• Ingen resultater fundet

De ferske vandes kulturhistorie i Danmark - brugen af de ferske vådområder gennem tiderne

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "De ferske vandes kulturhistorie i Danmark - brugen af de ferske vådområder gennem tiderne"

Copied!
1
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

7

GeologiskNyt 6/04

De ferske vandes kulturhistorie i Danmark

- brugen af de ferske vådområder gennem tiderne

Af geolog Per S. Sundberg, GeologiskNyt

Formålet med “De ferske vandes kulturhistorie i Danmark” er at give en samlet beskrivelse af den kultur- historie, som knytter sig til de dan- ske vådområder. Bogen er opbygget af en række artikler skrevet af for- skellige fagfolk og eksperter.

Bag den lidt kedelige titel gemmer sig en meget interessant bog. Den er opbygget i 11 hovedafsnit, der hver dækker over et antal artikler, skrevet af en række på hele 36 fag- folk og eksperter fra bl.a. museer, universi- teter og videncentre. I alt 43 artikler er der præsenteret i bogen, og de danner en samlet beskrivelse af den kulturhistorie, som knytter sig til de danske vådområder. Artiklerne spænder vidt både tids- og emnemæssigt.

Man kommer omkring vådområdernes dan- nelse og dyreliv samt udforskning, deres be- tydning for erhverv, bebyggelse, transport og færdsel, sprog og grænser, rekreation, reli- gion, kunst og litteratur samt regulering og administration. Der er således noget at hente for mange læsere.

Vidste du, at dambrug ….

Hvem tænker på, at dambruget i Danmark har en århundrede lang historie bag sig? Det er nemlig en af de ting, man kan læse sig til i bogen. Selv har jeg kun tænkt på dambrug som et nymodens og nærmest industriagtigt, landskabs- og vandløbsforstyrrende erhverv og aldrig overvejet, at det også har en histo- rie. Fiskedamme nævnes i skriftlige kilder allerede tilbage i 1200-årene, men om der har været tale om egentligt fiskeopdræt er mere tvivlsomt. Men man ved med sikker- hed, at fra1500-årene og frem udviklede dambrugsdriften sig hastigt og var tæt knyt- tet til godser og slotte, altså primært adelen.

Og det var ikke småting, der blev produce- ret. Fx skulle hoffet i 1600-årene have leve- ret 22 tons fisk årligt fra de nordsjællandske len. Op gennem dette århundrede har der været en stigende eksport fra dambrugene, og der blev til stadighed etableret flere og flere brug, der antalsmæssigt toppede i 60’erne med ca. 800 og en produktion på ca.

12.000 tons ørreder. I 70’erne kom der fo- kus på vandløbsforurening og siden da har stigende miljøkrav nødvendiggjort omlægnin- ger i branchen. Ikke desto mindre var pro- duktionen i 2000 på ca. 33.000 tons ørreder.

Lidt for geologer

I bogen finder man da også emner at inte- resse for geologer. Fx den indledende artikel om dannelsen af søer og vandløb, der nok kan vække visse erindringer til live i selv en henslumrende geologhjerne. Man får således bl.a. opfrisket de forskellige landskabstyper med deres forekomster af søer og vandløb.

Der er også artiklen om råstoffer fra de fer- ske vande. Her kigger man på myremalm, mergel, diatomejord, tørv og sphagnum.

Godt nok beskæftiger man sig mest med ud- nyttelsen af råstofferne, men ikke desto min- dre meget interessant læsning.

Jeg synes selv, at de historiske og arkæo- logiske artikler har været de mest spæn- dende at læse – og det dækker jo faktisk en stor del af bogen. Afsnittene om bebyggelse samt broer og vadesteder er mine favoritter, men også artiklerne om vandmøller var spændende. Artiklen om lystfiskeriets histo- rie fandt jeg meget fornøjelig, specielt om dets rødder som filosofisk gentlemansport.

Det sure og det søde

Et lille surt opstød gælder “indpakningen” på de næsten 2 kg vandløbs-kulturhistorie. Bo- gen fremstår i et kedeligt og konservativt omslags-layout, hvor detaljeringsgraden på de benyttede billeder er for høj til at kunne vises i et så lille format. De virker kort sagt lidt for gnidrede til et omslag. Sammenlign fx med de tilsvarende billeder på side 221 og 287. Omslaget er også lidt i disharmoni med sidedesignet, hvor man har tilstræbt et mo- derne udtryk. Således er der en farvelagt bjælke i faneblads-look foroven, hvori artik-

lens titel er angivet med hvidt, og hoved- afsnittets titel er på frisk vis angivet nederst på siden. Samme farve går igen i bjælke, sidefod samt artikeloverskrift og skifter med hvert hovedafsnit. Titlen kunne også godt have været mere appetitvækkende. Det er synd for så glimrende en bog, at den har denne visuelt kedelige fremtoning.

Bogen er ellers velskrevet og letlæselig.

Den er skrevet af folk, der kan formidle de- res stof til et bredere publikum på en let og ubesværet måde og med engagement. Bo- gen er suppleret med mange vedkommende og flotte illustrationer. Kan klart anbefales til alle, der bevæger sig inden for rammerne af natur- og kulturhistorien.

“De ferske vandes kulturhistorie i Dan- mark” er udgivet af AQUA Ferskvands Akvarium under redaktion af cand. mag.

Erik Hofmeister, AQUA Ferskvands Akvarium. Udgivelsen er støttet af en række fonde. Bogen er på 407 sider og koster kr. 395, ISBN: 87-91355-09-5.I

og

Tak til vore støtte-

abonnenter:

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Det er vigtigt at huske, at resultaterne er opgjort per redskabsdag, altså per dag et enkelt redskab (garn eller ruse) har fisket. Fiskebiomasse per redskabsdag beregnet ud

Brancheforskellen i figur 3.6 kan på den ene side skyldes forskelle i overskudsgrad og på den anden siden forskelle i virksomhedernes bogførte værdi, som danner basis for

Vi lever med risikoen for uheld eller ulykker: ar- bejdsskader, trafikulykker, lægelig fejlbehandling, madforgiftning, etc. Der sker mange uheld hvert år i Danmark. Ikke mindst

Der er nok sket en stor stigning i omsætningen på valutamarkedet, men sammenlignes der med den omsætningsstigning, der er sket på andre finansielle markeder, er det tvivlsomt, om

Danmark har på et tidligere tidspunkt end de øvrige lande været nødt til at benytte en række virkemidler til at fremme udvikling og anvendelse af vedvarende energi, fordi der ikke

Grundlaget for at udvikle en ny beregningsmetode for forsatsvinduer var at den tradi- tionelle metode beskrevet i prEN ISO 10077-2 til beregning af vinduers transmissi-

Det blev også argumenteret, at den fremtidige forretningsmodel skal gentænkes, og at vi i højere grad end før bør tænke på en servicebaseret forretningsmodel, hvor vi

FUHU’s arkiv samt eksisterende litteratur om både FUHU, Købmandsskolen og Handelshøjsko- len, afdækker artiklen foreningens internatio- nalt orienterede initiativer