Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig brug.

Hele teksten

(1)Dette værk er downloadet fra Slægtsforskernes Bibliotek. SLÆGTSFORSKERNES. BIBLIOTEK. Slægtsforskernes Bibliotek drives af foreningen Danske Slægtsforskere. Det er et special-bibliotek med værker, der er en del af vores fælles kulturarv, blandt andet omfattende slægts-, lokal- og personalhistorie.. Slægtsforskernes Bibliotek: http://bibliotek.dis-danmark.dk Foreningen Danske Slægtsforskere: www.slaegtogdata.dk. Bemærk, at biblioteket indeholder værker både med og uden ophavsret. Når det drejer sig om ældre værker, hvor ophavsretten er udløbet, kan du frit downloade og anvende PDF-filen. Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig brug..

(2)

(3) MORSØ BOHR STIFTET AAR 1876. Morslands Folkebank % Lilletorv. HUSK det er af meget stor Betydning for de unge, at de har en Sum Penge, naar de bliver voksne og skal begynde at klare sig selv Udfører alle almindelige Bankforretninger. LÆ R derfor i Tide Børnene at spare Smaapenge sam men; det bliver i Aarenes Løb til mange Penge, som kan faa uvurderlig Betydning. Yder Medvirken ved Optagelse af. M ORSØ. BANK. Kreditforeningslaan. støtter en saadan Opsparing af Smaabeløb ved gratis at udlaane Sparebøsser og ved at tildele Sparepræmier til unge, flittige Sparere. Bankers Aktiekapital og Reserver Kr. 1.631.488,72 tjener som Sikkerhed for Indskyderne. Banken ejes af ca. 600 Aktionærer her paa Øen. —og sa a b ru g er d en n ie s te n in g e n tin g !. Køb Julegaverne i Magasin . . .. Den kærkomne Julegave finder De i. M AG ASIN. FORD JUNIOR DE LUXE Stor B esp arelse m ed H ensyn til Forbruget af B enzin og O lie er en frem træ dende og ford elagtig E genskab ved Ford Junior de L uxe — saa m eget desto m ere, som Ø ko nom ien ik k e er opnaae! paa B ek ostn in g hverken af Y deevnen eller K om forten. D en 4-cylindrede højtkom prim erede Motor paa 32. H K giver V ognen en TrækK raft og en Acceleration, som er E jeren en stadig Glæde. Hvad enten det gæ l der K ørsel i B yernes T rafik eller paa den aabne Lande vej, aabenbarer Ford Junior de L uxe en Ydeevne, som stiller den forrest blandt de m ellem store Vogne.. Vi er Dem gerne b eh jæ lp elig med alt for at finde den rig tige Gave. B esøg Juleudstillingen. Chr. I. Sm iths Sønner. Thorsteds Automobilforretning. J Telefon 3 1. C. L. M agasin du Nord.

(4) UDGIVET OG REDIGERET AF KR. JE S P E R S E N OG CO NSTA N TIN SØ R EN SEN.

(5) JUL PA A M O RS 1937 IN D H O L D Side Omslagstegning: Dueholm Kloster. s t a n t in S ø r e n se n .. Af C on. Titelblad: Vinterdag i Nykøbing Plantage-----. 1. Kirkeklokkernes Budskab. Af Pastor F. Lykk eg a a rd N ie l s e n ......................................... 3. Guds Veje. Af Provst J. F. G arnæ s H a n sen. 4. Fra Morslands Kirker. Af Forfatteren, Høj skolelærer M. P. E j e r s le v ......................... 5. En Sommerdag i 1880’em e i Kabakken. Af Redaktør Chr. C h r is t e n s e n , Roskilde.. 10. Fru Johanne paa Dueholm. Af Pastor P. F il ten b o rg , F ole.................................................. 13. Gamle Ligsten fra Dueholm. Af Apoteker R. O lu f s e n ............................................................ 15. Mors set med fremmede Ø jn e........................... 16. Laust og Line. Af Lærer A. C. Skyum , Erslev. 20. Hvad de gamle Ovnplader fortæller. Af Billed hugger C o n s ta n tin S ø r e n s e n .............. 23 Af „Dramatisk Forening “s Saga og andre mun tre Træk fra det gamle Nykøbing. Af Frk. A g n e s M ø lle r ..................................... 26 Hvad ønsker Folk paa Mors sig af Fremtiden?. 30. Fra Tegnerens Portræt-Galleri........................... 32. Vejerslev-Præsten og Guldmagerens Datter. Fortælling af M ariu s D a h ls g a a r d ......... 37. Hvad der sker paa Mors. R evy......................... 42. Mors 1937 i Billeder. Guldkorn fra alle Tider..

