Digitaliseret af | Digitised by

Digitaliseret af | Digitised by

Forfatter(e) | Author(s): Dichman, Carl Fr.; ved Dichman.

Titel | Title: Forsøg til en dansk Sproglære

Udgivet år og sted | Publication time and place: Kiøbenhavn : Joh. Fred. Schultz, 1800 Fysiske størrelse | Physical extent: LXXVI, 498 s.

DK

Materialet er fri af ophavsret. Du kan kopiere, ændre, distribuere eller fremføre værket, også til kommercielle formål, uden at bede om tilladelse.

Husk altid at kreditere ophavsmanden.

UK

The work is free of copyright. You can copy, change, distribute or present the work, even for commercial purposes, without asking for permission. Always remember to credit the author.

». . » >^r

- ^ >.

- ' - - . ^ . . I ' . " -

. / .. 4. ^ —-

. . . ^ ..- ^ '5^ - » . x ^ - > ! r . < , .

-.^»L >" ' ' ; > >>» i.

K M

; M^'ALsl-,5. -^ »'. 4..,

< - * -

^ «.« >

^ . i-«' . . ' . > ,

.' ^-'--'V.E-, V »/'

^ » ^. . * - *

'' )-^,7^ >-^ V ' '-»'-I-^', > .

L- - P - ' x ^ ' : - » r » r r>7.-- ii.' > ^ . >- -..

5<. . ' » - - ?5' L ---..-;> .- . ^ - . r ^ ..- « '*

»..» »' . » ' <s ... . . « , , » < ? > ' » '»k'- - . > > 7k,

>7 - /.,

' ^'.^. r . ---

'.'V . -r. .-. '

X ^ L - » "

^ ^ .' ... .. . - -

^ ^ -'- . / - / i . .. , . . . . . . - . . . . , ^ .

/ ^ ^ ' ^ ^ '

1 ^{. . j * » ».}

' .->- , ' ' -

»'.-' -_< - i , ' ^. V ' .' V- '' .. 1'' - ' '. :,

> '. . « , . ^ ? , . . i - '.

* ^ ,-1 / ' > 7' ^ <! t - » - ' . . " ^ » / EK. > ^ ^ »

?- '.i '-7 ^ > 7 - ' . ^ ^> .7 ^- - -«- u

- -- . ' , ^ ^ . -

«.« <> - , . » » » . . . . . —

W V V - >1 ' ri. , . ^ y . ' 7 , . - > ; » . . . ' « , »- ^ ^ ^ . - ! > , . ,

< » ' - - . n . ' ^» ; ? / ^ . - < . . - . »- ' - . - ,

V>^8 ' » - ^ ' 7' '»' >' ^

^ - . ^ . ' ? ». » ' '

! . . > « -t. . - ^ . ! - « ' l 5 / ' ^ - - . ^

'. ». ^ / . I . ^ - " < . ' - , - « > . ' > » ' . -

!-^- - -

P L ^ e> ^ 7 7 .

^ ^{^ »}

^ -- 77< .-' .-.- .,.7 ,--7 ''4-^7 7,.^ . , > . < -

' ^ --^'? ^ > -

d.r ' :>' ?- ...

^ - e > ^ - ' . < . . ! 7 l

^, , - 7 - - 777 ^

r -IH », ^r.. . -L> . '<»

- V-: .-^ - - .-. '-.i

F o r s o g

t t i

en d a n s k S p r o g l a r e

/ >

^ »

o e d

D i c h m a n ,

Lcrrer i Filosofien og de stjonnc Videnskaber ved Lsekadet-A kadem iet.

ff

x

K i o b e n h a v n i g o o .

,T rv k t og fo rla g t a f D ire c te u r Z o h . F r e d . S c h u l t ? , Kongelig og Univcrfitetsbogtrykker.

i ^

v k s e k r Z i.iS s k ! c

>'7 - .^«r

<

d v^ in Ungdoms V en

den adle og oplyste

C lau s W ilh elm V u l l ,

Sognepræst til Skivtved tilegnes dette S k rift

>

til

i

B e v iis paa uforandret Venskab og ustronikek

, - >'

H o ja g te ls e . a f

F o r f a t t e r e n .

^ -

. - > . H / L . -

. . G

>> ^

M ^ . . M Z .

- ? ^

. V ^ ^ . ,

' ' - - ^ ^ ' ' ' ' *

/ L

<

*

- L . ^ -

. > » > ^ -

. > - - ' , ^ *

"- , i '

- ^ H

. - -

V . i ^{, » -}

' ^

> . A

' >> > -^" ' «.

. - , - . . . ' : "

. '^.r.

^ * >

^ k

>« ^ i 'i

' " j r .

»-^- » ^ . ' : ^

-e . " .'. n - ' »

- - / .^. . .

> . L: V . ^ ' V. ^

- , ,

. '^- '

^ -,

^ "

. ' -

/ . '

. - - . - - E ---> _{/ ' : --- '}

. , - ^ >'- ' ' . .

^ ' , . > r . / . /

- .

k ^

V . ' - ^ . . -1-,

' - :.. . . -.- .

s> . ^ . . '- ">

^ '4 - ^ -> jV,. - '

^ > ^,-V . - >K.- - ^ . .

- - ^ ' ^ k - V ' "

L ^'

^ s ^.>

H/S

' ' - ^

O "

- -

- ^

. . . -

- 7 "

..->7^t ^{"^ - >}

' » . ' ; . -

,

' ' -

^ .

.

