• Ingen resultater fundet

Danske resumeer

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Danske resumeer"

Copied!
4
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

95

DANSKE RESUMEER

Mia Krogager Mathiasen og Kasper Tang Vangkilde: Innovationens politik.

Om babysimulatorer, sårbare unge og drømmen om et barn

Denne artikel retter opmærksomheden mod „innovationens politik“ med det argument, at enhver innovativ bestræbelse er iboende politisk og rejser moral- ske og etiske spørgsmål. Artiklens forfattere argumenterer for, at innovation grundlæggende udgør et forsøg på at formgive og styre fremtiden i nye retnin- ger, som ønskeligt adskiller sig fra det nuværende. Innovation indebærer derfor en form for dekonstruktion eller kritik af etablerede opfattelser og praksisser og kan som sådan ikke undgå at være politisk. Med afsæt i et feltarbejde i en dansk kommune, der har igangsat pasningsforløb med teknologiske babysimu- latorer for sårbare unge, som drømmer om at få et barn, viser artiklen, hvordan innovationens politik særligt kommer til udtryk i innovative tiltag, hvor „nogen vil noget med nogen“. I artiklen beskrives det, hvordan kommunale rådgivere anvender babysimulatorer som værktøj til at skabe klarhed og oplysning for de sårbare unge om, hvad virkeligheden som forældre reelt vil indebære. I denne proces dirigeres de unge til særlige erfaringer og erkendelser, hvorved der skabes særlige former for mennesker: unge „normale“ subjekter med en „ny“, „rigtig“

og „sund“ forståelse af forældreskabets realiteter i overensstemmelse med kom- munens rationaler. Innovation er således aldrig uskyldig, men altid et politisk og etisk anliggende.

Søgeord: innovation, teknologi, babysimulator, sårbare unge, politik, fremtider Laura Berivan Nilsson: At improvisere sig ind i en tradition. En undersøgelse af bevaring og fornyelse blandt folkemusikere i Istanbul

Siden 1990’erne har der i Istanbul været en stor interesse i at genfortolke lokale folkemusiktraditioner. Genopblomstring af lokale folkemusiktraditioner kan ses som en del af en identitetspolitisk bevægelse, der hylder landets diver- sitet og hermed udfordrer ideen om Tyrkiet som en etnisk homogen nation.

Nyfortolkningerne af de lokale musiktraditioner kan også ses som en reaktion mod den censur og standardisering af lokal folkemusik, der blev igangsat i forbindelse med etableringen af den tyrkiske republik i 1923. Med afsæt i et feltarbejde blandt forskellige musikere udført i Istanbul i foråret 2014 undersøger denne artikel, hvordan musikerne gennem kreative og improvisatoriske praksisser genfortolker

(2)

96

lokale folkemusiktraditioner. Artiklen tager udgangspunkt i de to musikgrup- per Kardeş Türküler og Telvins arbejde med at fortolke lokale musiktraditioner samt forfatterens egne erfaringer med at lære at spille det tyrkiske strengeinstru- ment saz. Artiklen diskuterer, hvordan musikerne orienterer sig mod fortidens musikalske praksisser med henblik på både at forny og bevare de musikalske traditioner for fremtiden. Det bærende argument i artiklen er, at bevaring og fornyelse ikke behøver at være modsætninger, men kan være to sider af samme sag. I en overordnet diskussion af innovative praksisser bidrager artiklen ved at pege på, at nyskabelse ikke blot sker i forsøget på at kolonisere fremtiden og det endnu ukendte. Nyskabelse kan også opstå ved at genopdage og forny fortidens praksisser og det glemte.

Søgeord: musik, Istanbul, tradition, innovation, kreativitet, improvisation

Sofie Thordal og Kirsten Engholm Jensen: Hvorfor nøjes med det halve?