(6) K irk e k lo k k e rn e s B u d sk ab Af Pastor F. Lykkegaard Nielsen,. Kirkers Taarne højt sig hæ ver Over Morslands gamle Jord, Klang af Kirkeklokker bæver, Hvad mon bor i Klokkekor, Hvorfor skælver deres Stemmer, Hvilke Ø n s k e r mon de gemmer?. »Højt det Budskab vi forkynder«, Synger de med Seklers Vægt, »At alt Liv i ham begynder, Som velsigned Slægt paa Slægt, O rd fra ham os tæ t fo re n e Til hinanden g la d at tjene«.. »Langt fra vore Strande være Selvisk Nidkærhed og Strid, Limfjordsperle, lad din Ære Altid væ re k æ r lig Id. Vil du Fremtids Lykke arve, Laan din Glans af Himlens Farve. »Ud til Danmarks lyse Vange Fjordblaa Bølger bæ re Bud Om et Folk, hvis glade Sange Priser Himlens høje Gud, Ham, som viste vore Hjerter G læ d e n s Vej m ed Ju le k æ rte r« , ß y k k e g a a r d &2ielsen<. 5.

(7) JU L. PA A. M ORS. GUDS VEJE et er en mærkelig stærk Forjættelse, der hviler over det a t bede til Gud. Naar vi tænker paa et Ord som det: den, der beder, faar, den, der søger, finder, og den, der banker paa, for ham skal der lukkes op, saa er her i Virkeligheden sagt uden Indskrænkning, at den, der beder til Gud, han faar altid. Eller vi tænker paa et Ord som det, a t alt, hvad et Menneske beder om i Jesu Navn, det skal det faa, saa er her den samme stærke For jættelse. — Og denne Forjættelse har vi formodentlig ikke blot ønsket skulde gælde vore Bønner, men vi har ogsaa ventet det. Bedes der om timelige Ting, om a t faa Medgang, lyse Tider for os selv og andre, Sundhed, eller om at beholde et Menneske, som Døden har Tag i, ja, saa sker det jo, at Mennesker ikke faar det, de beder om, og saa kommer der tit en vanskelig Tid, en Krisetid, der maaske ender med, at man gaar i Rette med Gud. Hvor mange unge Mennesker er det ikke gaaet saaledes, a t de gik ind til Livet med en stærk Tro til Bønnen til Gud, og saa i en Krisetid hørte op med a t bede. Der er en helt anden Tankegang, som finder Udtryk hos en norsk Digter (P. Dass: Om alle mine Lem m er-----Højskolesangbogen Nr. 131) ; det hedder her:. D. Se, skal jeg alt fortælle fra mine Ungdomsaar, hvad Skæbne og Tilfælde mig da for Haanden var, — jeg kan dog andet ej end i Forundring falde ved Guds Husholdnings Vej.. Nu, da han ser tilbage, forundrer han sig og er tak nemlig over den Vej, som hans Liv kom til a t følge; det var ikke det, der fyldte hans Sind i de Øjeblikke, da de enkelte Ting skete. Han har maaske været blandt dem, der gjorde Oprør, blandt dem, der siger: Nu beder jeg ikke mere til Gud, og saa ser han dog til sidst, a t Guds Vej var den rigtige. I en Bog (trykt som Manuskript 1932) om Slægten Bukh paa Mors findes der en Skildring af P e d e r M o r t e n s e n B u k h (Fader til Niels Bukh). Denne Mands Livslinje har været meget ejendommelig. Han var i sine yngre Aar, i Povlsen Dals Tid, Lærer paa Galtrup Høj skole, senere Friskolelærer, derefter Brugsforeningsudde ler, saa Gaardejer et P ar Steder i Jylland og endte til sidst som Højskolelærer paa Vallekilde, medens Trier var Forstander. Livet bringer ham mange Skuffelser, og ved en Lejlighed, hvor han ser tilbage over sin Tid i Vallekilde, udtaler han, a t hans Liv ikke har formet sig, som han havde ønsket og tænkt sig det — og vi kan roligt sige: som han havde bedt om det — men alligevel siger han: »Gud ske Lov for den Tid.