OGSAA EN TILVÆRELSE
M I N D E R O G M E N I N G E R
A F
K. K. S T E I N C K E
I
(1 8 8 0 -1 9 1 8 )
I 'o r m i g bl e v ik ke L i v e t en u ss e l P a r o d i , f o r m i g b l e v d e t s a a k r a f t i g en S k o l e ; j e g a n e r g e n n e m S t r i d e n en enig H a r m o n i f r a S t e v e t til d e g d e r s t e Sole.
(Kaalund)
F O R L A G E T » F R E M A D « K Ø B E N H A V N M C M X I.V
S
om det fo rh aab e n tlig tilfu ld e vil ko m m e til a t fre m g a a af disse E rin d rin g e rs 3. Del, v a r jeg dels som S ocialm inister efter S ocialrefo rm en , m en dog nav n lig i de sidste A ar fø r m in A fgang som Ju stitsm in iste r i 1939 G enstand fo r en fu ld k o m m en H e tzk am p ag n e u n d e r Ledelse af sa a d a n n e N otabiliteter som F ritz C lausen, V ilfred P etersen, E in a r V aaben, Åge A ndersen, Sehested, K n u th m . fl., P e r
sonligheder, d er dengang n ø d betydelig m ere Agtelse — ogsaa i en ik k e rin g e Del a f den sa a k a ld te d em o k ra tisk e P resse — en d de n u k a n glæ de sig ved. S am tidig a n sa a en R æ kke sam fu n d sb e v are n d e O rg an er saaso m »Jyllandsposten«, »Sorø A m tstidende«, »E kstrabladet« og »Ar
bejderbladet« sam t »S katteborgeren«, fo r b lo t a t næ vne de vigtigste, det fo r n ø d v en d ig t til O pretholdelse a f den h ersk en d e U orden u s ta n d seligt a t o verfalde m ig, saaledes a t jeg ved m in F ra træ d e n m ed nogen R et blev b etegnet som D a n m a rk s m est n e d ra k k e d e M andfolk.
Det v a r d erfo r g anske n atu rlig t, a t forskellige F orlag, efte rh aa n d en ia lt 6, in teresserede sig fo r Udgivelsen a f m ine E rin d rin g e r. Jeg selv følte dog stø rre T ra n g til a t hvile lid t u d efter 21 A ars fo rcere t A rbejde en d a t gaa i G ang m ed et sa a o p rivende Jo b , som en K ulegraven af den n e T ilvæ relse m a a tte form odes a t ville betyde. Jeg svarede d erfo r Nej T ak ! Men e fte rh a a n d e n som T id en gik — m ed afta g en d e Rigsdags- a rb e jd e p a a G ru n d a f B esæ ttelsen, m ed tiltagende C ensur, M ørklæ g
n in g og S p æ rretid m. v. — fik de lange V in tera ften er m ig alligevel til a t sysle m ed T an k e n .
Stoffet, jeg skulde igennem , v a r im id lertid tem m elig overvæ ldende:
fø rst 46 S crap b ø g er å 160 S ider å 2— 3 S palter eller ca. 20.000 Avis
sp a lte r p a a godt og ondt, d ern æ st et en d n u stø rre A ntal S p alter i Rigs- dagstidende, endvidere 64 Bøger, Pjecer, S æ rtry k m . v. og ca. 440 K ro n ik e r og A rtikler sam t endelig en 1200 S ider C itater, sam let gen
nem 45 Aar, fo ru d en forskelligt a n d e t Sjov, d e ru n d e r D ynger a f Breve, fu ld e a f T ak n e m m e lig h e d eller a f T ru sler, a lt i a lt n o k til at h o ld e en levende i m in d st et A arstid. I A ugust 1944 v a r S toffet endelig
g ennem gaaet og tilrettelagt, saaledes a t U darb ejd elsen k u n d e begynde, og — b o rtset fra et P a r k o rtv arig e O phold »under Jorden« — sk red A rbejdet ra sk frem ad , saaledes a t dette B ind er a fslu tte t den 24. F e b r u a r 1945. D et udsendes u d en Æ n d rin g e r eller T ilføjelser! l
Jeg h a r a ltsa a ik k e tag et nogetsom helst H ensyn til de senere ind- tra a d te voldsom m e B egivenheder eller den i vide K redse æ ndrede M entalitet, d er ik k e m in d e r m eget om den, som v a r ra a d e n d e i de Aar, n æ rv æ ren d e B ind om fatter. E jh e lle r h a r jeg fu n d e t tilstræ k k elig G rund til p a a F o rh a a n d a t tage H ensyn til den K ritik, som vil kom m e, lige- sa a lid t som jeg i m in tidligere offentlige V irksom hed h a r g jo rt dette, a ltsa a h a r lad et m ine H a n d lin g er eller m in O p træ d en bestem m e a f P ressens evig ro teren d e Slibesten.
Som Følge a f denne u tidige og asociale S elvstæ ndighed h a r jeg a ltsa a skrevet ogsaa denne Bog m ere u d fra H ensynet til, h v a d der h a r m o ret mig, en d til, h v a d d er vilde m ore K ritik er X eller A nm el
d er Y, som bl. a. vil ja m re over, a t d er er fo r m an g e C itater og for m eget om Sygdom . E ndelig vil A fsnittet om L ivsanskuelse blive stæ rk t k ritise re t fra m an g e Sider, sa a vist som den gyldne M iddelvej altid v irk e r irriteren d e.
S aa vid t jeg h u sk er, s ta a r d e r i »Goethes Kat«, a t A arene b lid n er G em yttet og fre m k a ld e r m an g e ly k k eb rin g en d e Løgne. D en første H alvdel a f P a a sta n d e n p a sse r fo r m it V edkom m ende, den an d e n ikke, h v o rfo r d et følgende k u n — fo ru d e n enkelte S an d h ed e r — in d eh o ld er S andheden.
M aatte i h v e rt F a ld d ette fo r en G angs S kyld blive alm indelig a n e rk en d t.
Frederiksberg, den 24. Februar 1945.
P.S. E en In d rø m m else b ø r jeg dog gøre. D enne Bog h a n d le r i u d s tra k t G rad om m ig selv, m en det h a r tro d s alvorlig S træ ben ik k e væ ret m ig m uligt a t u n d g a a dette, g ru n d e t p a a E m n ets sæ rlige K a rak ter.
Det Irrita tio n sm o m en t, d e r ligger h eri, k a n m a n dog u n d g a a ved a t lad e væ re a t læse Bogen, h v ilk et p a a ingen M aade fo rh in d re r en i a t k ritisere den.
F O R O R D ... 5 - 6
KAPITEL I
A F S T A M N I N G ... 11
KAPITEL II H JE M OG B A R N D O M ... 15
De første B a r n e a a r ... 15
Den lille P r o v in sb y ... 22
Det seksuelle P r o b le m ... 30
Provinsbyens O rig in a ler... 33
De sidste B a r n e a a r ... 35
KAPITEL III PAA S O R Ø A K A D E M I... 38
Pensionat og T o r tu r ... ...38
Paa A k a d em ie t... ...45
Rektor H o f f ... ...49
L æ rerp erson alet... ...53
Forholdet m ellem D r e n g e n e ...61
Paa G y m n a s ie t... ...65
Vaagnende sociale In teresser...68
R esultatet... ...72
KAPITEL IV S T U D E N T E R T I D E N ... 75
De første A ar... 75
D eltagelse i S tu d e n ter liv e t... 81
De soc.-dem. D isk u ssion sk lu b b er... 83
U ngdom m ens K a m p e ... 86
Lidt praktisk J u r a ... 92
Forlovelse og S y g d o m ... 93
Fra P e n s io n a te t... 97
De juridiske P ro fesso rer... 100
E ksam iner... 102
Til I t a lie n ... 105
KAPITEL V L IV S A N S K U E L S E ( P R Æ M I S S E R ) ... 109
KAPITEL VI A U T O R I T E T S T R O ... 115
Troen paa V id en sk ab en ... 115
D a r w in ism e n ... 117
M a te ria lism e n ... 121
K u ltu ro p tim ism en ... 125
KAPITEL VII K IR K E N OG R E L I G I O N E N ... 129
Kirken som A utoritet... 129
Religiøs O verbevisning... 133
KAPITEL VIII L I V S A N S K U E L S E N S K O N K L U S I O N ... 135
Hvad jeg troer p a a ... 135
Sjælen og den fri V ilje... 139
Etiske G rundsæ tninger... 142
Moralopfattelse og personlig M oral... 144
Materialismen og den hum ane E tik ... 147
KAPITEL IX M O R A L SO M S E K S U A L M O R A L ... 153
Moral og E r o tik ... 153
Personlig In d stillin g ... 157
Hverken Elskovs- eller Katekisnmsmoral ... 161
Den gyldne Middelvej ... 163
KAPITEL X H V O R F O R S O C IA L D E M O K R A T ? ... 167
Hvorfor jeg blev d e t ... 169
Det liberale S a m fu n d ... 170
G eorgeism en... 173
R etsforbundet... .176
R udolf S tein er...178
S o c ia lis m e n ...179
M a r x ism en ...181
Det økonom iske G ru n d la g ...184
Den m aterialistiske H istorieop fattelse... ..186
Merværdi — Klassekamp og R evolu tion ... .191
Sam let K ritik ... .194
Hvad er da S o cia lism e n ? ...197
K om m unism e, Revolution og K r ig ... .199
Socialdem okratiet V e j e n ...204
KAPITEL XI L I D T F O R F A T T E R S K A B ... 2 0 6 Forskellige P j e c e r ... 206
»Kulturbetragtninger«... 208
D em okrati og D iktatur... 213
V ersem ager... 215
S trøtan k er... 219
KAPITEL XII V ALG A F L I V S S T I L L I N G ... 22 6 H os Ernst M øller... 226
Sagførerfuldmægtigene o r g a n ise re s... 231
N ye B a n e r ... 233
En A nsøger... 233
KAPITEL XIII V E D F R E D E R IK S B E R G F A T T I G V Æ S E N ... 2 3 6 Administrationens Ordning... 236
Ledelsen (W. Harpøth og S ch legel)... 237
Mit Æ gteskab... 245
Slægten Steincke... 249
Sygdom paany ... 252
Fattiginspektørens A rbejde... 255
Peter S a b r o e ... 257
Fattigvæsenets K lie n te l... 258
En D a a b sa ffæ r e... 262
Forskellige T illid sh v erv ... 267
Under V erdensk rigen ... 272
Ischias og N o r g e s tu r ... 273
K o n to r ch ef... 275
F'orskellige Typer ... 278
Afsked ... 281
KAPITEL XIV
K O M M U N A LFO R FA T TER OG R E D A K T Ø R ... 282
B ørn elovgivn in gen ... 282
»Offentlig H jæ lp « ... 283
»Sogneraads Tidende« ... 286
»Haandbog i F orsørgelsesvæ sen«... 293
»E n k eloven «... 294
Andre A r b e jd e r ... 295
KAPITEL XV F O R H O L D E T T IL P A R T IE T ... 296
Indledning... 296
Borgmestervalget i København ... 297
Ind i H ovedb estyrelsen ... 304
Taktiken og V erd en sk rigen ... 308
»Moderat eller R adikal«... 312
Kandidat i G en tofte... 314
Opstillet til L an dstin get... 318
N A V N ELISTE 322
A F S T A M N I N G
Den iøvrigt ik k e sæ rlig sto re Interesse, jeg n æ re r fo r m in Slæ gt fra h e n ru n d n e Sekler, vak tes i m it m odtagelige D rengesind ved en slægt- sto lt G ra n d tan tes m alen d e B eretninger om forskellige F am ilieb eg iv en h ed e r fra fo rfo rrig e A arh u n d red e.
