N. H. B A C H E
BRANDFORSIKRINGS- RETTEN
I. D E L
U D G I V E T M E D B ID R A G A F D E T F I N N E S K E L E G A T
G Y L D E N D A L S K E B O G H A N D E L N O R D I S K F O R L A G
K Ø B E N H A V N 1 9 0 5 K R I S T I A N I A
IN D H O LD SFO R TEG N ELSE.
§ i. Indledende Bemærkninger... i— 13
Brandforsikringsrettens Kilder — 1. Dens abstrakt- juridiske Tilblivelsesmaade med uhjemlet Analogiseren fra Søforsikringslovreglerne — 2. Konstruering a f For
holdets Natur ad dogmatisk Vej — 3, i Stedet for ud fra Brandforsikringsteknikkens Krav — 4. Denne Ud
viklings Uundgaaelighed — 5, navnlig paa Grund a f Selskabernes manglende Medarbejde, deres Hemmelig
hedskræmmeri og deres Mangel paa Forstaaelse af T eo riens Betydning — 6. Den spirende tekniske Behandling a f Brandforsikringsretten — 8. Trangen til en systematisk Fremstilling — 9. Brandforsikringsrettens Internationalitet
— 10 og Berettigelsen a f delvis Generalisering fra anden Forsikringsret — 11. Benyttede Kilder — 12.
Afsnit I. Begrebet Brandskade.
§ 2. Indledning... 14— 16 Karaktermærket for Brandforsikring er Brandskaden
— 14. Undersøgelsens Plan — 15.
§ 3. Hvornaar foreligger en B ra n d... 16— 21 Ordet «Brand» forudsætter en Flammedannelse — 16 og adskiller sig derved fra «lid» — 17. Dansk Sprog
brugs Bestemthed — 17. Kun ved Fordringen om
Side
II
Flammedannelse opnaas et brugbart Kendemærke — 18.
Tobakrygningsskader og Elektricitetsskader er derfor ikke Brandskader — 19.
§ 4. Fortsættelse... 2 1 — 27 Brand forudsætter en løssluppen Ild — 21. Nytteilds
skadevoldende Virkninger er derfor ikke Brandskade — 22 selv om Indvirkningen er pludselig — 23 eller Ilden har brændt uregelmæssig — 23. Tørrings- og Bræn- dingsskader er derfor ikke Brandskader — 24.
§ 5. Tekniske Udvidelser a f Begrebet... 27— 44 a. En Del Forsikringsbetingelser har Ordene «Skade ved Ild» — 27. b. Smaaskadespørgsmaalet. Hvad der forstaas ved Smaaskader — 29. Deres fælles Karakter- mærke — 29. Deres retlige Uensartethed og deres økonomiske Ensartethed gør Løsningen vanskelig — 31.
De bør ikke godtgøres — 31. Tekniske Grunde til Spørgsmaalets Fremkomst — 32. Historiske Grunde til dets store Betydning i Danmark — 34. Forslag til Spørgsmaalets Løsning — 36. Smaaskadespørgsmaalet har ingen direkte retlig Betydning for Bestemmelsen af Begrebet Brandskade — 42. c. Koldt Lynild med- indbefattet — 43.
§ 6. Alle direkte Følger a f en B rand er B rand
skade ... 44— 46 Derfor Brandskade al ved Brandheden — 44, Soden,
Kulosen og Røgen foraarsaget Skade — 45. Særlig om Røgskader — 45.
§ 7. E r Eksplosionsskader Brandskade... 47— 59 Det almindelige Svar benægtende — 47. Praksis ind
befatter dem til Dels — 47. Den almindelige Opfat
telses Urigtighed belyst gennem Beskrivelse a f Melstøv
eksplosioners Karakter — 48. Eksplosionsskader er dels
klare Brandskader — 49, dels ikke Brandskader — 51.
Forsikringsbetingelsernes Bestemmelser her gennemgaa- ende ufyldestgørende — 52. Eksplosion ved Spræng
stoffer bør udelukkes — 55, ligeledes ved Gasværker — 57.
Særlig om Gaseksplosioner — 57 og om Dampkedel
eksplosioner — 58.
§ 8. Sluknings- og Redningsskader... 59—66 Disse Skader betragtes overalt som Brandskader— 59.
Eksempler paa saadanne — 60. Den paagældende Hand
ling maa dog være rimelig — 62. a. Skade ved Øvrig- hedshandlinger under Branden er altid indbefattet — 62.
b. Ligeledes Skade ved Forskrifter fra Selskabets R e præsentant — 63. c. Den farefulde Situation maa tages i Betragtning — 64. Særlig om Udflytningsskader — 65.
Udlæg til Redningsforanstaltninger — 66.
§ 9. Tab ved at Genstande bortkommer under
B ra n d e n... 66—71 Saadanne Tab kan ikke uden videre betragtes som Brandskade — 67. Praksis har dog i vidt Omfang aner
kendt saadanne Tab som medindbefattede — 67. Der maa dog kræves en nøje Aarsagsforbindelse med Branden
— 69. Nærmere Bestemmelse heraf — 70.
§ 10. Indirekte S k a d e... 7 1 — 92 Brandforsikring omfatter kun den direkte ved Bran
den foraarsagede Skade — 71. Begrundelsen for denne Regel ikke logisk-dogmatisk, men praktisk-teknisk — 72.
Federspiels Lære — 73. Begrundelsen for denne Lære og Kritik af Begrundelsen — 74. Lærens Uforenelighed med praktisk Forsikringsdrift — 77. Forslaget i Entw.
V. V. G. § 82 — 84. Slukningsøjeblikket det normalt afgørende — 87. Vurderingsøjeblikket — 87. Eksempler paa indirekte Skade — 88. Tvivlsomme Grænsetilfælde
— 90. Forsikringsbetingelsernes Regler — 91.
Side
§ i l . Objektive Begrænsninger a f For-
sikrin g skravet... 92— 95 Krigsskader — 93. Skader ved Jordskælv, Oprør,
Opløb — 93. Selvantændelse — 94. Orkaner m. m.
— 94. Bevisbyrderegel — 95.
§ 12. Begrænsninger i Forsikringskravetpaa
Grund a f det subjektive Foraarsagelsesforhold. . . 95— 1 1 9 A. Skaden skal i Forhold til den forsikrede være til
fældig ; den sædvanlige, dogmatiske Bestemmelse heraf ud fra den almindelige Erstatningslære — 95. Det tekniske Synspunkt — 97. Skade, foraarsaget a f den forsikrede med Forsæt eller ved grov Uagtsomhed, ude
lukket — 99. Bestemmelse a f grov Uagtsomhed — 100.
Foreligger ikke, blot fordi Uagtsomheden er strafbar
— 101, eller indeholder en Overtrædelse a f særlige Brandpolitiforskrifter — 103.
B. I visse Tilfælde kan ogsaa Tredjemands Hand
ling præjudicere Forsikringskravet — 105. a. Meddel- agtighed — 105. b. Barn eller Taabe — 105. c. Sel- skabsorganer — 106. d. Værger — 108. e. Tekniske Ledere og Filialbestyrere— 108. f. Æ gtefæller — 109.
g. Ansvarligt Interessentskab— 110. h. Andre Fuld
magts- og Tjenesteforhold — 113 . i. Den reelt inter
esserede — 117 .
§ 13. Resumé 11 9
Afsnit II. Forsikrings-Begæringen.
§ 14. Indledende Bem æ rkninger... 12 0 — 12 1 Tilbuddet om Forsikring kan udgaa saavel fra den
forsikrede som fra Selskabet — 120. Teknisk Sprog
brug — 12 1.
IV
Side
§ 15. Forsikringsbegæringens B e ty d n in g ... 122 — 139 Begæringen er kun under visse primitive Forhold det
egentlige Forsikringsdokument — 122. Ellers det skrift
lige Bevis for den forsikredes Ønske — 123 samt Middel til Tariferingsmaterialets Fremskaffelse — 123. Histo
risk Udvikling i sidstnævnte Henseende — 123. Reglen om den forsikredes selvstændige Pligt til at oplyse Risikoforholdene var oprindelig nødvendig — 124, hævdes teoretisk endnu, men er praktisk bortfalden
— 125. Selskabet forelægger Risikospørgsmaal til B e
svarelse — 126 og den forsikrede har ingen Pligt til at supplere disse — 126. Den gamle Regels Umulig
hed efter moderne Teknik — 128. Begæringernes svindende Betydning — 130. Selskabernes selvstændige Indsamling a f Tariferingsmaterialet gennem Agentrap
porter og Inspektionsberetninger m. m. — 13 1. Dansk Tarifforenings Virksomhed — 132. De tyske Selska
bers Stilling og Kritik a f denne — 135. De aim.
