NUF UDSTILLINGEN

(1)

FS^ U.bl.

• • DATO.

NUF

UDSTILLINGEN

CHARLOTTENBORG

" Qammel Kunst Nyere Kunst Historie

1 9 3 0

K A T A L O G

(2)

G A M L E M A L E R I E R K Ø B E S

Malerier i stort Udi'alg, med eller uden Rammer i alle Størreher til billige Priser. Malerier købes, sælges og byttes.

M A L E R I - O G P L A T T E B Ø R S E N V A L D E M A R R A S M U S S E N

S L O T S G A » E »1. T E L F . N O R A « S 6

(3)

fotografisamlingen

NURNBERG-UDSTILLINGEN

VED CHARLOTTENBORG 1930

o Nfirnberg, Du viel cdler Fleck !

Deuiesgleichen wird nicht gefimden. Nein ! Hans Rosenbliit ca. 1450.

(4)

N Y T N O R D I S K F O R L A G A R N O L D B U S C K

K R O H N S B O G T R Y K K E R I HAROLD J E N S E N S B O G T R Y K K E R I

K Ø B F N H O U N

(5)

N i l R N B E R G - U D S T I L L I N G E N VI: I) C H A R L O T T KN B O R G

1 9 3 0

t r foranstaltet af Staden Niirnberg og

»Selskabet af 1916 for Udbredelse af gensidigt Kendskab til dansk og tysk Kultur«, arrangeret af Staden og Sel- skabet i Forbindelse med Komiteen for Udstillingen ved Ciiarlottenborg og blevet til ved Understøttelse fra

Staden Niirnberg.

(6)

(7)

T I L I N D L E D N I N G

Man kan i k k e f r a k e n d e Niirnberg Æ r e n f o r at have ndviklet Kiinst og K n n s t h a a n d v æ r k til en uforlignelig Blomstring i den sidste Halvdel af det 15. og den f ø r s t e Halvdel af det 16. A a r l u i n d r e d e . Overordentlig stor var den Impuls, som N i i r n b e r g s Malerkunst kort e f t e r Midten af det 15. A a r h u n - d r e d e m o d t o g f r a den n e d e r l a n d s k e Kunst. For- eningen af Menneske og L a n d s k a b , Klædninger- nes brogede F a r v e r og en u d p r æ g e t n a t u r a l i s t i s k Følelse blev E l e m e n t e r af almindelig p a a v i r k e n d e Betydning. Det var f r e m f o r alle H a n s P 1 e y - d e n w u r f f, i hvis V æ r k e r d e n n e F o r v a n d l i n g tydeligt lader sig f o r f ø l g e , og stor var den Ind- flydelse, som h a n s nye Retning udøvede p a a h a n s Samtidige. Det er u m i s k e n d e l i g t , at den p a a Ud- stillingen med 2 A l t e r f l ø j e reyiræsenterede M e - s t e r f o r L a n d a u e r A l t e r e t slutter sig n æ r til h a m . Ud af K o m p o s i t i o n e r n e Christi F ø d - sel (Nr. 24) og Opstandelsen (Nr. 25) taler Til- bøjeligheden til en elskværdig F o r m i F o r t æ l l i n - gen o m de hellige Begivenheder, en vis S t r a m h e d i F i g u r e r n e s A n o r d n i n g , en stor F i n h e d i L a n d - s k a b e t s Inddeling, m e n g a n s k e særligt Kærlighe- den til brogede F a r v e r . Dog m a n g l e r ved Siden af heller i k k e den f r a n k i s k e Islæt. De to Tavler er Bestanddele af det tidligere H ø j a l t e r i K a t h a r i n a - k i r k e n i Niirnberg. Anderledes g e r e r e d e den meget b e s k æ f t i g e d e M i c h a e l W o l g e m u t sig.

(8)

.s

som et Aar e f t e r P l e y d e n w u r f f s Død (1473) æg- tede h a n s E n k e og overtog h a n s Ateher. E n bane- b r y d e n d e Mester var h a n ikke, m e n et dygtigt Talent, der h a r f o r s t a a e t at h a a n d t e r e f e r m t med den f r a h a n s F o r g æ n g e r og Mester e r h o l d t e kunst- n e r i s k e Kapital. Der er ingen Tvivl om, at h a n h a r H a n s P l e y d e n w n r f f at t a k k e f o r det bedste, h a n ydede i k u n s t n e r i s k Henseende. I et i n t i m e r e For- hold til N a t u r e n k o m h a n ikke, dog h a r h a n for- staaet at k a r a k t e r i s e r e de T y p e r , h a n m ø d t e paa sin Vej, skarj^ere og m o d e l l e r e d e m med større Plastik. Men h a n s Hovedfort.jeneste b e s t a a r deri, at h a n overlod de m a n g e unge K u n s t n e r e , der ar- b e j d e d e i h a n s Atelier, et vidt R a a d e r u m , saa at e n h v e r frit k u n d e skalte og valte e f t e r sit ])erson- lige S æ r p r æ g . Man tør vel sige, at den i Germa- nisches M u s e u m o p b e v a r e d e F l ø j af H ø j a l t e r e t f r a den tidligere A u g u s t i n e r k i r k e h a r meget Wolge- m u t ' s k ved sig. Dog opviser F r e m s t i l l i n g e r n e f r a H e l g e n e r n e L u k a s ' , Sebastians, B e r n h a r d s , Chri- s t o p h o r i og Veits Levned k u n s t n e r i s k e Kvaliteter, som g a a r langt ud over W o l g e m u t , f r a hvem m a a - ske T o t a l u d k a s t e t til dette store Alterværk stam- mer. Vi b e u n d r e r den stærkt u d p r æ g e d e Natur- følelse, som vi i)lejer at savne hos W o l g e m u t . Paa Veitslegendens Billeder, af hvilke Udstillingen glæ- deligvis opviser to F l ø j e (Nr. 6 og 10), er a n b r a g t Aarstallet 1487 og M o n o g r a m m e t R. F. Det sidste er af Heinz R r a u n e blevet tydet som P a s s a u e r m a l e r e n R u i a n d F r u e a u f den Yngres. Der k a n altsaa regnes med (len Mulighed, at d e n n e i)aa siné Rejser er i n d t r a a d t som Svend hos Michael W o l g e m u t og h a r a r b e j d e t med p a a dette Alterværk. Man t æ n k e o m Michael W o l g e m u t , som m a n vil, m a n vur- dere h a n s k u n s t n e r i s k e Kvaliteter h ø j t eller lavt, det E n e m a a m a n til alle T i d e r r e g n e h a m til Æ r e : E n d s k ø n t han i sine egne Malerier var s t æ r k t

(9)

t r a d i o n e l t hildet, e n d s k o n t lian h ø j t til Aars levede langt ind i en ny Tid, h i n d r e d e h a n paa ingen Maade det m o d e r n e F r e m s k r i d t og det f r i s k e ny- m o d e n s Liv. m e n lod i stille F r e m s k y n d e n Tin- gene have f r i t Løb. Dette er Michael W o l g e m n l s store F o r t j e n e s t e af den tyske Kunst, og f o r saa vidt h j a l p h a n med til at f o r b e r e d e den J o r d l ) u n d , p a a hvilken Albrecht Diirers b u n d æ r l i g e , dybt inderlige og tankevægtige Kunst k u n d e u d f o l d e sig frit. Han var i W o l g e m u t s Atelier i k k e blot Lær- ling og Svend. Jeg h a r a n d e t s t e d s ])aavist, at h a n ind i H e r z b r u c k e r Alterels H o v e d f r e m s t i l l i n g e r h a r malet en R æ k k e yndige E n k e l t h e d e r , der tydeligt k a n iagttages som s a a d a n n e . Om, at h a n s Ma- nér senere gik ud p a a del Store, det Overjordi- ske, vidner talende de p a a Udstillingen oi)hængte I d e a l p o r t r æ t t e r af Karl den Store (Nr. 1) og Kejser Sigismund (Nr. 5). De blev bestilt hos Diirer af Staden Niirnbergs Raad i Aaret 1510 og s k u l d e p r y d e Opbevaringssledet f o r R i g s k l e n o d i e r n e og Rigets H e l l i g d o m m e , det s a a k a l d t e Helligdoms- k a m m e r i det Schojiperske Hus ])aa Storetorvet, f o r a n hvilket H e l l i g d o m m e n e hvert Aar efter P a a s k e blev udstillet til o f f e n t l i g Beskuelse paa den s a a k a l d t e »Helligdomsstol«. Tallet ])aa h a n s Elever er ringe, m e n den Indflydelse, som h a n ud- øvede p a a sin T i d s hele Kunstliv, overordentlig stor. Man s k u l d e næsten tro, at H a n s Haldung (Irien i Straszburg, der en Tid lang v i r k e d e i Dii- rers Atelier, h a r malet sit i 1507 d a l e r e d e . f r a S t a d s k i r k e n i Halle an der Saale s t a m m e n d e Se- Jiastiansalter (Nr. 'A) u n d e r Mesterens Ø j n e og Til- syn. Det i n d t a g e r en af de f ø r s t e P l a d s e r blandl Udstillingens K u n s t v æ r k e r ])aa (irund af sin utro- lige Skar()he(l i Ansigternes K a r a k t e r i s e r i n g og sin F i n h e d i den k u n s t n e r i s k e G e n n e m f ø r e l s e . De i Udstillingen i n d o r d n e d e F y r r e t r æ s t a v l e r med de

(10)

legemsstore F i g u r e r af H e l g e n e r n e Cosmas (Nr.

15) og D a m i a n i i s (Nr. 13) f o r r a a d e r en e n d n u stær- kere I n d f l y d e l s e af Albrecht Diirer. Deres h a r m o - niske Kolorit, deres Ynde i Opfattelsen og deres Skikkelsers Adel tillader ingen Tvivl om, at vi i d e m m ø d e r V æ r k e r af H a n s von Kiilmhach, der var en intim Ven af Albrecht Diirer og h a r h a m at t a k k e f o r det bedste i sin Kunst.

Det S p ø r g s m a a l r e j s e r sig: om vi k a n b e t r a g t e Niirnberger P l a s t i k k e n f r a Begyndelsen af det 15.