* < -_- " -^'7_{, >«-}

- - - -

.»

' . ' -^4- - ,

, , ->

. / -

- V -

r

/ '

A n m æ r k n i n g e r

«

i n d e h o l d e n d e

R e g e n s k a b

f o r l

d e t c h e l e A r b e j d e i a l m i n d e l i g h e d

, ^

o g f o r

e n k e l t e A f v i g e l s e r i s « r d e l e s h e d .

^ '

LxpurZarr^us termo e/r, Lc Lcillikerr^L, tan^> am ob- rutla rario, »p'D murart non xroreli. nee uren6vm prz-

VLLllmL contvet^cHnis reZLla.

/ (He. ^rut.

/

> / - ^{- r :}

_^ ^ * ^ ' '<- ' '-." ' X ,.- . ... - -M». .

>

i?.-' ^ ^ ^ ' >^- 7

. . --- ^> ' ^ . . . -- -: "', '

. -. l - .« - - , v » » . . .

^ - ' . . . , . . " . - - >> ' , ' , ' . . .

X

t - _

>

/ ' » '

1 x W L E

> » - > ' »q»,

^ ^ ' - -

,E§- ' ^ X

-» - -—, ' ' ' ^

* x -

^ ' - .

» 2

X ' - ' "- - . - » - ^

» X < -

^ < » '- . X ^ /

. . ^-

. . . - ' ' - 2 > . 7 » »

7-

- ^ '

. ' - - '

^ 7>-

X' ^{' X} -7^ - ^ I

^ -

»' -- ?---.' f

. . f

L. >-

>

^ '<?c ' i

' <k -»

- > 2 «.^ ^ .4

i.

- 7 ^ . » 7

K r ^ . "

. -. ^ -

> -

- -V ' .

-' . . ' -

^ - -

7 . . .

- ^ - 5 --- -- >> . . .

. » ^ - - » - i

« . >

> . 4

7'^

- - -. E -

SV

i»

L 5 '

^ z ^{- 4 .}

M ^ X» "-

47 > - ...

" ^ -F X

- 1^

iste A n m æ r k n i n g . .

O m det hele Arbejde ialmindelr'ghed.

§ o r omtrent to Aar siden blev jeg a f det hsye Ad­

m iralitets- og Kommissariats-Kollegium beordret kil at udarbejde en danst Sproglæ re til B rug for

,

Soekadetterne. M en vor Litteratur var allerede beriget med flere Arbejder over dette E m ne, be«>

handlet a f hæderlige Videnskabsmand. J eg saae mig derfor sat i en ydmygende Forlegenhed. Tur«

1

de jeg vel haabe at frembringe noget N y t? O g burde jeg ikke stamme mig ved at udskrive mine

»

Forgjengere? Im idlertid maatte jeg adlyde. Den«

ne Nodvendighed fremavlede et I n d fa ld , som uden Tvivl skulde have vorret qvalt i Fodselen.

D et randt mig nemlig issnde, at jeg burde efter«

spore en Standpunkt, der laae udenfor vore Era«

matikeres G ebeet, og fra hvilken jeg kunde aabne mig en Udsigt, som maastee var undgaaet deres Opmærksomhed. M in Ungdoms stjonnere D age vare henrundne under D ocent-A aget; og jeg hav«

de allerede tidlige« erfaret, hvormegen M oye der spildes, inden man faaer bibragt Lærlingen eu Nogenlunde klar Forestilling om Skjelneimrrkerne Mellem Gramatikens forstjetligc Ordklasser. Jscrr

^ s syntes

siM es dette (til min Forundring) at gjelde om de heste Hoveder. D e svagere, ustikkede eller uvilli«

ae til selv at t<rnke, nsyedes med m il: "i^seelixit";

» __

slentrede langtsomt hen ad B a n e n , og naaede stundom, ligesom i S o v n e , M a a le t, vejledede af Tid og Avelse. M en hine derimod, aarvaagne og nidkjere, dvirlede ved de Distnistoner jeg fore­

lagde dem , anvendte dem med

F orstand,

vendte dem , just derfor —

forkcerr

stige Opdagelse bragte mig efterhaanden til den O verb evisn in g, at Skylden laae hos

Lureren,

-ikke hos ddlrllNgtN. "Eram atikerne, sagde jeg

"til mig selv, have hidindtil sam let, ikke ordner.

"Sprogform erne have de opdaget; men de have ''ladet dem ligge hobeviis mellem hinanden, lige-

"som Landmanden plukker M arkens Blomster og

"kaster dem tankelos i Kurven. Hvor er derimod ''den I^inas, som anviste enhver, efter sikkre Kjen-

"demtrrker, fin P la d s? O g hvi undres du d a ,

"om Lærlingen rarkkcr dig en Plante a f hiin A rt,

"naar

, ») M a n træffer dette ofte bos B egynderen. S ig for E r. - in tiaarige Eleoe " a t et O rd , hvortil m an kan lagge en oz e r, er et S u b stan tiv ", saa skriver han dig Adjektivet med et stort Bogstav i T a k n in ­ gen : "en retfcrrdig M and sagde", og bild dam ind, a t V erbernes K araktcerm rrke er H andling eller Lidelse; saa maae du finde dig i , a t han ikkegjrn- kjender TidSordek i S a tn i n g e n : "G u d er god", og s v-

I»uur v u s v L i n i t g l k c u Uf

saae, ac Lærlingens Uformuenhed til at fatte snar nere maatte tilregnes G rm uarikerm end G r a » matiken.

