Nr. 3: Oktober 1997

(1)

Nr. 3: Oktober 1997

- Vore nabolande har sort økonomi i omtrent samme omfang som os

- De nyeste sorte tal for Danmark kommenteres af forbundsformand Poul Erik Skov Christensen fra SID

- Hvor mange frynsegoder har danskerne?

Skyggeøkonomierne i Danmark og det øvrige Vesteuropa

Af cand.polit. Søren Pedersen, Rockwool Fondens Forskningsenhed

Omfanget og strukturen af de sorte aktiviteter i Danmark er efterhånden ganske veldokumenteret gennem omfattende undersøgelser med spørgeskemaer. Undersøgelser- ne har vist, at det sorte arbejdes omfang steg gennem 1980’erne frem til 1991 for derefter at aftage noget.

Under planlægningen af indsamlingen af nye danske tal for de seneste år (1995-97) var det nærliggende at spørge sig selv, hvordan skyggeøkonomien i Danmark ligger i forhold til niveauet i andre europæiske lande. Stiger niveauet, som det hyppigt antages, ned igennem Europa - og i givet fald hvor meget? Og kan der mellem de relativt ensartede velfærdsstater i Nordeuropa være forskelle i niveauet for skyggeøkonomien?

Vanskeligheden ved at måle skyggeøkonomien i et givet land stammer jo dels fra, at det netop er formålet med disse aktiviteter at undgå registrering, fordi myndighederne benytter registreringen til beskatning. Dels stammer vanskeligheden fra, at forskningen på feltet endnu er så relativt ny - det er kun omkring 15 år siden, at de

første hollandske, norske og danske spørgeskemaer om sort økonomi blev udsendt til store stikprøver af befolkningen.

Skyggeøkonomien defineres i den danske forskning som bestående af sorte aktiviteter og almindeligt skattesnyd.

Til de sorte aktiviteter henregnes de produktive aktiviteter, der foretages i økonomien, men som afregnes til en særlig lav pris og derfor væsentligt lavere end på det

“hvide marked”, fordi både køber og sælger af aktiviteten har en fordel af, at der ikke oplyses noget til skattemyndighederne. Der kan f.eks. være tale om sort rengø- ring, hvor både køber og sælger sparer skat og moms m.v., men det kan også være handler af f.eks. grise eller kartofler sort ved stalddøren.

Til det almindelige skattesnyd henregnes de aktiviteter, hvor kun den ene part har en fordel af, at aktiviteten ikke oplyses til myndighederne. Det kan f.eks. være i form af, at en del af omsætningen går uden om kasseap- paratet, men hvor køberen af varen har betalt normal fuld “hvid” pris, eller det kan være en lønmodtager, der ikke oplyser skattemyndighederne om indtægter fra et bijob.

Inden resultaterne af undersøgelsen om skyggeøkonomi- ernes udbredelse i visse vesteuropæiske lande vises, vil de seneste resultater for den danske forskning i fænome- net blive præsenteret.

Det sorte arbejde i Danmark siden 1994

I Danmark har man som tidligere nævnt primært anvendt spørgeskemaer til undersøgelse af det sorte arbejde. Dis- se spørgeskemaundersøgelser er blevet gennemført for Rockwool Fondens Forskningsenhed af hhv. Danmarks Statistiks og Socialforskningsinstituttets meget erfarne interviewerkorps.

De seneste danske tal over udviklingen i det sorte arbejde

(2)

for perioden 1994 til 1997 er vist i tabel 1. Tabellen viser, at andelen af befolkningen i alderen 18-74 år, der arbejder sort, i 1997 udgør godt 27%, hvilket er lige under niveauet i 1994. I 1995 og 1996 var andelen noget lavere på 22-23% af befolkningen. De, der udfører sort arbejde i 1997, arbejder i gennemsnit sort 2 timer og 38 minutter om ugen. Som det også ses i tabellen, er den tid, der bruges på at arbejde sort, først steget fra 1994 til 1995, og derpå faldet en hel del.

Tabel 1. Andelen af danskere i alderen 18-74 år, der har arbejdet sort indenfor det sidste år, og det ugentlige tidsforbrug til sort arbejde, 1994- 1997.

Andel, der arbejder sort

Tid brugt på at arbejde sort om ugen

1994 28,4% 2t: 53 min.

1995 22,8% 3t: 32 min.

1996 22,0% 3t: 2 min.

1997 27,4% 2t: 38 min.

