæld?

Udenrigsministeren: Det Spørgsmaal har ikke været rejst. Men der er Grund til at tro, at vi kommer til at overtage de forholdsvise Byrder, som falder paa den omtalte Landsdel. Det var kun mine egne Betragtnin­

ger herover, jeg omtalte paa Rigsdagens fortrolige Møde.

Foss: Det er uheldigt, at den Opfattelse næres af Ministeren og har bredt sig i vide Ivredse. Entente-Magterne har neppe den Anskuelse. Kan Ministeren ikke i sin egen Kreds modarbejde den Tanke?

Udenrigsministeren: Hvordan skal man kunne modarbejde det, der endnu kun er en Formodning? Det vil være forkert at fremkalde det Ind­

tryk, at der intet Krav vil blive stillet til os. Hvordan kan forøvrigt en Udtalelse fra et lukket Møde have bredt sig til vide Kredse? Yi vil na­

turligvis til en Begyndelse stille os afvisende overfor saadanne Krav. Men optræder vi mod dem nu, tager vi Stilling til noget, som ikke foreligger.

H. TRIER.

Slengerik.

*) af 17' November 1918, se Tillæg^Pag. 97.

2

4de Møde.

T o r s d a g d e n 2 8 . N o v e m b e r K l . 4 .

Udenrigsministeren ønskede udenfor Dagsordenen at meddele et Ud­

drag af en Beretning fra Gesandten i Berlin af 15. November. (Uddraget er vedlagt Protokollen).*)

H. TRIER.

Slengerik.

5te Møde.

F r e d a g d e n 6 . D e c e m b e r K 1 . 4 .

I)en ledende Formand: Mødet er foranlediget af Ministeriet.

Statsministeren: H. P. Hanssen-Nørremølle har ønsket, at der i Dan­

mark blev nedsat et Udvalg til at samarbejde med i Nordslesvig nedsatte Udvalg for at forberede Overgangen fra tyske til danske Forhold. Her skal jo ske mange og store Forandringer med Hensyn til Retstilstanden, kommunale og sociale Forhold o. s. v. Udvalgene maa særlig behandle Spørgsmaalet om Forholdenes Ordning under Overgangsperioden og have til Opgave at henlede Lovgivningsmagtens Opmærksomhed paa de mange nødvendige Ændringer, der maa foretages. Vi maa med Hensyn til Ud­

valgets Sammensætning begynde med at søge en Formand og en Sekretær og senere udvikle Udvalget videre. Regeringen har anmodet Kammerherre Krieger om at være Udvalgets Formand, og man har faaet hans Indvilgelse og Kongens Samtykke. Efter H. P. Hanssens Ønske har man endvidere henvendt sig til Herredsfuldmægtig Hammerich med Anmodning om at overtage Posten som Sekretær, hvortil han har erklæret sig villig. Rege­

ringen maa i Anledning af dette Udvalgs Nedsættelse have Penge til Raa- dighed og ønsker Tilslutning til et Forslag om en kalkulatorisk Bevilling.

Sekretæren bør have et Honorar, der ækvivalerer hans nuværende Indtægt.

Senere kan Udvalget afløses af en Kommission. Udvalget skal ingen offi­

ciel Karakter have nu. Men det maa meddeles de administrative Myndig­

heder, at de maa staa til Raadighed for Udvalget.

•/. C. Christensen: Yi maa spørge Grupperne. Hvem bestaar det sles­

vigske Udvalg af?

*) Bilag 4.

11

Statsministeren: Det kan ikke siges endnu. En ledende Mand i Ud­

valget bliver eand. polit. Thomsen, H. P. Hanssens Svigersøn. Yi beder meget om et hurtigt Svar.

Slengerik: Det radikale Venstres Medlemmer mener at kunne give Tilslutning straks.

Piper: Det konservative Parti ligeledes.

Sigvald Olsen: Ogsaa Socialdemokratiet.

Piper: Hvem skal vælge Udvalgets Medlemmer?

Statsministeren: Formentlig vil de fremgaa af en Forhandling mellem Krieger og Statsministeren. Senere hen kan der blive Tale om Yalg af Rigsdagen til en Kommission.

J. C. Christensen: Skal Udvalget kunne tage Beslutning?

S tatsminist er en: N ej!

J. C. Christensen: Bevillingens Størrelse?

Statsministeren: Kan ikke opgives. Men det kan ikke være det af­

gørende.

Harboe: Er det Meningen at indføre dansk Tvovgivni ng i Nordslesvig?

Statsministeren: Ja! Det maa tilstræbes, at Ordningen bliver en saa- dan, at den i de Dele af Nordslesvig, som forenes med Danmark, bliver helt og fuldt dansk.

H. TRIER.

Slengerik.

6te Møde.

O n s d a g d e n 1 8 . D e c e m b e r K 1 . 5 .

I)en ledende Formand: Yensire liar ønsket følgende Spøigsmaal be­

svaret:

Hvilke Oplysninger kan Udenrigsministeren give det politiske For­

handlingsudvalg om Udsigterne for Danmarks Deltagelse i Fredskonfe­

rencen vedrørende det slesvigske Spørgsmaal, og hvilke Oplysninger har Ministeriet om Forholdene i Slesvig i Henseende til de øjeblikkelige Re- geringsforhold der?

Spørgsmaalet har været tilsendt Regeringen og er tilstillet Udvalgets Med lem mej; med Indvarslingen til Mødet. Det maa da kunne betragtes som foreliggende officielt.

Udenrigsministeren oplæste en Beretning af 24. November fra Ge-

sandten i Paris. (Beretningen er vedlagt Protokollen)/') Denne Beretning besvarer ikke det stillede Spørgsmaal angaaende den slesvigske Sag. Men det maa antages, at den slesvigske Sags Behandling vil komme i 2det Ho­

vedafsnits 1ste Del, og at Danmark vil faa Adgang til Forhandlingerne derom. Gesandten maa have nærmere Lejlighed til at udtale sig.

J. C. Christensen: Er der kommet Svar paa de til de fremmede Re­

geringer afsendte Anmodninger om Adgang for Danmark til Konferencen?

Udenrigsministeren: Der er kommet en Note fra den franske Ge sandt**), som siger, at der maa ske Henvendelse fra den danske Regering til de associerede Regeringer om, at Sagen maa blive forelagt Fredskonfe­

rencen. Angaaende det slesvigske Spørgsmaal har vi afsendt speciel An­

modning, hvorpaa man da maa vente et specielt Svar.

J. C. Christensen havde intet at bemærke til Besvarelsen al Spørgs­

målets 1ste Del. Det siges, at der fra Soldater-Raadets Side regeres ret vilkaarligt i Slesvig, og at der foretages Kvægudskrivninger dernede.

Udenrigsministeren kendte intet hertil. H. P. Hanssen havde ikk^

omtalt noget saadant under sit Ophold her.

J. C. Christensen: Der foreligger ingen Klage?

Udenrigsministeren: Nej!

Harboe: »Ribe Stiftstidende« liar dog bragt Beretning om saadanne Kvægudskrivninger.

Borgbjerg: Et Referat fra Arbejder- og Soldater-Raadets Kongres i Kiel giver ikke det Indtryk, at der foregaar videre Uregelmæssigheder i Slesvig og Holsten. Det vedtagne Regulativ for Arbejder-, Soldater- og Bønderraad er meget besindigt. Det ser efter alt at dømme ud til at gaa ganske roligt dernede.

N. Neergaard: Har Regeringen afsendt den i Besvarelsen af det 1ste Spørgsmaal omtalte officielle Anmodning til de associerede Regeringer?

Udenrigsministeren: Ja!

Harboe: Kan der ikke etableres en Konference her med de sønder­

jyske Førere. Det siges, at Sønderjyderne er mindre enige. Det kender H. P. Hanssen intet til.

Den ledende Formand: Udvalget bestaar kun som Mellemled mellem Partierne og Regeringen. Det kan ikke træde i direkte Forbindelse med udenforstaaende Institutioner eller lignende.

