• Ingen resultater fundet

En instrumentist i aktion

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "En instrumentist i aktion"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

En instrumentist i aktion

AfH. K.Kristensen

Vi synes nok, at i gamle dage var der nogle mærkelige em-

bedsstillinger, således instrumentistens, der havde eksisteret her til lands i alt fald i købstæderne siden engang et godt stykke tilbage i middelalderen. Denne embedsmand kaldtes ogsåstadsmusikantogskulleforlysteborgerne ved deresfester medmusik, f.eks. ved bryllupog barnedåb. Hanspilledenok fortrinsvis på blæse- og strygeinstrumenter. For at sikre ham anstændige levevilkår havde hanfåeteneretpåvirksomheden, havde et privilegium. Også på landet havde man sådanne privilegerede instrumentister, der måtte have et stort område foratkunne eksistere. Der kunneogsåskeensammenlægning afbyoglandtil étdistrikt.

1726fik Ribesnyeinstrumentist JohanFriderichKrospekgl.

konfirmationpåsinbestalling.HanafløsteGarløv Kinast, som vist var gået bagud af dansen, i alt fald var den residens, Krospe skulle tiltræde, iså elendig stand, at den ikke kunne beboes. Hanfik daforeløbig 10sdl. i huslejegodtgørelse. Al¬

lerede 1727fik den åbenbartdriftigemand sitembedsområde udvidet, idet han fik bestallingsom instrumentisti hele Ribe

amt.

Hansbørn bortkastede det lilleeafnavnet, antagelighavde det længeværet ubrugti daglig tale. Krospe må have skaffet sig anseelse i den gamle embedsmandsby, ellers ville datteren Margrethe Elisabeth vel næppe 1758være blevet giftmed Jo¬

hanJacobFrausing, der havdeværetsagføreri byenogtilknyt¬

tet Ribetoldforvaltning, mendetteårblevbyfogediVardeog

tillige herredsfoged. Krospe havde en tid haft Bartholomæus Philip Schreiber som medhjælper, men denne avancerede

1760 tilat bliveinstrumentist i Roskilde. Muligvis harsønnen

Jacob Krosp da hjulpet faderen, i alt fald efterfølger han 23.

april 1768 faderen i begge embeder. Ved juleoffer kunne han få 14-16 rdl. og ved omgang i byen 10 å 12 rdl. På landet

(2)

624 H.K.KRISTENSEN

kunne det være vanskeligere at sikre sig indtægterne og vide besked med bøndernes gilder og fester. Her kunne ulovlige bønhaserletteregåham i næringen.

2. juli 1762 anlagde hansag mod Niels Hansen Starbæk i Ovtrup, fordi han med sin »viol« (v=f) betjente enhver og

opvartede til alle bønderbryllupper, barseler etc. iNebel, Ly¬

dum,Lunde, Ovtrup, Henne, LønneogKvong.

Sagenendte med, atdeindgiketslags kompagniskab, ned¬

fældet i en kontrakt mellem deto. Den erutvivlsomtgået ud på, atStarbæk skullefortsætte sin virksomhedsomspillemand modatbetaleenpassende afgift tilKrosp.

Det er formodentlig hans søn, der optræder som tegner under navnet/. /. Krosp. 1803 afkopierer han udskiftnings- kortet over Billum sogns marskenge, der året før var blevet udskiftet.

KILDER:

FraRibeAmt VIIs.308.V. Horneherredstingbog 1762 3/7.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Tidligere un- dersøgelser foretaget af SF (Barton-Gade, Li- vestock Production Science, 1987) viste, at spæk fra hangrise havde et højere indhold af umættede fedtsyrer end spæk

Den første drejer sig om en intention om ikke at ville udføre en bestemt handling, nemlig talehandlingen at tilgive; den anden til et lovbundet påbud om ikke at måtte udføre

Køns- og seksualitetsforestillinger som effektfuldt retorisk våben indgår også centralt i Desjardins Klemens-bidrag, som først og fremmest viser, hvordan den ideale Kristustilhænger

Ikke nogen, jeg kender, hvis du mener sådan nogle officielle dage og traditioner!. Men folk har

På motsvarande sätt har andra forskare som inte identifierar sin forskning som crip theo- ry eller crip studies bidragit med en teoriut- veckling som är gemensam för en stor

Friheden fra arbejde er i den revolutionære optik ikke friheden fra fødslens smerte eller fra de forpligtelser, der følger med forældreskabet. I 1970’erne forestillede en

På denne baggrund, men også på baggrund af en krise, som går helt tilbage til året 1819, oplevede Grundtvig dagningen ved påsketide 1824 som intet mindre end en

Når der ikke er noget at foregribe, fordi der ikke er en fortælling, som er fuldendt, bliver man hængende i luften i en undren over, hvad der foregår, og kan derfor ikke foregribe,