Og nav n lig heftede m in F a n ta si sig ved hendes S k ild rin g er a f den sk ø n n e A delsdam e v. F alk en b erg s ro m a n tisk e F lu g t m ed en R egim ents- d yrlæ g e og H o fm ester p a a S lottet M ä rk isc h -F rie d la n d ved N avn S teincke, h v ilk en A lliance a ltsa a sk u ld e væ re S kyld ogsaa i m in T ilvæ relse.
Jeg synes dog tillige a t k u n n e m indes O m talen a f en a n d e n Adels- frø k e n v. S vanenskiold eller v. Svanenfliigel, m en det h a r n æ p p e fo re
k o m m et m ig o v erraskende, om en F o rtid en s S teincke h av d e fo rm a a e t a t besnæ re hele to A delsdam er, hvis jeg d a ellers skulde tro m in elske
lige G ra n d tan tes E v e n ty r om Slægten, h v a d jeg dengang ab so lu t gjorde.
Senere T id ers U ndersøgelser h a r dog fje rn e t e th v e rt S tæ nk a f Adel f r a m in H erkom st, d e r tv æ rtim o d e r y d e rst d e m o k ra tisk og borgerlig.
D et viser sig oven i Købet, a t d en fo rfø rerisk e H ofm ester S teincke slet ik k e vil h ø re h jem m e b la n d t m in e A hner. D et m ig b ek e n d te U dgangs
p u n k t fo r disse, m in T ip -tip -O ld efad er v a r D rag o n er ved v. C zettritz’
E sk a d ro n Christian Steinck e og fik i 1748 en Søn Karl Friedrich Steincke, d er senere blev B ygnin g stø m rer og H u seje r i Memel, giftede sig i 1779 m ed A nna L ouise Schultz, D a tter a f en an d e n T ø m re r og H usejer, og fik m ed h en d e S ønnen Carl Friedrich Steincke.
Denne, m in m indevæ rdige O ldefader, S ta m fad e ren til den d an sk e Linie, v a r fø d t i M emel 1781, blev efter S agnet F eltb ag er ved et tysk Hof, deltog i N apoleonskrigene og træ n g te efter Slaget ved Leipzig m ed den ty sk e H æ rafd elin g op i H olsten. H v o rd a n det n u gik eller ik k e gik, syntes h a n ligesom adskillige T y sk ere i senere T id e r godt o m L andet, giftede sig m ed Sidse M arie, f. G ottschalk, og blev F a d e r til 4 S øn n er og 3 Døtre.
Om denne O ldefader, d er v a r og forblev ty sk a f S prog og Sind, g a a r d er sæ re F rasa g n . H a n ern æ red e sig og sine som B ager og elegeret B orger i N ykøbing Sjæ lland, den æ ldste d an sk e L inies senere H jem sted. S tor og stæ rk som en B jø rn sk al h a n h av e væ ret, saa hæ rde- b red, a t h a n m a a tte k a n te sig igennem en alm in d elig D ør, og h a n s G iftering k ø re r ru n d t selv p a a m in T om m elfinger. O vennæ vnte G ra n d tante, O ldefars yngste D a tte r Cecilie, f. 1830, v a r iøvrigt m æ rkelig tav s om sin F a d e rs B edrifter, væ re sig fo rd i h u n k u n v a r 7 Aar, da h a n døde, eller fo rd i de store og gode H and lin g er, d e r b a r h a n s N avn ud i videre K redse, ik k e tiltalte hende. T il Gengæld tilta lte de m in M or
fa r; i h v ert F a ld m a a tte h a n S øndag efte r Søndag, n a a r h a n n ø d sin K ognaks toddy m ed os to D renge siddende p a a sine K næ b erette om, hvorledes O ldefar (ved a t b ræ k k e nogle Stoleben af) ene M and fo r
drev 36 dito fra F a arev ejle Kro, og hvorledes h an , da de bag efter lagde sig i B aghold fo r endelig a t fa a R am p a a »T yskeren«, n a rre d e dem og k ø rte fra dem i vild Galop. H vis vi plagede h a m m eget, fik vi til sidst H istorien om O ldefars D eltagelse i den stedlige A d m in istra
tion, id et h an , da N atvæ gteren vilde an h o ld e h a m p a a G ru n d a f støjende O p træ d en p a a G aden, stille og fred elig t b a r V æ gteren h je m og lagde h a m i Seng, en B edrift, d er vel sk affed e h a m m egen B erøm m else, m en sam tid ig en Bøde p a a to R ig sb an k d aler. H a n opdrog iøvrigt sin sto re B ørneflok til dygtige og ansete B orgere — de to i sin T id m est k en d te v a r d en islan d sk e K ø b m an d B ernhard Steinck e og den m eget statelige R ejsende fo r Cloétta og A nker H e eg aard Conradt Steincke. — Se iøvrigt om disse S. 249.
D en æ ldste Søn, a ltsa a m in F a rfa r, v a r Carl Gottlieb Steincke, f. 1814, g. 1851 m ed Vilhelm ine Cathrine Hvass, f. 1823 i N ykøbing Sj.
O gsaa de hav d e 7 B ørn, h v o ra f dog de 3 døde som sm aa; a f de 4, d er fik Lov a t blive voksne, døde de 3 D øtre som ugifte i T re d iv e rn e alle af L u ngetuberkulose, og tilbage v a r d a k u n æ ldste Søn a f æ ldste Søn, m in F ad er. Min F a rf a r overtog ved sin F a rs D ød i 1837 dennes B ageri i N ykøbing, v a r tillige A vlsbruger (40 T d r. L an d ), h av d e en re t stor E jen d o m m ed en p ra g tfu ld F ru g th av e, tjen te godt og fø rte et efter D atidens P ro v in sfo rh o ld sto rt H us, ik k e m in d st i S om m erferierne.
H a n v a r iøvrigt en stor S am ler a f M ønter og O ldsager og betrag ted es i vide K redse sæ rlig p a a L a n d e t som ik k e h e lt n o rm al, d a h a n m ed Glæde gav et h e lt R u g b rø d fo r en P ilespids eller en Stenøkse, sk ø n t disse v a r aldeles uspiselige. Noget fy ld ig t In d try k a f h a m fik jeg dog ikke, d a h a n døde k o rt efte r m in Fødsel og u m id d e lb a rt efter a t h ave fa a e t m ig at se, — dog ik k e a f den G rund, m en a f M avekræ ft.
