Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin D A S I N F O

Hele teksten

(1)D A S I N F O Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin. Lægers uafhængighed ...................... 5 Referat af 52. generalforsamling ..... 7 6. Bjørn Ibsen forelæsning ............... Orientering ........................................ Debat ................................................... LOGO. JANUAR 2001 9. ÅRGANG.

(2) Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin Tlf. 58 50 58 17 - Fax 58 50 58 07 E-mail: bestyrelse@dasaim.dk http://www.dasaim.dk Formand: Overlæge Mogens K. Skadborg Århus Amtssygehus, 8000 Århus C. Tlf. 89 49 75 75 ps 3050; Fax 89 49 72 79 E-mail: president@dasaim.dk Næstformand: Overlæge Freddy Lippert (Præhospital) H:S Rigshospitalet, TraumeCentret 3191, 2100 Kbh. Ø. Tlf. 35 45 80 07; fax 35 45 29 50 E-mail: lippert@dadlnet.dk Sekretær: 1. Reservelæge Birgitte Ruhnau Dybedalsvej 23, 3520 Farum Tlf. 44 95 33 27; Fax 44 95 93 27 E-mail: birgitte.ruhnau@dadlnet.dk Kasserer: Overlæge, dr.med. Jakob Trier Møller H:S Rigshospitalet, HovedOrtoCentret 4132, 2100 Kbh. Ø. Tlf. 35 45 34 74/35 45 34 86; Fax 35 45 29 50 E-mail: moller@rh.dk Overlæge, dr.med. Jørgen B. Dahl (Anæstesi) Overlæge, ph.d. Michael Wanscher (Intensiv Medicin) Overlæge Jette Højsted (Smertebehandling) Overlæge Else Hjortsø (Videreuddannelse) Afdelingslæge, ph.d. Per Føge Jensen (Efteruddannelse) Reservelæge Bjørn Mygil (Yngre Læger) Overlæge Lars Peter Wang (IT-udvalg) Redaktør: Overlæge Lars Peter Wang H:S Rigshospitalet, An.afd. 2041, 2100 Kbh. Ø. Tlf. 35 45 84 11/35 45 22 42; fax 35 45 25 52 E-mail: rh03387@rh.dk Sekretariatet: Annette Ladegaard-Pedersen Ægirsvej 40, 4200 Slagelse Tlf. 58 50 58 17; Fax 58 50 58 07 E-mail: sekretariat@dasaim.dk Oplag: 1400 stk. Tryk: SvendborgTryk, 5700 Svendborg ISSN 0908-5203 Forside: Helle Rask: Udsigt over Søborg Sø, 2000. Fotoserie stammer fra udstilling på Skejby Sygehus, november 2000 i forbindelse med Efteruddannelseskursusdage.. navt – nyt format” (hvilket grundlagde behovet for intensiveret korrekturlæsning), ”Navnet er formandens forslag og de resterende 2 numre i år vil bære det samme navn. Bestyrelsen har diskuteret (min fremhævning) muligheden for en navnekonkurrence blandt medlemmerne---”. Og derved blev det tilsyneladende ----. Dengang hed formanden og redaktøren Torsten Lang-Jensen. Set i bakspejlet var det jo helt rigtigt gjort af Torsten. Bladet trængte så afgjort til en modernisering; både nationalt og sammenlignet med de øvrige nordiske lande var det gamle blad ikke noget at være stolt over. Det blev DASINFO derimod hurtigt. Bladet fik et friskere udseende dels p.g.a. de farverige forsider, dels p.g.a. redaktørens visuelle bidrag, som introduceredes i 1995, og bladet blev meget lettere tilgængeligt for læserne. Efter 8 års arbejde som redaktør har Torsten valgt at bruge sin tid og energi andetsteds. De, som nyder godt heraf kan glæde sig; DASINFO siger derimod farvel til sin grundlægger og skifter redaktør. DASINFO er nu et moderne organisationsblad, som formidler information mellem medlemmerne indbyrdes, og mellem bestyrelse, udvalg og medlemmer. Siden 1999 har der eksisteret et IT-udvalg, som etableredes for at tilvejebringe ”DASAIM´s hjemmeside”. En elektronisk formidling af nyheder og medlemskommunikation er nødvendig, og med de ligefremme e-mailadresser (se sidst i DASINFO) på DASAIM´s udvalg og sekretariat er jeg overbevist om, at den elektroniske kommunikation kommer til at spille en væsentlig rolle i Selskabet. Det må derfor forventes, at behovet for det trykte medie vil reduceres, og fremover vil DASINFO udkomme 4 gange årligt. En publikation med så beskedent oplag som DASINFO´s er afhængig af annoncørstøtte. I 1993 var der 2 helsides annoncer (A-5!) i Meddelelser; i år 2000 var der 9 helsides annoncer i et DASINFO. Bidrager annonceringen negativt til bladets image og læseværdighed? Bestemt ikke – annoncernes udformning og farvelægning øger variationen i bladet. De er informative og giver os viden om de få, men vigtige nyskabelser indenfor anæstesiologisk teknologi og farmakologi. DASINFO skal indeholde mange faste punkter såsom mødeindkaldelser, abstracts fra DASAIM-møder, kongreskalender og orientering fra tilsynsmyndigheder m.m. De senere år er der kommet flere ”fordøjede” kongresreferater, ligesom flere emner har været præsenteret i DASINFO som oplæg til debat i samme medie. En anden udvikling involverer patienternes rettigheder og forventninger. Som professionelle udøvere af specialet har vi observeret, hvorledes det bliver sværere – både i hverdagen og p.g.a. lovgivningen – at rekruttere forsøgspersoner; vi har været vidne til et stigende krav om kejsersnit med deraf afledt anæstesiologisk aktivitet; vi er indirekte blevet kritiseret for vores valg af lokalanalgetikum til spinalanalgesi (”Xylocain-sagen”), og endelig oplever mange anæstesiologer frygten for en anmeldelse til Patientklagenævnet fra Sundhedsstyrelsen eller fra patienterne. I disse sager har danske anæstesiologer ikke markeret sine/deres? holdninger og synspunkter, således at de registreres af det omgivende samfund. DASINFO kan rumme såvel den interne debat i sådanne sager som Selskabets holdninger. DASAIM er et videnskabeligt selskab, og dog er DASINFO ikke et videnskabeligt tidsskrift. Det indebærer, at DASINFO kan publicere personlige fortolkninger af artikler og kongresser. Der er således grund til at forvente, at DASINFO i bredeste forstand også i fremtiden vil være danske anæstesiologers fællesnævner, men det er klart, at bladet er afhængigt af medlemmernes interesse og skriftlige bidrag. Godt Nytår. Lars Peter Wang. Nye ansigter – nye udfordringer I 1993 udkom ”Meddelelser, Dansk Anæstesiologisk Selskab” nr. 1 som et hæfte i A-5 format på 72 sider. To måneder senere udkom det første DASINFO, dog som nr 2! Formanden – og redaktøren – skrev under rubrikken ”Nyt. DASINFO nr. 1, Januar 2001. 2.

(3) INDHOLDSFORTEGNELSE LEDER Lægers uafhængighed. Mogens Skadborg...... 5 EFTERÅRSMØDET 2000 Referat af 52. ordinære generalforsamling.......6 DASAIMs bestyrelse, udvalg og repræsentanter 2000/2001.................. Bjørn Ibsen forelæsningen år 2000.......... Radiometer Prize Competition 2001.......... SSAI Educational workshop september 2001... ORIENTERING Kongres-og mødereferater Reserapport fra ESICM i Rom 1-4 oktober 2000. Anders Larsson..... Traumedage2000. Per Bredmose......... Referat af FAPA møde. Ole Berner................. Referat af kursusdag. Susanne Wammen...... Nordisk forskningsnetværk.......... Videnskabelige afhandlinger...... Prisuddelinger......................................... Abbott-stipendium ..................................... Vindere af foredragskonkurrencen 3. november 2000...... Uddeling fra Sophus H. Johansens Fond........ Uddeling fra Holger og Ruth Hesses Mindefond....... Orbis International......... DEBAT Udseende betyder noget. Lars Peter Wang..... Evidens og traditioner. Nils W. Johannessen... Efterlysning! Danmarks Radio........... Meddelelse fra AGA .......................... Anaesthesiologists........... Workshop i axillaris blokade til ambulant håndkirurgi......... KONGRESKALENDER.............................. E-MAIL ADRESSER................................. Manuskripter og indlæg modtages meget gerne elektronisk eller på diskette i Word eller E-mail. Indlæg til DASINFO sendes til Redaktøren: Overlæge Lars Peter Wang H:S Rigshospitalet, An.afd. 2041 Tlf. 35 45 84 11/35 45 22 42; fax 35 45 25 52 E-mail: rh03387@rh.dk Deadlines DASINFO DASINFO nr. 2, april 2001 – Deadline 1. marts 2001 DASINFO nr. 3, juli 2001 – Deadline 1. juni 2001 DASINFO nr. 4, november 2001 – Deadline 15. september 2001 DASINFO nr. 1, januar 2002 – Deadline 6. december 2001. Næste møde DASAIMs Årsmøde 2001 vil finde sted Torsdag den 1. – lørdag den 3. november 2001 i København. LEGATER.......................................33 NÆSTE MØDER Generalforsamling i FAPA ............ Årsmøde i november 2001............ Revytalenter efterlyses!.......... KURSER Skejby Symposium IX........... Kursus i Respirationsinsufficiens................. Behandling af neurotraumer........................ Behandling af kroniske non-maligne smertetilstande.. Ansøgningsskema.............. Transport af kritisk syge patienter............................... Øvrige kurser Er vi klar til en ny katastrofe?.................. 6. Skandinaviske kursus i klinisk toksikologi....... Pharmacological Treatment of Pulmonary Hypertension..................................... ATLS kurser.................. Airway management for. DASINFO nr. 1, Januar 2001. 3.