A f denne Dverbeviisniug vejledet-, greb jeg P en n en , for at udfore Admiralitets-Kollegiets Be- saling; og (jeg tilsiaaer det med Undseelse) jeg dristede mig til at nare den Tanke, at det maastee ikke vilde virre ugjsrligt at give Gramatiken en al«

deles ny F o r m , overeensstemmende med Fornuf­

tens Fordringer og Lærlingens Tarv. Jeg betroe­

de min Hensigt til D anm arks forsie F ilosof, Dok- tor og Professor Treskow; og jeg var uforsigtig nok til al Hauge. ved d en, oniendskjonc han b e fry g te d e ,

at mit Foretagende vilde m isly k k e s . Jeg b e ­

gyndte. For at kunne lare a n d r e , sirabte jeg at glemme hvad jeg havde lart selv.

Gramakikerne

lagde jeg paa H ylden, og studerede S p r o M -

" D ets G en iu s, sagde jeg til mig selv, lede dig!

''og hitter d u , ved hans H aand, ud a f Labyrin­

t e n ; saa knurre hvo vil!''

M en neppe havde jeg gjort faa S k r id t, for­

end jeg standsede ved fast uoverstigelige Vanskelig­

heder. E n a f de forste msdte mig i den Bemark- . ning: a t det Em ne jeg behandlede, krævede en Abstraksions-Evne, som ikke kunde forudsattes hos Begynderen. M en bedre syntes det dog at fore­

drage

- v r

« >.

drage hvad der var ab strak t, end hvad der var usandt. D et gaaer med det svage H oved, som med den Kortsynede. S ig den sidste, naar han siaacr i en vis Afstand, at hiin Gienstand er gron:

og lad den vare dec! Han stirrer, han crader narniere, han anstrenger sig', og — han overbe­

vises. M en stig ham , at den er gron; og lad ' den vare rod! Han vil stirre sig kildode, og dog i Evighed aldrig opdage, at den er andet end — rod.

J eg stra-bte altsaa ukorsir-rkket fremad. M en - nu — hvor mange Vanskeligheder lagde ikke

S p r o g e t selv i

heden. M an virre end nsk saa bekjendl med sin N asions Litteratur; man vilde dog skuffes, om man fastede Lid til Hukommelsen I Menige- m ands T ale, i Fortidens henlagte S k rifter, i af- skrakkende Lexika dolge og adsprede sig Formerne.

M ed M sye udspejder, samler og ordner man dem til et sammenhængende H eelt; og naar man saa

med Forfamgelighedens Selvtilfredshed betragter del (i E ens egne Tanker) fardige Arbejde; saa viser sig straffende en eneste ubennrrket F orm , og kuldkaster pludselig B ygningen, som flere Maane«

ders Flid oprejste.

Denne

den. M en jeg har en talrig Fam ilie al under«

holde, og jeg maatte opofre den hele D ag ril an«

dres Underviisning. Efter et Aars Forlob havde jeg derfor kuns undersogt

S p r o g e ts S ta m m e ,

eller: Jnterjeksionernes Natpr.. Ikkedestoinindre var dog allerede Term inen, hvilken man havde be­

stemt for det H eles Udarbejdelse, udrunden. J e g var altsaa forpligtet til at overbevise mine Fore«

. satte om , at M a n g el, snarere a f Evne end a f V illie , snarere a f Indsigt end af F lid , havde forsinket Arbejdet. Jeg tog mig den Frihed un«

derdanigen at tilsende Kollegiet mine temmelig vo«

luininose M anuskripter, og jeg dristede mig til at bede om Udsættelse, dersom man bcfalde, at jeg skulde forrsattke d?»r begyndte P la n . M en om«

rndstjsnt det hoye Kollegium behagede (i en Skri« >

vclse til Hr. K apitain Snedorff) at yttre Tilfredshed med mine Bestræbelser; saa gj?rde det mig dog tillige opnnrrksom p a a , at min Fremstillelsesmaa«

de deels var for afvigende, og deels maastce for Eoekadctterne ufattelig. Altsaa besluttede jeg at trrde Gramatikerne mrrmere, og —

ncrrvcrren«

de V crrk blev til. Hvad der stal komme ud a f det

celdere

mine

Mine

for et um odent Hastvcerk. Andre litceraire Ss^

fler havde dtrav paa e» D eel a f min indskramked.

T id , og kuns den overblevne Rest levnedes G r « matiken. M en jeg burde va:re færdig, og jeg ilv de for at blive det. Skulde derfor et enkelt Guld«

korn glimte frem mellem Sanddyngernr; saa vil en dejlige Opdagelse have oversteget min Forvent«

ning. Fejl derimod vil man sikkerligen spore; o«

del mange som jeg kjendtr/ og maastee endno flere, som ere undgangne min Opmærksomhed, M en de forste skrive man paa B r u g e n s , de sidst, paa min egen Uformuenheds Regning * ) !

