Danmark kan skabe en milliardindustri på udvikling af lægemidler til verdens fattigste. Det foreslår direktøren for Statens Serum Institut, Nils Strandberg Pedersen. På samme måde som Danmark efter Anden Verdenskrig bragte calmet- tevaccinationer ud til hele Europa og dermed foregreb en tu- berkuloseepidemi på det krigshærgede kontinent, kan Dan- mark nu gå i spidsen i bekæmpelse af hiv, malaria, tuberku- lose og diabetes i de fattigste lande.
Forslaget blev første gang lanceret som et ud af ti forslag til fremtidens milliardindustrier på Innovationsrådets kon- ference sidste mandag. Se i øvrigt tekstboks.
Ud over de oplagte etiske dimensioner i en satsning på medicin til de fattigste kan det ifølge Seruminstituttets di- rektør organiseres, så økonomien hænger sammen. Allere- de i dag har instituttet således en eksport for en kvart milli- ard kr., hvoraf størstedelen kommer fra eksport af vacciner og anden behandling i forbindelse med tuberkulose.
Hvert år dør syv millioner mennesker af fattigdomssyg- dommene hiv, tuberkulose og malaria. Verdenssundhedsor- ganisationen WHO har udpeget bekæmpelsen af disse tre sygdomme som den vigtigste prioritet. Alligevel satser den internationale farmaindustri stort set ikke på udvikling af medicin til hhv. malaria og tuberkulose og er indtil videre heller ikke overbevisende i indsatsen for at distribuere aids- medicin til de fattigste.
“Problemet er selvfølgelig, at de syge ikke kan betale.
Men samtidig kan vi se, at når medicinen først er der, så er der i det internationale samfund en vilje til at betale for at få den ud. Allerede i dag har Bill Gates Foundation doneret omkring 100 millioner kr. til danske forskningsmiljøer inden for malaria og tuberkulose. Når det, som vil blive ver- dens største fond, og som har en hel stribe nobelpristagere til at uddele pengene, satser så store midler i Danmark, siger
det noget om forventningerne til os,” siger Nils Strandberg Pedersen og fortsætter: “Det er så dansk at tænke, at vi nok ikke er særligt gode, og at vi nok ikke kan udrette alverden.
Men når der nu vitterligt er noget; når vi nu vitterligt hører til blandt de bedste på et område, skulle vi så ikke tage og samle os om en indsats, der virkelig kan få det til at lette? Vi skal jo ikke gøre andet end at skubbe til en vogn, der allere- de er i bevægelse.”
Fattigdomssygdommenes fifty-fifty -rdning
Konkret foreslår Nils Strandberg Pedersen, at der f.eks. på området for fattigdomssygdomme etableres en ordning sva- rende til filmbranchens fifty-fifty-ordning. Når en forsker- gruppe tiltrækker midler fra EU, Bill Gates Foundation eller tilsvarende - og dermed i praksis dokumenterer en position i den internationale elite - kan staten doble pengene op, både for at give det danske forskningsmiljø kritisk masse og for at øge dets mulighed for at tiltrække internationale do- nationer. Allerede i dag står Danmark ifølge Nils Strandberg Pedersen med en række stærke forudsætninger for at udvik- le og distribuere medicin til de fattigste:
Internationalt ry. Både inden for farmaindustri og bi- standspolitik har Danmark et stærkt brand. Lomborg- konferencen Copenhagen Consensus fastlagde, at be- kæmpelse af aids, malaria og tuberkulose hører til de om- råder, hvor verden kan få størst effekt af at investere nu. Stærke vidensinstitutioner.Danmark har en række stærke forskningsmiljøer i offentligt og halvoffentligt regi. Cen- ter for International Sundhed og Udvikling på Køben- havns Universitet er et forskningsmiljø med kritisk masse, som bla. har tiltrukket Gates-midler til malaria- MandagmorgenNr. 3 | 23. januar 2006 | 9
Seruminstituttets direktør:
Milliardforretning i medicin til verdens fattige
Erhverv
Styrkeposition.Danmark har alle muligheder for at skabe en ny milliardindustri på at udvikle medicin til ulandene - Vi har den in- ternationale goodwill, forskning i verdensklasse og en førende industri - Forslaget om at forene oplagte danske styrker kommer fra Seruminstituttets direktør, Nils Strandberg Pedersen - Udvikler vi medicinen, skal det internationale samfund nok betale
forskning. Centret forsker og underviser i ulandssyg- domme sammen med danske og internationalt førende centre. Også DBL Institute for Health Research and De- velopment under Udenrigsministeriet har særlig viden om ulandssygdomme. Danmark er ligeledes førende inden for epidemiologi, dvs. forskning om statistiske sammenhænge bag sygdomme.
