• Ingen resultater fundet

Differentialdiagnostiske overvejelser ved tumor på tungen hos 43-årig mand

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Differentialdiagnostiske overvejelser ved tumor på tungen hos 43-årig mand"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

2 VIDENSK AB

KASUISTIK Øre-næse- halsafdelingen, Køge Sygehus Ugeskr Læger 2014;176:V02140105 Elisabeth Arndal

Differentialdiagnostiske overvejelser ved tumor på tungen hos 43-årig mand

Et schwannom er en benign tumor, som udgår fra de schwannske celler, som omskeder de perifere nerver.

Det kan være vanskeligt at afgøre, hvilken nerve tu- moren udgår fra, når den er lokaliseret i tungeregio- nen, da der ligger flere større nerver i området (n. lin- gualis, n. hypoglossus og n. glossopharyngeus) [1].

Det lingvale schwannom er sjældent, og der findes kun få rapporterede tilfælde i den medicinske littera- tur [1, 2].

25-40% af schwannomerne ses i hoved-hals- regionen. Af disse findes kun 1% i cavum oris [3].

Tumoren kan være lokaliseret på basis lingua, pala- tum, regio sublinguale, mucosa buccalis og gingiva [1-3]. Den kan opstå hos patienter i alle aldre, og in- cidensen er ens hos mænd og kvinder [1, 2]. Tumo- ren er langsomtvoksende og uøm, hvorfor patienten ofte først henvender sig, hvis den giver gener ved ind- tagelse af føde eller er blevet observeret af en tand- læge.

Malign transformation er sjælden, og tumoren kan oftest fjernes in toto [2]. Histopatologisk inde- holder schwannomer Antoni type A- og B-væv op- kaldt efter den svenske neurolog Nils R.E. Antoni

(1887-1968) [4]. Antoni type A-væv består af celle- rige zoner med tætpakkede parallelle strøg af celler med tenformede nuclei. Antoni type B-væv er celle- fattigt og indeholder cystiske områder med basofilt mucin [1]. Tumorens lokalisation bestemmer, hvil- ken operativ teknik og anæstesiform der er optimal.

Tumorer fortil på tungen er sjældne, men let tilgæn- gelige rent kirurgisk og kan derfor oftest fjernes i lokalanæstesi hos voksne patienter. Når tumoren fjernes in toto, er der i litteraturen ikke beskrevet recidiv [2, 3].

SYGEHISTORIE

En 43-årig mand havde haft en 2 × 1,5 cm bredbaset, glat, mat hvid, ikkeulcererende tumor anterolateralt på tungen i flere år. Han var initialt blev tilset af en øre-næse-hals-læge, men da tumoren var lille og ikke malignitetssuspekt, undlod man at fjerne den. Der blev ikke taget biopsier.

Tumoren voksede gradvist i de følgende år og blev til sidst generende, når patienten spiste. Han syntes, at den var kosmetisk skæmmende. Ud over tumoren (Figur 1) var der normale forhold i cavum oris (ingen sår eller belægninger), aures, cavum nasi, collum, naso- og oropharynx samt larynx (vurderet fiberskopisk). Han havde ikke haft vægttab, natte- sved eller smerter i munden. I øvrigt var han sund og rask uden tobaksanamnese.

Der blev ikke foretaget magnetisk resonans (MR)-skanning af tungen. Der blev anlagt lokalanæ- stesi (lidocain med adrenalin 0,5%) omkring tumo- ren og taget tre grovbiopsier med en Weil Blakesley skarp tang (Miltex, Tyskland). Der opstod ingen væ- sentlig blødning, og patienten var efterfølgende i vel- befindende. Han kom ti dage senere til ambulant op- følgning, og histologisvaret viste, at der var tale om et benignt schwannom, positivt for S100 og negativt for neurofilament. Tumoren blev fjernet in toto i lokal anæstesi uden postoperative sequelae.

DISKUSSION

Malignitet skal altid haves in mente, når en patient har en tumor. I cavum oris kan der findes flere typer maligne tumorer, blandt andet planocellulære karci- nomer, som udgør 95% af de maligne tumorer [1].

FIGUR 1

Stilket tumor på lateral tungerand.

(2)

VIDENSK AB 3

Det samlede kliniske billede sammenholdt med histo- logisvaret er afgørende for, om patienten bør udre- des nærmere med f.eks. blodprøver, ultralyd og MR- skanning af tungen. Ved bløddelsforandringer er MR-skanning at foretrække frem for CT. Ved MR- skanning undgår man desuden de artefakter, der op- står på CT pga. eventuelle tandfyldninger.

Schwannomer er velafgrænsede og regelmæssige og har samme signal som muskler på T1-vægtet MR- skanning og homogen hyperintensitet på T2-vægtet MR-skanning [1]. Hos patienten i sygehistorien havde tumoren været kendt gennem flere år, den var langsomtvoksende og uden sår eller anden patologi i cavum oris. Desuden var der fravær af alle b-sympto- mer, hvorfor malignitetsmistanken var meget lille.