I B arket anlr.rffer man' en T one, som ikk, er almindelig. O m den kan kaldes filosofisk, del

veed jeg ikke. M en det veed jeg , ac jeg inge>

filosofisk Sproglærer har kjendr, uden Adclnngj og jeg haabcr, at man ikke har l»rfi mange B lad , i min B o g , forend man er overbeviist o m , al Tvende ikke kunne vandre mod samme M aal ad

l

forsk/elligere V e je , end han og jeg. D e tilfryed, An«

, Ved B ru g en forstaaer jeg te n Nedvendiqbcd a, . s , Sire A rbejdet en F o rm , der lignede h u n i G ra-

' ' matiken vedtagne.

ger p rsv es, bevise desuden n olsom , hvorlidet disse stemme overeens med mine. -Overalt turde maassee den

teoretiske

dan den saa end er) gjore Paastand paa en S la g S

Oristmalirer.

praktiske

Arr er i den for Kadetterne bestemte Udgave —

anbefalet

mine Foresatte oa indretter i O ver-

eensstemmelse med

deres S lisk er;

Derimod ville sikkerligen mine hsye og indsigtsful­

de Foresatte ikke m isbillige, at jeg i denne for Publikum bestemte Udgave hverken har fordukgt

min

pler end

mine.

At jeg har besorget tvende

forskjellige

ver a f B o g en , trsenger neppe til Undskyldning.

M ine Foresattes ZEdelmcdighed har ikke indskræn­

ket Frugterne af min Flid til Ssekadetakademiet allene. M ,en, hvor gavnligt det end kan virre, a l H avets

Svaner l<rre

at

/

at kjende H avets S p r o g ; saa turde dog maaffeeen G ram atik, som vrimler a fS o e te r m in i, have bort- kyset k aftre, hvis Kald ikke bandt dem til hiint Element. Hertil kommer, at den ene a f Udga­

verne frcmbyder kuns

een,

trende

Endelig: J eg har undertiden varet

snak­

som.

der andre Omstandigheder var utilgivelig. Skulde jeg , ved at narine mig til hun

F ejl,

holdt den attraaedc F o r d e e l, saa er jeg dobbelt at beklage.

Jeg har villet vare tyd elig; og jeg foler selv, at jeg stundom ikke er det. M en man see i saa Fald mere paa hvad jeg kan have

meenk,

O rdet

legenhed, og jeg bor befrygte, at dets urigtige B ru g hist og her leder til M isforstand. M en om- endffjsnt jeg forudseer, at jeg i flere Tilfalde ikke kan gjore Regning paa S k a a n sel; saa beder jeg d og , at man ikke vil fordomme m ig, forend man har sammenlignet en (stundom blot

tilsyneladen­

de)

Dog

D og — maaskee har jeg' allerede for lange talt om mig selv. hader os stride over ril at prov«

Afvigelserne.

2dcn A n m æ r k n i n g . O m P r o p r i e r .

D et er saare vanskeligt, at angive en adr«

»

qvat Bestemmelse, passende til alle de O rd, som af Gramatikerne indbefattes under Navn a f

Proprier,

i ) S ig e r m an , at et Provrium er et O rd,

hvor- somhclst

forsaavidt

om»

fattende

om

ingensinde

(betragtet som materielt) betegner uden et indivi' duelt B egreb , saa passer vel denne Bestemmelse til en

stor D e e l

stundom

lukker den tillige O rdene: D u e , H og, H am m er, Lund, S v a n e , O x e , og s. v. fra

nogensinde

m an,

prium , forsasvidt det betegner et individuelt B egreb, uden tillige at angive nogen a f dets Be- stassmheder, i Krast a f hvilke det henhorer til en vis A rt, Sl<rgt eller Klasse: saa vinder man vel derved, at man bliver befriet fra Appellativernes Mellemkomst (forsaavidt, at ogsaa de kunne be­

tegne individuelle B egreber); m m paa den anden S id e bliver man nsdt til at danne sig en ny A rd * klasse, under Navn a f H alvproprier.

A f de Definisioner Gramatikerne give over deres saa kaldte Proprier, stal man have ondt ved at komme ester, hvilken vel deres M ening monne vcere. M m overseer man Difinifionm for at hikste Opmærksomheden til Sam lingen a f de O rd, som stal indbefattes under den; saa befinder man, at det gramatikalste Udtryk Proprier stal svare til*

Udtrykket N a v n e , saaledes som det i det daglige Liv forekommer. R aar man nu spsrger: Hvilke Kjendmnrrkcr indeholder da Udtrykket

N a v n ,

eller: hvad er det at

bencrvne?;

f<rlles, at de (betragtede som N avne) blot betegne,

som tomme T on er,

tillige

S k a l

tLgne,

N a v n

Pluraliteten

bencevne

at betegne v e n , uden ar angive nogen a f VenS Beskaffen«

heder.

B en E v - neisen

klasse, der barer Titel a f Proprier; saa kan et­

hvert af mig saa kaldtet H alvproprium , ikke tage P la d s i Propricrnes Klasse. 2) V a r Foreenings- punktet mellem Proprierne og Halvproprierne *) et for begge Arter

sceregem

fattes under Udtrykket

N a v n

sirlles

Appellativer-

sirrskilt og

forskjclllg

forste,

»

fordi den ikke, som Appellativerne, angiver nogen Beskaffenhed, og den sidste, fordi den ingensinde, som Appellativerne, beregner et blor Sloegt« eller Art eller Klassebegreb. E ndelig: V ed den antagne Bestemmelse har man streebt at trade B rugens F or­

» dom

*) Den nemlig: at de alle betegne Begrebet som in­

dividuelt.

dom »Armere. M en da vore Begreber kunne be- ,, tragtes som generelle, som spcsielle, som kiassi-

s te , og som individuelle; saa burde ogsaa denne«

Forstjellighed antages til Delingsgrund for Qrde-

» e . Begrebernes Tegn-

D rog man derimod denne firdobbelte Indde­

ling sammen til en tydobbelt; saa kunde man be­

holde de crlvgamle Udtryk

Appellativer

P r o ­ prier;

fattede man da O r d , forsaavidt de betegnede S><rgter, Arter eller Klasser; under dec sidste der- imod O rd korsaavidt de betegnede individuelle B e ­ greber. E t Proprium gaves altsaa « Sæ tningen:

" D u r n sidder der paa Taget". M en et Appella­

tiv derimod i Saltningen: "D ukN er et fromt D yr".