På linie med tidligere undersøgelser af det sorte arbejde er det navnlig mændene, de unge og de faglærte arbejdere, der er aktive som udbydere på de sorte markeder.

I 1997 er det således 36,6% af mændene mod 17,8% af kvinderne, der har udført sort arbejde indenfor det sidste år. Godt 35% af de unge i alderen 18-20 år og godt 44%

af aldersgruppen 20-29 år har arbejdet sort mod f.eks.

21% for de 50-59 årige. For så vidt angår de faglærte arbejdere, var det næsten hver anden, der i 1997 havde udført sort arbejde. Men også de unge under uddannelse og til dels også de selvstændige er ganske aktive som udbydere af sort arbejde.

Med hensyn til fordelingen af det sorte arbejde på regio- ner er det vanskeligt på baggrund af tallene for de fire seneste år at drage nogle faste konklusioner. Der er dog tegn på, at der vest for Storebælt generelt er en lidt høj- ere sort frekvens end øst for Storebælt. I 1997 var andelen, der arbejder sort, 29,2% vest for Storebælt mod 24,8% øst for Storebælt.

Hvis interviewpersonerne har svaret ja til, at de har ud- ført sort arbejde, bliver de også spurgt om hvilke aktiviteter, de har udført, og der er stor beredvillighed til at fortælle: Over 95% af dem, der svarer, de har arbejdet sort, giver en nærmere beskrivelse af det sorte arbejdes art. Den største andel af det sorte arbejde udføres indenfor den brede betegnelse servicevirksomhed. I 1997 blev knapt halvdelen af det sorte arbejde således udført indenfor serviceerhvervene i form af frisørarbejder, reparatio- ner af navnlig biler, børnepasning, havearbejde, rengø- ring, madlavning og servering til fester m.m. Derefter følger bygge- og anlægsvirksomhed, hvor der blev udført godt 35% af det sorte arbejde.

Som ved alle undersøgelser baseret på stikprøver er det vanskeligt at opregne til tal for hele landet. Nogle op- lysninger om sorte indkomster i Danmarks Statistiks nyligt offentliggjorte forbrugsundersøgelse (for 1994) dækker kun en mindre del (på måske 10-20%) af de sorte aktiviteter, som de defineres og måles i den danske forskning. Bl.a. ser forbrugsundersøgelsen bort fra de omfattende sorte naturalieindtægter.

Korrigeret for forskellene er disse sorte indkomsttal imidlertid næppe i større omfang ude af niveau med, hvad man når til, hvis man i stedet vælger at lægge vægten på, hvor megen tid de pågældende faktisk gennemsnitligt bruger pr. uge til arbejdet på de sorte markeder.

Når andelen af danskere, der arbejder sort, er omtrent den samme i 1997 som i 1994, og hver enkelt af dem bruger noget mindre tid på det end før, er den samlede mængde udførte sorte timer i Danmark altså faldet i disse fire år. Forskningen mangler endnu at udvikle et tilfredsstillende princip for, hvordan man bør opregne fra dette tal til et mål for den sorte sektors størrelse i forhold til de samlede økonomiske aktiviteter, f.eks. målt ved bruttonationalproduktet. Til problemerne her hører især, at man savner viden om, hvor høj produktiviteten - defineret som værditilvæksten pr. arbejdstime - er i den sorte sektor sammenlignet med det øvrige samfund.

Antager man, at der ikke er afgørende produktivitetsfor- skelle mellem de to sektorer, og overfører de sorte timers andel af det samlede antal “hvide” arbejdstimer i 1997 til en tilsvarende andel af BNP i markedspriser, svarer dette til omkring 26-29 mia. kr. i 1997 eller 2,4-2,7% af BNP.

Det skal understreges, at det i beregningen af omfanget af det sorte arbejde i forhold til BNP her forudsættes, at et givet stykke arbejde af given kvalitet har den samme reelle værdi, uanset om samfundet har eller ikke har pålagt arbejdet en skat. Det nævnte omfang af sort arbejde på 26-29 mia. kr. i 1997 svarer altså til, hvad arbejdet ville være værd, hvis det blev udført på det formelle marked.

Hvis man alternativt ville værdisætte den sorte sektor, som den er målt her, med de faktisk betalte sorte priser - på af størrelsesorden måske halvdelen eller en tredjedel af det “hvide” markeds priser - ville man have fået et tal på omkring 9-15 mia. kroner eller 0,8-1,4% af BNP.

Udover det sorte arbejde omfatter den samlede underdeklaration i Danmark også “det almindelige skattesnyd”.