Antropologisk metode i offentlig innovation

Artiklen belyser forfatternes antropologiske arbejde med innovation i den offentlige sundhedssektor. Med udgangspunkt i erfaringer fra omfattende fel- tarbejde og gentagende uddannelsesforløb i programmet „Professionel nysger- righed“, en uddannelse i antropologisk metode, argumenteres for, at antropologi grundlæggende forstås og praktiseres ud fra en instrumentel tilgang, og at antro- pologien alene bliver set som et metodisk feltstudium. Forfatterne mener, at denne positivistiske tilgang til antropologers arbejde er mangelfuld og ikke tager højde for de erkendelser og den viden, som udfolder sig i antropologisk analyse og refleksion. De argumenterer således for, at antropologer og den værdi, som antropologer tilfører den offentlige sektor, ikke alene består af deskriptiv metode, men er langt mere nuanceret og udfolder sig som et kontrapunkt mellem det induktive og det deduktive, det konkrete og det konceptuelle, den etnografiske observation og den kritiske idéskabelse.

Søgeord: innovation, sundhed, sundhedsantropologi, metode, anvendt antro- pologi, oversættelse

Nana Vaaben: Med to tunger. Skabelsesberetninger og ritualiseret praksis omkring et innovationsprojekt

Artiklen handler om et innovationsprojekt på et plejehjem og mere specifikt om, hvordan projektbeskrivelser omkring projektet kan anskues som skabelsesberet- ninger og ritualiserede praksisser. Projektbeskrivelser i ansøgninger, PowerPoint- præsentationer, rapporter og evalueringer beretter om skabelse og fremstiller gen-

(3)

97 nem beretningerne innovation som et menneskeskabt og styrbart værk. Innovation fremstår som det værdifulde og målbare resultat af bestemte indsatser, og værdien af den daglige pleje reduceres i samme moment til det statiske nulpunkt, der måles ud fra. Men parallelt med disse fremstillinger af innovationsprojektet cirkulerer der også myriader af andre mere skeptiske fortællinger om, hvordan det jo ikke foregår sådan i virkeligheden, og om, at tiden går fra omsorgen for de gamle. Ofte fortælles de to former for fortællinger af de samme mennesker, der skifter mellem at være „in-game“ og „off-game“. Netop ved at projektbeskrivelserne ritualiseres og gøres særligt betydningsfulde, åbnes mulighed for at udøve modmagt. Denne modmagt består til dels i at distancere sig fra projektbeskrivelserne og gøre dem til en slags uvirkeligt „spil“, men strategien løser ikke helt dilemmaerne og de moralske skrupler, som nogle af deltagerne oplevede undervejs.

Søgeord: innovation, kontinuitet, forandring, fortællinger, ritualiseret praksis, offentlig sektor

(4)

98

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Musikterapeutens løbende musikalske afstemning af klientens her-og-nu udtryk synes også at forklare to forskningsundersøgelser med henholdsvis børn med

bedt om at angive navnet på det pågældende brand eller alternativt blot den produktkategori, som de fandt relevant i tilfældet af, at de først mente at kunne genkende brandet, men

Gennem et sociomaterielt perspektiv på tilblivelse udfolder og diskuterer artiklen, hvordan søvn som fænomen bliver til, og som praksis får mulighed for at være i den

Modsat tidligere studier af pinse- og karismatisk kristendom argumenterer nærværende artikel for, at bøn opleves som en central praksis – ikke så meget, fordi bøn utvetydigt

Med et antropologisk blik spørger jeg til, hvordan man kan bruge analysen af fiskeskæl og otolitter til at lære om, hvordan forskellige arter mødes på måder, som den

Der skal ikke herske tvivl om, at der ligger mange timers kon- centreret lytte- og nedskrivnings- arbejde bag de mange og ud- førlige musikalske transskriptio- ner,

Gennemgan- gen af børnemusikterapilitteraturen viser, at det i praksis ofte giver god mening at anvende de musikalske spilleregler som introduktion til improvisation i

Inddragelsen af den verbale interaktion før og efter musikken er gjort, dels for at kunne sammenligne relationen set ud fra Stem, og dels for at overføringen i