Litteraturen og revolutionen

7 7

Litteraturen­og­

revolutionen

L e v ­ T r o t s k i j

Bolsjevikkernes sejr i borgerkrigen mod det gamle regimes støtter i 1920 markerede af- slutningen på Den russiske revolution og indledningen på et årti, der ikke alene var kendetegnet af enorme politiske og sociale forandringer, men også af en eksplosion af kreativ energi. Ud fra ideen om, at en ny samfundsorden kræver en ny kunst, støttede stærke kræfter i det nye kommuniststyre avantgardistiske bevægelser på alle områder af det kunstneriske liv. Inden for malerkunst og arkitektur slog konstruktivismen med blandt andre El Lisitskij, Vladimir Tatlin og Aleksandr Rodtjenko igennem, alt imens Sergej Eisenstein og Dziga Vertov revolutionerede filmkunsten, Vsevolod Meyerhold tea- tret og Vladimir Majakovskij poesien.

Lev Trotskij, en af revolutionens ledende skikkelser og øverstkommanderende for Den røde hær i borgerkrigen, bidrog aktivt til årtiets livlige debat om forholdet mel- lem en ny samfundsform og en ny kunst. Det skete ikke mindst gennem udgivelsen af Litteraturen­og­revolutionen i 1923, der fordrer en forening af poetisk eksperiment og politisk engagement. I modsætning til futuristernes idé om et fuldstændigt brud med fortiden indebærer denne fordring for Trotskij ikke en afsked med det 19. århundre- des såkaldt borgerlige litteratur, men en levende, historisk bevidst dialog. Såvel det kunstneriske eksperiment som den levende dialog kom imidlertid under pres i takt med Stalins stigende kontrol over kommunistpartiet og kulturen i slutningen af 1920’erne.

Trotskij måtte drage i eksil i 1928, og et af de mest originale og produktive årtier i rus- sisk kulturhistorie fik kort efter sin symbolske afslutning, da Stalin i 1932 erklærede den socialistiske realisme for officiel sovjetisk kunstdoktrin.

Forord

Kunstens­plads­kan­bestemmes­gennem­følgende­skematiske­ræsonnement.

­ Hvis­ikke­det­sejrende­proletariat­havde­skabt­sin­egen­hær,­ville­arbejderrege- ringen­for­længst­være­afgået­ved­døden,­og­vi­ville­ikke­have­haft­anledning­til­nu­at­

overveje­økonomiske­eller,­så­meget­desto­mindre,­idé-­og­kulturmæssige­problemer.

passage | 64 |vinter 2010

7 8

enhver­epokes­levedygtighed­og­betydning.

­ Kulturen­næres­af­økonomiens­safter,­og­der­skal­være­et­materielt­overskud,­for­

at­kulturen­kan­vokse,­differentieres­og­raffineres.­Vores­borgerskab­underlagde­sig­

litteraturen,­og­det­meget­hurtigt,­i­den­periode­hvor­denne­stands­rigdom­øgedes­

sikkert­og­stærkt.­Proletariatet­vil­kunne­lægge­grunden­til­skabelsen­af­en­ny,­dvs.­

socialistisk,­kultur­og­litteratur,­ikke­på­laboratorievis,­på­grundlag­af­vores­nutidige­

fattigdom,­mangler­og­analfabetisme,­men­derimod­ad­brede­sociale,­økonomiske­

og­kulturaktivistiske­veje.­Kunstens­eksistens­er­betinget­af­velstand,­af­overskud.­

Den­er­betinget­af,­at­højovnene­brænder­kraftigere,­at­hjulene­drejer­hurtigere,­at­

væveskytlerne­glider­kvikkere,­at­skolerne­arbejder­bedre.

­ Vores­gamle­litteratur­og­“kultur”­var­adelig­og­bureaukratisk,­baseret­på­bon- dens­arbejdskraft.­Den­selvsikre­adelsmand­og­den­skyldbetyngede­adelsmand­sat- te­begge­deres­præg­på­den­russiske­litteraturs­vigtigste­periode.­Siden­dukkede­den­

intellektuelle­op,­baseret­på­bonden­og­småborgeren,­og­indføjede­sit­kapitel­i­den­

russiske­litteraturs­historie.­Efter­at­være­gået­igennem­narodnik-bevægelsens­for- søg­på­at­leve­folkets­simple­liv,­blev­den­intellektuelle­moderne,­speciel,­individuel­

i­borgerlig­forstand.­Heri­ligger­dekadencens­og­symbolismens­historiske­rolle.­Helt­

fra­århundredets­begyndelse,­men­især­fra­1907-8,­var­intelligentsiaens­borgerlige­

genfødsel­i­gang­for­fuld­damp.­Krigen­gjorde,­at­denne­proces­fuldendtes­i­patrio- tismens­tegn.­