A nm æ rkninger til A d jektiverne.

Om P articipier, S u p in er og uverbale B efk af-

* fenheds Adjektiver.

iste A n u n r r k n i n g .

S o m Indvendinger mod de i 4. ar og 22 antag- ne Bestemmelser, kunde man opkaste tvende S p o rg s- m aale, det

fyrste:

tragtes

«) V ed Udtrykket P artisipium forbinder jeq paa dette S te d det samme B egreb, som G ram atikerne, hvilke

be-

' »

tragtes som en 'D S Y lim g sm o o liia M n as s e r v e r - hvortil det staegter? og det anbec; B or Partisi- pierne ikke fremdanne en scrrM t A n ak Tidsord?

Disse tvende Sporgsm aale mener jeg lader sig be­

svare saaledes:

s) Undtages det Forhold, hvori det saa kaldte Partisipium betegner sin egen materielle E M e n z , (og dette Forhold har det tilfcrlles med ethvert O rd i S p roget) saa befinder m an, at der stedse behol­

der

Bejkaffenhebsbegrebtt,

Tidsbegrebet.

Bessaffenhedsbegrebet beholder det i ) som Ordkopningsord, og 2 ) som uselbstcrndigt og i Substantiver ligesom indlemmet Predikatsord.

M en Tidsbegreber derimod taber d et, naar d et/

foyrt bag ved et blot T idsord, udgjor, i Forbin­

delse med samm e, Prædikatet. M en denne Usta­

dighed spores ikke hos de virkelige M odulasioner a f V erbet; thi hos disse, betragtede som saadan«

n e , savnes ingensinde Tidsbegrebet. D a nu Tidsbegrebet forbliver stedse ved Tidsordet og L e- staffenhcdsbegrebet stedse ved Adjektivet (hvorsom­

helst de begge ikke tråde frem i nysnavnte Forhold) saa

betragte de ndnxrrkede O rd som Parttfipker i sæl­

gende O rd fep u in g er: den ristede K arl sagde— B o ­ gen er lcrst — han var bleven drrrbr — det stor­

mende Hav — erobrer gf C yrus blomstrede det persiste R ige 0. s .».

XVl

saa er altsaa Tidsbegrebet det meest karakteristisk«

Grundbegreb ved T idsordene, ligesom Bestaffen, hedsbcgrebet ved Adjektiverne; og heraf folger, at Partistpiet, som stedse beholder Beskassenhedsbr, grebet, men stundom taber Tidsbegrebet, hellere bor henregnes til Adjektivernes, end til Tidsorde«

nes Klasse *).

b) V ilde man derimod anser Partisivierne ikke som en Modifikasion af V erberne, men fom

en

sårskilt A rt a f T idsord:

paa G rund deraf,

tragtede som

eet

den

elskende

el«

skede

lasende

laste

«) En af det verbale Adjektivs M odifikationer» nem ­ lig det af mig (ikke af G ram atikerne) s-a kaldte

P a rtifip in m , ind,lutter vel i sig et bestemt T id s ­ begreb ; men jeg har ovenfor anferk G ru n d e, som

ester m ine Tanker gvdtgjere, a t denne M odifika- ston hellere bor henregnes ril A djektivernes, end t i l T idsordcnes Klasse (see Afdelingen vm de re r- Lale Adjektiver).

d« vg elstede, larsende og l«ste, begge tilsammen- tagne eet Tidsord.

M en heraf vilde fslge: i ) deels at Partifi-

^ -

Pier a f

neutrale

i

denne Ordklasse * ) , 2) deels ogsaa, at en sive D eel a f de

transitive

de af samme blive udelukkede; thi gives der ikke blant disse m ange, som ikke M t? Tidsbegreb,

i

ske Form **)? Endelig vilde z) heraf fslg e, at de partisipiske M odifikasioner, som

endes paa

N,

kunde i visse Forhold ikke vorde anseete for partir

sipisse,

V ild e man derimod betragte Partisipkerne som en sårskilt Ordklasse paa Grund deraf, at d e '

med-

*) th i levende, sovende, st.raende have vel et a fG ra - m atikernesaa kaldet S u p in u m , men in te t P artisi- pium Passivnm .

*») For E r. "D e n elskende Kone betragtede ham ", o g :

"den elskede Kone betragtede ham ". — "D e n fo r­

skrækkende Leve svranz stem ", o g : "den forskræk­

kede Leve sprang fre m ." — " M e e n , yndende ham svarede", og: "den yndede M e e svarede ham ", og s. v. S aam eg et er i det mindste v ift, a t et præsentisk T idsbegreb delger sig i enhver af de tvende hingnden m odsttte O rdf-yninger.

L

"meddele et bestem t, ikke som V erberne, et

ube­

stemt

stemmelse atter komme i Forlegenhed ; deels fordi Modistkastonen paa I ' blev udelukket, og deels fordi ogfaa de ovrige Arter a f Adjektiver kunne (som ovenfor er viist) bibringe et bestemt Tidsbe- greb *).

c) Alle diste Vanskeligheder harves, naar man antager folgcnde Bestemmelse: >) D e forstjellige

parlifipiste Modifikasioner paa en d e, ede og I ' (for Ex. elskende, ristede og elsket) ere alle i et, hvert Forhold (det m aterielle, substantiviske undta­

gen)

Adjektiver,

v e r en sw rstilt U n d e rk la sse , f o r s a a v id t de ere v e r -

bale.