A a r h u n d r e d e til ind i 2()-erne af det 16. A a r h u n - d r e d e som en P a r a l l e l f o r e t e e l s e til den øjeblikke- ligt samtidige M a l e r k u n s t ? Ingen Undersøgelse er vel m e r e i n t e r e s s a n t end denne. Det jævnsides gamle og ny i deii f ø r s t e Halvdel af og o m k r i n g Midlen af det 15. A a r h u n d r e d e , Ynde og h ø j t i d e l i g Storhed p a a den ene Side og Stræben e f t e r streng Realisme og plastisk Massevirkning p a a den a n d e n Side f i n d e s i k o n g r u e n t F o r m til s a m m e Tid i P l a s t i k k e n og i M a l e r k u n s t e n . Og er det i k k e m æ r - keligt, at den dristige, af k æ r n e f u l d K r a f t gen- n e m t r æ n g t e , langt f o r u d f o r den k o m m e n d e Tid ilende Mester, s o m i Aaret 1442 m e j s l e d e den Schliisselfelderske C h r i s t o p h o r u s i Sebalduskir- k e n s Vestkor, bevæger sig i lignende B a n e r som Mesteren f o r det sandsynligvis i Aarel 1451 m a l e d e T u c h e r a l t e r i F r u e k i r k e n , som vi tør regne til S t o r v æ r k e r n e i den tyske K u s t h i s t o r i e ? F o r rige- lig m a n g e P e n d a n t e r i den a n d e n Halvdel af og o m k r i n g Udgangen af det 15. A a r h u n d r e d e sørgede Michael W o l g e m u t , i hvis Atelier o p p e i Burg- strasze der ikke blot blev malet, m e n ogsaa snittet.

D e r f o r savner M a l e r k u n s t e n i dette T i d s r u m en s a a d a n t e m p e r a m e n t s f u l d , i e n h v e r H e n s e e n d e selvraadig, impulsiv, stilistisk s t æ r k t bevæget og t e k n i s k overlegen Mester som Veit Stoss (1448—

(11)

i 1

15;i3). Der gives vel f a a K u n s t n e r e af d e n n e s t æ r k e Modsathed i s a m m e P e r s o n . Som ægte »Sturm und I ) r a n g « - K u n s t n e r ø j n e r h a n sit H ø j e s t e i Li- d e n s k a b e l i g h e d e n af Gevandt m a s s e r n e s Beva>gelse og i Ansigternes Inderliggørelse. N æ p p e noget Værk viser dette saa tydeligt, som den f r a h a n s H u s i W u n d e r h u r g g a s s e s t a m m e n d e , p a a Udstil- lingen foreviste M a n d o n n a (Nr. 4). Det j o m f r u e - lige Ansigts f o r t r y l l e n d e Ynde, over hvilket der er u d b r e d t en behagelig Ro, s t a a r i den s k a r p e s t e Modsætning til Virvarret i F o l d e k a s t e t . Men n a a r h a n s uregelmæssige Kunst, det hastige, b r u d t e og urolige senere glatter sig ud og a n t a g e r m i l d e r e T r æ k , saa tør det vel siges, at ogsaa en Veit Stoss tilsidst dog b ø j e d e sig f o r en Albrecht Diirers op- h ø j e d e Storhed, at h a n g j o r d e sig f o r t r o l i g med Renaissancens S y m m e t r i og rolige S k ø n h e d . Vi

\ e e d , at d e n n e h a r f u n d e t sit mest f u l d k o m n e Ud- t r y k i den b e r ø m t e »Niirnberger Madonna« (Nr.

2), hvis P r æ g g a n s k e er indstillet p a a f o r m e l Skøn- hed og klassisk Adel.

E n Hy, i hvilken K u n s t e n i)aa alle dens enkelte O m r a a d e r h a r oplevet saa h ø j en Blomstring, en By med en saa b e r ø m m e l i g F o r t i d , af en saa ægte tysk-borgerlig K a r a k t e r , og hvis s a m l e d e Billede viser en saa e n e s t a a e n d e m a l e r i s k A f r u n - dethed, paalægger den n u l e v e n d e Slægt Forplig- telser. Som den mest tyske af de tyske Stæder t i l h ø r e r Niirnberg i k k e sit B o r g e r s k a b alene, men Byen er hele den civiliserede Verdens E j e n d o m . Ved Siden af den g a m l e By og s l u t t e n d e sig tæl til den h a r der udviklet sig et nyt Niirnberg, en S t o r i n d u s t r i e n s By med en livlig H a n d e l , med talrige m o d e r n e Beboelseskarréer og V i l l a k v a r t e r e r af den m a n g f o l d i g s t e Art. Intetsteds t ø r n e r det, der tilhorer Historien, og det f r i s k e , livligt p u l s e r e n d e

(12)

Niitidsliv, F ø r og Nu, saa b r a t s a m m e n , som her.

At u d j æ v n e ciisseModsætninger,at b e v a r e den g a m l e Hy som en Slags Musæum, at regulere den stedse voksende T r a f i k uden at lægge Breche i S a m m e n - f ø j n i n g e n af B y m u r e n , Gaderne og de krogede Stræder, men iøvrigt efter E v n e at b e f o r d r e det m o d e r n e Livs r a s k e Opsving, det er idag en af de vigtigste 0])gaver f o r Niirnbergs S t a d s f o r v a l t n i n g . som u n d e r O v e r b o r g m e s t e r , D r . H e r - ni a n n L u p p e s energiske Ledelse f u l d t u d er sig B e t y d n i n g e n af d e n n e K u l t u r m i s s i o n bevidst.

Da Michael W o l g e m u t i Aaret 1493 f r a Haller- tor tegnede sit over hele Verden l)eken(lte Pro- sjjekt af den g a m l e By til H a r t m a n n Schedels Ver- d e n s k r o n i k e (Nr. 27), da a n e d e h a n vel ikke, at han d e r m e d lagde ( i r u n d e n til den k u n s t n e r i s k e P r o s p e k t f r e m s t i l l i n g af sin F æ d r e n e s t a d . Hvad h a n havde hcgynclt, f o r t s a t t e a n d r e . Vi n æ v n e r H a n s Sebald L a u t e r s a c k med sit tredelte Total- I)rospekt f r a Aaret 1552 (Nr. 29), Lorenz S t r a u c h med sit store Maleri af Storetorvet f r a Aar 1594 Nr. (55), H a n s Bien med sine T v æ r s n i t f r e m s t i l l i n - ger af det f o r d u m s T y s k e O r d e n s H u s f r a 1625 (Nr. 80—82), (ieorg (Ihristoph E i n i a r t med sit om- hyggeligt u d f ø r t e Kobberstik-Pros])ekt af Staden f r a den 2. Halvdel af det 17. A a r h u n d r e d e (Nr.

82), J o h . (ieorg E r a s m u s m e d sine Akvarelgen- givelser af Borgen i Fugle])erspektiv f r a 1677 (Nr.

.'i8—40), ( I r a f f - K r a u s med deres u d t r y k s f u l d e Gen- givelser af m a l e r i s k e P a r t i e r f r a Slutningen af det

17. A a r h u n d r e d e , J o h a n n A d a m Delsenbach, den usædvanlig flittige P r o s p e k t s t i k k e r f r a det 18. Aar- h u n d r o d e s 1. Halvdel, og Georg (^hr. W i l d e r f o r det 19. A a r l u i n d r e d e . Saare meget af det, som disse K u n s t n e r e h a r f a s t h o l d t i deres Billeder, er faldet som O f f e r f o r en s e n e r e Tids m a n g l e n d e Indsigt. I) e t er blevet a n d e r l e d e s i de sidste Aar-

(13)

tier. Ingen l æ n k e r idag m e r e f o r Alvor p a a at nedlægge Dele af den gamle B y m u r , som det f a n d t Sted i 7()-erne i f o r r i g e A a r h u n d r e d e . Ligeledes be- s t r æ b e r m a n sig f o r at regulere F æ r d s e l e n inden- f o r den gamle By ved et f o r n u f t i g t Anlæg af En- keltspor, m e d e n s den store g e n n e m g a a e n d e T r a f i k afledes over Ringen.

Men ved Siden heraf lægger Staden Niirn- berg, i Særdeleshed O v e r b o r g m e s t e r D r.

L u p p e. Vægt p a a en energisk B e f o r d r i n g af den m o d e r n e K u n s t . Medens p a a den ene Side talrige, k u n s t n e r i s k b e m æ r k e l s e s v æ r d i g e Beboelseshuse i den i n d r e By er blevet o p k ø b t og r e s t a u r e r e t , ude- l u k k e n d e f o r at b e v a r e dem, saa u d f o l d e r p a a den a n d e n Side Stadens H o c h b a u a m t u n d e r S t a d t - r a t W a l t e r B r u g m a n n s p l a n m æ s s i g e Le- delse en yderst levende m o d e r n e Byggevirksomhed u d e n f o r R i n g m u r e n e . Dertil k a n Niirnberg n u o m S t u n d e r opvise en S t a m m e af duelige Privat- a r k i t e k t e r , af hvilke m a n g e h a r vakt O p m æ r k s o m - hed og n y d e r Anseelse ogsaa u d e n f o r Niirnberg.

Hvad endelig de n u l e v e n d e Malere og Billedhuggere a n g a a r , U d b y g n i n g e n af det f o r f a a Aar siden af O v e r b o r g m e s t e r l)r. L u p p e g r u n d e d e m o d e r n e Galleri og af det m o d e r n e Udstillingsvæsen, saa er der p a a alle disse O m r a a d e r blevet a r b e j d e t med saa megen Hengivelse og Virkelyst af de v e d k o m - m e n d e K r æ f t e r , at Niirnberg ogsaa h a r erhvervet sig almindelig Agtelse som Plejested f o r vor Tids Kunst.

(14)

(15)

ZUR e i n fOh r u n g

Mail k a n n N i i r n b e r g n i c h t den Riilim a b s p r e - c h e n , in d e r 2. H å l f t e des 15. u n d in d e r 1. Hall'lé des 16. J a h r h u n d e r t s K u n s t u n d K u n s t h a n d w e r k zu einer e i n z i g a r t i g e n Bliite e n t w i c k e l t zu h a b e u . A u s s e r o r d e n t l i c h gross w a r der I m p u l s , den die N i i r n b e r g e r Malerei l)ald n a c h der Milte des 15.