Stærk industriel base.Øresundsregionen er blandt Euro- pas fem stærkeste regioner inden for farma og biotek.Bavarian Nordic er stærke på udvikling af vacciner. Novo Nordisk kan få en nøglerolle inden for bekæmpelse af di- abetes blandt de fattigste. Danmark har kompetencer inden for udvikling af proteiner.
Endelig har Statens Serum Institut med 1.200 ansatte en særstilling internationalt, som det eneste offentlige miljø, der forener forskning med produktion af færdige vacciner.
Alene inden for det seneste halvandet år har instituttet såle- des tiltrukket international støtte for 120 millioner kr.
Sygdommenes globalisering
For en kommercielt handlende virksomhed som Bavarian Nordic er der grænser for filantropien. Alligevel anerkender administrerende direktør Peter Wulff, at akkurat det inter- nationale samfunds betalingsvilje i praksis indgår i virk- somhedens overvejelser.
“Konkret arbejder vi bl.a. på en vaccine mod aids. Hvis produktet bliver godkendt som forebyggende middel, er der indlysende muligheder på vestlige markeder. Men vi er selv- følgelig opmærksomme på, at WHO gerne vil kunne bringe en sådan vaccine ud i bl.a. Afrika. En mulighed er, at de køber retten til at bruge medicinen her, og at vi så tjener pengene på at producere den. Fortjenesten på produktions- virksomhed er selvfølgelig langt mindre, og det kan ikke fi- nansiere forskningen. Men hvis produktet alligevel er udvik- let, kan der gennem bl.a. WHO ligge en fortjeneste her, og den indgår i vores kalkuler,” siger Peter Wulff.
Ifølge professor Ib Bygbjerg, leder af International Sund- hed ved Københavns Universitet, er der mange sidegevinster ved en dansk satsning på medicin til de fattigste.
Én dimension er den goodwill, danske virksomheder opnår, og som i dag kan aflæses helt konkret for virksom- heder som Grundfos. Bjerringbro-koncernens brand blev ifølge Bygbjerg eksempelvis i Indien bygget op takket være dansk bistandspolitik. Mærsk er et andet eksempel. Når virksomheden i dag driver Østafrikas førende havn i Dar es Salaam, blev vejen i bogstaveligste forstand banet med dan- ske ulandsmidler. Danmark har finansieret asfalteringen af vejnettet i Tanzania. Det har givet politisk goodwill og en in-
frastruktur, så Mærsk ikke alene kunne komme ind før alle andre, men også fra sin havn i Tanzania kan føde Uganda, Zambia, Burundi og Kenya.
“Det er jo ikke meget anderledes, end dengang vi bragte calmettevaccinationerne ud i verden. Dengang handlede det også om goodwill efter en krig, hvor ikke alle måske mente, at vi gjorde det rigtige,” siger Ib Bygbjerg.
Samtidig har vi, hvad man ifølge Bygbjerg lidt tilspidset godt kan kalde en “sygdommenes globalisering”. Vi får ikke malariaepidemier i Danmark, men når vi lærer ,at kinesisk bynke faktisk modstår malariavirussens evne til at mutere, har vi fat i noget interessant - også til os selv. I dag ved vi der- for, at akkurat den 2500 år gamle kinesiske helseplante ofte også er svaret mod en ligeledes muterende sygdomsform som leukemi.
Nogle sygdomme kan vi altså lære af, selvom de sjældent når vore breddegrader. Andre sygdomme går deres sejrs- gang globalt. Herunder i høj grad sygdomme, som vi tror skyldes overflod. Forhøjet blodtryk rammer overalt. Sukker- syge fødes af fedmeepidemien i Vesten, men den er samtidig tre gange så udbredt i en by som Madras i Indien som i Danmark, viser en helt ny undersøgelse. Og det er altså ikke, fordi de er tykke i Madras. På den måde krydser sygdomme- ne hinanden, og viden kommer fra de mest uventede kanter.
