Maja Halgren Olsen, ph.d.-studerende 1,2 Trille Kristina Kjær, postdoc 1
Susanne Oksbjerg Dalton, professor 1,3
1
Ulighed i kræft
2
Livet efter Kræft
2
Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning
3
Klinisk Onkologisk Afdeling
3
Sjællands Universitetshospital
2
Afdeling for Eksperimentel Klinisk Onkologi
2
Aarhus Universitetshospital
-forløbet
Præambel
Finn Diderichsen, professor em. dr.med.
”Denne hvidbog er vigtig – af flere grunde. Dels det grundlæggende: at et
dårligt helbred måske er det, som mest begrænser menneskers frihed til at leve det liv de sætter pris på. Og derfor er samfundsskabte systematiske sociale forskelle i den frihed uacceptable. ”
Baggrund
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i
kræftforløbet
Videnshuller &
perspektiver
Ulighed i risiko for kræft
Disposition
”Danmark værner om et sundhedsvæsen som trods alt, i sammenligning med andre
lande, kan tilbyde stor lighed i tilgængelighed og kvalitet. Men de analyser som
her præsenteres viser, at der er noget, der ikke fungerer, som det skal.”
Social ulighed i sundhed
Systematisk sammenhæng mellem socioøkonomisk position og sundhed
Middellevetiden stiger i takt med stigende indkomstniveau
10 års forskel mellem de 25% fattigste og 25% rigeste mænd (kvinder 6 år)
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd & Statens institut for folkesundhed. Stigende social ulighed i levetiden.
https://www.ae.dk/sites/www.ae.dk/files/dokumenter/analyse/ae_de-laengst-uddannede-lever-6-aar-mere-end-de-ufaglaerte.pdf Baggrund
& metode
Ulighed i kræftforløbet
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i risiko for kræft
Videnshuller &
perspektiver
Danmark – laveste middellevetid i Vesteuropa
Social ulighed i sundhed - et tydeligt og vigtigt indsatsområde
Kilde: OECD/EU (2018), Health at a Glance: Europe 2018: State of Health in the EU Cycle, OECD Publishing, Paris.
Aburto, J. M., et al. (2018)."Potential gains in life expectancy by reducing inequality of lifespans in Denmark: an international comparison and cause-of-death analysis."BMC Public Health 18(1PG-831):831
Sammenlignet med Sverige er kræftdødeligheden den væsentligste årsag til forskellen i middellevetid (44% for kvinder, 37% for mænd)
Baggrund
& metode
Ulighed i kræftforløbet
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i risiko for kræft
Videnshuller &
perspektiver
6
Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge Cervix Nyre Blære
Bugspytkirtel
Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfom Leukæmi
Bryst Prostata
Modermærke
Social ulighed i incidens
Den sociale ulighed i forekomst varierer for de forskellige kræftformer
Baggrund
& metode
Ulighed i kræftforløbet
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i risiko for kræft
Videnshuller &
perspektiver
7
Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge Cervix Nyre Blære
Bugspytkirtel
Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfom Leukæmi
Bryst Prostata
Modermærke
Baggrund
& metode
Ulighed i kræftforløbet
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i risiko for kræft
Social ulighed i incidens og relativ overlevelse
Videnshuller
Baggrund
& metode
Ulighed i kræftforløbet
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i risiko for kræft
Forældres Uddannelse Erhverv Sambostatus Indkomst Bopælsområde socioøkonomiske
position inkl. etnicitet
• Kognitive færdigheder
• Sundhedsforståelse
• Økonomisk råderum
• Social støtte
• Kontekstuelle faktorer
Social ulighed i kræft
Systematiske forskelle i kræftforløbet i forskellige socioøkonomiske grupper
Måler forskellige aspekter af socioøkonomisk status
Videnshuller &
perspektiver
Social ulighed i kræft
Systematiske forskelle i kræftforløbet i forskellige socioøkonomiske grupper
Ulighed i livet efter kræft Baggrund
& metode
Ulighed i kræftforløbet
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i risiko for kræft
Uddannelse
• Et fænomen der går på tværs af hele befolkningen (ikke kun udsatte grupper)
• Siger ikke noget om det enkelte individs risiko (systematiske forskelle i hele befolkningen)
Videnshuller &
perspektiver
Årsagsmekanismer
Social ulighed i kræft i et livsperspektiv
Social ulighed i risiko for kræft
Social ulighed i HPV-vaccination
Baggrund
& metode
Ulighed i kræftforløbet
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i risiko for kræft
Videnshuller &
perspektiver
Social ulighed i kræftforløbet
Social ulighed i deltagelse i screening
Livmoderhalskræft
Baggrund
& metode
Ulighed i kræftforløbet
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i risiko for kræft
• Ligeledes ulighed i screening for tyk- og endetarmskræft