(4) DASINFO nr. 1, Januar 2001. 4.

(5) LEDER Lægers uafhængighed Lægeforeningens formand Jesper Poulsen har ret, når han i Jyllandsposten den 17.11.2000 skriver: ”Hvis samfundet vil lette sig for den nagende mistanke om, at læger lader sig påvirke til at ordinere dette eller hint lægemiddel, fordi de får kurser sponsoreret af industrien, så kan det meget enkelt lade sig gøre ved at det offentlige overtager finansieringen af lægernes efteruddannelse.” I samme dags avis er Jesper Poulsen citeret for, at han “......ikke har meget til overs for de videnskabelige selskabers egen melding om, at de sagtens kan være selvstændige og uafhængige af deres arbejde og samtidig få betalt møder og materialer af medicinalfirmaerne.” Hvad handler det om? Det er et spørgsmål om tillid! Set fra både patienternes og arbejdsgivernes side: tillid til, at de hos lægen får netop den behandling, der er bedst for dem. Den påstand, som debatten funderes på, er derfor: Hvis medicinalindustrien sponsorerer lægers efteruddannelse, så kan vi ikke have tillid til, at patienten får netop den behandling der er bedst for ham/hende. Hvilke rationelle antagelser hviler den påstand på? 1. Åbenlyst den, at hvis et medicinalfirma betaler, gør de det kun i forventning om at få noget igen (læs: øget omsætning af deres produkter); 2. Den, der betaler, får også indflydelse på hvilken behandling patienterne får; 3. Jo mere et firma betaler, des større indflydelse får dette firma på lægernes beslutninger; 4. Store, rige firmaer får således større indflydelse end mindre firmaer; 5. Mindre firmaer eller firmaer, der ikke sponsorerer, har sværere ved at sælge deres produkt også selv om det måtte være bedre. Konklusion: Patienterne får altså ikke den behandling, der er bedst for dem. Quod erat demonstrandum! Der er dog én yderligere antagelse, som endnu ikke er omtalt: 6. Efteruddannelsesmøder &-kurser, tildeling af studie- eller forskningslegater, kongresrejser og videnskabelige arrangementer med videre, kan ikke arrangeres eller tildeles, hvis de er sponsoreret af medicinalindustrien, uden at sponsor får indflydelse på det faglige indhold. Spørgsmålet er, om denne antagelse holder? Svaret må tage udgangspunkt i den praktiske håndtering af sponsoraterne. Svaret er ja, hvis de videnskabelige selskaber på nogen måde lader sponsor få indflydelse på det faglige indhold af arrangementet. Omvendt må svaret være nej, hvis dette ikke er tilfældet. Det er her de videnskabelige selskabers forpligtelse. DASINFO nr. 1, Januar 2001. kommer ind i billedet ved - gennem deres praktiske håndtering af sponsoraterne - at hindre, at medicinalindustrien får indflydelse på det faglige indhold. På den seneste generalforsamling fik bestyrelsen opbakning til, at der fremover kun skal arrangeres ét videnskabeligt møde årligt af 3 dages varighed - med parallelsessioner repræsenterende selskabets søjler. Baggrunden for beslutningen var muligheden for at tilbyde et arrangement af høj kvalitet for flest mulige af selskabets medlemmer. Det er klart, at et arrangement af denne type kræver gode og pladsrige lokaliteter - og kun kan arrangeres, hvis medicinalindustrien sponsorerer. Så længe det offentlige ikke kan tilbyde medfinansiering, har selskabet ikke andre muligheder. Men når generalforsamlingen således har givet sin opbakning til, at Selskabet laver et sådant arrangement, er det udtryk for tillid til, at bestyrelsen kan garantere at ovenstående forudsætning 6 ikke holder. Betyder det så, at der ikke vil være udstillinger og at de sponsorerende firmaer ikke bliver nævnt under mødet? Nej! Det er bestyrelsens opfattelse, at alle er bedst tjent med fuld åbenhed. Så naturligvis vil alle sponsorer blive nævnt!. Udstillinger på videnskabelige møder er vigtige for industrien i reklamemæssig sammenhæng - men man må ikke glemme, at denne form for promovering foregår i et forum, hvor det netop er muligt “on site” at skaffe sig information om nye produkter på en let tilgængelig måde, men også at forholde sig kritisk til værdien af de reklamerede produkter sammen med sine kolleger. Hvis man forholder sig irrationelt til reklamen og dens væsen – ved en intuitiv moralsk forkastelse af enhver form for reklame i forbindelse med videnskabelig aktivitet, må konsekvensen tillige være en afvisning af reklamer i videnskabelige tidsskrifter, idet man således ikke kan have tillid til disse publikationers uhildethed. Peter Thielst udgav for år tilbage en bog med titlen: Man bør tvivle om alt - men tro på meget. Dette er en filosofisk mulighed - men en praktisk menneskelig umulighed! Tro og tillid er naturligvis ikke garanti for den gode vilje. Brodne kar - også blandt videnskabelige selskaber - skal naturligvis irettesættes og eventuelt sanktioneres. Men prøv som udgangspunkt at have tillid til at lægers og de videnskabelige selskabers moralske habitus er i orden - ligesom menneskers i almindelighed. Mogens K. Skadborg. 5.

(6) GENERALFORSAMLING Referat af Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicins 52. ordinære generalforsamling den 4. november 2000 i København Formanden, Else Tønnesen, bød velkommen til den 52. ordinære generalforsamling og præsenterede Selskabets nye logo, en valmue. Logoet er tegnet af Signe Frei (grafisk designer), Herlev. 1. Valg af dirigent Bent Husum, Gentofte blev valgt med akklamation. Dirigenten konstaterede, at indkaldelsen til generalforsamlingen var rettidigt indvarslet 2. Formandens beretning Femogtredive læger har søgt optagelse i Selskabet. Navnene på 34 af dem står i DASINFO nr. 5, november 2000. Siden den skriftlige formandsberetning har yderligere 1 medlem - Hans Wittrup søgt optagelse. Optagelse af de 35 nye medlemmer blev godkendt. Fire medlemmer Peter Jørn Jensen, Arne Bøgh, Aage Dahl og Finn Videbæk er afgået ved døden. De afdøde æredes med et minuts stilhed. Formanden supplerede den skriftlige beretning: Selskabet Selskabets nye struktur har været medvirkende til et år præget af organisatoriske og strukturelle ændringer. Der har været stor aktivitet i de forskellige udvalg. Bidragende til dette har også været en række ydre forhold, som har udløst denne aktivitet. Speciallægekommissionens betænkning udkom i maj måned. I betænkningen er der lagt op til omfattende ændringer af speciallægeuddannelsen, som er helt i tråd med de initiativer, der pågår i Selskabet. Videreuddannelsesudvalget (tidligere speciallægeuddannelsesudvalget) har i DASINFO offentliggjort et udkast til en ny målbeskrivelse for uddannelsen til speciallæge i anæstesiologi, og modellen er i overensstemmelse med tankerne bag Speciallægekommissionens rapport. Udvalget har bedt om medlemmernes konstruktive kritik og kommentarer til det videre arbejde med forslaget og der opfordres til dette. Videreuddannelsesudvalget har endvidere etableret en arbejdsgruppe med anæstesiologer fra hele landet med det formål at udforme en uddannelseslogbog for hele den anæstesiologiske uddannelse. Der er udformet et udkast til en uddannelsesbog for introduktioneuddannelsen. Tilsvarende uddannelsesbøger for de andre faser af uddannelsen skal udarbejdes. Tanken er at etablere pilotprojekter, hvorved uddannelsesbogen kan afprøves. En ansøgning om økonomisk støtte til projektet ligger nu hos Sundhedsministeren. Sammenlignet med andre specialer er anæstesiologerne i front hvad angår uddannelse/nye uddannelsesinitiativer. SSAI De fællesnordiske initiativer i Scandinavian Society of Anaesthesiology and Intensive Care Medicine (SSAI) omfatter i øjeblikket aktiviteter inden for en række områder, herunder uddannelse i smertebehandling og intensiv medicin samt kurser i luftvejshåndtering. Der har inden for de forskellige subcommitter været afholdt en række møder/seminarer, og de nordiske kursister følger intensiv-kurserne i de forskellige lande. Alt dette blev oprindeligt iværksat ved hjælp af øremærkede midler fra ACTA-fonden og SSAI, men på længere sigt må finansieringen sikres fra anden side. I den kommende uge har Sten Lindahl som præsident for SSAI indkaldt til et møde i Stockholm, hvortil en række repræsentanter fra lægemiddelsindustrien også er inviteret med. Formålet med mødet er bl.a. at undersøge om medicinalindustrien vil have interesse i at samarbejde med det reorganiserede og moderniserede nordiske selskab og dermed bidrage til dette fælles nordiske initiativ. DASINFO nr. 1, Januar 2001. 6.