­ Revolutionen­omstyrter­borgerskabet,­og­dette­afgørende­faktum­trænger­ind­

i­litteraturen.­Den­litteratur,­der­udkrystalliserede­sig­rundt­om­borgerstandens­

akse,­falder­nu­fra­hinanden.­Hvad­der­er­tilbage­af­liv­på­åndsarbejdets­og­særligt­

litteraturens­område,­forsøgte­og­forsøger­stadig­at­nyorientere­sig.­Efter­at­borger- skabet­er­blevet­fortid,­er­omdrejningspunktet­for­denne­nyorientering­folket­minus­

borgerskabet.­Men­hvad­vil­det­sige?­Det­vil­først­og­fremmest­sige­bondestanden,­

til­dels­småborgerskabet­i­byerne,­og­først­derefter­arbejderne,­eftersom­de­endnu­

ikke­kan­udskilles­fra­det­bondefolkelige­protoplasma.­Denne­grundindstilling­har­

alle­revolutionens­medløbere.­Fra­den­afdøde­Blok­til­dem,­der­stadig­lever­i­bedste­

velgående:­Pilnjak,­Serapion-brødrene,­imaginisterne.­Det­gælder­også­en­del­af­

futuristerne­(Khlebnikov,­Krutjonykh,­V.­Kamenskij).­Det­at­vores­kultur­–­eller­

rettere­mangel­på­samme­–­er­baseret­på­bønder,­viser­sig­her­i­al­sin­passive­magt.

­ Vores­revolution,­det­er­bonden,­som­efter­at­være­blevet­proletar­stadig­støt- ter­sig­på­bonden­og­viser­vejen­frem.­Vores­kunst,­det­er­den­intellektuelle,­som­

Lev Trotskij | Litteraturen og revolutionen

7 9 vakler­mellem­bonden­og­proletaren­uden­at­kunne­smelte­organisk­sammen­med­

hverken­den­ene­eller­den­anden,­men­som­på­grund­af­sin­mellemposition­og­sine­

forbindelser­hælder­mest­mod­bonden:­Blive­bonde­kan­han­ikke,­men­han­kan­sym- patisere­med­bonden.­Imidlertid­kan­der­ikke­være­nogen­revolution­uden­arbejde- ren­som­anfører.­Det­er­dette,­der­skaber­den­grundlæggende­modsætning­i­selve­

tilgangen­til­emnet.­Man­kan­endda­sige,­at­digterne­og­forfatterne­i­disse­omvælt- ningsår­fortrinsvis­adskiller­sig­fra­hinanden­ved­måden,­hvorpå­de­kæmper­sig­ud­

af­modsætningen,­og­hvad­de­fylder­det­efterladte­hul­ud­med:­En­fylder­det­ud­med­

mysticisme,­en­anden­med­romantik,­en­tredje­med­forsigtig­undvigelse,­en­fjerde­

med­et­altoverdøvende­skrig.­Uagtet­alle­disse­forskellige­måder­at­overvinde­mod- sætningen­på,­forbliver­dens­væsen­det­samme:­Det­borgerlige­samfunds­adskillelse­

af­det­åndelige­arbejde,­herunder­kunsten,­fra­det­fysiske,­modstillet­det­faktum­at­

revolutionen­blev­gennemført­af­fysisk­arbejdende­folk.­Et­af­revolutionens­endemål­

er­den­fulde­overvindelse­af­opsplitningen­mellem­disse­to­former­for­aktivitet.­I­den­

forstand,­som­i­enhver­øvrig,­ligger­opgaven­med­at­skabe­en­ny­kunst­helt­på­linje­

med­de­grundlæggende­opgaver­i­opbygningen­af­en­socialistisk­kultur.

­ Det­er­latterligt,­absurd,­virkelig­ekstremt­dumt­at­lade,­som­om­kunsten­kan­

passage | 64 |vinter 2010

8 0

Det­er­svært­at­forklare...­Selvfølgelig­afspejler­den­sig­i­sidste­ende­hos­alle.­Både­

hos­dem­der­accepterer­den­og­personificerer­den,­og­hos­dem­der­kæmper­forgæves­

imod,­samt­hos­dem­der­passivt­forsøger­at­gemme­sig­for­den.­Men­dem,­der­passivt­

gemmer­sig,­er­lige­så­stille­i­færd­med­at­dø­bort.­Og­dem,­der­kæmper­imod,­er­højst­

i­stand­til­at­genoplive­den­gamle­kunst­fra­en­enkelt­falmet­glød­eller­to.­Den­nye­

kunst,­ som­ flytter­ grænser­ og­ lader­ kreativiteten­ brede­ sig,­ kan­ imidlertid­ kun­

skabes­af­dem,­der­lever­i­pagt­med­deres­tid.­Hvis­man­trækker­en­linje­fra­i­dag­

til­fremtidens­socialistiske­kunst,­så­er­det­tydeligt,­at­vi­kun­lige­har­taget­hul­på­

de­indledende­forberedelser.

­ Skematisk­optegnet­er­grupperingerne­i­vores­nuværende­litteratur­som­følger:

­ Den­ikke-revolutionære litteratur,­fra­Suvorins­feuilleton-forfattere­til­de­sarte- ste­af­lyrikerne­i­godsejernes­golde­dal,­er­i­færd­med­at­dø­bort­sammen­med­de­

klasser,­den­har­tjent.­Formmæssigt­og­genealogisk­set­afslutter­denne­litteratur­

den­ældste­linje­i­vores­gamle­litteratur,­som­i­begyndelsen­var­adelig,­men­endte­

med­at­være­helt­igennem­borgerlig.

