97
Dage, Det farlige Herberg — for at nævne O verskrifterne til de K a pitler, han her delt sit Stof i. Større Selvstændighed vidner In d delingen ik k e om, og noget Forsøg paa at træ kke U dviklingens H ovedlinjer op er heller ikke gjort. Det hele v irk e r nærmest som en Sam ling Excepter fra en aabenbart ganske om fattende Læ s
ning, men en nærmede Bedømmelse er udelukket, da der ik k e findes noget egentligt Noteapparat. M an kan altsaa ikke, hvad der er en alvo rlig Mangel, kom m e bag om Forfatteren til hans K ilder, hvis m an v il føre Studierne videre eller prøve N øjagtig
heden af hans Meddelelser. Ogsaa m od Anbringelsen a f B ille d stoffet kunde m an anke, saavist som der ik ke er nogen Sam m en
hæng m ellem Illustrationerne og den Tekst, de staar i.
Det andet og største A fsnit: »De gamle Landevejskroer fra K ø benhavn til Korsør« skyldes A rth u r G. Hassø og er saa givet B o gens Tyngdepunkt. H er følges hver enkelt Kros H istorie op til T id en om kring 1860— 70 og her bringes en Mængde nyt M ate
riale frem, hovedsagelig fra R igsarkivet og Landsarkivet, men ogsaa fra den topografiske Litteratur. Det er navnlig Personal
historien, som b liver belyst indgaaende — som m etider næsten fo r indgaaende — -, medens S kildringen a f Bygningerne, der dog og
saa er af Interesse, er mere nødtørftig. H vis ellers Skøder og Pantebreve, Brandtaxationer og A uktionsforretninger er bevaret, maatte de kunne give a d sk illig t i saa Henseende, men de nævnes ik k e blan dt de A rk iv a lie r, som F re m stillin g e n fornem m elig h v ile r paa. Ogsaa om dette A fsn it gælder det iøvrigt, at der ik k e gives H envisninger til de enkelte O plysninger, men ku n i Forordet ganske sum m arisk antydes, hvor m an skal søge. F o r den kyndige kan dette vel ogsaa være tilstræ kkeligt, selvom det betyder et ekstra Arbejde fo r hver eneste Bruger, men hvorledes klarer den m indre øvede Arkivgæ st sig? I Forordet lover Forfatteren ganske vist at staa til Raadighed fo r alle sæ rligt interesserede, men det er dog baade et dobbelt Besvær og kun en tidsbegrænset Hjæ lp Trods alt havde det nu været rarest og lettest, om m an havde fu lgt den gode gamle S kik med Noterne tilsidst. Det havde — sammen med et Personregister, som ogsaa m angler — forøget Bogens Brugbarhed betydeligt.
V ictor Hermcinsen
Lokalhistoriske Bibliografier.
Den lokalh istoriske litteratur har i det sidste halve aarhun- drede faaet et meget stort om fang, og det er blevet en vanskelig
—- ja næsten haabløs opgave at orientere sig i de mange afh an d linger og artikler, som findes spredt i talløse værker og tidsskrif-
7
98
ter. T il 1912 kan det endda gaa, da der fo r dette tidsrum fo re
ligger to oversigter: E rich sen og K rarup: D ansk historisk B ib lio g ra fi og Chr. H eilskov: D ansk Provinstopografi. Sidstnævnte værk om fatter dog ogsaa enkelte tid ssk rifter til 1918. F o r de følgende aars vedkom m ende afhjæ lper 4. udgave a f Traps D anm ark (1920
— 30) delvis savnet a f selvstændige lo kalhistoriske litte ra tu rfo r
tegnelser. M en derefter er der heller ingen anden udvej end sy
stem atisk at gennemgaa de aarlige b ib lio g ra fiske oversigter i D ansk Bogfortegnelse, D ansk T id sskrift-In d ex og den af H isto risk Fo ren in g udgivne Fortegnelse over hist. Litte ra tu r vedr. D an
m arks H istorie.