D c lin g sg r u n d ,

anviser dem P lads i tvende forskjellige Underarter, saaledes, at hvor de have Tidsbegrebet, der ere de

P artisip ier,

ikke

S u ­

piner.

2dttt

-) S c c Afdelingen om de adjektiviske S a tn in z s v rd .

2den A n m æ r k n i n g .

''Forudsat, at Partisipiet er el Adjektiv * );

gives der da mellem Partisipiet og det uverbale Beskaffenheds Adjektiv (eller som del i G> amati- kernesSprog heder:

Adjektivet)

Skjel«

nemcrrke,

e r ,

ikke er verbal?

i) Adelung betragter Partisipierne som Ad« '

jektiver.

lisipium

S u p in e r ,

og han paastaaer, at ethvert Partisipium i'ndsiuk«

ter i ethvert Forhold i sig Tidsbegrebet **). Ud­

tryksevnen ak dette Begreb anseer han derfor som det karakteristiske Skjelnemarrke mellem Partisipiet og de egenUigen faa kaldte Adjektiver. M en

Tidsbegreber

uverbale

D ette lyser frem a f folgende Sam m enligning:

s) Partisipiet indflutter i sig Tidsbegrebet, naar det foyes

forved

L 2 ved

*) J e g forstaaer atter her ved Udtrykket P artisip iu m det samme som G ram atikerne.

*») E r det verbale Adjektiv indlem m et i S ubstantivet, saa faaer det hos Adelung N avn af et adjektivisk, m en er det det ikke, saa fa a .r det N avn af et a d ­ verb ial,k P artisipiu m . D e t ugrundede i denne

Forcstillinzsm aade stal vises nedenfor.

ved Verbet. M en det uverbale Beskaffenheds«

Adjektiv har den selvsamme Egenskab. Hvilken Forstjel gives der for Ex. (med Hensyn til Tids«

begrebet) mellem Adjektiverne i fslgende Ordfsy«

»ringer: den gode S o fie sagde, og: den elstede S o fie sagde, eller: S o fie er

smuk,

elstel?" *)-

I>) Partifipiet trrrder stundom frem som M e lle m sr tn in g , og indfiutter folaelig i sig Tids­

begrebet, for Ex. K a rl, forstrækker herover, undveg, eller: S o fie ,

smigrende

bale Deffaffenheds-Adjekliv har det samme Fortrin.

For Ex- W ilhelm , stolt af sin Lykke, glemte den nsdvendige Forsigtighed, eller: M a rie, yndig som V e n u s, fortryllede den berusede V ngliug, og s. v.

c) Par«

«) Heder d e t: den gode S o n e sagde, eller: den smukke M a rie traade frem ; ,'aa bar jeg tvende P ræ d ik ater. tvende T ak nin g er og tvende T iksord,

^ ligcsaa fuldelig, som naar der hed er: den clsrede S o fie sagde, e lle r: den sorssceekkede M a ri- traade s- in d .. S r rn iu g e « den gsdc Sc-fte lader sig oxlese saaledes: S o fie , som ee g ed ; cg T ak n in g en den cljkede S o fie lader sir orlrscsaaledeS : T efie, som er elst.c. Altsaa indfintte de begge i fig er Llds- o rd . M en naar det decimod b ed er: Sofie er smuk, eller: S ofie er cifret, sa« ligger der in te t T id s ­ o rd , hverken i A djektiret »lier i P a r r iA ie t.

, c) Partisipiet viser sig siundonr (uden at virre Mellemfrrtning) som Sæ tnings- og fslgelig ogsaa (i en vis Forstand) som Tidsord. For Ex. ''for­

skrækket herover, sagde Karl". M en det »ver­

bale Beffaffenheds-Adjektiv trarder ogsaa frein i

samme Forhold. For Ex. ''stolt a f sin kykke, sag­

de han", og s. v. . H eraf sees, at det uverbale BestaffenhZds'Adjektiv og Partisipiet begge staae i tt og samme Forhold til Tidsbegrebet; og altsaa kan dette Begrebs Meddelelse ikke afgive Skjelne- mærket mellem dem.

6) M en siger m an: 'er det ikke

Scrtnr'n- Zens F o n n ,

Arten

bet, som ved det uverbale Beskaffenheds Adjektiv Udtrykkes"? — J o v i s t ! — M en bestemmer ikke ogsaa samme Form Arten af Tidsbegrebet, som udtrykkes ved Partisipiet *) ?