Videnshuller &
perspektiver
Social ulighed i screening for brystkræft
Ugifte kvinder
Kvinder med minoritetsbaggrund Lav uddannelse
Høj uddannelse
Arbejdsløse og ufaglærte Høj stillingsbetegnelse
Lavere deltagelse Højere deltagelse
Gifte kvinder
Kvinder med dansk baggrund Mellemlang uddannelse
Funktionærer
Baggrund
& metode
Ulighed i kræftforløbet
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i risiko for kræft
Videnshuller &
perspektiver
Udredningsforløbet
De fleste kræfttilfælde findes ved symptomatisk præsentation
Baggrund
& metode
Ulighed i kræftforløbet
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i risiko for kræft
• Mange procedurer og overgange hvor ulighed kan indtræde
• Patientrelateret ventetid: forskelle i kendskab til, fortolkning og formidling af symptomer
• Systemrelateret ventetid: kræftpakkerne (standardforløbstider)
Videnshuller &
perspektiver
Social ulighed i stadie ved diagnose
Tyktarmskræft (≥ 65 år) Tyktarmskræft (18-64 år) Endetarmskræft (≥65 år) Endetarmskræft (18-64 år) Lungekræft Non-Hodgkin lymfom Livmoderhalskræft Æggestokkræft Hoved-halskræft (mundhule) Hoved-halskræft (hypopharynx) Hoved-halskræft (oropharynx) Hoved-halskræft (non-glottic larynx) Hoved-halskræft (glottic) Livmoderkræft Modermærkekræft
Baggrund
& metode
Ulighed i kræftforløbet
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i risiko for kræft
Uddannelse (kort vs. lang)
Justering for screening:
OR: 2.3 2.0 (1.3-3.0)
Videnshuller &
perspektiver
Social ulighed i komorbiditet
Baggrund
& metode
Ulighed i kræftforløbet
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i risiko for kræft
Uddannelse
(kort vs. lang) Sambostatus
(bor alene vs. samboende)
Videnshuller &
perspektiver
Social ulighed i modtaget behandling
Baggrund
& metode
Ulighed i kræftforløbet
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i risiko for kræft
Uddannelse
(kort vs. lang) Indkomst
(lav vs. høj)
Videnshuller &
perspektiver
Betydningen af disse forskelle for social ulighed i overlevelse
Sammenhængene bliver mindre/forsvinder
◊ Køns- og aldersjusteret
● Justeret for fx Rygning
Alkohol BMI Stadie
Komorbiditet Funktionsniveau Behandling
Det er gennem disse faktorer, at meget af den sociale ulighed
i overlevelse opstår
Baggrund
& metode
Ulighed i kræftforløbet
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i risiko for kræft
Videnshuller &
perspektiver
Social ulighed i livet efter kræft
Videnshuller
Baggrund
& metode
Ulighed i kræftforløbet
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i risiko for kræft
>50%: brystkræft, kræft i de kvindelige kønsorganer og tyk- og endetarmskræft
Videnshuller
Antal undersøgelser i hvidbogen fordelt på kræftform
Mindre hyppige kræftformer
Videnshuller &
perspektiver
Baggrund
& metode
Ulighed i kræftforløbet
Videnshuller &
perspektiver
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i risiko for kræft
Videnshuller
Antal undersøgelser i hvidbogen fordelt på område i kræftforløbet
>50%: tiden før behandling Patientnære forhold og interventioner
Perspektiver
Baggrund
& metode
Ulighed i kræftforløbet
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i risiko for kræft
Forskelle i rygeadfærd forklarer >60% af uligheden i kræftdødeligheden
60%
Videnshuller &
62%
perspektiver
Baggrund
& metode
Ulighed i kræftforløbet
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i risiko for kræft
Lighed i kræftforekomst har langt perspektiv
Kun beskedent fald i ulighed i lungekræft hvis kortuddannede i 2020 adopterer samme rygeadfærd som højtuddannede havde i 2005
Videnshuller &
perspektiver
28
Mundhule Strube Spiserør Mavesæk Lunge Cervix Nyre Blære
Bugspytkirtel
Tyktarm Endetarm Livmoder Æggestok Testikel Hjerne Lymfom Leukæmi
Bryst Prostata
Modermærke
Baggrund
& metode
Ulighed i kræftforløbet
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i risiko for kræft
Hvis vi…
Kunne flytte overlevelse blandt personer
med lavere indkomster op på niveau som dem med højest
indkomst
Overlevelse - ikke trivielle forskelle
11.000 (22%) flere femårs
overlevere*
* Blandt alle diagnosticerede i 2005-2009
Videnshuller &
perspektiver
Den sociale ulighed i overlevelse stiger
Baggrund
& metode
Ulighed i kræftforløbet
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i risiko for kræft
Dalton 2019
Videnshuller &
perspektiver
-forløbet
Tak for ordet
”de analyser som her præsenteres viser, at der er noget, der ikke fungerer, som det skal.”
Finn Diderichsen, professor em. dr.med.
Baggrund
& metode
Ulighed i kræftforløbet
Videnshuller &
anbefalinger
Ulighed i livet efter kræft Ulighed i risiko for kræft