« Naar Mennesker har bedt om gode Dage, lyse Tider, blide Kaar o. s. v. og ikke faaet det, saa betyder det ikke, a t Gud ikke har hørt dem, eller at Gud ikke har givet dem noget, men det betyder, at Bøn er ikke et Middel til at faa sin Vilje. Bøn er en Tale til Gud om, a t han vil give. 4. mig det, der tjener mig bedst, a t han vil give mig efter sin Vilje, og vi maa være Gud taknemlig for, at vore Bønner ikke altid har væretMidler til, a t vi fik vor Vilje,for saa var det gaaet daarligt for os ; og vi maa være taknemlige for, at Gud giver efter sin Vilje, maaske ikke de gode Dage og lyse Tider, vi beder om, men derimod Evnen til a t bære de Dage, der nu en Gang er beskaaret os. Han giver os ikke, at Mørket forsvinder, men maaske et lille Lys langt for ude, som gør, at vi kan være tjent med a t være i Mørket. Han tager ikke Lidelse og Pine fra mig, men giver mig Mod og Kræfter til a t bære, holder i det hele et Menneske oppe — »lader Støvet evigt Liv fornemme«, som der staar i en Salme, — for det evige Liv er det: a t blive holdt oppe, derfor ogsaa først og fremmest noget nutidigt, ikke blot noget fremtidigt. I Ørkenen fristedes Vorherre Jesus til at lette Menne skenes Kaar, saa Livet kunde leves uden Lidelse og Nød; — det ligger i Fristelsen til a t skabe Brød af Sten — det samme fristes mange Mennesker til, f. Eks. fristes For ældre til at give deres Børn alt det, de peger paa, og mere end det; deraf kommer det, a t der er saa mange forkælede Børn til, der senere hen i Livet maa opleve, hvor daarligt de er udrustede til a t leve Livet, som det er. Vorherre Jesus fristedes til a t tage Nøden og Lidelsen ud af Menne skenes Liv og give dem alt det, de pegede paa, men han gjorde det ikke; Nøden og Lidelsen blev ikke taget ud af Verden, men han hjælper Mennesker til a t taale og bære — og vokse under det. Men der er ogsaa et andet Indhold i vore Bønner, ikke noget timeligt, men noget aandeligt, der saa tydeligt kom mer frem i den Bøn, som lægges Ansgar i Munden: »Der som jeg formaaede noget hos min Herre, er der eet Under, jeg vilde bede ham tilstaa mig, det nemlig, at han ved sin Naade vilde gøre et godt Menneske af mig.« — Ansgar havde tit nok mærket, a t den Tanke, a t han ved sit op ofrende Liv var bedre end saa mange andre, kom op i ham. I denne Bøn beder han ikke om noget timeligt, om lyse Kaar og lette Dage, men om at blive frelst ud af det onde, af onde Magters Vold. Hvorledes forholder det sig med en saadan Bøn, hører Gud den? Ja, den Bøn hører Gud, og til den siger han sit Ja. Det er Bønnen i Jesu Navn. Thi det er jo ikke nok at knytte Ordet: »i Jesu Navn« til Bøn. Disse Ord er ikke et Tryllemiddel, som virker, blot de føjes til Menneskets Bøn. Men saa snart et Menneske er inde i dette at bede om Frihed og Frelse fra det onde, bedes der i Pagt med Vor Herres Gerning og altsaa i hans Navn, og denne Bøn har Forjættelsen over sig. — Vi kan være vis paa, at Gud altid hører vor Bøn, ogsaa naar det drejer sig om noget timeligt, og a t han ogsaa her altid giver et Menneske noget, maaske ikke ju st det, han beder om, men i saa Fald altid noget bedre. — Men der, hvor Bøn drejer sig om a t blive et bedre Menne ske, et stærkere Menneske til Strid mod det onde, et san dere og renere Menneske, der giver Gud altid et Menneske efter hans Bøn. Det slaar aldrig fejl. — J. F. Gamæs Hansen..