Forsikringsbetingelsers herhen hørende Regler — 136.
§ 1 6 . Virkningen a f urigtige Risikooplysninger 139— 163 Den almindelige Lære og dens Begrundelse — 140.
Uforenelighed med moderne Teknik — 142. Forsøg paa at lempe Læren ved Opstilling a f irrationelle Undtagelser:
Verschuldungsteorien— 143 og Kausalitetsteorien — 145.
Den modificerede Forudsætningslære — 146 og dens An
vendelighed i Forsikringsretten — 148. Den moderne Læ re: Forsikringskravets delvise O pretholdelse— 149.
Den hertil sig knyttende Bevisbyrdefordeling — 152. Ind
vendingerne mod den moderne Lære og Imødegaaelse a f disse — 153. Tilløb til Anerkendelse a f den mo
derne Lære — 160. Særlig om Agentens Nedskrivning a f de urigtige Oplysninger — 16 1.
§ 17. Udgør Begæringen et bindende Tilbud 163— 173 Teoriens Uklarhed — 163. Spørgsmaal om Præmie-
Side
VI
Side
beregningens Betydning — 164. Svaret maa være be
kræftende — 166. Normale Præmievilkaar underfor- staas — 166. Begæringernes Forpligtelsesformular — 168.
Retspraksis — 169. Hvor hurtigt skal Selskabets Accept falde — 170. Policen maa for at være Accept være overensstemmende med Tilbuddet — 172.
§ 18. Begæringen i Forhold til Policen . . . 17 3 — 177 Læren om, at Begæringen maa foretrækkes — 173.
Det gensidige Forsikringsselskab «Danmark»s Prakti
sering a f denne Lære — 174. Betænkelighederne her
ved — 175. Lærens Urigtighed — 176.
Policen er ikke Bærer a f Fordringen eller Legitima
tionsdokument — 178. Den er et Bevismiddel — 178.
§ 20. De almindelige Forsikringsbetingelsers A. Den herskende faktiske Uklarhed — 180.
B. Historiske Bemærkninger om Forsikringsbetin
gelsernes Udvikling — 181. De tyske Verbandsbetin- gelser — 184. Betingelserne i de andre Lande — 185.
C. Principiel Undersøgelse. De nugældende For- sikringsbetingelser er antikverede — 186. Grundene hertil — 186. Brandassurandørernes stærke Konserva
tisme h e r— 187. Misforholdet mellem de trykte Regler og Selskabernes Praksis — 187. Betingelserne er altfor strenge og a f altfor heterogent Indhold — 188. En Mængde a f Reglerne er blot instruktoriske — 188;
de bør udgaa — 189. Andre er udvidende — 191.
Forsikringsbetingelser i teknisk Forstand er kun de indskrænkende Regler — 192. Forsikringsbetingelser for hver a f de 4 Underformer a f Brandforsikring bør
Afsnit III. Policen.
§ 19. Indledende Bemærkninger . . . 178— 179
Betydning 1 80— 234
vedtages — 192. Særlig om de engelske Selskabers danske Betingelser — 193.
D. Ehrenbergs Kritik. Referat h eraf— 196. Nær
mere Belysning a f denne gennem Selskabernes Kritik samt Modkritik a f sidstnævnte — 198. Særlig om
«Kulance» — 202.
E. Retlig Hovedbetragning. Forsikringsbetingel- serne har samme fuldstændige Gyldighed som andre Kon- traktsvilkaar — 204. Ehrenbergs Lære ikke rigtig — 204.
Begrundelsen a f Betingelsernes Retsvirkning — 205.
Men denne svækkes faktisk ved Misforholdet til det levende Forsikringslivs Praksis og Krav — 206.
F. Regler for Fortolkning a f de almindelige For- sikringsbetingelser.
1. De bør ikke fortolkes rigoristisk, men efter Kon
trahenternes sande Mening — 207. Kritik heraf — 208.
Berettigelsen til en indskrænkende Fortolkning over
ensstemmende med Selskabets objektive Formaal — 211.
2. De maa i Tvivlstilfælde fortolkes mod Selskabet
— 213. Begrundelsen heraf — 213.
3. Den tyske Rets Verschuldungstheorie —■ 215.
Kritik a f denne — 216. Den tyske Rigsrets Lem pelser a f Teorien — 218.
G . Betingelserne kan være fravegne ved modstaa- ende Aftale.
Denne kan være baade udtrykkelig og stiltiende
— 219. Former for saadan Aftale — 220. I T vivls
tilfælde gaar det skrevne Indhold forud for det trykte
— 220. Reglen om, at Policen skal være eneafgø
rende belyst og kritiseret — 221. Hvem er kompe
tent til paa Selskabets Vegne at træffe saadan Aftale
— 225. Kritik a f Roelli: Entw. § 33, 3° — 226.
H. Betingelser, stridende mod Æ rbarhed. Vil kun sjældent foreligge — 229. Eksempler — 229. Ver- bandsbetingelsernes § 11 — 230. Reglerne om Fare- forøgelse — 232.
Resumé af Undersøgelsen — 233.
Side
§ 2 1. Policeteksten ...
A . Risokobeskrivelsen.
a. Forsikringens Subjekt — 235. b. Forsikringens Objekt — 235. Policepositioner og Retspraksis om deres Forstaaelse — 235. c. Forsikringsstedet — 237.
Flytning — 237. d. Den egentlige Risikobeskrivelse
— 238. Roellis Lære om Selskabets Pligt til at præ
cisere i Teksten Kontraktens Omfang og Begræns
ning — 238. Vejledende Regler. Naboskab, Mur og T ag — 240. Belysning — 241. Forsikringer for Butiks- handel — 241. Ved industrielle Bedrifter: Drivkraften
— 242 og andre Tariferingsomstændigheder - 242.
Stakke — 243. Gaardspladsen — 244.
B. Særlige Forsikringsbetingelser.
Eksem pler— 244. Deres tekniske Betydning— 245.
Deres retlige Betydning: Det almindelige Svar — 246.
Dettes Urigtighed — 246. Under særlige Forsikrings
betingelser henføres irrationelt en hel Del Regler, der hører til Risikobeskrivelsen — 247. Disse Reglers Retskraft maa bedømmes overensstemmende hermed, normalt efter Reglerne for Fareforøgelse — 249. De egentlige, særlige Forsikringsbetingelser — 249. Kau- salitetsforholdet maa her være det afgørende — 250.
Omfordeling a f Bevisbyrden — 252. Undertiden be
grænset Retsvirkning — 253. Spørgsmaal om Ansvar for Arbejderes Forhold — 254. Retsafgørelser — 255.
§ 22. Policens Antagelse a f den fo rsik red e.
Spørgsmaalets begrænsede Omfang— 256. Det rette Udgangspunkt — 258. Anfægtelsespaastandens Betyd
ning •— 259. Retsvirkningerne a f Antagelsen — 260.
Naar foreligger en Antagelse — 261. Spørgsmaal om den udelukker Bevis for modstaaende Aftale — 262.
Særlig om Forsikringstidens Længde — 263.
Bilag 1 — 3 ...
Alfabetisk S a g re g iste r...
VIII
Side
234— 256
256— 263
264— 287 288— 292
B E N Y T T E D E F O R K O R T E L S E R .
A n n alen = A n n alen d es gesam ten V ersicheru n gsw esens. L e ip z ig .
A ssu ran d øren = A ssu ran d øren , skan d in avisk F o rsik rin g s-T id en d e. K ø b e n havn (siden 1896 ).
B räm er = H . & K . B rä m e r: D as V ersicherun gsw esen. L e ip z ig 18 9 4 . ß unyon = C . J . B iin y o n : T h e L a w o f F ire In su rance. Fou rth edition by
F . E . C olenso. Lo n d on 18 9 3 .
