1,46 SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

1,46

SLÆGTSFORSKERNES BIBLIOTEK

Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek

Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske

Slægtsforskere. Det er et privat special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv omfattende slægts-, lokal- og

personalhistorie.

Støt Slægtsforskernes Bibliotek — Bliv sponsor

Som sponsor i biblioteket opnår du en række fordele. Læs mere om fordele og sponsorat her: https://www.dsshop.dk/sponsorat

Ophavsret

Biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. For værker, som er omfattet af ophavsret, må PDF-filen kun benyttes til personligt brug. Videre publicering og distribution uden for

husstanden er ulovlig.

Links

Slægtsforskernes Bibliotek: https://bibliotek.dis-danmark.dk

Danske Slægtsforskere: https://slaegt.dk

Kongelig Dansk

Hof- og Stats- Calender

for

Aaret 1846.

Med allernaadigst Privilegium

redigeret, forlagt og udgiven

af

J. P. Trap.

Cancelliraad, Fuldmægtig i Hans Majestæts Cabinetssecretariat,

Ridder af Danebrogordenen.

Kjøbenhavn.

Trykt i Bianco Lunos Bogtrykkeri.

Tilegnet

Hans Majestæt Kongen

allerunderdanigst

af

Udgiveren

Indhold.

Indledning.

Momenter af den danske Statistik.

I. Det danske Kongehuus.

II. Udenlandske regjerendeFyrstehuse samt disses og andre fremmede Magters Gesandter og Consuler i Danmark* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * ** * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

III. Ridderordenerne* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * IV. Hofstaterne * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

V.

De almindelige overordnede Statsforvaltningsautoriteter

Det kongelige Geheime Statsraad * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * A.De kongelige Collegier og Departementer * * * * * * * * *

B. Det kongelige Departement for de udenlandske Sager, med hvad dertil hører VI. Høiesteret

VII.

Provindsialstænder for Kongeriget Danmark og for Hertugdømmerne, Althing for Island, samt

Ridder= og Landskabspersonale i Hertugdømmet Lauenborg VIII. Nationalbanken

IX.

Geistlighed, offentlig Underviisning, Anstalter for Videnskab og Konst, samt lærde Selskaber

* * * X. Provindsielle og locale Autoriteter for Justits= og Politivæsen samt indre Forvaltning* * * * *

A.I Kongeriget Danmark med Bilande* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

B. Hertugdømmerne_* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * .* * * *

C. Colomerne i Vestindien og paa Kysten Guinea...

*

XI.

Directe og indirecte Skatters Oppebørsel, Control dermed, Domainer, Regalier, industrielle

_og

merkantile Foretagender for Statens Regning * * *

XII. Danske Consuler i Udlandet* * * * * * * * * * * * * * * * * * ** * * * * * * * * * * * * XIII. Militair=Etaterne * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

A. Søetaten og dertil hørende

_{* *}

B. Landetaten og dertil hørende * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * XIV.

Pensions=, Understøttelses= og Forfikkrings=Anstalter

XV.6

* * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * * *

Rangfølgen

Anhang.

Fortegnelse over de i Kongeriget Danmark i Privates Besiddelse værende Grevskaber, Baronier,

Stamhuse, Fideicommisgodser, complette Sædegaarde, samt de ucomplette, der ommeldes i Frdn.

15 Mai 1834 § 14 og Anordn. 13 August 1841 § 26, disses Besiddere, Liste over adelige Fa¬

milier, Fortegnelse over Fideicommisser m. m.

Register, (til Ordenslisten, over Kammerherrer, over Hovedsognene i Danmark, Sagreg. etc.).

Side.

1.

81.

115.

119.

121.

145.

147.

149.

159.

161.

235.

235.

292.

314.

317.

354.

358.

358.

369.

417.

447.

453.

Forklaring over forkortede Betegnelser.

A. NederlandskeLøve Orden N.L.1.2.3.

Egekrone Orden N.E. Kr. 1.2.3.

Indenlandske Ordener og Hæderstegn.

Huus og Fortjeneste Orden O.H.&F.1.2.3.4.

Oldenborgske

Ridder af Elefanten betegnes ved R.E.* PortugisiskeChristus Orden P.Chr. 1.2.3.

Storcommandeur af Danebrogordenen S.C.* Johannes af Jerusalem P.J. af J.

Storkors af samme Orden S. K.* — Säo Bento d’Avis P.S.B.A.1.2.3.

de Villa

Commandeur af samme Orden C.* de notre Dame de la conception

Ridder af samme Orden R.“ Vicosa P.V. V.

Danebrogsmændenes Hæderstegn D.M. Taarn ogSværdorden P.T.& S.1.2.3.

Medaille for Slaget 2den April 1801 H.T. PreussiskeSorte^ØrnPr. S.Ö.

Pr.R.Ö.1.2.“2.3.4.

Røde Ørn

— pro meritis,Pr. pr. mer.

B.

Johanniter

Orden Pr.I.

Orden R.St.Andr.

Udenlandske Ordener. RussiskeSt. Andreas

Newsky R.A.N.

Alexander

(De ved flere Ridderordener anførte Tal betegne i Re¬

—

R.H.Ö.

Hvide Ørn gelen Ordensklassen;“ og mindre Tal særegne Af¬

— St. GeorgsOrden R.St.G.1.2.3.4.

delinger af denne.)

—— WladimirOrden R.W. 1.2.3.4.

— St. Anna

Anhaltske Albrecht der Bär Orden A.A.B.1.2.3. Orden R.St.A.1.2.3.4.

Orden R.Stan. 1.2.3.

Stanislaus Badenske Zähringer Love Orden B.Z.L.1.2.1.2.2.3.

Belgiske Leopolds Orden B.L.1.2.3.4.5. Sachsen¬Weimarskehvide Falke=Orden S.H.F.1.2.3.

Sachsiske

Brasilianske Rosa Orden Br.R.1.2.3. ErnestinskeHuus Orden S.E.H.1.2.3.

Brunsvigske Løve Orden Br. L.1.2.3. SardinskeSt. Mauritz og Lazarus Orden S.M.&L.1.2.3.

Æreslegions Orden F.Æ. L.1.2.3.4.5.

Franske Sicilianske Januarii Orden S.I.

— Orden pour le merite militaire F.M.M.

San Ferdinands S. San. F.1.2.3.

Lilie Orden F.Lil. SpanskeCarl d. 3dies Orden Sp.C.III.1.2.“2.

— Louis Orden F. Louis. Isabelle d. Katholskes Orden Sp.I. K.1.2.3.

GræskeFrelserens Orden Gr. Fr. 1.2.3. Storbritanniske Bath=Orden St.B.1.2.3.

Hannoverske Guelfe Orden H.G.1.2.3.4. SvenskeSeraphimer Orden S. Sph.

Fortjeneste Orden H.F.

Hessiske Nordstjerne Orden S.N.1.2.3.

— Sværdorden S. Sv. 1.2.3.

Gyldne Løve Orden H.G.L.1.2.“2.3.

Hessen=Darmstadske Huus=Orden H.D.H. Vasa Orden S.V.1.2.3.

Ludvigs Orden H.D. L. 1.2.“2.3.1.3.2. Tyrkiske Nichan Iftichar T.N.I.*7.

Maltheser Orden Malt. UngarskeSt. Stephans Orden U. St. St.1.2.3.

Nederlandske militaire Wilhelms Orden N.M. W. 1. 2.ØsterrigskeJernkrone Orden Ö. J.Kr.1.2.3.

Leopolds Orden Ö.L.1.2.3.

3.1.3.4.

De med danske Ordener decorerede Personers fulde Titel og Fornavn findes paa det Sted, hvor de førstegang anføres paa den med Navneregister (Register Pag. 1) forsynede Ordensliste.Paa samme Maade ere Fortegnelserne over Kammerherrer (Pag. 81—88),

Hofjægermestere (Pag. 88 & 89), Kammerjunkere (Pag. 89—95), Jægermestere (Pag. 95), Hofjunkere (Pag. 95 & 96), Jagtjunkere (Pag. 96 & 97), Geheimeconferentsraader (Pag. III), Conferentsraader (Pag. 111 & 112), Etatsraader (Pag. 112 & 113 og 114—116) og General¬

krigscommissairer (Pag. 114) completterede, dog kun forsaavidt disse ikke allerede ere anførte paa Ordenslisten. Ved alle øvrige i Calenderen forekommende Personer findes i Regelen deres Fornavne og fulde Titler gjentagne paa hvert Sted de ere nævnte.

Af de i Parenthes satte Tal antyder Romertallet den Rangklasse og det derefter satte arabiske Tal det No. i Klassen, Vedkommende indtager.

Indledning.

Nogle Momenter af den danske Statistik.

A.

Den danske Stats Hovedland.

1. Beliggenhed og Størrelse.

Den danske Stats Territorium bestaaer 1) af nogle større og flere mindre Øer i Østersøen og Kattegattet, den Halvø som udstrækker sig mellem disse Have og Vesterhavet indtil Bredderne af Elben, Delvenau, Schall

Sø, Ratzeborg Sø og Wackenitz og de nærmest langs Vestkysten af denne Halvø liggende Øer i Vesterhavet,

2) af de fjernere Besiddelser, som under B findes særlig omhandlede.

Territoriets førstnævnte Hovedmasse, hvorom her. under A alene handles, ligger mellem 53° 22' 42“ og 57° 44' 52“ nordlig Brede, og mellem 25° 41' 27“ og 32° 51' 49“ østlig Længde.

Den omgives, som ovenantydet, af Østersøen, Sundet, Kattegattet, Skagerrak og Vesterhavet, samt Denne paa en Strækning af henved 16 Mile af Elben, fra hvilken Flod den egentlige Landgrændse udgaaer.

stærke Bugter til

løber fra Elben over Hamburgerberg mod Nordøst indtil Ochsenkrug, derfra i Sydøst med

Wandsbek og herfra, efter en østlig Bøining, i Syd til Billefloden Vesten for Kirchsteinbek, derpaa langsmed Bille til Sande, herfra i Sydøst til Elben, som derefter atter danner Grændsen — dog med Undtagelse af den liden Enclave Geesthacht — indtil kort sydøst for Lauenborg, hvorfra Grændsen gaaer op til og følger Delvenau

Nord og løber derpaa i Øst og Nordøst til Sydspidsen af Schall Sø, som den passerer. Efter at have gjort en Bugt udenom denne Sø, gaaer Grændsen atter over dennes Nordende, langsmed den nordvestlige Søbred, omkring Thurow og Dechan til Sydenden af Ratzeborg Sø, over Nordenden af den i denne liggende Ø, langs med den vestlige Søbred og Wackenitz omkring Grünau, derpaa mod Sydvest og Vest udenom Krumesse og mod

Nordvest udenom Klein=Wesenberg til Trave, som den følger til østenfor Hansfelde. Herfra trækker Grændsen

og ostlig til Østersøen i Nærheden af sig nordlig med en stor Bugt omkring Stockelsdorf og senere nordøstlig

Gronenberg. Denne Landgrændse har, Elbgrændsen fraregnet, en Længde af henved 30 Mile, men i lige Linie

Derimod er der fra Østersøen ved Gronenberg til Elben ved Lauenborg kun en Afstand af omtrent 9 Mile.

udgjør Territoriets Kystudstrækning henved 750 Mile.