Der forberedes nu en videreførelse a f E rich sen og Krarups værk, og en ny udgave a f T ra p v il form odentlig ogsaa foreligge in denfor en overskuelig aarrække. Savnet v il herved b liv e a f
hjulpet. E t andet spørgsm aal er, om disse alm indelige b ib lio grafier helt tilfre d sstille r lokalhistorikerens ønsker og krav. Der kan være a rtik le r og værker, som h ar stor lo k a lh isto risk in ter
esse, men som ik k e kan anbringes under topografi, men maa placeres under faggrupper som f. eks. alm indelig h istorie eller kirkehistorie. Det m aa derfor hilses med glæde, at flere a f vore centralbiblioteker har taget den næ rliggende opgave op og har udgivet — eller forbereder udgivelsen a f — fortegnelser over den historiske litteratu r vedrørende et enkelt amt eller en enkelt by.
Tan ken om saadanne lo kalh isto riske b ib lio g ra fie r er ikke ny.
Allerede i 1923 udgav C. K litg a a rd en fortegnelse over tid ssk rift
litteratu r vedrørende V e n d s y s s e l . Og siden da er der kom met enkelte andre til, f. eks. Seidelins Fortegnelse over Litteratur vedrørende A a l b o r g A m t 1656— 1935 (1939). M en det er dog tisær i de sidste aar, der er kom m et gang i bestræbelserne.
Fo ruden nogle b ib lio g ra fie r vedrørende enkelte byer som H o r s e n s (i Blade a f Horsens Bys H istorie, 1942), S i l k e b o r g (i Silkeborg i B ille d e r gennem 100 Aar, 1946) og O d e n s e (ud
givet a f Odense C entralbibliotek, 1945) foreligger der nu to om fattende am tsbibliografier: O lu f Abitz og Aage Bredsted: L i t t e r a t u r o m V e j l e A m t . Udg. a f V ejle Am ts historiske Sam
fu n d (1945) og Anders Uhrskov: F r e d e r i k s b o r g A m t i L i t t e r a t u r e n (Gyldendal, 1946).
D e to b ib lio g ra fie r er ret forskellige i deres anlæg. U hrskov m edtager f. eks. skønlitteraturen og h ar ogsaa enkelte artikler fra dagblade og ugeblade, hvorim od V ejle-bibliografien ganske udelader dette stof. Mens det uden tv iv l maa anses fo r uover
kom m eligt at lade en saadan b ib lio g ra fi om fatte artikler fra aviser og ugeblade, v il det selvfølgelig a ltid b live et skøn, om
99
skønlitteræ re behandlinger skal medtages. I hvert fa ld b liver opgaven i saa tilfæ lde meget vanskeligere, idet der da v il kræ ves en meget indgaaende gennemgang a f dansk litteraturs m ylder a f værker, ik k e blo t de store kendte forfatteres bøger, men ogsaa de smaa, forlæ ngst glemte, skribenters frem bringelser. Og usige
lig svært maa det være at afgøre, hvad der skal medtages, og hvad der skal udelades, og da den historiske væ rdi a f de skøn
litteræ re behandlinger vel som regel er ret begrænset, v il det sikkert være klogest at lade skønlitteraturen ligge. Det kan ellers let blive en opgave, som forfatteren drukner i.
Ogsaa i selve inddelingen a f stoffet er der en del forskel paa de to bøger. I Bredsted og A b itz’ værk gives der først en over
sigt over den litteratur, der angaar amtet i alm indelighed, der
efter over værker og a rtik le r vedrørende hver a f amtets tre k ø b stæder og de enkelte sogne, og til slut følger en redegørelse for det personalhistoriske stof. Litteraturen vedrørende amtet og købstæderne samt de større sogne er ordnet efter decim alklasse
systemet. U hrskov har, bortset fra litteraturen vedrørende hele amtet, inddelt stoffet saaledes, at det udelukkende er samlet om de enkelte lokaliteter, der er ordnet alfabetisk. Det synes dog at være uheldigt at anbringe litteraturen vedrørende enkelte slæg
ter og personer under det sted, hvor de er fra. A lm in d elig vis er de bøger og artikler, som angaar samme lokalitet, opført i a lfa betisk ræ kkefølge efter forfatternavn, eventuelt efter titlens be
gyndelsesbogstav. N aar det drejer sig om større oversigter, er der dog foretaget en saglig opdeling. U nder H elsingør findes saaledes bl. a. særlige afsnit om: E n Borgerstrid, Det ferske Springvand, Det gamle Apotek o. s. v. De er anbragt, hvor de efter o v e rsk rif
ten hører hjem m e i den alfabetiske orden, Det ferske Springvand saaledes under f . E n saadan inddelingsm aade synes at være mere upraktisk og m indre overskuelig end decim alklassesyste- mets strenge systematik, ik k e m indst da forfatteren ik ke i t il
stræ kkelig grad h a r brugt typografisk fremhævelse af, hvor de særlige afsnit hører op, h v ilk e t v irk e r tem m elig forvirren de paa læserne.