E h ren b erg = V icto r E h re n b e rg : V ersicherun gsrecht. E rste r B an d . L e ip z ig
1893.
E h ren zw eig = A ssecu ran z-Jah rb u ch , herausgegeben von A . E h ren zw eig.
Ja h r g a n g X V — X X V . W ien 1 8 9 4 — 19 0 4 .
E n tw . V . V . G . = E n tw u rf eines G esetzes über den V ersich eru n g svertrag . A u fg estellt im R eich s-Justizam te. A m tlich e A u sgab e. B erlin 19 0 3 . F e d e rs p ie l = H o lg er F e d e rs p ie l: B eg reb et Interesse i L æ ren om F o rsikrin g.
K ø b e n h av n 1 9 0 1 .
F r a F v erd . = F r a Forsikrin gsverd en en . M eddelelser, ud givn e a f Forsikrings- foreningen i K ø b e n h av n (siden 188 4).
F ra n sk F o rsla g = P ro jet de loi re la tif au contrat d ’assurance, undertegnet 12 . J u li 19 0 4 , forelagt i D eputeretkam ret i N o vem b er s. A . *)
G . K . D . = K ø b e n h a v n s G æ ldskom m issions-D om . H . R . D . = H øjesteretsdom .
J . U . = Ju rid isk U geskrift.
L a la n d e = H . d e L a la n d e : T raité théorique et pratique du C ontrat d ’ A ssu rance contre l’ Incendie, avec la collaboration de A b e l C outurier. P aris 18 8 5 .
L a sse n = J u l. L a s s e n : H aan d b o g i O bligationsretten. 1. A lm in d elig D el.
K ø b e n h av n 18 9 2 . I I . S p eciel D e l. K ø b e n h av n 18 9 7 .
*) D e tte F o rsla g e r kom m et F o rf. saa sent i H æ n d e, a t d er kun i N o tern e har k un n et ta g e s H e n sy n d ertil.
L e w is = W illiam L e w is : L e h rb u c h des V ersicherun gsrechts. Stu ttgart 18 8 9 . O est. R e v u e = O esterreichische R ev u e. O rgan für A ssekuranz und V o lk s
w irtsch aft. W ien.
P ra n g e : K rit. B etrachtungen = Otto P ra n g e : K ritisch e B etrachtu n gen zu dem E n tw u rf eines G esetzes über den V ersicheru n gsvertrag, zugleich eine D arstellu n g der herrschenden F eu erversich eru n g sp raxis. L e ip z ig
19 0 4 .
R o e lli: E n tw . = H . R o e lli: E n tw u rf zu einem schw eizerischen B undesgesetze ü ber den V ersicherungsvertrag. Im A u fträge des Schweiz, ßundesrathes au sgearbeitet. L e ip z ig 18 9 6 .
T y s k D om N r. — henviser til den p aagæ lden de D om i E u g en B au m gartn er:
D ie G erich tsp raxis in V ersicheru n gssachen . S trassb u rg 18 9 5 . U . f. R . = U geskrift for R etsvæ sen .
Veröffen tl. D om N r. — henviser til den paagæ ldende D om i V eröffentlichun
gen des K aiserlich e n A ufsich tsam ts für P rivatversich eru n g (hvori findes Sa m lin g a f de tyske D om m e i F o rsik rin g ssager, begyn den de med 19 0 3 ) . Z . f. d ie ges. V w iss. = Z eitschrift für die gesam te V ersic h eru n g s-W issen schaft. H erau sgegeben vom deutschen V erein für V ersicheru n gs-W issen schaft. B erlin (siden 1 9 0 1) .
Z . f. V r. & W . = Z eitsch rift fü r V ersich eru n gs-R ech t und W issen schaft.
H erau sgegeben von E u g en Baum gartner. B an d I — V . L e ip z ig 18 9 5
— 96 og Strassbu rg 1 8 9 7 — 99.
Z . f. V w esen = Z eitsch rift für V ersich eru n gsw esen . B erlin .
Ø strigsk D om N r. — henviser til den paagæ ld en de D om i A lfre d P o lla c z e k : V ersicherun gsrechtliche E n tscheidun gen des k. k . O bersten G eric h ts
hofes in W ien. W ien 18 9 2 .
Indledende Bemærkninger.
§ i. Drandforsikringsretten er ikke blot fra første Færd opbygget fra bar Bund, men venter endnu den Dag i Dag i Hovedparten af Europa — derunder ogsaa Danmark — paa at blive lovordnet. Trods denne Forsømmelse fra Lov
giverens Side eller maaske netop paa Grund deraf har Brand- forsikringsretten i Tidernes Løb og navnlig da i de sidste halvhundrede Aar skudt rigelig Vækst og samtidig antaget en væsentlig international Karakter, baaren af den meget stærke og ganske internationale Udvikling, Brandforsikrings
virksomheden i det nævnte Tidsrum har gennemløbet. Brand
forsikringsrettens Kilder har under denne frie Udvikling været mangeartede; dels har mer eller mindre berettiget Analogi- seren fra de positive Søforsikrings-Lovregler spillet en Rolle, dels har «Forholdets Natur» maattet udfylde det manglende.
Men bag Begrebet «Forholdets Natur» stod atter en hel Række forskelligartede retskabende Faktorer: først de al
mindelige Formueretsregler — i hvert Land med deres større eller mindre nationale Ejendommeligheder — som Baggrund, dernæst Selskabernes trykte almindelige Forsikringsbetingelser, endvidere tidligere afsagte Domme, yderligere ganske indivi
duelle Dommerdeduktioner ud fra «Forsikringskontraktens Natur og Øjemed» eller — som de tyske Domstole ynder at udtrykke det — «das Princip von Treu und Glauben im
2
Versicherungsgeschäft», endelig den begyndende Forsikrings- rets-Literatur.
Da nu navnlig den sidste Kilde hidtil er flydt saa spar
somt, at der endnu ikke foreligger blot en eneste systematisk Fremstilling af Brandforsikringsretten1 , og da samtidig Brand
forsikringsvirksomheden netop i de sidste halvhundrede Aar har været i meget stærk Udvikling, vil det være for- staaeligt, at Brandforsikringsretten — i hvert Fald tilsyne
ladende — endnu bærer et ret usikkert og uafklaret Præg.
Dette bliver saa meget mere forklarligt, som den ret- skabende Udvikling paa det her foreliggende Omraade har taget og har maattet tage et rationelt set fejlagtigt, abstrakt
juridisk Udgangspunkt. Man kunde ikke begynde og tænkte heller ikke paa at begynde med en Undersøgelse af de underliggende Livsforhold. Man hjalp sig paa bedste Maade med de retlige Elementer, der laa lige for. Først og frem
mest med Analogislutninger ud fra Søforsikrings-Lovreglerne.
Det er betegnende for den udstrakte Brug, der saavel i Praksis som i Teori er gjort heraf, at det endnu læres,
«at Sølovens Bestemmelser er analogisk anvendelige paa anden Forsikring, medmindre de kan paavises at være grun
dede i Søassurancens Ejendommelighed, eller den paagældende anden Art af Forsikring efter sin Natur kræver Afvigelser fra den almindelige Forsikringsret»2. I Modsætning hertil maa det hævdes, at Søforsikringen og Landforsikringen, her sær
lig Brandforsikringen, paa Grund af Forretningsforholdenes
1 Ik k e blot herhjem m e, men overhovedet, thi Bunyon s og L a la n d es B ø g er er ikk e system atiske F rem stillin g er i den B etyd n in g, germ ansk-nordisk R e ts
viden skab forb ind er med dette B eg reb .
2 J f r . L a ssen I I S . 4 8 4. N a ar dette d elvis begru nd es under H en visn in g til Sø loven s M otiver, da v ild e dels en fe jla g tig Foru d sæ tn in g fra Lovconcipi- sternes S id e om R eg lern es R æ k k ev id d e ikk e have nogen retlig B etyd n in g, d els synes i hvert F a ld de d anske M otiver efter hele Sam m enhæ nget i V ir k eligheden ik k e at udtale sig om andet end A ssu ran cerelten for S ø fo rsik ringens Vedkom m ende. — L e w is S . 5 har sam m e R e g e l, til D els dog med en gan ske doktrinæ r B egrund else, E h ren b erg S. 2 3 u d taler sig derim od forsigtigere.