“Når nu sandsynligheden for at udvikle gammelmands- sukkersyge er tre gange større i Indien end i Danmark, og når nu inderne udvikler sygdommen dobbelt så hurtigt, kan vi i Danmark faktisk hurtigere lære nyt om sygdommen ved at studere indere end danskere,” siger Ib Bygbjerg.
Og faktisk har vi allerede - fordi Danmark har en ene- stående registerbaseret forskning - en del af svaret til inder- ne. Tvillingestudier og studier af for tidligt fødte børn her- hjemme dokumenterer nogle af de samme træk. Børn, som i fosterstadiet er blevet stresset, udvikler sygdomme, andre slipper for. Er moderen underernæret eller ramt af malaria under graviditeten, er risikoen for siden at udvikle gammel- mandssukkersyge forhøjet.
330 millioner mennesker verden over ventes at udvikle di- abetes. 70 pct. af dem bor i fattige lande. Novo Nordisk ser det allerede som sin mission at forebygge, vel vidende at med den forestående diabetesepidemi skal der nok forblive en efterspørgsel efter selskabets medicin.
Det ligner altså ikke bare en mission, men også et mar- ked. Hvad nu, hvis danskerne går ind lidt før alle andre? På et tidspunkt, hvor det stadig snarere er en opgave end et marked? Undervejs kan det så udløse, hvad der bare på dia- betesområdet så rigeligt er en af fremtidens mulige milliar- dindustrier inden for medicin til de fattigste.
Frank Stokholm | mm@mm.dk
10| Nr. 3 | 23. januar 2006
Mandagmorgen
Mandagmorgen
Nr. 3 | 23. januar 2006 | 11 Mandag den 17. januar brugte 100 ledere en dag på at udvik-
le ideer til fremtidens milliardindustrier. Det var Innovationsrå- dets medlemmer, som mødtes for at teste en ny form for er- hvervspolitisk tænkning på tværs af erhvervsliv, politik og forskning. Ideerne blev vurderet af et dommerpanel bestående af Innovationsrådets formand og administrerende direktør for Danfoss, Jørgen Mads Clausen, administrerende direktør i in- novationsvirksomheden ReD Associates, Mikkel B. Rasmus- sen, samt Vækstfondens administrerende direktør Christian Motzfeldt. Dommerpanelet vurderede forslagene ud fra fire krav:
1) Originalitet- er der tale om udækkede behov, hvor Danmark kan få en unik position?
2) Vækstpotentiale - er efterspørgslen global, og ligger pro- duktet i vækstkurvens tidlige fase?
3) Skalérbarhed- er forretningsmodellen skalérbar, og er der synergieffeker på tværs af virksomheder?
4) Realiserbarhed- har Danmark kompetencerne, og kan ram- mebetingelserne tilvejebringes?
På mødet udvikledes en række forslag, hvoraf følgende - ud over det allerede beskrevne medicin til fattige - kan nævnes:
Boliger - situationsbestemt belysning. Boligsektoren kan danne udgangspunkt for en række milliardindustrier. Med fo- kusering på situationsbestemt belysning tages udgangs- punkt i lysets betydning for indretning, sundhed, miljø, ener- gi og produktivitet. Uanset en række forskningsresultater om belysningens indvirken på bl.a. helbred, velbefindende og produktivitet, er lyskilderne typisk ufleksible. Belysningsin- dustrien skal skifte fokus fra produkt til behov. Danmark har kompetencer inden for belysningsteknologi, medicin, psyko- logi, design, arkitektur, miljø og energi. Aktørerne i en klynge kan være fabrikanter som Louis Poulsen, forskning, design- og arkitektfirmaer samt industrivirksomheder som Danfoss.
Forslaget blev valgt som et af de tre mest lovende.
Vand på et døgn.Konceptet er at opbygge en kapacitet til at levere rent drikkevand i tilstrækkelig mængde hvor som helst i løbet af 24 timer. Indsatsen er typisk påkrævet ved katastrofer. Danmark råder over industriel teknologi - herun- der rense units - logistik og finansiering. Aktørerne kan være Kryger, Grundfos, Danish Waterforum, FN, COWI, Røde Kors, Forsvaret, Mærsk, Lifestraw og Danida. Dommerpanelet valgte forslaget som ét af de tre mest lovende, med en be- mærkning om, at selvom tænkningen var måske lige vel “FN- agtig”, så har Danmark særlige kompetencer på vandområ- det.