Min Fader, Carl Axel Niels Bernhard Steincke, blev født den 29. August 1852 i Nykøbing Sjæll.
og giftede sig den 23. Maj 1879 m ed sin Barndom sveninde Lo- rentze Vilhelm ine Josefine Han
sen, født den 16. J a n u a r 1854 i Nykøbing som B arn Nr. 14 af M urerm ester Christian Hansen (1810— 1890) og H ustru Anne Ca
tarina, født Hvass (1813— 1864), Tante til m in Farm or. Min Mor
far var en af sin Tids m est kendte H aandvæ rksm estre i O dsherred;
han h a r restaureret adskillige K ir
ker og bl. a. opført den anselige Avlsgaard p aa Dragsholm . Vi el
skede ham som Drenge, m en det sidste Aarstid, han levede, faldt Tiden h am saare lang, hvilket h an forgæves søgte at bøde paa ved stadig at stille sine forskellige
Ures Visere frem ; til sidst tabte Viserne Taalm odigheden og gik helt af, saaledes at Tiden stod stille, et meget lidet tilfredsstillende Resultat a f hans Bestræbelser for at faa et lidt hastigere Tempo indført. Af hans talrige Børn bø r h er nævnes hans ældste D atter E m m a — i Nykøbing kaldet »Moster Em m a«, og hun bør nævnes, ikke alene fordi hu n efter sin Moders a lt for tidlige Død opgav sin egen Lykke og sin Tilbeder for at ofre sig for sin F ader og sine m ange sm aa Søskendes O pdra
gelse, m en ogsaa for sit fortrinlige Hoved, sit sm ittende H um ør og sin rent ud fantastiske Fremstillingsevne. H un kunde tale ustandselig i en Tim e — m ed talrige Indskud og Parenteser — uden nogensinde a t glemme en Eftersætning, endsige Hovedemnet. H un burde have været Præst, subsidiært Højskolelærer, særlig da h un sam tidig var stæ rkt religiøs. I de sidste 30 Aar af sit Liv sov hun efter eget Sigende aldrig om N atten (uden n a a r det tilfældigvis v ar Tordenvejr), og h un b a d derfor daglig V orherre om at »løse op for hende«. Mærkværdigvis var h un dog trods sin kroniske Livslede vderst forsigtig m ed sit Hel
bred og bange for alt, h vad der kunde rum m e den ringeste Livsfare.
Men trods denne graverende Mangel paa Logik var Moster E m m a et
h erlig t M enneske, al Æ re væ rd. H u n overbeviste m ig om S an d h ed en i den E rfarin g , som S vend L eopold h a r gjort, a t »M enneskene, sk ø n t de fu ld t og fa st tro r p a a det næ ste Livs u fo rsty rre d e Velvære, dog m eget nød ig t opgiver denne T ilvæ relses uom tvistelige E lendighed«.
Min F a d e r h av d e til sine F o ræ ld res S org ik k e den ringes te L yst til a t blive B ager eller L an d m a n d , h v ilk et v a r m eget heldigt, d a h a n v a r a lt a n d e t en d p ra k tis k an lag t. H ans H u stod til det boglige, og efter i nogle A ar a t væ re fo rb e re d t a f J o a c h im Larsens F a r, d avæ rende F ø r
stelæ rer og K ordegn i N ykøbing, kom h a n p a a Jo n stru p S em in ariu m , 20 A ar gam m el, og blev d im itte re t som »meget duelig«. H a n v a r d e r
efte r H jæ lp elæ rer i F a ru m 1 / 2 Aar, saa B estyrer a f en P riv atsk o le sa m m esteds i 1 Aar, d ern æ st L æ rer i S tavnsholt, h v o rfra h a n forflyttedes til V iskinge ved K alundborg, og efte r 3 A ars F orløb blev h a n i 1882 F ø rstelæ rer og K ordegn i sin F ødeby, senere S koleinspektør og O ver
læ rer ved det sam lede k o m m u n ale Skolevæ sen. Men selv om Skolen h av d e h a n s fulde Interesse, varetog h a n dog m an g e a n d re offentlige H verv, arb ejd so m , offervillig og pligtop fy ld en d e som h a n v a r i al sin F æ rd. H a n v a r L eder a f F olkebiblioteket, i 20 A ar L æ rer ved tek n isk Skole, i 10 A ar F o rm a n d fo r Sygekassen, D irigent fo r S an g fo ren in g en og i 18 A ar M edlem a f B yraadet. I sidstnæ vnte E g en sk a b v a r h a n F o rm a n d fo r F attig u d v alg et, et til T id e r m eget besvæ rligt H verv, tilsynsførende ved de offentlige Anlæg og Byens L y n g jo rd er (B eplantningen) ved K attegat, M edlem a f V æ rgeraadet og F o rm a n d fo r V algbestyrelsen fo r H olbæ k Am ts 5. V algkreds, h v o rm e d fulgte L edelsen a f de dengang offentlige V alghandlinger, der v a r a lt an d e t end kedelige. S kønt u d p ræ g et k o n serv ativ v a r h a n ved B yraadsvalg o pstillet p a a alle P artilister, h v ilk et glæ dede h a m m eget. Som en P aa- skønnelse a f h a n s store A rbejd sin d sats til G avn fo r Sin By blev h a n i 1914 u d n æ v n t til R. af Dbg.
E n d n u b ø r det næ vnes, a t h a n en T id v a r K re d sfo rm an d i D a n m a rk s L æ rerfo re n in g og senere F o rm a n d fo r A fdelingsstyrelsen i H ol
bæ k Amt, sa m t a t h a n er S tifter a f F olk em u seet i N ykøbing og ledede d ette m ed u d p ræ g et Interesse lige til sin D ød; en Del a f h a n s store O ldsagssam ling findes p a a M useet. M ere som T egn p a a h a n s ald rig svigtende P ligtfølelse og h a n s sp a rta n sk e Levevis end p a a et godt H el
b re d m a a det endelig frem hæ ves, a t h a n ik k e hav d e fo rsø m t sin Skole b lo t een eneste D ag p a a G ru n d a f S ygdom fra 1882 til 1914, en K ends
gerning, d er siger m ere en d m an g e Ord.
S aaledes v a r m ine F orfæ d re, og saaledes e r m in A fstam ning. H v o r
d an jeg selv er, vil fo rh aab e n tlig frem g aa a f det følgende.
H J E M OG B A R N D O M
D e f ø r s t e B a r n e a a r .
Mine F o ræ ld re viedes i N ykøbing K irke den 23. M aj 1879, im w u n d e rsch ö n en M onat Mai — started e i S tavnsholt, m en fly tted e a lle
red e i S eptem ber til V iskinge p r. Svebølle Station. I Viskinge Skole kom d a den lille K alu n d b o rg -Jy d e Karl Kristian Vilhelm Steincke til V erden den 25. A ugust 1880, K lokken 4!^ om M orgenen, den eneste D ag i h a n s Liv h v o r h a n h a r væ ret saa tidlig p a a Fæ rde. Vægten v a r d er ik k e noget i V ejen m ed, o m tre n t 5 kg, m en U dseendet lod en Del tilbage a t ønske: tyk, klodset, p luskæ bet, blegfed m ed et noget træ g t og egensindigt U dtryk. S aa v a r h a n s den 6. N ovem ber 1881 fødte B ro d er Sigurd E jn a r Stein ck e i en h v er H enseende heldigere: køn, sm idig, kvik, in d sm ig ren d e og livlig, a fh o ld t a f alle, m en h a n fik h eller ik k e Lov a t leve re t længe.
F lere end de 2 D renge blev det ik k e til, og det v a r antagelig godt det sam m e, d a m in M oder i en A a rræ k k e v a r m eget svagelig. H u n m a a tte til sin store Sorg ik k e am m e sine sm aa, h v ilk et ogsaa jeg senere h a r h a f t G ru n d til a t beklage. D et v a r en L ungesygdom eller L u ftrørslidelse, h u n led af, og ved den m in d ste A nstrengelse kom B lo
det op. M istæ nkt fo r »Brystsyge« (L ungetuberkulose) v a r h u n ogsaa, m en v a r d e r T ale h ero m , tog Sygdom m en i h v e rt F a ld et ualm in d elig lan g so m t F orløb, id et h u n blev o m tre n t 88 Aar.
I hele m in B arn d o m lagde denne m in M ors S v ag h ed stilstan d og id e lige Sengelejer et stæ rk t T ry k over O m givelserne, og sæ rlig k n u g et v ar m in F ar, som s ik k e rt A ar igennem h a r fry g te t fo r a t sku lle m iste hende, h v a d vi D renge ogsaa p a a vore O m givelser fo rsto d v a r den alm indelige M ening. P a a den an d e n Side b a r h u n sin S kæ bne m ed T aalm o d , og saa s n a rt h u n h av d e det lid t bedre, v a r h u n livlig og altid i godt H um ør, altid p a r a t til a t lege m ed sine D renge.
D et sidste k u n d e ogsaa tiltræ nges, d a m in F a d e r v ar h endes e r
klærede Modstykke: i det Ydre tung
sindig, dybt alvorlig, sikkert noget neurasthenisk, faam æ lt og yderst stilfærdig i sin Optræden, m en let at irritere og nervøst opfarende; han kunde ikke le, m en hans Smil var til Gengæld ualm indelig m ildt og vindende, og i hans Indre bølgede en Kærlighed til Hjem og Familie, ja, til alt levende i stort og sm aat. Med sit varm e, m elankolske Blik fulgte h an m ed N aturelskerens Sans enhver Livsytring i Naturen. Botanik og Musik var hans kæreste F ritids
sysler, og h an havde en blød og fyl
dig, klangskøn Sangstemme, ligesom han kom ponerede Smaasange, som Skolebørnene sang. (Hans Melodi til
»Den jyske Lyng« syntes Jeppe Aa- kjæ r særlig godt om.)
