Magten og kulturen
Tale ved modtagelsen af H.O. Lange
Prisen 2006
,li pm/1 1 wr, dr.pll!I. /t ns I :,�t:f,, ,:I!,, , 1rh11s l 'm1·1n:ltl
D
et er meget Lmgt fra, at jeg \'il ga i rette med det u<.fralg, S< >m har tnd...,ttllct mig til I I.(). LangePn...,en. D()g m,t jeg ...,ige, at der ikke er ( >\ ercn...,...,temmel...,e mellem he...,temmeberne ( ,m lcg,ttet..., ,1m cndeJ...,e < >g tildelingen af rmen ttl mtg. Der .... ur nemlig i he...,tem mcJ...,crnc: "/ >,rn n sJ ,i/ t1Mtl1s du,, dtr ht1r_ rdt!
111 In nnil! 111J1 /11rnHd,:•11::fmdft1/s i [)t1n,11,1rk li/
11' 1111 I 1 ,;; r 11J1 n,�md,k /111:,k ni,�I!,-"
:\Ltn nu d( ,g \ ide, h\'ad der Itt!l!l'r t hcu;rchct "t11rniidh111!,," f( lr m,m k,tn t.ll'l' .... ttlltng ttl, ( ,m jeg ...,J...,d aHe\ ere rri .... en IL'Ln. I .n dctiniti( ,n tinder m,m i en h< ,g, ',( ,m er udg,tct fr,t f( >r...,J...cre \ ed D,mmarb P.ul.tu;( ,u;1...,J...e l 'nt\ cr...,ttet. I ler f( >rh.Ltrer de ( ,m dcre .... f( ,r...,J...ntng .... rn ,jeh.t I hi',t( ,rief( >r rrndltng:
"Pn ,1eh.tet t.tgcr ,tf...,,u h,tde I Lt ',\ n r,t ht....r()nef()rmidltngen .... ',( >CIO kulturelle funktt( ,ncr t d,tgen..., ...,,1mfund ( ,u; t en tntcr.tktt\ f( ,r...,t.tcJ...,e af hununt ...,,1...,J... f, ,r...,J...ning 1 ,u; f( ,r...,J...ntng...,f( ,rmtdlmg.
Pn ,1cktgrurrcn er ( ,ruget ,tf f( ,rh( ,Idet mellem tnf( ,rnutt( ,n 1 ,g ht...,t( ,nchn 1d...,thnl t Ln It\',\ crdcn...,...,,unmcnh.t:ng. \leden..., tnh ,rnut11 ,n...,tckm ,I( 1u;1cn ...,, ne..., ,It ...,J...,1he et...,, nkn ,nt, fr,1u;mcnt.1r1...,k 1 ,g rnnc1r1elt ucndcltu;t \ 1dcn...,nurkcd, ,1rhcjder h1....r1 ,ne f( 1rm1dltnu;cn med d1.1kn ,ni, h.1 >nttnuttet 1 ,g .... c1ckt11 ,n I f( ,r .... 1 l!!;L't r,1 ,It ...,J...,1he ht....r( ,ne hc\ 1d....rhed."
Jeg lur I.t:...,t det nunu;e u;.mu;e,
men f< >r<;tar <let stadig ikke. Enten er Jet mig, S< >m er dum, eller < >g<;a er det r(L,ttigt, at det dunkelt tænkte hli\'er til Jet dunkelt .... a,t.,tte.
l\lcget mere gi\'ende \'ar derim< ><l et ( >rslag i ( )rd/1111!, Ol't!r Dd Dllnskt:
Sprt/1!,, h\'or man altid far klar besked. ( )m f1 >rmi<lling star der her, at det at f1 >rmi<lle er at "(/t!lt! som /11r/Jindt11dt: mtll1mltd" eller at
"optmdt: som mdlt'mm,md. "Det har jeg gj< >rt i nogle læreboger. Det er dog ikke dem, der er næ\'nt i begrundelsen f1 >r, at jeg har faet prisen. Derim1 >d peger man pa min bog .\11�1!,ltn 1/1!, k11/t11ren. I\len den formidler ikke. B< >gen er ikke et f1 >rbindende mel
lemled, 1 >g jeg 1 >ptræ<ler ikke s1 >m mellem
mand, men jeg hen\'ender mig direkte til mine la:-;ere med mine tanker.