Uensartethed har udviklet sig i saa forskellige Retninger, og at deres nuværende Teknik paa en hel Række vigtige Punkter er saa divergerende3, at en Analogiseren som den nævnte nu til Dags kun er berettiget, naar det først er paa
vist, at de for det omspurgte Punkt gældende Forretnings- regler er ensartede. Gennem den omtalte uberettigede Generalisering af Søforsikringsregler er man paa Brandfor- sikringsrettens Omraade naaet til Opstilling af forskellige Regler, der har vist sig eller vil vise sig ikke at kunne staa for en nøjere Prøvelse4.
Valgte man for saa vidt en ren overfladisk dogmatisk Maade at uddanne Brandforsikringsretsreglerne paa, gælder det samme om den Retsdannelse. der maa sammenfattes under Betegnelsen «Forholdets Natur»5. Ad ren logisk Vej gennem Konstruktion ud fra nedarvede Retsbegreber, almin
delige Formueretsregler, Erstatningslæren, Søretsfremstillinger, afsagte Præjudikater og en ydre Tilegnelse af Selskabernes trykte Forsikringsvilkaar dannede man sig Retsregler, hvoraf der saa gennem Domstolenes videre Anvendelser under Gnid
ningsmodstanden mod Forsikringsselskabernes Opfattelse af de enkelte Retstilfælde affødtes yderligere Regler6. Det saa-
a E n næ rm ere P aav isn in g a f dette F o rh o ld , som der kun h ø rer et o ver
flad isk K e n d s k a b til det p raktiske F o rsik rin g sliv til at sande, m aa nødven*
d igvis her ud elad es som førende alt for vidt, men skal efterhaanden blive givet un der d e A fsn it, hvor de paagæ ld en de enkelte Sp ørgsm aal hører hjem me.
4 D en tyske R ig sre t har saaledes flere G an ge maattet fastslaa, at de søretlige positive R e g le r om D o b b eltfo rsik rin g ikk e lader sig o verfø re paa B ra n d fo rsik rin g .
s N a ar man overhovedet har v illet benæ gte B erettigelsen til at nævne F o rh o ld ets N atu r som R etsk ild e , da beror det til syven de o g sidst paa en ren S m ag ssag , om man v il finde B etegn elser som aL o ven es A an d og G ru n d sæ tninger» elle r « skøn sm æ ssig A nalog iseren » m ere sp ro g lig ram m end e; nogen reel F o rs k e l b liver d er ik k e, d a den ju rid isk e D eduktion (Induktion) og den retskaben d e F un ktion b liv er den sam m e. D et tilvante U dtryk «Forholdets N atur» synes dog at væ re det bedste, da det netop karakteriserer det cen
trale, de u n d erligg en d e L iv sfo rh o ld s K rav.
0 J f r , herm ed W iedem ann i E h ren zw eig X V 2. S . 9 7 — 99.
i*
4
ledes fremkomne Materiale har de Jurister, der beskæftigede sig teoretisk med Forsikringsretten, derefter atter underkastet forskellig Bearbejdelse paa Grundlag af den sædvanlige ab
strakt retsvidenskabelige Arbejdsmetode. Herigennem er frem
kommet adskillige Afhandlinger om brandforsikringsretlige Spørgsmaal, som i formel juridisk Henseende kan være for
træffelige, men som blot ikke har meget med den levende Brandforsikringsret at gøre7.
Hele denne Maade at opbygge Retsreglerne paa er ra
tionelt set ganske bagvendt. Thi hvorledes man end vil definere den Retskilde, man plejer at benævne Forholdets Natur, bliver det centrale heri som i al den Retsdannelse, der ikke umiddelbart hviler paa positiv Lovordning, de paa
gældende menneskelige Livsforhold og de Krav, disse i Kraft af deres særlige Ejendommelighed stiller til Retsordenen. Og er det end givet, at disse Krav for at gaa over til at blive Retsregler maa finde sig i at underkastes de Modifikationer, der er nødvendige, for at de kan indpasses i den vedkom
mende nationale Rets Ramme, saa bliver det principale dog Livets Krav, og det subsidiære de retstekniske Modifika
tioner. Rationelt set burde Udgangspunktet for Opbygningen af Brandforsikringsretten derfor være B r a n d fo r s ik rin g s - te k n ik k e n d: Kvintessensen af de enkelte Brandforsikrings- Livsforhold. Gennem en nøje Undersøgelse af denne Tekniks velforstaaede Krav, hvorved atter maatte forudsættes en til
strækkelig Indsigt i, hvorledes Teknikken praktisk virker, burde de Normer være udfundne, som skulde være bestem
mende for Brandforsikringsforholdene, og først derefter vilde det være at undersøge, om disse Normer af retstekniske Grunde maatte underkastes visse Modifikationer og Tilfilinger for at indpasses i det positive Retssystem.
Denne Fordring om en bred empirisk Basis for Dan-
7 W iedem ann 1. c. S . 99 bem æ rker, at der h e ru d a f er kom m et meget,
«das man kaum anders bezeichnen kann, denn als einen w illkü rlich en S ch lu ss aus selbstgem achten Präm issen.»
nelsen af Brandforsikringsretten er, som alt antydet, i og for sig ikke noget særegent for denne; tværtimod gælder det for hele Retssystemet stadig at holde sig for Øje, at Rets
reglerne ikke som de matematiske Sætninger er abstrakte Normer, men Retfærdighedsregler til Ordning af menneskelige Livsforhold, og at kun Kendskab og helst et indgaaende Kendskab til disse giver den fornødne Basis for det rets- anvendende og retsskabende Arbejde. Men paa den speciel tekniske Forretningsrets Omraade faar disse Betragtninger en særlig Betydning. Thi medens en sædvanlig Almen
dannelse i Forening med den praktiske Erfaring, der naas gennem en vis Række Aars Leven og Virken i et Samfund, gennemsnitlig vil give den tilstrækkelige Indsigt i de Livs
forhold, der ligger bag Familieretten, Arveretten, den almin
delige Obligationsret, store Dele af Tingsretten m. m., gælder det samme paa ingen Maade med Hensyn til Søretten8 eller Forsikringsretten. Den Jurist, der blot paa Grundlag af sin Almendannelse vil behandle forsikringsretlige Spørgsmaal, taler med om Ting, han kun har et rent overfladisk Kend
skab til; han vil med andre Ord for saa vidt ikke kunne anerkendes som Fagmand, men kun som Dilettant. Og det lader sig ikke bestride, at der paa den tekniske Forretnings
rets Omraade er præsteret en endog grumme stor Hoben Dillettantarbejde saavel fra Retsvidenskabens som fra Dom
stolenes Side.
Men kan det saaledes end neppe bestrides, at den ab
strakt-dogmatiske Maade, hvorpaa Brandforsikringsretten er bygget op udvendig fra, rationelt set er bagvendt, maa For
holdet historisk set bedømmes anderledes. Det praktiske Retsliv kan i al Almindelighed ikke og navnlig da ikke fra første Færd lade sig lede af saadanne rationelle Betragt
ninger; det maa indtil videre hjælpe sig, som det bedst
8 J f r . med det foregaaend e til D els V . B e n tz o n : D an sk S ø re t S . 3, hvor d er k o n k lu d e re s: « d e r e a l e G r u n d e b liv er bestem m ende for D a n nelsen a f den subsidiæ re R et.»
evner. Den Dommer, der fik et Brandforsikringsforhold til Afgørelse, kunde selvfølgelig ikke gaa hen og uddanne sig som Brandassurandør, forinden han fældede sin Dom. Han maatte nødvendigvis træffe sin Afgørelse straks efter bedste Skøn, og han havde da ingen anden Maade at gaa frem paa end den ovenbeskrevne dogmatiske. Og den Retslærer, der bl. a. skulde give en kort Fremstilling af Brandforsikrings- retten til Brug for studerende, kunde lige saa lidt af den Grund ofre maaske et Par Aar paa at sætte sig ind i Brand- forsikringsteknikken; han maatte samle sit Stof ind paa samme Maade.