J a h r h u n d e r t s von der n i e d e r l i i n d i s c h e n K u n s t e m p f i n g . Die V e r e i n i g u n g von M e n s c h u n d L a n d - sciiaft, die b u n t e n F a r b e n der Gewiinder u n d ein ausgepriigtes n a t u r a l i s t i s c h e s E m p f i n d e n w u r d e n K l e m e n t e von a l l g e m e i n b e e i n f l u s s e n d e r Geltung.

Es w a r vor a l l e m H a n s P 1 e y d e n w u r f f, in dessen W e r k e n sich diese W a n d l u n g d e u t l i c h ver- f o l g e n liisst, u n d gross w a r der E i n f l u s s , den seine n e u a r t i g e R i c h t u n g auf seine Zeitgenossen aus- iibte. Es ist u n v e r k e n n b a r , d a s s sich d e r in d e r Ausstelhing m i t 2 Altarfliigeln v e r t r e t e n e M e i- s t e r d e s L a n d a u e r A 11 ar e s s t a r k a n i h n a n l e h n t . Aus den K o m j j o s i t i o n e n d e r Gel)urt Chri- sti (Nr. 24) u n d der A u f e r s t e h u n g (Nr. 25) s p r i c h t die N e i g u n g zu einer l i e b e n s w i i r d i g e n F o r m der E r z a h l u n g der heiligen Vorgiinge, eine gewisse S t r a f f h e i t in d e r A n o r d n u n g der F i g u r e n , eine grosse F e i n h e i t in d e r G l i e d e r u n g der L a n d s c h a f t , ganz b e s o n d e r s a b e r die L i e b e zu b u n t e n F a r b e n . Doch f e h l t d a n e b e n n i c h t a u c h d e r f r a n k i s c h e Einsclilag. Die b e i d e n T a f e h i sind B e s t a n d t e i l e des e h e m a h g e n H o c h a l t a r e s der K a t h a r i n e n k i r c l i e

(16)

in Niirnberg. Anders gerierte sich der vielbeschiif- tigte M i c h a e l VV o 1 g e m u t, der ein J a h r n a c h d e m T o d e Pleydenvviirffs (1473) dessen W i t w e h e i r a t e t e und seine W e r k s t a l t i i b e r n a h m . Ein b a l i n b r e c h e n d e r Meister w a r er nicht, jedoch ein tiichtiges Talent, das es v e r s t a n d e n hat, mit d e m ilim von seinem V o r g a n g e r und Meister iiberkom- m e n e n kiinstlerischen Kapital geschickt zu wirt- scliaften. E s unterliegt k e i n e m Zweifel, dass er das Beste, was er kiinstlerisch zu geben h a t t e , H a n s P l e y d e n w u r f f zu d a n k e n hat. In ein inti- m e r e s V^erhiiltnis zur N a t u r ist er nicht gekom- m e n , doch h a t er es v e r s t a n d e n , die i i b e r k o m m e - nen T y p e n scliiirfcr zu c h a r a k t e r i s i e r e n und mit grosserer Plastik zu modellieren. Sein H a u p t v e r - dienst aber besteht d a r i n , dass er den vielen j u n - gen Kiinstlern, die in seiner W e r k s t a l t abeiteten, einen weiten Spieh-aum liess, so dass jeder frei nacii seiner p e r s o n l i c h e n E i g e n a r t schalten und walten k o n n t e . Man d a r ! wohl sagen, dass die im ( i e r m a n i s c h e n M u s e u m v e r w a h r t e n Fliigel des Mochaltares der ehenialigen Augustinerkirclie manclierlei W o l g e n i u t i s c h e s an sich h a b e n . J e d o c h weisen die Darstelhingen aus d e m Leben der Ilei- ligen L u k a s , Sebastian, B e r n h a r d , C h r i s t o p h o r u s und Veit kiinstlerische Qualitiiten a u f , die weit iiber W o l g e m u t hinausgelien, von d e m vielleicht der ( i e s a m t e n t w u r f zu diesem grossen A l t a r w e r k s t a m m t . W i r b e w u n d e r n das stark ausgepriigte Na- turgefiihl, das wir I)ei W o l g e m u t zu vermissen ])t'legen. Auf den Bildern der Veitslegende, von de- nen die AussteMung erl'reulicher Weise zwei Flii- gel auf'weist, (Nr. O u n d 10) situl die J a h r e s z a h l 1487 und das M o n o g r a m R. F. angeJ)racht. Letz- teres ist von Heinz IJraune als d a s j e n i g e des Pas- s a u e r Malers R u i a n d F r u e a u f des Jiingeren ge- deutet w o r d e n . Es ist also mit der Moglichkeit zu

(17)

r e c h n e n , dass dieser auf der W a n d e r s c h a f t als Ge- selle bei Michael W o l g e m u t eingetrelen ist und an diesem A l t a i w e r k mitgearbeitet h a t . Man m a g iiber Michael W o l g e m u t d e n k e n , wie m a n will, m a n m a g seine kiinstlerischen Qiialitiiten h o c h oder niedrig einschatzen, das E i n e wird m a n i h m i'iir alle Zeiten z u m Lobe a n r e c h n e n miissen: Ob- wohl er in seinen eigenen Malereien traditioneli s t a r k b e f a n g e n war, o b w o h l er h o c h b e t a g t weit in eine n e u e Zeit h i n e i n w u c h s , h i n d e r t e er den mo- d e m e n F o r t s c h r i t t und das f r i s c h e neuzeitliche Leben in k e i n e r Weise, s o n d e r n Hess den Dingen in stiller F o r d e r u n g f r e i e n L a u f . Dies ist Michael VVolgemuts grosses Verdienst u m die D e u t s c h e Kunst, und i n s o f e r n half er mit den Boden vor- bereiten, auf d e m sich Albrecht Diirers g r u n d e h r - liche tief verinnerliclite und g e d a n k e n s c h w e r e Kunst f r e i e n t f a l t e n k o n n t e . E r w a r in W o l g e m u t s W e r k s t a t t nicht L e h r l i n g und Geselle allein. Ich h a b e an a n d e r e r Stelle nachgewiesen, dass er in die H a u p t d a r s t e l l u n g e n des H e r s b r u c k e r Altares eine Reihe reizvoller E i n z e l h e i t e n h i n e i n g e m a l t hat, die deutlich als solche w a h r z u n e h m e n sind.

Von seiner spiiterhin a u f s Grosse, a u f s Uberir- dische a u s g e h e n d e n Art legen die in der Ausstel- lung zur Schau g e b r a c h t e n Idealbildnisse Kaiser Karls des Grossen (Nr. 1) und Kaiser Sigismunds (Nr. 5) ])eredtes Zeugnis ab. Im J a h r e 1510 vom Rate der Stadt Niirnberg bei Diirer bestellt, w a r e n sie f'iir den A u f b e w a h r u n g s o r t der Reichskleino- dien und Reichsheiligtiimer, die s o g e n a n n t e Heil- t u m s k a n m i e r im S c h o p p e r s c h e n H a u s e auf d e m H a u p t m a r k t , b e s t i m m t , vor w e l c h e m die Heilig- tiimer a l l j a h r l i c h iiach Ostern auf d e m s o g e n a n n - ten »Heiltumsstuhl« o f f e n t l i c h zur Schau gestellt w u r d e n . Die Zahl seiner Schiller ist klein, aber der E i n f l u s s , den er auf das ganze Kunstleben

(18)

seiner Zeit ausiihte, a u s s e r o r d e n l i c h t gross. Man m o c h t e f a s t a n n e h m e n , dass der eine zeitlang in Uiirers W e r k s t a t t tiitige H a n s B a l d u n g Grien in S t r a s s b u r g den 1507 d a t i e r t e n , aus der S t a d t k i r c h e in l l a l l e an der Saale s t a m m e n d e n S e b a s t i a n s a l t a r (Nr. 3) u n t e r den Augen u n d u n t e r der Uber- w a c h u n g des Meisters gemalt liat. E r n i m t u n t e r den K u n s t w e r k e n der Ausstellung d u r c h die un- glaubliche S c h å r f e der C h a r a k t e r i s i e r u n g der Ant- litze u n d die F e i n h e i t der kiinstlerischen D u r c h - f i i h r u n g eine der ersten Stellen ein. Die in die Aus- stellung e i n g e r e i h t e n F i c h t e n h o l z t a f e l n mit den lebensgrossen F i g u r e n der Heiligen Cosmas (Nr.

15) u n d D a n i i a n u s (Nr. 13) v e r r a t e n einen noch s t a r k e r e n E i n f l u s s Albrecht Diirers. Die H a r m o n i e des Kolorits, die A n m u t der A u f f a s s u n g u n d der Adel der F o r m e n g e b u n g lassen k e i n e n Zweifel da- riiber zu, dass wir in i h n e n W e r k e des H a n s von K u l m b a c h vor u n s h a b e n , der mit Albrecht Diirer eng b e f r e u n d e t w a r und i h m d a s Beste seiner Kunst zu d a n k e n hat.

Es e n t s t e h t n u n die F r a g e : K o n n e n wir die Niirnberger P l a s t i k v o m A n f a n g des 15. J a h r h u n - d e r t s an bis in die 20er J a h r e des 16. J a h r h u n - d e r t s h i n e i n als eine P a r a l l e l e r s c h e i n u n g der je- weilig gleichzeitigen Materie b e t r a c h t e n ? W o h l keine I J n t e r s u c h u n g ist i n t e r e s s a n t e r wie diese.