Ifølge norske undersøgelser udgør skattesnydet i Norge ca. en tredjedel af det sorte arbejde. Hvis dette kan overføres på danske forhold, udgør skattesnydets omfang ca. 9-10 mia. kroner i 1997. I alt kan det altså skønnes

(3)

at omfanget af skyggeøkonomien i Danmark udgør i så fald ca. 35-39 mia. kroner i 1997 (i markedspriser), eller ca. 3,2-3,6% af BNP i markedspriser.

Sammenfattende indikerer denne korte periode en svag men jævn tendens til fald i omfanget af det sorte arbejde.

Denne udvikling kan næppe forklares ved, hvad der sker med danskernes (lave) respekt for skattevæsenets sankti- oner. Danskernes moral - præget af ret stor velvillighed - overfor skattesnyd ser heller ikke ud til at have ændret sig afgørende: Der har formentlig i 1980’erne og omkring 1990 bredt sig en væsentligt “løsere” skattemoral, som “fladede ud” igen først i 1990’erne - til et niveau, der ikke nåede helt ned på niveauet for skattemoral omkring 1980.

Det jævne fald i den sorte sektors omfang skyldes muligvis politiske tiltag, og formentlig i endnu højere grad den fortsatte vækst i den danske økonomi. Hvis højkon- junkturen ophører eller svækkes - eller den allernyeste stigning fra 1996 til 1997 i frekvensen for deltagelse fortsætter i de kommende år - vil faldet i omfanget af det sorte arbejde måske ophøre.

Omfanget af skyggeøkonomierne i Vesteuropa

Ideelt set kræves en række forudsætninger opfyldt for at lave en sammenligning af skyggeøkonomiernes omfang i forskellige lande. For det første må det kræves, at der anvendes den samme definition på, hvad der måles. For det andet at der anvendes den samme metode til målin- gen og endelig for det tredje det principielt enkle, men i praksis svært opnåelige, at der måles for den samme tidsperiode. Måling mellem lande vanskeliggøres yderli- gere af, at grænsen mellem skattepligtig og skattefri aktivitet varierer fra land til land.

En gennemgang af den internationale litteratur om det sorte arbejde, som Rockwool Fondens Forskningsenhed nu lægger frem, viser, at disse forudsætninger har været endog meget vanskelige at opfylde i de hidtidige under- søgelser.

I forsøgene på at måle fænomenet har forskellige uden- landske forskere udviklet en lang række mere eller mindre fantasifulde indirekte metoder til bestemmelse af omfanget af skyggeøkonomien, som f.eks. opgørelse af, hvor mange kontanter befolkningen faktisk har brug for til de daglige transaktioner ifølge den officielle statistik i forhold til, hvor mange kontanter der kun burde være brug for i en hypotetisk situation, hvor der ikke er nogen skyggeøkonomi. Det har medført, at der er anvendt mange forskellige definitioner af, hvad der måles, hvilket naturligvis - foruden anvendelsen af de forskellige metoder - gør en sammenligning endnu vanskeligere.

Markerer man denne usikkerhed ved at angive interval- ler frem for et tal, har disse metoder typisk angivet sorte økonomier af meget betydelig størrelse selv i Nordeuro- pa, ofte svarende til 10-15% af BNP i disse lande.

Her forsøges det derfor at sammenligne skyggeøkonomi- erne i de ret få lande, hvor der har været foretaget seriø- se forsøg på måling af fænomenet ved hjælp af spørge- skemaer. Derved opfyldes i hvert fald den anden forud- sætning, der er nævnt ovenfor, men også tilnærmelsesvist den første forudsætning, nemlig at der anvendes den samme definition på, hvad det egentlig er, der måles.

Der opnås naturligvis endnu en fordel: Den fordel, at der - stadig med forsigtighed - kan sammenlignes med de danske tal.

Den gennemgang af vesteuropæisk forskning i omfanget og strukturen i skyggeøkonomien, som vises i tabel 2, er på denne måde især kommet til at omfatte Norge, Hol- land, Tyskland og Spanien, hvor der foreligger pålideli- ge målinger af det sorte arbejdes omfang ved hjælp af spørgeskemaer.

Det skal tilføjes, at der også findes tal for omfanget af skyggeøkonomien i Sverige og Italien, men beregnet ved hjælp af en anden - men ikke væsensforskellig - metode.