- e) En-

*) N a a r det beder: K a rl, stolt a f Lvkken, glemmer sig selv, og: K a rl, stolt af Lykken, glemce sig se lv ; saa ligger i den ferste S crtn in z Ncrrvcrren-

bedens, og i den sidste Forbigangenhedens Begreb i O rdet sro lr, som laaner dets Forssjelligbed as B erb ers sorssjellige M odulasioner. M en naar det heder: elsset af henbc er han lykkelig/ og: eljket ak hende v a r ban lykkelig; saa bestemme O rdene er og v .rr ligeledes, hvilket Tidsbegreb, der stal tamkes a t ligge indstuttet i de forssjcllige S å rrim - ' - gers w a rtisip ie r; og heder d et: '?Karl suyve det sm ilende", og: " K a rl siger det s m ile n d e " ; saa

inde-

<

XXII

e) Endelig: "Har ikke Partisipiet fremfor det uverdale Beskaffenheds 2N>jektiv det Fortrin, at det isolert indstutter i sig Tidsbegrebet? O g kan dette Fortrin ikke have berettiget Adelung til at antage Tidsbegreber som Skjelnemarke mellem Partisipiet isardeleshed og Adjektivet ialminde-

lighed? '

Denne Indvending haver sig selv, naar man henvender Opmærksomheden til foigende Bem ark.

n in ger:

i ) Partisipiet som saadant er faavel efter ' A delungs, som min M en in g, et Adjektiv. T an­

kes nu et Beskaffenhrdsord som afsondret fra al Koncext, saa tankes det som selvstandigt Almeen- begreb. Elskende bliver saa: del at elske, eller

Elskov, forenet med B e g r e b e t a f Aktivitet; og Last bliver: det at la s e s , eller: Låsning, for«

enet med Begrebet af Passivitet. N aar altsaa et Adjektiv navnes

isolert,

M ueliohed,

Virkelighed.

er,

kan vare

indeholder P artisip iet i den sprste O rdfenninq te n T anken " i det h.m smilede", men i den sidste der«

imod d e n : " i det han sm iler."

V»urek ver «r » » .» «»».».

niig Brffaffcuheden som

blot MUclig,

T id en ,

de findes hos et S u b jek t, i hvilket det — ikke er

indlemmer.

Tidsbegrebet

bliver forst til med Beskaffenhedens v ir k e lig h e d , da derimod dens

M uelighed

B egvem hed

2

)

Beqvem heden ril at kunne

rakteernurrke, der hjemler Partisipiet R et til N a v ­ net a f Tidsord; saa gjelder (som ovenfor er viist) den samme Beqvemhed om det uverbale Beskaffen«

Heds-Adjektiv; og hvorledes man alcsaa end for- staaer Adelung, saa seer man dog, ar Tidsbegre­

bet aldrig

kan

») F or S r . n aar m a n , abstraherende fra al O rdfor­

bindelse A ger: g o d , elffede, sm uk, 0. s. v.

" ) T a n k e r jeg mig for k r . Ordene god ell er elskende saaledes, a t jeg abstraherer fra al K o n te rt, faa tan k er jeg de Beskaffenhed« de antyde, fom saa- d a n n e , der kunne enten i ) v r r e , eller 2) have ver- r e t , eller z) ssulle v are. M en om disse Beskaffen­

h e d « stulle tam kes, som de der e re , eller som de der v a r e , eller som de der skulle verrr'; det kan jeg ikke v id e , uden a t jeg tillige m aae ramte mig et bestemt metafysisk S ubjekt i en bestemt O rdfey- ning For S r. K arl er god. K arl v a r god. K arl skal vorde god.

mellem Adjektivet »almindelighed og Paetisipiet is<rrdeleshcd * ,.

5) Ac Begreberne gjor og lider ikke kunne afgive Skelnem arker mellem Partisipicrne og de (ialuiindelighed faa kaldtes Adjektiver, det haa«

ber jeg vil vorde klarr, naar man lager i Betragt«

n in g, hvad jeg desanqaaende har anm.rrket ihen«

seende li! Verberne. Im idlertid kan det dog ikke

„crgtes, at jo de saakaldte transitive Partisipier have (med Hensyn til hine Begreber) el stor: For«

trin for de ovrigc Adjektiver; og der synes derfor, som om disse alltlie burde udgjsre en sarrstilt A r t ; man kalde den nu hvad man v il; — S k a l der«

imod alt hvad der i Gramatiken barrer N avn af PartisiplUin endeligen pakkes sammen i een Klasse, saa fjender jeg, som sa g t, intet Ekjelnem arke, uden V erb aliretcn .

O m K a r d i n a l i e r n e , iste A :> m c r r k n i n g .

"Kan Kardiniljek nogenstiide siges at va:re

Veffasfel'.hcdSord?"

O rdenens-

Tids­

begrebet

' ) J a — endog n aar man paasiod, a t et bestemt Tidsbegreb dulgre lig i F orm en: " « r elfte"(bvorr det isolerre elstende lader lig o v lese),'saa vilde dog den samme Fvrdelgclse finde L te d med F o rm en :

" a t v a re god", tirnkr svm SploSninz a f det isolertc Adjektiv ae-o; vg alksaa vilde selve denne Paastand, om den kunde g jo re s, dog om fatte saavel de »ver­

bale -A-jektiver, som de verbale P a rrilip ie r.

begrebet betragtes som Beskaffenhed (Asseksion) bed et metafysisk S u b jek t, hvorfor da ikke T albe«

grebet

dene

forrige, sidste, ncrste, ncestiolzende, ncest»

foregaaende,

O rd ens-F orh old;

vg kunne Ordene narvarende, forbigangne og til«

kom,nende vare Adjektiver, fordi de antydesam « Mes

T id s-F orh old ;

een,

ening med flere Individer til Talbegrebet l l ?

'M en — var det ikke bedre, at udelukke, tilligemed Kardinalierne, ogsaa Ordens- og Tids«

adjektiverne?'' I hvilken Klasse skulde de da hen«

sattes? Eller skulde de udgjore en

scerstilt

klasse? Hvilket Skjelnemarke fik da denne Ord«

klasse? Maaskee det, at disse Adjektiver antyde blot

Accidemalia?