Slengerik: Det vilde ligge udenfor Udvalgets Kompetence.

N. Neergaard: Skulde en Samtale komme i Stand, var dette Udvalg maaske det rette Sted.

Hermed sluttede Behandlingen af de stillede Spørgsmaal..

n *)!Bilag 5- - **) Bilag 6-7.

13

Den ledende Fonaand: Der er af Formanden sendt Spørgsmaal direkte til Regeringen, uden at de har været forelagte Udvalget. Men Spørgsmaal af mere sammensat Karakter maa først behandles i Udvalget. Det var heldigt, om Formanden for Fremtiden havde Bemyndigelse til straks at sende Spørgsmaal til Regeringen uden at sammenkalde Udvalget.

N. Neergaard: Maaske eft er Konference med Formandsskabets andre Medlemmer.

lien ledende Formand: Kan en saadan Bemyndigelse gives?

N. Neergaard: Ja, hvis ingen af Formandsskabets Medlemmer har no­

get imod et Spørgsmåls direkte Afsendelse til Regeringen, bør det kunne afsendes.

Den ledende Formand: Man kan altsaa betragte den Bemyndigelse som givet.

H. TRIER,

Slengerik.

7de Møde.

T o r s d a g d e n 9 . J a n u a r 1 9 1 9 K l . 1 1 .

I Henhold til Forretningsordenen havde Piper overtaget Stillingen som ledende Formand for Udvalget.

Den ledende Formand: Mødet er sammenkaldt af Hensyn til det først paa D a g s o r d e n e n o p f ø r t e P u n k t , d e r f o r m e n t l i g t r æ n g e r t i l e n h u r t i g A l - gørelse. Den ledende Formand har været i Forbindelse med Statsministe­

ren, der har lovet at møde i Udvalget Kl. 12. Regeringen har Meddelelser at give Udvalget.

De Spørgsmaal, som det konservative Folkeparti har at stille til Ministeriet, er følgende:

1. Agter Regeringen at tage Skridt til at sende en Delegation til Paris, som kan være til Stede under de præliminære Fredsforhandlinger, og som rummer alsidig Indsigt saavel politisk som økonomisk.'' Delegatio­

nen vilde da kunne være tilrede, naar Afgørelse træffes om Spørgs­

maal, der berører Danmarks politiske og økonomiske Interesser.

Forhandlingerne om Præliminærfreden begynder 13. Januar. Derfor kan vi ikke vente, hvis en Delegation skal afsendes. Medlemmerne af en saadan Delegation vil ved at være paa Pladsen kunne komme i Berøring med de Mænd, der forhandler om Præliminærfreden, og dér søge at gøre deres Indflydelse gældende til Fordel for Danmark. Dette vil være af

særlig Vigtighed med Hensyn til Forhandlingerne angaaende Sønderjyl­

land. Dog vil det være rigtigt at sende en alsidig Delegation, der kan re­

præsentere Partierne samt Handel, Industri og Søfart.

2. Kan den danske Regering muliggøre en Forsyning med Levnedsmidler til den danske Del af Sønderjylland?

3. Kan den danske Regering foretage sig noget for at hindre en Ud­

plyndring af Ejendommene i den danske Del af Sønderjylland?

4. Hvordan er Pasforholdene i Øjeblikket ved Grænsen?

Forsvarsministeren og Indenrigsministeren har været ved Grænsen, og Forholdene er vist ordnede. Men nu kan Udvalget jo høre Statsministerens Udtalelser.

N. Neergaard vilde ikke gøre Indvending imod, at Spørgsmaalene stil­

ledes. Men det vil ikke være heldigt at diskutere Spørgsmaalene, før Mini­

strene har udtalt sig.

Den ledende b or mand: Naar ingen udtaler sig imod, at Spørgsmaalene stilles, vil de blive stillet.

E. PIPER.

Slengerik.

8de Møde.

T o r s d a g d e n 9 . J a n u a r K l . 1 2 .

Den ledende l ormand udbad sig Ministrenes Besvarelse af de i for­

rige Møde stillede Spørgsmaal.

1ste Spørgsmaal.

Udenrigsministeren: Den i et foregaaende Møde omtalte Beretning fra Gesandtskabet i Paris angaaende Fremgangsmaaden paa Fredskonferencen var ikke klar. Imidlertid er der nu indløbet en Meddelelse fra Gesandten.

(Afskrift er vedlagt Protokollen).*)

Man forudsætter fra fransk Side, at Gesandten leder Arbejdet; men man kan neppe forsyne en paa det sønderjyske Spørgsmaal særlig sag­

kyndig Afsending med Instruktion. Det vilde Gesandten ikke kunne være tjent med. Udenrigsministeren har telegraferet til Gesandten**), at den danske Regering agter at lade sig repræsentere ved Gesandten og vil med­

dele ham de fornødne Instruktioner i dette Øjemed samt at give ham til Medhjælp en særlig Sagkyndig, forsynet med Kort o. s. v., hvilken Sagkyn­

dige vil kunne afrejse snarest muligt. Man har anmodet Gesandten om at ud-

*) Bilag 9. — **) Bilag 10.

15

tale sin Mening herom. Det er riet heldigste, at det bliver Gesandten, som fører Forhandlingerne. Han er bedst egnet dertil. Men det er naturligt, at der gives ham den bedst mulige Sagkundskab til Hjælp, selv om den vedkommende ikke personlig træder frem i Forhandlingerne.

I)et er ikke paakrævet at sende en Delegation nu. Vi maa indrette os, eftersom Spørgsmaalene frembyder sig, med Hensyn til sagkyndig Bi­

stand.

For øvrig't forekommer det ejendommeligt, at man nu kan anbefale, at der føres Forhandlinger mellem neutrale og Magter, mod hvem Krav frem­

sættes. Man kan dog neppe tænke sig, at Danmark henvises til at forhandle med Tyskland angaaende Sønderjylland.

Ben ledende Formand: Den Omstændighed, at der er Folk til Stede i Paris under Forhandlingerne, som kan tages med paa Raad, har dog sin Betydning. Af Spørgsmaal, som har Betydning for Danmark, er det vel ikke alene det nordslesvigske Spørgsmaal, som skal behandles. Gesandten kan neppe være inde i alle Detailspørgsmaal; derfor bør man udruste Ge­

sandten med den fornødne Hjælp. Det er af megen Betydning for Nord­

slesvigerne, at en foreløbig Afgørelse af det nordslesvigske Spørgsmaal snart træffes.

Udenrigsministeren: Det er naturligt at stille den fornødne Sagkund­

skab til Gesandtens Raadighed. Saadan har vi gjort under hele Krigen.

Men paa Forhaand allerede nu at sende en Delegation til Paris er maaske en lidt mærkelig Fremgangsmaade. Det kan være rigtigt at sende Ge­

sandten Bistand, efterhaanden som Spørgsmaalene kommer til at foreligge.

Ministeriet er villigt til at overveje Sagen, om end Tanken om at sende en Delegation -— ogsaa bestaaende af Politikere -—- er noget overraskende.

Den ledende Formand: Fr de Folk paa Pladsen, kommer Spørgsmaa­

lene ikke bag paa dem.

Sigvald Olsen: Det er neppe praktisk at sende en større Delegation af Sted. A?or Gesandt vilde ikke være heldigt stillet under saadanne Vil- kaar. Der maa være een, som har Ansvaret. Den af Ministeren fremsatte Tanke om at give Gesandten sagkyndig Bistand, efterhaanden som den udkræves, er den bedste.

Harboe: Det gælder om at være med i Tide. Spørgsmaal, der er re­

lativt smaa, kan for os være meget vigtige, og der vil maaske ikke blive talt meget om dem, inden Afgørelsen falder. Den store Verden har neppe indgaaende Kendskab til danske Forhold. Derfor maa vi hurtigst muligt sende Folk af Sted. Vi maa sende en alsidig Repræsentation for vore økonomiske Interesser og med Hensyn til det sønderjyske Spørgsmaal. Vi skal naturligvis vogte os for en uofficiel Afgørelse af saadanne for os vigtige Sager. Hvad skal Harald Scavenius i Paris?