Men var m ine Foræ ldre end vidt forskellige i Væsen og Tem peram ent, v ar der til Gengæld fuld Over
ensstemm else m ed Hensyn til Livssyn; de var begge lige religiøse, lige konservative, m en retsindige og aldrig dømmende, glade for hinanden og deres Drenge — lykkelige! H an lidt for godtroende, hu n ikke let at narre, h a n følsom og ærekær, h u n tilsyneladende ligeglad, m en bestem t og »beregnende«, n a a r det gjaldt. H an udpræget følelsesbetonet, hun m ere rolig ud fra sit sikre kvindelige Instinkt, h an langt m ere vidende, h un klogere. — Hvad siger ikke Otto W eiss: M anden er eftergivende i sin Opfarenhed, Kvinden sagtm odig i sin Stædighed. Og: i et Hjem, hvor begge P arter h a r lige meget at sige, der regerer Kvinden. Det var i et saadant Hjem, jeg voksede op under relativt velstillede, m en hæderlige Forældres Varetægt, vænnet til Nøjsomhed, Lydighed og Orden.
Men hvorledes var den lille Karl K ristian selv? Ja, ethvert Individ er jo et P rodukt af de nedarvede Anlæg og a f de omgivende Forhold (»Kaarene«), H vad Anlæget angaar, h a r jeg sikkert fra m ine m ere eller m indre tyske Forfæ dre arvet Sansen for Grundighed, O rden og System i Tingene sam t en uhensigtsmæssig Energi og Arbejdslyst. F ra mine danske Forfæ dre h a r jeg m ine særegne personlige Egenskaber, saa-
som et uku elig t H um ør, tilsa t S ansen fo r Ironi, en vis u im p o n eret Skepsis, en Sm ule L une sa m t S n akkesalighed. (Den uheldige F orm , denne sidste m ed T id en h a r faaet, skyldes d erim o d ik k e Arv, m en personlig O m gang m ed V oltaire, A natole F ra n c e og forskellige a n d re H e rre r a f A kadem iet.) — Naa, iøvrigt e r det gaaet m ig som adskillige:
F ø d t p a a L andet, vokset op i en P ro v in sb y og gaaet til G runde i K øbenhavn.
Hvis jeg v a r en B erøm thed, specielt K un stn er, sk ø n lite ræ r F o rfa tte r eller Filosof, d e ru n d e r R eligionsstifter, m a a tte jeg træ nge lan g t dybere in d i A rvem assen en d i det fo reg aaen d e sket, sa a fre m t jeg d a vilde u ndgaa, a t m ine E fterk o m m e re skulde se m ig stem p let som enten m anio depressiv, N eurastheniker, P sy k o p a t eller E p ilep tik er, m en n u er jeg heldigvis ingen B erøm thed, k o m m er ik k e til a t ulejlige H istorien eller til a t blive G enstand fo r m ere eller m in d re v idenskabelig S nagen i eget eller F o rfæ d res P riv atliv og k a n d e rfo r slutte de arvebiologiske
»Undersøgelser« m ed a t kon statere, a t jeg ik k e h a r fre m b u d t an d re a f de fo r en B erø m th ed sygelige, m en nødvendige T egn p a a U n o rm a li
te t en d en vis N ervøsitet og L y st til a t bide Negle. Jeg tillæ gger disse M angler, ligesom Søvnløsheden, det F a k tu m , a t jeg p ra k tis k taget h a r h a ft alle n o rd isk e Sygdom m e, b o rtset fra B arselfeber, og frik e n d e r a ltsa a m ine F o rfæ d re fo r eth v e rt A nsvar a f arvem æ ssig K a rak ter. Ja , jeg er og h a r altid væ ret, m en a ltsa a k u n fra Ø jen b ry n en e og opefter, saa u d p ræ g et n o rm al, a t jeg tø r udæ ske den sam lede p sy k o an a ly tisk e V idenskab ved a t p a a sta a , a t jeg ik k e h a r k e n d t d et aller fjern este til
»B indinger«, K astratio n sk o m p lek se t eller Ø dipuskom plekset, h v ilk et sidste efter visse P sy k o an aly tik ere s seneste S krig e r a t b etra g te som en K endsgerning, paaviselig t hos enhver. Alligevel siger jeg m ed Jen s B usk: H vis det sk al kald es et F a k tu m , saa benæ gter A F ak ta!
Men tilbage til den lille K arl K ristian, om hvis B arndom , K a ra k te r og T rivsel vi en d n u in tet p o sitivt h a r m eddelt siden h a n s F ødsel p a a Side 15. H a n fo rlo d sit F ødested V iskinge allerede i M aj 1882, da h a n s F a r blev F ø rstelæ rer i N ykøbing, og h a r som F ølge h e ra f ingen E rin d rin g om sin Fødeegn. D a Skolen endvidere senere er b ræ n d t, s a a ledes a t d er a ltsa a ik k e engang k a n an b rin g e s nogen M indetavle p a a M uren, h a r h a n ta b t en h v er Interesse fo r Viskinge, m en til Gengæld k a ste t sin K æ rlighed p a a N ykøbing, h v o rfra alle B arn d o m sm in d ern e stam m er.
Det e r dog noget a f en Tilsnigelse, hvis m a n vilde k ald e det næ rm est følgende fo r M inder, idet M eddelelserne hovedsagelig stam m er fra m in Mor. D enne n edskrev nem lig u n d e r et lan g v arig t Sygeleje i 1887
2 . O gsaa en T i l v æ r e l s e .
ik k e m in d re end 37 S ider om m in T ilvæ relse in d til m it 7. Aar. H u n ventede dengang a t dø og tilegnede d e rfo r »sin lille K arl K ristian«
M inderne om h a n s B arn d o m stid m ed disse vem odige O rd: ». . . om den gode Gud n u vil lad e m ig leve k o rte re eller læ ngere, saa jeg en d n u i flere A ar k u n d e væ re n oget fo r E d ers k jæ re F a d e r og fo r E d e r selv, m ine sm aa D renge, d er i E d ers A lder d a a rlig t vil k u n n e u n d v æ re en M oders O m sorg og Pleje.« D en gode G ud b ø n h ø rte h en d e og lo d m ig n yde godt a f h endes u træ ttelige O m sorg, til jeg v a r fy ld t — 61!
A llerede 2 / 2 A ar gam m el h av d e jeg, sk riv e r Mor, F o rsta n d paa, h v o r syg h u n var, og b a d k u n om, a t jeg m a a tte sidde og se p a a hende.
D et fik jeg Lov til og k u n d e saa sidde ganske stille p a a en S kam m el og se op p a a h en d e i tim evis, — h v a d jeg desvæ rre i hø j G rad forsøm te i hendes sidste Aar.
K un 4 A ar gam m el fik jeg den første ABC og begyndte h a lv t i .Leg a t ken d e B ogstaverne ved a t give dem sæ regne N avne, og 5 A ar g a m m el k u n d e jeg læ se »m ed Lyst«, ligesom det gik godt fre m a d m ed S krivning og R egning; jeg h u s k e r tydelig, hvorledes jeg efter A ftens
b o rd et regnede H ovedregning m ed F a r — siddende n e d e n u n d e r B o r
det i M ørke, h v o r jeg b ed re k u n d e tæ nke. N aa, h e lt u d læ rt h a r jeg n u ik k e væ ret, i h v e rt F a ld ik k e i D ansk, idet jeg godt 6V2 A ar gam m el skrev et B rev (m ed B læ k), d er b eg y n d te saaledes: »Kjære M attem Larsen«, en T itu la tu r, d e r m o red e M adam L arsen m ere en d m ig, sæ r
lig da m in F a r g jo rd e sig lystig over m in fonetiske N yskabelse.
Det e r jo ik k e til a t u n d re sig over, a t en velbegavet D reng m ed saa interesserede F o ræ ld re v ar fo ra n de an d re, da h a n kom i Skole, og m in M or n o terede ogsaa m ed S tolthed, a t jeg efter 3 M aaneders Skole
gang blev fly ttet op fra n ed e rst i K lassen til Nr. 1, »skønt alle de an d re v ar over et A ar æ ldre end Dig og h a r gaaet over et A ar læ ngere i K las
sen en d Du«. E fte r et A ars F o rlø b k u n d e jeg skrive efter D ik tat og v a r b eg y n d t a t læ re T ysk. Det noteres, a t jeg i L øbet a f dette første S koleaar h av d e erh v erv et m ig 28 ug, 13 ug-f-, 10 m g + , 431 mg, 94 m g-r- og 19 g + ; a t d e r ik k e forek o m d aa rlig ere K a ra k te re r i denne M asseproduktion a f V idnesbyrd s ta a r n o k i F o rb in d else m ed, a t jeg ingen U gepenge fik fo r den Uge, i hv ilk en d e r forek o m et »g« og sk u ld e give F a r 5 Ø re for et »tg«, m edens jeg til G engæld e rh o ld t 5 Ø re e k stra fo r h v ert »ug«.
O verhovedet anven d te m ine F o ræ ld re i h ø j G rad V alutareg u lerin g i deres O pdragelsessystem og m ed v irk ed e derved til a t frem m e m in økonom iske Sans. Jeg fik saaledes n o rm a lt 25 Ø re i Ugepenge, et d en gang fo rholdsvis fy rstelig t Beløb, m en d e r blev tru k k e t een Ø re fra,
fo r h v er G ang T øj eller B øger laa og flød, eller jeg iøvrigt lavede U orden. E fte rh a a n d e n drev jeg det o m tre n t til P ari, m edens m in a lt for livlige B rodér la a la n g t n ede i B aissen. Men h v a d Glæde h a r m a n h e r i Livet a f sin fre m rag e n d e Ø konom i; R esu ltatet v a r kun, a t jeg gerne m aatte b etale fo r h am , n a a r vi sk u ld e ud a t »solde«, d. v. s. købe K o n d ito rk ag e r (5-Øres-Kys eller L a u rin e r), noget væ m m eligt, fedt Klister.