Jeg \'il �\'ært nodit--tt aHe\'ere pri...,en igen. Jeg har derfor ledt mt:d ly..., og ly,L,ttt: efter en begrundelse f( >r, at jt:g har fat:t dt:n, da dt:t nu ikkt: kan \'ært: dt:n, at jeg her f( >rmidlcr. _kg har fundet t:n, ',( >m jt:g ...,� nt:'> er rigtig, og...,,1 n,tr jt:g ...,er p,1, h\'em der h,tr faet pri...,t:n f( lr mig. S.1gt:n -;� ne..., i \ irkeligheden ,lt \ ,t:rt:, ,1t pri...,t:n
n.nme...,t ...,tik m1 >d...,at he...,temmel .... ernt:
tildele..., den, der indenf( >r hum.mi< >Ll eller ...,,1mfumJ...,\ idt:n...,J...,th freml.t:gger ',Jnt:
re...,ult.Her i et ...,,1 J...l.1rt 1 ,g letf( ,r...,t.1eli,t.,tt d,tmh. "Pn ,g, at \ idert: f( >rmidltng net< >p ikke er rn llh end1g. Det mener jeu; ...,eh, jeu;
h,tr luft held til, 1 ,g det mener, ...,,t \ 1dt 1eu;
J...,m ...,e, 1 ,g...,,1 den grurre, der h,tr 1nd....r11let mig ttl rmen.
Ih 1..., det er ttlf.t:ldet, .It 1eu;
.... kn\ er et kl.trt ( ,u; lctf( ,r...,t.1el1u;t d,m...,k, er det th.h.e Il( ,u;ct, 1cu; -..nltu;t hor n ,.,t: mtu;
,tf. S,1gcn er, .it 1cu; f, ,r det for,te lur'-\ .Lrt
\ cd ttl ,It kunne -.kn\ e hn 1d,t tnlh tklct ou;
Ute ,r-.ueltgt. J I ,r det ,1ndct er JL I!; \ ( ,k-.ct I ,r r,1 I,( ,11.md ( li!; h( ,r nu r,t D1ur-.Lmd. ( )m J .C ,Il.ind -.ur I en !!;,lll1111el udu;,1\ e ,tf Tr.1r:
Danmark: "Andtl<f!.e rørelser har aldnj!, sat s<r.
rf rhe sporpa oen. " Det har de heller ikke pa Djursland.
Folk fra Lolland og Djursland horer for de flestes vedkommende til Under-Danmark - i modsætning til alle os her, der horer til Over-Danmark. I Under-Danmark lægger man væhi-t pa at sige tingene, som de er, og sa man kan forsta dem. Og da det altsa er den slags steder, jeg har levet hele mit liv lige bortset fra, da jeg læste her i Kobenhavnstrup, sa er jeg uheldihn.'is blevet pavirket af den opfattelse, at det er bedre at udtrykke sig forstaeligt end uforstaeligt.
I onigt er det nemt nok at skrive klart pa dansk. l\Ian skal forst og fremmest have en bærende sag, som man brænder for, og som det er en mahi-t
paliggende at fa belyst. l\Ian skal ogsa gore sig klart, hvem man skriver til. Dernæst skal man planlægge enkelt, i historie vil det oftest sige pa en tidsmæssigt fremadskri
dende made.
l\Ian skal hele tiden være op
mærksom pa, at man jo skal have læseren med sig. Teksten ma derfor gerne være lidt overraskende og lidt morsom, og nederst pa hver side skal man tænke pa, hvordan man kan lokke læseren til at folge med om pa næste side. Hvis man synes, at den slags er billige tricks, som er under ens egen eller ens fags værdighed, kan det maske hænge sammen med, at man inderst inde ved, at ens faglighed ikke taler, at den bliver kigget nærmere efter i kortene. l\Ian skal gore sig klart, hvad det er, man vil:
imponere eller blive forstaet.
Sa skal man selvfolgelig ogsa, hver gang man fristes til at bruge et fremmedord, prove pa, om det mon ikke skulle være et dansk ord, og bruger man det, vil man tit finde, at det er mere ram-
mende. Endelig skal man huske pa ikke at gore sine sætninger og afsnit alt for lange.
l\Iens jeg skrev pa det her, gik min nabo ude pa sin mark og satte et hegn op. Han er medlem af Dansk Folkeparti og vant til, at se mig sidde inde og ikke lave dagens gerning. I on(b.,>i: er han lige som jeg selv en flink gammel mand. Forst rammede han nogle tykke egepæle ned, sa spændte han hegnstrad ud mellem dem.