Udenrigsministeren: Harald Scavenius' Hejse til Frankrig er privat.

Der er i Frankrig stor Begejstring for hans Arbejde i Rusland, og der er vist adskillige Spørgsmaal angaaende franske Interesser i Rusland, soni man ønsker at drøfte med ham.

Det er væsentlig Erhvervsinteresser, som Harboe ønsker repræsenteret i en Delegation. Men fra Erhvervsorganisationerne er ingen Henvendelse sket. En saadan Delegation har vi sendt til London. Der er Forskel paa Lokalspørgsmaal som det slesvigske og paa Spørgsmaal som Handelssam­

kvemmets, Verd'énsforsyningens Geniejsning. Det er vanskeligt at opret­

holde den hidtidige Fremgangsmaade med Hensyn til Verdensforsyningen.

Et Eksempel: Gødningsspørgsmaalet har vist dette. En Mængde Salpeter, som nu ikke længere benyttes i Sprængstoffabrikationen, ønsker man nu afsat. Kommer slige Spørgsmaal frem, sender vi de heri sagkyndige af Sted. Men det er naturligt, at Erhvervsorganisationerne fremsætter Kravet herom. Den Delegation, som nu er i London, rejser eventuelt til Paris. Lad os høre, hvad de Mænd mener om Sagen, naar de kommer hjem.

Ben ledende Formand: Der er ingen Uoverensstemmelse mellem Har­

boes og Talerens Stilling.

Harboe: Det har under Krigen været heldigt, at Erhvervene selv har taget Forhandlingerne i deres Haand. Men nu kan man ikke lade Erhver­

vene have Initiativet. Det maa ligge hos Ministeren, som ikke har Ret til at vente paa Erhvervene.

N. Neergaard: Hvem har Ministeren tænkt sig at sende Gesandten til Hjælp som sagkyndig i det sønderjyske Spørgsmaal?

Udenrigsministeren har tænkt at sende Magister H. Y. Clausen som særlig sagkyndig paa Nationalitets- og Sprogomraadet.

N. Neergaard: Clausens Sagkundskab er ubestridelig. Men der er delte Meninger i det sønderjyske Spørgsmaal.

Udenrigsministeren: Den Forskel i Meninger skal vi ikke have frem i Paris. Instrukserne skal Gesandten have, men han maa have Sagkyndighed at. henvende sig til. For øvrigt er der neppe saa stor Uenighed i det sønder­

jyske Spørgsmaal, som der siges.

Den ledende Formand: Kan det siges, at Ministeren vil tage Spørgs- maalet om en Delegation op til Overvejelse?

Udenrigsministeren: Sagerne maa klares, efterhaanden som de melder sig. Yi maa vente at høre fra Delegationen i London. Det er meget van­

skeligt at sende en Delegation til Paris. Yi maa vælge den Maade, hvorpaa Spørgsmaalene skal behandles, efterhaanden som de kommer frem.

N. Neergaard: Det vil være heldigt, at vi i Paris har en saa fyldig Repræsentation for danske Interesser som muligt, og at den er til Raadig-

17

hed snarest. De Mænd, som er sendte til London, er gode. Er de opfordrede til mulig at tage til Paris?

Udenrigsministeren: De er forberedte paa at rejse til Paris.

N. Neergaard: Spørgsmaalet maa nærmere behandles i Partierne.

2det og 3die Spørgsmaal.

besvares under eet.

Udenrigsministeren: Det første af disse Spørgsmaal har vi selv Af­

gørelsen af, men det andet angaar en Indblanding fra vor Side, som neppe er berettiget. For øvrigt lader det til, at de to Spørgsmaal spiller en større Rolle her end i Sønderjylland. Det er ikke til at se, hvad vi kan gøre over­

for Rekvisitionerne. Sønderjyderne selv holder sig meget tilbage. Det var maaske dog det rigtigste at vente, til Spørgsmaalene rejses fra Sønder­

jylland. Det er let nok at skrive Artikler i Bladene. Yi kan nok afvente Begivenhedernes Gang.

Den ledende Formand: Yi maa dog kunne forhandle med de tyske Myndigheder om Forholdene.

Udenrigsministeren: Med hvilke?

Forsvarsministeren: Paa Askov-Mødet fremkom Bekymringer med Hensyn til den ventede nye Skattelovgivning i Tyskland, som man frygtede vilde fremkalde en betydelig Sænkning af Landejendommenes Yærdi. Og man nærede Bekymringer i Anledning af Muligheden for en større Militær- Belægning. Men man var ganske særlig ængstelig for Foranstaltninger fra vor Side, der er egnede til at vække Bevægelse i Tyskland. Spørgsmaalet om Afstemningens Frihed er ogsaa oppe. Maaske nogle tænker paa en militær Besættelse i den Anledning. Dog mener de fleste noget andet.

U denrig sminister en: Tilbagegiveisen af Nordslesvig g aar Tyskerne fri­

villigt med til. Noget helt andet er Spørgsmaalet om Mellemslesvig, der vil blive betragtet som en Erobring fra Tyskland.

Den ledende Formand: Maaske kan der senere blive Tale om at tage Affære med Hensyn til de to Spørgsmaal, hvis det bliver nødvendigt og kan lade sig gøre.

4de Sporgsmaal.

E. PIPER.

Slengerik.

3

9de Møde.

F r e d a g d e n 1 7 . J a n u a r K 1 . 1 0 .

Den ledende Formand: Af Venstre er stillet følgende Spørgsmaal, som er tilstillet Ministeriet og sendt til Udvalgets Medlemmer med Indvarslingen til Modet:

Hvilke Instruktioner er givne eller agtes givne fil Gesandten i Paris vedrørende det sønderjyske Spørgsmaals Behandling paa Fredskonferen­

cen?

N. Neergaard ønskede at kende de Instruktioner, som angaaende det sønderjyske Spørgsmaal er tilgaaet Gesandten i Paris, og at Udvalget hol­

des a jour med Hensyn til Instruktioner, som i denne Sag senere sendes Gesandten.

Samtykke til Fremme af Spørgsmaalet gaves.

E. PIPER.

SI en ger ih.

10de Møde.

F r e d a g d e n 1 7. «Tan u a r Ivl. 1 01/2.

Den ledende Formand anmodede Udenrigsministeren om at besvare det fremsatte Spørgsmaal.

Udenrigsministergiß: Fra Gesandten i Paris er indløbet følgende Svar paa det i Mødet den 9. Januar omtalte Telegram. (Svaret vedlagt Proto­

kollen).*)

Fra det mellemslesvigske Udvalg er modtaget en Henvendelse. (Ved­

lagt Protokollen).**)

Selve Petitionen har folgende Ordlyd. (Vedlagt Protokollen).***) I alt er indkommet 4277 Underskrifter. (Fortegnelse over de indkomne Underskrifter paa Listerne er vedlagt Protokollen).f)

De Gesandten i Paris foreløbig givne Instruktioner indeholdes i en Skrivelse af 14. Januar. (En Afskrift er vedlagt Protokollen).ff)

Da efter den ledende Formands Opfordring ingen havde noget at be­

mærke med Hensyn til Besvarelsen af det fremsatte Spørgsmaal eller Mi­

nisterens Meddelelser, blev der paa Foranledning af J. C. Christensen stil­

let følgende Spørgsmaal [angaaende Danmarks Højhedsret over Grønland).

E. PTPER.

Sien g er i k.

*) Bilag 10 — **) Bilag 11. — *'*) Bilag 12 a. - f) Bila* 12 b - ti) Bilag 13'

19 Ilte Møde.

T i r s d a g d e n 2 8 . J a r f u a r K 1 . 1 2 .