(7) I Danmark har vi jo altid haft lidt berøringsangst over for samarbejde med industrien, men disse fornemmelser må vi se at overvinde i en vældig fart. Specielt for et speciale som anæstesiologi og intensiv medicin, som der set fra medicinalindustriens side ikke "er penge i" sammenlignet med specialer, som varetager behandling af de store folkesygdomme. Der er heller ingen stærk patientforening, som støtter os. Vi kan sagtens indgå i et samarbejde med industrien uden vi prostituerer os. Der er næppe nogen, der har ondt af de mange forskningsprofessorater som fx finansieres af Oticon, Nordisk Novo m.m. Tværtimod bør vi med kyshånd tage imod et sådan professorat, hvis vi blev det tilbudt. I forbindelse med Selskabets jubilæum sidste år donerede Abbott et 3-årigt forskningsstipendium. Når præmisserne på forhånd er afklaret mhp forskningsfeltet eller -emnet, procedure for bedømmelse af ansøgningerne/projekterne, rettigheder til resultaterne og evt. patienter, er der intet dubiøst i dette. Alt dette nævnes fordi, der er opnået økonomisk støtte til det næste hold danske kursister i den nordiske intensivuddannelse. Firmaet OrionPharma vil afholde kursisterne rejse- og opholdsudgifter under det to-årige kursusforløb. Men der er brug for mange ressourcer til at opretholde de nordiske aktiviteteter. Derfor er det nødvendigt, at det nordiske samarbejde, som har vakt stor opmærksomhed i andre specialer, får en officiel "blåstempling" på en eller anden måde. Sundhedsstyrelsen støtter initiativet moralsk, men har ikke mulighed for at yde økonomisk støtte. Nordisk Råd og NORFA (Nordisk Forskerakademi) kan ikke yde støtte til intensivuddannelsen, da der ikke er tale om forskningsaktiviteter. Der er kontakt til Sundhedsministeriet, som i øjeblikket undersøger, om man kan støtte projektet. Universitetshospitalerne, forstået som triumviratet fakultet, hospital og amt, vil muligvis også kunne støtte de fælles nordiske uddannelser. Der afholdes årlige møder mellem ledelserne af de nordiske universitetshospitaler. Det er naturligvis ikke for vore blå øjnes skyld, at der er denne tilsyneladende positive interesse for det nordiske samarbejde. Men mange har forstået, at der her er skabt muligheder for at løfte en national opgave op på et højere niveau ved hjælp af et nordisk samarbejde. Vores model kan således blive prototype for uddannelse inden for andre specialer og små fagområder. Det nordiske samarbejde angår os alle som medlemmer af SSAI. Jeg vil da også gerne benytte lejligheden til at reklamere for kongressen i Tromsø i juni næste år. Vi bør støtte de nordiske kongresser og dermed det nordiske samarbejde, og Tromsø opfylder desuden de uformelle krav om et eksotisk kongressted. Forskning Den kliniske forskning i Danmark er stagnerende, og det er der mange forskellige grunde til. Det har efterhånden vakt betænkelighed i vide kredse, og emnet klinisk forskning har for nylig været behandlet i to rapporter, som udkom i 1999 udgivet af hhv Statens Sundhedsvidenskabelige Forskningsråd og Sundhedsministeriet og Forskningsministeriet. De to rapporter peger næsten samstemmende på de væsentligste problemer i klinisk forskning. Økonomiske stramninger og rationaliseringer på de kliniske afdelinger har medført, at fokus er drejet bort fra den kliniske forskning. Aktitivitetsmål og effektivitet er i højsædet, og der er risiko for, at forskningen marginaliseres. Forskningsledelse er sjældent synlig i klinikken. På de afdelinger, hvor der er ansat en professor - og de er jo let talte inden for vort speciale - er den kliniske professor forskningleder, men hvem er det på alle de andre afdelinger? Forskningsledelse på de kliniske afdelinger er et relativt nyt begreb, som diskuteres livligt for tiden. Der findes stort set ikke seniore fuldtidsforskerstillinger på kliniske afdelinger og heller ikke delestillinger med den teoretiske sektor. Faststillingsreformen har aktuelt medført, at incitamentet til klinisk forskning er aftagende. Yngre lægers incitament til forskning synes også faldende. Speciallægeuddannelsen er ofte i konflikt med forskeruddannelsen - i praksis ph.d.-uddannelsen. Dette var nogle af de vigtigste væsentligste problemstillinger. I de to rapporter fremsættes der også en række anbefalinger: Nemlig, at der i Speciallægekommissionen indgår basal forskningsmetodologisk træning. Den anbefaling er fulgt op i SK betænkningen, hvor der er indlagt et forskningselement i speciallægeuddannelsen - 3 mdr. I de nye studieordninger er der ligeledes indført et forskningselement. DASINFO nr. 1, Januar 2001. 7.

(8) Endelig står der i rapporterne, at speciallægeuddannelsen ikke bør lægge hindringer i vejen for klinisk forskning. Jeg er overbevist om, at det om få år bliver muligt at gennemføre et ph.d.-studie samtidigt med at man gennemfører sin speciallægeuddannelse - varigheden af denne bliver naturligvis forlænget. Endelig står der delestillinger/kombinationsstillinger overalt i rapporterne og også i SK betænkningen! Her ligger fremtiden for den kliniske forskning inden for vort speciale. Der vil fremover blive etableret delestillinger mellem forskning og klinisk arbejde på alle niveauer af uddannelsen. Der findes ingen opskrift på, hvordan det skal praktiseres, og de involverede parter må udvise stor fleksibilitet for at det skal lykkes. Men jeg er overbevist om, at det er vejen frem. Som en sidste anbefaling fra rapporterne vil jeg nævne at bevillinger til forskningsformål udskilles og synliggøres. Man taler i rapporterne meget om forskningsbudgetter og hermed menes synliggørelse af humane og økonomiske ressourcer til forskningen. På mange måder står vi uddannelsesmæssigt og forskningsmæssigt i et vadested i dag. Der er ingen tvivl om, at SK betænkningen vil medføre radikale ændringer i speciallægeuddannelsen, men jeg tror også, at der vil ske betydelige tiltag for at løfte og støtte den kliniske forskning. Anæstesiologers overdødelighed Den svenske rapport i august måned om at anæstesiologer havde en stor overdødelighed sammenlignet med andre speciallæger har vakt berettiget opsigt - ikke alene i Danmark, men også i Norge. Lad det straks være sagt, at der i den svenske opgørelse endnu ikke er foretaget en analyse af dødsårsagerne, og inden disse oplysninger foreligger, kan tallene ikke vurderes. I Norge har man regnet på tal trukket ud fra lægeregistret. Disse beregninger er foretaget på et større materiale end det svenske (ca. 250.000 lægeår mod ca. 180.000 lægeår). Man har ikke kunnet påvise nogen overdødelighed blandt norske anæstesiologer sammenlignet med andre speciallæger/specialer. På opfordringer fra flere medlemmer har bestyrelsen taget initiativ til, at der gennemføres en tilsvarende dansk undersøgelse. Jørgen Viby Mogensen og Bent Husum har venligst påtaget sig opgaven. Uanset om der er noget "om snakken" eller ej, er det vigtig, at få det afklaret af hensyn til os selv og den fremtidige rekruttering til faget. Selskabet har i den forbindelse modtaget en henvendelse fra Dansk Sygeplejeråd, som beder om at anæstesisygeplejersker også inddrages i en evt. undersøgelse. Indtil der ligger flere svenske og danske data på bordet, slår vi koldt vand i blodet. Selskabets møder Bestyrelsen foreslår, at der fremover afholdes et årligt 3-dages møde om efteråret. Mødeformen vil blive meget lig jubilæumsarrangementet med parallelsessioner etc. Kurser Der har gennem de sidste par år været et faldende antal tilmeldinger til de af Selskabets arrangerede kurser, og nogle kurser kører med underskud. Det kan skyldes mange forskellige ting: Udbuddet af kurser, kongresser etc er blevet for stort. Det er ikke svært at blive enige om, at kongresudbuddet alene i Europa er blevet alt for stort. Der er ikke økonomi i afdelingerne til at sende folk afsted. Man deltager i kurser, som udbydes af andre. Incitamenentet til at deltage er måske faldende. Vi bliver nødt til at undersøge, hvad der ligger bag denne aftagende interesse, før vi kan agere på det. Lars Clausen har stillet forslag om at undersøge muligheder for medfinanciering af kurser via Amtsrådsforeningen - eller at kurserne lægges ud i regionerne i samarbejde med Efteruddannelsesudvalget. Kommentarer til både den skriftlige og mundtlige formandsberetning: ad) Et årligt selskabsmøde Jakob Trier Møller, Rigshospitalet fremlagde på vegne af bestyrelsen et forslag til ny mødestruktur. Forslaget begrundes i et ønske om forbedring af mødekvaliteten, fremmødet, diskussionen osv. Tanken er, at der afholdes kun et årligt, men større møde. Dette for at samle aktiviteterne, og for at tilgodese de mange retninger inden for faget, men også at lave sociale arrangementer i forbindelse med mødet. Det er et ambitiøst forslag med et tre dags møde med parallelsessioner, posterfremvisning- og diskussion, videnskabelige foredrag, foredragskonkurrence og æresforelæsninger mv. Bestyrelsen hører meget gerne medlemmerne kommentarer. DASINFO nr. 1, Januar 2001. 8.