(8) JU L. PA A. M ORS. Fra Morslands Kirker ..............i/K . 'p. ............................ NART vil tre Dusin Klokker ringe Julen ind det Fælleshuse, rejst til Guds Æ re og Mennesker til evig over Mors. Ingen Plet paa vor 0 er saa ensomt Hjælp. Vil man se bort fra dette sociale og almenmenne beliggende, at Klokkens Klang ikke vil naa der skelige Synspunkt, søge noget dybere, — ja, saa har vi hen, og de fleste Steder vil man kunne høre mere end eet da Lov at tænke paa, hvordan det gik til, da A n s g a r s k i r k e n blev bygget : Mennesker var grebet i deres inder Sogns Klokker. Faa Egne i vort Land har i Forhold til Udstrækning ste af et underfuldt Liv, der skulde bestemme deres og Folketal saa mange Kirker, som Morsøs to I-Ierreder Skæbne her og hisset ; det Liv var uadskilleligt knyttet til har. E t Par Tal vil vise det: Tyrstrup Herred i Haderslev Ord og Handlinger, som igen var Bærere af Guds egne Amt er større end vort Nørre Herred, det har 7 Sogne Løfter. Og for at faa et eget Sted, hvor man kunde samles kirker, mens Morsø Nørre Herred har 15. Falsters Nørre om de Ord og Handlinger, om Guds egne Løfter i Daab og Herred har samme Antal Kirker som Morsø Nørre Herred, Nadver, derfor rejste man, igennem store og glade Ofre, men er halvanden Gange stør den ny Kirke. — E r det ende re. Langelands Nørre Herred lig ikke det mest nærliggende svarer paa det nærmeste til at tænke sig en lignende Ople vort, det har 8 Sognekirker, velse i vort Folk dengang, blot mod vore 15. Sønder Herreds meget mere vidtfavnende, en Sogne er gennemsnitlig større ny Sandhed, der slog alle hiatil end Nørre Herreds, men ikke kendte betryggende Støtter mere end at en Sammenligning bort under Mennesket for saa med Dele af det øvrige Land selv a t bære det oppe. I alt vil give det samme Resultat. Fald vilde en saadan Oplevelse En eller anden kendt Mand sikkert give sig netop de Ud har gættet paa Grunden til de slag, vi kender i vor Landsby mange Kirker her, om de nu kirke, vort Folks dyreste Skat skyldes, a t Morsingeme var af alt, hvad der er overleveret særdeles fromme, eller a t de os af Menneskehænders Ar var overmaade dovne. Det vil bejde fra de svundne AarhunVejerslev Kirkes Indre. vi lade staa ved sit Værd. En dreder. Ting er i alt Fald sikkert: a t rejse alle de Kirker inden for I VED, at bestemte Slægter har ladet bygge et ret begrænset Tidsrum, det har været en Opgave, der Kirker, navnlig har Kongeslægten og Hvide har kaldt paa vore Fædres Kræfter saavel som paa deres slægten været store Kirkebyggere; men deres Offervilje. N u er det umuligt a t se og følge den Bevægelse Kirker findes hovedsagelig paa Sjælland; og Høj gejstlig og de Bevæggrunde, der ligger bagved, men Kirkerne selv hedens Kirker findes i Stiftsbyerne. Paa vore Egne ved vi staar der og er Vidner om, a t der var n o g e t , som satte i intet om, at enkelte Slægter har været Kirkebyggere. Men Gang. Og vil vi bag om og finde Motiver, saa har vi det er vel rimeligt at antage, a t en Storbonde eller Høvding ikke anden Vej a t gaa end a t se paa andre lignende Fore ofte har taget