Den ledende Formand: Det konservative Folkeparti ønsker følgende Spørgsmaal stillet til Regeringen:

Paa hvilken Maade mener Udenrigsministeren, at en »Tilkendegi­

velse« fra Befolkningen i Flensborg og omliggende Distrikter om Tilslut­

ning til Danmark kan give sig Udtryk, efter at de tyske Myndigheder har lagt Hindringer i Vejen for Afholdelse af danske Møder?

Dette Spørgsmaal er foranlediget ved, at man neppe-kan vente, at en fri Afstemning kan finde Sted.

Sigvald Olsen vilde henstille, at der blev sat Punktum efter »Udtryk«, og at den sidste Sætning blev udeladt.

I)en ledende Formand: Derved vilde blive udeladt Anledningen til Forespørgselen.

Slengerik: Spørgsmaalet kan jo afsendes som stillet af det konserva­

tive Folkeparti.

•/. C. Christensen havde intet imod, at Udvalget stillede Spørgsmaalet.

Den ledende Formand: Spørgsmaalet vil da blive afsendt som stillet af Udvalget.

E. PIPER.

Slengerik.

12te Møde.

O n s d a g d e n 2 9 . . T a n u a r K l . 1 1 .

Den ledende Formand: Motivet til Forespørgslen*) er, at der er A^anske- ligheder ved at rejse den danske Sag i Sønderjylland og ved at foretage en Afstemning der. At der ikke kan virkes fra dansk Side før Afstemnin­

gen, maa paavirke Resultatet. Det er ønskeligt at høre Udenrigsministerens Mening herom.

Udenrigsministeren: Hvad angaar Flensborg og dens nærmeste Omegn, da indeholder Instruktionen til den danske Gesandt i Paris de Ord; »Man vil ikke kunne gaa med til, at disse Distrikter forenes med Danmark uden en udtrykkelig Tilkendegivelse i saa Henseende ved en fri Afstemning.«

Det er alt, hvad der i Øjeblikket kan siges om den Sag. Indtil Konferencen

*) nemlig det i Ilte Møde fremsatte Spørgsmaal.

i Paris har truffet Bestemmelsen, ved vi ikke noget, og saa længe de paa­

gældende Omraader er under tysk Styre, kan vi ikke blande os i Forhol­

dene der.

Der foregaar det dernede, at et Mindretal, der paa Moder har et stort Flertal imod sig, har beklaget sig. Men naar der er mange flere Tyskere end Danske, da er det ganske naturligt, at Mødernes hele Karakter og Forløb maa blive præget deraf.

Do Moder, der her i Landet har været afholdte af Flensborg-Partiet, forløb til at begynde med uden Modsigelse. Men nu har der rejst sig Røster mod den Agitation. Jeg har den Tillid til Befolkningens sunde Sans, at den vil modsætte sig at tage Flensborg ved Tvang. For Øjeblikket kan der ikke gøres andet, end hvad der er sket med Hensyn til fri Afstemning, hvilket er udtrykt saaledes i Instruktionen til Gesandten:

»Der er derfor Anledning til at undersøge, hvorledes Friheden til Afstemningen kan sikres saavel i Nordslesvig som navnlig i de dansk­

talende Dele af Mellemslesvig og i Flensborg. Naar man har nævnt militær Besættelse af disse Egne enten fra Ententens Side eller fra neutral (skandinavisk) eller fra dansk Side, nærer den danske Regering store Betænkeligheder herved af Hensyn til Konsekvenserne, ligesom der fra tysk Side eventuelt senere i saa Tilfælde vilde kunne blive rejst den Indvending, at Afstemningen var foregaa.et under et Tryk. Det fore­

kommer derfor den danske Regering, og den mener derved at være i Over­

ensstemmelse med de danske Slesvigeres Opfattelse, at de Distrikter i Slesvig, hvor Afstemningen skal finde Sted, forinden Afstemningen evakueres af den tyske Militærmagt, og at der for at overvaage, at en for begge Nationer retfærdig Afstemning kan finde Sted, indsættes en blandet Kommission bestaaende af Danske og Tyske med en svensk eller norsk Opmand.«

H. P. Hanssen har udtalt sig i nøje Tilslutning hertil. Men en Kom­

mission kan først nedsættes, naar Konferencen har truffet sin Bestemmelse.

N. Neergaard: H. P. Hanssen har udtalt, at Instruktionen lil Gesand­

ten er affattet efter Forhandling med det politiske Udvalg. Det var heldigt, om det var saaledes, men det er ikke saaledes.

Udenrigsministeren har intet Ansvar for de Udtryk, som det siges, at II. P. Hanssen har brugt. A^ri har underrettet H. P. Hanssen om, at Instruk­

tionen er meddelt det politiske Udvalg, og at ingen — efter Formandens Opfordring — har fundet Anledning til at gore Bemærkninger.

N. Neergaard: Det, vil være rigtigt at faa oplyst, hvad der er gaaet for sig.

Udenrigsministeren kan ikke tro, at IT. P. Hanssen har misforstaaet ham. Det vil være formaalstjenligt at faa de nøjagtige Udtryk, II. P. Hans-

21

sen liar brugt, at vide. Det er bedst, at det rigtige kommer frem: at ingen lier i Udvalget har gjort Indvendinger, efter at Instruksen var blevet med ­ delt. Det vilde ikke være i Overensstemmelse med den Styrelsesform, vi nu har, hvor det er Udenrigsministeren, der leder Udenrigspolitikken, dersom det blev et Udvalg af Politikere.

N. Neergaard: Det havde været heldigt, om Instruksen var forelagt Udvalget, inden den blev afsendt.

Forsvarsministeren: Instruktionen er holdt i nær Overensstemmelse med Rigsdagsbeslutningen.

N. Neergaard: Det er 1'or sent, naar Udvalget lærer Instruksen at kende, efter at den er afsendt.

Slengerik: Men det var heldigt, at ingen i Udvalget havde noget at indvende, da Instruksen blev oplæst.

'J. C. Christensen: Yi tog den kun til Efterretning. Det er uheldigt, at der i Instruksen tales om, hvad der bor ske, hvis ingen Afstemning kan l'oregaa. Det tænkte jeg straks, da jeg hørte Oplæsningen. Men den var jo afsendt.

Udenrigsministeren: Det er beklageligt, at ingen omtalte den Uenighed om Instruksens Indhold her i Udvalget. Selv om den var afsendt, kunde der godt være sket en Til løjelse. I den letfærdige Agitation, der nu er rejst, tales der om Hindringer lor en 1 ri Afstemning. Der er intet fremkommet om, at en fri Afstemning vil blive lagt Hindringer i Vejen. Det vilde da ogsaa stride mod Wilsons Opfattelse Folkenes Selvbestemmelsesret. Men et Mindretal her i Landet ønsker at give det Udseende af, at der hersker Grunduenighed 0111 det sønderjyske Spørgsmaal i Danmark. Det siges, at man har udsendt en særlig A fsending til Paris. Der maatte nødvendigvis gives Gesandten Instruktioner ogsaa om, hvad der kunde ske. Det Spørgs- maal kunde blive stillet til Gesandten: De taler om Afstemning, men Deres Land ønsker ingen Afstemning*. Hvis ikke vi giver en fuldstændig utvetydig Besked, ligger det hele alt for taaget. Det er godt, at Ian tog et klart Stand­

punkt i Spørgsmaalet om Flensborg. Havde man i forrige Mode villet det, kunde der være blevet Lejlighed til at gøre en Tilføjelse til Instruksen.

J C h r i s t e n s e n : Det er ikke rigtigt at omtale det Alternativ: Ingen Afstemning. Der foreligger intet derom, og det gaar imod Wilson og Kra­

vet om I olkenes Selvbestemmelsesret. En Sammenligning mellem Sønder­

jylland og Elsass-Lothringen duer ikke. Der er nu mange, der gaar og taler om, hvad der skal ske, hvis der ingen fri Afstemning bliver. Det var ingen Nytte lil ved 01 fentliggørelsen at tage det Punkt i Instruktionen med, selv om ellers Offentliggørelsen var sket og sket med Rette.