(9) Helle Ørding, Vejle og Søren Rossig Nielsen, Farsø mente begge, at det var et fremragende forslag. Der blev opfordret til koordinering med de kirurgiske selskaber. Jakob Trier Møller: Selskabets generalforsamling er ihht statutterne fastlagt og bør i fremtiden naturligt afholdes i forbindelse med det årlige møde. Dette medfører at vores mødedatoer er fastlagt. Man kunne opfordre kirurgerne til at afholde deres møde i forbindelse med vores. Det er dog også den praktiske detalje, at der lægges op til at møderne afholdes udenfor sygehusene f.eks på et af de store hoteller som til jubilæumsmødet. ad) Abbott-stipendiet: Jørgen Viby Mogensen, Rigshospitalet korrigerede, det var Bent Husum, der tog initiativet til Abbottstipendiet, og det var Bent Husum, der drev det hele og fik det sat i gang. ad) Nordisk og Europæisk samarbejde: Anders Larsson, Gentofte påpegede vigtigheden af dels det europæiske men i særdeleshed også det nordiske samarbejde som meget vigtigt for Danmark, også i fremtiden. ad) Specialægeuddannelsen: Jørgen Viby Mogensen orienterede om en gruppe under Københavns Universitet, hvori han selv deltager, der arbejder med tankerne omkring en fler-strenget speciallægeuddannelse. Man er på vej væk fra det princip, at alle har den samme baggrund. Altså en erkendelse af, at verden har ændret sig. ad) Efteruddannelsesaktivitet og finansiering: Lars Clausen, Næstved, der sammen med Per Arnbo Kristensen er revisor for Selskabet og for Efteruddannelsesudvalget. De synes det ville være fint, hvis man kunne motivere nogle flere til at deltage i dansk arrangerede kurser. Antallet af kursister er igennem de senere år faldet betydeligt. Et forslag gik på, om Amtsrådsforeningen kunne medfinansiere disse kurser. F.eks. at bestyrelsen prøver at samarbejde med andre selskabers bestyrelser for ligesom at få lidt mere tyngde og effekt bag det forslag. Filosofien er den ganske enkle, at det er et arbejdsgiveransvar at sørge for, at deres ansatte kan få en fornuftig efteruddannelse. At man fra anæstesiologisk side alene skulle kunne løfte den opgave, er næppe sandsynligt. Det andet forslag var, at man på centralsygehusene eller i amterne kunne være medarrangører af kurserne. Det kunne i hvert fald få den effekt, at man lokalt ville sætte store kræfter ind på at arrangere et godt kursus og også styrke uddannelsesniveauet lokalt. Så ville det jo efterhånden sprede sig over det ganske land. Formanden anførte at årsagerne til den stagnerende eller dalende interesse for at deltage i kurser bør afklares. Formandens beretninger godkendtes. 3. Beretning fra udvalg og arbejdsgrupper Anæstesiudvalget: Bent Chræmmer Jørgensen, Herlev: Carl-Johan Jakobsen, Skejby har haft en væsentlig andel i DAD (den kliniske database vedr. anæstesi), og det har været Anæstesiudvalgets hovedformål at sætte den i værk. Nu vil vi gerne have databasen implementeret i afdelingerne. Carl-Johan Jakobsen, Skejby: Grundlaget og forudsætningerne er i orden til opstart af denne fælles registrering. Dvs, når sygehusene har vedtaget den organisation og struktur, der skal varetage en landsdækkende database. Der er et værtskab for en fremtidig database og ikke mindst er det i hvert fald meget tæt på, at der er det første sæt minimumsdata til rådighed. Det er vigtigt, at vi kommer i gang nu, og det er også vigtigt, at det er noget, der skal udvikles. Det er helt klart – og det viser processen også – at det er meget svært at finde et grundlag at være enige om. Så derfor starter vi nu i DASINFO nr. 1, Januar 2001. 9.

(10) det små. Der sidder et udviklingsudvalg med Ann Møller som primus motor, som vil lave den fortsatte udvikling. Nils W. Johannessen, Esbjerg mente det er et utroligt fin initiativ, der kører i Anæstesiudvalget, men henledte desuden opmærksomheden på patientsikkerhed. Han opfordrede til, at man netop brugte Anæstesiudvalget plus de andre specialeudvalg til at lade specialet her gå i front på patientsikkerhedsområdet. Altså en opfordring til, at de øvrige specialeudvalg laver stort set den samme indsats om Anæstesiudvalget, og måske beder bestyrelsen om at lave en joint task force. Søren Rossig Nielsen berørte spørgsmålet om økonomien. Carl-Johan Jakobsen: Økonomi er et stort problem. Et af de problemer, der har været i arbejdet hidtil, har ligesom været, at man ville have en fælles database, som alle er koblet op på. Det er i det politiske landskab en umulighed, så derfor lægger man op til at vi i det mindste registrerer på samme måde, sådan at det er muligt fremover at sammenligne os med hinanden. Det er ikke muligt i dag at lave et fælles CD-ROM, som vi kan sende ud med posten, og sige, at nu kan I bruge det. Man kan bare se på, hvordan de forskellige amter arbejder på inden for EDB. Omkostningerne ligger på de enkelte sygehuse primært. Anæstesiudvalgets beretning godkendtes. Udvalget for Intensiv Medicin: Michael Wanscher, Skejby: Ligesom Anæstesiudvalget arbejdedes med registrering og afdelingerne opfordres at begynde at lave lokale registreringer. Der arbejdes også med en landsdækkende database. Udvalget under Sundhedsstyrelsen, SKS-udvalget, (SKS = Sundhedsstyrelsens Klassifikation System) som arbejder med behandling-og diagnosekoder inden for det intensiv medicinske område, blev også nævnt. Repræsentanter fra udvalget har deltaget i udvalgsarbejdet vedrørende Sundhedsstyrelsens vejledning vedr. specialeplanlægning. Der er blevet brugt en hel del tid i år på SSAI og den intensiv medicinske uddannelse. Det kommende års arbejdsopgave ligger inden for Speciallægekommissionens betænkning, idet det er klart, at intensiv medicin bliver et fagområde, og vi som anæstesiologer skal have defineret og lavet en beskrivelse af fagområdet samt udarbejdet et uddannelsesprogram. Det skal selvfølgelig præsenteres for andre grundspecialer, som også har interesse i det intensiv medicinske område. Udvalget for Intensiv Medicins beretning godkendtes. Smerteudvalget: Ingen kommentarer. Beretningen godkendtes. Akut-, Traume og Præhospitaludvalget: Freddy Lippert, Rigshospitalet: Sidste år udkom der fra Sundhedsministeriet en rapport vedrørende alarmering og akut medicinsk indsats, og for kort tid siden er der på hjemmesiden fra Sundhedsministeriet kommet en bekendtgørelse, som følger op på dette. Den hedder Bekendtgørelse vedr. præhospital indsats m.v. Bekendtgørelsen er af en lang række grunde at regne som ubrugelig. Den kan iøvrigt læses på Sundhedsministeriets hjemmeside. Udvalget er kommet med et høringssvar og bestyrelsen har sendt det videre. Høringssvaret er også gået videre ad andre kanaler. Lægeforeningen er blevet spurgt direkte, og de har også givet et høringssvar, som ligner udvalgets. Det står på Lægeforeningens hjemmeside, og jeg går ud fra at vores kommer til at stå på Selskabets hjemmeside også. Akut-, Traume og Præhospitaludvalgets beretning godkendtes. Videreuddannelsesudvalget: Else Hjortsø, Helsingør fremførte to ønsker. Det ene vedrører målbeskrivelsen eller det udkast til målbeskrivelse, der er kommet frem. Det er markant ændret i forhold til vores tidligere målbeskrivelse, og det er vigtigt for udvalget, at der gives så meget feedback som overhovedet DASINFO nr. 1, Januar 2001. 10.