Das N e b e n e i n a n d e r von Alt u n d Neu in der 1. Iliilfte u n d u m die Mitte des 15. J a h r h u n d e r t s , A n m u t und f e i e r l i c h e (Irosse auf der einen sowie das Streben n a c h e i n e m h e r b e n R e a l i s m u s u n d plastischer Mas- s e n w i r k u n g auf der a n d e r e n Seite, f i n d e n sich in k o n g r u e n t e r F o r m zur gleichen Zeit in der Plastik wie in der Malerei. Und ist es nicht m e r k w i i r d i g , dass sich der kiihne, von k e r n i g e r K r a f t d u r c h -

(19)

(Iriiiigene, der k o m m e n d e i i Zeit weil voiaiiseilende Meister des die J a h r e s z a h l 1442 t r a g e n d e n Schliis- seifelderschen C h r i s t o p h o r u s a m W e s t c h o r der Se- l)alduskirche in iihnlichen B a h n e n bewegt, wie der Meister des w a h r s c h e i n l i c h i J. 1451 e n t s t a n d e n e n T u c h e r a l l a r e s in der F r a u e n k i r c h e , den wir den (jrossvverken der d e u t s c h e n Knnstgeschichte zn- ziililen diirfen? Fiir reichlich viel Gegensliicke in der 2. Hiilfte nnd zu E n d e des 15. J a l i r h n n d e r t s hat Michael W o l g e m u t gesorgt, in dessen W e r k - statt oben in der B u r g s t r a s s e nicht n u r genialt, son- dern a n c h geschnitzt w n r d e . Dafiir e n t b e h r t die Malerei dieser E p o c h e eines solch t e m p e r a m e n t - vollen, in jeder Ilinsicht eigenwilligen, impnlsiven, stilistisch stark erregten u n d t e c h n i s c h virtuosen Meisters, wie es Veit Stoss (1448—1533) >var. E s gil)t wohl wenig Kiinstler von dieser s t a r k e n Ge- gensatzlichkeit in e i n e r Person. E i n echter Stiir- nier und Driinger erl)lickt er in der L e i d e n s c h a f t - lichkeit der Bewegung der Gewandniassen und in der V e r i n n e r l i c h u n g der Anthtze sein Hoclistes.

K a u m ein W e r k låsst dies so deutlich e r k e n n e n , wie die vor seinem W o h n h a u s in der W u n d e r b u r g - gasse s t a m m e n d e , in der Ausstellung gezeigte Ma- d o n n a (Nr. 4.). Uer b e z a u b e r n d e Liebreiz des jung- friiulichen Antlitzes, iiber das eine b e h a g l i c h e Huhe gebreitet ist, steht in s c h a r f e m K o n t r a s t zu d e m W i r r w a r r der F a l t e n g e b u n g . W e n n sich a b e r seine k r a u s e Kunst, das Hastige, Gebrochene u n d U n r u h i g e spiiterhin glattet und m i l d e r e Ziige an- ninimt, d a n n darf w o h l gesagt w e r d e n , dass sich a u c h ein Veit Stoss schliesslich doch vor der er- luibenen Grosse eines Albreclit Diirers verneigte, dass er sicli mit d e m E b e n m a s s u n d der ru- higen Sclionheit der Renaissance v e r t r a u t m a c h t e . W i r wissen, dass diese ihren vollendetsten Aus- d r u c k in der b e r i i h m t e n »Niirnberger Madonna«

(20)

(Nr. 2) g e f u n d e n hat, d e r e n Geprage ganz auf for- m a l e S c h o n h e i t und klassischeii Adel eingestellt ist.

E i n e Stadt, in der die K u n s t auf allen ihren Teil- gebieten eine solch h o h e Bliite erlebte, eine Stadt von dieser r u h m r e i c h e n V e r g a n g e n h e i t , von dieser echt d e u t s c h — b i i r g e r l i c h e n G r u n d a r t u n d dieser einzigartigen m a l e r i s c h e n Geschlossenheit des Ge- s a m t b i l d e s verpfliclitet das jetzt lebende Ge- schlecht. Als die deutscheste u n t e r den deutschen Stiidten g e h o r t Niirnberg nicht seiner Biirgerschaft allein, s o n d e r n ist es E i g e n t u m der g e s a m t e n zivili- sierten Welt. Neben der Altstadt u n d dicbt an sie anschliessend h a t sich ein neues Niirnberg ent- wickelt, eine Stadt der Grossindustrie, eines leb- h a f t e n H a n d e l s , eine Stadt mit z a h l r e i c h e n m o d e m e n Grossiedlungsanlagen u n d Villenvierteln m a n n i g - f a c h s t e r Art. N i r g e n d w o stossen geschichtlich (ie- w o r d e n e s u n d frisches, lebendig p u l s i e r e n d e s Ge- g e n w a r t s l e b e n , E i n s t u n d Hente, so schroff a u f e i n a n d e r wie hier. Diese K o n t r a s t e auszuglei- chen, die Altstadt als eine Art M u s e u m zu k o n - servieren, den i m m e r m e h r sich steigernden Ver- k e h r zu biindigen, o h n e Breschen in das (Jefiige der S t a d t m a u e r , der Strassen u n d winkligen Gassen zu legen, im iibrigen a b e r den r a s c h e n A u f t r i e b des m o d e m e n L e b e n s n a e h K r a f t e n zu f o r d e r n , das ist h e n t e eine der wichtigsten A u f g a b e n der Niirnber- ger S t a d t v e r w a l t u n g , die, u n t e r der tatkriiftigen L e i t u n g von O b e r bii r g e r m e i s t e r 1) r. H e r - m a n n L u p p e stehend, sich der B e d e u t u n g dieser K u l t u r m i s s i o n d u r c h a u s b e w u s s t ist.

Als Michael W o l g e m u t i J. 1493 v o m H a l l e r t o r aus seine in aller W e l t b e k a n n t e Ansicht der Alt- stadt fiir die H a r t m a n n Schedelsche W e l t c h r o n i k zeichnete (Nr. 27), da a h n t e er w o h l nicht, dass er

(21)

d a m i t den Grund fiir die kiinstlerische P r o s p e k t - d a r s t e l l u n g seiner Vatersladt legle. W a s er begon- nen, setzten a n d e r e f o r t . W i r n e n n e n H a n s Sebald L a u t e r s a c k mit seiner dreileiligen Gesamtansicht vom J a h r e 1552, (Nr. 29), Lorenz S t r a n c h mit sei- n e m grossen (lemiilde des H a u p l m a r k t e s v. J. 1594, (Nr. 65), H a n s Bien mit seinen Q u e r s c h n i t t d a r s t e l - liingen des ehenialigen D e u t s c h o r d e n h a n s e s v. J.

1625 (Nr. 80—82), Georg C h r i s t o r p h E i m a r t m i t seiner sorgfaltig a u s g e f i i h r t e n K n p f e r s t i c h a n s i c h t der Stadt a n s der 2. Hiilfte des 17. J a h r h u n d e r t s (Nr. 32), J o h . (ieorg E r a s m u s mit seinen Aquarell- d a r s t e l l u n g e n der Burg a n s der Vogelscliau v. J.

1677 (Nr. 38—40), (Jraff-Kraus mit i h r e n ein- drucksvollen W i e d e r g a b e n m a l e r i s c h e r P a r t i e n a n s d e m E n d e des 17. J a h r h u n d e r t s , J o h a n n A d a m Delsenbach, den u n g e m e i n fleissigen P r o s p e k t - stecher der 1. Hiilfte des 18. J a h r h u n d e r t s , u n d Georg Christian W i l d e r fiir das 19. J a h r h u n d e r t . Gar m a n c h e s von dem, was diese Kiinstler i m Bilde festgehalten h a b e n , ist der m a n g e l n d e n E i n s i c h t einer spiiteren Zeit z u m O p f e r gefallen. Das ist in den letzten J a h r z e h n l e n å n d e r s g e w o r d e n . Keiner d e n k t h e n t e m e h r im E r n s t d a r a n , Teile der alten S t a d t m a u e r einzulegen, wie es in den 70er J a h r e n des vorigen J a h r h u n d e r t s geschehen ist. Auch ist m a n l)estrebt, den V e r k e h r i n n e r h a l b der Altstadt d u r c h v e r n u n f t m a s s i g e Anlage von E i n b a h n s t r a s - sen zu regeln, den grossen D n r c h g a n g s v e r k e h r aber iiber den Ring abzuleiten.

D a n e b e n j e d o c h liisst sich die Stadt Niirn- berg, i n s b e s o n d e r e O I) e r b ii r g e r m e i s t e r D r . L u p p e, eine t a t k r i i f t i g e F o r d e r u n g der neuzeitlichen Kunst angelegen sein. W u r d e n auf der einen Seite innerlialb der Stadt zahlreiche, k u n s t - ge.schichtlich b e m e r k e n s w e r t e W o h n h å u s e r , ledig- lich n m sie zu e r h a l t e n , a n g e k a u f t u n d wieder-

(22)

hergestellt, so e n t f a l t e t das Stadtische H o c h b a u a m t u n t e r der planmiissigen L e i t u n g von S t a d t r a t W a l t e r B r u g m a n n auf der a n d e r e n Seite a u s s e r h a l h der R i n g n i a u e r n eine iiusserst riihrige m o d e r n e Bautiitigkeit. Auch h a t Niirnberg h e n t e einen S t a m m b e f a h i g t e r P r i v a t a r c h i t e k t e n a u f z n - weisen, von d e n e n viele a n c h a n s s e r h a l b Niirn- bergs B e a c h t u n g g e f u n d e n h a b e n u n d Ansehen geniessen. W a s endlich die l e b e n d e n Maler u n d B i l d h a u e r , den Ausbau der vor wenigen J a h r e n (lurch Oberbiirgerraeisler Dr. L u p p e gegriindeten m o d e m e n Galerie und des neuzeitlichen Ausstel- lungswesens b e t r i f f t , so ist auf allen diesen Ge- bieten von den beteiliglen K r a f t e n mit so viel Hin- gabe u n d U n t e r n e h m u n g s l u s t gearbeitet w o r d e n , dass sich Niirnberg a u c h als Pflegestiitte der Kunst u n s e r e r Zeit allgemeine A c h t u n g e r w o r b e n hat.

(23)

De med * mærkede Kunstværker er til Salg.

l'risfortegnelse forefindes paa Udstillingens Kontor.

Afdelingen for

ældre Niirnberger Maleri og Plastik.

1. AlbreHil Diirer (1475—1528): P o r t r æ t af Karl den Store i Kejserornat.

Malet i Aaret 1512 for Opbevaringsstedet f o r Rigsklenodierne og -helligdommene i det Schopperske Hus paa Storetorvet i Niirnberg.