De svenske og italienske mål omfatter især også underdeklaration i virksomhederne, hvorfor de måler en lidt større del af skyggeøkonomien end de i tabel 2 nævnte mål. Disse mål antyder for Sverige et omfang af sort arbejde og underdeklaration i virksomhederne på 4,9% af BNP i 1991, mens omfanget i Italien bliver 18% af BNP.

Tabel 2. Skyggeøkonomierne i Norge, Holland, Tysk- land og Spanien.

Land År Omfang af

skyggeøkono- mien

Korrigeret omfang af skyg- geøk. (Værdi på det formelle marked)

Norge 1980-83 4-6% af BNP 4-6% af BNP Norge 1988/89 1,3% af BNP 5-6% af BNP Holland 1983-84 1-3% af BNI 4-5% af BNP Tyskland 1984 0,6-1,2% af BNP 4-6% af BNP Spanien 1985 ikke beregnet i

fht. BNP

16,9% af BNP Noter: De norske tal for 1980-83 var allerede korrigeret i analyserne. Tallene for Norge (1988/89), Holland og Tyskland er i tredje kolonne opgjort til de sorte priser. I den sidste kolonne er der forsøgt korrigeret for forskelle i de anvendte værdisætninger af det sorte arbejde, og for forskelle i definitio- nen af det sorte arbejde. F.eks. har hverken de tyske eller hollandske forskere sorte handler med, ligesom de udelader hele naturaliedelen af den sorte økonomi. For Spanien er der anvendt den samme opregningsmetode som på de danske tal.

For en nærmere redegørelse for de korrigerede tal henvises til bogen, der omtales til sidst i artiklen her.

(4)

Omfanget adskiller sig ikke, som det ses, væsentligt fra hinanden i Danmark, Norge, Sverige, Tyskland og Hol- land i 1980’erne. Der er ganske vist forskelle, men disse kan formentlig i høj grad tilskrives de usikkerheder, der trods alt er forbundet med metodernes evne til at måle omfanget af det sorte arbejde. Tallene tyder på, at skyg- geøkonomiernes omfang udgør mellem 3 og 6% af BNP, hvis der tilnærmelsesvist søges korrigeret for forskelle i definitioner og opregningsprocedurer, så tallene bedre kan sammenlignes med de danske spørgeskemaundersø- gelser. Omfanget af skyggeøkonomierne, målt ved disse metoder, ligger således på et langt lavere niveau end ved de tidligere omtalte indirekte metoder.

Det sorte arbejde i Spanien udgør, som det fremgår, knapt 17% af BNP - et niveau der med forsigtighed kan sammenlignes med det italienske mål på 18% af BNP.

Dette rimeligt realistiske billede tyder altså på, at de indirekte metoder uden brug af spørgeskemaer ganske stærkt har overvurderet omfanget af de vesteuropæiske

skyggeøkonomier. I Danmark er omfanget lige nu svagt faldende.

Skyggeøkonomierne i de nævnte lande er tilsyneladende heller ikke af væsentlig forskellig størrelse, når man holder sig til det nordlige Europa. Til gengæld er der et des kraftigere spring opad i niveauet, når sammenlignin- gen når til landene omkring Middelhavet.

Undersøgelsens publicering

Undersøgelsen er publiceret i Skyggeøkonomien i Vest- europa. Målinger og resultater for udvalgte lande (oktober 1997) af Søren Pedersen med bidrag af Esben Dalgaard, samt i en engelsk udgave med titlen The Sha- dow Economy in Western Europe. Measurement and Results for Selected Countries (December 1997).

Begge bøger udsendes i kommission hos Danmarks Sta- tistik.

Sort arbejde

Af Poul Erik Skov Christensen

Formand for Specialarbejderforbundet i Danmark

Igen foreligger der nye tal for det sorte arbejde indenfor vor lille nations grænser.

Erkendes må det, at det volumenmæssigt ikke er uden betydning set i forhold til det samlede arbejde udført på arbejdsmarkedet.

Nu er det oftest således, at man pr. automatik for ens indre “skærm” ser billedet for sig af bygningsarbejderen

eller håndværkeren, der er i gang udenfor normalar- bejdstiden og udenfor de dertil hørende arbejdspladser.

Og naturligvis, hvilket også fremgår af denne analyse, forekommer der stadig såkaldt sort arbejde indenfor denne arbejdsgruppe.

Ikke for at pege nogen persongruppe ud, men i virkeligheden for at nuancere debatten, føler jeg her anledning til at give eksempler på andre faggrupper, hvor hjælp- somheden også kan være fremherskende.