(11) muligt. Ikke kun fra de faste udvalg, der sidder, men også afdelingerne bedes tage initiativ til at drøfte det lokalt. Vi vil gerne have nogle gode bemærkninger, nogle konstruktive forslag til, hvordan vi kan udarbejde den nye uddannelse. Det anden vedrører uddannelsesprojektet, som kører. Det har været vanskeligt at rejse midler til det. Jeg vil gerne bede om, hvis det overhovedet er muligt at skaffe midler til sådanne projekter, at man så holder øjne og ører åbne så lokale midler kan skaffes, så der bliver en god basis at arbejde videre på. Videreuddannelsesudvalgets beretning godkendtes. Efteruddannelsesudvalget: Nils W. Johannessen udtrykte tilfredshed med den økonomisk situation og redegjorde for udvalgets økonomisk strategi. Men han delte nervøsiteten hvad antallet af betalende kursister angår. Med lidt ærgelse konstateres det i forbindelse med 3-dages kurserne, at der er frameldinger, fordi, som folk udtrykker det, at man ikke kan få fri til kurserne. Det er måske noget de administrerende kunne tage med hjem. Efteruddannelsesudvalgets beretning godkendtes. IT-udvalget: Torsten Lang-Jensen, Odense: Den beretning, der står, var den beretning, der var flertal for i udvalget. Herudover tilføjes, at DASINFO fra næste år kun udkommer fire gange årligt. Der er flere årsager hertil, dels nedsættelsen af mødeaktiviteten til ét årligt møde, således at behovet for skriftlige abstracts ikke så stort, dels at den elektroniske side øges. Torsten meddelte at han af private og arbejdsmæssige årsager ønskede at træde ud af udvalget og benyttede lejligheden til at takke udvalget for samarbejdet, og specialet tak til Annette Ladegaard. IT-udvalgets beretning godkendtes. Børneanæstesiudvalget: Ingen yderligere kommentarer. Beretningen godkendtes. Neuroanæstesiudvalget: Ingen yderligere kommentarer. Beretningen godkendtes. Thoraxanæstesiudvalget: Ingen yderligere kommentarer. Beretningen godkendtes. Postoperativ rehabiliteringsudvalget: Ingen yderligere kommentarer. Beretningen godkendtes. Standardiseringsudvalget: Niels Lomholt, Hørsholm ønskede at motivere nogle anæstesiologer til at deltage i arbejdet, og anførte mulighed for at deltage både i europæisk og internationalt arbejde. Han redegjorde herefter kort for igangværende projekter. UEMS og EBA: Ingen yderligere kommentarer. Beretningen godkendtes. ATLS-Denmark fonden: Dansk Råd for genoplivning: Koordinationsgruppen for Præhospitalbehandling i Danmark: Ingen yderligere kommentarer. Beretningerne godkendtes. Scandinavian Resuscitation Council: Freddy Lippert: Vedrørende Dansk Råd for Genoplivning og European Resuscitation Council, så er der lige kommet nye internationale retningslinier. De nye retningslinier er samlet i en bog på 400 sider DASINFO nr. 1, Januar 2001. 11.

(12) med retningslinier, som er evidensbaseret ned til mindste detalje om, hvad man skal og ikke skal. Det er rekommandationer. De bliver standarder i en stor del af verden. Det er et vigtigt arbejde at lave nye retningslinier for det danske område. Anæstesiologerne må også på dette område føre an. Sundhedsstyrelsens rådgivningsgruppe vedr. medicoteknik: Ingen kommentarer. SSAI: Ingen kommentarer. 4. Beretning og regnskab fra Dansk Anæstesiologisk Selskabs Fond Ingen kommentarer. Beretningen godkendtes. 5. Indkomne forslag ad 1) Else Hjortsø: Inspektorordningen kører, og alt andet lige tegner den sig til at blive mere omfattende. Det er en tidsrøvende proces. Vi har en række inspektorer p.t., og man må forvente, at enkelte af dem med tiden føler, at arbejdsbyrden bliver for stor, så de ønsker at trække sig tilbage. Vi synes i Videreuddannelsesudvalget, at det er vigtigt, at vi så har nogen, der har uddannelsen, som Sundhedssstyrelsen giver et kursus i. Vi kan så tage de nye med og gå ind i opgaverne efterhånden som det udvikler sig. Samtidig må jeg også understrege, at inspektorerne er nogle, der bliver udpeget af bestyrelsen, så det er ikke et spørgsmål, om vi skal vælge personerne, kun et spørgsmål om at øge antallet. Forslaget blev vedtaget. ad 2) Rent teknisk forslag fra Dansk Anæstesiologisk Selskabs Fond om ændring af regnskabsår. Forslaget blev vedtaget. ad 3) Institutering af uddannelsespris inden for DASAIM. Bjørn Mygil, FYA: Det er ikke FYAs bestyrelse, som har stillet forslaget, for det kan det ikke i denne kreds, men det er en personkreds identisk med FYA-bestyrelsen. Tanken er selvfølgelig at øge focuseringen på uddannelse, så man faktisk søger at fremme det positive tiltag, der i øjeblikket er inden for uddannelse. Jakob Trier Møller: Jeg vil spørge forslagsstillerne, om det vil være et problem, hvis man knyttede f.eks. en sponsor til denne pris? Bjørn Mygil: Vi har ikke drøftet selve finansieringen. Vi har lagt op til DASAIM at skaffe denne finansiering. Men jeg tror ikke, personkredsen omkring dette forslag har etiske problemer med at industrien skal finansiere en sådan pris. Nils W. Johannesen: Kan man forestille sig en bredere kreds end FYAs bestyrelse, som kunne indstille til DASAIMs bestyrelse? Bjørn Mygil: Alle kan indsende begrundede forslag til FYAs bestyrelse. Tanken er at de, der modtager uddannelsen i videste forstand, skal indstille til prisen. Anne Hansen, Herlev foreslog FYAs bestyrelse, at det blev vedtaget på FYAs generalforsamling, som altid ligger før DASAIMs generalforsamling. Else Hjortsø: På Videreuddannelsesudvalgets vegne vil jeg gerne sige, at jeg synes det er et utrolig godt initiativ. Det er vigtigt, at vi får focus på uddannelsen, og dette er en af måderne af synliggøre den på. Således, at nogen vil stræbe efter at gøre forholdene i afdelingerne bedre. Konklusionen: DASAIMs bestyrelse skal virkeliggøre denne tanke i samarbejde med FYA. 6. Regnskab og budget Kassereren, Jakob Trier Møller: Der er i DASINFO aftrykt et regnskab og budgetforslag for 2001/02 runddeles. I DASINFO fik vi heller ikke de kritiske revisorers påtegning til regnskabet med. – Vi har i dette år haft professionel assistance af revisorer. Vi har ikke betalt mange penge for det, og vi har fået et regnskab, som efter min bedste overbevisning, og jeg tror også efter de kritiske revisorers overbevisning, er betydelig mere i overensstemmelse med, hvordan man laver et regnskab for så stor DASINFO nr. 1, Januar 2001. 12.

(13) en forening. – Jeg vil gerne takke de kritiske revisorers arbejde i forbindelse med regnskabet, men også, at vi har fået sat dette i værk med at vi har professionelle til at se på regnskabet også. Budgetforslaget for 2001/02: Når medlemmer, som sidder i forskellige arbejdsgrupper, rejser udenlands, skal dette aftales med bestyrelsen eller kassereren. Der har været mange ønsker om udenlandske aktiviteter, og det kan også være, det er nødvendigt at vi har de muligheder, men vi er også nødt til at have en eller anden form for styring af disse meget høje udgifter. Der lægges altså ikke op til kontingentændringer. Claus Lemholdt, Sønderborg: Er det en tanke, at udvalgenes budgetter er barberet ned? Kassereren: Af hensyn til implementeringen af SSAI synes jeg det ville være betænkeligt at skulle tale om en forhøjelse af kontingentet. Derfor er budgetterne nedtonet. Regnskab og budget godkendtes. 7. Valg af formand 8. Valg af formænd for udvalgene vedrørende anæstesi, intensiv medicin, smertebehandling, præhospitalbehandling, videreuddanenlse, efteruddannelse og IT-udvalg 9. Valg af kasserer og to Yngre Læger til bestyrelsen 10. Valg af formænd for øvrige udvalg 11. Valg af øvrige medlemmer til udvalg 12. Valg af repræsentanter for Selskabet 13. Valg af to revisorer og en revisorsuppleant Vedrørende ovenstående valg, se liste. 14. Eventuelt Jakob Trier Møller: Jeg vil gerne spørge Jensa la Cours legat om de meget høje administrationsudgifter? Jørgen Viby Mogensen: Jo, jeg synes også, det er mange penge, og vi vil endnu engang prøve at tale med dem om det. Jakob Trier Møller: Skal navnet i Dansk Anæstesiologisk Selskabs Fond ikke ændres således, at det relaterer sig til Selskabets nye navn? Jørgen Viby Mogensen: Selvfølgelig. Jakob Trier Møller: Hvad ligger der i statutterne omkring, hvor fondene skal administreres? Er man bundet til et bestemt advokatfirma? Jørgen Viby Mogensen: Nej, det står ikke i statutterne, og man er ikke bundet til et bestemt advokatfirma. Begge fonde har haft til huse i samme advokatfirma. Det ene, Dansk Anæstesiologisk Selskabs Fond, har været administreret helt uden, at det koster penge. Og det andet, Jensa la Cours Legat, har de taget 10.000 kr. for. Så man kan på en måde sige, at de 10.000 kr. dækker administrationen til begge fonde. Landsretssagfører Svend Oppenhejm, så længe han sidder der, så gør han det gratis, con amore. Lars Peter Wang, Rigshospitalet (valgt som ny formand for IT-udvalget og dermed redaktør af DASINFO): Lige så længe jeg har været med i dansk anæstesi, så har der stået Torsten Lang-Jensen på et eller andet, som har cirkuleret til medlemmerne. Fra Selskabsmeddelelserne i 90-erne over Torstens formandsskab til kæmpearbejdet med at forny og foryngre DASINFO´s lay-out, så det er blevet læsevenligt-og værdigt. Else var inde på i sin redegørelse, at anæstesiologer i forhold til deres betydning for hospitalers hverdag, og måske også i samfundet i bredere forstand, underspiller sin rolle en lille smule. Jeg tror, vi kunne vinde noget ved at gøre opmærksom på alle vores fortræffelige egenskaber og også på vores faglige synspunkter og faglige standarder og på hvad vores kunder kan forvente af os. Og det er da muligt, at man i DASINFO kunne have et slags forum til den slags. Tanker DASINFO nr. 1, Januar 2001. 13.