Træ. 1«0X89. P e n d a n t til Nr. 5.

Tilhører Staden Niirnberg.

2.{ Niirnberger Maclonna'en.

Polvkromeret T r æ s t a t u e i Peter Vischer den Ældres Manér 1510—20. IT. 150.

3. Hans Baldung Grien (ca. 1478—1545. Uddan- net u n d e r Albrecht Diirers Indflydelse):

Sebastiansalter f r a Bykirken i Halle an der Saale. Malet i Aaret 1507. T r i p t y c h o n . Træ..

141X198.

J j Veit Stoss (1448—153,3): Madonna f r a Kunst- nerens Bolig paa H j ø r n e t af W u n d e r b u r g - gasse og Prechtelsgiiss'chen. Lindetræ. H. 159.

(24)

5. Albrecht Diirer: P o r t r æ t af Kejser Sigismund i Kongeornat. P e n d a n t til Nr. 1. Træ.

190X89.

6. Augustiner Alterets Mester: Den hellige Veit helbreder en Besat.

Træ. 125X95.

Tilhører F o r v a l l n i n g e n af den f o r e n e d e protestan- tiske K i r k e f o r m n e i Niirnberg.

7.1 Mesteren for det Welserske Alter i Fruekirken i Niirnberg: Joseph (1503).

E n k e l t f i g u r af en Billedskærerfremstilling af Kristusbarnets Tilbedelse i F r u e k i r k e n . Po- lykromeret Lindetræs Figur. H. 98. P e n d a n t til Nr. 9.

Tilhører Germanisches Museum, Niirnberg.

8. Niirnbergsk, ca. 1493. T r e f l ø j e t Alter med (ire- goriusmesse.

F r a K a t h a r i n a k l o s t e r e t i Niirnberg, med Volckamer-Mendel Vaabnet. E f t e r Fløjenes Gennemsavning femdelt. Lindetræ. 141X337.

9.1 Mesteren for det Welserske Aller i Fruekirken:

• Maria (1503). E n k e l t f i g u r af en Billedskærer- fremstilling af Kristusbarnets Tilbedelse i F r u e k i r k e n . P o l y k r o m e r e t Lindetræs-Figur.

H. 94. P e n d a n t til Nr. 7.

Tilhører Germanisches Museum, Niirnberg.

10. Augustiner Alterets Mester: Den hellige Veits, den hellige Krescenziæ og den hellige Modesti Martyrium.

Træ. 123X95.

Tilhører F o r v a l t n i n g e n af den forenede protestan- tiske K i r k e f o r m u e i Niirnberg.

(25)

Albrecht Durer: Portræt af Karl den Store i Kejserornat.

Katalog Nr. 1.

(26)

11. Veit Stoss (Atelier): Den hellige Andreas' Mar- t y r i u m . Tavlebillede. 134X108.

Tilhører Germanischcs Museum, Niirnberg.

12. [ Mesteren for Petrusalteret i Sebalduskirken:

K æ r t e b æ r e n d e Engel.

P o l y k r o m e r e t Lindetræs-Figur. H. 67.

13. Hans von Kiiliiibach (1476—1522): Den hellige Damianus.

Tavlebillede. P^yrretræ. 195X54.

Tilhører F o r v a l l n i n g e n af den forenede protestan- tiske Kirkeforniue i Niirnberg.

14.J »Hans Heborlein von Augsburg«: Marias Kro- ning. Hautrelief paa et Skrin. Gammeltindfattet L i n d e t r æ - T r æ s k æ r e r a r b e j d e . Gruppen 100X90.

Tidligere i W a l p u r g i s k a p e l l e t paa Borgen. F r a Begyndelsen af del 16. Aarh.

15. Hans von Kulnibaeh; Den hellige Cosmas.

Tavlebillede. F y r r e t r æ . 195X54. P e n d a n t til Nr. 13.

Tilhører Forvaltningen af den f o r e n e d e protestan- tiske K i r k e f o r m u e i Niirnberg.

16.1 Hellig Konge.

E n k e l t f i g u r fra en Tilbedelse af de Hellige T r e Konger, ca. 1520. Lindetræ. IL 85.

17. Hans Pleydenwin-ffs (f 1472) Skole: Den hellige K a t h a r i n a s F o r m æ l i n g .

F r a Allehelgenskapellet i K o r n b u r g ved Niirnberg. Træ. 127X92.

(27)

A'eit Stoss: MadoniKi.

Katalog Nr. 4.

(28)

18-1 Peter Vischer den Ældre (ca. 1460—1529):

Maiiritius-Statuette f r a Gaarden til del K r a f f t - ske Hus i Niirnberg. Bronce. II. 57.

Tilhører Sladen Niirnberg.

19. Niirnberger Mesteren for Imhoffalteret i St.

Lorenz: Den Lidende, staaende i Kisten, mel- lem Maria og J o h a n n e s .

Bagside af det I m h o f f s k e Alter i Lorenz- kirken. I ' V r e t r æ . 115X75. (1418—21.)

20. Pankraz Labenwolf (1492—1563): Model til Broncestatuen paa Gansemiinnchen-Springvan- det paa Frugttorvet i Niirnberg.

Lindetræ. H. 69.

^21J Hermann Viseher den Ynf»re: Hvilende Løve.

Beg. af 16. Aarh. Broncestøbning. 21X48.

P e n d a n t til Nr. 23.

Tilliører Sladen Niirnberg.

22. Niirnbergsk, ca. 1740: Den hellige Brigitta in- spireret af en Engel.

Med Topler-Marstaller Vaabnet. F y r r e t r æ . 128X97.

23.1 Hermann ViseTier den Yngre: Hvilende Løve.

' Beg. af 16. Aarh. Bronceafsløbning. 24X48.

P e n d a n t til Nr. 21.

24. Landauer Alterets Mester: Ghristi Fødsel. Træ.

180X111.

Tilhører den Bayerske Stat.

25. Landauer Alterets Mester: Christi Opstandelse.

180X111,

Tilhører den B a y e r s k e Stat.

(29)

Albrecht Durer: Portræt at Kejser Sigismund i Kongeornat.

Katalog Nr. 5.

(30)

Afdelingen for

ældre Niirnberger Kunst.

Det gamle Niirnberg.

Grundrids og T o t a l p r o s p e k t e r af Staden.

26. Model af Staden Niirnberg, f o r f æ r d i g e t mellem 161;M6 af K u n s t s n e d k e r e n HansWilh. Beheim.

27. Totalprospekt af Staden f r a Hartmann Sehe- dels Verdenskrønike fra Aar 1493. (lammel- koloreret Træsnit.

Tilhører Stadsbibliotekets Noricasamling.

28. P'tzIaub-GIoekendon'sk lUindkort af Niirnberg med Omgivelser. 16. Aarh.

29. Hans Sebald Lautersack: T o t a l p r o s p e k t mod Øst. F r a Aar 1552. Stor Radering.

.'50. Stort Totalprospekt fra Aar 1580. Træsnit.

,31. Grundrids-Prospekt fra 1632.

Pennetegning paa P e r g a m e n t under Glas og Ramme.

F r a Stadsbiblioteket.

32. Totalprospekt af Georg Christoph Eiinart.

Kobberstik. 2. Halvdel af det 17. Aarh.

Tilliører (iermanisehes Museum.

33. Grundrids af Niirnberg fra Aar 1732. Koloreret Kobberstik. Findes i det Homiinnske Officin.

Fra Stadsbiblioteket.

(31)

l'aiikraz Labeiiwolf: (Sansemannclien.

Katalog Nr. 20.

(32)

34. Joh. Bapt. Homann: P r o s p e k t og Grundrids af Niirnberg og Omegn. Koloreret Kobberstik.

1. Halvdel af det 18. Aarh.

F r a Stadsbiblioteket.

35. Friedrich Albrecht Annert: Geometrisk Grund- rids af Byen Niirnberg f r a Aar 1793. Koloreret Kobberstik.

36. J. S. Leitner (f 1795): T o t a l p r o s p e k t . Koloreret Kobberstik.

Tilhører Gerinanisches Museum.

Borgen og Stadsmuren.

38—40. Joh. Georg Erasmus: T r e Akvarelfrenistil- linger af Borgen f r a Syd, f r a Nord og f r a Sydøst, alle i Fugleperspektiv, 1677.

41—61. Carl Kaeppel: En Vandring om Niirnbergs B y m u r i Aaret 1845.

21 Akvarelfremstilliuger.

Fra Stads-Noricasainlingen i Germaniscbes Museum.

62. G. C. Wilder: Den tidligere næstsidste B y m u r ved Heubriicke. Sepiategning f r a 1812.

Fra Stads-Noricasamliugen i Germaniscbes Museum.

63. G. C. Wilder: Den gamle B y m u r i Griibelstras/e f ø r dens Ødelæggelse af O r k a n e n 1839.

Akvarel.

Fra Stadsbibliotekets Noricasamling.

Pegnitz, Gader og Torve.

65. Lorenz Strauch: P r o s p e k t af Storetorvet mod Nord. Maleri f r a 1594.

Fra Overborgmester Dr. H e r m a n n Luppes Arbejds- værelse.

J

(33)

66. Pcgnitz med samtlige Broer, Møller og a n d r e Bygninger. Akvarel 1592.

Fra Stadsbibliotekets Noricasaniling.

67. Graff-Kraus. Egidienplatz 1682. Kobberstik.

Tilhører Germanisches Museum.

68. Graff-Kraus: Maximiliansplatz 1693. Kobber- stik.

69. Christ. Ludw. Kauliz: P r o s p e k t af Helligaands- hospitalet og dets Omgivelser.

2. Halvdel af det 18. Aarh. Akvarel.

70. Frugttorvet. Koloreret Litografi ca. 1840.

71. Torvet med de forhenværende Kolonnader.

Koloreret Litografi.

72—74. G. C. Wilder: Egnen f o r a n F r u e p o r t e n f ø r Bygningen af den 1. Banegaard.

3 store Akvareller.

Stads-Noricasamlingen i Germanisches Museum.

Brønd, enkelte Bygninger og Interiører.