A d­

jektiver

. rden A n m a r k n i n g .

O

V ilde man sige, at Kardinaliet burde hen«

hore, ikke til Adjektivernes, men til en strrjkilt Ordklasse, efterdi det (betragtet som materielt)

stundom

stundom trnder frem som

S u b sta n tiv

aldrig

Kardinaliet har med de fleste ovrige Ordklasser det tilfæ lles, at det forekommer som

S crm in gs-

O rd foyn in gsord ;

skilt Ordklasse.

zdie A n m s r k n i n g .

«

Adelung har antaget den besynderlige Grund-

' «

sletning, at intet Beflaffenhedsord kan betragtes som Adjektiv, "uden forsaavidt det har Concre«

sc io n ', det e r , efter vort S p r o g s N a tu r , uden forsaavidt at det modtager Ende-Till«gget T **).

I Kraft a f denne Grundsætning formener han Kardinalierne, som de der mangle Concrescionen, PladS i Adjektivernes Klasse. O g dog snfler han

dem

») F or E r. T o (en T ohed) T re (en T rehed) >><j. lu x.

»») Adelung antager den S y n d erlig h ed , a t O rder em er et T a lo rd , naar det heder: em M a n n , men er A djektiv, naar det hed er: cine F ra u . N a a r det altsaa i D ansten hed te: Je g har kuns een S killing, saa stulde O rd e t, i K raft af Adelungs G rundsæ t­

ning, vcrre et T alo rd , men bedre det derim od:

jeg har knns denne ene S k illin g , saa stulde det v r r e e t Adjektiv.

dein Concrescionen, og paastaaer, at Sprogop- fladerne burde have anbragt den. M en er dette ikke en taus Tilstaaelse, fom rober, at han har rrkjendt dem for at v « r e , efter deres N atur, i og for sig Adjektiver?

O m pronom iner Adjektiver.

D e KjendemLrker man opdager hos de pro- nominiske Adjektiver ere folgcnde, hvoraf nogle af

*

hine Adjektiver have e t, andre et andet eller flere:

1) At de ere »konjugerede Beskaffenhedsvrd, tillagte et metafysisk Subjekt.

2) At de bibringe i visse Forhold Tidsbe­

grebet.

z) At de meddele Beskaffenheder udenfor T in­

gen. O g endelig:

4 ) At de ikke modtage Artikel-Tillægget.

M en da nu

alle

flere

ved de pronominiske Adjektiver kunne adskilles fra alle de ovrige, uden allene den aksidentelle Beskaf­

fenhed, at de mangle Artikeltillcegget. D esvri- ge

sirregne

dre Eyendoms Forholdet) lader sig ikke samle under

XXX

Forholdet t.rnkes i formal Forstand at varre. For Ex. E l bange B a r n , og Barnet er bange; en tro H und, og Hunden er tro; en adru K a r l,, og Karlen er adru; en ny B o g , og Bogen er n y; et fly B est, og Bestet er sky (stye) *).

-den A n m a r k n i n g .

V ed fsrste Syekast synes d et, som om man kunde inddele Adjektiverne (betragtede som mate­

rielle)

i

fravige

ustavige. Ustavige

kcltallet,

i

S ta v ig e

i Enkeltallet,

kerne saa kalvle A djektiver, for Ex. en smuk og den smukke, en stor og den store. Ligeledes hen- horte til samme Klasse Partisipierne, for Er. en elstet M a n d , den elstede M a n d , en skreven B oa, ven skrevne D o g , o. s. v. T il den

sivste

miner;

« fjerde,

«) E nten m an antager O rtografien med eller uden L , saa bliver dog Forholdet det samme-

G

. XXXL

fjerde, sex, sy v , m in , d in , denne, nogen, in- Sen, megen rc. forekomme stedse i Enkeltallet (naar Kjsnsforholdet fraregnes) aforanderlige. I Hen­

seende til begge Klasser,

fraregnede

fleste

hsrte ril

nogen

Denne Klasseinddeling a f Adjektiverne lover ved fsrste Gyekast store Fordele; thi i ) Ven synes a l tilbyde en

O vereeiistem m elses-Puiikt

Partisipierne

de

egentlige Adjekti­

ver

ustadige

jektivers Klasse henhore de

egentlige Adjektiver

P artisipierne,

verbale

uverbale

ver. Til de

stadiges

r ) Kar

x x x n

I ) Kardinalier, 2) O rdinalier, og Z) Pronomi^

Nisse Adjektiver.

Hertil kommer desuden, at denne Klasseind«

deling smigrer for den saa moysomt-tr<rllcnde Gra-' m aliker, efterdi den n<rrmcr sig mere end nogen anden til den beromre Adelungs Grundsirtning.

D ed Hjelp a f denne Klaffeinddelrng bleve nemlig de egentlige Adjektiver og Partisipierne formedelst

Eyncrekldnen

ter; thi den Forandring, som udgisr disse Adjek«

ttvers Ustadighed, bestaaer just deri, at de i et F orfold modtage, i et andet derimod ikke modtage

Eildctillceggtt

for ^del jsrste,

« d rn , ssy, b ly, n y , sprs, o. s. v. * ) , og for

det

aktivist« P arrisipier,

tillagt.

-den

») Nogle stifte vel fform ved K jen sfo rb o ld et, men andre derimod end ikke ved dette. T il der sidste S la g s herer bange, t r o , b lp , stp , s p re , o. s. v.