I mange år har det eksempelvis ikke været et ukendt fænomen, at nogle af de i øvrigt udmærkede mennesker, ansat i kommunernes skatteforvaltninger, har kunnet hjælpe med udfærdigelse af de tidligere ret så komplice- rede selvangivelser og sådan kammeratlig hjælp kan man vel ikke være ked af al den stund, at den leveres af sagkundskaben indenfor området. Hvilken ydelse der er givet til gengæld, er vel meget vanskeligt at sige noget om.

Mange eksempler på hjælpsomhed imellem de ældre fags udøvere kendes også, hvor mestre fra eet fags områ- de bytter ydelser med mestre for andre fagområder.

Omfanget af dette bytteri kan naturligvis ikke dokumen- ters men må alene kunne gemmes under “svindkontoen”.

Overraskelsen bliver dog større, når man i venners kreds

(5)

en aften kan høre om, at det for så vidt ikke er nødven- digt at tage til Sverige for at få billigere tandarbejde udført. Det gælder blot om i visse situationer at lukke munden lidt op, før tandlægen går i gang med større reparationsarbejder. Ja, klinikkerne her er jo ikke så store, at man ikke hurtigt kan åbne en lørdag formiddag.

Ja, remsen kunne fortsættes, herunder også en passende afstandtagen til Ekstra Bladets slet skjulte opfordring til sort arbejde under rubrikken “det grå marked”. Men givet er det, at i så kompliceret et samfund, som det vi i dag lever i, da er det billedet af bygningsarbejderen og den sorte gris ved stalddøren, der fortrænges af virkeligheden indenfor andre fagområder, der naturligvis også dækker mere end det, jeg blot har nævnt.

Det man vel bør være opmærksom på i forbindelse med sort arbejde, er naturligvis, at det i virkeligheden oftest er i grupper af beskæftigede/selvstændige, der jo allerede er i arbejde, der udfører det mere mørke arbejde.

Det skyldes det enkle forhold, at det jo ikke er nok at komme med den såkaldte rå arbejdskraft, i dag skal man have udstyr, værktøj og biler med samt måske også i enkelte tilfælde adgang til computerteknologi.

Det er således ikke min opfattelse, at der i særligt omfang, bortset fra den almindeligt kendte sorte dagpleje, der vel nærmest er kommunalt godkendt, er særlig mange tilfælde af ledige, der beskæftiger sig med den form for aktivitet. Det vil også medføre en dramatisk straffe- aktion, såfremt det bliver opdaget.

Til sidst er der jo også efterspørgerne af sort arbejde, der oftest kan være karakteriseret ved personer fra den bedre del af mellemklassen og opad, al den stund, at man skal have råd til at betale kontant og ikke kan gøre krav gæl- dende, hvis man f. eks. har fået udført et stykke arbejde indenfor et autorisationsområde, og arbejdet ikke er i orden.

Som sagt har formålet med ovennævnte forholdsvis korte bemærkninger været at forsøge at nuancere debatten, men jeg må sige, at da jeg for nyligt hørte om tilfældet med det mangeårige kommunalbestyrelsesmedlem, der drev selvstændig virksomhed og havde en ikke ringe grå sideaktivitet, kunne man ikke frigøre sig fra den tanke, at når sådanne ting også forekommer, hvordan moralise- re ret meget over andres aktiviteter.

Relevant er det jo så her til sidst at komme med en kommentar til spørgsmålet om, hvad der skal til for at få det sorte arbejde begrænset, idet jeg ikke anser det for realistisk at arbejde på en total fjernelse af sort arbejde.

Efter min vurdering bør vi vel tage lidt fat i mentaliteten hos os danskere, herunder specielt ved retfærdighedssan- sen.

Det kan være vanskeligt at blive dybt forarget over de personer, der udfører organiseret sort arbejde, når man jævnligt i medierne er vidne til, hvorledes virksomheds- ledere i de sager, der har været, er sluppet forholdsvis godt fra noget, der i offentligheden opfattes som fup og svindel, men hvor bevisets stilling ikke er stærkt nok, eller sagen efterforskes så længe, at den bliver forældet.

Derfor tror jeg, at en mere bevidst satsning på, at told og skat i højere grad bliver effektiviseret og får ressourcer til personer og udstyr med fornødne kvalifikationer, vil give mulighed for med større ekspertise at gå ind i de større sager med positivt resultat, selvfølgelig.