Af og til sprang traden. Jeg gik ud til ham og spurhi-te, om han ikke spændte traden for stramt. "Næ," sagde han, "a tows, te det skal sta, sa nar man sætter fingeren pa det, sa siger det pling!" Det samme gælder sproget. Pling!
Da nu den b< >g, jeg far prisen for, handler om kulturpolitik, kan jeg ikke lade være med at bemærke, at det sandsyn
lihn.'is netop er til Under-Danmark, formid
lingen tænkes at skulle ske ifolge H.( ).
Lange fondens bestemmelser. Formalet er utvivlsomt det smukke, at der ogsa skal gives Under-Danmark andel i den indsigt og de glæder, vi andre har ved kulturlivet her i Over-Danmark. i\Ien sigtet er nok ogsa politisk, selv om det er en kern.It sag, at formidling i forbloffende ringe grad bider pa Under-Danmark.
H
ist<>rikeren I...:.ristian Erslev satte i 1911 et skel mellem hist< ,rieforskning og historieskrivning.
Historieforskningen stod i den rene er
kendelses tjeneste, den var grund fe ,rskning efter nærmest naturvidenskabelige eller i hvert fald socialvidenskabelige princip
per. I historieskrivningen derimod var der plads til det, som den enkelte stod for, og for det kunstneriske. Historieforsk
ningen var ikke nodvendit-.•Yis umiddelbar la:selig, mens historieskrivningen var mere tilgængelig. Man kunne sige, at hist<>-
lllllL!L 11.
�kdkt \ 1rkcr lic..,, 11dcrl1gt, n.tr
111.m "L r p.t I r..,k \.., l'L!l1l' h1...r11n..,kc ,trhcj 1hr, ..,11111 de tk..,tL .tf dun er ret t.;od LL.., ll111L!. I r..,k \ 11.1nk h ir...r "L 11t 1 ..,It li\ frem t1I ,lt prn,L p.1 ,lt dck \ 11k11..,k,thu1 1 to ,td ..,kiJIL 1kk, t)L! h1r"llL!Lt tik uhkkdit.;L f11IL!cr li 1r lum "Lh. l l.111 111.l-!tuk 1U,L ..,ku11frcnt ,lt ..,p,t!tL "'L! "L h I L 11 h 1r..,h qx r..,1111lit.;hnl I).! l 11 l11...r1 lfll ... kn, l rrL r..,1111!i[!hul, In I 1rf11r 11.111 1 'L!",l nuttL 111d..,t1lk lllk ..,It l11...r11n..,kc
,li !il 11k
'\11-!k h1...r1 ,nh rL, 11.1, 11l11! Lk m Lk r Lh rkL r du1 11lL rL ..,t.lt..,ku11d..,k.1\i..,,1[!tll!l' m L rL p1 d,t1..,h Ji1..,t11nL, l1.1r iiL kl.1t.;L t fr.1, .net ,tf L t ..,,l rlll!t hht11n..,k m,1nd.1 nn ... rn IL;. \kn de tk ',fL h1 ... t11nkcrc cftL r
I I
"Tr-
_JL __ _
I .r..,)l'\ h,tr ikke delt h,tn.., ,tnf.ct.;teJ..,er. De ,trheJdLr \ 1den..,k.1heligt med dcre.., kilder t 11!; freml.t:t.;l!er uden me[!en t1 i, Ln, In .1d de lur fundet ud ,tf, 1 en h1...r11nL ..,kn, rnnt.;, ..,1 1111 de ..,,etter en .ne 1 ,It l!l ire .ti ment t11t!.cn[!elit.;. I )et k.111 I.ide "'l! [!1 ire 1 )L!..,,t p.t t.;rund ,tf f.1[!et.., k.1r.tktL r. I l1q11r1e h.tndk r 11m, In 11rd.111 mu1nL ..,kLt 11\ L r tid lur Il'\ Lt 1 ..,,unfund. Det er n11[!ct, ..,11111 dt. tk ...rL mennL ..,ker ..,, 11L "• k11mmL r dun \ ul, I>-!
det kr.L\lf 1U,L m.1tLm,1t1..,kL t.lkr kLml..,kL ti 1rmk r dk r Lf "f'ILCl.t! ... rn I-! ,It h 1rt.Llk dL fl 1111.