Berø¬

Ved den saaledes angivne Landgrændse kommer den danske Stats Hovedland i umiddelbar ring med de frie Stæder Hamborgs og Lybeks Gebet, med det Storhertugen af Oldenborg tilhørende Fyrsten¬

— af hvilket derhos den største Deel ligger som Enclave indenfor den ovenangivne Landsgrændse dømme Lybek

og med Meklenborg. Fra Hannover adskilles det ved Elben.

Ud for Udløbet af denne Flod og Eideren, lidet over 7 Mile fra den slesvigske Kyst ved Ording, ligger Øen Helgoland, som i 1814 blev afstaaet til Storbritannien. De modstaaende Kyster af de Have, der som anført, angive den danske Stats Hovedland, tilhøre Hannover, Oldenborg, Holland, Belgien, Frankrige, Storbri¬

tannien, Norge, Sverrige, Rusland, Preussen og Meklenborg. Den omtrentlige Afstand er fra Tønning,

op ad Weser, til Bremen 25 Mile, til Hocksiel ved Jahdebugten 15, til Delfzyl i Grønningen 25, til Harlingen

36, til Amsterdam 50, til Ostende 75, til Dünkirchen 80, til London 95, til Harwich 80, til Aarmouth 70 (fra Ording til Aarmouth 67), til Hull 85 Mile; fra Blaavandshuk, Sydvestspidsen af Nørrejylland, til Cap Flamborough

Borkshire 75 og til Holy Island 82 Mile; fra Aggerkanal, det vestlige Indløb til Limfjorden, til Sunderland og til

22 Mile; fra Roshage ved Hanstholm, den nordvestligste Aberdcen 85, til Dundee I½, til Leith 93, til Christiansand

Peterhead 82 Mile; til Sydvestspidsen af Norge, Lindesnæs,

Spidse af Nørre=Jylland, til Nordostspidsen af Skotland ved

18 Mile og til den nærmeste norske Kyst ved Mandal 15 Mile, hvilket ligeledes er Afstanden mellem Næsset ved

nærmeste svenske Kyst 8 Mile; fra Frederikshavn til Hirtshals og Høvang i Norge; fra Skagen til

Gothenborg 12 Mile; fra Helsingør til Helsingborg 3 Miil (12,680 Fod); fra Rongsted til Nordvestspidsen af

Miil; fra Kjøbenhavn til Christiania 65, til Gothenboro 30, til Øen Hveen, der er afstaaet til Sverrige,I

Helsingborg 51, til Landscrone 3½, til Malmø 3½, til Lybek 33, til Wismar 27, til Rostok 24, til Stralsund 21, til Swinemünde 31, til Stettin 40 Mile; til Nordvestspidsen af Bornholm Hammeren fra Stevnsklint 191 fra Kjøbenhavn 23, fra Flensborg 50, fra Kiel 43 Mile; fra bemeldte Nordvestspidse af Bornholm til Carls¬

krone 14, til Calmar 21, til Visby 45, til Stokholm 70, til Nystad 97, til Petersborg 150, til Reval 105, til

Riga 95, til Liebau 56, til Memel 55, til Königsberg 52, til Danzig 45 Mile; til Brüsterort, Nordvestspidsen

af Østpreusfen fra Svanike 42, fra Østpynten af Møen 64 Mile; fra Sydøstspidsen af Skaane Sandhammeren til Hammeren paa Bornholm 5 Mile, fra Østkysten af Møen til Rønne 18 Mile, fra Sydvestkysten af Bornholm Mile, fra Sydpynten af Bornholm Dueodde til Colberg 12 Mile; fra Salt¬

til Stubbenkammer paa Rygen II

holm til nærmeste skaanske Kyst 1 Miil, fra Sydvestpynten af Skaane ved Falsterbo til Stevns Klint 3 Mile;

7

fra Møens Klint til

Hiddensø ved Rygen 7½, til Halvøen Dars i Bagpommern 7

M.; fra Gjedserodde, Sydpynten af Falster,til

Darsserort 44, til Warnemünde 51, til Rostok = Mile; fra Nysted til Wismar 12,

til Travemünde 13 Miil.

HovedlandetsFladeindhold er 1031 □ Mile;

Heraf udgjøre

Halvøen 780 □ Mile

Øerne 251—

og HertugdømmetLauenborg. 19 □Mile Holsten 155

Slesvig. 1651

— —

Kongeriget Danmark. 6913

10311 □ Mile.

Hertugdømmet Lauenborg strækker

sigfra

den sydøstlige Statsgrændse 67 Mile i Nord og ligesaa

langt i Vest. Dets Grændse mod Holsten dannes for en Deel af Bille indtil Statsgrændsen ved Sande. Vei¬

længden angives fra Lauenborg til Büchen 2,

fraBüchen til Mölln 21, fra Mölln til Ratzeborg 1½ Miil.

Hertugdømmet Holsten ligger mellem 53° 29' og 54º26'10“ n. Br., samt mellem 26° 28'43“

_og

28° 17' 25“ østlig Længde. Fra Holtenan til Sande er omtrent 11½ M. i Nord og Syd, fra Vestkysten ved Büsum til Østkysten ved Damehoved omtrent 171 M. Den gamle, ved Overeenskomsten i Rom mellem Knud den Store og Conrad II, ligesom allerede i ældre Fredsslutninger fastsatte Grændse mellem Danmark og Tydskland, Eideren og Levensau, blev i det 16de Aarhundrede hævdet og betegnet ved Anbringelsen af den bekjendte Indskrift

„Eidora Romani terminus imperii“ over Alt=Holsteiner=Thor eller den søndre Port i Rendsborg Altstadt, hvilken Stad med Slot — til dette laae Tolden paa Eideren og det rendsborgske Vorwerk -hørte umiddelbart under Danmarks Konge og Krone, indtil den af Abel blev lagt til Hertugdømmet Sønderjylland og herfra overdraget de holstenske Grever. Ligeledes blev ved Incorporationen af Slotsgrunden under Staden den slesvigske Landshøihedsret forbe¬

holdt i Rescript af 29de April 1671. Paa den angivne Maade er imidlertid Staden Rendsborg siden det 13de Aarhundrede i høist væsentlige Henseender bleven forenet med Holsten. Ligeledes er det tilstødende norden for Eideren

beliggende Sognefogderi Raumort (6 Byer med et Areal af₁□_M.)siden det 16de Aarhundrede henlagt under Rendsborg Amt (see Rescript 13de August 1778).Jøvrigt er endnu Eiderens gamle Løb, med den ved

Tielenhemme indtraadte Forandring, og derefter den slesvig=holstenske Kanal Grændsen mellem Holsten og Slesvig, dog at Kanalstrømmen efter Patent 5 Juni 1813 henhører under slesvigsk Jurisdiction.

De holstenske Jernbaners Længde udgjør fra Rendsborg til Neumünster 43

M.,fra Kiel til Neu¬

münster 1 M.; fra Neumünster til Elmshorn 6 M.; fra Elmshorn til Glückstad 21 M., fra Elmshorn til

Altona 4 M.

Veilængden angives fra Rendsborg til Itzehoe 61 M., fra Itzehoe til Elmshorn 3 M., fra Itzehoe til Meldorf 55 Miil; fra Rendsborg til Kiel 5 M., fra Kiel til Plöen 41 Miil, fra Plöen over Eutin til Neustadt 4 M., fra Plöen til Segeberg 41 M., fra Segeberg til Neumünster 4 M., fra Segeberg til Oldesloe 21 M.

fra Oldesloe til Lübek 3 M., fra Oldesloe til Hamborg 5“ M.

Hertugdømmet Slesvigs største Længde fra Eiderens sydligste Bugt til Grændseskjellet ved Kolding

er 19

M., dets største Bredde fra Ording til Bülk 131

M. Til Slesvig henhøre Øerne Ærø₍₁₄□_M.), Als (51

□ M.), Femern (3 □ M.), Aarø og Barsø;

Nordstrand ( □ M.), med Halligerne Nordstran¬

dischmoor og Pohnshallig, Pellworm

(11 □ M.) med

Halligerne Øland, Nordmarsch og Langenes, Hooge, Norderoog og flere; samt en Deel af Føhr (i det Hele

11 □ M.), Sylt (2□M.) og Romø,af hvilke

sidste Øer den vestlige Deel af Føhr, Nordenden af Sylt Listerland og den sydlige Deel af Romø høre til Nørre¬

Jylland.

Nørre=Jylland bar, de dertil henhørendeØer indbefattede, et Fladeindhold af 457 □ Mile.

FraRibe

til Skagen er omtrent 38 M., fra Østpynten Fornæs til Nissum Fjord 24 M. Til Nørre=Jylland henhøre, foruden de i de forskjellige Fjorde liggende Øer og de ved Slesvig nævnte Ødele, Øerne Amrum

(4□

M.), Manø, Fanø (1 □ M.); Hirtsholmene, Læsø (2 □ M.), Anholt, Hjelm, Thuns og

Endelave.

Veilængden angives fra Flensborg til Husum 54 M., fra Husum til Friedrichsstadt 2 M.

fra Friedrichsstadt til Tønning 2 M.;

fra Flensborg til Tønder 6 M., fra Tønder til Ribe 64

M., frä Ribe til Varde 51 M., fra Varde til

Ringkjøbing 81 M., fra Ringkjøbing til Lemvig 7½ M.; fra Flens¬

borg til Sønderborg

6 M.; fra Fleysborg til Slesvig 44 M., fra Slesvig til Husum 4½ M., fra Slesvig til Rendsborg 35 M.; fra Flensborg til Apenrade 4½ M., fra Apenrade til Haderslev 3½ M., fra Haderslev

Ribe

til

61 M., til Aarøsund 2 M., fra Haderslev til Kolding 1 M., fra Kolding til Veile 34 M., fra

Veile til

Horsens 3½ M., fra Horsens til Ahrhuus 51 M., fra Aarhuus til Randers 17 M., fra Randers

til Hobro

31 M., fra Hobro til Aalborg 6½ M., fra Aalborg til Hjørring 61 M., fra Hjørring til Fredriks¬

havn 4

M.; fra Randers til Grenaa 7½ M., fra Randers til Viborg 55 M., fra Viborg til Skive 4 M., fra Skive til Nykjøbing 4½ M., fra Nykjøbing til Thisted 4 M., fra Skive til Holstebro 5 M., fra Holstebro til Struer 3 M., fra Holstebro til Ringkjøbing 6) M., fra Holstebro til Veile 15 M.; fra Veile til Varde 10 M.,

fra

Veile til Snoghøi 4 M., fra Snoghøi til Kolding 2½ M.; fra Aarhuus til Ringkjøbing over Silkeborg

174Miil.