Af det fo reg aaen d e m a a d en uvildige L æ ser ab so lu t fa a det In d try k , a t jeg som D reng v a r et u d p ræ g et D ydsm ønster, m en dette v ar dog lan g t fra T ilfæ ldet, ik k e engang efter m in k æ re M oders O pfattelse.
H u n b e re tte r saaledes, a t jeg, k n a p 4 A ar gam m el, kom h jem ined et K ræ m m erh u s Jo rd b æ r, som G a rtn ere n h av d e fo ræ ret mig. Da Mor vilde have, a t jeg sk u ld e lad e M athilde, vor fortræ ffelige H usassistent, sm age, næ gtede jeg kateg o risk a t u n d v æ re b lo t eet eneste. De strenge F o ræ ld re i F o ren in g m ed M athilde nød d erefter hele R ationen selv, m en fra den D ag sk a l det ald rig h av e væ re nødven d ig t a t anm ode m ig om a t dele. D enne n y erh v erv ed e T ilskyndelse til a t dele gav sig dog k o rt efter et m in d re heldigt U dtryk, id et m in lille B ro r og jeg p aa m in F o ra n le d n in g u n d e r F o ræ ld ren es S p a d se re tu r b ro d erlig delte, h v a d d er v a r a f T v e b a k k e r og S m a ak ag e r i 2 hele D aaser. D enne B e
d rift m ed fø rte legem lig Revselse og A fsavn af T v e b a k k e r i 14 Dage.
A p ro p o s T v eb ak k er! D ette N æ ringsm iddellæ kkeri spillede ifølge O ptegnelserne en betydelig Rolle fo r m ig p a a n æ v n te A lderstrin. Ik k e alene v a r det D agens B egivenhed a t fa a Lov til a t sm age en M un d fu ld K ry d d er ved F o ræ ld ren es M orgenbord, m en om S øndagen fik vi en hel T v eb ak hver, skiftevis Over- og U nder-; a t den flad e v a r den m est e fte rtrag te d e siger sig selv. D erfor opstod d er ogsaa a f og til ligefrem S lagsm aal om , hvis T u r det v a r til den flade, R ivninger, d er altid k ræ vede h ø jere M yndigheders Indgriben.
T ro d s al a n v e n d t P æ dagogik synes m in U dvikling alligevel a t h ave taget en n oget u heldig R etning, h v o ro m følgende uhyggelige T illids- b ru d vidner. Som b em æ rk et v a r jeg allerede i 6-A ars-A lderen en Svend til R egning, i h v ilk en A nledning m in F a r h av d e b e tro e t m ig en F a c it
liste, saa jeg selv k u n d e k o n tro lere R esultatets R igtighed. Men en Dag, d a jeg ik k e k u n d e fa a B ugt m ed to R egnestykker, lod jeg U dregningen staa, m en satte det rigtige F a c it til, et e k la ta n t T illid sb ru d , som i hø j G rad bedrøvede m in e F oræ ldre, d er altid h av d e an set m ig fo r P aalide- ligheden selv. Men S traffen v ar ogsaa h a a rd ! Dels m istede jeg F a c it
listen fo r stedse, dels m a a tte jeg se m in B ro r v an d re alen e m ed F a r i B ad p a a H avnen, S om m ertidens største F ornøjelse, en streng Dag.
2*
D er er n ep p e Tvivl om , a t det v a r den n e uhyggelige K a rak terb rist, d er aa b n ed e m ine F o ræ ld res Ø jne fo r N ødvendigheden af, a t jeg n u beg y n d te p a a ved A ftenbøn a t søge F o rb e d rin g ; de h av d e nem lig altid h o ld t paa, a t vi ik k e selv sk u ld e bede A ftenbøn, fø r vi (efter deres Mening) fo rsto d »den fu ld e B etydning a f O rdene«. P a a dette T id s
p u n k t an sa as jeg d a for m oden til og fo r tilstræ k k elig b elastet til føl
gende A ftenbøn:
»Søde Gud, din E n g lesk are alle dine sm aa bevare.
Ja, fo rla d os, F a d e r m ilde, h v a d vi gjorde, som v a r ilde.
H jæ lp os, saa vi blive from m e, saa vi i din H im m el kom m e, sm ile sødt i E nglefavn, h ø r d u os i Jesu Navn!«
Jeg tro e r tro d s a lt ikke, a t jeg h a r fa a e t m eget u d a f denne Poesi. Det e r jo i det hele utroligt, h v a d B ørn k a n sluge r a a t ud en overhovedet at fo rsta a, endsige tæ n k e over In d h o ld et. I adsk illig e A ar lod jeg saaledes den sm u k k e Salm e »K irkeklokke ej til H ovedstæ der« ende p a a fø l
gende Vis: »H an sov hen, som Sol i Øst g a a r ned«, unæ gtelig et N a tu r
fæ nom en, eftersom Solen fo r a n d re dødelige synes a t gaa n ed i Vest.
M en Billedet, det sm u k k e Billede, »som Sol i H øst g a a r ned«, v ar a l
d rig blevet m ig fo rk la ret.
Alligevel! D et ser jo k ø n t ud, og det ser sødt u d a t se den lille folde de sm aa, b u tte d e H æ n d er og i al T ro sk y ld ig h ed m ase p a a m ed det til
læ rte Vers. M ine B ørn h av d e da ogsaa i B ø rn eh av en læ rt følgende kønne, lille Vers, d er tjen te dem til A ftenbøn:
»Nu lu k k e r sig m it Øje, G ud F a d e r i det H øje i V aretæ gt m ig tag.
F ra S ynd og Sorg og F a re din E ngel m ig bevare,
som ledet h a r m in F o d i Dag.«
Med klæ delig F a d e rsto lth e d p a a h ø rte jeg lejlighedsvis C erem onien, m en da jeg en A ften h ø rte nø je efter, viste d et sig, a t den h a a b efu ld a P ode i fu ld Alvor afleverede følgende:
» F ra S ynd og Sorg og F a ’r d in E ngel m ig bevare.
H vorledes h a r m in F o d det i Dag?«
D et v a r jo ik k e egentlig n ogen K om plim ent til mig, og sto rt m ere M ening er d er h eller ik k e i en V ariation fra et a n d e t u n gdom m eligt N atteleje:
»P aa Søndag sover F a ’r!
D in E ngel m ig bevare,
som ledet h a r m in F o d i Dag.«
E fte r disse E rfa rin g e r er jeg n a a e t til det R esultat, a t B ø rn som sm a a sk al bede A ftenbøn alene fo r S tem ningens S kyld og saa, fordi det glæ der F oræ ldrene.
Til B elysning a f den lille K arl K ristians K arak terd efek te r, som h v e rk e n A ften b ø n n er eller F o ræ ld ren es overlegne O p dragelsesm etoder h av d e let ved a t fa a B ugt m ed, m a a desvæ rre e n d n u anfø res et P a r E k sem p ler p a a h a n s H idsighed, en E genskab, d er dog i T idens Løb er fo rv an d let til usk ad elig O verfølsom hed, d er k u n er g aa et u d over h am selv. Jeg e rin d re r endnu, hvorledes jeg engang som lille i A rrigskab satte T æ n d ern e i M athildes m ag re S kulder, og a t h eller ikke h u n o p fa tte d e A ggressionen som et a f de i vore D age m o d ern e F ilm skys, fre m gik a f det sk in g ren d e Skrig, h u n u d stø d te m ed det R esultat, a t m in F a r ø jeblikkelig in d fa n d t sig og gav m ig en reg u læ r E ndefuld, og det er s ik k e rt den n e iøvrigt sjæ ldne F o rm fo r h a n s M aade a t tugte p aa , der h a r fæ stnet denne lille E pisode i m in E rin d rin g .
E t a n d e t E ksem p el p a a H idsigheden, d e r let k u n d e have fa a e t sk æ b nesv an g re F ølger: U nder et a f de trods vor U adskillelighed daglig fo re k o m m en d e S lag sm aal m ellem m in B ro r og mig, begik jeg, 5 A ar g a m mel, m it fø rste og fo rh a a b e n tlig sidste M ordforsøg, idet jeg m ed m in S pade b ib ra g te h a m en F læ nge over det ene Øje, sa a B lodet flød. Det s a a fa rlig t ud, og den lille blev p u tte t i Seng; til F o rd el fo r m ig ta le r dog, a t jeg følte m ig sa a gruelig elendig, a t jeg h ele D agen sad ved h a n s Seng, d y b t bedrøvet. Som y d re S tra f k onfiskeredes m in S pade i 8 Dage, en sæ rlig h a a rd S traf, fo rd i vi lige h av d e fa a e t h v er sin lille S ep arath av e, som vi v a r i F æ rd m ed a t kulegrave, og n u sk u ld e jeg g aa og se h a m grave fra M orgen til Aften. S am tidig m a a tte vi begge a f
give det bestem te Løfte, a t vi frem tid ig sk u ld e gaa h v e r til sit, s a a s n a rt vi blev uenige, og fø rst m ødes igen, n a a r H idsigheden v a r fo rd u ftet.