Hvis folk kan se, at de “store” ikke af og til smutter igennem nettet, kan det vel få sat et andet lys på mentaliteten hos os danskere.

(6)

Udviklingen i frynsegodernes udbredelse i Danmark 1979-1997

Af forskningschef, cand.polit. Gunnar Viby Mogensen og stud.polit. Claus Larsen,

Rockwool Fondens Forskningsenhed

Frynsegoder er almindelige elementer i debatten om virkningen af det høje skattetryk i Danmark, og i lighed med sort arbejde og gør-det-selv arbejde en måde at søge at undgå en del af beskatningen på. Det sorte arbejde kan man læse mere om andetsteds i dette nyhedsbrev, mens gør-det-selv arbejdet senest er blevet behandlet i en artikel af Søren Brodersen i nyhedsbrev nr. 2 fra april 1997.

I artiklen her beskrives udviklingen i frynsegodernes udbredelse i Danmark med udgangspunkt i en række sammenlignelige undersøgelser foretaget i perioden 1979-1997.

Den skattemæssige interesse for frynsegoder

Frynsegoder defineres i overensstemmelse med skatte- væsenets opfattelse af begrebet, nemlig som ikke-kontan- te økonomiske fordele, der ud over lønnen følger med en stilling. Det kan f.eks. være fri bil, fri telefon eller gratis frokost. Bortset fra mere bagatelagtige goder er frynsegoder skattepligtige.

Forud for skattereformen i 1993 var frynsegodernes udbredelse på opfordring af Personskatteudvalget blevet belyst gennem en specialundersøgelse i Rockwool Fon- dens Forskningsenhed, incl. reanalyser af data fra analy- seinstituttet AIM, der tidligere på eget initiativ havde gennemført lignende undersøgelser i 1979 og 1985.

Desuden trak udvalget på skattevæsenets data fra oplys- ningssedler om fri bolig, telefon og bil, jvf. Rapport fra Udvalget om Personbeskatning II, kap. 11.

Rockwool Fondens Forskningsenhed har siden fået ind- samlet tal for 1993/94, 1996 og 1997 - baseret på repræ- sentative spørgeskemaundersøgelser med normalt ikke under 1.200 svarpersoner - således at også årene umid- delbart efter skattereformen er dækket.

Resultaterne af disse undersøgelser er samlet i de føl- gende afsnit. En mere detaljeret, teknisk dokumentation foreligger i form af Claus Larsens notat Udviklingen i udbredelsen af frynsegoder blandt danske lønmodtagere 1979-1997 (Teknisk Note Nr. 2 1997 fra Rockwool Fon- dens Forskningsenhed).

Hvad har man målt?

Hensynet til sammenligneligheden med tidligere under- søgelser medfører, at det er svar fra lønmodtagere med mindst 20 timers beskæftigelse om ugen, der er medtaget her i artiklen.

Begrænsningen til specielt lønmodtageres frynsegoder er for så vidt logisk, som “frynsegoder hos selvstændige”

principielt er irrelevant i sammenhængen. Hvis selv- stændige f.eks. udtager varer til eget forbrug, kører i firmabil, ringer privat etc., er det ikke et frynsegode som sådan, men et spørgsmål om korrekt eller ikke-korrekt bogføring af udgifter og indtægter i virksomheden.

Begrænsningen til en delmængde af lønmodtagere, nemlig lønmodtagere med mindst 20 timers ugentlig beskæftigelse, er mindre tilfredsstillende, omend forelig- gende tal for alle lønmodtagere i enkelte af de undersøg- te år viser, at konsekvensen heraf for den samlede frekvens er marginal.

Der er i tallene målt frynsegoder, som optræder i de tidligere undersøgelser, og der er ikke nogen undergræn- se for, hvor betydeligt et gode skal være for at komme med. Der er heller ikke spurgt om, hvorvidt svarperso- nen eller dennes arbejdsgiver har opgivet godet til skat- tevæsenet, eller er blevet beskattet af det. Det er altså alene selve udbredelsen af frynsegoderne, som de er målt i perioden 1979-1997, der er set på.

Det kan tilføjes, at specialundersøgelsen for Personskat- teudvalget i 1992 afdækkede af størrelsesordenen 2-2½ gang så mange modtagere af skattepligtige frynsegoder, som skattevæsenet havde haft kendskab til via oplys- ningssedlerne.