Udenrigsministeren: Det Punkt er kommet med, efter at der var kom­

met Efterretninger om Forhandlinger mellem Folk i Mellemslesvig og Folk

i Kongeriget. Og det er fuldstændig anerkendt af H. P. Hanssen. Vi har talt om Sproget, og det er et godt Tegn paa Nationaliteten. \ i maa ogsaa tænke paa Danmarks Interesser. Dem har den nordslesvigske Ledelse Øje for, men ikke alle har det. Yi vil gerne være enige med de danske Slesvigere, naar det stemmer med Danmarks Interesser. Sproget kan give en faktisk Afgørelse, naar vi ikke kan laa Afstemning.

./. C. Christensen: Yi skal staa paa Afstemning, og derfor har Udenrigs­

ministeren gjort en Indrømmelse, som man maa være imod. Taleren ser ogsaa paa Danmarks Interesser og er glad ved at. staa enig med Nordsles­

vigernes Krav.

Udenrigsministeren: Det er muligt, at Flensborg-Bevægelsen kunde blive farlig for os, og i sidste Instans er der intet andet for end at gøre denne Sag til en politisk Partisag. Dertil hørte Tilkendegivelse af et Stand­

punkt fra Regeringens Side. Derfor kom det, som det kom.

J. C. Christensen: Standpunktet maa være Afstemning, hvis vi holder paa Folkenes Selvbestemmelsesret.

Harboe: Yi staar alle principalt paa Selvbestemmelsesretten. Men fri Afstemning kan maaske ikke finde Sted, og da er det rigtigt at vide, hvad der saa skal ske. Hvis Afstemningen for Mellemslesvig møder Hindringer, maa Sproget være Kriterium. Men der er ingen principiel Forskel paa Mellemslesvigs og Flensborgs Forhold. Det er en vanskelig Ting at skille en Landsdel fra sin Hovedby. Selvfølgelig maa Flensborg opgives, hvis der er et decideret tysk Flertal. Men kan den fri Afstemning ikke ske, da vil det være rimeligt at tage Flensborg ligesom Mellemslesvig. Det vilde være beklageligt, om denne Sag blev en Partisag.

Statsministeren: Det har andre gjort den til.

N. Neergaard: Det er af afgørende Betydning at fastholde Oktober- Resolutionen. Men det er en Svækkelse at gaa ud Ira, at en At stemning ikke kan finde Sted. Taleren har foreslaaet, at Ministeriet vil undersøge, hvad H. P. Hanssen liar sagt, og eventuelt foranledige en Rettelse i saa skaansomme Udtryk som muligt. Kender Udenrigsministeren den Udtalelse, som tillægges Brockdorff-Rantzau om en interskandinavisk Kommission:' Udenrigsministeren har intet Kendskab til den Sag. 1 Instruktionen g aar man ud fra Afstemning, men der tilføjes: Skulde det modsatte vise sig o .s. v. Gesandten holder sig selvfølgelig til det principale Standpunkt.

N. Neergaard tænkte netop, da Udenrigsministeren læste Instruksen op, det, som Ministeren nu sagde. Men nu er Spørgsmaalet kommet offent­

ligt frem.

Finansministeren: Der er altsaa 3 Partier, som strengt holder sig til Rigsdags-Resolutionen af 23. Oktober. Men i hvert Fald Harboe — maaske flere af det konservative Folkeparti — staar anderledes. Det er beklageligt.

Indenrigsministeren: Den til Gesandten i Paris sendte Instruktion svækker ikke, men fastholder Kravet om afstemning.

Ilarboe staar paa Resolutionen af 23. Oktober. Den blev affattet under Forudsætning af fri Afstemning. Ellers burde der være gjort en Tilføjelse.

Forsvarsministeren: Der er al Mulighed for fri Afstemning. Men der er en Agitation, som siger: Vi vil helst Afstemning; men kan vi ikke faa den, tager vi Flensborg uden Afstemning. Den Agitation gaar ud fra, at man ikke kan faa Flertal for Danmark i Flensborg. Og saa vil de have Flensborg uden Afstemning. Det maa opfattes saa ledfes. at baade J. C. Chri­

stensen og N. Neergaard kun vil have Flensborg med, hvis der er et ube­

strideligt Flertal for Danmark. Ellers vil Flensborgs Medtagelse betyde Bevarelsen af tysk Sindelag indenfor Danmarks Grænser. Det vilde være heldigt, om man kunde komme til Klarhed over, hvorvidt det konservative Folkeparti liar forladt Resolutionen af 23. Oktober. Flensborg er en tysk By, og vil man tage den By uden Afstemning eller anden Tilkendegivelse af Befolkningens Sindelag, er man borte fra Resolutionen af 23. Oktober.

Det vilde være rigtigt, om de politiske Partier enedes om al standse Flens­

borg-Agitationen, der kun kan skabe Uklarhed.

Den ledende Formand: Saa længe der ikke foreligger andet, staar det konservative Folkeparti paa Resolutionen af 23. Oktober som Grundlag.

Udenrigsministeren har udtalt sig for, at dersom Afstemning ikke kan fore- gaa, kan vi dog tage nogle mellemslesvigske Sogne. Hvilken Tilkendegivelse kræver Ministeren med Hensyn til Flensborg, hvis ingen Afstemning kan ske?

N. Neergaard: Hvilke Yilkaar skal gælde for Deltagelse i Afstemnin­

gen i Mellemslesvig?

forsvarsministeren: De samme som for Nordslesvig. Er der ikke i det konservative Folkeparti en Bevægelse bort fra Resolutionen af 23. Oktober?

A i hører Harboes Udtalelser, læser Udtalelser i konservative Blade og ser, at konservative Rigsdagsmænd har lovet at deltage i Møder for Flensborg- Agitationen. Spørgsmaalet om Afstemningens Frihed kan drøftes, men en Adresse med Underskrifter er jo ogsaa en Form for Meningstilkendegivelse.

Er der en national dansk Bevægelse i Flensborg, giver den sig nok Udtryk i en øller anden Form. Skal Afstemningen foregaa saaledes, at de danske 1* lensborgere bliver tilfredsstillet, vil det maaske blive vanskeligt at finde

! ormen. Men hvilken Afstemningsform mener det konservative Folkeparti er tilstrækkelig betryggende? Det var heldigt, om vi kunde staa enige her.

i Landet og ikke skulde skilles paa denne Sag.

Den ledende Formand: Saa længe Partiet ikke har taget andet Stand­

punkt, staar det konservative Folkeparti paa Oktober-Resolutionen.

Statsministeren: Harbop liar i Kanders udtalt sig- i Strid med Oktober- Resolutionen.

Forsvarsministeren: I)ei inaa antages, at Piper endnu er enig i denne .Resolutions Standpunkt — det er Harboe ikke.

E. PIPER.

Slékgerik.

13de Møde.

T i r s d a g d e n 1 1 . F e b r u a r K 1 . 1 .

1 Henhold til Forretningsordenen havde J. C. Christensen overtaget Stillingen som ledende Formand for Udvalget.

Den ledende Formand fremsatte Dagsordenen:

»I et Telegram, som er offentliggjort i Bladene den 7. Februar, gives Meddelelse om, at Forhandlinger for Tiden fores imellem Repræ­

sentanter for den danske og den tyske Befolkning i Nordslesvig om Ned­

sættelse af Udvalg til at overveje Forberedelserne til Gennemførelse al Afstemningen.

I den Anledning ønsker det politiske Forhandlingsudvalg i et Mode med Ministeriet oplyst, hvorvidt der direkte eller indirekte er forhandlet med Ministeriet herom og om hvorvidt denne Sag mulig er bragt til de allieredes Kundskab og søges gennemført med disses Billigelse.