I P ra k sis blev det til en evindelig L øben fra og til, in d til L øftet blev opgivet som uopfyldeligt.
Som en en d n u m in d re tiltalen d e E rin d rin g sta a r tydelig fo r m ig en a n d e n B egivenhed, d er h eller ik k e v a r flatteren d e fo r den 6-aarige K arl K ristians N æ stekæ rlighed og sociale F o rstaaelse. Selv k læ d t i sil fineste
P u d s h a a n ed e h a n lige fø r K irk etid u b eh e rsk et en fa ttig k læ d t D reng fo r h a n s P aak læ d n in g , m en v a r sa a u heldig (eller heldig), a t Scenen overvæ redes a f h a n s retsindige F ad er. S traffen v a r h a a r d a t gaa p a a og y d erst k ræ n k e n d e fo r den b a rn lig e D um vigtighed. Jeg m a a tte nem lig, ledsaget a f m in F ad er, aflæ gge en Visit i D rengens H jem , bede om U ndskyldning og invitere h a m op a t lege m ed m ig.
D e n l i l l e P r o v i n s b y .
G ennem disse S m a atræ k h a r vi fa a e t et vist In d try k b a a d e a f m ine F o ræ ld re og a f m ig selv in d til den A lder, h v o r m a n gennem Skole og Leg præ ges ogsaa a f a n d re e n d H jem m et. H vorledes var da det lille S a m fu n d , som den 7aarige K. K. sk u ld e fæ rdes i? J a , hvorledes v ar o m k rin g 1890 en lille stillestaaen d e P ro v in sb y a t bo i fo r en D reng?
Vel a t m æ rk e en S ø k øbstad m ed K a tteg at p a a den ene og Isefjo rd en p a a den a n d e n Side.
D er v ar g anske vist ingen Je rn b a n e , ingen O dslierreds-E kspres, m en til Gengæld vrim lede det m ed stolte Sejlere. D engang v a r D iligencens H o rnsignal sam m en m ed V æ gterens T ro m m e de eneste Lyde, d e r b rø d den S tilhed, som i vore D age flæ nses a f L okom otivernes P iften, af B ilernes T uden, a f Jazzen s S k ra tte n eller a f R adioens Vrælen. D en
gang k en d te vi N ykøbing-D renge h v e rk e n C ykler, T elefoner, Gas eller elek trisk Lys, og alligevel vil jeg ik k e indrøm m e, a t vor fo rholdsvis stø jfri T ilvæ relse skulde væ re m in d re sp æ ndende end N utidens D renges.
T h i vel k u n d e vi ik k e fa re det h alv e L a n d ru n d t i O sem askiner u d en a t lægge M æ rke til n oget og m ed en S ky a f Støv om os, m en til G engæ ld v an d red e vi i F lo k og Følge u d i B øgeskovene eller ‘ A m ts
p la n ta g e n fo r a t lege R øvere og S oldater eller In d ian ere, u d ru ste t m ed B lik to m aliaw k er, lan g e H asselspyd, H ønse- eller K ra g efje r om H o vedet og B æ ltet stru tte n d e a f » H a an d g ran a ter« , d. v. s. G rankogler, og vi h av d e p ra g tfu ld t u d fo red e H uler in d e i T y k n in g en m ed udstillede V agtposter, hvis F lø jtesig n ale r varslede F je n d en s snigende Angreb.
Vel k u n d e vi ik k e k ø re m ilevidt o m k rin g p a a B ane eller b lo t p a a Cykle, m en vi savnede det ikke. Vi h av d e den vilde N a tu r ved K attegat, det salte V and, de frisk e Skove, de u d stra k te S n etu re og de m æ gtige S k ø jteb an er; vi h av d e Ro- og S ejlb aad e og H avnen fy ld t m ed Sejlskibe, i hvis T ak k e lag e vi k ra v le d e ru n d t, n a a r vi ik k e sled T æ n d ern e i S ty k k e r p a a de ty k k e S kibskiks eller B eskøjter, m ens vi lyttede til Søm æn- denes O plevelser fra fjern e L ande.
Vel v a r vi g anske a fs k a a re t fra a t d isk u tere B ilm æ rk er eller F ilm s
helte, B oksere eller F odboldspidser, m en h v o rfo r sk u ld e vi savne det?
Vi v a r selv M estre i a t slaas, svøm m e, d y k k e (selv u n d e r D am pskibe i H avnen), sejle, k latre , løbe om K ap, skyde m ed Slangebøsse, p ly n d re K rag ered er og stjæ le F ru g t. Sæ rlig om F o ra a re t gik det løs m ed a t h ugge R aageæ g i »Kongens Skov« (A m tsplantagen N ykøbing— R ørvig), og b ag e fter lavede vi Æ ggekage i de ru stn e K asseroller og P an d er, d er v a r sm id t u d i K litterne ved K attegat, h v o r d er dengang k u n fan d tes to B adehuse, m ens E g n en n u er sto p fu ld a f S om m erhuse og »Adgang forbudt«.
Vel k en d te vi in te t til B iograf og m a a tte k la re os m ed de to aarlig e M arkeder, S p rø jtep rø v en og D yrskuet, m en det v a r ogsaa nok, fo r til daglig n ø d vi M arry at, G øngehøvdingen, K alulu, In d ia n e rro m a n e rn e s og de O pdagelsesrejsendes E v en ty rv erd en , som vi selv p a a vore T o g te r til L an d s og til V ands, i B ad eller p a a S k ø jte r o m satte til B ru g for den rigtige D rengs rask e, om end an stre n g en d e F rilu ftsliv . D esuden v a r K aaren e i al A lm indelighed saa jæ vne, a t vi i F o rh o ld til senere T id ers L evev ilk aar v a r o p d ra g et m eget sp a rta n sk og slet ik k e ken d te til N utidens F orlystelsessyge eller S m iden om sig m ed P enge — for m a n h av d e ingen tilovers.
Vel v a r selve B yen ud en Liv og selv H ovedgaden stille og halvtom . M an k u n d e ik k e som i de senere A ar risik e re a t sku lle b an e sig Vej i et M ylder a f B iler og C ykler m ellem H u n d re d e r a f T u riste r i den m est m æ rk v æ rd ig e P a a k læ d n in g eller — sæ rlig fo r det svage Køns V edkom m ende — A fklæ dning. T æ nk, hvorledes D atidens F o ræ ld re vilde væ re til Mode, hvis de p ludselig blev stillet A nsigt til A nsigt m ed det m o d ern e T u ristliv s U dfoldelse; i h v e rt F a ld m i n B arn d o m s T a n te r vilde væ re su n k et døde om a f F orfæ rdelse, og selv deres m andlige jæ v n a ld re n d e vilde sta a m aalløse — o m en d a f a n d re G runde. Men vi savnede h v erk en shorts, L a a ru d stillin g e r eller H ovedgaden, fo r h v a d sk u ld e vi der, n a a r vi h av d e H avnen, V andet og Skoven.
I enkelte R etninger eller ved enkelte L ejlig h ed er frem b ø d dog D a
tidens N ykøbing M ulighed fo r a t k o n k u rre re m ed N utidens L ivfuldhed.
D er v ar fø rst Sessionen, d er i h in e D age v a r en sbetydende m ed et overvæ ldende D rik k e ri og S lagsm aal, d e r satte Byen p a a den an d en E nde. Og sa a v a r d er de politiske O pgør: V æ lgerm øder og de o ffen t
lige V alg h an d lin g er ved F olketingsvalgene. Vi levede dengang i P ro visoriernes T id sald er m ed R iffelbevægelse og G endarm er. B ølgerne gik hø jt, o m en d m a n e n d n u ik k e v a r n a a e t til a t skyde h in a n d e n eller b ræ n d e H usene af. O d sh erred s stejle B ondebefolkning v a r gennem -
gaaende rad ik alt præget, og vi Drenge var selvfølgelig — til Trods for eller som Følge af vore Forældres Konservatisme og Konge- sam t M ilitærbegejstring (hvorved bemærkes, at m in Mor var »Kanon
kvinde«) — i Opposition til E strupiatet og stem te i med, n a a r Slag
sangen lød:
»Ned m ed Estrup, Scavenius og Ravn!
vi vil ingen revnet Grundlov h a ’ i Kongens København.«
eller i den Variation, som vi nu foretrak:
»Op m ed Estrup, Scavenius og Ravn!
D. v. s. p aa en Trillebør og ud af København.«
Det siger sig selv, at de offentlige V alghandlinger var en vældig Fest for os Drenge. Ganske vist gibbede det lidt i m in Bror og mig, n a a r m in F a r som Valgbestyrelsens F orm and aabnede Valget under H ujen og Skrigen, fordi han indledede m ed et Leve for »Hs. Maj. Kong Christian IX«, efterfulgt a f de obligate 9 H urraer, vel at m ærke kun fra en Tiendedel af den tusindtallige Forsam ling, og trods vor R adika
lisme kunde vi ikke rigtig forsone os med, at det netop var vores Far,
F o l k e t i n g s v a l g i 90'erne i N y k ø b i n g Sj. M in F a d e r u d b r i n g e n d e et L e v e f o r Chr. d. IX.
d er blev b o m b a rd e re t m ed ra a d n e Æ b ler og lignende lettere K asteskyts som K vittering fo r sin L oyalitet. Men denne E pisode v ar jo h u rtig glem t i D agens øvrige T u m m el og S pæ nding, og iøvrigt tog den k rig erisk e S tem ning a f i L øbet a f H alvfem serne.