Udgangspunktet for Dannelsen af Brandforsikringsretten kunde derfor fornuftigvis ikke have været et andet, end det nu engang har været. Men lige saa sikkert er det, at dette bør kun være saa til en Begyndelse; paa et vist Punkt i Udviklingen maa her som andet Steds det rationelle Syns
punkt anlægges. Og Brandforsikringsvirksomheden kunde have haft fuld Ret til at beklage sig over, at der først nu i de allersidste Aar er begyndt et Arbejde i saa Henseende, saa- fremt det ikke netop for største Delen var Forsikrings
selskabernes egen Fejl. Det var dem, der nærmest havde Interesse i, at en forsikringsteknisk Maalestok anlagdes, og det var dem, der sad inde med Materialet i saa Henseende.
Det havde derfor ogsaa været deres Sag at forsyne Juristerne med en nogenlunde let haandterlig Oversigt over det tekniske Materiale, ja de burde ligefrem selv have sørget for, at der fremkom systematiske Fremstillinger af Brandforsikringsretten ud fra et forsikringsteknisk Standpunkt.
Naar dette ikke skete, var det væsentligst af følgende to Grunde. For det første, fordi Brandforsikringsselskaberne
— først hvert enkelt for sig og derefter de sammensluttede Selskaber — behandlede deres Teknik som en Forretnings
hemmelighed, der skulde bevares for alle uvedkommende.
En af Tysklands største Brandassurandører, Direktør Knob
lauch, Skaberen og den mangeaarige Leder af Magdeburger Feuerversicherungs-Gesellschaft, har ført en aarelang Kamp
6
mod dette «Geheimniskrämerei», som i det udstrakte Om
fang9, hvori det praktiseredes, kun var til Selskabernes Skade;
men først i 1903 er der fra de tyske Selskabers Side defini
tivt brudt med Princippet, idet det da vedtoges at offentlig
gøre hele det trykte fælles Tarifmateriale. Medens de efter tysk System arbejdende kontinentale Selskaber mer eller mindre har sluttet sig til denne Udvikling10, vogter de en
gelske Selskaber derimod vedblivende med en ret smaat- skaaren Petitesse over Hemmeligholdelsen af alle Tryksager.
Den anden Grund laa deri, at Brandassurandørerne op indtil den allersidste Tid har vist en ligefrem uforstaaelig Ringeagt for al Teori, al Videnskabelighed paa Forsikrings- væsenets Omraade. Det gik saa vidt, at tyske Selskaber ligefrem i Kontrakter med deres Embedsmænd forbød dem at behandle Brandforsikringsæmner offentlig uden deres fore
sattes Samtykke, og endnu den Dag i Dag staar den gan
ske overvejende Del af de nordiske Brandassurandører ret uforstaaende overfor Teoriens Betydning. I Tyskland er der derimod i de allersidste Aar fremvokset en levende For- staaelse af det ganske skæve og ensidige i dette Synspunkt og af, at det netop er i Selskabernes egen Interesse i videste Omfang at fremme Teori og Videnskab paa Forsikrings- væsenets Omraade11.
Men maa det saaledes end siges for en væsentlig Del at være Forsikringsselskabernes egen Fejl, at Brandforsik-
N atu rligvis vil der altid væ re ret væ sentlige D ele a f et S e lsk a b s Fo r- retn in gstekn ik, som det forretningsm æ ssig set vilde væ re urim eligt ik k e at h em m eligh olde. Men nu til D ag s at opretholde K ra v e t om, at tekniske T ry k sa g e r, der i hundredvis spredes rundt til A gen ter, skal hem m eligholdes, er irrationelt, da H em m elighold elsen dog ikke lad er sig gennem føre.
10 D e dan ske, norske og svenske T a riffe r betragtes d og endnu som F o r retn in gsh em m eligh ed , men praktisk tages dette ikke saa strengt. H ansa- tariffen har gennem m ange A a r væ ret at faa i Boghand elen .
11 J f r . herm ed f. E k s . en A rtik el a f A . K le e b e r g : « Z u r H arm on ie zw i
schen T h eo rie und P ra xis im V ersicheru n gsw esen» i Z . f. die ges. V w iss. I V S . i — 9 og en A rtik el om sam m e Æ m n e a f nærv. F o rf. i A ssu ran d øren 19 0 2 . S . 1 5 7 .
ringsrettens Udvikling endnu ikke har taget eller kunnet tage det empirisk-tekniske Udgangspunkt, burde dog paa den anden Side det manglende Kendskab til Forsikrings- teknikken have manet Domstolene og Juristerne til at udvise en ret stor Forsigtighed ved Behandlingen af de brandfor- sikringsretlige Spørgsmaal, og navnlig burde skarpe Angreb paa gældende Forsikringspraksis være undgaaet fra Juristers Side, som maatte sige sig selv, at de ikke havde den for
nødne Indsigt i de vedkommende Forretningsforholds Teknik til at kunne fælde nogen virkelig begrundet Dom derom.
Og dernæst følger det af hele den beskrevne Udvikling, at de Sætninger, som nu i Almindelighed opstilles som gæl
dende Brandforsikringsret, ikke kan gøre Krav paa den samme Autoritet som lignende Sætninger paa den ikke-tekniske Obligationsrets Omraade. Brandforsikringsretten trænger tvært
imod helt igennem til en gennemgribende Bearbejdelse ud fra et forsikringsteknisk Standpunkt.
En saadan Bearbejdelse er først for en halv Snes Aar siden bleven paabegyndt, og endnu er Arbejdet i saa Hen
seende egentlig kun taget op i det Land, der har ydet langt det vigtigste Bidrag til den moderne Forsikringstekniks Ud
vikling, nemlig Tyskland (og det tyske Østrig og Schweiz).
Nogen systematisk Fremstilling af Brandforsikringsretten fore- ligger som sagt endnu ikke, men et stort Materiale er efter- haanden skaffet til Veje gennem de forskellige Fagtidsskrifter og Fagtidender, Fagorganisationernes Tryksager, de udførlige Samlinger af Domme i Forsikringssager, lejlighedsvise Publi
kationer og den Literatur, der knytter sig til de to nyeste, officielle Forslag til Lov om Forsikringskontrakten, nemlig det schweiziske af 1896 og det tyske af 1903. Navnlig det sidste Forslag har givet Anledning til en særdeles værdifuld og instruktiv Række Publikationer12. Dette i Gang værende Lovgivningsarbejde, der har været bebudet lige siden det tyske Riges Oprettelse, har sandsynligvis omvendt været en
12 Se herom en A rtik el a f næ rv. F o rf. i A ssu ran d øren 19 0 4 . S . 4 3 — 44.
væsentlig medvirkende Aarsag til, at en systematisk Frem
stilling af Brandforsikringsretten endnu ikke er fremkommet i Tyskland, eftersom en saadan ved den nye Lovs Ikraft
træden i flere Retninger straks vilde blive forældet.
Thi Trangen til en systematisk Fremstilling er i alle Retninger stor, maaske mest i det daglige Forretningsliv paa Forsikringsselskabernes Kontorer, og trods det nysnævnte Materiale er endnu store Partier af Brandforsikringsretten, derunder særdeles vigtige Spørgsmaal, saa nogenlunde ube
arbejdede. Dernæst trænger det nævnte Materiale, hvis Spredthed vanskeliggør den praktiske Anvendelighed, i høj Grad til en kritisk Sigtning, idet det for en stor Del er skrevet ud fra et ensidigt Synspunkt, enten de forsikredes eller Selskabernes.
Nærværende Forfatter har efter et 6aarigt Arbejde som Sekretær for Dansk Tarifforening fra dennes Stiftelse indtil dens fuldførte Organisation og som mangeaarig Forretnings
fører for et Forsikringsselskab, der staar i meget intim For
retningsforbindelse med de herværende Brandassurandører, ment at have erhvervet sig et saa nogenlunde fyldigt, prak
tisk og teoretisk Kendskab til den moderne Brandforsikrings- teknik, at han har turdet indlade sig paa Forsøget paa Ud
arbejdelsen af en tilpas udførlig Fremstilling af den moderne Brandforsikringsret. En fuldstændig Fremstilling af denne vilde dog være en altfor stor Opgave at tage op til samlet Løsning; men forhaabentlig skal det senere lykkes For
fatteren at fortsætte den her skete Begyndelse13.