(14) i støbeskeen. I går var der en del kommentarer vedrørende retningslinier for forskellige områder, og der var også debat om i hvilket forum, debatten skulle udspille sig, når retningslinier og standarder skal vedtages. Det er klart, at DASINFO er et naturligt forum. Desuden er vores hjemmeside et ligeså naturligt forum. Så er der det, at DASAIM er et videnskabeligt selskab, men DASINFO ikke er et videnskabeligt medium. Alligevel så tror jeg nok, at den vej, som f.eks. Anders Larsson har vist med at referere fra kongresser og vigtige artikler kunne være inspirerende for os alle sammen. Jeg kunne også godt tænke mig, at nogle af de mange abstracts, som vi præsenterer rundt omkring kunne finde vej til DASINFO, sådan at vi måske er lidt mere orienterede om, hvad der bevæger sig i det anæstesiologiske samfund. Men det er kun nogle af de overvejelser, som jeg har gjort mig. Foreløbig må jeg koncentrere mig om at løfte arven efter Torsten. Afslutningsvis takkede Jakob Trier Møller den afgåede formand for 4 års samarbejde og Else Tønnesen takkede Annette Ladegaard, den ”gamle” redaktør og grundlægger af DASINFO Torsten Lang-Jensen samt Bent Chræmmer Jørgensen, som efter 5 år forlader bestyrelsen. Tak til dirigenten, Bent Husum. Birgitte Ruhnau, referent Else Tønnesen, formand Bent Husum, dirigent. DASINFO nr. 1, Januar 2001. 14.

(15) Dansk Selskab for Anæstesiologi og Intensiv Medicin bestyrelse, udvalg og repræsentanter 2000/2001 Bestyrelsen (vælges for 2 år, max 2 gange) Mogens K. Skadborg (2000) formand Freddy Lippert (1999) (Præhospital) næstformand Jakob Trier Møller (1999) kasserer Birgitte Ruhnau (19999 (YL) sekretær Jørgen B. Dahl (2000) (Anæstesi) Michael Wanscher (1999) (Intensiv medicin) Jette Højsted (1999) (Smertebehandling) Else Hjortsø (1999) (Videreuddannelse) Per Føge Jensen (1999) (Efteruddannelse) Lars Peter Wang (2000) (IT – Redaktør) Bjørn Mygil (1999) (YL). Videreuddannelsesudvalg (vælges for 2 år, max 6 år, første gang 1999) Else Hjortsø (formand) Doris Østergaard (hovedkursusleder) Elin Jensen (YL) Dorte Keld (YL) Morten Freundlich (kursusleder Aalborg) Ole Nørgaard (kursusleder Århus) Jeppe Lund (kursusleder Odense) Bente Dyrlund Pedersen (kursusleder København) Frank Brøgger Nielsen (region Nord) Klavs Lemholt (region Syd)(sekretær) Finn Molke Borgbjerg (region Øst). Ad hoc arbejdsgruppe vedr. den skandinaviske uddannelse inden for kronisk smertebehandling Per Sjøgren Jørgen Eriksen Jette Højsted. Efteruddannelsesudvalg (vælges for 2 år, max 6 år, første gang 1999) Per Føge Jensen (formand) Grethe Astrup (2000) (kasserer) Lise Nørrekjær Hansen (YL) Susanne Wammen (anæstesiudvalg) Anders Larsson (intensiv udvalg) Jette Højsted (smertebehandlingsudvalg) Erika F. Christensen (præhospitaludvalg) Søren Walther-Larsen (børneanæstesiudvalg) Jørgen Wolff (neuroanæstesiudvalg) Lise Knudsen (thoraxanæstesiudvalg). Kronisk Smerteudvalg (vælges for 2 år, max 6 år, første gang 1999) Jette Højsted (formand) Alf Kornelius Olsen Jakob Westergaard-Nielsen Kontaktperson til Sundhedsstyrelsen (vælges hvert 4. år, max 2 gange, sidst 1999) Finn Wiberg-Jørgensen (1994) Torben Mogensen (1998) (suppleant) Tilforordnede til Sundhedsstyrelsens Specialistnævn vælges hvert 4. år, sidst 1999 Mogens S. Hüttel (1998) Asger Bendtsen (1994) Anæstesiudvalg (vælges for 2 år, max 6 år, første gang 1999) Jørgen B. Dahl (2000)(formand) Birgitte Ruhnau Carl-Johan Jakobsen Bent Chræmmer Jørgensen Ann Møller Bodil S. Rasmussen Susanne Wammen Intensiv medicin udvalg (vælges for 2 år, max 6 år, første gang 1999) Michael Wanscher (formand) Anders Larsson Karen-Lise Welling Anne Lippert Reinholdt Jensen Kurt Espersen Morten Freundlich (2000) Præhospital udvalg (vælges for 2 år, max 6 år, første gang 1999) Freddy Lippert (formand) Erika F. Christensen Torben Mondorf Torsten Lang-Jensen Flemming Knudsen Troels M. Hansen Steffen Høgskilde. DASINFO nr. 1, Januar 2001. Redaktør af DASINFO Lars Peter Wang (2000) IT-udvalg (vælges for 2 år, max 6 år, første gang 1999) Lars Peter Wang (2000)(formand) Hans Kirkegaard (2000) Frans Swiatek (2000) Bjørn Mygil Thoraxanæstesiudvalg (vælges for 2 år, max 6 år, første gang 1999) Carl-Johan Jakobsen (formand) Kirsten Eliasen Ricardo Sanchez Lise Knudsen Dennis Bigler Claus Andersen (2000) Neuroanæstesiudvalg (vælges for 2 år, max 6 år, første gang 1999) Jørn Bo Madsen (formand) Bent Lob Dahl Jørgen Wolff Karsten Skovgaard Olsen Lars Hedemann Nielsen Børneanæstesiudvalg (vælges for 2 år, max 6 år, første gang 1999) Steen Henneberg (formand) Michael Wanscher Per Thorgaard Søren Walther-Larsen Postoperativ rehabiliteringsudvalg (vælges for 2 år, max 6 år, første gang 1999) Per Rotbøll Nielsen (formand) Mads Werner Gitte Handberg Peter A. Christensen Kirsen Voss (2000). 15.

(16) Revisorer vælges hvert år Lars Clausen (1998) Per Arnbo Kristensen (1998) Bjarne Fogh (1998) (suppleant) Standardiseringsudvalget vælges hvert 2. år Niels Lomholt (valgt af Dansk Standard S104) Nils W. Johannessen (valgt af Sundhedsstyrelsen og Amtsrådsforeningen) Susanne Wammen (1998) Dansk Anæstesiologisk Selskabs Fonds bestyrelse én afgår efter tur hvert 5. år Jørgen Viby Mogensen (1990) Else Tønnesen (1995) Anders Larsson (2000) Lrs. Sv. Oppenhejm (1959) Oberstinde Jensa la Cours Legat vælges hvert 5. år, første gang 1988 Jørgen Viby Mogensen (1992) Else Tønnesen (1995) Advokat Carsten Brink (1995) Anders Larsson (2000)(suppleant) Georg E. Cold (suppleant) Advokat Bent Brixtofte (suppleant) Dansk Anæstesiologisk Selskabs Fonds revisorer vælges hvert år Erik Jacobsen Ole Beck UEMS og EBA vælges hvert 4. år Helle Ørding (1991) ____________________________________. Tilforordnede til Retslægerådet Jørgen Viby Mogensen Else Tønnesen ____________________________________ Sagkyndig rådgiver for Sundhedsstyrelsen ansat efter stillingsopslag Bent Chræmmer Jørgensen (1991) Sundhedsvæsenets patientklagenævn konsulenter ansat efter opslag Bent Husum Preben Berthelsen Jørgen Viby Mogensen Specialistnævnet udpeget af Sundhedsstyrelsen Tom Pedersen. Æresmedlemmer Torsten Gordh, Sverige Henning Ruben Ole Lippmann Henning Poulsen Bjørn Ibsen Bent Juhl Sven Erik Gisvold, Norge Sten Lindahl, Sverige Extraordinære medlemmer Torben Kann Henrik Kehlet Carsten Grøndahl Nielsen Peter Hunæus. Repræsentanter i Den Danske Perfusionist Skole udpeges af bestyrelsen Lars Willy Andersen Carl-Johan Jakobsen Sundhedsstyrelsens rådgivningsgruppe vedr. medicoteknik udpeges af bestyrelsen Peer Dejgaard Inspektorer i anæstesiologi udpeges af bestyrelsen Doris Østergaard (1997) Odd Ravlo (1997) Nils W. Johannessen (1997) Jeppe Lund (1997) Bente Dyrlund Pedersen (1997) Michael Sprehn (1997) Morten Noreng (2000) Klavs Lemholt (2000) Karen Skjelsager (2000) professor? (2000) ATLS Denmark Fond indstilles af bestyrelsen Torsten Lang-Jensen (best.medlem) (1997) Dansk Råd for Genoplivning indstilles af bestyrelsen Hanns Reich (1999) Scandinavia Resuscitation Council udpeges af bestyrelsen Hanns Reich (1997) SSAI Mogens Skadborg Jakob Trier Møller (valgt af DASAIM) Ivar H. Gøthgen (direktør for ACTA). DASINFO nr. 1, Januar 2001. 16.