Fyen har, de derved liggende mindre Øer indbefattede, et Fladeindhold af 61 □ M. Fra

Nordpynten Fynshoved

til Lindskovs Odde i Syd er omtrent 9 M., fra Østpynten Knudshoved til Hindsgavls

Odde i Nordvest111

M. De til Fyen henhørende mindre Øer ere Æbelø, Fænø, Brandsø, Baagø og Thorø; Lyø, Bjørnø, Avernakø, Dreiø, Skaarø med flere Smaaøer, Taasinge (14 □ M.), Thurø,

Strynø med Holme, Siø,Langeland (5 □ M.), Vresen, og Romsø.Veilængden angives fra

Odense til Middelfart 6, Nyborg 31, Assens 51, Kjerteminde 3, Bogense 4, Faaborg 5, Svendborg 6 M.;

fra Nyborg til Faaborg 61 M., fra Faaborg til Færgestedet Bøiden 14 M.

Sjælland har, med tilliggende Smaaøer, et Fladeindhold af 1274 □ M. Fra Nordpynten

Gilberghoved til Stammenakke i Syd er 17½ M., fra Kjøbenhavn til Vestpynten Refsnæs 14 M. Under

det angivne Fladeindhold ere, foruden de i Issefjorden liggende Øer, indbefattede følgende: Nexelø, Seierø,

3

Hesselø; Amager med Saltholm (11 □ M.); Langø, Tærø, Masnedø; Auno, Dybsø, Eenø; Glænø med Holme; Agersø og Omø med Eegholm; Sprogø, Muusholm og Reersø.

Veilængden regnes fra Kjøbenhavn til Helsingør 6 M., til Frederiksborg 5 M. og derfra til Fre¬

3 M.; fra Kjøbenhavn til Kjøge 51 M. og derfra til Vordingborg 7 M.; fra Kjøbenhavn til Roes¬

deriksværk

kilde 4 M., derfra til Holbek 4 M., derfra til Kallundborg 6 M.; fra Roeskilde til Ringsted 4, derfra til Sla¬

Nestved 3 M.

derfra til Korsør 21 M.; fra Ringsted til Holbek 44, til Kjøge 34, til gelse 1,

Samsø med Kyholm og flere Holme har et Fladeindhold af lidet over 2

□ M.

har et Fladeindhold

Møen med tilliggende Smaaøer, Nyord med flere Holme, Baagø og Farø,

Veilængden angives fra Stege til Koster Færge 1½ M, til Liselund ved Klinten 21,

af henved

1,

□M.

til Grønsund

Færge 2 M.

Fra Nordpynten

Falster, med Hasselø og flere Holme, har et Fladeindhold af 81 □ M.

Ourehoved til Sydspidsen Gjedserodde er 6) M. Veilængden angives fra Nykjøbing til Guldborg Færge 2½ M., til Gaabense Færge 2½ M., til Stubbekjøbing 3 M., til Grønsund Færge 34 M., til Gjedser Fyr

35 M.

Lolland har, med tilliggende Smaaøer, Veirø, Skalø, Fæiø Fæmø, Askø og Raagø, samt

□ M. Dens største Udstrækning i Nord og Syd er 31 M., i Øst og Holme,et Fladeindhold af 214

Vest 73 M. Veilængden regnes fra Maribo til Nakskov 3º M., derfra til Taars Færge 14 M.; fra M.; fra Maribo til Saxkjøbing 1; M., derfra til Guldborg Færge 2 M.; fra

Maribo til Bandholm11

Maribo til Rødby 1½ M., til Sundby Færge 3½ M., derfra til Nysted 2 M.; fra Maribo til Nysted 3 M.

Bornholm med Ertholmene har et Fladeindhold af 101 □ M. Fra Hammeren til Dueodden er 5) M., fra Rønne til Svanike 35 M. Jøvrigt regnes Veilængden fra Rønne til Hasle 11 M., der¬59

fra til Allinge 1½ M.; fra Ronne til Aakirkeby 13 M., derfra til Nexø 1½ M.

Som oven anført gaaer den 54de Bredegrad gjennem Holsten, nemlig over Kronprindsenskoog paa Vestkysten og omtrent over Gronenberg paa Østkysten. Den 55de Bredegrad gaaer over Nordenden af

Sylt, noget sydlig for Apenrade, over Als ved Fynshaff, Taasinge, Langeland, Tranekjær, Sjælland ved Vor¬

dingborg og Kallehave, omtrent over Liselund paa Møen og Ducodden paa Bornholm. Den 56de Bredegrad gaaer omtrent midt over Ringkjøbing Fjord, noget syd for Skanderborg, over Nordspidsen af Samsø og Sjæl¬

lands Odde, over Nordenden af Arresø og omtrent midt gjennem Gribsskov og Esromsø. Den 57de Brede¬

grad gaaer omtrent midtover Thy og over Limfjordens nordlige Bred ved Hals.

Den 29de Længdegrad gaaer omtrent midt over Femern, Nakskov paa Lolland og Korsør, samt over Seierø og Ostenden af Læsø.

2. Naturlig Beskaffenhed.

a. Havet.

Havet afrunder og afslutter tildeels den danske Stats Hovedland, giver det sin Form og Hovedeien¬

dommelighed, udøver en væsentlig Indflydelse paa Dunstkredsen, dens Strømninger og Climaet i det Hele, værner om Statens Selvstændighed og aabner en let Vei for den indre Samfærdsel og Deeltagelse i Verdenshandelen.

Saavel med Hensyn hertil, som fordi de udstrakte Kysters Natur alene kan opfattes i Forbindelse med de tilstødende Farvandes, maa Beskrivelsen af den danske Stats naturlige Beskaffenhed begynde med Skildring af de omgivende Have.

—det danske Navn Blandt disse har vel Nordsøen det største Fladeindhold, men om end Vesterhavet

har skaaret dybt ind i den jydske, slesvigske og hol¬

for den Deel af Nordsøen, der beskyller de danske Strande —

stenske Kyst og frembyder den nærmeste Vei til de vigtigste fremmede Handelslande, gjennemskærer det dog ikke saaledes Landet eller er af den Vigtighed for den indre Samfærdsel, som

Østersøen med dens trende Udløb, Sundet og Belterne, samt Kattegattet.

1)

—som bestyrkes ved de danske Øers og Øsam¬

Geognostiske Forskninger have ledet til den Anskuelse

lingers mod Syden kiledannede, samt Sundets og Belternes tragidannede Form, saavelsom ved Dannelsen og

og Beskaffenheden af Østersøens Kyster og de Bugter og Fjorde, som gaae ind i Landet fra dette Hav og Katte¬

gattets sydvestlige Deel — at Østersøen i Fortiden har været aflukket fra eller kun ved udstrømmende Floder

forbunden med Nordsøen, og at de danske Øer saaledes have været landfaste saavel indbyrdes som med Jylland Skaane, samt med Østersøens sydlige Kyster. Ved en Vandflod som man har kaldet den baltiske, og

og som antages fremkaldt ved Hævning af Østersøens nordøstlige Kystlande, synes den i Søbækkenets sydvestlige

Ende sammenpressede Vandmasse at have revet Bornholm fra Skaane, dannet Østersøens nærværende sydlige KystliniP med de dybtindskaarne Bugter, navnlig de os her nærmest vedkommende ved Pommern, Neustadter¬

Bugten og Kieler=Bugten, og hæmmet af de sydlige Kystlande, ligeledes at have indskaaret Bugterne paa Sjæl¬

lands Østkyst, Smaalandenes og den fyenske Øgaard og endelig at have udgydt sig gjennem Sundet og begge Belterne, ved hvilke sidstes Gjennembrud Samsø er bleven afskaaret fra Sjelland, Fyen og Jylland, de jydske Fjorde og Vige, indtil Ebeltoft Vig dannede, Østkysten af Mols afskaaren og muligen Læsø Rende opstaaet. Men endnu har Østersøen i flere Henseender Charakteren af et Indrehav. Dens Vand indholder kun fra 1 til 25

Salt, medens Nordsøen indeholder 15. Ebbe og Flod, der allerede er mindre betydelig og regelbunden i Katte¬

gattet, paa Grund af Vindens og Strommens overveiende Indflydelse, men atter spores tydeligere i de mere

indknebne Løb i Belterne, Øgaardene og Sundet, i hvilket sidste den dog i fuldkommen Magsveir kun frembringer en Forskjel af faa Tommer i Vandstanden, bliver i Østersøen næsten ukjendelig. Derimod mærkes her den For¬

skjel mellem Høivande og Lavvande, som er en Følge af Vandets Indstrømmen fra Nordsøen (Norden¬

vande, Floden) eller dets Udløb af Østersøen (Søndenvande, Strømmen). Søndenvande finder i Gjennemsnit

Sted

i 5 af Aaret, Nordenvande i 3, men i December og Januar bar Søndenvande storst Overvægt (som 7:2),

hvorimod det i Juni, August og November kun er dobbelt saa hyppigt som Nordenvande. Afvexlingen beroer fornemlig paa Vindforholdene, idet Nordvest, som driver Nordsøens Vand ind i Kattegattet og de dermed for¬

bundne Løb, i de fleste af disse giver høiest Vandstand, Østenvind den laveste. Spillerummet for Vandstanden er i Kjøbenhavn 8½ Fod. Jøvrigt stille disse Forhold sig noget forskjellige ved de forskjellige Kyster og i de for¬

skjellige Løb.

4

Østersøen tilfryser sædvanlig midt om Vinteren langs Kysterne og i dens hele nordøstlige Deel.

Drivisen viser sig sjældent før Nytaar,men kan endnu i April træffes i Kattegatet, hvorhen den i stor Mængde føres fra Østersøen, især igjennem storeBelt, men hvor den iovrigt i Reglen har tabt sin Skærekraft.

Nordøst for Bornholm ^har Østersøen en Dybde af 36 Favne, men vest for Hammerens lave og korte Sandodde 15 og i Senebugten6— Favne. Hasle Havn har 7 Fods Dybde, Rønne II4, Nexø 54, Svanike 71, Allinge 7, Sandvig

5

Fod. Ronne Rhed, som dannes af tvende Stenrev og en ud for disse liggende Grund, har 4—5 FavnesDyvde.Mellem Rønne og Nexø udskyder Rønne Banke, med 10 Favne Vand og derunder, over 6 Mile tilsøes,mere end midtvaters til Rygen, hvor henimod Bankens Grændse findes Grunde indtil 14 Fod; ligeledes udstyder fra Arnager et høigrundet Rev langs Stranden, dannende en dyb Som¬

merhavn i Arnager Bugt, men iøvrigter Banken og Kysten i det Hele reen. Af de forskjellige for Østersøs Skibsfarten høist vigtige Stoppepladse, som de bornholmske Kyster afgive, er Nexø Rhed den meest benyttede med8—9 Favnes Dybde. Nordost for Bornholm i 2½ Ms Afstand ligge Ertholmene, af hvilke de med en Flaadebro forbundne Christiansholm og Frederiksholm danne Søfæstningen Christiansø og i det mellemliggende Sund en tryg Havn af 2den Klasse (o: fra 18—22 Fod, for Fregatter og de største Koffardiskibe), men af ind¬

skrænket Omfang.