Initiativet, men der er ingen Grund til at tagender nærmere ved vor egen Tid og de Forhold, der tvivle om, a t det brede Lag var med i baade Arbejdet og gennemførte dem. Mon det vil være helt vildt at sammen Glæden ved dette. ligne Bygningen af de mange Kirker med det, som skete Mange Steder er Kirkerne sikkert rejst paa hellig for godt 100 Aar siden: Bøndernes Udflytning, bort fra Grund, der hvor Folk i Forvejen var vant til a t samles, Landsbyen i Klump omkring Gadekæret og Kirken, ud og forøvrigt kom man jo bedst de hedenske Magter til paa Bymarken, i nybyggede Gaarde? Ikke alle er med Livs ved at gøre dem hjemløse, indvi deres Høje og Lunde Glæde gaaet med til dette, ja, mange ydede vel endda al og Kilder til de Kristnes Gud og hans Mænd. Der har den Modstand, de kunde. Men i hele den Bevægelse var der, været hellige Kilder i Nærheden af flere af vore Kirker — for det første : en Kreds af Mænd, et Faatal, der var grebet f. Eks. Flade og Dragstrup — og der er Mulighed for, at af Troen paa den Gavn og Velsignelse for Bonden og der Folks Ærbødighed for dem er Aarhundreder ældre end med for hele Folket, der vilde følge af Arbejdet, og nægtes Kirken. Maaske har mange af vore Kirkebakker bag sig kan det vel ikke, a t de oftest fandtes iblandt dem, der ikke ikke blot Kristendommens 30—33 Slægtleds Æ refrygt, selv gik bag en Plov eller æltede Ler til de nye Gaarde; for men endnu Snese af Slægtleds længere tilbage. det andet: en stor og voksende Flok, som grebes af deres Andre Steder i Landet har man Sagn eller sikker Tanke og vel efterhaanden af Fordel og Tradition. Skulde Viden om nedbrudte Kirker; man fører gerne Traditionen Kirkebygningsaarhundredet, det 12. Aarhundrede, ikke om deres Nedbrydning tilbage til »den sorte Død«, altsaä have en lignende Historie? Med den Forskel, at her var. V. 5.

(9) JU L. PA A. M ORS. i det 14. Aarhundrede, men ialfald en Del de andre er af Granit og er romanske. Men forøvrigt — man gaar ikke rundt og tæn a f dem forsvandt i det urolige 17. Aarhun drede med dets Krige og Pestaar, de to ker ret meget paa Stil, naar man besøger Ting fulgtes gerne ad. Her paa Mors er vi den jyske Landsbykirke. Jaja, det k a n væ fri for Sagn om nedbrudte Kirker, kun eet re, fordi man ikke harStilteorier nok a t an Sted skal en Kirke være forsvunden: i vende! Men det er nu snarere, fordi den T ø v i n g. Ser man paa Kortet det paa jyske Granitkirke slet ikke staar og vifter faldende langstrakte Galtrup Sogn, saa er med sin Stil, den staar blot der og er s a gman tilbøjelig til a t tro paa Sagnet; des 1 i g, den er, som de gamle fandt den bedst uden, hvorfor skulde den ny By, Torpet, egnet til Bragen. Galtrup, have faaet Sognets Kirke, mens den gamle Adelby, Tøving, ingen fik? Der ATERIALET er i alle Øens Kirker, synes at ligge en Virkelighed bag Overleve altsaa Jørsby undtagen, Granit, ringen. Saa er naturligvis Klosterkirken til tilhugne Kvadersten. Kun i M o 1Dueholm Kloster forsvundet, jævnet med l e r u p og K a r b y er der bragt raa Jorden; der er bygget hen over den, Sten, i Karby er Apsis dog af tilhugne Vejerslev Kirke. — Det