E n af disse V algdage blev fo r R esten A arsag til en reg u læ r B roder- krig! Det blev n o rm a lt o v erd rag et m ig efter Valgets A fslutning a t re n d e n ed p a a H otellet m ed V algbrevet, in casu til den ra d ik a le Korsgaard, R ed ak tø r a f »A ftenbladet«, som ogsaa dengang v a r et g lim rende økonom isk Aktiv. Ved blot a t betale 10— 20.000 Kr. om A aret fo r In ju rie r, inkassered e h a n selv 50— 60.000 Kr., d er m ed L ethed tillod h a m a t give 01 til alle sine tørstige Vælgere, saaledes fo rta lte m an i h v e rt F ald. Men tro d s denne noget tvivlsom m e p olitiske M oral v ar jeg en b eg e jstre t T ilh æ n g er af K orsgaard, som ved V algbrevets O ver
ræ kkelse belønnede m ig m ed en A ppelsin og 25 Øre, noget der in g en lu n d e forringede m in S ym pati fo r K æ m pen. Da m in B ro r og jeg jo altid v a r uenige, v a r h a n til G engæld en vild B eu n d re r a f V enstres P. Madsen, in d til h a n engang blev sen d t n ed m ed V algbrevet og fik A ppelsinen og de 25 Ø re m ed det R esultat, a t h a n sporenstregs gik over p a a Ivorsgaards P a rti, et i m ine Ø jne lu m p e n t po litisk F o rræ d eri, d e r affø d te et m ere en d alm indelig effektivt S lagsm aal m ellem os ■— i og fo r sig tem m elig ulogisk, d a vi jo a ltsa a sa a d a n set netop v a r blevet P artifæ ller. Naa, det e r jo ogsaa senere hæ ndt, a t »P artifæ ller«
er k o m m en op a t slaas!
M edens vi beskæ ftiger os m ed K ongehus, P olitik og ra d ik a l U ng
dom , er d er en d n u G ru n d til a t næ vne en B egivenhed, d er u d sa tte m it revolutionæ re S indelag for en alvorlig Rystelse. D et v a r en Dag, da den senere n o rsk e Konge, d av æ ren d e P rin s Carl, v a r i L a n d i N y
købing. R ent tilfæ ldigt b a d P rin se n m ig om en T æ n d stik , som jeg n atu rlig v is glæ d estraalen d e gav h am , h v o re fter jeg sty rted e h jem fo r a t berette fo r m in F a r om den n e m in fø rste F o rb in d else m ed H offet.
Men jeg følte m ig i en uhyggelig G rad sk a a re t ned, d a h a n k u n sagde følgende: »Sig mig, h v a d sk al en D reng p a a 12 A ar egentlig b ru g e T æ n d stik k e r til!« D er laa i denne U dtalelse en desvæ rre h ø jst b e g ru n d e t M istanke om, a t jeg røg.
M aaske b ø r jeg ik k e fo rla d e m in B arn d o m s F orb in d else m ed det offentlige Liv u d en a t b erø re m it n æ rm ere F o rh o ld til Politiet. Som vel alle D renge begik jeg adskillige S m a aty v erie r eller R ap serier og talrig e O vertræ delser a f P olitivedtæ gt, m en de to Gange, jeg som lille kom i B erøring m ed P o liti og D om stol, v a r jeg g anske uskyldig. S kov
rid e re n hav d e b ra g t i E rfa rin g , a t nogle D renge h av d e øvet H æ rvæ rk
p a a en R æ kke unge T ræ e r i A m tsp lan tag en og b eslu tted e sig til m ed K litfogden a t besigtige S kaden. U lykken vilde, a t et a n d e t A fsnit a f N ykøbings F re m tid sh a a b m ed bl. a. u n d erteg n ed e som D eltager netop ved S kovriderens A nkom st sa d h ø jt til V ejrs i F æ rd m ed a t p ly n d re R aagereder, iøvrigt en sam fu n d sg a v n lig B eskæ ftigelse. Vi blev k o m m a n d e re t ned, og jeg ad lø d i en s a a d a n F a rt, a t jeg tog de sidste 5 M eter i fri L uft, h v ilk et gjo rd e N edkom sten a lt a n d e t e n d behagelig, d a jeg fa ld t p la d a sk p a a M aven. Naa, sam let op blev jeg d a og k u n d e d a ogsaa i L øbet a f D agen træ k k e V ejret regelm æ ssigt igen, m en tab te d et p a a n y , d a d er a rriv ere d e en T ilsigelse fra P olitiet, d er ik k e tog d et fjern este H en sy n til m in e C hancer fo r a t blive Ju stitsm in iste r.
S k ø n t vi in te t u lovligt h av d e g jo rt og ogsaa senere blev to ta lt frifu n d et, v a r S k ræ k k en fo r P o litiet dog saa indgroet, a t m in a ltid lovlydige F a r m a a tte h a le m in B ror og m ig frem fra den in d erste K rog a f H ønse
huset. S enere er m in S kræ k fo r P o litiet dog efte r n æ rm ere B ek en d t
sk ab afta g et stæ rkt.
D en a n d e n A ffæ re v a r a f en sæ rlig d ra m a tisk K arak ter! Min B ror, jeg og to a n d re D renge v a r g aa et n ed p a a H av n en fo r a t bade, d a vi h ø rte et h ø jrø stet S kæ nderi i et tysk S ejlskibs In d re. Vi stan d sed e n y s
g errige ved B olvæ rket, m en u m id d e lb a rt efter kom to M ænd sty rten d e op p a a D æ kket, den sidste bevæ bnet m ed en H aan d sp ag e, m ed h v il
k en h a n o m tre n t flæ kkede H ovedet p a a den første, som m ed et Brøl og B lodet væ ltende frem sa n k om p a a D æ kket. S am tidig kom en tredie, K a p tajn en , op, og d a h a n saa, h v a d d e r v a r sket, blev h a n m eget a lte re re t og skreg n oget til os D renge i et fo r os ufors taaeligt Sprog. D a vi blot stod og gloede, sp ra n g h a n reso lu t over R æ lingen lige n ed til os; m en vi, d er troede, a t d et v a r vor T u r til a t fa a H ovedet flæ kket, sty rted e i vild F lu g t over til B ad eh u set m ed h a m i Hælene, videre in d i dette, u d p a a V ippen og p a a H ovedet i V andet m ed a lt T ø je t p aa . Ved p a a denne M aade bogstavelig ta lt a t fa a slaae t k oldt V and i B lodet lykkedes det os efte rh a a n d e n a t fo rstaa, a t K a p ta jn e n k u n vilde h av e opnaaet, a t vi fo r gode O rd og B etaling sk u ld e have h e n te t en Læge oppe i Byen. Naa, den ov erfald n e blev k ø rt p a a Syge
huset, og et P a r Dage senere fik vi Tilsigelse om a t m øde i R etten, h v o r vi stolte og beæ rede afleverede vore V idneudsagn, som næ sten ik k e v a r til a t standse, saa ivrige vi var, og saa sp æ ndende som O p
levelsen h av d e væ ret. M æ rkeligt forøvrigt, a t n ogen dengang k u n d e væ re b an g e fo r d et stedlige Politi, som bestod a f en B etjent og en A rrestfo rv arer, h v e r p a a ca. 125 kg og ab so lu t ude a f S ta n d til a t løbe nogen n o rm a l D reng over 4 A ar op; i den R etning blev P olitiet a d sk il
ligt m ere m o b ilt efte r m in G ennem førelse a f E nhed sp o litiet, m en det e r en an d e n H istorie!
B lan d t a n d re D ren g eb ed rifter er d er e n d n u G ru n d til a t næ vne, m ed h v ilk en u d p ræ g et M ordlyst vi fo rfu lg te alle Fugle, S angfugle ik k e u n d tag et. S langebøssen og de u d h a m re d e B ly firk an ter, tilb e red t af S kyttefo ren in g en s B lykugler, som vi gravede op i N æ rheden af S k i
verne, v a r a ltid ved H a an d en , og lid t efter lid t erhvervede m a n en fre m rag e n d e T ræ fsik k e rh e d selv m ed dette tem m elig leddeløse M ord- vaaben. Vi pillede F ugle n ed a f T agry g n in g en , S tæ reunger n ed af K irse b æ rtræ e rn e og S valer n ed a f T ele g raftra ad en e , a lt u d en nogen A rt a f S am vittighed. E gentlig b u rd e d er — i K onsekvens a f T idens M ilitæ rm oral — væ re in d stifte t en O rden for de D renge, som hav d e d ræ b t de fleste Fugle; th i m an k u n d e dog ik k e m ed B illighed forlange, a t vor M ordlyst allerede i disse første A ar skulde drive os videre; vi gjo rd e i V irkeligheden, h v a d vi efter vor A lder og U dvikling kunde, fo r a t væ re p a a H øjde m ed C ivilisationen, m en h elt u d en y d re P aa- skønnelse.