Mellem Falsterbo lave Sandodde, hvorfra i S.V. og V.S.V. strækker sig et 11 M. langt Rev med til Overfladen eller 8—14 Fod fra denne opstigende Steenrøser, og Stevns 64—120 Fod høie Klint, skærer Østersøen

op i N.V. og danner Kjøgebugt, der har en jevnt aftagende Dybde fra 7 til 4 Favne, samt lavere

paa den temmelig brede Landgrund, og derhos god Holdebund, saa at den kan betragtes som en stor Rhed.

Kjøge Havn harI1½ Fods Dybde.

Fra Kjøgebugt gaaer Kallebodstrand op til Kiøbenhavn mellem Sjælland og Amager i den smalle

I1—12 Fod dybeSorte Rende indtil Strandegaard og derfra i en tildeels udgravet 6—7 Fod dyb Rende ind

StadensHavn.

Stevns —II Favne, Falsterbo og Stevns har Farvandet en Dybde af 13 Favne, ind under

Mellem

6 Sundet, som mod

op imod Drogden Favne. Norden for Lille=Grunden ved Drogdens Fyrskib, begynder

Veir jevnt over hele Nord begrændses af en Linie fra Kullen til Gilberghoved. Strømmen løber

i godt stille

Sundet 1—I½ M. i Timen. Søndenvande følger først og stærkest danske Kyst,Nordenvande svenske Kyst. Den haardeste Strøm, ofte med 4—5 Miles Fart, gaaer omkring Kronborgpynten, hvis Odde er foranderlig efter

Vinden, og under hvilken det endnu indenfor staaende Søndenvande stundom danner en Malstrøm med det ind¬

trængende Nordenvande. Sundets sydlige Indløb deles ved Saltholm i tvende Render, Flinterenden og Drogden. Begge ere omtrent af samme Dybde, dog Flinterenden, hvis alle Stene vare bortryddede, ventelig af 1 Fods større Dybde end Drogden, hvorimod man nu kun kan gjore Regning paa 22 Fod i førstnævnte Rende, medens Drogden kan beseiles med en Fod større Dybtgaaende. Da derhos Flnterenden, hvis hele Bund bestaaer af Flint og Kalksteen, som fra Limhamn i Skaane stryger over til Saltholm, er meget snever og har høist farlige Grunde, benyttes den kun af faa andre Skibe, end dem, der høre hjemme i Malmø, hvorimod Drogden maa betragtes som Sundets Hovedindløb. Dens grundeste Deel er den saakaldte Dragør Bro med 23 Fod Vand i de dybeste Linier ved daglig Vande. Den i Nærheden liggende Dragør Havn har 5 Fods Vand. Mod

Nordenden af Amager deles Drogden ved den ½ M. lange, M. brede Middelgrund med 10 Fods Vand i

det 7—9½ Favn dybe Hollænderdyb, der er Hovedløbet for Sundfarten, og i Kongedybet, der har 6—9

Favne Vand, og hvis nordlige Decl, Renden, danner Kjøbenhavns ydre Rhed, ligesom dets Fortsættelse,

Kroneløbet, ved den fra Sjælland udskydende Grund Stubben med I1 Fod Vand, og den fra Amager udskydende Grund Revshale, paa hvilken Batteriet Trekroner med en 10 Fods dyb Havn er anlagt, danner Stadens indre Rhed eller ydre Havn, hvis største Dybde er 22 Fod. Kjøbenhavns indre Havn er af 1ste Klasse og meget rummelig. Fra denne Stad gaaer Sundet med en Dybde af 5—7 Favne (paa Taarbeks Flak 3 Favne) op til Hveen, under hvis høie Nordostkyst findes den største Dybde i Sundet 25 Favne, og som deler Farvandet i to Løb, det dybere østlige og det for Seiladsen bekvemmere vestlige. Humlebeks Havn, nordvest for Hveen, har 7 Fods Dybde. Fra Hveens Nordside begynder det egentlige Oresund, hvis Nordgrændse regnes ved Nakkehoved.

Fyr, og som i sit snevre Løb mellem den mørke og høiere svenske og den gronne, lavbakkede, skovbevorne danske Kyst, har en Dybde af 16—20 Favne. Hele Sundet søndenfor Kronborg Pynten maa ansees som en stor Rhed,

og navnlig er dette Tilfældet med den nordligste Deel, Helsingørs Rhed, hvor Grunden Disken afgiver en

ypperlig Ankerplads paa henved 1—5 Favne Vand. Helsingørs Havn har 16 Fods Dybde. Nordenfor

Kronborg Pynten ligger Lappe Grunden (6 Fod Vand) med en god Stoppeplads i Lapperenden paa 34.

—4

Favne. Ligeledes findes gode Ankerpladse i Hornbeksbugten (15—4 Favne), samt ud for Dronningemøllen og Gilleleie (3½ Favne), men mellem Hornbek og Nakkehoved findes iøvrigt flere Flak og Rev, og fra Nakke¬

hoved til Gilberghoved løber en smal Sandrevle med :—5 Fods Vand langs Landet, ligesom ud for dette findes

flere Flak og Grunde. Sønden for Stevns Klint danner Østersøen Faxø Bugten med 4—8 Favne Vankk udenfor

Landgrunden og flere Udskibningssteder paa indtil 9 Fod Vand. Fra den smalle og lave Landtunge Fed mellem

Bugten og Præstø Fjord, saavelsom mellem Rønneklint og Jungshoved syd for Præstø udskyde Grunde, af hvilke de sidste, Sandene, strække sig henved en Miil ud fra Landet og staae i Forbindelse med de fra Møen udskydende.

Disse Grunde danne imidlertid i Forbindelse med andre mellemliggende, en ypperlig Rhed, endog for Linieskibe,

paa 51 Favn Vand ved Strandegaard, og en anden mindre af samme Dybde indenfor Middelgrunden.

Ligeledes er der indenfor Grunden Hesteskoen en meget besøgt Rhed for Skibe, som ikke stikke over 12 Fod,

og herfra forer en snever bugtet ; M. lang Rende paa 7½ Fod, indtil Præstø Skibsbro, hvor samme Dybde findes. Af de Løb, som mellem Sjælland og Møen, forbi Øen Nyord med flere Holme, føre ind til Smaa¬

landenes Øgaard, er det vigtigste Bøgestrømmen, som kan befares af Fartøier med 7 Fods Dybtgaaende.

Udfor Møens høie Klint ligge flere Steengrunde paa indtil 7 og 11 Fod og i 2½ Miils Afstand et Flak af flere Miles Udstrækning med en Dybde af 91—12 Favne, medens Østersøens Dybde mellem Møen og

Bornholm ellers er 26 Favne. Ved Madses Klint paa Øens Sydvestende skærer Grønsund ind mellem Møen

og Falster. Dette vigtige Sund, der er Hovednøglen til de danske Indrefarvande, har 3 Løb, alle af mindst 12 Fods Dybde, og som føre mellem farlige Grunde, af hvilke de af fiint Sand bestaaende, foranderlige Tolkgrunde

have Plader, som stundom ere tøre. Inde i Sundet ligger Stubbekjøbing Havn med 10 Fods Dybde.

Fra Falsters Østpynt Hestehoved er Kysten høi indtil Veggerløse ved Bøtø Nor, som ved lave

Sandklitter skilles fra Østersøen, og hvis Udløb ved Giedserodde kun har 1 Fods Dybde. Mellem Giedserodde,

5

Dars og Warnemünde løber Strømmen ofte 3—1 Mile i Timen i Vindens Retning, og fra Odden udskyder

i

Sydøst det meget smalle, over 1 Miil lange Gjedser Rev, der i lang Afstand fra Landet paa 4—51 Favns omgivende Dybde har flere farlige Puller, indenfor hvilke dog findes seilbare Løb. Langs med Revet og Gjed¬

serodde gaaer Løbet med 3 Favne Vand og derover op til Kroghage Skandse. Herfra gaaer mod Nord og Nordvest det smalle Guldborgsund ind imellem Lolland og Falster, samt op til Smaalandenes Øgaard. Nord¬

fra har Sundet indtil Nykjøbing 5—4 Favnes Dybde, undtagen i den 26 Alen brede gravede Rende syd for Hjelmsø, hvor der kun er I1 Fod Vand. Den af Sundet dannede Havn ved Nykjøbing paa Falster har

Fods Dybde, men syd fra hindres Farten ved de fra Falster til Lolland strygende Flint og Kalksteensrevler,

164

hvilke der i det smalle Hasseløgab kun haves 7 Fods Dybde, hvilken dog nu her, saavelsom paa de andre over

Flak syd for Nykjøbing, bringes til 81 Fod. Strømmen i Sundet løber i Reglen 1—2 Miil i Timen, men med

Sydøst i Hasseløgab indtil 4 Miil. Fra Kroghage gaaer ligeledes, mod Vest og Nordvest, Hovedløbet, for Far¬

tøier, som ikke stikke over 9 Fod, ind til Nysted, paa Lollands Sydkyst, hvis Havn har 10 Fod Vand, og hvortil andre Løb, i Almindelighed af mindre Dybde, føre over Rødsand, en bred, deels tør, deels netop overflydt Grund, som strækker sig fra Gjedser til Hyllekrog, den østligste af de tøre Sandstrimler, som begrændse Lollands Sydvestkyst, og mellem hvilke der kun findes eet tilgængeligt Løb, Kramnitze Gab med 7 Fods Vand og en

lille Havn, indenfor hvilken Rødby ved Næsbek har et Udskivningssted for Baade.

Mellem Gjedser, Rødsand, Femern, den holstenske og meklenborgske Kyst danner Østersøen den store Neustadter Bugt med Rheden af samme Navn indenfor Pelzerhage, paa hvilken der er god Ankerplads paa

4—5 Favne Vand. Neustadt selv har en ypperlig Havn paa 14 Fods Dybde.

Den holstenske Kyst nord og syd for Neustadt er i det Hele reen, hvilket ogsaa er Tilfældet med Østky¬

sten af Femern indtil Puttgaardens Rev paa Øens Nordostpynt. Paa den sydvestlige Side af Femern findes Rheder i Burg Tiefe paa 15 Fod Vand, ved Goldt for Fartøier, som ikke stikke over 7 Fod, ved Lemken¬

hafen med 81 Fods Dybgaaende og ved Orth med 7½ Fods. Øens Vestside omgives af det over 1½ M. vidt ud¬

strækkende Flak Flüggesand, der afgiver en god Stoppeplads, navnlig indenfor 15 Fods Dybde. Mellem Flüg¬

gesand og holstenske Kyst er 5—7 Favne Vand, men i Femersunds østlige Munding, mellem Strukamp Huk paa Femern og den fra Holsten udskydende Großenbrode Hage findes en Barre med ikkun 11 Fods Dybde.

