Den danske regering er for øjeblikket på pinligt tilbagetog i de planer, der skulle føre til univer- siteter i verdensklasse. Efter flere måneder med møderunder, forhandlinger og høringssvar ser det nemlig nu ud til, at det, der tegnede til at bli- ve et kæmpe fusionsbrag ender som en mindre omrokering. Alt tyder nemlig på, at der også fremover vil være et tocifret antal universiteter i Danmark. Og når det gælder den klippefaste målsætning om, at alle sektorforskningsinsti- tutioner skal integreres i universiteterne, ser og- så denne del ud til at slå sprækker. Ikke alle re- geringens ministre er tilsyneladende lige be- gejstrede ved tanken om, at de skal afgive deres sektorforskning til universiteterne og Viden- skabsministeriet.
Ugebrevet kan i dag – kort tid før viden- skabsminister Helge Sander ventes at præsen- tere sit endelige udspil til et nyt “danmarkskort for forskningen” – sætte de første streger på landkortet. Det sker på baggrund af samtaler med hovedparten af de i alt 25 universiteter og sektorforskningsinstitutioner, der gennem de seneste måneder har været i spil som mulige fu- sionspartnere. Men det sker dermed også med de forbehold, der nødvendigvis må tages, når videnskabsministeren endnu ikke har præsenteret sit forslag for regeringen. Dette ventes ifølge Ugebrevets oplysninger enten at ske allerede på torsdag eller ugen efter.
I Videnskabsministeriet bliver kortene holdt ekstremt tæt til kroppen i disse dage. Sammen med en række af ressortministerierne arbejder Helge Sanders embedsmænd således på højtryk for at finde frem til de endelige sammenlæg- ningsløsninger. Det ligger dog allerede nu no- genlunde fast, at kun 2 af de 12 universiteter
måske – måske ikke – vil fusionere med et andet universitet. Det er henholdsvis Danmarks Farmaceutiske Universitet (DFU), der i sidste uge traf en bestyrelsesbeslutning om “at se på vilkårene for en fusion” med Københavns Universitet (KU), og Den Kongelige Veterinær- og Landbohøjskole (KVL), der endnu ikke har besluttet sig for en endelig fusionspartner, men
“holder tre fremtidsmuligheder åbne”.
At ambitionen om en storstilet universitets- fusion ser ud til at være opgivet, skaber undren hos mange i universitetsverdenen. Som en be- styrelsesformand udtrykker det over for Ugebrevet: “Det virker lidt mærkeligt, at man er gået ud og har markedsført det her så kraftigt, hvis det nu viser sig, at man ikke har en mening med det. Jeg kan da pege på indtil flere univer- sitetsfusioner, man kunne lave med stor fornuft.
Men der er kommet så mange mærkelige mel- dinger undervejs – som f.eks. at hver region skul- le have hver sit universitet – at der er gået helt kage i den her proces. De fleste universiteter har ikke været interesserede i fusion som sådan, og hvis der så er vaklen i signalerne, opfatter man det, som om det slet ikke er nødvendigt. Og når man så samtidig melder ud, at der heller ikke er flere penge til de universiteter, der skal fusione- re, hvad skal så være motivet for det.”
Netop regeringens budskab om, at universi- tetsfusioner skal være udgiftsneutrale, har iføl- ge flere af Ugebrevets kilder været en indbygget stopklods. Som en rektor udtrykker det:
“Det er da det mest tåbelige udspil at kom- me med til universiteterne: ‘Kunne I tænke jer at fusionere? Det må ikke koste noget!’ Der er altså ingen belønning, ingen incitamenter, ik- ke engang et legalt grundlag for at gøre det. Hvor Nyt danmarkskort for
forskningen
Der bliver ikke tale om et omfattende fusionsbrag mellem landets universiteter.
Heller ikke sikkert, at alle sektorforskningsinstitutioner bliver integreret i
universiteterne.
Universiteterne går fri
Danmark vil fortsat have et tocifret antal universiteter – Rektorer undrer sig over regeringens tilbage- tog – Men bred lettelse over ikke at blive tvunget ud i storstilede fusioner universiteterne imellem – Også flere sektorforskningsinstitutioner synes at gå fri – Ugebrevet tegner det nye forskningslandkort
pinligt kan det være? Det er da ikke en måde at angribe noget som helst på.”
Blandt sektorforskningsinstitutionerne er det især Socialforskningsinstituttet (SFI), Arbejds- miljøinstituttet og Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS), som mini- sterierne ifølge Ugebrevets oplysninger har svært ved at slippe. Der er tilsyneladende heller ingen i universitetsverdenen, der står og tripper efter netop disse tre. Men om de i sidste ende får lov til at fortsætte som sektorforskningsinstitutio- ner, afhænger paradoksalt nok ikke af de sagli- ge begrundelser så meget, som det afhænger af den styrke, den enkelte ressortminister formår at sætte sig igennem med internt i regeringen.
Her spås især Arbejdsmiljøinstituttet, der ligger under Claus Hjort Frederiksen (V), gode chancer for “overlevelse”.
Formanden for Arbejdsmiljøinstituttet, pro- fessor Kjeld Møller Pedersen, siger til Ugebrevet, at der er en hel stribe gode, saglige argumenter for, at AMI fortsætter sin selvstændighed under Beskæftigelsesministeriet. Det er straks svære- re at finde gode argumenter for det modsatte, mener han:
“Jeg har endnu ikke set nogen bud på fusi- onspartnere, hvor der er åbenbare synergimu-
ligheder. Vi skal naturligvis sigte mod at gå ef- ter den bedst mulige, mest målrettede arbejds- miljøforskning, vi kan levere i Danmark. Og skulle det involvere en fusion, skal vi naturligvis gøre det. Men vi skal kunne se og føle, at der er en rimelig sandsynlighed for, at vi får en bedre arbejdsmiljøforskning. Den sandsynlighed er virkelig svær at få øje på – og jeg bilder mig ind, at jeg forsøger at være så åben som overhovedet muligt,” siger Kjeld Møller Pedersen til Ugebrevet.
Universiteter går fri
Når det gælder universiteterne, er der indtil fle- re oplagte fusionskandidater, der ifølge Ugebrevets oplysninger går fri. Det drejer sig f.eks. om Handelshøjskolen i Århus, der i den- ne omgang ser ud til at undslippe en sammen- lægning med storebror på den anden side af
Ringgaden. Andre monofakultære kandidater som IT-Universitetet (ITU) og Danmarks Pædagogiske Universitet (DPU) går efter alt at dømme også fri. Ingen af de to er i hvert fald blevet prikket på skulderen og bedt om at tage kontakt til eventuelle fusionspartnere.
Helt i safe harbour befinder de små universi- teter sig dog ikke endnu. Men hvis det viser sig, at Helge Sander alligevel har store planer for dem, vil overraskelsen være til at føle på: “På DPU har vi ikke hørt noget siden alle bestyrel- sesformændene for ca. tre uger siden havde mø- de med Helge Sander. Videnskabsministeren varslede på det møde, at vi ville blive indkaldt til et nyt møde og en ny runde, hvis vi indgik i de fu- sioner, han ville melde ud til regeringens koor- dinationsudvalg. Og vi er altså ikke blevet indkaldt til et møde,” siger DPU-bestyrelsesformand, bi- skop Kjeld Holm til Ugebrevet.
På rygtebørsen har universitetet indgået som mulig partner for både Roskilde Universitet (RUC), Copenhagen Business School (CBS) og KU. Ingen af mulighederne synes dog ifølge Ugebrevets oplysninger at være særligt sand- synlige. Kjeld Holm selv tror hverken på RUC- el- ler CBS-modellen, og er – medmindre det er et led i et kæmpe sjællandsk bunkebryllup – hel-
ler ikke tilhænger af KU-modellen:
“Så skal vi da få armen vredet om på ryggen.
En regering kan naturligvis gøre, hvad den vil, men det vil vi bestemt ikke være begejstrede for,”
siger Kjeld Holm.
På landets mindste og nyeste universitet, IT- Universitetet, har man hidtil kørt en stejl linje mod fusion. I sidste uge havde bestyrelsen så sat sig selv i stævne til endnu en drøftelse af spørgs- målet. Men modstanden er stadig den samme, fortæller rektor for IT-Universitetet, Mads Tofte:
“Bestyrelsen har besluttet at stå fast på, at IT- Universitetet skal være et selvstændigt universi- tet. Vi har tænkt over denne sag i lang tid, og vi mener, det er den måde, vi bedst bidrager til det danske samfund på: nemlig ved at videreføre og videreudvikle det, vi i al beskedenhed mener, at vi hidtil har haft god succes med.”
Safe habour?
Oplagte fusionskandidater går fri. Små monofakultære universiteter er ikke “blevet prikket på skulderen”.
Lettelse i
uddannelsesverdenen ved udsigten til
“at slippe” for fusioner.
Det har som udgangspunkt ikke været os, der har tilskyndet til fusionerne.
Jens Oddershede, formand for Rektorkollegiet
Figur 1: Endnu mangler regeringen at præsentere sit endelige bud på det nye universitetslandkort. Men egentlige universitetsfusioner er efterhånden kun meget lidt sandsynlige. Eneste mulige undtagelser er de frivillige af slagsen, nemlig hhv. DFU, der kigger i retning af KU, og KVL, der for øjeblikket kigger i flere retninger.
Kilde: Ugebrevet Mandag Morgen
MM |Det nye universitetslandkort
Aalborg Universitet
Syddansk Universitet Handelshøjskolen i Århus
RUC
Socialforskningsinstituttet Eva Kjær Hansen Statens Byggeforskningsinstitut
Statens Byggeforskningsinstitut
CBS
Arbejdsmiljøinstituttet Claus Hjort Frederiksen
Danmarks Fiskeriundersøgelser
DPU
DPU ITU
ITU
Statens Institut for Folkesundhed
KVL KVL
KVL (evt. delvist)
KVL (evt. delvist)
KVL
Danmarks Fødevareforskning Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser Connie Hedegaard
Danmarks Farma- ceutiske Universitet
Danmarks Farma- ceutiske Universitet
Danmarks JordbrugsForskning Forskningscenter Risø Danmarks Rumcenter
Danmarks Rumcenter DTU
DTU
Danmarks Transportforskning
Højst sandsynligt
Meget lidt sandsynligt Sandsynligt
Kennedy Instituttet - Statens Øjenklinik
KU KU
Danmarks Miljøundersøgelser Århus Universitet
Danmarks JordbrugsForskning
Om udsigten til, at der skulle komme et ud- spil fra regeringen, som peger i en anden ret- ning end den, som ITUs bestyrelse har anbefa- let, siger Mads Tofte: “Jeg kan ikke forestille mig, at der skulle komme et sådant udspil. Jeg betragter det som åbenlyst forkert. Det er sim- pelthen ikke det, som Danmark har brug for – og min fantasi strækker ikke til, at man skulle øn- ske at gennemføre en tvangsfusion.”
Uanset hvilke retningslinjer regeringen når frem til, er det imidlertid ikke sikkert, at uni- versiteterne vil følge dem. Efter i lang tid at ha- ve troet det modsatte, viser det sig nemlig nu, at det vil kræve en lovændring, hvis regeringen øn- sker at tvinge universiteterne ind i en fusion. Og at regeringen på den måde er afhængige af en- ten en ændring i universitetsloven eller velvil- lighed fra de autonome universitetsbestyrelsers side, har formentlig været med til at neddrosle ambitionsniveauet i Videnskabsministeriet. Ser man Helge Sanders egne udtalelser gennem de seneste måneder, står det da også klart, at for- ventningerne til universitetsfusioner har været langsomt dalende. Som en rektor formulerer det over for Ugebrevet:
“Da regeringen første gang meldte ud, at vi skulle kigge på universitetsfusioner, tror jeg, de fleste af os tolkede det sådan, at det indebar en markant reduktion af antallet af universiteter.
Men her tror jeg, at regeringen er blevet overra- sket over den selvstændighed, der er en følge af universitetsloven og de nye bestyrelser.”
Fødevarer som sidste vanskelige brik At KVL endnu ikke har meldt klart ud, er en af ho- vedårsagerne til, at der fortsat hersker en vis usikkerhed om det endelige danmarkskort. KVL har hele tiden foretrukket en såkaldtlife scien- ce-løsning, hvori ikke mindst Danmarks Farmaceutiske Universitet har spillet en central rolle. Men at DFU nu har “valgt side” til fordel for KU, betyder ikke, at KVL automatisk følger ef- ter, fortæller rektor ved KVL, Per Holten- Andersen:
“Den 3. april skrev vi til VTU, at det ville være bedst for dansk konkurrencekraft, hvis en ker- ne bestående af KVL, Danmarks Fødevare- forskning, Danmarks JordbrugsForskning, Danmarks Bilharziose Laboratorium og DFU samlet gik til enten Københavns Universitet el- ler til DTU. Det mener vi stadigvæk. Så længe det ikke er endeligt afgjort, om den vision vil lykkes, er det heller ikke endeligt afgjort, om KVL går efter at fusionere med KU eller DTU el- ler alene vil fusionere med Danmarks Føde-
vareforskning og Danmarks Bilharziose Laboratorium. Men alt andet lige er det da klart, at KU er styrket i sin attraktion i forhold til visi- onen om et life science-universitet, hvis DFU vælger at gå den vej,” siger han.
Om udsigten til den tredje mulighed – at fortsætte på egen hånd – siger Per Holten- Andersen: “Vi har ikke som mål at fortsætte som selvstændige. Og som minimum bør vi fusio- nere med Danmarks Fødevareforskning og Danmarks Bilharziose Laboratorium.”
Hvor den sidste tredjedel af “kernen” i Børsting-udvalgets rapport – nemlig Danmarks JordbrugsForskning – ender med at slå sine fol- der, synes ligeledes at være åbent endnu. Det lig- ger dog fast, at bestyrelsen i Danmarks JordbrugsForskning har valgt at kaste sit fusi- onslod i skålen hos Aarhus Universitet:
“Vi er meget positive over for et samarbejde med Aarhus Universitet. Vi har også indtrykket af, at universitetet har stor forståelse for, hvor- dan sektorforskningsopgaverne skal varetages og organiseres. Vi ser selvfølgelig meget gerne, at en sådan fusion omfatter den samlede kerne in- den for fødevare- og jordbrugsforskningen. Men nu har vi afleveret vores svar og anbefalinger, dem står vi ved, og så ligger bolden hos Videnskabsministeriet,” siger direktør hos Danmarks JordbrugsForskning, Just Jensen.
Når Aarhus Universitet “ligger godt” til Danmarks JordbrugsForskning hænger det bl.a.
sammen med, at også Danmarks Miljøunder- søgelser ser ud til at have fundet sin placering dér.
Der er dog stærke interesser på spil, når det gælder den endelige placering af hele fødevare- og jordbrugsområdet. Hvilket formentlig er en af årsagerne til, at man endnu ikke er nået frem til klarhed på dette område. Mens landbruget ønsker en model, hvor “kernen” holdes samlet – dvs. hvor KVL, Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Fødevareforskning samt en ræk- ke andre deltagere bliver placeret inden for én og samme institution – er Dansk Industri lige så aktive tilhængere af at dele denne forsk- ningsindsats i hhv. en fødevaresatsning og en jordbrugssatsning.
“I DI er vi optaget af at få nogle stærke og målrettede forskningsmiljøer. Det er på den ene side naturressourcer og miljø, som vi gerne ser orienteret omkring forskningsmiljøer i Århus, hvor også DMU og Danmarks JordbrugsForsk- ning indgår. Og så er det på den anden side den bio-, fødevare,- og procesteknologiske forsk- ning, som vi gerne ser samlet omkring et forsk-
Hovsa
Modsat af hvad regeringen troede, vil det kræve en lovændring at tvinge
universiteterne ind i fusioner.
Stærke interesser kæmper for hver deres model i placeringen af fødevare- og jordbrugsområdet.
ningsmiljø på DTU, hvor man både har den tek- niske og biologiske side koblet sammen,” siger branchedirektør i FødevareIndustrien, Ole Linnet Juul.
Med Danmarks JordbrugsForskning og Danmarks Miljøundersøgelser placeret i Århus er det endvidere slet ikke umuligt, at regeringen vælger en model, hvor man kombinerer tilfør- slen af disse to med enkelte dele af det nuværende KVL – som f.eks. husdyr, planter, dyrlæger mv.
KVL vil altså ikke nødvendigvis gå ind i en fu- sion i samlet figur. Men dette er ikke et per- spektiv, som KVL selv taler om i disse dage.
Timingen var gal
At der blot bliver tale om en lille fusionsøvelse i universitetsverdenen, møder både tilhængere og modstandere. I Rektorkollegiet er reaktionen et sted midt imellem. Som formanden siger:
“Hvis resultatet af universitetsfusionerne bli- ver en forholdsvis begrænset øvelse, som noget måske tyder på, er det ikke noget, vi vil være be- kymrede over. Det har som udgangspunkt ikke været os, der har tilskyndet til fusionerne. Det er en proces, der er startet uden for vores kreds – og vi har egentlig ikke haft nogen holdning til, om der skulle være mange eller få fusioner.
Derfor tager vi det roligt, hvis det viser sig, at antallet ikke bliver voldsomt stort. Vi er meget gla- de for, at processen tilsyneladende går så hur- tigt, som den går. Det er vigtigt for vores fort- satte aktiviteter,” siger Jens Oddershede, der og- så er rektor for Syddansk Universitet.
Samme begejstring for processens hurtighed sporer man ikke hos alle universiteternes inter- essenter. Som leder i Danmarks Erhvervs- forskningsakademi, Stina Vrang Elias siger:
“Vi mener, at processen er blevet kraftigt hæm- met af, at man fra regeringens side ikke har ta- get sig tid til at formulere nogle visioner på det her område. Helge Sander har ønsket en ambi- tiøs tidsplan, men spørgsmålet er, om der ikke er brug for en timeout nu. Vi har helt klart sav- net et mere struktureret og visionært grundlag for fusionsovervejelserne. Det er blevet lagt for løst op. Og hvis man ikke har faste kriterier og visi- oner for et givent outcome af sådan en proces, så bliver det tilfældigt magtspil og territoriale kam- pe, der kommer i centrum.”
Ligesom mange andre i universitetsverdenen taler hun for en konstruktion à la University of California, hvor der er plads til forskellighed og til forskellig prioritering af de enkelte aktiviteter –forskning, uddannelse og formidling – inden for samme institution.
En sådan universitetsparaply var faktisk også en overvejelse, der indgik i DPUs oprindelige høringssvar, hvor man advokerede for en mo- del med kun 3 universiteter i Danmark. Selvom den model ifølge Kjeld Holm var både relevant og fagligt begrundet, var det en model, som var formuleret “på opfordring”:
“På det generelle plan har jeg hele tiden haft en skepsis over universitetsfusioner. At bringe sektorforskningen ind under universiteterne kan jeg se god ide i. Men det er altså ikke en særlig god timing med universitetsfusioner: Vi har li- ge fået en ny universitetslov, hvor universiteter- ne er blevet selvstændige med selvstændigt etab- lerede bestyrelser – med alt, hvad det indebærer af anstrengelser. Vi er dårligt kommet i gang, og så skal vi til at tænke helt nyt. Det er for mig at se ikke en smart måde at forvalte så væsentligt et område på,” siger Kjeld Holm.
Regeringen er fra flere sider bl.a. blevet kri- tiseret for at have lagt fusionerne over i hæn- derne på forskningsinstitutionerne – med det resultat, at de er søgt i hver sin retning. Men den udlægning af processen er rektor ved DTU, Lars Pallesen helt uenig i. Han synes, at det har været en fin proces.
“Der er nogen, som ville have haft regerin- gen til at melde klart ud, før den bad universite- terne om indmeldinger. Men havde den gjort det, havde man også brokket sig i den akade- miske verden. Regeringen ville først se på, hvor- dan den akademiske verden gik til problemstil- lingen. Og det synes jeg faktisk er meget logisk.
Om så resultatet bliver det, som DTU gerne vil- le have haft, er naturligvis noget helt andet.”
Direktøren for Risø, Jørgen Kjems, er ander- ledes kritisk: “Der har været mange bilaterale drøftelser. Men som vi ser det, er det en multi- lateral proces, der har været behov for at sætte i gang. Det er også i dag vores råd til ministeren.”
Jørgen Kjems ser også gerne, at man kan vin- de mere tid. Han og bestyrelsen anbefaler såle- des fortsat den MIT-model, man lagde op til sid- ste år. Og han håber derfor ikke, at regeringen kommer med dens endelige konklusion nu:
“Hvis man ønsker at skabe et stort, er- hvervsorienteret universitet i københavnsområ- det, vil det kræve et mere omhyggeligt og gen- nemarbejdet beslutningsgrundlag end det, der har kunnet tilvejebringes ved den nuværende proces. Og ønsker man modellen, skal man altså sætte en ny og multilateral proces i gang.” MM
Poul Anders Pedersen| pap@mm.dk
Hastværk er lastværk
Kritikere mener, at
processen er blevet hæmmet af det meget hurtige forløb.
Andre bifalder hurtigheden.
Stadig muligt for regeringen at komme igen med et brag.