76. Georg Pencz: »Schoner Brunnen«. Akvarel.

Midten af det 16. Aarh.

Tilhører Fru Oberbaurat W a l l r a f f , Nurnberg.

77. Den øvre Regimentsstue i Raadliuset.

Akvarel 1611.

78. Side-Scssionsstuen i Raadhuset. Akvarel 1611.

(34)

79. Det gamle Raadhus og N a b o h u s e n e indtil Dil- linggasse. 1616. Tusclitegning.

80—82. Hans Bien: De tre Tværsnitfremstillinger af det f o r d u m s T y s k e Ordens Hus. 1625.

Akvareller.

83. Graff-Krans: Den 1700 n y o p f ø r t e Museums- briicke med Viatishuset. Kobberstik.

84. Graff-Krans: Den 1700 n y o p f ø r t e Museums- britcke med Helligaandshospitalet. Kobberstik.

85. Graff-Krans: Die P e u n t eller Bygningsgaarden 1701. Kobberstik.

86. Hyldning af Kejser Franz I. ved J o h a n n F r a n z Sigismund, F r i e d r i c h Greve af Sazenhofen i Aaret 1746. Kobberstik.

87. G. C. Wildcr: F e m gamle Huse »untern Hutern«

i Kaiserstrasze. N e d b r u d t 1839. Akvarel.

88—90. G, C. W i l d e r : Det L e y c k a m s k e liryghus i Jakobstrasze. T r e Akvarelprospekter af Gaards- r u m m e t og Haven. Ga. 1840.

91. G. C. Wilder: Huse i Jakobstrasze. Akvarel ca.

1840.

J

(35)

G. C. Wildcr: P f a n n e n m i i h l e med Schleifer- stegen og en Del af Kliidetorvet. Akvarel 1842.

G. c . Wildcr: Sclnvabenmiihle f ø r dens Ned- brydning. Sepiategning 1854.

Fra Stads-Noricasamlingen i Gernianisches Museum.

Afdelingen Det nye Niirnberg.

Fremstilling af Staden Niirnbergs egen Byggevirk- somhed i Overborgmester Dr. H e r m a n n Luppes

F u n k t i o n s t i d .

Stadtischcs Hochbauaint

(Direktør: Stadtbaiirat W a l t e r B r u g m a n n ) : 94. Marientorzwinger, Totalprospekl.

95. Marientorzwinger, Salindgang.

96. Mast.

97. Gasværket: Vandgasrensning.

98. Gasværket: Koksbnnker, set f o r f r a . 99. Gasværket: Koksbunker, set f r a Siden.

100. T r a n s f o r m a t o r s t a t i o n 0 . Pliirrer.

101. Transformatorstation Anfsessplatz.

10;{. Mælkeri.

104. Norishalle (Ombygning af et gammelt Palme- hus).

105. Norishalle, Interiør.

10(). Langwasser-Hjemniet.

107. Marklade.

108. V a n d r e r h e r b e r g e Moorenbrunn.

109. V a n d r e r h e r b e r g e Marktiickerstrasze.

(36)

110. Autobusdepot Schweinau.

111. Flyverstation Niirnberg-Fiirth (Medarbejder:

P. Seegy): P r o s p e k t af Startpladsen.

112. Flyverstation Niirnberg-Fiirth: P r o s p e k t , By- siden.

113. Flyverstation Niirnberg-Fiirth: Fugleperspek- tiv.

Ludwig Wagiicr-Speycr:

114. A l d e r d o m s h j e m .

O. E, Schweizer:

115. Stadion: Tribune, P r o s p e k t af Bagsiden.

116. — : Tribune, F o r h a l .

117. — : T r i b u n e , P r o s p e k t f r a K a m p b a n e n . 118. — : Svømmehal.

119. — : Solbadkafé.

120. — : Solbadkafé, I n d e r r u m med Udsigt.

121. P l a n e t a r i u m .

122. A r b e j d s k o n t o r e t : Ekspeditionshal.

I)r. R. Erdmaiinsdoi'ffei':

123. B a r s e l k o n e h j e m .

P. Secgy:

124. Folkeobservatorium.

H. Jansen og R. Prell:

125. T r a f i k - og Fladeudnyttelsesplan (se Anm. 1.

S. 63).

126. Plan af den gamle By (se Anm. 2. S. 63).

FI. Bauer, J. Sehulte-Frohlindc og O. E, Schweizer:

(Restaurationsarbejder)

127. Albrecht Diirerhus.

128. T o p l e r h u s .

(37)

129. K a t h a r i n e k i r k e (gamle Mestersangerkirke).

130. Holzschuherkapelle.

131. Pellerhaus.

132. Pellerhaus, Gaard.

133. F e m b o h u s . 134. Weinsladel.

135. Grolandske Hus.

136. Tidligere Bayrischer Hof.

137. Tidligere Bayrischer Hof, Gaardprospekt.

138. Gammelt Hvidtølsbryghus.

Afdelingen for nyere Niirnberger Kunst.

(De med * mærkede Kunstværker er til Salg. — Prisforteg- n e l s e f o r e f i n d e s p a a Udstillingens Kontor.)

Andreas Bach:

f ø d t 21. April 1886 i Niirnberg, Akademi:

Miinchen, Elev af Angelo J a n k og Heinrich von Ziigel, f r a 1918 selvstændig Kunstner i Niirnberg.

139. *Ungkvæggræsning. 1929. Olie.

140. *Markarbejde. 1926. Olie.

141. *Foraar. 1929. Olie.

142. *Karussel. 1927. Olie.

143. »Vogterske ved Vandet. 1929. Olie.

144. *Procession. 1926. Olie.

145. *Ved Pløjningen. 1926. Olie.

146. »Blomstrende Kaktus. 1929. Olie.

147. » O p t r æ k k e n d e Uvejr. 1928. Olie.

148. Bjergkermesse. 1929. Olie.

Tilhører Stådtische Galerie, Nurnberg.

(38)

Thomas Baehineier:

født Maj 1895 i Niirnberg, Kunstindustri- skolen i Niirnherg, u d d a n n e d e sig iøvrigt selv, Studierejser g e n n e m T y s k l a n d , bosat i Niirn- berg.

149. *Sommerhus. 1929. Olie.

150. *Rundt Bord. 1930. Olie.

151. *Bag Marionetteatrets Kulisser. 1930. Olie.

Willi Baum:

født 10. April 1899 i Fiihrt i B., Kunstindustri- skolen i Niirnberg, Akademi: Miincben, f r a 1922 selvstændig K u n s t n e r i Fiihrt i B.

152. *Freising ved Miincben. 1930. Olie.

153. *Den hellige F a m i h e . 1930. Olie.

154. *Motiv f r a Fiihrt. 1930. Olie.

Hans Bayerlcin:

født 30 Marts 1897 i Piittard (Nedre-Fran- ken). Kunstindustriskolerne i Niirnberg og Wiirzburg, u d d a n n e d e sig iøvrigt selv, f r a 1923 selvstændig Maler i Niirnberg.

155. Bolignød. 1929.

Tilhorer Stådtische Galerie, Niirnberg.

156. *Ledvogterhus. 1930. Olie.

157. *Landsbygade. 1930. Olie.

Paul Beiiedict:

f ø d t 4. Novbr. 1889 i Niirnberg, Kunstindu- striskolen i Niirnberg, Akademi: Miincben, Studierejser til Paris og g e n n e m Nordtysk- land, f r a 1918 selvstændig Maler i Niirnberg.

158. *Min Moder. 1930. Olie.

159. *Æbler og K r u k k e . 1926. Olie.

160. *Radéreren H a n s (^hristoph Meier. 1915. Olie.

161. *Bord med Kaktus. 1929. Olie.

162. *Baghuse. 1926. Olie.

(39)

P a u l Benedict: Pegnitz med Murbue.

Katalog Nr. 163.

(40)

163. *Pegnitz med Murbue. 1927. Olie.

164. *Potte med Kaktus. 1926. Olie.

165. *Jeg selv. 1927. Olie.

166. *Morgen over (lammel-Niirnberg. 1930. Olie.

167. Arkitekt Karl Leubert. 1929. Olie.

P r i v a t e j e n d o m .

168. *Blomsterpotte med Citroner. 1926. Olie.

Karl Bosscnecker:

født 1. Decbr. 1895 i Fiirth i B. Kunstindu- striskolen i Niirnberg, Akademi: Miinchen, Studierejser: F r a n k r i g , Spanien, N o r d a f r i k a . F r a 1924 selv.stændig Billedhugger i Fiirth i B.

169. *Selvportræt 1929. Tonet Gibs.

170. *Pigehoved. 1929. Tonet Gibs.

Fritz Bosch:

født 25. April 1893 i Niirnberg, Kunstindustri- skolen i Niirnberg, Akademi: Miinchen, Elev af Gabriel von Hackl, f r a 1924 selvstændig Maler i Niirnberg.

171. *Min Broder. 1929. Olie.

172. *Cellospiller. 1929. Olie.

173. * Sygebesøg. 1928. Olie.

174. *Første Vaar ved Niirnberg. 1930. Olie.

Rosa Brill-Ulsamer:

født 27. Juli 1884 i Niirnberg, studerede i Miinchen og Paris, Studierejser til Sverige, F i n l a n d og Italien, bosat i Niirnberg.

175. *I Havn. 1928. Akvarel.

176. *Slugten. 1929. Akvarel.

177. *Kampen paa Sild. 1928. Akvarel.

178. *Lille By i S y d f r a n k r i g . 1929. Akvarel.

179. *01iventræer. 1929. Akvarel.

180. *Sydlig Bugt. 1929. Akvarel.

181. *Bugt ved Middelhavet. 1929. Akvarel.

(41)

182. *Udkanten af en sydlig Stad. 1929. Akvarel.

183. *I)amper i Mavn. 1929. Akvarel.

184. *Optrækken(le Snestorm. 1929. Akvarel.

185. *Slottet Montfort ved Bodensøen. 1928. Akva- rel.

186. *)>Hoher Goil«. 1929. Akvarel.

Oswald Briickner:

f ø d t 6. Marts 1897 i Niirnberg, Kunstindustri- skolen i Niirnberg, u d d a n n e d e sig selv, især ved at a r b e j d e med i sin F a d e r s Metalstøberi, f r a 1924 selvstændig Billedhugger i Niirnberg.