Ligeledes ønskes Oplysning om Ministeriets Stilling til de Forhand­

linger, som Redaktør Borgbjerg i disse Dage fører i Svejts.«

Udenrigsministeren: Med Hensyn til Spørgsmaalet om Forhandlinger mellem den danske og den tyske Befolkning i Nordslesvig og om, hvorvidt der er forhandlet med Ministeriet herom, inaa det siges, at der ikke har vårret nogen Forbindelse med den danske Regering. Man har i Dag spurgt H. P. H anssen om Sagen. For de Tyske i det egentlige Nordslesvig er Land- raad Böhme udpeget til Tillidsmand, lian er rejst til Berlin. Man har talt med H. P. Hanssen om den Tanke at nedsætte et dansk-tysk Udvalg- med en Opmand med den Opgave at sikre Oplysningsarbejdets Frihed, at sikre Afstemningen og at. skabe Regler for, hvordan Mindretallene skal be­

handles.

Hvad angaar det andet af Udvalget stillede Sporgsmaal, da har den danske Regering •—• som det er meddelt -— intet at gøre med de Forhand­

linger, som føres paa den socialdemokratiske Partikonference.

25

Kl. Berntsen: Borgbjerg er nok mødt som Medlem af det socialdemokra­

tiske Parti; men lian spiller dog en stor Rolle og staar Regeringen nær.

Sigvald Olsen henledte Opmærksomheden paa »Social-Demokraten«s sidste Meddelelse. Udvalget i Bern har været sammen igen, og der er givet en Forklaring, som ganske stemmer med Rigsdagens og Regeringens Stil­

ling.

Piper: Yar Tanken om Nedsættelse af et Udvalg i Anledning af Af­

stemningen i Slesvig accepteret af den tyske Regering?

Udenrigsministeren: Landraad Böhme har ønsket at kende H. P. Haus­

sens Stilling til et saadant Udvalg. Med Hensyn til den Opgave at sikre Af­

stemninglin mente H. P. Hanssen, at en Forsamling af Vælgere var for svag dertil.

Den ledende Formand: Ministeriet har altsaa hverken direkte eller in­

direkte haft noget at gøre med de Forhandlinger, som er førte med Landraad Böhme, og det er vist heldigt.

• . r .

Udenrigsministeren har intet kendt til Sagen, før han i Dag havde faaet at høre 0111 Samtalen mellem H. P. Hanssen og Böhme. Der kan ikke tales om Forhandlinger.

I)en ledende Formand: Det kan tænkes, at danske og tyske Vælgere kan aftale om Oplysningsarbejdets Frihed. Ministeriets Stilling til Forhand­

lingerne i Bern er tilfredsstillende. Har Udenrigsministeren andre Med­

delelser at gøre?

Udenrigsministeren: Etatsraad Andersen mener at have fundet megen Forstaaelse i England, men fra Paris kommer Modsætningerne frem. Etats- raaderi mener, at af 100 Chancer er 98 for og 2 imod, at vi naar, hvad vi ønsker. Men vi maa være varsomme. Der er nogen Usikkerhed med Hensyn til Dannevirkemændenes Afsending, Collin. Andersen mente, at danske Rigsdagsmænd burde rejse til Paris. Dertil har vi svaret: Saa maa vi op- træde enige — ellers kan det blive til Skade for os. Spurgt, om det var muligt for ham at tage til Paris, har Andersen svaret, at han var villig lil at arbejde som hidtil — uofficielt. Han mente, at det var bedst, 0111 der sendtes Repræsentanter for Rigsdagen, idet han erkendte, at de maatte være enige. Jeg har da lovet at undersøge, om Partierne kunde gaa til Paris i Enighed. Enighed maa kunne tilvejebringes ved, at man samles om Kravet:

Selvbestemmelsesret, og at man holder andre Spørgsmaal ude. Jeg spurgte H. P. Hanssen om, hvordan den sidst vedtagne Resolution*) skulde forstaas.

Han sagde dertil, at den var formet af taktiske Hensyn for at fastholde Mindretallet, og at intet er opgivöt i den sidste Resolution, da Selvbestem-

*) formentlig- den nordslesvigske Vælgerforenings Resolution af 8. Februar 1919 (se nedenfor Tillæg Pag. 100).

4

melsiösretten er ufravigelig fastholdt. Kan man paa anden Ma ade end ved Afstemning faa en sikker Tilkendegivelse, tager vi den.

Fra Gesandten i Paris er modtaget et Telegram, der indeholder Ønsket om Afsendelse af en Delegation fra de danske i Sønderjylland til Paris.

Dette er nævnt for H. P. Hanssen, som mente, at Sønderjyderne knude møde enige, idet de alle kunde enes om at fastholde Selvbestemmelsesret- len. Afsendelse af et sønderjysk Udvalg udelukker ikke Afsendelse af et

Udvalg fra Rigsdagen.

Fra det brittiske Gesandtskal) er modtaget en Note angaaende For­

syningen af Sønderjylland. (Vedlagt Protokollen).*)

Jeg har talt med H. P. Hanssen om, hvordan en saadan Plan kunde realiseres. Han mente, at det var Søndejyderne i Stand til at paatage sig.

Jeg nævnte en foreløbig Grænse, indenfor hvilken Uddeling af Levneds­

midler m. 111. kunde foregaa. Det fandt Haussen rigtigt. Det er vel egent­

lig Nordslesvig, der er Tale om, Kun der kan den forlangte Sikkerhed til­

vejebringes.

Den ledende Formand: De to vigtige Spørgsmaal maa behandles hvert for sig. Først Spørgsmaalet om Afsendelse af en Delegation herfra og der næst Spørgsmaalet om Sønderjyllands Forsyning. Det første Spørgsmaal inaa vi forelægge vore Grupper til Afgørelse. Hvorledes har Ministeren tænkt, at Sagen skal gribes an overfor Offentligheden? Et lukket Mode er en for ofte brugt Fremgangsmaade. Men der er maaske andre Veje at gaa.

Rigsdagen maa kendes ved det hele.

Udenrigsministeren: Det maa drøftes i Partierne. Det er vigtigt, at 111® staar enige om Programmet: Selvbestemmelsesretten. En Udtalelse herom er det vigtigste.

Piper: Det er nyttigt, at man faar Linierne for Delegationens Virksom­

hed i Paris trukket op. Spørgsmaalet om Selvbestemmelsesretten er afhæn­

gigt af, hvordan Afstemningen bliver ledet. Det er neppe nok at sige Selv­

bestemmelsesret.

Udenrigsministeren: Vil man i Flensborg udelukke fra Afstemningen de °/¹⁰, som er Tyskere, da brister Enigheden. Vi kan ikke komme ind paa

Detailler om, hvem der skal stemme og hvem ikke.

Piper: Derom maa man dog vide- Besked, hvis vi ikke skal handle i det blaa.

Udenrigsministeren: I Aabenraa-Resolutionen omtales Bestemmelser angaaende Afstemning i Nordslesvig. Man kan neppe anvende saadanne . en By som Flensborg, Vanskelighederne vil neppe være store, hvis man ikke vil naa andet end en retfærdig Afgørelse. Et kunstig tilvejebragt

*) Bilag 14.

27

Resultat • er anfægteligt bagel ter. Er dt t ikke t i Istrsek kelig t at holde paa.

en fri ug' retfærdig Afstemning? Ved at medtage Detailler kan man gøre det vanskeligt nu at naa til Enighed.

N. Neergaard: Efter Ordlyden gælder Bestemmelserne ior Nordslesvig, men de maa kunne anvendes ogsaa paa Mellemslesvig. Der er jo ogsaaj Byer i Nordslesvig. Maaske Oplioldsbestemmelsen ikke kan anvendes paa Flens­

borg By. Det vilde være heldigt, om der kunde opnaas Forstaaelse mellem Regering og Rigsdag om disse Spørgsmaal.

Piper: Hvem har onsk'et Afsendelse af en sønderjysk Delegation til Paris?

Udenrigsministeren: I)en danske Gesandt i Paris.

Den ledende Formand: Alle Grupperne vil vel nu forhandle Spørgs- m aalet.