Vesten for Großenbrode Hage findes under den holstenske Kyst Rheden ved Heiligenhafen, der har 4—6 Favne Vand, ligesom i den dertil førende Rende langs Hagen haves 3½ Favn, men paa den udenfor Rheden liggende Plade 16 Fod. Byens Havn har 8 Fods Vand.

Østersøens vestligste Bugt, mellem Femern, den holstenske og slesvigske Kyst og den fynske Øgaard, fører Navn af Kielerbugten. Den hele sydlige Deel af denne Bugt, mellem Femern og Kielerfjord, benævntes forhen Colberger Heide, men efterat der paa denne Strækning, der er aldeles blottet for Havne, er anlagt

en Ladeplads under Høilandet ved Hohwacht, paa hvis Rhed der kan ankres i en Dybde af 3—4 Favne, kaldes den indre Deel af Bugten, fra Lippe Pynten ved Hohwacht og østerefter, Hohwacht Bugten.

Dybden paa Colberger Heide er 7—9 Favne. Mellem Holstens steile Landgrund ved Stein og Labø samt den fra den slesvigske Halvø dänisch Wohld, navnlig mellem det høitliggende Nienhof og Bülk, udstræk¬

kende Flakning, der i Almindelighed har en Dybde af 5—7 Favne, men paa Stollergrunden kun af 16—21 Fod,

skærer Kielerfjord ind med et bredt og reent Dyb af 9—10 Favne i Mundingen og overflødig Dybde for alle

Skibe ind til Byen, der saaledes har en Havn af første Klasse, ved hvis Broer findes 16 Fod Vand. Udløbet

Fjordbred har 5—6 Fods Dybde. Paa Fjordens vestre Bred ved Holtenau er af Schwentine paa den østlige

Indløbet til den slesvig=holstenske Kanal, der kan befares af Søskibe; de lovbestemte Dimensioner for de

ere for Længden 100 Fod, Breden 26 Fod, Dybgaaende 9 Fod 4 Tommer, Alt Skibe, der maae passere Kanalen,

holstensk Maal, men med Lods skeer Passage indtil 10 Fods Dybgaaende.

Nordenfor dänisch Wohld gaaer Eckernførde Vig op til Byen af samme Nävn med en Dybde

4—10 Favne og gode Ankerpladse. Selve Havnen har 14 Fods og ved Skibsbroen udenfor Landgrunden af

Dybde.

10 Fods

Østkysten af Halvøen Schwansen er fra Nordhukken af Eckernførde Vig ved Bockenis steilt afgaaende med gode Ankerpladse paa 5—8 Favne Vand indtil Schönhagen og derfra jevnt afgaaende indtil Sliminde,

Fods Dybde. Strømmen løber haardt i Sliminde, selv Mundingen af Slien, hvor der er en Havn af 11—13

er bugtet og snevert. Havnene ved Maesholm og Fart, og Sliens indre Farvand

indtil et Par Miles

have en Dybde af 71 Fod, ved Arnis og Slesvig af 7 Fod.

Kappeln

Birknakke er jevnt afgaaende med Sandpletter indtil

Angeln fra Sliminde til Nordhukken

Kysten af

Als Poels Huk skyder den store Flensborgerfjord 3 Favnes Dybde. Metlem Birknakke og Sydøstpynten af

og Borrishoved, men hvis ydre ved Grunde og høie

ind, hvis indre egentlige Fjordløb begrændses af Habernæs

Landtunger indsluttede Deel ogsaa giver god Beskyt for Skibsfarten. Fra Birknakke udskyder nemlig det høie Rev men indenfor hvilken der er et af Fartøier paa 7 Fods Kalkgrunden, som paa det grundeste kun har 3 Fod Vand,

Angeln og Als ligger et stort landløst Sandflak Bred¬

Dybtgaaende meget afbenyttet Løb paa 9 Fod. Mellem

der mellem den og Poels Rev er 7—8 Favne Vand.

18—I4 Fod paa det grundeste, hvorimod grunden med

Mellem den vestlig for Poels Huk udløbende Halvø Kekenæs og Sydkysten af Als findes den dybe Bugt Hørup

Paa den anden Side af Als Sund, hvis snevre Sydende

Hav, der danner en naturlig Vinterhavn af 1ste Klasse.

af 8—10 Favne og ved Skibsbroen af 16 Fod, skærer Sønderborg Havn med en Dybde i Sundet

danner

Düppel Land og Sallinghoved med en Dybde af 5—14 Bugten Venning Bund ind i Sundewit mellem

Favne. Paa den søndre Side af den ydre Fjord mellem Birknakke og Habernæs findes Gelting Bugt med en Dyybde af 4—13 Favne udenfor Landgrunden og gode Ankerpladse. Fra den indre Fjord fører det dybe og og snevre Ekensund lige overfor Holnis forbi Gravensteen og ind i Nübel Nor, en indelukt Bugt, der danner en udmærket Vinterhavn paa 4—61 Favnes Dybde. Fra Holnis kan hele den egentlige Flensborg Fjord betragtes som en stor Havn, i hvilken Skibe kunne ankre ved en af Siderne i 6—8 Favne Vand; Flensborg Have har almindelig 22—27 Fod Vand og paa enkelte Steder dybere, ved Skibsbroen 16 Fod; nordligere i

Fjorden ved Oxenøerne findes en udmærket Havn med 18. Fod Vand.

Flensborgfjorden er Østersøens vestligste Bugt. Lillebelts Sydgrændse regnes fra Poels Huk paa

Als og Veinæs eller Ærøs Sydspidse, dets Nordgrændse

fra Æbelø ved Fyen til Biørsknude ved Veilefjord Dybden, dder i Østersøen mellem Sliminde og Storebelter 12 Favne, tiltager i Lillebelt mellem Als og Ærø

samt Lyv ;indtil 19 Favne, aftager derpaa, men stiger i Beltets snevre Nordende atter til henved 20 Favne

6

Beltets Sydende er reen indtil Lyø, der med Ærø danner Vestgrændsen for den fynske Øgaard. Udfor Midten af Als ligge mod Nord mellem denne Ø og Fyen flere landløse Grunde, af hvilke Hesteskoen og søndre Steenrøn

kun have1—2 Fod Vand, og som dele Farvandet i det snevre vestre og det bredere østre Løb, fra hvilket sidste

Helnæs Bugten skærer ind mellem Helnæs og Hornenæs; her findes Færgestedet Bøiden, hvorfra er 15 Miils Overfart til Fynshaff paa Als, og bag Jlumø en Sommerhavn af første Klasse, men med snevert Indløb, i hvilken atter findes mindre Havne, navnlig ved Falsted paa 13 Fod og ved Brunehuus, en ypperlig Vinter¬

havn paa 12 Fod. Paa den modsatte Kyst ligeoverfor Helnæs er Apenrade Fjord, som staaer i Forbindelse med Flensborgfjord ved det dybe Alssund, som danner Nordborg Fjord eller Stegvig og i Augustenborg Fjord en Vinterhavn af første Klasse, samt, som oven ommeldt, Sønderborg Havn; Apenrade Fjord selv er særdeles dyb og reen og danner en Sommerhavn af første Klasse og ved Byen af samme Navn en Vinter¬

havn paa I1 Fod. Norden herfor danner Gjennerfjord, beskyttet af Barsø, en udmærket Vinterhavn af

første Klasse. I Sandvig Vesten for Refsnæs er god Ankerplads paa 6—7. Favne. Nord for Raahoved deles

Beltet ved Øerne Linderum, Aarø og Baagø i flere Løb, af hvilke det ligeste og korteste Aarøsund mellem Aarø og Baagø paa den ene Side og Linderum paa den anden danner en Sommerhavn af første Klasse med en mindre Havn ved Postgaarden paa 10 Fod, hvorfra er 1½ Miils Overfart til Assens. Vesten om Linderum kunne

gaae Skibe med 12 Fods Dybgaaende og her gaaer Haderslev Fjord ind, hvis Havn har 7 Fods Dybde, hvorimod paa Rheden i Fjorden er 18—20 Fod og i Havnen ved Stevelt 12 Fod. I Mundingen af Heils¬

minde Nor, vestenfor Brandsø, er en Havn paa 6 Fod. Beltets Hovedløb mellem Aarø og Baagø paa den ene

Side og Fyen paa den anden, er, ligesom Aarøsund og den smalle Fyrrende mellem Aarø og Baagø, seilbart for Skibe af enhver Størrelse og herfra gaaer Løbet ind til Assens Rhed, indenfor Asnæs Rev, med 3½ Favne og Assens Havn med 11 Fods Dybde. Nordenfor Brandsø danner Beltet paa slesvigske Kyst Mosvig med et Udskibningssted og paa fynske Kyst nordenfor Ivernæs Fønsevig, der er aldeles reen, og nordenfor Aale¬

hoved Tybring Vig, hvorhos Beltets Midte her afgiver en veldækket Rhed paa 12—13 Favne, som fører Navn

af Bredningen. Norden herfor indsnevres Beltet ved den fra den slesvigske Kyst udgaaende Stenderuphage og den fra Fyen udskydende Odde Fønsskov, der med Kysten af Fyen danner Gamborg Fjord, som til under Svinø har en Dybde af 4—9 Favne og afgiver en Vinterhavn af første Klasse. Udfor denne Fjord, adskilt fra Fyen ved det kun 1200 Fod brede, 10—14 Favne dybe Øienæssund, ligger Fænø, hvor der ved Lænkevig er en Vinterhavn paa 7 Fod, med Fænøkalv, nordfor hvilke Koldingfjord skærer ind og danner

i

Gudse Vig en Vinterhavn paa 10 Fod, i Aitrup Vig inden for Børup Sand en ypperlig Sommerhavn af første Klasse paa 6—8 Favne og ved Kolding selv Byens Havn med 9 Fod Vand. Endelig danner Beltet

en Havn paa 10 Fod ved Middelfart med Overfart til Snoghøi fra Byen selv, hvor Breden er 3600 Fod,

eller fra Kongebroen, hvor den er 240 Fod, samt en Havn paa 12 Fod ved Fredericia, med en god Anker¬

plads af samme Dybde i Møllebugten, hvorimod større Skibe ankre bedst paa 1—6 Favne bag Stribs Odde.

Beltets Bredde er her 480h Fod og Strømmen yderst voldsom med Forhold, der ere analoge. med dem i Øresund. Paa Nordvestkysten af Fyen er anlagt en Havn ved Bogense, der skal bringes til 9 Fod; den

maadelige Rhed bør ei anløbes med større Dybgaaende end 12 Fod, hvorimod under Æbelø findes en ypperlig Rhed paa 5 Favne Vand. Veile Fjord er i det Hele meget reen med aftagende Dybde fra 8 Favne i Mun¬

dingen indtil 10 Fod i Havnen og flere, dog ikke ganske sikkre, Stoppepladse.