13 D en ne om fatter an tagelig om trent en T re d je d e l a f hele Stoffet. T il V ejle d n in g om det resterendes Stø rrelse skal her næ vnes de R u b ra, h v o r
under Forfatteren har sam let K ild e a n g iv e ls e r: F o rsikrin gstid en (herunder F o r sik ringens Ikrafttræ den — F o rsikrin gstid en s L æ n g d e — Forn yelse) — F o r an d rin ger under F o rsikrin gstid en (h eru n d er: F are fo rø g else — F o rsik rin g an d et Sted s — O ve rd rag e lse — F lytn in g ) — S k ad en s In dtræ den (h e ru n d er:
R ed n in g sp lig t — A n m eld else) — Sk ad en s R eg u lerin g (de form elle R e g le r h erfor — V u rd eringsfo rretn in gen — dennes B etyd n ing) — O pgø relsesreglern e (h eru n d er: F orsikrin gsvæ rd i — D ob b eltfo rsik rin g — U n d erfo rsikrin g — G e n standenes «sande Væ rdi» — Sam m enstød med andre B ran d p olicer og med
Naar Undersøgelsens Genstand er benævnet «Brand
forsikringsretten» og ikke «den danske Brandforsikringsret», ligger Forklaringen deri, at det for Tiden — og forhaabentlig ogsaa i Fremtiden — vil være umuligt at give en fyldest
gørende Fremstilling af den danske Brandforsikringsret uden i meget vidt Omfang at drage Udlandets og navnlig da Tysklands tilsvarende Ret ind under Undersøgelsen14. For- sikringsretten er som alt berørt i sin Helhed og saaledes da ogsaa Brandforsikringsretten en ganske international Skab
ning, hvilket atter staar i Forbindelse med, at Forsikrings
virksomheden drives under ganske internationale Former.
Forsikringen er efter sit Grundprincip baseret paa Stordrift;
jo mere udstrakt et Selskabs Forretning er, des større Sand
synlighed vil der være for, at Loven om de store Tal skal vise sig som nivellerende de tilfældige Svingninger i Skades- procenten paa det enkelte Sted eller i det enkelte Land.
Derfor har alle større Brandforsikringsselskaber en ustandselig Expansionsdrift, der driver dem ud over deres Hjemlands Grænser til Oprettelse af Agenturer i fremmede Lande og til Knytning af Forretningsforbindelser, navnlig gennem Gen- forsikringskontrakter, med udenlandske Selskaber. Deraf er resulteret den internationale Karakter af Brandforsikrings
virksomheden og Brandforsikringsretten til stor Gavn for begges Udvikling.
Ogsaa paa et andet Punkt maa Undersøgelsens Ramme udvides. Thi om end Behandlingen af Brandforsikringsretten stadig maa lægge de særlige Brandforsikringsforhold til Grund,
an d re F orsikrinf;sarter) — Sk ad en s U d b etalin g (heru n d er: det m aterielle Be- rettigelsesforh old til Forsikrin gsrettigh ed en — Se lsk a b ets R eg res mod B ra n d stifteren) — F o rsik rin g sfo rh o ld ets O ph ør (heru n d er: O psigelse — O phæ velse
— Præ skription).
14 M edens det er k arakteristisk for den en g elsk e og fran ske R etsv id en skab s — i den senere T id d og noget svin den de — E x clu sivism e, at Bunyon s o g L a la n d es B ø g e r hold er sig strengt indenfor den nationale R am m e, vil man derim od iø v rig t o veralt i den m oderne F o rsik rin g sliteratu r finde en m eget stærk H en syn tagen til U dlandets R et, saaledes f. E k s. i E h ren b erg s og L e w is ’ B ø g er.
IO
vil det dog ved mange, mere almindelige Spørgsmaal være ikke blot muligt, men endog det ene naturlige at drage Nytte af retligt Materiale fra de andre Forsikringsarters Om
raade, navnlig afsagte Domme, naar man blot stadig er paa Vagt mod en ikke tilstrækkelig begrundet Generaliseren fra den ene Branche til den anden. Den begyndende Forsik- ringsret og Forsikringsretsvidenskab vil ganske naturligt have en stærk generaliserende Tendens; Specialiseringen tilhører jo altid en mere fremskreden Udvikling. Et enkelt Udslag af denne Tendens er allerede omtalt ovenfor, nemlig den uberettigede Analogiseren fra Søforsikringsreglerne, og som et Udslag af samme Tendens maa det betragtes, at af det schweiziske Lovforslag Hovedparten og af det tyske Forslag Halvdelen af Bestemmelserne er almindelige, enten for alle Brancherne eller dog for hele Skadesforsikringen. Tysklands betydeligste Forsikringsjurist, Professor V. Ehrenberg fra Göttingen, der selv tidligere har været ret tilbøjelig til at generalisere for hele Forsikringsretten, advarer i sin Kritik saavel af det schweiziske1 ’’ som af det tyske16 Forslag mod denne stærke Generaliseren, ja anbefaler endog i sidstnævnte Kritik helt at stryge de almindelige Regler og derimod lov
give for hver enkelt Forsikringsart for sig. Samtlige Branche
organisationer anbefaler i deres Denkschrifter vedrørende sidstnævnte Lovforslag meget stærkt det samme17. Dette indeholder dog utvivlsomt en lige saa stor Overdrivelse i modsat Retning; med en forsigtig Kritik vil en delvis Ge
neraliseren vedblivende være gavnlig baade i teknisk og retlig Henseende18, og de enkelte Forsikringsarter vil fremdeles paa fremadbærende Maade kunne befrugte hverandres Ud
vikling. A t indelukke sig bag den enkelte Branches Hegn vil blot være Tegn paa en lidet flatterende Begrænsethed, der bedrager sig selv for visse Udviklingsmuligheder.
15 S e Z. f. V r . & W . I I I . S. 2 1 6 .
10 V eröffentlichungen des deutschen V erein s für V .-W issenschaft I I. S . 14 . 11 J f r . ibidem S . 2 0 — 50.
18 Ib id em S . 9 1 , 14 9 — 50.
1 2
A f Udviklingerne nedenfor under Afsnit II og III vil det formentlig bedst fremgaa, i hvilket Omfang der kan drages Nytte af en forsigtig Generaliseren fra de andre Forsikrings
branchers Omraade, hvorfor omvendt de der foretagne Under
søgelser ogsaa vil kunne faa Betydning for disse andre Brancher.
A f det foregaaende vil det indlyse. hvilke Rammer Undersøgelsen vil bevæge sig indenfor, og med hvilket Ma
teriale den maa arbejde; særlig turde det staa klart, at det vil være nødvendigt helt igennem at underbygge Fremstil
lingen med Oplysninger om Brandforsikringsteknikken i et saadant Omfang, som maa anses nødvendigt til Forstaaelse af, hvad Forholdets Natur paa de enkelte Punkter kan siges at kræve af Retsordenen. Lider Undersøgelsen herved Skade i abstrakt juridisk Hensende, tør det forhaabes, at den til Gengæld vinder i praktisk Betydning.
Endnu skal bemærkes, at Arbejdet ingenlunde gør For
dring paa at være udtømmende, idet Stoffet tværtimod over
alt er valgt med særligt Hensyn til, hvad der har Betydning for det praktiske Forretningsliv.
A nm . Til Oplysning meddeles, at alt, hvad der af Literatur er citeret, findes i København, det meste i For
fatterens Eje, Resten i Forsikringsselskabers Biblioteker.
En fuldstændig Gennemgang af den internationale For- sikringspresse d: den Del deraf, der forefindes i Køben
havn, har været uoverkommelig, men vilde ogsaa have været uden Betydning; Forfatteren har maattet nøjes med i de senere Aar at følge med følgende Fagorganer:
for Danmark: Assurandøren.
— Norge: Forsikringstidende.
— Sverrig: Gjallarhornet.