Lo k a lh isto rie og genealogi er jo nær knyttet til hinanden, og de fleste hjem stavnshistorikere h ar mangen en gang fo rtvivlet over, hvor vanskeligt det er at faa et o verblik over den fo re lig gende litteratu r vedrørende de enkelte slægter. D e tidligere nævnte alm indelige b ib lio g ra fie r og de gode litteratu rh en visn in ger i det store D ansk b io g rafisk Le k sik o n afhjæ lper kun delvis dette savn. D er kan derfor være grund til at gøre opmærksom paa en ypperlig lille oversigt: K a t a l o g o v e r G e n e a l o g i s k
100
S a m l i n g , som i 1944 er udgivet af Frederiksberg Kom m une
bib lio te ker og knytter sig til et tidligere Katalog over Personal
historie (1935, med tillæ g fra 1943). Fo ruden nogle indledende afsnit med litteratu r om b ib lio g ra fi, arkivvæ sen og genealogi i alm indelighed, tid ssk rifter og sam linger a f stam tavler in d eh ol
der det en oversigt over den genealogiske litteratu r vedrørende enkelte slægter, væsentligst ordnet paa samme maade som de udm ærkede norske bib lio g rafier. Enhver, der under sit histo
riske arbejde strejfer in d paa genealogiens jagtm arker — og hvem gør ik k e det — v il hurtigt lære at værdsætte den lille , men saa in dholdsrige bog, der er et ypperligt vidnesbyrd om det store arbejde, vore kom m unebiblioteker udfører, ikke blot i skranken som direkte vejledere, men ogsaa ved skrivebordet i kontoret.
Jo h a n Hvidtfeldt.
Skolehistorie.
Johs. C. Jessen: A l s t e d o g R i n g s t e d H e r r e d e r s S k o l e h i s t o r i e i n d t i l 1 8 3 0. Udgivet af Hist. Samfund for Sorø Amt.
Svegaards Boghandel. Sorø 1945.
M ed denne bog afslutter fo rf. sit arbejde med Sorø amts skole
historie, der paabegyndtes i 1938 med udsendelsen a f »V. og 0.
Flakkeb jerg Herreders Skolehistorie ca. 1690 til vore Dage« og fortsattes i 1942 med »Slagelse Herreds Skolehistorie 1721—
1830«.
Bogen indledes med en overordentlig velskreven oversigt over skolevæsenets u d v ik lin g i de to herreder fra om kring 1700 til 1830. Det m aa beklages, at fo rf. ik k e har gjort noget mere ud a f forholdene fø r 1700, der afspises med et par lin ier. N aar han standser netop ved. aaret 1830, der jo i alm indelighed ikke be- trngtes som skelsættende i den danske skoles historie, skyldes det, at han ser spirerne til den u dvikling, der betingede o/mue- skolens om dannelse til folkeskole, i det aandelige røre, som i 1830 begyndte at gøre sig gældende udadtil, bl. a. i det saa- kaldte »hellige Land« i det sydvestlige hjørne a f Sorø amt, og som her um iddelbart førte til forbedringer a f skolevæsenet. — I indledningen fæstner m an sig iø vrig t særligt ved følgende ting:
skildrin gen a f den store skolerejsningsperiode o. 1730, den haarde dom, der fældes over skoleloven a f 1739 og dens følger, k a ra k teristikken a f biskop B alle som skolem and, skildringen a f fo r
søgene paa at hæve lærernes kundskabsmæssige standard ved a f
holdelsen af kurser og oprettelsen a f hjæ lpesem inarier i begyn
delsen a f det 19. aarh. og endelig karakteriseringen a f den danske skole som stærkt fattigpræ get endnu længe efter den store skole
lov a f 1814. A d sk illig e forhold, som omtales i indledningen,