I l1...r11nkLrLn ( lin...rr.111·111rt/Lt1 ud-!,I\ I 1111.., 1 ..,111 d, ...
r
It.It ... , tirL ',f11rL, t• kh h111d t ,m du1 d.tn ... kL l1.1n1k)..,tl.1dL 11111kr 2. , L nk n..,kn._!. I ti ,ri ink t ..,l,.rL \ ( I n...r1.111 le 1ruu1:e
I I I I t I ,
I '
11 n 111,1 I 111l 't l , 1 , t ,T 1f t ,1 1 lt, t I l I,.., 1 11 T r I,.
,1 ti.. l,1• .11 11 1 rr I, 1 11..,1 "11d t,u\11.., l�,r .:· • r , r, lf I , \I I h1 , , 01 t o , 11 ! , ,1 1 , • f , n� r 1 �1 r i.
11ll�,,111 ''!'I ,r I, lTl . 11L 1hh ,,h, 1 .., ►t 111 1, l,r 1 li� 1 Il!. T d• 1 l1 1 I l J I 1-I 111 ' 1,, T •
, L I, 11 1 , h I 1 1 r 1 � I, ,1 ,t I I ,, I , 1
I ,1, I I, t I L ,1 t 'I I '\, ... � , , ,, • 11
111 1 t I ! �1, I
\ I 11 "� I lir 11 1! ! I I'' ,! I... 111 I I-,.,, li 11
I I d1 I t) � ' ! I I ,. f h 1•1 !
11, t • , 1!, I 1 r , l
,I 11 l ,r I. ,I t t
111 ! l
I 1! f
Fra l\faf>>ten og kulturen.
r I,,
I I ' (, .. I
' • Ir
"Jeg har bestræbt mig på at gore fremstillingen sa overskuelig som muligt, sa man let kan finde de steder, hvor ens interesser ligger. Jeg har også provet at. holde mig til en stolt tradition inden for mit fag: at skriw et jævnt, letfor
staeligt sprog, uden unodige fremmedord og sindrige bestræbelser."
Det slap Christian Tortzen godt fra. Hans disputats er i dag nærmest umulig at finde i antikvariaterne. Den er nemlig blevet læst til laser ude pa skibene.
Jeg mener at vide, at det normalt ikke har været disputatser, sofolkene har læst pa deres frivagter. l\Ien her har de gjort det.
Der er ganske rigtihrt: noget at være stolt over, og der kan ikke være tvivl om, at et forsog på at kore Christian Tortzens disputats gennem en formidlingsmaskine
ikke alene ville være overflodif->rt:, men at det ogsa ville have fort til, at hans tekst var blevet ringere og vanskeligere at forstå.
M
an kunne hævde, at min pastand om, at der ikke er meget behov for formidling af historie bliver gendrevet af, at der er blevet oprettet et fag under historiestudiet, der kaldes formidling. :Men universiteterne bliver jo for tiden tvunget til sa meget, der er odelæggende for underyisningen og forskningen og glæden ved begge dele. U niver
sitetslærerne kan ikke stille meget andet op end at udove passiv modstand. Hvad formidlingsmodulet angår, sa bliver det hovedsageligt bruhrt: til at prove pa at lære studenterne at skrive et ordentlifo..,rt: dansk, hvilket de tilsyneladende ikke rigtig lærer i gymnasieskolen mere.
Der sker i det hele taget for ojeblikket en odelæggelse af de danske universiteter, som dels skyldes de nye be
styrelsers ukyndighed, dels ogsa politiske ønsker om at forskningen skal tjene profit
ten og ikke erkendelsen. Det siges med al tydelighed i regeringens overordnede forsk
ningsprogram: "Frafrmkni,�I!, til /;1kt11m. "
Det er noget, jeg ikke vil komme nærmere ind pa her. Kun vil jeg nævne, at for humaniora er det mest odelæggende, at alle forskningsresultater nu skal publiceres som sma artikler i in
ternationale, engelsksprogede tidsskrifter.