(17) Bjørn Ibsen forelæsning år 2000 Intensiv Terapi –fra revolution til evolution. Tankar om intensiv terapins framsteg, Matteus, meta-analyser, forskning och utbildning Anders Larsson, Gentofte Årets Bjørn Ibsen föreläsning heter ”Intensiv Terapi- fra revolution till evolution” och som kommer märka är professor Bjørn Ibsen djupt involverad i denna utveckling. Först måste man definiera begreppen revolution och evolution. Revolution är en omvälvning, en grundläggande förändring som inträffar oftast under kort tid medan evolution är en gradvis utveckling. Revolutioner brukar oftast diskuteras i politiska sammanhang, såsom den franska eller ryska revolutionen, men förekommer också i vetenskapliga sammanhang. En av de första vetenskapliga revolutionerna gjordes av Nicolaus Copernicus år 1540 i boken “De revolutionibus orbium coelstium”, i vilken han beskrev att jorden inte var universums medelpunkt, utan en planet som roterar omkring solen. Revolutioner är aldrig populära hos makthavarna vilken hans efterföljare Galileo Galilei bittert fick erfara med ett lång fängelsestraff. Men revolutioner inträffar också i medicinska sammanhang och en sådan revolution är skapandet av intensiv terapin år 1952. Revolutionären hette Bjørn Ibsen och det revolutionära manifestet ”A preliminary report on the 1952 epidemic of poliomyelitis in Copenhagen with special reference to the treatment of acute respiratory insufficiency” (1). I denna artikel visas att mortaliteten kunde sänkas från 87% till 40% med adekvat respirationshjälp. Detta var en reell revolution eftersom denna artikel är fundamentet till modern intensiv terapi och utan intensiv terapi har inte de övriga stora framstegen inom medicinen varit möjliga såsom hjärt, kärl och transplantationskirurgi. Dessutom har inte intensiv terapin bara haft en stor medicinsk påverkan utan också en ekonomisk. I USA omsätter intensiv terapin en procent av bruttonationalprodukten (BNP) vilket motsvarar 700 000 000 000 danska kronor per år (2, 3). Intensiv terapin har sedan denna revolution genomgått en evolution där den ursprungliga anestesiologiska observationsavdelningen har delat upp sig i många olika enheter såsom hjärtITA, thorax-ITA, neonatal-ITA, pediatrisk ITA, allmän-ITA och många andra enheter. Denna uppsplittring är inte alltid av godo och jag tror att i analogi med den genetiska evolutionen att några av dessa enheter är, liksom dinosarierna var, dömda till undergång. Evolutionen inom intensiv terapin är inte enbart denna grenvisa uppsplittring av intensiv terapin avsnitten, utan även, och viktigast, evolutionen av ideér, beteenden och tankar såkallad ”memes” (4). Man kan likna ”memes” med gener, men till skillnad från mänskliga gener som finns i cellkärnan och sprids via fortplantning, så finns ”memes” i den mänskliga hjärnan och sprids via sprids via imitation från en person till en annan och all medicinsk lärdom är egenligen memes. ”The meme: intensiv terapi” skapades av Bjørn Ibsen och vi andra har bara varit imitatörer. Den evolutionära spridningen av ”memet” intensiv terapi underlättas av en explosion i antalet läroböcker, tidskrifter och konferenser. Jag återkommer till den revolutionära artikeln i Lancet från 1953 (1). Den beskrev en manuell artifiell respirationsanordning och man kan tro att en modern respiratorn skulle vara revolutionärt väsenskild från denna primitiva anordning. Så är emellertid inte fallet, om man kan säga något så är det bara en evolution som skett. I artikeln står det under fördelar att anordningen är ” procurable and inexpensive”. Har vi nått längre där? En modern respirator är inte enkel att anskaffa, åtmistone inte på alla sjukhus i Danmark enligt min erfarenhet, och de är absolut inte billiga. Respirationsmetoden kunde också bli ”adjusted for each patient” och på sätt skulle man undvika obehag för patienten. Har vi nått längre där? I en annons för Siemens respirator 300 i ”Intensive Care Medicine” är 2000 står det man utvecklat olika metoder såsom tryckkontroll, tryckunderstöd etc ”for greater patient comfort”. Att Siemens och övriga respiratortillverkarna har varit tvungna att utveckla olika respirationsmetoder har varit för att ingen metod är ideal. Kanske är maskventilation med en ”följsam” hand den bästa för patienten? Vi har således inte kommit mycket längre där. Hur är det då med biverkningarna? I artikeln från DASINFO nr. 1, Januar 2001. 17.

(18) 1953 står ”When bag ventilation is administered continuously for weeks, there is a risk of emphysema”. Detta är i högsta grad rätt och de övriga olägenheterna stämmer väl överens med nutida respiratorer. ”If bag ventilation is not administered correctly, the venous return may be reduced, leading to lowered cardiac output”. ”Hyperventilation with subnormal carbon dioxide values may occur”. ”The weaning period from positive pressure ventilation is not infrequently difficult”. ”The assistance of well-trained personnel all round the clock is essential and costly”. Så även när det gäller biverkningar och olägenheter med artificiell ventilation har vi inte kommit mer en lätt evolutionärt steg framåt. Före jag lämnar den viktiga artikeln från 1953 vill jag påpeka att den illustrerar väl två principer där jag inte vet om evolutionen har varit till godo eller inte: Matteus-effekten och att det finns andra studier av betydelse än prospektiva randomiserade kontrollerade eller metaanalyser. Jag börjar med Matteus-effekten. Om man tittar på författarlistan så saknas en mycket väsentlig person nämligen Bjørn Ibsen. Vad beror det på? Matteus-effekten har fått sitt namn efter Matteus 13:12 i Bibeln ”Ty den som har, åt honom skall varda givet, så att han får över nog; men den som icke har, från honom skall tagas också det han har.” Det vill säga att är man chef på en avdelning så kan man ta sig rätten att sätta sitt namn på ett arbete där man inte bidragit väsentligt med. Detta är lyckligtvis inte så vanligt i dag som det har varit. Det är dock vanligare att juniora forskare medvetet sätter dit ett känt namn (med den personens goda vilja) för att underlätta acceptansen av arbetet i en vetenskaplig tidskrift. Bedömarna av arbetet påverkas medvetet eller omedvetet av vilka författarna är och accepterar oftare en artikel med en känt namn än med ett okänt, även om artikeln är objektivt av precis samma kvalitet. Men det som jag tycker är mer skevt, och där jag tycker evolutionen gått åt fel håll, är att stora stiftelser sneglar på om andra stora stiftelser gett ekonomiskt bidrag till en forskningsprojekt och små stiftelser sneglar i sin tur på stora stiftelser. Om man fått ett bidrag från en stor stiftelse är det mycket enklare att få ytterligare finansiellt stöd ”ty den som har, åt honom skall varda givet”. Denna princip där man inte bedömer arbetets kvalitet utan författarnamn eller vad andra bidragsgivare har gjort leder till felslut. Tex Kari B Mullis fick ytterst dåligt ekonomiskt stöd under sin forskning och fick sin artikel om PCR (polymerase chain reaction) refuserad av kända tidskrifter (5). Den artikeln ledde dock till 1993 års Nobelpris i fysiologi och medicin och till en revolution inom medicinen. Jag vill uppmana artikelbedömare och medlemmar i fondstyrelser att titta enbart på forskningsprojektets kvalitet och att också stödja unga oprövade forskare så kan ni kanske bidraga till en ny revolution inom intensivmedicinen. Alla toppforskare har nämligen en gång varit unga och oprövade. Den andra principen som artikeln visade var att det finns andra studier av betydelse än prospektiva randomiserade kontrollerade eller meta-analyser. Man kan påstå att studien är prospektiv med retrospektiva kontroller. Således, studien är av evidence-level 3 och skulle inte kunna användas i en modern meta-analys eller på något sätt ligga till grund för en ny behandlingsprincip. Men varför tycker vi intuitivt att den är korrekt? Richard Dawkins som är en inflytelserik känd evolutionsforskare, skrev i ”The blind watchmaker” 1986 ” Our brains have been built by natural selection to assess probabality and risk, just as our eyes have been built to assess electromagnetic wavelength. We are equipped to make mental calculations of risk and odds”. Det vill säga vår hjärna har en ”inbyggd statistisk kalkylator” och den använder vi dagligen. T.ex. när vi korsar en väg kalkulerar vi omedvetet risken för att bli påkörd och med tanke på hur många gångar vi lyckas så är denna statistiska kalkylator otroligt säker. Om vi nu återkommer till Bjørn Ibsens studie är det helt uppenbart att de stackars paralytiska patienterna före Bjørn Ibsen kom in i bilden inte var mer respirationsinsufficienta är de som fick artificiell respiration. Därför kan man lugnt påstå att ”absolute risk reduction” var 47%, ”number needed to treat” var 2 och ”odds ratio” 0.1 (0.030.3). Det vill säga en ytterst stark studie. De facto så stark att ingen har vågat göra en prospektiv randomiserad studie att värdera om respirationshjälp är av nytta vid respirationssvikt. Jag skulle inte heller vilja deltaga i en sådan studie och ni alla skulle säkert vägra att låta era pårörende deltaga i en sådan. Jag tycker därför att vi som lever i eran av ”evidence based medicine” måste vara ödmjuka och erkänna att prospektiva randomiserade kontrollerade studier och framför allt meta-analyser inte leder till medicinska revolutioner utan möjligtvis till evolutioner. Jag tror DASINFO nr. 1, Januar 2001. 18.