— Tyskland: Annalen des gesamten Versicherungswesens og Zeitschrift für Versicherungswesen.
— Østrig: Oesterreichische Revue.
Gennem de heri saavel som i Z. f. Vr. & W. og Z. f.
die ges. Vwiss. indeholdte Boganmeldelser samt ved Gen-
nemgang af flere Specialkataloger, deriblandt navnlig Kata
loget over det største Forsikringsbibliotek, der findes, nemlig det over 4500 Bind stærke, der ejes af det hollandske Livsforsikringsselskab «Utrecht», er Forfatteren saa nogen
lunde sikker paa at have faaet med det vigtigste af Be
tydning paa Literaturens Omraade. En egen Samling paa c. 1400 af de mest forskelligartede Forsikrings-Tryksager fra alle Lande er draget til Nytte.
A F SN IT I.
Begrebet Brandskade1 .
§ 2. Brandforsikringen er i Modsætning til f. Eks. Glas
forsikring og Kreaturforsikring for saa vidt af generel K a rakter. som den ikke indskrænker sig til kun at yde Dækning mod Skade paa visse Arter af Genstande; omvendt er den i Forhold til hine Forsikringsarter speciel i den Forstand, at dens Formaal kun er at yde Sikring mod en enkelt Art Skade, nemlig Brandskade. B e g r e b e t B ra n d sk a d e bliver derfor det k a r a k te r is e r e n d e fo r B r a n d fo r s ik r in g e n , og en nærmere Undersøgelse af, hvad der maa siges at indeholdes i dette Begreb, bør følgelig ogsaa danne Indled
ningen til en Fremstilling af Brandforsikringsretten. Og vel maa det i saa Henseende opstilles som Udgangspunkt, at denne Undersøgelse i det enkelte Tilfælde altid bliver indi
viduel, idet det nærmere Omfang af Selskabets3 Ansvar i det konkrete Tilfælde maa afgøres efter den foreliggende Kon
trakts Bestemmelser herom. Men derfor bliver en almindelig Undersøgelse ikke overflødig. Thi af denne vil fremgaa, at de enkelte Kontrakters Bestemmelser om Omfanget af Sel-
1 J f r . med det fø lgen d e L a ssen I I S . 5 2 5 , L e w is S . 2 2 6 — 3 4 , B ram er S . 2 3 1 — 2, L a la n d e S . 5 5 — 8 5 og Bunyon S . 3 7 — 59. N ogen egen tlig syste
m atisk F rem stillin g a f B eg reb e t findes d og saa lid t her som andet Steds.
2 F o rsik rin g sg iveren v il stad ig blive betegnet ved «Selskabet» og dettes M edkontrahent ved «den fo rsikred e» .
IS
skabets Ansvar i bedste Fald er — og maa være — ufuld
stændige, hyppigere tvivlsomme, ofte ligefrem vildledende, og undertiden mangler endog saa godt som enhver nærmere Forklaring i saa Henseende.
En almindelig Undersøgelse af Kendemærket for Brand
forsikring — dette Kendemærke, som de enkelte Selskaber uden videre maa antages at lægge til Grund for Forstaaelsen af deres Forsikringsløfte, medmindre andet utvivlsomt frem- gaar af dette — vil derfor være nødvendig. Denne Under
søgelse maa, da der ingen legal Definition8 er givet af Be
grebet Brandskade, ske ud fra den konventionelle Opfattelse, saaledes som denne nærmere giver sig Udslag i korrekt Sprogbrug, Domstolenes Afgørelser og Selskabernes Forret- ningspraksis, hvormed Forsikringsteknikkens Krav saa maa jævnføres4.
En saadan Undersøgelse af Begrebet Brandskade skal da her foretages. Brandskade er Skade ved Brand. Det bliver da først at afgøre, hvad der nærmere ligger i Ordet «Brands
— se herom §§ 3, 4 og 5 — dernæst hvad der kan siges at kræves, for at Skaden kan karakteriseres som opstaaet
«ved» Brand, med andre Ord, hvilket nærmere Aarsagsfor- hold der maa være mellem Branden og Skaden — se herom
§§ 6, 7, 8, 9 og 10 — hvortil knytter sig Undersøgelsen af, om visse Brandskader paa Grund af det særlige objektive
— se § II — eller subjektive Foraarsagelsesforhold — se
3 E n Legald efin ition vild e det sik kert være m eget uheldigt at g iv e ; ikke blot fordi Lo vd efin ition er altid saa vidt m uligt bør undgaas, m en n avn lig fo rd i det h er om spurgte B egreb dels er saare van sk elig t at om græ nse, dels m aaske p aa visse P u n k ter v il æ ndre sig i en nær F rem tid . D er er da vist*
nok ej h e ller noget Sted s g jo rt F o rsø g p aa en alm in d elig legal D efinition a f B egreb et B ran d skad e elle r B ran d i civilretlig H enseende. N o g et andet er det, at det kan an b efale sig med fornøden F o rsig tig h ed i visse enkelte R e t
n in ger at forklare, u d vid e eller indskræ n ke B egreb e t, hvorm ed næ rm ere maa jæ v n fø res de fø lgen d e U d vik lin ger. J f r . herm ed V eröffen tlich u ngen des- deutschen V erein s flir V ersicheru n gs-W issen sch aft I I S . 3 8 6 — 90.
4 P aa alle disse P u n k ter kan der i T id e n s L ø b finde en Fo rsk y d n in Sted.
16
§ 1 2 — maa betragtes som ikke indbefattede under For- sikringsløftet.
Det skal altsaa først undersøges, hvad der ligger i Ordet «Brand».
§ 3. Ordet «B rand»1 er efter dansk Sprogbrug karak
teristisk nok, idet der deri ligger to bestemte Fordringer til Fænomenets Karakter. Den ene skal behandles her, den anden vil blive belyst i næste §. Det Moment, der gør en Iltningsproces til en Brand, har en ganske særlig iøjne
springende Egenskab. Der kan vel i al Almindelighed siges, at Iltningsprocessen og den derved bevirkede Varmeforhøjelse skal være af en vis betydelig Styrke, men det er dog ikke Varmegraden, det kommer an paa. Selv om Iltningspro
cessen har naaet en saadan Højde, at et vanskelig smeltende Metal er hvidglødende, selv om en Forbrænding finder Sted under utallige Varmegraders Udvikling, vil man dog ikke uden videre tale om en Brand. Det vil man først gøre i det Øjeblik, der indtræder det bestemte Synsfænomen, som kaldes F la m m e d a n n e lse . En Brand kan efter korrekt dansk Sprogbrug kun siges at foreligge, naar den ophedede Genstand har fattet Flammer, L uer2.
1 O rdet m aa efter nugæ ldende S p ro g b ru g sik kert betragtes som syn o nym t med «Ild eb ran d » o g « Ild sva ad e» , dog at der i det sidste m aaske lig g e r en Forstæ rkelse. D e herim od strid en d e B em æ rknin ger hos Lassen I I S . 5 2 5 refererer sig i V irk e lig h e d e n til noget andet, nem lig den nedenfor i § 4 b elyste F o rsk e l m ellem «Brand» og « lid » .
2 H erim od kan ikk e an føres O rd sp ro get: *D e r g aar ingen R ø g a f en B ra n d , uclen at der er Ild i d e n s ; thi her har O rdet B ra n d en hel anden B etyd n in g, n em lig : et S ty k k e bræ ndt eller halvbræ ndt T ræ . D et v il heller ik k e tale mod det ovennæ vnte, om d er kunde p aavises en eller anden Sam m en sæ tn ing a f « B ran d », hvori Ford rin g en om Flam m ed ann else e r fra
faldet. thi i Sam m ensæ tninger b liver O rd ofte tagne i altfor gen eraliserende B e ty d n in g ; men iø v rig t m aa det netop hæ vdes, at den d anske S p ro g b ru g h a r holdt sig u alm in d elig sk a rp paa det om spurgte Punkt, D e to eneste E k sem p ler p aa for stæ rk G en eraliserin g her er vistnok «B ran dlugt» og
« B ra n d sa a r» ; men det første anticiperer netop Bran den, og ved det andet kan A ssim ilation fra Sygd om sb egrebet B ra n d have spillet en R olle.