Udenrigsministeren: Spørgsmaalet til Grupperne kan maaske 1 ormes

|aaledes:

»Vil Partierne medvirke til at sende til Paris en Delegation, hvis Formaal skal være overfor Fredskonferencen at fastslaa, at det danske Folk udelukkende ønsker det slesvigske Spørgsmaal løst paa Selvbestem­

melsesrettens Grund i Overensstemmelse med de af Vælgerforeningen for Nordslesvig vedtagne Resolutioner?«

Trier: Skal man paa ny afæske Nordslesvigerne deres Stilling eller holde sig til den een Gang vedtagne?

Den ledende Formand: Den af Ministeren foreslaaede Formulering gaar nu til Grupperne.

Spørgsmaalet om Nordslesvigs Forsyning sattes under Forhandling.

Mads Larsen: Varer maa kunne leveres ogsaa til andre end Danske i Nordslesvig.

Udenrigsministeren: l London anser man vistnok alle Nordslesvigere for at være danske.

Sigvald Olsen har forstaaet det s all ed es, at Forsyningen af Nordsles­

vig fra Danmark ikke vil formindske Tilførslerne til Brug paa denne Side af Grænsen.

Indenrigsministeren: Det drejer sig om saa s maa Kvanta, at det ingen Rolle spiller.

C. C. Ånde rsen: Præjudicerer man ikke den endelige Gramse, naar man nu fastsætter en Grænse for Forsynings-Omraadet?

Den ledende Formand: Det er forstaaeligt, om den Tanke kan opstaa.

Udenrigsministeren: Den engelske Note holder sig til det egentlige Nordslesvig. Den tager ikke Flensborg By med.

Piper: "\ il Grænsen blive sat efter den første i Aabenraa-Resolutionen angivne Linie?

Udenrégsministereft: Der er ingen bestemt Grænse sat. H. P. Hanssen mente, a-t man kunde paatage sig' Fordelingen saaledes, at den kun kom dem, der var ment, til gode. En anden Grænse end det egentlige Nordslesvig kan vanskelig vælges.

Piper: Det er bedst at overlade Fordelingen af Fødemidler til Orga­

nisationerne.

N. Neergaard: Sendes der et Tillæg til Instruktionen til Gesandten i Paris, hvorefter Regeringen slutter sig til den sidst vedtagne nordslesvigske Resolution?

Udenrigsministeren: Det behoves egentlig slet ikke.

N. Neergaard: Der er dem, som finder en Modsætning mellem den af­

sendte Instruks og den sidste Resolution.

Indenrigsministeren: Gesandten har faaet Resolutionen.

Udenrigsministeren har fra Gesandten faaet et Telegram om, at man bør lade de tyske Tropper forlade Aabenraa, Haderslev, Sønderborg og Flensborg, og at der bør sendes et Orlogsskib til Flensborg Fjord. Det er maaske tvivlsomt, 0111 der skal stilles Ivrav om Afsendelse af Skibe.

Hermed sluttede Forhandlingerne.

Den ledende Formand anbefalede Udvalgets Medlemmer at behandle modtagne Aktstykker angaaende det sønderjyske Spørgsmaal med en vis Varsomhed.

J. C. CHRISTENSEN.

SIeng er ih.

14de Møde.

T i r s d a g d e n 1 8 . F e b r u a r K l . 3^l/²-

Den ledende Formand: Dette Mode er sammenkaldt efter Statsministe­

rens Foranledning.

Udenrigsministeren: Paa det i forrige Mode stillede Spørgsmaal, der har været forelagt Grupperne, er indløbet følgende Svar:

Fra Det konservative Folkeparti:

»I Anledning af det i det politiske Forhandlingsudvalg til Partierne stillede Spørgsmaal har Det konservatiske Folkeparti vedtaget at med­

virke til, at der sendes en Delegation til Paris, hvis Formaal skal være overfor Fredskonferencen at fastslaa, at det danske Folk ønsker det sies-

29

vigske Spørgsmaal løst paa Selvbestemmelsesrettens Grund under Henvis­

ning til de af Vælgerforeningen for Nordslesvig under den 17. Novem­

ber, 30. December og 8. Februar vedtagne Resolutioner^i:) • København, den 14, Februar 1919.

For Det konservative Folkeparti

Piper.«

Fra Socialdemokratiet:

»Det meddeles herved, at den socialdemokratiske Rigsdagsgruppe besvarer det stillede Spørgsmaal om en Rigsdags-Delegations Sendelse til Paris jangaaende det sønderjyske Spørgsmaal med Ja, under Forudsætning af, at Delegationen er enig i Opfattelsen af Selvbestemmelsesretten, som den er udtrykt i den nordslesvigske Vælgerforenings Resolutioner.

Ærbødigst Sigv. Olsen.«

Fra Venstre:

»Efter at jeg har forelagt Venstre Spørgsmaalet om at sende en Rigsdagsdelegation til Paris, har jeg herved den Ære at meddele, at Par­

tiet ikke stiller sig uvilligt til denne Tanke, men forbeholder sig sit Stand­

punkt, indtil det ser, om den fornødne Enighed er til Stede om at løse det slesvigske Spørgsmaal paa Selvbestemmelsesrettens Grund i Overens­

stemmelse med de af Vælgerforeningen for Nordslesvig vedtagne Re­

solutioner, hvilket Venstre kræver.

Deres ærbødige

J. C. Ch ristensen.«

Det radikale Venstre har mundtlig givet samtykkende Svar.

Da \ enstre i Svaret tager et Forbehold med Hensyn til, om der er op- naaet Enighed, er det rigtigt at høre Partierne her.

Den ledende Formand: Venstre mener kun, at det maa være en Be­

tingelse, at vi er enige her. Vi jgaar gerne med, naar det fælles Grundlag er Selvbestemmelsesretten. A i er altsaa villige til, at der sendes en Delega­

tion til Paris.

N. Neergaard: Vi maa være i Forstaaelse om Aftemningen. Den Af­

stemning, vi var enige om at anvende i Nordslesvig, maa anvendes analogt i Mellemslesvig senere.

Viper er enig med Neergaard. Først Afstemning i Nordslesvig, senere i Mellemslesvig.

*) Se Tillæg Tag. 97 £f.

Udenrigsministeren: Et er det at slutte sig om Selvbestemmelsesretten,

—- et anclet er Spørgsmaalet om dens Udførelse. Maaske afgøres Spørgs- maalet om Selvbestemmelsesretten principielt paa Konferencen, uden at man kommer ind paa at drøfte Afstemningsregler. Det vil være naturligt at gaa ud fra, at Analogien fra Nordslesvig anvendes i Mellemslesvig og Flensborg. Imidlertid meddeler H. P. Hanssen, at man har tænkt sig noget andet, idet man de sidste Steder har tænkt at anvende en Alders­

grænse paa 25 Aar i Stedet for 20 og at kræve Ophold fra Januar 1900.

Jeg har gjort opmærksom paa Forskellen og paa, at det er de for Nord­

slesvig foreslaaede Regler, som er meddelte Magterne. Og jeg sagde til H.

P. Hanssen, at man maatte anvende ensartede Regler. H. P. Hanssen vilde tage Sagen angaaende Afstemningsreglerne op til Forhandling, og nu af­

venter vi Resultatet.

Spørgsmaalet om militær Besættelse er rejst. Det maa vi meget nødig skride til. Yi har foreslaaet Evakuering for tyske Tropper og Nedsættelse af en Kommission til at sikre Afstemningen. H. P. Hanssen vilde tage Sagen op paa det Grundlag. Vi maa stille os afventende, til vi har hørt fra H. P. Hanssen.

Den ledende Formand: Hvornaar har man tænkt, at Delegationen skal rejse?

Udenrigsministeren: Snarest muligt. Sønderjyderne har tænkt selv at sende en Delegation. Det skal afgøres i Morgen. Man tænker at sende H. P. Hanssen, Nissen og Kloppenborg-Skrumsager. H. P. Hanssen mener det rigtigt at paaskynde Afsendelsen, og det er sikkert ogsaa det bedste.

N. Neergaard: Vil Afstemningsreglerne komme til fiehandling paa Mødet i Morgen?

Udenrigsministeren: ^«la!