Sydsiden af Fyen danner med de syd for samme liggende Øer en Øgaard der mod Vest begrændses af Lyø og Ærø, mod Øst af Langeland. De vigtigste Løb gaae langs fyenske Kyst eller de nærmest dermed

forbundne Øer.Farvandet maa deels betragtes som henhørende til Lille= og deels til Storebelt, som Hovedfor¬

eningsløb mellem hvilke Svendborgsund maa ansees, da Floden her i godt Veir kommer ind østerfra, Ebben

vestenfra, hvilket frembringer adskillige Eiendommeligheder ved Strømmen og Vandstanden i Sundet. Løbet

mellem Fyen og Lyø, Lyøkrog, er fra Lillebelt aldeles reent og danner under den nævnte Ø en Sommerhavn

af første Klasse. Ligeledes danner Biørnø i Faaborg Fjord en Sommerhavn af første Klasse og i Dyrborg

Vig en lignende Havn af anden Klasse. Selve Faaborg Havn har11 Fod. Ogsaa Nordsiden og Ostenden af den med Avernakø forbundne Ø Korshavn danne Sommerhavne af første Klasse. I Rodkildevig er en

Vinterhavn paa 11 Fod. Svendborgsund mellem Taasinge og Fyen med Thurø har en Dybde af 4—5

Favne, men spærres mod Vest af Grunden Dødemanden, hvorpaa kun er 15 Fod; det danner Svendborg.

Havn med 14 Fods Vand og ved Broen 12 Fod, samt under Thurø Vinterhavnen Thurø Bund med 17 Fods Dybde; i Eeghavnen under Taasinge er en meget benyttet Ankerplads paa 12—15 Fod. Farvandet paa Vest¬

siden af Langeland er en Dcel af Storebelt, som langs Østkysten af Fyen indenfor den fra Langeland op imod

Nyborg udskydende Række af Grunde har et Løb paa 5—10 Favne. Paa Vestkysten af Langeland findes Som¬

merhavne ved Hov paa 7 Fod og ved Stvense paa 12 Fod. Fra Vemmenæs paa Taasinge skyder Land¬

grunden over til Langeland og slutter saaledes det aabne Farvand paa 4 Favnes Dybde. Over dette Flak gaaer et Løb paa 3 Favne til 8 Fod ind til Rudkjøbing, hvis Havn har 9 Fods Dybde; 1 Miil sydligere danner Noret en ypperlig naturlig Havn paa G—II Fod Vand. Fra Ristinge paa Langeland skyder Landgrunden over til Ærø og danner et Flak, paa hvilket kun findes 7—8 Fods Dybde. Derimod gaaer der et vigtigt Løb saavel til Rudkjøbing, som til Marstal paa Ærø gjennem Mørkedybet, som, mellem Hjortø og Birkholm paa den ene Side og den med Ommelshoved paa Ærø forbundne Egholm paa den anden, har en Dybde af 2—7 Favne.

Marstal Havn har 9 Fod. Vesten for Ommelshoved danner Deio to Løb til Ærøskjøbing, det østre for 12 Fods Dybgaaende; Byens Havn har 9 Fod og under Deiø kan ankres paa 13—15 Fod. Ærøs Syd¬¬

Vest= og Nordvestside er omgiven af dybt-Vand, og i Bugten ved Søby er god Ankerplads paa 7—8 Favne.

Ligeoverfor Colbergerheide gaaer Storebelt op mellem Langeland og Fyen; indtil Fynshoved, paa den ene Side og Lolland samt Sjælland, indtil Refsnæs, paa den anden Side. Dets sydlige Dcel, Langelands¬

beltet, har en Dybde fra 4—21l Favne og paa Østkysten af Langeland, hvor Strømmen gaaer haardt, kun cet Landings¬

sted, Spodsbjergbro, med 8 Fod Vand ved Brohovedet, hvorfra er 2 Miles Overfart til Taars paa Lolland. Mel¬

lem Taars og Halvoen Albuen skærer Nakskov Fjord ind, der i det Hele er grund og op til Nakskov kun tilgængelig med 4—I0 Fods Dybgaaende, hvilket ogsaa er Dybden i Nakskov Havn. Paa Helnæs Rhed inde i Fjorden er Fod Vand, paa Albue Rhed og Taars Rhed Ankerplads respæctive paa Losse= og Ladeplads paa 15—17

15 og 12—13 Fod Vand og i Albue Havn 7—8 Fods Dybde. Østerud fra Hou Sand ved Pangelands Nordende overad til Agersø strækker sig et Flak Broen paa 4—7 Favnes Dybde over ; af Beltet, hvor Ven¬

geance=Grunden findes med 19—22 Fod Vand. Mellem Stoense paa Langeland og den midt i Beltet/beliggende,

7

indtil 84 Fod høie, af Rev og Flak med Kalk og Steen omgivne Holm Sprogø strækker sig en Række af Holme, lave Grunde og Steenpuller, mellem hvilke dog findes flere Løb, navnlig det for Farten paa Svendborg Sund almindelig benyttede Smørstakkeløb paa 12—I4 Fod, og Kobberdybet paa 17—18 Fod. Sprogø selv deler Beltet i Vesterrenden og Østerrenden, der begge ere tilgængelige for Skibe af enhver Størrelse.

Nyborg Fjord danner en Sommerhavn af 1ste Klasse med Ankerpladse paa 4 Favne paa Bredningen og 21 Favn paa Inderreden; Nyborg Havn har ved Broen 12 Fods Tybde; ved Fjordens Indløb findes ved Slipshavn en ypperlig Havn paa 9 Fod. Overfarten fra Nyborg til Korsør er 35 Miil, men fra Postbyg¬

ningen paa Knudshoved, hvorfra Overfarten skeer i Isvintre, er Afstanden til Sprogø kun 1 Miil, og lige¬

saalangt er der fra denne Ø til Revhuset paa Halskov, hvis steile Klint har en Høide af 60 Fod, og hvor der Revkrogen er en god Ankerplads paa 14—16 Fod Vand. Paa Korsør Yderrhed er Ankerplads paa 34¬

—4

Favne; Byens Havn har 11 Fods Dybde. Norden for Halskov findes i Bugten ved Tjærebyveile 4—5 Favnes

Dybde, og norden herfor danner det fra Klinten ved Stillinge udskydende Landflak,Halvøen Reersø, Øen Muus¬

holm og det sydfor denne liggende landløse Rev med hosliggende Grunde i Muusholm Bugten en god Rhed

paa 4—7 Favnes Dybde med en Sommerhavn under Muusholmen paa

15Fod. Omtrent midt imellem Reersø og Romsø ligger Elephantgrunden, der mod Sydenden kun har 10¬IIFod Vand, hvorimod under

dens Nordende haves 14—16 Favne. Romsø selv er omgivet af Flak, Rev

ogSteenroser, men adskilt fra Fyen ved et meget godt Løb paa 4 Favne. Søndenfor Romso danner KystenafFyen den 5—7 Favne dybe Kjerteminde Bugt; Byens Havn har paa Barren 8 Fod Vand, indenfor nogetdybere. Jammerlands¬

bugten, mellem Reersø, Asnæs og de udfor Kysten liggende Lysegrunde,

har en Dybde fra 3—7 Favne og en god Ankerplads under Reersø. Mellem Halvøerne Refnæs og Asnæs

skærer Kallundborg Fjord ind dannende en Sommerhavn af 1ste Klasse paa 4—75Favne Vand indtil Gisseløre Pynt,mellem

hvilken og Skibsbroen der er 2 Favne og i Havnen ved Skibsbroen selv111Fod. Den iHavnemarken

under Asnæs anlagte Havn har en Dybde af 11 Fod. Den sjællandske Kyst syd for Korsør skilles fra Ørne Egholm og Agersø ved det indtil 20 Favne dybe Agersvsund, hvor der findes Ankerpladse i Bøgevig under Egholm paa 10—12 Fod, paa det fra Sjælland udskydende Flak

5 Koopen paa 2—3Favne og

paa det fra Agersø udskydende Helholms Flak, og hvorfra den smalle Skjelskør Fjord gaaer ind til en Dybde af 8 Fod ved Vasebroen. Mellem Vengeancegrunden og Vestkysten af Agersø ligger et løst Flak udfor Omø¬

sund, mellem Agersø og Omø, der har en Dybde af indtil 20 Favne, men en meget hæftig, regelmæssig hver 6te Time skiftende Strøm og paa det smalleste Sted mellem Grundene ikkun en Brede af 1120 Alen, hvorhos de fra Omø udstrækkende steile Grunde have Steen indtil 1—2 Fod under Vandet.

Syd for Omø er det almin¬

delig benyttede Løb paa II Fod, men syd herfor strækker sig Omø Tofte, med indtil 2— Fod Vand, i en Længde af omtrent “ Miil, og sydlig herfor ligge Staalgrundene, paa begge Sider af hvilke der vel findes Løb for Skibe af enhver Størrelse, men af saadan Beskaffenhed, at kun Skibe paa 11 Fod med Sikkerhed kunne

passere mellem Lolland og Omø.

Disse Løb paa begge Sider af Staalgrundene, Omosund, Agersøsund, Guldborgsund, Grønsund, Ulfs¬

haleløb og Bøgestrømmen danne Adgangene til Smaalandenes Øgaard, hvis udstrakte Grunde gjennem¬

skæres af forskjellige Løb og Render, som tildeels afgive gode Ankerpladse og danne flere Havne. Mellem Land¬

grunden af Sjælland og Glænø er saaledes Bisserup Rhed paa 3 Favne Vand, ved Karrebeksminde en Rhed paa indtil 4 Favne og en Havn paa 81—10 Fod, mellem Dybsø og Svinø en Havn paa 17 Fod, nordenfor Knudshoved Land Sommerhavne af 2den Klasse i Aunø Rende og paa 10 Fod i Skaverup Vig. Mellem den fra Lolland udskydende Ravnholtshage og Flakket om Raagø og Raagø Kalv gaaer det af Indenrigsfarten i Almindelighed benyttede Raagøsund, der kan befares med høist 10 Fod Dybgaaende og ved hvis Sammenløb med Staaldybet under Raahave findes en meget søgt Stoppeplads paa 2—2½ Favne. Mellem Raagø, Lindholm og Lolland paa den ene Side og de paa det fra Rodsnæs Odde udskydende Flak beliggende Øer

Askø, Lilleø, Fæiø,

Skalø og Veirø paa den anden Side gaaer Staaldybet ind, med en Dybde mellem Raagø og Skalø af 6—8 Favne, dannende en Sommerhavn af 1ste Klasse, og i sin Fortsættelse ind i Oureby eller Saxkjøbing Fjord Havnen ved Bandholm paa 10 Fod, Sommerhavnen ved Oureby Bro paa 81 Fod og i Saxkjøbing Aa denne Byes Havn paa 6 Fod. Det meget benyttede Løb syd for Fæiø, kaldet Fæiø Mærker, har en Dybde af 9—I0½ Fod, og paa Øens Sydside findes i Bugten Dyveke god Ankerplads

oaa 12—14 Fod og en forfalden Vinterhavn paa 5½ Fod. Mellem Rodsnæs og Vixnæs, hvorfra det Flak udskyder, hvorpaa Vixø og Fæmø ligge, afgiver Taars Vig en god Ankerplads paa 2— Favne. Endelig deler Masnedø Farvandet i Storstrømmen, syd for denne Ø, der er en Fortsættelse af Grønsund og danner en Sommerhavn af 2den Klasse, og Færgestrømmen, en smal Rende paa 2— Favnes Dybde mellem Masnedø og Sjælland. Ved Vordingborg Færgebro, hvorfra er 1

Miils Overfart til Gaabense paa

Falster, er 10 Fod Vand. Flakket mellem Masnedø og Tærø afgiver en af Indenrigsfarten meget benyttet Stop¬

peplads paa 6—I1 Fod. Vordingborg Rhed udfor Marienlyst har 7 Fods Dybde, men Havnen i Vor¬

dingborg Vig kun 5 Fod. Langsmed Sjælland og Langø gaaer en smal, 3—7 Favne dyb Rende op mellem Kallehave paa Sjælland og Koster paa Møen indtil ud for Bael Udskibningssted, hvor det dybe Farvand ender, og de grunde Løb ved Nyord begynde, af hvilke Bøgestrømmen kan passeres med 7 Fods Dybgaaende.