­ Den­ ”sovjetiske”,­bondesympatiserende­ litteratur­ kan­ formmæssigt,­ om­ end­

knap­så­indiskutabelt,­føres­tilbage­til­den­gamle­litteraturs­slavofile­og­narodnik- prægede­strømninger.­Selvfølgelig­udgår­bondesympatisørerne­heller­ikke­direkte­

fra­bonden.­De­ville­være­utænkelige­uden­den­forudgående­adelige­og­borgerlige­

litteratur,­hvis­seneste­udvikling­de­repræsenterer.­Og­de­er­nu­i­gang­med­at­om- stille­sig­til­den­nye­sociale­situation.

­ Også­futurismen­er­indiskutabelt­en­udløber­af­den­gamle­litteratur.­Men­den­

russiske­futurisme­nåede­ikke­at­udfolde­sig­inden­for­den­gamle­litteraturs­ram- mer,­den­gennemgik­ikke­den­uomgængelige­borgerlige­genfødsel,­der­kunne­føre­

til­officiel­anerkendelse.­Da­krigen­og­revolutionen­brød­ud,­befandt­den­sig­således­

stadig­på­det­boheme-stadie,­som­er­normalt­for­enhver­ny­litteraturstrømning­un- der­den­urbane­kapitalismes­vilkår.­Tilskyndet­af­begivenhederne­styrede­futuris- men­sin­udvikling­i­den­nye,­revolutionære­retning.­Det­kom­der­ikke,­og­kunne­der­

i­sagens­natur­ikke­komme­proletarkunst­ud­af.­Men­skønt­futurismen­i­mangt­og­

meget­forbliver­en­boheme-revolutionær­udløber­af­den­gamle­kunst,­indgår­den­

dog­tættere,­mere­direkte­og­mere­aktivt­end­andre­retninger­i­udformningen­af­

en­ny­kunst.

­ Uanset­ hvor­ betydelige­ enkeltstående­ proletardigteres­ frembringelser­ måtte­

være,­så­er­den­såkaldte­“proletarkunst”­overordnet­set­kun­i­gang­med­sine­læreår.­

Lev Trotskij | Litteraturen og revolutionen

8 1

“Bolsjevikisk­frihed”­Antikommunistisk­plakat­produceret­af­den­polske­regering­under­­

den­polsk-russiske­krig­1920.­Viser­Folkets­Kommissær­for­den­Røde­Hær,­Lev­Trotskij.

Den­spreder­den­kunstneriske­kulturs­frø­vidt­omkring,­hjælper­en­ny­klasse,­som­

endnu­har­form­af­et­yderst­tyndt­samfundslag,­med­at­tilegne­sig­tidligere­tiders­

frembringelser­og­udgør­i­den­forstand­en­af­kilderne­til­fremtidens­socialistiske­

kunst.

­ Det­er­grundlæggende­forkert­at­modstille­den­borgerlige­kultur­og­kunst­med­

proletarkultur­ og­ proletarkunst.­ De­ sidstnævnte­ vil­ aldrig­ findes,­ eftersom­ det­

proletariske­regime­er­en­midlertidig­overgangsfase.­Den­proletariske­revolutions­

historiske­betydning­og­moralske­storslåethed­består­i,­at­den­bereder­grunden­for­

en­klasseløs­kultur,­den­første­ægte­menneskelige­kultur.

­ Vores­ kunstpolitik­ i­ denne­ overgangsperiode­ kan­ og­ bør­ være­ rettet­ mod­ at­

hjælpe­ de­ forskellige­ kunstneriske­ grupperinger­ og­ strømninger,­ som­ har­ stil- let­ sig­ på­ revolutionens­side,­med­at­opnå­den­rette­forståelse­af­dens­historiske­­

passage | 64 |vinter 2010

8 2

vil­stå­fuldt­og­helt­i­revolutionens­tegn.­Den­har­brug­for­en­ny­slags­bevidsthed.­

Først­og­fremmest­er­den­uforenelig­med­mysticisme,­både­af­den­åbne­slags­og­

den­der­har­forklædt­sig­som­romantik,­for­revolutionen­baserer­sig­på­den­grun- didé,­at­det­kollektive­menneske­bør­være­den­eneste­herre,­og­at­grænserne­for­

hans­magt­alene­defineres­af­hans­kendskab­til­naturkræfterne­og­hans­evne­til­at­

udnytte­dem.­Denne­epokes­kunst­er­uforenelig­med­pessimisme,­skepsis­og­alle­

andre­afarter­af­åndelig­opgivenhed.­Den­er­realistisk,­aktiv,­opfyldt­af­ægte­kollek- tivisme­og­af­en­grænseløs,­skabende­tro­på­fremtiden...

L.­Trotskij

19.­september,­1923.

Oprindeligt­fra­Literatura i revoljutsija,­Moskva:­Krasnaja­nov,­1923 Oversat af Tine Roesen