Der er for saa vidt en bestemt F o r s k e l m ellem Ordene
«Brand» og «lid», idet det sidste ikke nødvendigvis forud
sætter en Flammedannelse, men ogsaa kan bruges til Be
tegnelse af en blot Glødningsproces; man kan saaledes sige, at der er Ild i Cigaren, Ild i Lunten, og benytte Ordet i forskellige andre Tilfælde, hvor der foreligger en med stærk Hede eller Glødning forbunden Iltningsproces, uagtet Flamme
dannelsen mangler3; i alle disse Tilfælde er det imidlertid umuligt at bruge Ordet «Brand». «Ild» er det mere om
fattende Begreb, «Brand» det begrænsede, der kræver den levende, spillende — og som nedenfor skal blive paavist tillige den løsslupne — Flamme.
Det er i denne Forbindelse værd at lægge Mærke til, hvor bestemt dansk Sprogbrug har fastholdt den nævnte Forskel mellem «Brand» og «lid» i Modsætning til den tyske, hvor Forskellen mellem de tilsvarende Udtryk er vigende; tidligere hed det korrekt «Brandversicherung», nu hedder det ufravigelig «Feuerversicherung»4. Ordet
«Ildforsikring» er umuligt paa dansk5. Og det er ikke til
fældigt; thi det er ikke Ilden, man har villet forsikre sig imod, det er Ild eb rand en , det er Flammernes hærgende og frygtede Magt. Det er hine frygtelige Katastrofer fra
a J f r . herm ed U d tryk som : «Ild en havde ulm et læ nge, forinden den brø d ud i Flam m er» og B ran dp olitiloven s R e g e l: « E n h v er er forpligtet til m ed tilb ø rlig F o rsigtig h ed at om gaas med I l d , L y s , S v o v lstik k er o g med alt, h v a d d e r k a n f r e m k a l d e e l l e r b e f o r d r e I l d e b r a n d ; » m æ rk her til
lige det sproglige A arsag sforh o ld m ellem « lid » og « Ild eb ra n d » .
4 M an er i T y s k la n d k la r over denne F o rsk y d n in g i Sp ro g b ru g e t, og S e lsk a b ern e ved sæ rdeles vel, at den kan kom m e til at influere p aa O m fan get a f d eres A n s v a r ; men O rdet » F eu erversich eru n g» er efterhaanden b lev et saa rodfæ stet, at det vilde væ re um uligt at fa a det om byttet m ed det k orrekte « B ran d versich eru n g» , saa m eget m ere som der nu findes en hel R æ k k e a f O rd, hvor den tilsvarende F o rsk y d n in g er foregaaet, saaled es:
F eu e rlö sch en , F eu ersch ad en , F eu e rsg efah r, Feuerspritze, F eu e rw ac h e , F eu e r
w eh r m. fl.; i alle de tilsvarende O rd holder dan sk S p ro g b ru g fast ved O rdet «Brand».
5 F ra n sk h ar F o rsk e llen m ellem «incendie» og « feu » ; E n g e lsk kender derim od kun «fire».
2
i8
det 18de Aarhundrede, Ildsvaader i Ordets allerstærkeste Forstand, den Slags Løsslipning af Luerne, der lagde halve eller hele Byer i Aske, som gav Stødet til Brandforsikringen6.
Og det er det overmægtige Flammehav, der endnu den Dag i Dag, hvor slige Katastrofer neppe behøver at befrygtes7, lyser bag Brandforsikringen. Kom Udviklingen en Gang saa vidt, at Faren for en virkelig Ildebrands Indtræden var bortfjernet, vilde Brandforsikringens Saga med det samme være udspillet; thi paa de mindre Tab, der i øvrigt kunde indtræffe ved skadevoldende Ild, vilde ingen levedygtig For
sikring kunne grundes.
Det hævdes følgelig, at en Brand kun foreligger, naar Iltningsprocessen har ført til Flammedannelse8. Og der er saa meget mere Grund til at holde fast ved denne utvivl
somme sproglige Betydning af Ordet, som ellers ethvert fast Karaktermærke for Begrebet Brandskade glider væk.
Det vilde ligge nær at anse det tilstrækkeligt, at der havde været «lid». For det første vil det imidlertid af de neden
for i § 4 nævnte Grunde være saare uheldigt at bringe Ud
trykket «Skade ved Ild» ind i Undersøgelsen; men dernæst lider Ordet «lid» af en betydelig sproglig Vaghed. Man kan nemlig bruge Ordet om nogle Glødningsprocesser, men ikke om andre. Naar en Cigar gløder, er der Ild i den, men naar et Strygejern eller Pibejern gløder, er der ikke
6 S e om d an sk B ra n d fo isik rin g s H istorie A ssu ran d øren 18 9 7 S . 8 3 — 4, 1 0 3 og A rtik el « B ran d forsikrin g» i Salom onsens K on versatio nsleksikon .
’ B egiven h ed er som den store B altim ore-B rand i F eb ru ar 19 0 4 nøder dog til en vis S k ep sis, og ved T ræ b ye r er K atastro fe -M u ligh ed en stad ig overhæ ngende.
8 D a B egreb e t «B ran d » norm alt ik k e ñndes defineret i Forsikrings- betingelserne, finder man h eller ik k e nævnte K arak term æ rk e u d try k k elig om talt, jfr. dog den nedenfor i § 5 N ote 1 6 citerede fran ske B e tin g e lse ; m en in d i
rekte kom m er det dog frem , naar det hedder, at Se lsk a b et forp ligter sig til yd erligere at erstatte S k a d e ved « L y n , som ik k e tæ nderj. T h i i O rdet
«tænder» lig g e r utvivlsom t F lam m ed ann elsen, og S e lsk a b et u d tryk ker derfor gennem Bestem m elsen, at det afgøren d e for dets A n sv a r ellers vild e ligge p aa dette Punkt.
Ild i det; maaske kan man sige, at der er Ild i en glødende Tændstik, men lader det sig sige, at der er Ild i den glødende Cigaretaske, der falder ned og svider noget Klæde ? Ogsaa et Forlangende om, at der dog skulde have været en Glødning til Stede, vil vise sig ganske ubrugeligt; thi hvor er Grænsen mellem Glødning og Overophedning? Drejer det sig f. Eks. om et Strygejern, vil det blive umuligt at angive, hvornaar det fra at være glødende gaar over til blot at være for stærkt ophedet; og Svidningsskaden vil praktisk blive den samme i begge Tilfælde.
Saa saare man forlader det sproglige Kendetegn paa Brand, nemlig Flammedannelsen, kommer man ud paa gyn- gende Grund, og ved fine Gradationer naar man i saa Fald gennem Begreberne «lid», «Glødning», «Svidning», «Gæring»
o. s. v. ned til Grundbegrebet «Iltningsproces». Men den sunde Fornuft vilde dog gøre Oprør mod en saadan Ud
videlse af Begrebet Brandskade, ligesom al Brandforsikring i saa Fald vilde blive umulig. — Naar forskellige, særlig engelske, Selskabers Forsikringsbetingelser udtrykkelig ude
lukker Skade ved Gæring, er dette en ganske overflødig Forsigtighed9, der kun viser, hvilke urimelige Krav der undertiden rejses mod Selskaberne.
Idet Fordringen: Flammedannelsen maa fastholdes, fal
der følgelig udenfor Brandskadernes Kreds de saakaldte T o b a k s r y g n in g s s k a d e r o: Svidning af eller Brænden Hul paa Klædningsstykker, Paraplyer, Møbelbetræk, Billard- klæder o. lgn., saavel som andre dermed analoge Skader, stammende fra en slukket, men glødende Tændstik eller et glødende Tændstikhoved; endvidere Skade ved, at Gløder eller Aske fra et Ildsted svider Huller paa et Gulvtæppe.
Endvidere falder af samme Grund de tekniske E le k tr i- c ite ts s k a d e r udenfor Brandskadebegrebet. Ved Elektrici- tetsskader forstaas saadanne Skader, som tilstedeværende
9 J f r . L a la n d e S. 5 7 — 8 og D om , afsagt a f C our d ’ A p p e l d ’O rléans (refereret i Z . f. V r. & W . V. S . 725).
2 *