Sensorteknologi. Sensorer og sensorsystemer vil snart være indbygget i alting. I samspil med it-systemer vil de kunne overvåge processer, systemer, individer og omverde- nen generelt. Udviklingen af en sensorklynge kræver kom- petencer inden for akustik, biologi, kemi, fysik, it osv. Klyn- gen kunne baseres på aktører som Brüel & Kjær, FORCE, Grundfos, Danfoss, GTS-institutter, medicosektoren, vand- sektoren, fødevareindustrien, DTU, Aalborg Universitet, Alex- andra Instituttet m.fl.
Food service.Den offentlige sektor leverer en halv million måltider dagligt. Dette marked kan danne udgangspunkt for en gentænkning af produktionen gennem hele værdikæden.
Der kan etableres masseproduktion af oplevelsesorientere- de ydelser, dannes koncepter for central og decentral pro- duktion samt skabes sund functional food. Virksomhederne skal have adgang til at afprøve koncepter på et politisk mar- ked. Fremtidens fødevareservice kræver et samspil mellem offentligt og privat og kan samle aktører som Danisco, Da- loon, cateringvirksomheder, transportsektoren, it-branchen, fødevareforskning samt offentlige enheder fra børnehaver og skoler over hospitaler til ældrepleje samt plejehjem. Udvik- lingen af danske koncepter kan skabe afsæt for udvikling af fødevarekoncepter til det private marked samt eksport.
Industriel bioteknologi.Der kan skabes et paradigmeskifte i industriel produktion baseret på planter, bioorganismer og Enzymer. Disse kan bruges som ingredienser i forurenings- bekæmpelse, vandrensning samt fødevare-, medicinal-, bio- energiproduktion mv. Danmark er førende på både forsk- nings- og virksomhedsplan inden for feltet. Industrien kan udvikles gennem lovgivning og offentlig behovsdrevet støtte.
En klynge kan skabes omkring Novozymes, Chr. Hansen, Da- nisco, Risø, Novo Nordisk, Arla, slagterier, DONG, COWI, DTU, Landbrugsraadet, Det Farmaceutiske Universitet mv.
Sundhed.Visionen er at skabe verdens førende klynge inden for sundhed. Gennem udvikling af nye sundhedskoncepter skal sundhedsomkostningerne sænkes med 20 pct. i år 2015. Klyngen skal drives af hospitaler, fødevareindustri, al- ternative behandlere, pharmaindustri, ministerier, regioner, faglige organisationer mv.
Get smart the Danish way.Danmark har særlige kompeten- cer inden for samarbejde, kreativitet og innovation. Disse bløde værdier bygger på pædagogiske traditioner og et dansk-skandinavisk menneskesyn, som er indlejret i uddan- nelsessystemet. På disse styrker kan skabes en lærings- platform, som kan rettes mod forskellige fagdiscipliner og markedsføres internationalt. En sådan udvikling forudsætter en stærkere international og forretningsmæssig tænkning i uddannelsessektoren. Lykkes satsningen, vil Danmark skabe stærke globale netværk - noget, som også kan gavne dansk erhvervslivs langsigtede udviklingsmuligheder.
Nul allergi. I den industrialiserede verden er hver femte al- lergiker. Allergi må indtænkes i indeklima, byggematerialer, fødevarer, møbler, medicin, transport, personlige plejemidler, ingredienser, proteiner etc. Danmark er langt fremme i viden om allergi og kan skabe en milliardindustri ved at bringe kompetencerne sammen. Nul allergi-klyngen kan bl.a. ind- drage Arla, Rockwool, Danfoss, Rigshospitalet, Skejby Syge- hus, Astma Allergiforbundet, ALK-Abelló, Danisco og Chr.
Hansen.
Bæredygtig energi.En satsning på biobaseret produktion og energilagringsmulighederne i brændselsceller. Danmark har stærke vidensmiljøer ved DTU, Risø samt KVL og et stærkt industrielt miljø med bl.a. Haldor Topsøe, Novozymes, Dani- sco, DONG og Elkraft System.
De udvalgte forslag vil nu blive yderligere undersøgt og vurde- ret i et par arbejdsgrupper. På det grundlag afgøres, om de kan skabe basis for nye milliardindustrier.
Læs mere om arbejdet med at udvikle fremtidens milliardindustrier på:
www.innovationsraadet.dk