187. *Maleren Heinrich Kuch. 1928. Broncehoved.

188. *Pigebuste. 1926. Bronce.

189. *Maleren Andreas Bach. 1927. Broncehoved.

190. *Bertl. 1926. Broncehoved.

191. »Fru I)r. Ortweiler. 1929. Broncehoved.

192. *Lille Barnehoved. 1926. Bronce.

Hermann Buschmann:

født 3. Decbr. 1875 i Scharnbeck ved Bremen.

Elev af Akademiprofessor H e r m a n n Groeber og Maleren Moritz Weinhold i Miinchen, f r a 1908 selvstændig Kunstner i Niirnberg.

193. *Selvportræt. 1928. Olie.

194. *Martsmorgen i Forstaden. 1929. Olie.

195. ' B a g h u s e . 1927. Olie.

196. *Fra Altmiihldalen (Sensommer). 1929. Olie.

Willy Cramer:

f ø d t 27. J a n . 1900 i Niirnberg. Akademi: Miin- chen, Studierejse: Italien, virkede først som Freskomaler, f r a 1924 L æ r e r ved Staden Niirnbergs grafiske Fagskole.

197. »Blomster. 1929. Olie.

(42)

Hermann Gradl:

født 15. Febr. 1883 i Marktheidenfeld am Main, Industri- og Kunstindustriskolen i Miinchen, f r a 1908 Professor o r d i n a r i u s i Ke- r a m i k og Legetøj ved Statsskolen f o r anvendt Kunst.

227. *Vinter i Knoblaiichsland (ved Niirnberg).

1929. Olie.

228. *Første Vaar. 1929. Olie.

229. *Mainlandskab, 1928. Olie.

Julins Graumann:

født 12. M a j 1878 i Niirnberg, Akademi:

Miinchen, Studierejser: Ungarn, Øvre-Italien og Schweiz, virket som selvstændig K u n s t n e r 1901—10 i Dachau, d e r e f t e r i Miinchen.

230. *Middag. 1928. Olie.

231. *Portræt af F o r f a t t e r e n Josef Maria Lutz.

1926. Olie.

232. *Cas.sis sur mer. 1929. Olie.

Carl Hcmmcrlein:

født 4. J a n . 1896 i Fiirth i B., Kunstindustri- skolen i Niirnberg, Akademi: Miinchen, gentagne Shulierejser til D a n m a r k og Sverige, f r a 1924 selvstændig K u n s t n e r i Fiihrt i B.

233. B a r n e p o r t r æ t . I. 1926. Olie.

Tilhører Baron Berfouch-Lehn, København.

234. T o Piger. 1929. Ohe.

Tilhører Stådtische Galerie, Niirnberg.

235. *Det røde Hus. 1929. Olie.

236. *Pige med T u l i p a n e r . 1930. Olie.

237. Landsbygade. 1927. Olie.

238. *Veninder. 1930. Olie.

239. »Solsikker. 1927. Olie.

240. *Rød Bluse. 1930. Olie.

i

(43)

241. ^Landsby i Sne. 1928. Olie.

242. *Pige med Solsikker. 1929. Olie.

243. B a r n e p o r t r æ t . II. 1926. Olie.

Tilhører Baron Bertouch-Lehn, København.

Georg Hublitz:

født 24. Juni 1900 i Naunhof ved Leipzig, Kunstindustriskolen i Niirnberg, Akademi:

Berlin, Studierejse til Italien, f r a 1926 selv- stændig Maler i Niirnberg.

244. *Solsikker. 1929. Olie.

245. *Blomstrende Træ. 1929. Olie.

246. *Pige med Blomst. 1929. Olie.

Fritz Hiilf:

født 14. Juli 1900 i Niirnberg. Kunstindustri- skolen i Niirnberg, Akademi: Miinchen, f r a 1925 selvstændig Kunstner i Niirnberg.

247. H e l l m u t h R. 1930. Hoved. T e r r a k o t t a t o n e t Gibs.

248. *Dr. Steller. 1930. Hoved. T e r r a k o t t a t o n e t Gibs.

249. *Elly. 1930. Hoved. T e r r a k o t t a t o n e t Gibs.

Wolfgang Jager:

f ø d t 19. Septbr. 1890 i Kloster E b r a c h . Kunst- industriskolen i Niirnberg, Akademi: Karls- ruhe, Elev af W i l h e l m Triibner, f r a 1920 selvstændig Maler i Niirnberg.

250. ^Selvportræt. 1922. Olie.

251. »Børnelegetøj. 1930. Olie.

Kniil Kellermann:

født 1. J a n . 1870 i Berlin, Kunstindustrisko- len i Berlin, Akademi: Berlin, f r a 1888 selv- stændig Kunstner i Niirnberg.

252. Eventyrprinsesse. 1928. E l f e n b e n med Guld og Ædelstene. Miniaturplastik.

Tilhører Fabrikejer Gustav Rockstroli. Nurnberg.

(44)

August F. Kellncr:

f ø d t 22. J a n . 1885 i Niirnberg, Kunstindustri- skolen i Niirnberg, længere Studieophold i Miinchen, u d d a n n e d e sig selv, f r a 1918 selv- stændig Maler i Niirnberg.

253. *Fra Øvre-Pfalz. 1928. Olie.

254. *Borgen i Niirnberg. 1929. Olie.

255. J u r a d o r f . 1927. Olie.

Tilhører Slådtische Galerie, Niirnberg.

256. *Partnaclialm. 1929. Akvarel.

257. *Behringersmølle i F r a n k i s c h Schweiz. 1920.

Akvarel.

258. *Borgmarker. 1929. Akvarel.

Carl Kclluer:

født 27. Novbr. 1886 i Niirnberg, u d d a n n e d e sig selv, f r a 1912 selvstændig Kunstner i Niirnberg.

259. *Jurafels. 1929. Olie.

260. *Udsigt. 1929. Olie.

261. *Solbeskinnet Skrænt. 1929. Olie.

Emanuel Kittier:

født 17. April 1890 i Niirnberg, Kunstindustri- skolen i Niirnberg, Akademi: Miinchen, Elev af H e r m a n n Halm, f r a 1918 selvstændig Bil- ledhugger i Niirnberg.

262. Alpehyrden. 1926. Broncefigur.

Tilhører Slådtische Galerie, Niirnberg.

Philipp Kittlcr:

født 18. Juli 1861 i Schwabach ved Niirnberg, Kunstindustriskolen i Niirnberg, Akademi:

Miinchen, Elev af W i l h e l m von Riimann, Studierejser: Italien og Paris. Skaber af Min- n e s a n g e r b r ø n d e n i Niirnberg, af Kong Lud- wigs Monumentet i Bamberg og af den sør-

(45)

gende Noris i Anlæget ved Planetariet i Niirn- berg, f r a 1895 selvstændig K u n s t n e r i Niirn- berg.

*Boldkaster. 1928. Legenastor Figur. Tonet Gibs.

2()4. *Sørgende. 1929. Reliefplastik. P o l y k r o m e r e t Gibs.

265. *Kuglestøder. 1926. Bronce. Miniaturplastik.

266. *Sejrherren. 1929. Miniaturbronce.

267. *Diskoskaster. 1926. Bronce.

Kaspar Klaus:

født 16. Septbr. 1874 i Niirnberg, Kunstindu- striskolen i Niirnberg, Akademi: Miinchen, Studierejser: Italien, Paris, Bodensøen, 1902—

06 i Berlin, f r a 1907 selvstændig Maler i Niirn- berg.

268. *Fra Tyrol. 1926. Olie.

269. *Foran Sonnenspitze. Tyrol, 1929. Olie.

270. *Stærk Vind i Bjærgene. Tyrol, 1926. Olie.

271. *Foraar i Tyrol I. 1926. Olie, 272. *Fastelavnshat. 1927. Olie.

273. *Foraar i Tyrol II. 1926. Olie.

274. *Inde i Skoven. 1928. Olie.

275. *Ved Afhøstningen. F r a n k e n , 1929. Olie.

276. *Læsende Kvinde. 1928. Olie.

Ervin von Kormendy:

født 27. Marts 1885 i Budapest, Kunstindustri- skolerne i Budapest og Wien, Académie Julien i Paris, Studierejser til Italien og F r a n k r i g , virkede 1903—131 Paris, 1914—22 i Budapest

f r a 1923 selvstændig Kunstner i Niirnberg.

277. *Blomsterbuket. 1930. Olie.

278. *Fru M. H. 1930. Olie.

279. *Tre Blomsterpotter. 1930. Olie.

280. *IIvidlinger. 1929. Olie.

281. *Sild. 1930. Olie.

(46)

282. *Røgede Sild. 1929. Olie.

283. *Stræde i St. Tropez. 1929. Olie.

284. ^Olivenlund. 1928. Olie.

285. *Baade. 1929. Olie.

286. *Van Gogh-Album. 1929. Olie.

Max Korner:

f ø d t 18. Septbr. 1887 i Reutlingen (Wiirttem- borg), lærte først Billedskærerhaandværket, d e r p a a Kunstindustriskolen i Stuttgart. Vir- kede som indendørs Arkitekt og paa forskel- lige O m r a a d e r af K u n s t h a a n d v æ r k e t i Stutt- gart 1913—21 Lærer ved Fagklassen f o r Gra- fik og Bogindustri paa Kunstindustriskolen i Stuttgart. F r a 1921 Professor i Mekanik og Brugsgrafik ved Statsskolen f o r anvendt Kunst i Niirnberg. Studierejser: Tyrol, Italien, Schweiz, F r a n k r i g , Holland.

287. *Yachthavn i Oberlingen. 1929. Olie.

288. *Første Vaar. 1929. Olie.

289. *Forstad ved Niirnberg. 1928. Ohe.

290. *Bodensøen ved Badeanstalterne i Oberlin- gen. 1929. Akvarel.

291. *Indboauktion. 1929. Akvarel.

292. *Nybygninger ved Kanalen. 1929. Akvarel.

293. *Park med Tulipanbed. 1929. Akvarel.

294. *Malerinden. 1929. Akvarel.