I den n e F o rb in d else b ø r endv id ere frem hæ ves de d rabelige F elttog, vi foretog fo r a t u d ry d d e H ugorm e, B egyndelsen til m it senere Ry som H ug o rm ed ræ b er. I R eglen foregik disse J a g te r p a a L yngene i F o ra a rs- solen, m en lejlighedsvis gik T u re n til de gam le K æ m pehøje »Syv- højene« m ed R uin ern e a f N æ sholm , d e r fo r T id en e r G enstand fo r U dgravning fra N ationalm useets Side. D engang gik Sagnet, a t V alde
m a r A tterdag h av d e et Ja g tslo t i N ygaard, nogle fa a G aarde n ed en fo r S yvhøjene, og d e r fa n d te s i h v e rt F a ld den g an g R ester a f m id d e la ld e r
ligt M urvæ rk i en G aard ejers H ave. Og tillige h ed det sig, a t Kong V ald em ar — fo ru d en dette Ja g tslo t -— h av d e bygget en B org i N æ r
h ed en til V æ rn m o d V endernes In d fald , a ltsa a det ny sn æ v n te N æs
holm . I B u n d en a f det ene F a n g e ta a rn i denne R uin h a r vi ogsaa m y rd e t adskillige H ugorm e — dog m ed nogen B etæ nkelighed, idet S agnet gik ud paa, a t m an , vel n u fo r 200 A ar siden, netop h e r hav d e fu n d e t en B en ra d i L æ nker. Og Spøgelser hav d e m a n dengang en u d p ræ g et R espekt for.
I F orb in d else m ed O m talen a f N æ sholm er d er G ru n d til a t næ vne et a n d e t Sagn, til hvis R igtigheds B ekræ ftelse m in F a r i sine unge Dage, a ltsa a fo r s n a rt et A a rh u n d red e siden, hav d e to fuldgode Vidner, det ene en æ ld re R øgter, det a n d e t en a ld re n d e Kone. De gik begge la n g t ud en om den lille L und, d e r ligger ved den o m talte G aard, idet de et P a r Gange — n atu rlig v is p a a Slaget 12 — hav d e væ ret u d sa t fo r »Kong V olm ers vilde Jagt« . . . to uhyggelige og sto rm fu ld e
m ø rk e A ftener! De h av d e set h a m b a a d e m ed H est og H unde, og D yrene hav d e gloende Ild u d a f G abene. D er er vel ik k e noget a t sige til, a t vi efter denne B eretning ik k e næ rm ed e os N v g a ard h en im o d de sm aa T im er.
Iø v rig t stod jeg fo rholdsvis n ø g tern overfor D atidens m an g e Spøgel
sesh isto rier saavelsom de fa n ta stisk e E v en ty r og a n d re vanvittige H istorier, m an som D reng deng an g blev p ro p p e t m ed, og denne Nøg- te rn h e d skyldtes ik k e alene m in e F o ræ ld res A dvarsler m od a t tro p a a sligt eller a t væ re b an g e fo r M ørke, m en n av n lig det F a k tu m , a t jeg hele m in B arn d o m boede i den gam le Skole langs K irk e g aard en og hav d e m it Værelse u d til denne. Vi b etra g ted e d e rfo r K irk eg aard en som en H ave eller en L egeplads, idet vi h y p p ig fulgte G raverens V irk so m h ed og fa n d t d et m ere n a tu rlig t a t spille Bold m ed n y o pgravede K ra n ie r end a t blive b a n g e fo r dem . Vi v a r d erfo r ogsaa fulde af F o ra g t overfo r vore K am m erater, som ik k e v a r til a t drive til a t b e søge os om A ftenen, fo rd i de v a r b an g e fo r K irk eg aard en , n a a r det v ar rigtig m ø rk t, og »Spøgeriet« begyndte.
At d er dog vor G ræ nser fo r vor F rig jo rth e d fra T idens Spøgelses- frygt, viser følgende lille H istorie. E n Aften, d a vi overbød h in a n d e n i P ra le ri m ed H en sy n til v o rt M od og vor F o ra g t fo r de an d res K ry ste r
agtighed, sagde m in F a r, d er som sæ dvanlig sa d ved sit S k riv eb o rd i S tuen ved Siden af, lid t efter og tilsy n elad en d e h elt tilfæ ldigt, til m in B ror, som ved næ vnte L ejlig h ed h av d e o vergaaet m ig i P ra le ri: »H ør S igurd, jeg ser pludselig, a t jeg h a r glem t m in P ro to k o l inde i K irken, den ligger i m in Stol (h a n v a r dengang K o rd e g n ); h e r er Nøglen, k a n du sp rin g e over a t h en te den.« — T ab leau ! Naa, S igurd re tte r sig, tag er N øglen og forsvinder. D er gik 5 M inutter, 10 M inutter, et K varter, m en stad ig ingen Sigurd, og jeg fo rh o ld t m ig m usestille. P ludselig siger F a r:
»Det k a n jeg d a ik k e fo rstaa! H vor b liv er den D reng dog af. M aaske k a n h a n ikke lu k k e K irk ed ø ren op. K an du sk y n d e dig a t h jæ lp e h a m K arl K ristian, jeg sav n er den P rotokol.« Jeg, d er dengang v a r 12 Aar, svarede n atu rlig v is ja og k ilede u d ad D øren, gik — lid t langsom m ere
— gennem S kolegangen, aa b n ed e D øren u d til den b æ lg m ø rk e K irke- g a a rd og fa n d t sam tidig den k æ re S igurd tudbrø len d e. Ved dette triste S yn sa n k ogsaa m it Mod til N u lp u n k tet, og jeg stem te i m ed. Som ved fæ lles O verenskom st v an d red e vi græ d en d e tilbage, sagde in g en ting, h v ilk e t ogsaa v a r g an sk e overflødigt, m en lagde slu k ø re t Nøglen p a a F a rs S krivebord. H a n sagde h eller ingenting, sa a k u n p a a os m ed sit m ilde, m en stille b eb rejd en d e Blik, h v ilk et k u n fik os til a t græ de en d n u m ere. E fte r denne lille E pisode delte vi d erfo r fu ld tu d Byens
B eun d rin g fo r F a r, som nogen T id senere en m ø rk S to rm v ejrsn at alene gik op i K irk e ta a rn e t og lu k k ed e en Lem, d er ved sin K lapren hav d e v æ kket hele N abolaget.
I al A lm indelighed v a r jeg dog h v erk en b an g e fo r Spøgelser, K irke- g a a rd eller fo r K irken, selv om d er gik flere Aar, fø r jeg alene vovede m ig in d i denne en Aften, ogsaa for a t h en te noget til m in F a r, og hyggeligt fa n d t jeg det n u ikke. E n d n u en lille »Spøgelseshistorie« i sam m e F orbindelse! E n D ag h av d e jeg m æ rkvæ rdigvis fa a e t lokket nogle af m ine K a m m erater m ed op i K irk e ta a rn e t fo r a t høre, h v ilk et øredøvende S pek tak el den sto re K lokke k u n d e frem bringe. B agefter fø rte jeg dem stolt ru n d t m ellem B jæ lker og H væ lvinger. Alt gik godt, ind til jeg — ud en a t k u n n e h v erk en se eller h ø re n oget — fik et voldsom t H ug i den ene H aan d , saa pludselig og u v en tet i disse tavse O m givelser, a t jeg g an sk e gik fra K oncepterne og m ed et Vræl tu m lede n ed m ellem H væ lvingerne. De a n d re D renge v a r øjeblikkelig k la re over, a t det v a r D jæ velen, d er v ar p a a Spil, og væ ltede vilde af S kræ k n ed a d V in d eltrap p en og la n g t ud i det fri. D et tog lan g Tid, fø r jeg fik dem overbevist om, a t det v a r en Ugle og ik k e Djævelen, d er h o ld t til p a a sa a k øligt og trist et Sted!
M æ rkeligt iøvrigt, a t jeg slap godt fra F ald et, m en der m a a væ re et F orsyn, d er tag er sig af de tossede Knægte, fo r n a a r m a n tæ n k er p aa, h v a d m a n som D reng slap fra ud en v arig t Mén, sk ø n t ty k og n æ rm est klodset, m a a m a n stille ry ste p a a sit g ra a n e n d e H oved:
K uldsejlen, F ald en i V andet, gennem Isen p a a d y b t Vand, forry g en d e S lagsm aal, d u m d ristig K latren, p a a H ovedet ned fra T ræ erne, Kaste- sp y d gennem Ø ret, som blev n ag let til H ovedet, R aslen ned fra en S k ib sm ast o. s. v. o. s. v., jo, d er er utvivlsom t en S kytshelgen fo r vilde D renge, selv fo r dem , d e r er u d e n synderlig Interesse fo r den evange- lisk -lu th e rsk e F olkek irk e.
I den R etning gik nem lig m in e In teresser ikke, hv o r m eget jeg end p aa v irk ed es a f m ine F oræ ldre, og h v o r villigt jeg end m a a indrøm m e, a t m a n sjæ ld en t sa a b ed re O verensstem m else m ellem T ro og L ivs
førelse end i m it B arn d o m sh jem . Jeg tro r æ rlig talt, a t jeg fik for m egen Religion, fo r m egen M usik og fo r m egen B otaniseren i m in O pvæ kst, th i h v o rfo r skulde jeg ellers h av e h a ft en sæ rlig Aversion m od K irkegang, K o n firm ationsforberedelse, K laverspil og B otanik, m edens jeg iøvrigt n æ red e u d p ræ g et aandelige In teresser og elskede Zoologi og Dyr, specielt det rige Fugleliv, som i h in e T id e r udfoldede sig i den fo r S om m erh u se og T u riste r fo rsk a an ed e N atur. Ret gam m el v a r jeg ikke, fø r jeg ken d te de fleste F ugle, selv p a a deres Sang eller