Frynsegodernes udbredelse 1979-1997

Udviklingen i udbredelsen af frynsegoder blandt lønmod- tagere med mindst 20 timers arbejde om ugen fremgår af figuren, hvor det ses, at der har været tale om en ganske stærk stigning over perioden som helhed. Frekvensen er steget fra 43% i 1979 til 57-58% i de første år af

(7)

Figur 1. Frynsegoder 1979-1997. Procentvis andel af lønmodtagere med mindst 20 timers beskæftigelse om ugen, som har mindst ét frynsegode.

43

53 58 57

72 72

0 10 20 30 40 50 60 70 80

Kilder: AIM og Rockwool Fondens Forskningsenhed.

1990erne, hvorefter der sker et spring til hele 72% i 1996 og 1997. Det vil med andre ord sige, at næsten tre fjerdedele af de adspurgte faktisk har haft adgang til frynsegoder. Stagnationen i tallene i perioden 1992- 1994, og den fornyede kraftige stigning 1994-1996, har muligvis tildels - men næppe fuldt ud - en teknisk for- klaring, knyttet til skift i dataindsamlende institut m.v., jvf. også nedenfor om mulige målefejl i disse år for enkelte af de medtagne frynsegoder.

Hvem har hvilke frynsegoder?

Ser man først på selve adgangen til frynsegoder, viser det sig, at lidt flere mænd end kvinder har frynsegoder.

Der er en svag overvægt af de yngre aldersgrupper under 40 år, og det er ikke er så afgørende, om man er faglært, ufaglært eller funktionær.

Til gengæld spiller stillingskategorien en rolle for, hvil- ke typer af goder man har adgang til, og det samme gør køn og alder til en vis grad.

Tabel 1. Udviklingen i udbredelsen af udvalgte typer af frynsegoder 1979-1997. Procentvis andel af lønmodtagere med mindst 20 timers beskæfti- gelse om ugen, der har det pågældende gode.

1979 1985 1992 1993/94 1996 1997

Helt/delvist betalt bil 5 5 6 4 8 10 -

telefon

9 9 11 6 10 13 Billige kantinepriser 10 12 17 16 25 28 Billigt/gratis

firmasommerhus

3 5 14 4 18 14

Gratis drikkevarer 19 31 33 36 46 47

Firmaets produkter

gratis/til en billig pris 19 21 24 26 29 38 Anm.: En del af svarpersonerne har mere end ét frynsegode.

Kilder: AIM og Rockwool Fondens Forskningsenhed.

Med hensyn til netop typer af goder viser tabellen de mest almindelige, som der er blevet spurgt om i alle de nævnte år i perioden. Tabellen genspejler naturligvis den

over årene gennemsnitligt set stigende udbredelse af frynsegoder til Danmarks lønmodtagere.

Specielt for så vidt angår det førnævnte spring i udviklingen mellem 1992 og 1996, viser fordelingen på typer af frynsegoder, at stagnationen mellem 1992 og 1994 kan have været delvis reel: Stagnationen opstår i netop en periode med øget offentlig interesse omkring beskatning af frynsegoder - fordi svarpersonerne i denne situation kan ses at have rapporteret om færre skattepligtige frynsegoder som f.eks. firmabetalt bil og telefon, men gennemgående flere af de øvrige goder.

1979 1985 1992 1993/94 1996 1997

Udover de nævnte mest almindelige typer af frynsegoder, har folk desuden haft mulighed for selv at give eksempler. Et tilfældigt udsnit bestående af ti på hinanden følgende observationer fra listen over disse svar ser såle- des ud, ordret citeret:

Billige flybilletter; indkøbskort til kød, grøntsager, tøj, knive, reklamefritidstøj;

telt til låns; billigere rejser (10% rabat);

motionscenter, arbejdstøj + sko; arbejdstøj;

rejser billigt; betalt avis; motionscenter, indkøb af kontorartikler; motionscenter;

lån af stole til fest; tilskud til firmatøj;

motionscenter og gymnastik.

Herudover nævnes f.eks. også billige lån og adgang til privat brug af firmaets computer.

Mænd har, viser det sig iøvrigt, i højere grad end kvinder adgang til telefon og bil. Når man ser på aldersfor- delingen, gør det sig gældende, at de yngre aldersgrupper sjældnere end de lidt ældre har telefon- og bilord- ninger, så de yngres generelt lidt højere samlede frekvens skyldes en vis overvægt af de mest almindelige goder.

Stillingskategoriens betydning for, hvilke typer af goder man har adgang til, slår tydeligst igennem på den måde, at funktionærer i højere grad end både faglærte og ufag- lærte har adgang til telefon og firmasommerhus.