Fra Kallehave gaaer Løbet ind til Stege, hvis Havn har 8 Fods Vand.

I Kattegattets Indløb mellem Skagen og Marstrand naaer Dybden kun enkeltviis 60 Favne, men iøvrigt har Østerløbet langs svenske Kyst ind til Sundet i Almindelighed en Dybde af 20—10 Favne og mindre paa de enkelte i dette Løb liggende Banker, af hvilke den meest udstrakte er store Middelgrund mellem Anholt og Hallands Væderø med indtil 51 Favns Dybde. Vestsiden af dette dybe østlige Løb begrændses af et fra Nørre=Jylland udskydende Sandflak, paa hvis Østkant Øerne Læsø og Anholt, samt Lysegrunden og Hesselø ligge, og som i Almindelighed kun har en Dybde af 4—I0 Favne, saa at hele Flakket kan ansees som en umaa¬

delig stor, med Magsveir god og endog i uroligt Veir tjenlig Rhed der dog er belagt med Rækker af Rev og Grunde, samt navnlig i dets sydlige Ende gjennemskaaret af dybere Løb. Over dette store Flak indenfor Læsø og

Anholt gaaer Kattegattets vestlige Løb der under visse Forhold baade med Hensyn til Stromsætning, Beskyt mod Vinden, ledende Landmærker og talrige Ankerpladse har store Fordele for det østlige Løb. Saaledes er strax indenfor Skagens ½ Miil i N.O. udstrækkende Rev god Stoppeplads i Aalbetsbugten. Den lave sandige

Kyst er her, ligesom den jydske Vestkyst, dækket med tre paralleltløbende Sandrevler. Fra det høie Land ved

Frederikshavn udskyder et Flak næsten 1 Miil fra Kysten, paa hvis yderst Ende ligge Hirtsholmene med en,

8

liden Sommerhavn paa 6 Fod, mellem hvilke og Landet Flakket kun kan passeres af Skibe under 12 Fods Dybgaaende. Paa Fladstrands nordre Rhed er god Ankerplads paa 2 Favne Vand, og paa den søndre, ved Den Deget med hosliggende Rev fra den nordre adskilte Rhed kan ankres paa 3—4 Favne; selve Havnen ved Frederikshavn har 14 Fods Dybde. Sønden herfor er god Ankerplads under Bangsbo høie Land. Ligeledes

ankre mindre Skibe godt paa Sæby Flak, hvorfra Landdybet fører indenom den 11 Miil lange Dvalegrund,

hvis Fortsættelse Svitringen strækker sig ud for Indløbet til Limfjorden og danner gode Ankerpladse ved

Søraa paa 17—18 Fod og ved Asaa paa 12 13 Fods Dybde. Mellem Dvalegrunden og de fra Læsø ud¬

skydende Rev, navnlig Nordvestrevet og søndre Rønner, skærer Læsø Rende op med en Brede af 1 Miil paa

Strømmen i det Snevreste og en Dybde af 8—I0 Favne, tiltagende under Nordvestrevet indtil 22 Favne.

Paa Nordvestrevet kan ankres,

Renden er haard og i de tre Fjerdedele af Aaret løber her Søndenvande.

navnlig paa Nordsiden. Ogsaa i alle andre Retninger er Læsø omgiven af langt udstrækkende Rev og Flak, som ere saa meget farligere for Skibsfarten, da Øen selv er meget lav, og de høieste Sandklitter, langs Nord¬

siden, kun have en Hoide af 100 Fod. Indenfor Svitringen mellem Grundene Normandshagen og Korsholm

gaaer Indløbet til Limfjorden ind med en Brede af 1800 Fod og en Dybde paa Barren af 10— 103 Fod,

saa at kun Skibe af 10 Fods Dybgaaende kunne befare Fjorden. Indenfor Barren er 4—7 Favne og Ankerplads

ved Hals, samt Havne i Egensedyb paa 8—18 Fod og i Bløden. Mellem Hals og Aalborg er Fjorden

reen med 41—8 Favnes Dybde og steil Landgrund. Aalborg Havn har 10—12 Fods Dybde. Ogsaa ovenfor Aalborg er Fjorden i det Hele dyb, nemlig fra 4—10 eller flere Favne i de fleste Sunde, og fra 3—7 Favne paa Bredningerne: dog ere Bygholm Veile og Nibe Bredning, navnlig dennes vestre Deel, aldeles lavvandede, og Fjordens Hovedløb, der vest for Nibe, gjennem Draget, Hagedybet og Svelget kun har en Dybde fra 15—7 Fod, spærres ved Løgstør af en 1800 Fod bred Barre, som, med større Dybgaaende end 31 Fod, kun kan passeres ved Lætning. Fjordens vestlige i 1825 af Havet gjennembrudte Indløb Aggerminde har nu en

I Fjorden findes Vinterhavne ved Lemvig paa v, Thisted paa 8 og Nykjøbing paa Dybde af 8 Fod.

5

Fod, samt Sommerhavne ved Kriek og Struer paa 9 Fod, i Skive Fjord paa 7 Fod, i Hjarbek

Syd for det østlige Indløb

Fjord paa 8 og ved Nibe paa 7 Fod, foruden flere Ankerpladse og Ladesteder.

til Limfjorden er Ankerplads udfor Hurup Bro og Als Kirke paa 15 Fod. Mariager Fjord gaaer ind mellem udstrakte Landgrunde i en meget smal Rende med 8 Fods Dybde paa Barren og afgiver Vinterhavn for denne Dybde; ved Mariager Bro er 71 Fod, og ved Hobro Bro 7 Fod. Paa Udbyhøi Rhed ved Indløbet til Randers Fjord er Ankerplads paa 3' Favne Vand, men selve Indløbet til Fjorden har paa Barren Kirkegrunden kun 9½ Fod, hvorimod længere inde er 4— Favne; Udbyhøi Havn har P—I0 Fod; alle Skibe, som kunne passere Kirkegrunden, kunne flyde op til Mellerup, men ved Randers Bro er kun 7½ Fod Vand.

Nordenfor den store følgende Halvø strækker i en Længde af 4 Miil Grunden Tangen, indenfor hvilken er et Løb paa 4—6 Favne med en Ankerplads udfor Treaa Mølle. Gjerrild Bugt paa Halvøens nordøstlige Hjørne mellem Gjerrild og Sangstrup Klinter har god Ankerplads paa 41 Favne. Under det 26 Fod høie Fornæs er

Grenaa Rhed, der dækkes af Kalksteensgrundene Naveren og den høie Kalk¬

Ankerplads paa 3—5 Favne.

grund, har god Ankerplads paa 31—4 Favne; Havnen har 6 Fods Vand. Syd herfor afgiver Havknude Flak god Stoppeplads paa 3 Favne Vand. Fra Halvøens Sydøsthuk, Hasseløre, der er omgivet af det store Øre¬

flak, som afgiver en meget benyttet Stoppeplads paa 2—2½ Favne, og ost for hvilket ligger den af Flak og Grunde

Nord og Syd omgivne høie Holm Hjelm, har Kysten den vestlige Østersokysts Charakteer, brede, dybe og barrefrie Indskæringer. Saaledes danner Ebeltoft Vig vestenfor Hasseløre en Sommerhavn af 2den Klasse med Ankerplads i den dybe Rende i Vestsiden paa 6—8 Favne; den høie Skadegrund i Vigens vestlige Indløb kan passeres til begge Sider af svære Skibe; Ebeltoft Havn har 8 Fods Dybde. Vest for den næste Halvø

Helgenæs afgiver Begtrup Vig en Sommerhavn af 1ste Klasse med 7—9 Favne Vand under Helgenæs

og 5—6 Favne Vand vestenfor den næsten tørre Steengrund Rønnen under Mols. Endelig danner den store Kaløvig ligeledes en Sommerhavn af 1ste Klasse med gode Ankerpladse og paa Østsiden et fuldkommen landlukket Bassin, Knebelvig, der med et Indløb af 900 Fods Brede har en Dybde af 4—7 Favne og saaledes er en naturlig Vinterhavn af 1ste Klasse. Aarhuus Rhed har Ankerplads paa 3— Favne, men Havnen har endnu kun 10 Fods Dybde. Derimod er ved Norsminde mellem tvende udskydende Grunde og det udenfor liggende Flak en Sommerhavn af 1ste Klasse paa 4— Favne. Udfor Norsminde Flak ind mellem Sydspidsen af Helgenæs, Sletterhage og Nordpynten af Samsø, Issehoved, ligger det store landløse Middelflak med en tør Sandrevle Middelgrunden og den farlige Lillegrund. Ligeledes udskyder fra Dyngbyhoved mod Øst en med smalle, men dybe Løb gjennemskaaren Række af Grunde over til Thunø, hvis Landgrunde afgive gode

Ankerpladse paa 21—5 Favne. Endelig strækker fra Hov Huk, under hvilken Hov Havn har 7—I0 Fods Vand, og Søby Hage en Gruppe Grunde over mod Samsø, af hvilke den største Svanegrunden er forbunden med

Endelave Nordhage ved et Flak, hvorover dog er Løb for 16—18 Fod dybgaaende Skibe. Herindenfor og fra

den dybe Asvig, mellem Ashoved og Hundshage, skyder Horsens Fjord ind mellem Hundshage og Gyllingnæs, dannende i Hjarnø Sund en Vinterhavn af 1ste Klasse, hvorimod Byens, i Aamundingen anlagte Havn

kun har en Dybde af 8 Fod.

Langs med Samsøes østlige, sydlige og vestlige Sider er reent Farvand, indtil en Dybde af 16—22 Favne mellem Svanegrunden og det Samsøbugtens sydlige Side, Sælvig, dannende Ringebjerg Sand.