Der er ikke udstedt et direkte forbud mod at skrive boger pa dansk. Det tæller bare ikke med, når man beregner grnnspætte
points, og far man ikke nok af dem, bhver man, som det hedder i universiteternes nye managementsprog, indkaldt til samtale.
Begynder man sa ikke at skrive pa engelsk, står man til afskedigelse. I virkeligheden er der altsa tale om et forbud.
I ,n h< ,g '-< ,m den, jeg her i dag t.tr 11.< >. Ltn,t!e Pmen f()r, \ ti ikke mere kunne "km e" p,1 et d,tmk uni\ er"ttet. Det
\ ti "eh fol,t!elig kun gl.nle Bri,tn �likkel"en,
"' ,rn ikke \ tlle '-totte min hog om det,
"' ,rn er h,tn'- eget mini"terium" re'-'-< ,rt, ,m r.tde, men "' ,m t '-tedet ga\ pengene til en pen._1, ,neret < ,ri, ,g._k,tptajn, f, ,r at h,tn kunne h\t!ge en model af et krig'-'-kih fra
1 'ISI l'erne.
Der h,tr, lige "iden Lulh ig I l()lherg \ ,tr h1"t()rieprofe""or \ ed Kohen
h,t\ n" l nt\ er"Itet, f< ,reg,tet en "amtale mel
lem Unt\ er"itehhiq, ,ri kerne < ,g det damke '-,tmfund. �, ,m et enkelt ek"empel \ il jeg I 11' ,t n.n ne de < ,pg, ir , ,m he'-,t:ttel"e�tiden,
"' ,rn lur t.ll!et ud,l!,tng'-punkt i den I I.<>. I ,,tn,L'T pmhel, innede I Ltm Kirchh< ,ft\
1 H ll!er.
�.tmfund"deb,ttten med udl!,tn,l!'-pur1kt 1 h1'-t< ,rie"km ningen ._k,tl nu bnnge'- ttl t.l\ "hed. Det "ker p.1 grund ,tt rn,tnl!el p,1 d,tnnel"e 1 < inlet" kl.t'-'-i"ke
h ,r._t.tnd hc ,._ f, ,r._kntng'-mlnt'-teren < ,g h,tt1'- mlnt'-tenum, men n,tturl1,1...,n. l'- f, ir"t < ,g trlrnme'-t "' ,m et led 1 \'( >I-.:. regeringen"
kulturk.trnp t.ller rettt.re k,tmp mod kul turt. n. I .t '-t\ kke tid endnu \ ti der k< ,mme IH1l!t.r ""mf. ek'-. ( >le Ltn�e" m udkomne
h< ,g < ,m Tietgen. �len det er efter'-Lt:h fra dengang, uni\·er"iteterne endnu \'ar uniYer"iteter. ( >m
fa
ar Yil der ikke \'a:re meget anden hi"torie tilbage end kedsommelige < ,g "ta:rkt ligegyldige artikler < ,m den n: e"te internationale politi"ke hi�to
rie, publiceret i amerikamke tid��krifter.
En hetydning�fuld del af damk almen kultur , ,g damk p< ,Iiti�k kultur Yil dermed Y:t:re nedkt:mpet.
l
eg mener i al uheskedenhed at kunne�e, at H.( ). Lange-Pri"en giYe'- til folk, der inden f< ,r de humani"ti�ke , ,g "am
d'-\ idemkahelige fag �kriYer et g< ,dt og klart damk. Jh-i� det er tilf.ddet, og h\ i" f< ,nden f< ,rt'-,l'.tter dermed, "a \ il man d< ,g midt i alle ul: kkerne kunne tn ,._te '-i.�
med, at der i h\ ert fald er et �ted, h\·or det anerkende'-, at d.1mk , ,g._a er et "Prc ,g, h\ < ,rp,t hum,tni'-ti"k \ idemk.ihelighed L1n udtr: kke'-. I I.<>. Lmge-Pri"en \ il dermed kunne fa en n.tti, ,n.11 < ,g p< ,liti"k bet;, dntng, der r.t:kker Ltngt ud <>\er det .lt .tnerkende en f< ,rmidlende tnlkth.
Je� t.tkker fe ,r tildeltngen ,1f pri"en, je�
h,ther, ,tt det ikke er I: kkede" m1� .tt <>\er hn l'-e < ,m, ,lt den ._k,tl t.t�e" fr.1 m1� 1�en.