Desuden har funktionærer og faglærte i højere grad end ufaglærte adgang til fri bil og og også til de lidt mere specielle, individuelle goder, som i de tre seneste under- søgelser kunne angives i et åbent spørgsmål under kate- gorien “Andet”.

Det er i det hele taget tydeligt, at af de tre stillingsgrup- per har de ufaglærte adgang til det smalleste udvalg af frynsegoder.

(8)

Perspektiver

Undersøgelserne har vist, at frynsegodernes omfang har været stigende i Danmark de sidste 15-20 år.

Årsagen hertil kan bl.a. være det høje skattetryk, der gør det økonomisk attraktivt for såvel lønmodtagere som arbejdsgivere at konvertere en del af lønnen eller en eventuel lønstigning til frynsegoder.

Fastholdes skattetrykket på noget, der i befolkningens

øjne ligner det nuværende niveau, taler meget for, at stigningen vil fortsætte - måske i så fald både for disse økonomiske frynsegoder, og for andre. I virkeligheden hører jo nemlig fordelingen af adgangen til at forlade arbejdspladsen for at klare et privat ærinde, og andre immaterielle frynsegoder, naturligt med i et dækkende billede af, hvad danske lønmodtagere får på jobbet udover lønnen.

Rockwool Fondens Forskningsenhed

Publiceringer 1996 - 1997 1997

The Shadow Economy in Western Europe. Measurements and Results for Selected Countries.

Af Søren Pedersen med bidrag af Esben Dalgaard (Danmarks Statistik. København)

Skyggeøkonomien i Vesteuropa. Målinger og resultater for udvalgte lande

Af Søren Pedersen med bidrag af Esben Dalgaard (Danmarks Statistik. København)

Aktuelle og potentielle modtagere af velfærdsydelser med hovedvægt på boligstøtten 1987 - 1992

Af Hans Hansen og Marie Louise Hultin (Danmarks Stati- stik. København)

Actual and Potential Recipients of Welfare Benefits with a Focus on Housing Benefits, 1987-1992

Af Hans Hansen og Marie Louise Hultin (Danmarks Stati- stik. København)

1996

Miljøproblemer og velfærd

Af Bent Jensen (Spektrum. København)

Træk af miljødebatten i seks danske aviser fra 1870’erne til 1970’erne

Af Bent Jensen (Danmarks Statistik. København)

Forskningsenheden indledte desuden publicering af ny- hedsbreve i november 1996. Emnerne for nr. 1 var for det første en analyse af den historiske miljødebat, for det andet spørgsmålet om i hvilken udstrækning miljøforringelser har påvirket den materielle velfærd. Nr. 2 (april 1997) beskæf- tigede sig dels med udviklingen i udnyttelsesgraden af offentlige ydelser, dels med nye tal for gør-det-selv arbejdet.

Nyhedsbrevet kan bestilles i et gratis abonnement ved hen- vendelse på nedenstående telefonnummer.

Et samlet overblik over Forskningsenhedens bøger kan fås i bogkataloget Rockwool Fondens Forskningsenhed - Bøger.

Kataloget kan bestilles hos Enhedens sekretær Hanne Lyk- ke på telefon 39 17 38 32.

Hvor købes bøgerne?

Bøgerne fra Spektrum kan købes hos boghandlerne, mens bøgerne i kommission hos Danmarks Statistik sælges via denne institu- tion på tlf. 39 17 30 20.

Rockwool Fondens Forskningsenhed. Nyhedsbrev (ISSN 1396-1217) udgives for at informere offentligheden om resultaterne af den løbende forskning i Enheden, herunder også stof af almindelig nyhedsmæssig værdi. Nyhedsbrevet er ikke ophavsretligt beskyttet og må frit citeres eller kopieres med fornøden kildeangivelse.

Ansvarshavende redaktører: Forskningschef Gunnar Viby Mogensen og souschef Bent Jensen. Forskningsenhedens øvrige faste medarbejdere er: Forsker Marie Louise Hultin, forskningsassistent Claus Larsen, sekretær Hanne Lykke, studerende Niels-Kenneth Nielsen og forsker Søren Pedersen.

Evt. praktiske spørgsmål i forbindelse med nyhedsbrevet besvares af Hanne Lykke på tlf. 39 17 38 32. Fax: 31 20 52 19. Adresse: Sejrøgade 11, 2100 København Ø. e-post: rff@rff.dk. Hjemmeside: www.rff.dk.