Ved en submukøs tumor med intakt slimhinde anbe- fales et finnålsaspirat som biopsiteknik for at undgå eventuel spredning af tumorceller.

En anden vigtig differentialdiagnose er neurofi- bromatose, hyppigst von Recklingshausens sygdom, hvorfor patienter altid bør inspiceres for øvrige syg- domsstigmata (café au lait-pletter, aksillære og ingvi- nale fregner, øjentumorer, vaskulopati, skoliose og neurologiske eller kognitive mangler) [2, 3, 5]. Dif- ferentialdiagnostisk bør også de øvrige benigne tu- morer, der kan forefindes i mundhulen, overvejes:

karmalformationer (herunder lymfangiomer), bidfi- brom, dermoid cyste, lipom, papillom, inflammation, pyogene granulomer, ektopisk thyroideavæv, rabdo- myom, leiomyom og godartede spytkirteltumorer [1, 3].

KORRESPONDANCE: Elisabeth Arndal, Øre-næse-halsafdelingen, Køge Sygehus, Lykkebækvej 1, 4600 Køge. E-mail: elisabetharndal@hotmail.com

ANTAGET: 12. maj 2014

PUBLICERET PÅ UGESKRIFTET.DK: 25. august 2014

TAKSIGELSER: Preben Løvgren Nielsen, Patologisk Afdeling, Roskilde Sygehus, og Helle Broholm, Patologisk Afdeling, Rigshospitalet, takkes for farvning og vurdering af biopsier fra tumor.

INTERESSEKONFLIKTER: Forfatterens ICMJE-formular er tilgængelig sammen med artiklen på Ugeskriftet.dk

LITTERATUR

1. Enoz M, Souglu Y, Ilhan R. Lingual schwannoma. J Can Res Ther 2006;2:76-8.

2. Dreher A, Gutmann R, Grevers G. Extracranial schwannoma of the ENT region.

HNO 1997;45:468-71.

3. Gallesio C, Berrone S. Schwannoma located in the tongue. Minerva Stomatol 1992;41:583-90.

4. Wippold FJ, Lubner M, Perrin RJ et al. Neuropathology for the neuroradiologist:

Antoni A and Antoni B tissues patterns. AJNR 2007;28:1633-8.

5. Ghalayani P, Saberi Z, Sardari F. Neurofibromatosis type 1 (von Recklinghausen’s disease): a family case report and literature review. Dent Res J 2012;9:483-8.

SUMMARY Elisabeth Arndal:

Differential diagnostic considerations about a tumour on the tongue of a 43-year-old man

Ugeskr Læger 2014;176:V02140105

Schwannomas are benign tumours originating from the Schwann cells that ensheath peripheral nerves. 25-40% of schwannomas are located in the head and neck area, only 1%

of these are found in the oral cavity. Schwannomas are slow- growing benign tumours with little or no occurrence of malignant transformation. A case report of a 43-year-old man presenting with a 2 × 1.5 cm protruding tumour on the anterior part of the tongue is reported. The patient complained of difficulty eating and a tendency to bite on the tumour. Biopsy showed a benign schwannoma. Total excision in local anaesthesia was performed.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Lidt efter kom hun tilbage og sagde: ”Hvad mener du med, at du ikke kan arbejde over, fordi du skal til Roskilde?” Hun troede, at man bare tager til Roskilde én dag. Jeg

Friheden fra arbejde er i den revolutionære optik ikke friheden fra fødslens smerte eller fra de forpligtelser, der følger med forældreskabet. I 1970’erne forestillede en

teratur og kunst, men aldrig uden at tænke litteratur og kunst som en del af et hele, ikke et større, men et alting, hun tænkte for eksempel, at det ikke, som mange

relli og en hel generation af astronomer meget vidt omkring.1 Hvis man ikke selv er astronom, kan det være svært at forstå, hvordan en hel generation af astronomer kunne

En af de ting, som alle har god grund til at beklage, er, at Oslo-pro- cessen ikke blev udmøntet i en en- delig fredsaftale mellem Israel og PLO.. Pundiks søn, Ron Pundak, var en af

Når der ikke er noget at foregribe, fordi der ikke er en fortælling, som er fuldendt, bliver man hængende i luften i en undren over, hvad der foregår, og kan derfor ikke foregribe,

In the rabbits, an effect on the cholesterol and total fatty acid concentration, and perhaps also on the condition of the aorta and the coronary arteries was seen, but this effect

Men hvis politikerne ikke havde holdt hånden under økonomien, ville BNP-niveauet som sagt have været 7,7 procent lavere i 2020 og 6,9 procent lavere i 2021.. En så stor nedgang ville