N. Neergaard: Det var heldigt, om de delegerede var enige om Af­

stemningsreglerne, da Spørgsmaalet noppe undgå ar at komme frem. Kan Enighed ikke tilvejebringes, maa Delegationen afholde sig fra at øve Ind­

flydelse paa den Sag.

Trier: Skal Forhandlingerne i Paris føres gennem en Ordfører eller som fri Forhandling?

N. Neergaard: Man maa vist give Delegationen frie Hænder. Men den maa virke i Samarbejde med Gesandten.

Sigvald Olsen: Det var heldigt, om Afstemningsreglerne blev ens for Nordslesvig, Mellemslesvig og Flensborg. Det maa der stræbes etter.

Den ledende Formand: Yi maa nu ende med at udpege delegerede, der da maa enes om Standpunktet. Pad os faa det Yalg snarest, 1. Eks.

Torsdag.

31

Udenrigsministeren: Det er muligt, at finansielle Spørgsmaal, der kan have Betydning for Danmark, kan komme til Behandling paa Konferencen.

Derfor har vi anmodet Etatsraad Glückstadt om at rejse til Paris.

Johan Knudsen: Kommer Etatsraad Andersen med?

Uden ri (j s min isteren: Ja! Han har meddelt, at ban gerne stiller sig til Delegationens Raadighed under Opholdet i Paris.

J. C. CHRISTENSEN.

Slengerik.

15de Møde.

O n s d a g d e n 1 2 . M a r t s K 1 . 2 E f t e r m .

I Henhold til Forretningsordenen havde Borgbjerg overtaget Stillin­

gen som ledende Formand.

Den ledende Formand: 1ste Punkt paa Dagsordenen er: Meddelelse fra l idenrigsministeren.

Udenrigsministeren vilde gøre Udvalget bekendt med de Forhandlinger, der var foregaaet angaaende det slesvigske Spørgsmaal. Mens vi her for­

handlede om Afsendelse af Delegationen, blev Gesandten kaldt til Kon­

ferens Møde. Herom foreligger følgende Indberetning. (Vedlagt Proto­

kollen).*)

Dette Møde holdtes inden Delegationens Ankomst til Paris.

Angaaende Forhandlingerne med Delegationen foreligger følgende Te­

legrammer. (Vedlagt Protokollen).**)

Endvidere foreligger i følgende Telegram Kommissionens Rapport.

(Vedlagt Protokollen).***)

Endelig er lige ankommet følgende Telegram. (Vedlagt Protokollen).!) Det er vanskeligt at afgøre, hvordan den Sag skal behandles.

•/. C. Christensen: Folk fra Angel, som gerne vil til Danmark, er her i Byen i disse Dage.

Den ledende I1 oimand: idet Punkt paa Dagsordenen: Forespørgsel fra Formanden udgaar.

BORGBJERG.

Slengerik.

*) Bilag 15. — **) Bilag 10—17. — ***) Bilag 18. — f) Bilag 19.

16de Møde.

T o r s d a g - d e n 1 0 . A p r i l K l . 1 2 . Trier havde overtaget »Stillingen som ledende Formand.

Den ledende Formand: Modet er foranlediget af Statsministeren.

Statsministeren: Spørgsmaalet om Indlemmelse af Nordslesvig skrider nu saaledes frem, at der maa paakræves Samarbejde mellem Rigsdagen og Ministeriet. Der er jo nedsat et Udvalg med Kammerherre Krieger som Formand, og for dette forelægger det i Sønderjylland nedsatte Udvalg Sa­

ger, som derefter sendes til de enkelte Ministre. Alt dette sker administra­

tivt. Men naar vi besætter Nordslesvig, maa vi have en Lovgivning i Orden. Den maa ikke drøftes for stærkt offentligt. Der maa etableres et Samarbejde for lukkede Døre mellem Regering og Rigsdag. Yil Det politi­

ske Forhandlingsudvalg kunne tage det Samarbejde op, eventuelt gennem Underudvalg, eller ønsker Partierne et andet Udvalg?

J. C. Christensen: Yi maa til Partierne med dette Spørgsmaal. Maaske ønsker de et særligt Udvalg fra begge Ting.

N. Neergaard: Et særligt Udvalg er vist det heldigste. Der udkræves særligt Kendskab til sønderjyske Forhold.

Statsministeren: Naar blot man stiller sig imødekommende, gaar det nok.

Den ledende Formand: Hvilket Arbejde kommer til at foreligge for Udvalget?

Statsministeren: Der er en Mængde Spørgsmaal. Nogle Opgaver bor maaske løses straks, andre kan muligvis udskydes. F. Eks. Trafikvæsenet bør ordnes straks. Skolevæsenets Ordning maa ikke vente længere end højst nødvendigt. Den i Nordslesvig gældende Retsordning maa vedblive, indtil ny Lovgivning har fundet Sted. Yore danske Embedsmænd kan neppe administrere den tyske Retsordning. Toldgrænsen skal flyttes. Det er finansielle Spørgsmaal, som maa tages op af danske Embedsmænd. A i maa anvende ældre, erfarne, dygtige og besindige Folk, — de bedste, vi kan skaffe. Staten maa bringe de nødvendige Ofre i saa Henseende.

Kl. Berntsen: Skal Embederne ikke besættes ved Konstitution indtil videre?

Statsministeren: Derom maa forhandles med Sønderjyderne.

N. Neergaard: Hvordan skal det paatænkte Udvalg vælges?

Statsministeren havde ikke overtænkt dette.

J. C. Christensen: Kan ikke hvert Ministerium give en Fremstilling af, hvad der skal foretages paa dets Omraade? Udvalget maa da deles i Sektioner.

3.3

Finansministeren: Meningen er at forelægge Lovforslag for det Ud­

valg, som nedsættes. Toldspørgsmaalet rejser sig straks. Xi faar jo en fuldkommen ny Toldgrænse. Dertil kræves nye Embedsmænd, som for­

mentlig kan konstitueres. Saa er der Valutaspørgsmaalet, der kræver en ny Møntlov, som lader begge de gældende Systemer vare i en Tid for saa at afløses af et fast System. Visse Kasser, Udligningskasser o. s. v., maa oprettes. De indirekte Skatter maa straks sættes i Kraft. For Kommunernes Skyld maa man opkræve de tyske Skatter. Der er intet Tinglæsnings- system — noget maa sættes i Stedet. Rigsdagen maa lier give Regeringen en vis Bemyndigelse.

J. C. Christensen: Det er godt, at der er noget fremmet. Det er bedst at dele Arbejdet i Sektioner med hver sine Opgaver, der da senere kan forhandles i et Plenarmøde. Det gælder om at naa til nogenlunde Enighed, saa Lovforslagene kan gaa let gennem Rigsdag*en —- helst uden Udvalg.

Der maa kunne begyndes efter Paaske.

Finansministeren: Man gør sig i Nordslesvig overdrevne Forestillinger om, hvilke finansielle Midler der kan stilles til Raadighed. Der maa ad­

vares mod for store Forventninger. Dette maa antydes under Behandlingen af Tillægsbevillingsloven. Der maa fastsættes en ganske lav Omregnings­

kurs fra Mark til Krone, som er nær den virkelige Kurs, ved Betaling til offentlige Kasser. Der kan blive Tale om en personlig Støtte til saadanne, som er skadelidte. Det, der siges herom, maa ikke gerne modsiges fra Par­

tiernes Side.

•/. C. Christensen er glad ved, at Kursspørgsmaalet er nævnt. Det er umuligt at indløse Mark til pari. Det maa der ogsaa tales om i Partierne, for at ingen Modsigelse skal ske.

Borgbjerg: Hvor mange Medlemmer skal Partierne sætte ind i Ud­

valget — 4?

A. Neergaard: Hellere 5 fra hvert Parti.

Den ledende Formand: Sektionerne maa ikke være alt for smaa. Der kan fra Partierne gives Besked om de tagne Beslutninger til Formanden.

H. TRIER,

Slengerik.

5