295. *Stadspark i Oberlingen. 1929. Akvarel.

296. Svømmerskerne. 1929. Akvarel.

297. *Gartneri med Txilipaner. 1929. Akvarel.

298. *Gartneri om E f t e r a a r e t . 1929. Akvarel.

299. *Exoter. 1929. Akvarel.

300. *Kasperl-Figurer. 1929. Akvarel.

301. *Hansemand med Maske. 1929. Akvarel.

302. *Gammel Krybbe. 1929. Akvarel.

303. *Landskab ved Søen om F o r a a r e t . 1930. Akva- rel.

(47)

304. *Cirkus ved O p b y g n i n g e n . 1929. Akvarel.

305. *Landingsplads i Uberlingen. 1929. Akvarel.

306. *Legetøjsstilleben. 1929. Akvarel.

307. *Maleren. 1929. Akvarel.

308. T r e Kvinder i det Grønne. 1929. Akvarel.

309. *Bjergbrink med T a a r n . 1930. Akvarel.

310. * D o m k i r k e i tJberlingen med T r æ e r . 1930.

Akvarel.

311. * O m r e j s e n d e T e a t e r . 1930. Akvarel.

312. *Vaskeri ved Søen. 1930. Akvarel.

313. *Udsigt over Søen. 1930. Akvarel.

314. *Kurhave. 1930. Akvarel.

315. Min F a d e r . 1930. P e n n e t e g n i n g .

316. *Ved A r b e j d s b o r d e t . 1930. P e n n e t e g n i n g . 317. * F o r e d r a g I. 1930. P e n n e t e g n i n g .

318. *Valgforsamling. 1930. P e n n e t e g n i n g .

319. *Professor Kari L a r s e n h o l d e r F o r e d r a g . 1930.

P e n n e t e g n i n g .

320. * P r o f e s s o r ' K a r l L a r s e n h o l d e r F o r e d r a g . 1930.

P e n n e t e g n i n g .

321. *Siddende Dreng. 1930. T u s c h t e g n i n g . 322. *Læsende Pige. 1930. T u s c h t e g n i n g . 323. *Læsende Dreng. 1930. P e n n e t e g n i n g . 324. E l m a . 1930. P e n n e t e g n i n g .

325. *Foreningsmøde. 1929. T u s c h t e g n i n g . 326. *Gretel i Liggestolen. 1929. T u s c h e t P e n n e -

tegning.

327. *Halmaspillere. 1929. Blyantstegning.

328. * H a n s e m a n d . 1929. T u s c h t e g n i n g . 329. *Tilhørere. 1929. Blyantstegning.

330. *Tilhørere. 1929. Blyantstegning.

331. *Ved Spillet. 1929. T u s c h t e g n i n g . 332. *I Kaféen. 1929. T u s c h t e g n i n g .

•"533. *Tilhørere. 1929. T u s c h t e g n i n g . 334. *Tilhørere. 1929. T u s c h t e g n i n g . 335. *Drengeportræt. 1929.

(48)

336. *Foredrag II. 1929.

337. *Foredrag III. 1929.

Hugo Kraus:

født 8. J u n i 1874 i Bamberg, Kunstindustri- skolen i Niirnberg, Akademi: Miinchen, Me- sterelev af Rudolf Seitz, længere Studieophold i Italien, Kejser g e n n e m Schweiz, f r a 1899 selvstændig Maler i Niirnberg.

338. Altmiihldalen. 1926. Olie.

Wilhelm Thco. Krauss:

født 29. April 1887 i Oehringen (Wiirttem- berg), Kunstindustriskolen i Stuttgart, Aka- demi: Wien, Studierejser: Dalmatien og Øvre- Italien, f r a 1919 selvstændig Billedhugger i Niirnberg.

339. Min H u s t r u . 1924. Muslingekalksten. Legenis- stor Halvfigur.

Hans Krieg:

født 26. Septbr. 1893 i Niirnberg, Kunstindu- striskolen i Niirnberg, Akademi: Miinchen, virker som Maler og Grafiker.

340. *Pietå, 1928. T e m p e r a . Hermann Lenz:

født 19. Marts 1885 i Dahlen (Provinsen Sach- sen). Akademi: Leipzig og Kunstindustriskole i Niirnberg. Studierejser: Italien, F r a n k r i g og Tyrol. Slog sig paa grafisk Kunst og virker f r a 1926 som selvstændig Kunstner.

341. *Moritzberg ved Niirnberg. 1921. Akvarel.

342. *Ved Møllebækken. 1930. Akvarel.

343. *Tøvejr. 1930. Akvarel.

(49)

Willielm Theo. Krauss: Min Hustru.

Katalog Nr. 339.

(50)

Fritz Licbel:

født 31. Juli 1889 i Niirnberg, Kunstindustri- skolen i Niirnberg, Akademier: Dresden og Miinchen, f r a 1919 Lærer i F r i h a a n d s t e g n i n g og Skrift ved Stadens F o l k e u d d a n n e l s e s k u r - sus i Niirnberg.

344. *Fyrretræer ved D u t z e n d d a m m e n . Niirnberg.

1929. Olie.

345. *Træparti ved D u t z e n d d a m m e n . Niirnberg.

1929. Olie.

346. *Slottet P r u n n i Altmiihldalen. 1929. Olie.

Ernst Loesch:

født 28. April 1860 i Abtswind i Nedre-Fran- ken. Studerede først Teologi og vendte sig d e r e f t e r til Malerkunsten. Akademi: Karls- ruhe, Elev af Schonleber. Gentagne Studie- ophold i Sydtyrol.

347. *Villanders" med Schlern. Sydtyrol. 1928.

Blyantstegning.

348. Bjergmølle i Sydtyrol. 1930. Blyantstegning.

Tilhører Albrecht D u r e r - F o r e m n g e n i Nurnberg.

349. *Fra Gufidaun. Sydtyrol. 1928. Blyants- tegning.

Hans Maulwurf:

født 19. M a j 1878 i Nurnberg, Kunstindustri- skolen i Niirnberg, Akademi: Miinchen og Karlsruhe, Studierejser: Paris, Holland, Bel- gien, England, f r a 1907 selvstændig K u n s t n e r i Nurnberg.

350. *Fra L a n d s b e r g ved Lech. 1924. Olie.

351. *Fra F r a n k i s k J u r a . 1930. Olie.

352. *Fra F r i c k e n h a u s e n . Nedre F r a n k e n . 1925.

OHe.

(51)

Albert Maurer:

født 2. Decbr. 1878 i Niirnberg, Kunstiiidu- striskolen i Niirnberg, Akademi: Miinchen.

Længere Studieophold i Firenze, Rom og paa Sicilien.

353. *Den blaa Kjole. 1925. Olie.

354. *Neuburg an der Donau. 1926. Olie.

August Mayr-Lenoir:

født 17. Marts 1887 i Niirnberg, Kunstindu- striskolen i Niirnberg, Akademi: Miinchen, Elev af Jo. Leonh. Raab og Peter Halm. Stu- dierejser gennem Algau, gennem Østrig og Nordtyskland, f r a 1918 selvstændig Maler i Niirnberg.

355. *SeIvportræt. 1928. Olie.

356. *Kunstnerens H u s t r u . 1928. OHe.

357. Moder med Barn. 1928. Olie.

Tilhører Stadtische Galerie, Niirnberg.

358. *Selvportræt i hel Figur. 1929. Olie.

359. *Ung Kone. 1927. Olie.

Geo Meyer:

f ø d t 25. J a n . 1896 i Niirnberg, Kunstindustri- skolen i Planen, Akademi: Miinchen. 8 Aar Assistent hos Professor Georg Vogt ved Stats- skolen for anvendt Kunst i Niirnberg, f r a 1926 Lærer i Kunstindustri og Udkast ved Stadens F o l k e u d d a n n e l s e s k u r s u s i Niirnberg.

360. *Gartneri. 1928. Akvarel.

361. *Montparnasse. 1928. Akvarel.

362. *Frankisk L a n d s k a b . 1928. Akvarel.

Johannes Miiller:

født 6. Aug. 1879 i Niirnberg, Kunstindu- striskolen i Niirnberg, Akademi: Miinchen, Elev af W i l h e l m von R u m a n n , Studierejser:

É

(52)

Italien. Holland, Sverige, D a n m a r k , f r a 1908 selvstændig Billedhugger i Niirnberg.

36.'$. *Viljen. 1930. Tonet Gibsfigur i overnaturlig Størrelse.

364. *Madonna. 1930. Tonet Gibsfigur i overnaturlig Størrelse.

365. Svømmersken. 1928. Bronce.

Tilhører Stiidtische Galerie, Niirnberg.

366. *Forladl. 1930. Legemsstor tonet I l a l v f i g u r i Gibs.

367. *Fromheden. 1930. Legemsstor tonet Halv- figur i Gibs.

368. *Torso. 1930. Legemsstor tonet Gibsfigur.

369. *Filosoffen. 1929. Hoved, tonet T e r r a k o t t a . 370. Pigehoved. 1930. Tonet Gibs.

371. Overborgmester Dr. Luppe. 1929. Hoved. To- net Gibs.

372. *Arbejderske. 1929. Hoved. Tonet Gibs.

373. ^Selvportræt. 1928. Bronce.

Alfred Muller-Holstein:

født 27. P e b r . 1888 i Leipzig. Akademi: Leip- zig. Tog E m b e d s e k s a m e n som L æ r e r i Teg- ning og i Kunstindustri. Virkede først som Lærer i K u n s t u n d e r v i s n i n g ved det tyske L a n d s o p d r a g e l s e s h j e m i H a u b i n d a , dernæst som Tegnelærer ved Schiller-Gymnasiet i Leipzig, f r a 1924 Faglærer i Grafik ved Sta- dens F o l k e u d d a n n e l s e s k u r s u s i Niirnberg.

374. *Noli m e tangere. 1930. Olie.

Karl Muggciihofcr:

født 13. J u n i 1890 i Fiirth i. B., Kunstindustri- skolen i Niirnberg, Akademi: Miinchen, Stu- dierejser: F r a n k r i g , Østrig, Schweiz, f r a 1918 selvstændig Kunstner i Fiirth i. B.