Mellem den nordøstlige Ende af Samsø og Kyholm danner Kyholmsund en god Sommerhavn af 2den Klasse med en Vinterhavn paa indtil 14 Fod under Samsø ved Langøre. Østenfor Samsø i Retningen af Hasseløre og Refsnæs, samt parallelt hermed i Retningen af Hjelm ligge tvende Rækker af Holme og Grunde, men saavel mellem disse to Linier, som mellem de enkelte Øer og Grunde findes seilbare Løb for Skibe af alle Stør¬

Mellem Samsø og Fynshoved, i Linie med Romsø, ligger den farlige Grund Bolsaxen med 4—5 Fod

relser.

Vand. Bugten paa fyenske Kyst mellem Hindsholm og Sletten har 6—I0 Favne Vand, og herfra gaaer Odense Fjord ind mellem den lave Landtunge Hals paa Vestsiden og den høie Halvø Skoven, dannende en Sommerhavnpaa 17 Fod, og en Vinterhavn ved Klintebjerg paa 15 Fod, hvorfra L—10 Fod dybgaaende Fartøier kunne gaae op til Odense Kanal og 8 Fod dybgaaende gjennem Kanalen til Byens Havn. Paa Hindsholms Nordvestende indenfor Fynshoved er ved Korshavn Ankerplads paa 3 Favne og Vinterhavn for Skibe indtil 14 Fod. Hovedløbet gjennem Katte¬

gatet til Storebelt er Samsøbeltet og Seierødybet mellem Samsø og Refsnæs samt Seierø, der ligger I Bugtens sydlige Deel er en Vinter¬

midt i den store Seierøbugt mellem Refsnæs og Sjællands Odbe.

havn i Saltbæk Vig, men det snevre Indløb har kun 4—5 Fod Vand. Mellem den med Sjælland for¬

9

bundne Nexelø og Ordrup Næs er, beskyttet af Seierø, hvis lange Sydøstrev ender steildybt med 8 Favne, i Nexelø Bugt en Sommerhavn af 1ste Klasse paa 4—5 Favne. Ogsaa i den aabne Bugt mellem Seierø, Ordrupsnæs og Sjællands Odde er Ankerplads udfor Oddensby paa 3—4 Favne. Fra Oddens 60 Fod høie Nordpynt Gniben udskyder det 5 Miil lange Sjællands Rev, over hvilket føre flere Løb, hvoraf Snekkeløbet

har mellem 3—4 Favne. Nordenfor Sjællands Rev er et næsten 2 Miil bredt, reent, 10—19 Favne dybt Far¬

Nordligere

vand indtil den farlige Hastens Grund, der paa den midterste Steenrøse kun har 5½ Fod Vand.

i Retningen mellem Hesselø og Grenaa Kalkgrunde ligger Briseis Flak med 21 Fod Vand. Kysten fra Klinte, hvor Sjællands Odde ender, til Korshagen, hvor Issefjorden gaaer ind mellem denne Hage og Spodsbjerg, er meget ureen med en Mængde Steenrøser. Udfor Spodsbjerg er en god Rhed Sætteriet, som maa benyttes

af Skibe over 10 Fod, der kun ved Lætning kunne passere Grundene i Fjordmundingen. Over disse føre flere fra Sætteriet foranderlige Løb, af hvilke det 10½ Fod dybe over Tærskelen nu er Hovedløbet, hvorimod Kirkeløbet

Nykjøbing

til Rørvig Rhed nu kun har 9½ Fod. Indenfor alle Grundene haves paa Bredningen 5—6 Favne. Ved

paa 3 Favne.

Bro er en Sommerhavn paa 9 Fod og inden Brohovedet 6—8 Fod. Ved Anneberggaard er Ankerplads

* Fods Dybde.

I Fjordens vestlige Deel, Lammefjorden, indenfor Kongsøre, ere adskillige Ankerpladse paa 6 til 18

Fods Dybde.

Paa den vestre Side af Ourø gaaer Holbeksfjorden op til denne By, hvis Havn harI1

Den smalle Ourø Rende østen om denne Ø har 18 Fods Dybde, Bredningen indenfor Øen en Dybde af 3—5 en Dybde fra

Favne og de derfra udgaaende Vellerup Vig, hvor der er et Ladested, og Bramsnæs Vig

ved hvis Bro

Favne til 15 Fod. I Roeskilde Fjord ere Rheder ved Frederiksværk, Frederikssund,

gjennem de er 10 Fod, og Roeskilde; til sidstnævnte By kunne Skibe komme op med 9 Fods Dybgaaende

40 Fods Brede.

østen om Kjølpen og vesten om Eskildø gravede Kanaler, som have en Dybde af 10 Fod med

Fra Spodsbjerg til Gilbjerghoved er Nordkysten af Sjælland reen, som oftest med en Landrevle paa 22—23 Fod, indenfor hvilken er 5 Favne. Udfor Raagelcie, Tidsvildeleie og Liseleie ere Ankerpladse, Sætterierne, paa 31—1½ Favnes Dybde.

2) Nordsøen.

Flod ved Skagen 1 Fod, paa Kysten af Ditmarsken 10 Fod,

I Nordsøen er Forskjellen mellem Ebbe og

Ved Stormflod, der opstaaer, naar en ved Blaavandshuk 5 Fod ved daglig Tid og 75 Fod ved Springtid.

vestlig Storm blæser samtidig med Springflod, kan Havet paa den slesvigske Kyst stige indtil 25 Fod over dag¬

ligt Lavvande.

Skagerrak, der ved Hanstholm skilles fra den sydligere Decl af Nordsøen eller Vesterhavet, løber

I

— indtil den uden¬

Strømmen i Reglen under jydske Kyst O. N.O. hen — kun ved stærk Nordostvind V. S. V.

for Skagen ved Kattegattets Søndenvande sættes N.O. over i Bohuusbugten, hvorfra den, efter Forening med Christianiafjordens sydlig løbende Vande under norske Kyst gaaer V. S.V. ud i Nordsøen. Dybden er 4—5

Miil fra jydske Kyst 80—100 Favne og derfra jevnt aftagende op imod bemeldte Kyst.

Den hele Kyst fra Skagen til Blaavandshuk er en Jernkyst uden Havne og Tilflugtssteder, under Landet dækket af tre parallele Revler af haardt Sand, enkeltviis med Steen, den yderste i Almindelighed henved

3000 Fod fra Landet med 18 Fod Vand, den anden henved 6n Fod derindenfor med 10—12 Fod Vand, og

den inderste dannende Landgrunden. Mellem de tvende yderste Revler er en Dybde af 4 Favne og derover.

Indtil Aggerminde kan Kysten kun beseiles med fladbundede Skuder, der om Sommeren ankre indenfor Revlerne,

men som man mod haardt Veir maa lade kaste paa Land af Brændingerne, paa jevnt afgaaende Steder af

Kysten. Syd for Aggerminde, det tidligere omtalte Indløb til Limfjorden, findes Indløbene til Nissum Fjord og Ringkjøbing Fjord, der beseiles med Smaaskibe. Tannisbugten, mellem Skagen og Pyntens Hirtshals

eller Næsset, kan benyttes som Ankerplads, og i dens vestlige Decl, mellem Skiveren og indtil udfor Asdal, er I den store Jammer¬

Landgrunden saa ualmindelig jevnt afgaaende, at Skuderne her ret godt kunne landsætte.

bugt, mellem Hirtshals og Bulbjerg, er det eneste Sted, hvor Baade kunne flyde lige til Land, Mundingen af

Aastrup Aa, sydvest for Hirtshals. Derhos er Kysten indtil Løkken belagt med Steen undtagen paa en lille Anker¬

plads udfor Lønstrup paa 3½ Favne Vand. Syd herfor ligger Rubjerg Knude, et Høiland af Sandklitter, og syd herfor er ved Fisterleiet Løkken et Udskibningssted, hvor Smaafartøier kunne ankre mellem Revlerne paa 3

Endelig kan ankres udfor Thorup Strand øst for Bulbjerg, samt udfor Vixøbugten mellem Hanst¬

Favne.

holm og Bulbjerg, et fast, omtrent 350 Fod høit Kalksteens Forbjerg, hvorfra af Søen er fraskaaret den 60

Fod høie Skareklit. Fra Thorup Strand til Roshage dannes Kysten af Kalksteen med Flintlag, men fra Roshage,

Pynten af Hanstholm, til Aggerminde bestaaer den meest af store Sanddyner med et bakket Bagland. Noget ud¬

for Roshage ligger Klitmøller i en Vig, dannet af Ørhage ved Mundingen af en af Flyvesand næsten til¬

stoppet Aa, udfor hvilken er Ankerbund. Sandtungen fra Aggerminde til Harboøre mellem Liimfjorden og Vester¬

havet er meget lav og kun omtrent 1400 Fod bred, men fra Harboøre hæver Landet sig til Middelhøide og

danner indtil Fjaltring en høi, fast og frugtbar Kyst, der i det bratte Forbjerg Bovbjerg naaer en Høide af

192 Fod. Fra Fjaltring bliver Kysten atter lav med Sandklitter, og danner en smal Tange, der adskiller Nis¬

sum Fjord fra Vesterhavet. Indløbet til Fjorden, Thorsminde, har i Almindelighed eu Dybde af 4—6 Fod, men er foranderligt og lukkes ved nordvest Storm hyppig aldeles, hvorefter strax et nyt Løb kastes paa samme

Sted. Klitlandet, den lange, omtrent Miil brede Landtunge, som skiller Ringkjøbing Fjord fra Vester¬

havet, bestaaer af middelhøie, velplantede Klitter; Indløbet til Fjorden, Nymindegab, har i de sidste 37 Aar flyttet sig 7100 Fod sydligere og har paa Barren ved dagligt Høivande en Dybde af 5½ Fod, paa Grunden Knollen 3½ og paa Pampusgrundene 4½ Fod, hvorsor mere dybgaaende Fartøier her maae losse i Lægtere. Sydfor

Noget sydligere

Nymindegab kan ankres udfor det noget ind i Landet beliggende 100 Fod høie Blaabjerg.

udstrækker sig fra Blaavandshuk Hornsrev eller jydske Rev næsten 4 Miil i V. S.V. med Puller indtil 9 Fod paa dets yderste Deel, der ved Løbet Normanddsybet skilles fra Inderrevet, hvorimod Ringkjøbingdybet fører

mellem Landgrunden og Revet.

Paa Kysten fra Blaavandshuk til Elben har Havet ved gjentagne Vandfloder gjennembrudt

det naturlige Kystværn, Sandklitterne, der nu, foruden ved Ording i det Eiderstedske, kun findes paa Vestkanten

af de mauge, ved Gjennembruddene dannede Øer, medens Fastlandets Kyst, der for største Delen er Marskland,

fra Høier af til Wedel i Reglen er beskyttet ved Diger, hvilke tildeels ogsaa findes paa Øerue sydfor Høier.

Den hele Ørække er derhos, i en Brede af 3—6 Miil fra Kysten, omgiven af høie Sandgrunde, som i Flodtiden