ejendommelige den er udslettet, med sine Grave, Hvileste Sten, og Skibet er senere forlænget med Korparti med Hestehovedet. der for Munke og Priorer og for adelige Mursten. Ude paa Sognets egne Marker laa Folk, der købte sig ind i Klosteret paa deres gamle Dage Stenblokkene, store og smaa, herfra, hvor de kun var og fik deres Grav her, bl. a. den berømte Fru Johanne til Skade for Landets Dyrkning, er de hentede af Sog Sappi, paa hvis Grav der skal have ligget en skøn Sten. nets egne Folk, og for Sognets egne Bøm var de siden To af vore Sognekirker er reddede »som en Brand af Ramme og Ly i afgørende Stunder, i Glæde og Sorg. Ilden«: R a k k e b y , som det efter Reformationen var Jo længere man kommer mod Øst, mod Altrets Plads, Bestemmelsen a t rive ned, hvilket jo altsaa blev forhin jo mere Umage har man i Reglen gjort sig med Kirkens dret ; desuden har der været Tale om a t nedrive R e d s t e d Udsmykning. Navnlig den lille, halvrunde Tilbygning, Kirke — der nu efter Restaureringen ligger som en Pryd Apsis, som findes paa ca. en Tredjedel af Øens Kirker, har for Sogn og Egn med sit hyggelige, harmoniske Indre, sin man kælet for. Se f . Eks. paa V e j e r s l e v Kirkes Apsis : Halvsøjler, Buefrise, udhuggede Dyrebilleder. Karby har mægtige Døbefont og sit nye, smukke Taam af 1936. det samme, ganske vist delvis ødelagt ved Ombygning, ja NKELTE a f Øens Kirker staar som Vartegn saa nær ligger den i Udstyr Vejerslev, at man uvilkaarlig for hele Egnen, dette gælder ikke mindst ser den samme Mand bag dem begge; her er der yderligere T ø d s ø Kirke, der kan ses over det meste af et Par Løvefigurer udhugget i Muren. I H v i d b j e r g Nørre og en stor Del af Sønder Herred. Der er den Ejen har Apsissoklen en meget smuk Profil, mens den øvrige dommelighed ved Fordelingen af Taarne til Morsøs Kirker, Kirke maa nøjes med en Skraakant som Sokkelafslutning. a t Sønder Herreds har Taam paa et Par nær, mens kun en Flere Steder er der Vinduer i Apsis, ofte nu tilmurede. Tredjedel af Nørre Herreds har. Vi kan jo tænke os den Men hvor de ikke er tilmurede, giver de Kirkerummet en Forklaring, a t da man forsynede Kirkerne med Taarn, vel ejendommelig festlig Afslutning mod Øst, se først og en 4—6 Slægtled efter Byggeperioden, var det kun Sønder fremmest 0 r d i n g og Vejerslev, hvor ingen Altertavle Herreds gennemsnitlig større Sogne, der havde Raad til at skjuler den skønne Runding med dens Vinduer, skønnere følge med i Bevægelsen, samt de største Sogne i Nørre end nogen Renæssancealtertavle, fordi det er den festlig Herred. I selve Kirkebyggeriet har de to Herreder derimod fine Afrunding af selve det gamle Kirkerum med dets fulgt hinanden godt nok. Nu er det saadan, a t man vist i harmoniske Forhold, rolige Linjer og hele magtfulde Almindelighed ikke vil ønske Taam an Højhed. — En enkelt Kirke, G a l bragt paa Nørre Herreds smaa Kirker, t r u p , har haft Apsis, men har det paaForhaand er man imod Tanken. Men ikke mere. I Sundby er Apsis skilt fra det maa indrømmes, a t Foretagendet Koret ved en Mur (saaledes ogsaa f. er lykkedes, hvor man har prøvet det i Eks. flere Steder i Salling), og i Apsisde senere Aar: i R e d s t e d , hvor der rammet er der et gammelt selvstæn ikke før har været Taam, og i E j e r sdigt Alter. 