(19) däremot att det är den typ av studier som Bjørn Ibsen gjorde 1952 och som har uppenbara och klara resultat som leder till medicinska revolutioner. Jag lämnar nu den revolutionerande artikeln från 1953 och diskuterar exempel på tre övriga tankar och genombrott av Bjørn Ibsen. Först, chock-terapi. Bjørn Ibsen poängterade volymexpansion och befrämning av perfusion. Har vi kommit vidare där? I septembernumret 2000 av Intensive Care Medicine skiver Boldt ”Adequate volume replacement appears to be a cornerstone in management as restoration of flow is a key component in avoiding tissue ischaemia or reperfusion injury. Fluid restriction in the hypovolemic patient is a prescription for development of a clinical disaster". Detta visste Bjørn Ibsen redan under 1950-talet. Det andra, tidig terapi. Bjørn Ibsen betonade att tidig terapi var A och O och skulle påbörjas på vanlig vårdavdelning. Han föreslog att vårdavdelningsläkarna skulle komma till intensiv avdelningen och lära sig identifiera kritisk sjukdom och också principerna för insättande av adekvat terapi. Vad är vi nu år 2000? Mark Smithes från Cardiff anser att hela sjukhuset skall bli en ITA i den meningen att kritisk sjuka identifieras tidigt så att adekvat terapi sättes in på ett tidigt stadium så att patienternas tillstånd inte försämras till den grad att intensiv terapi blir nödvändig. Detta fordrar utbildning av vårdavdelningsläkarna. Samma tankar finns också i Australien (6). Även inom detta område är det således bara en evolution som har skett. De tredje området är palliation. Bjørn Ibsen skrev 1970 (7) ”Det kan ikke være sådan, at ingen må dø uden at have tillbragt 3 måneder i en respirator”. Vad står vi idag? Pasquale Ciaglia skrev i Chest 1996 ”The medical profession and the laity are still reluctant to accept death (and even old age) as natural, inevitable phenomenon, and not as challenge to the medical and nursing profession” (8). Och på Society of Critical Care Medicine’s årliga kongress i januari år 2001 kommer ett stort symposium avhållas under rubriken ”Compassionate care of the Critical ill”. Således även där är det bara en evolution som skett och inte revolution. Vad står vi idag och vad är det för utmaningar i framtiden? Neil Soni, en välkänd intensivist från England skrev i British Medical Journal år 1999 under rubriken ”Intensive care medicine comes of age”: Lord Nuffield is reputed to have said ”Anyone can give anaesthetic and that is a problem”. This could equally well have been said of intensive care medicine over the past 30 years.”(9). Vem som helst kan inte sköta intensiv terapi, oberoende av medicinsk grundspecialitet. Det är visat att om en välutbildad intensivist styr intensiv terapin minskas mortaliteten, tiden på ITA, tiden för respiratorbehandling, antalet hypotensiva perioder, arrytmier, njursvikt och kostnader (10). Och vi kan inte bara hänvisa till att vi är anestesiologer och därför har rättighet till att bedriva intensiv terapi. Frederick Moore som professor i kirurgi i Houston, Texas skrev i Archives of Surgery 1999: ”Critical care is a broad and complex body of knowledge that crosses specialty interests. No one specialty can claim it as a sovereign domain.” Och han fortsatte med ”The future ICU practitioners will come from the specialties that provide essential training” (11). Vi inom anestesiologin måste hävda vår ledarroll och det enda sättet är att visa att vi är de mest kompententa inom detta område. Vi måste skapa kompetens och kvalitet genom god grundutbildning inom intensiv medicin. Här räcker det inte inte med ett halvt års intensiv terapi. Det bör vara ett till två år i grundutbildningen. Vi måste upprätthålla denna kompetens genom kontinuerlig utbildning och utveckling och mycket viktigt skapa vetenskaplig legitimitet genom högkvalitativ forskning inom intensivmedicin. Vi skall vara läkare som diskuterar och värderar och vara ledare i utvecklingen av detta medicinska fält. Och slutligen måste vi var kostnadsmedvetna, annars finns risker våra bidragsgivare, amten, drar in finansieringen. Sammanfattningsvis måste vi satsa mer på utbildning och forskning. Ökad utbildning sker redan genom SSAI med ”Scandinavian Training program in Intensive Care Medicine”. Denna utbildning har redan gjort och kommer stödja utvecklingen inom dansk intensivmedicin. Men vi måste också satsa ytterligare på forskning och helst forskning av revolutionär typ. James D Watson som gjorde en medicinsk revolution vid 25 års ålder, ungefär samtidigt som Bjørn Ibsen, ger följande råd hur man lyckas i forskning i ”A passion for DNA” som utgavs under våren år 2000: - 1. Learn from winners. To succeed in science, you have to avoid dumb people. - 2. Take risks. To make a huge success, a scientist has to be prepared to get into deep trouble.. DASINFO nr. 1, Januar 2001. 19.

(20) - 3. Have a fallback. Be sure you always have some up your sleeve who will save you when you find yourself in deep shit. - 4. Have fun and stay connected Jag tycker att dansk intensivmedicin skall ta till sig råden och satsa på framgångsrika, intelligenta unga personer. De skall få ta vetenskapliga risker och vi äldre skall stödja dem. Våra fonder skall stödja dem. Och givetvis skall det vara morsamt och vi måste hela tiden tänka på sambandet med den kliniska intensiv medicinen. Men jag ser också trussel. De är prestige, revir och gränser. Vi måste få bort dessa och öppna upp våra avdelningar för grundforskarna och till andra specialiteter. Vi måste öppna upp också för våra kollegor på andra intensivavdelningar och jag anser att ett nära samarbete med vår huvudspecialitet anestesiologin är helt nödvändig. Om vi gör det så tror jag att vi får in tillräckligt med ”memes” så att dessa skall kunna fortplantas och korsbefruktas så att intensivmedicinens evolution accelererar. Men jag tror att ett nödvändigt krav för denna process är att vi följer Juanne Trautman Bank’s råd till nyblivna läkare: ”Churchill’s Rule 6: ”Never take yourself too seriously” (There are no other rules). (12). Som ni förstått av min föreläsning är professor Ibsen den som genomförde revolutionen som skapade intensiv terapin, men också den stakade ut vägen för den fortsatta evolutionen. Och jag tror att vi alla kan instämma med professor MacIntosh ”Bjørn, you brought the anesthetist out of the operating room” (13). Men jag vill avsluta med att uppmana er alla för att vi skall få en ny revolution inom intensivmedicinen så följ filantropen och oljemiljardären John D Rockefeller’s råd ”If you want to succeed you should strike out new paths rather than travel the worh paths of accepted success.” Referenser: 1. Lassen HCA. A prelimary report on the 1952 epidemic of poliomyelitis in Copenhagen with special reference to the treatment of acute respiratory insufficiency. Lancet 1953:37-41. 2. Snider. Allocation of intensive care. Am J Resp Crit Care Med 1994;150:575-580. 3. Iglehart JK. The American health care system- expenditures. N Engl J Med 1999: 340; 70-6. 4. Blackmore S. The power of memes. Scientific American Oct 2000, 52-61. 5. Mullis K B. Dancing naked in the mind field. Patheon Books. NY 1998. 6. Goldhill DR et al. The patient-at-risk team: identifying and managing seriously ill ward patients. Anaesthesia 1999:54;853-60. 7. Ibsen B. Intensiv terapi. Ugeskrift Læg 1970:132;2317-20. 8. Ciaglia P. From CPR to DNR. The return of death with dignity. Chest 1996;110:1627. 9. Soni N Intensive acre comes of age. BMJ 1999; 319: 271-2. 10. Vincent JL. Lancet 2000: 356;695-6. 11. Moore FA. Should general surgeons provide critical care? Arch Surg 1999;134: 125-9. 12. Joanne Trautman Banks. Lancet 1998; 352:1076. Ibsen B. Begynnelsen af intensiv terapi i Danmark. Ugeskr læger 1996:158:7423-4.. DASINFO nr. 1, Januar 2001. 20.