• Ingen resultater fundet

Forord

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "Forord"

Copied!
2
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Forord

Læserne af Grundtvig Studier 1993 modtager med denne årgang en bog af større omfang end sædvanligt. Ud over en række ind­

læg, der i indhold og længde svarer til tidligere årgange, bringer vi ti artikler, der udgør en særlig tematisk helhed under over­

skriften »National Identity - International Community. Grundtvig- Denmark-Europe«. Hovedparten af disse afhandlinger er bear­

bejdelser af forelæsninger, holdt ved en konference i 1992, som var arrangeret af Center for Grundtvig-studier, Aarhus Universi­

tet.Artiklerne afspejler alle den aktualitet, Grundtvigs tanker har fået i lyset af de seneste års politiske udvikling. Artikelrækken fører os fra England og Wales til de baltiske lande, fra over­

vejelser om dansk folkelighed og national identitet til forholdet til Tyskland i fortid og nutid og slutter med de ikke mindre aktuelle perspektiver, der knytter sig til udviklingen i »Den tredje verden«.

Ved således at fremlægge væsentlige aspekter af Grundtvigs tænkning i nutidig belysning mener vi at leve op til en afgørende del af Grundtvig-selskabets idegrundlag. Denne målsætning om­

fatter desuden en anden side, der ligeledes turde træde tydeligt frem med nærværende bind, nemlig den emnemæssige spredning.

Endelig berøres den kritiske synsvinkel i forhold til de proble­

mer, der knytter sig til en nutidig »oversættelse« af Grundtvigs tanker.

Af praktiske grunde udgør disse afhandlinger den første del.

De er alle skrevet på engelsk; men der findes danske resumeer bagest i bogen.

Som anden del bringer vi et udvalg af artikler, der viderefører linjen fra tidligere årgange. Der indledes med en nekrolog over Erica Simon, forfattet af William Michelsen. Dernæst følger to større afhandlinger, skrevet af Helge Grell og Hans Boas. Først­

nævnte skriver om Grundtvigs Englandsrejse i 1843, mens Boas belyser den indre sammenhæng i Grundtvigs syn på første og tredje artikel i Trosbekendelsen. Det internationale træder påny frem, idet Sigurd Aames belyser hovedlinjen i Grundtvigs virk­

ningshistorie i Norge. Endvidere har den engelske Grundtvig- kender S.AJ. Bradley skrevet om Grundtvigs omdiskuterede op-

(2)

8

traeden Palmesøndag 1867. Den tyske teolog, Christian Eisen- berg, bidrager med en artikel, der ud fra en hidtil upåagtet Grundtvig-tekst fra 1837 belyser vigtige aspekter af Grundtvigs syn på forholdet mellem det mundtlige forkyndelsesord og det skrevne bibelord med særligt henblik på den nytestamentlige teksthistorie.

Efter en rapport ved K.E. Bugge om Grundtvig-Fondets virk­

somhed gennem 10 år følger en omfattende del: »Fra Grundtvig- litteraturen«, påny med et anseligt internationalt indslag. Årgan­

gen afsluttes med formandens beretning fra det seneste årsmøde samt danske respektive engelske resumeer.

Redaktionen

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

råder: For det første var det nødvendigt at have en tæt kontakt til en interesseret person i Filippinerne, som ville være i stand til at starte en højskole, hvis en

(At han aldrig skrev nogen Danmarkshistorie, har han begrundet med, at han ikke vidste, hvad han i den skulle gøre ved de danske sagn.) Det var afgørende for

For kendere af Grundtvigs forfatterskab er der grund til at standse op ved netop denne artikel, - Grundtvigs tanker om forholdet mellem den fri folkestemme, der

tagonist Harry Aronson, er Larsens fremstilling af »Grundtvigs menneskesyn og dets teologiske baggrund« ikke langt fra Thanings tese om Grundtvigs adskillelse af

kristne universalhistoriske kronologi, skyldes det ikke alene, at det var Bibelens kronologi, men også at det, menneskeligt set, var muligt udfra denne kronologi at få et

Denne bevægelse aftegnes foregribende i Jesu himmelfart, og finder sted, idet Jesus Kristus vokser i de troende døbte som håbet om herlighed, og idet mennesket ved nadveren

Imidlertid indeholder denne lange artikel den første dokumenterede skildring på dansk af den kvinde, der i en længere årrække inspirerede Grundtvigs digtning og rimelig­.. vis

kommende, ikke blot i deres akribi (den nøjagtige gengivelse efter manuskript eller førstetryk), men også i deres betydelige indsats for at tidfæste salmernes