1 e v, hvor der engang har været et ; det Apsis eller det østligste af Koret er er endda lykkedes særdeles vel. Og Højaltrets Plads. Der har været ned ifald det bliver nødvendigt a t udvide lagt en Relikvie, en Helgenlevning, un en Kirke, er Tilbygning af Taam vel der eller i Altret, hvorved jo altsaa sel den lempeligste Form. I S u n d b y e r ve Altret blev en Helgengrav, hvorfra Taam et brudt ned o. 1820; i E l s ø der udstrømmede Velsignelse. Endnu faldt Taam et ned og ødelagde en Del af ligger i mange af vore Kirker det gam Kirken i Maj 1746. le Alterbord af Granit, ofte i eet Styk Den yngste af Øens gamle Sogne ke, med en firkantet Fordybning i til kirker er J ø r s b y. Den er da ogsaa Helgenlevningen, gerne et lille Stykke baade i Stil og Materiale forskellig fra af en Knogle, der sagdes a t være af de andre: den er bygget af Mursten Helgenen. Det øverste af Fordybnin Døbefonten i Blidstrup Kirke med den og er fuld af gotiske Enkeltheder. Alle gen er bredere, til a t lukke med en mærkelige Figur.. 6.

(10) JU L. PAA. Ørding Kirke.. Stenplade. Af saadanne Alterborde med Relikviegemme lig ger der tre uden for Morslands historiske Museum paa Due holm; et er indmuret i det sydøstlige Hjørne af Vaabenhuset ved A 1s t e d Kirke; i L ø d d e r u p har man haft den smukke Tanke a t sætte det op som et Bord iTaamrummet, der nu er Vaabenhus. Mindre heldig har man været i S. D r a a b y , hvor man har anbragt Alterbordej, fordum Kirkens helligste Stykke, som Trappesten uden for Vaabenhuset, med Relikviegemmet fyldt med Cement! Denne Haan mod al kirkelig Tradition er saa meget mere uforstaaelig, som S. Draaby Kirke ellers er et Eksempel paa god og smukt gennemført Restaurering. — I F l a d e Kirke, som i E fteraar gennemgaar en grundig Restaure ring, ligger det gamle Alterbord paa sin Plads; og her gemmer Helgengraven endnu sin Skat: et lille, brunligt Stykke af en Knogle, tidligere gemt i et Blykapsel, som dog nu er i flere Stykker. — Danmark er ikke katolsk mere, og der er ikke nogen, ialfald ingen Medlemmer af Sognemenigheden i Flade, som vil lade sin Bøn gaa om ad St. Margrethe, eller hvem Knoglen nu er af, og saaledes samle sin Andagt om Relikvien i Alterbordet; men lad os alligevel huske paa, a t det var vore Fædre, der i Ærbødig hed og Andagt lagde den i Helgengraven for 800 Aar siden, — lad den blive liggende der, luk til for den, saa er den bevaret, det skylder vi de gamle. Og lad saa Museerne faa, hvad der ikke kan bevares paa Stedet. AA ALTRET var der oprindelig ingen »Alter tavle«, kun nogle Vokslys og et Kors eller Krucifix, dette sidste ofte støttet af en Træ bue, der gik ned til Altrets bagerste Hjørner. Senere, men allerede i katolsk Tid, kom de store Altertavler, de første som et oplukket Skab til a t lukke i den Tid, Frelseren laa i Graven, fra Langfredag til Paaskemorgen. — Vore Alter tavler her paa Øen er fra en senere Tid, omkring 1600 og senere endnu. