Debat
nem få lov at lev en d eg ø re et h e n d ø e n d e fattigt fiskerlejes beboere. D eres træ n gsler, d eres rø re n d e sam m en h o ld i en ofte fo r
rået og hensynsløs v erd en . Deres u træ tte li
ge gørem ål: at bøde, tjæ re og pleje deres livgivende g a rn og ru se r, d e r skulle sættes, n å r d en tid var og røgtes n å r d en tid var.
G læ den, d e r vekslede m ed sorg, d ø d en , d e r vekslede m ed fødsel. Årstal m ed årstal. T ild ra g e lse r m ed tildragelser. En b lo m stren d e k ø b m an d sg ård , d e r langsom t sygnede h en og blev slettet a f vor tid. En bane, d e r satte m en n esk e n e i forbindelse m ed o m v e rd e n e n ved hjæ lp a f hvæ sende dam plo k o m o tiv er, sam t en havn, hvor fi
skerne både k u n n e søge læ og losse fa n g stern e , d e r pludselig en d ag ebbede u d på g ru n d a f tan g p est h id fø rt a f golfstrøm - m ens fo rg re n in g e r. O g fiskeriet gik i stå, b a n e n er h isto rie til næ ste år, m en havnen e r vokset til en fæ rg eh av n a f betydning.
O g m en n esk e n e strø m m e r til, fo r h e r er g o d t at bo. Det vidste sten ald e rfo lk et også.
O g n u e r vi sn art ligeså m ange som den- gang.
Det kan h æ n d e sig, at m an m ø d e r tak
nem lig h ed , n å r m an sådan blotlæ gger sine m ed m en n e sk ers sk rid t g en n e m tid en og giver dem et væ rd og en historie. Den kan kom m e fra en fiskerslæ gt, d e r h a r h aft an e r, d e r h a r væ ret ilde lidt, m en som g en nem g en fo rtæ llin g en besad m enneskelige eg en sk ab er, som d a tid e n ikke forstod at væ rdsæ tte. O g d en kan kom m e fra d en sid
ste rest a f h o fjæ g erm e ste ren s fam ilie, d e r ejede u d sted et og al o m k rin g lig g e n d e jo rd , og som gav m en n esk e n e h e ru d e en eksi
stens g en n e m en havn og gav d em en fo r
bindelse til v erd en g en n e m b anen. En så
d an 90-årig æ tling fra en sv unden epoke fik a rb e jd e t til at ligne et væ rk gen n em sin ry sten d e pen, d e r u d try k te sig i dybt bevæ gede v e n d in g e r over d en glæ de, det var, at m ø de sin u n g d o m og d en s ansigter.
O g hvis d e t m å væ re m ig tilladt at slutte m ed et u d d ra g a f »F ortid og nutid«s a n m eld er M argit M ogensens e n g a g e re d e be
tra g tn in g e r i sin anm eldelse a f m in bog (F ortid og n u tid XXVI s. 635): »U dover hvad d e r h a r k u n n e t u d d ra g e s a f billeder
ne, bygger frem stillingen på d et, byens m an ge ånd sfrisk e gam le h a r k u n n e t fo r
tælle. Det e r hverken lidt eller kedeligt, og d et e r gengivet m ed varm e og re sp ek t fo r de m en n esk er, d e r h a r fo rtalt. En varm e, som også ud trykk es g en n em fo to g ra fie rn e a f de gam le m en n esk er, hvis an sig ter er blevet sm ukke a f livets tild rag elser. F o rfat
teren h a r m ed d e n n e bog villet vække til e fte rta n k e hos nye g e n e ra tio n e r af H o u -b o rg ere - og a n d re - fo r at sikre en b evaring a f det lille sam fu n d s væ rd ier. Re
sultatet er blevet et c h a rm e re n d e k am p skrift, som m ed sit bu dsk ab ræ k k er langt videre en d til d en by, d e r skildres«.
Erling R um p: Mere om kultkar
U n iversitetslektor Lise G o tfred sen h a r i
»F ortid og nu tid«, h efte 3, 1976, væ ret så venlig at an m eld e m in bog »K ultkar«,
1974. - Jeg e r a n m e ld e re n stor tak skyldig h e rfo r, fo rd i h u n h a r lagt så sto rt og in d g åen d e et arb ejd e i anm eldelsen. D erfo r fo rtje n e r d en at blive taget seriøst, og da je g m å tilstå, at je g ikke e r enig m ed Lise G o tfred sen på a fg ø re n d e p u n k te r, m å je g anstæ ndigvis svare igen på p re n t - så m e
get m ere som jeg i an m eldelsen også bliver afæ sket d ire k te svar på visse spørgsm ål.
A n m eld eren skriver s. 421, at jeg fre m stiller keltisk kunst som en a m o rf ro d e b u n k e, og d ertil vil jeg svare, at d e t g ø r je g bestem t ikke - tidlig keltisk k u n st d a n n e r en fa sttø m re t h elh ed i E u ro p a , og ingen h a r set d e t så k lart som Paul Jacobstahl, hvilket fik ham til at skrive sin store g ru n d b o g »Early Celtic A rt«, hvor h an n e t
op h a r set d en fælles keltiske stil fra alle dele a f E u ro p a - kort sagt, h an så d e t ico- no g ra p h isk e fællesskab, sv aren d e til k u ltu r og fo lk ek a rak ter tro d s store afsta n d e og v aria tio n e r fra sted til sted. Mest k o ncen
tre re t giver h an u d try k h e rfo r i sine streg teg n in g er, en oversigt over stilm ønstre:
EGA II, s. 261, 1-476. D en ne oversigt er b estem t ikke n ogen ro d e b u n k e , og tids
ru m m e t stræ k k er sig ikke over m ere en d 80 0 -1 0 0 0 år. A n d re stilp e rio d er - f.eks.
72
Debat
d en ro m an sk e - strak te sig også m ed stort fællesskab u d over d e t ganske E u ro p a , og a n m e ld e re n n æ v n er »løvem ankekrøller
ne« fra p o rta le rn e i Moissac og Souillac, fig. 1 og 2, d e r e r fra ro m an sk tid, som v æ ren d e i fam ilie m ed H im m erlan d -m a n - kern e, fig. 3. - J e g synes, at d e fran sk e »lø
ver« h a r velfrisered e og pyntelige krøller, h v o r m an ser h v ert k am strøg næ sten som på en allon geparyk, m edens H im m er- lan d -fo n te n e, gr. I, h a r m a n k e r m ed m eget tu n g e og grove køller. D et eneste fælles
træ k ved k rø llern e er, at de e r taglagte og
§-form ede begge sted er. - J e g må, som ci
te re t i »K ultkar« give Ole N æ sgaard ret, n å r h an sagde, at d e r i hele E u ro p a ikke findes n o g et tilsv arende H im m erland-sti- len. Dog findes d e § -form ede krøller også på galliske m ø n te r m ed m en n esk e h o v ed-afb ild n in g er, og m ø n te r h a r som be
k e n d t let ved at fo retag e lange re jse r - også over 700 km. (»K ultkar«, s. 20-21).
Fig. 2 »Løver« f r a katedralportalen i Souillac. (Zodiaque fo t.)
D esvæ rre h a r in gen a f fo n te h o v e d e rn e i H im m e rla n d »torques«. M en, havde de h aft, så h avd e sagen jo væ ret ganske klar, og je g hav de ikke skrevet »K ultkar«. D er var sim p elth en blevet sk revet om tin gen e på et m eg et tid lig ere tid sp u n k t.
Fig. 1. »Løver f r a katedralportalen i Moissac. (Zodiaque fo t.)
Fig. 3. Dobbeltløve f r a H im m erland-M ariager fo n te n e med typisk manke (Svendstrup) (forf. fo t.)
73
M an m å huske, at la n g tfra alle La T é- n e-h o v ed er e r forsy n et m ed »torques«. Det ser m an b la n d t a n d e t ved at blade »Early Celtic Art« igennem . J a , selv på G unde- s tru p k a rre t h a r ikke alle h o v ed e r » to rq u es« - o fte e r d e m åske sim p elth en dæ kket a f skæg, selvom d e t e r p ro m in e n te p erso n er, d e t d re je r sig om? - D et må m an tage som en k en d sg ern in g .
M edens vi e r ved G u n d e stru p k a rre t, så e r d e t rigtigt, at ty ren e r et d o m in e re n d e væsen, m en d e rfo r b eh ø v er d en jo ikke at findes på fo n ten e . Det skal ved sam m e lej
lighed e rin d re s om , at d e r findes »løver«
på G.k.
A n m eld eren k ritiserer, at je g h a r fo r m an g e livlige associationer, og je g in d rø m m e r blankt, at d e r e r fo r m an g e a f d en enkle årsag, at sto ffet e r så stort. J e g var helt opm æ rk so m på det, m ed en s je g skrev, og d e r fo r » stram m ede je g også tøjlerne« i
»K ultkar«, s. 60-61 i 15 facts og 4 Indicier.
H v o rfra ved m an egentlig, at k ru k k en på G u n d e sru p k a rre t’s o fferscen e e r fyldt m ed vand? - sp ø rg e r an m e ld e re n . D et er san dsynliggjort a f L ucan: » T eutates M er- cu riu s sic a p u d Gallos placatu r: in p len u m sem icupium h o m o in c a p u t d e m ittitu r, ut ibi suffocatur« (M. A nnæ i L ucani Com- m enta), (Ole K lindt-Jensen: F oreign Influ- ences in D e n m a rk ’s Early Iro n Age, s. 147).
A n m eld eren o m taler s. 422, at je g i
»K ultkar« ku n la d e r to m u lig h e d e r for fo n ten e s historiske udvikling stå åben, og at je g glem te en tred ie , som E rla B ergen- d ah l H o h le r havde fre m fø rt i IC O , 2-3 ,
1975. - Lad m ig ile m ed at sige, at d e r højst sandsynlig h a r væ ret kristen irsk m ission i D an m ark i tidlig m id d elald er, og h v o rfo r h v o rfo r skulle d e r ikke væ re det, n år I r e rn e var så ih æ rd ig e d e rm e d i store dele a f E urop a?
M en som allered e a n fø rt a f m ig i m in R eplik i d e t næ vnte n u m m e r a f IC O , s. 62, så e r d e r stor forskel på La T én e-stilen og d en sen e re kristn e irske stil, om e n d d en sidste e r et b a rn a f d e n første. Det e r så afg jo rt La T én e-stilen , vi g e n fin d e r på
Debat
1. F o rtid o g N u tid , b d . X X V I 3, 1976 s. 3 5 9 f.
H im m erlan d -M ariag e r fo n ten e , f.eks. de ikke tidligere b eskrevne pande-isse-orna- m e n te r på fo n ten e , og je g k an ikke se, at m an d sfig u re n på S v en d stru p -fo n te n alene kan afg ø re sagen ved en te n at væ re en irsk apostel eller en keltisk g u d , f.eks. Lug, hvis m an fo ru d sæ tte r, at d e t var en k risten irsk pilgrim , d e r h a r fo rm e t eller in sp irere t fo n te n /sk u lp tu re n - al d e n stu n d d e t ville væ re ab su rd om en k risten m issionæ r skulle have afbild et en h ed e n sk g u d d o m på en d ø b efon t.
H e re fte r sp ø rg e r a n m e ld e re n , h v o r fo n ten e h a r o p h o ld t sig, indtil d e blev tag et i b ru g i vore m id d elald er kirk er, hvis d e er frem stillet i keltisk je rn a ld e r. D et e r nu m ere, en d m an m ed re tte kan fo rlan g e svar på a f n og en - lad os ho lde os til k en d sg e rn in g e rn e , som vi allerede k en d e r, og håb e på at fre m tid e n vil afsløre n o get m ere om disse ting. J e g skal h e r blot pege på d e fire fo nte, d e r blev fu n d e t u d e n fo r k irk er (»K ultkar«, s. 59 p u n k t 6). J e g vil slutte m ed at takke fo r an m eld e ren s o p b ak n in g af, at vi e n d n u k e n d e r så lidt til k risten d o m m en s fødsel, vugge og b a rn d om h e r i D anm ark , og at d e r n e to p på d e tte p u n k t træ n ges til n y tæ n kn ing , d e r selvfølgelig m å hvile på et solidt g ru n d lag .
Ejvind Slottved: T ien d e aflø sn in g og foldudbytte
S pø rg sm ålet om foldu d b y ttets stø rrelse i d e t 16. til 18. å rh u n d re d e h ø re r uom tviste
ligt til b la n d t de allerm est cen trale in d e n fo r stu d iet a f dan sk lan db ohistorie. D ette ikke m in d st fo rd i d e tal, på 2 -3 fold som d e t n o rm ale hø stu d b y tte, d e r oftest fre m føres, v irk er så u rim elig t lave. F lere fo r
skere, fø rst og frem m est G u n n a r O lsen og F ridlev S k ru b b eltran g h a r d a også sat spø rg sm ålsteg n h erv ed , og a n ty d et at tal
lene b u rd e væ re h øjere, i stø rre lse so rd e
n en 4 -8 fo ld .1 F o ru d e n sam m en lign ing m ed u d en lan d sk e tal, e r d e n n e opfattelse,
74
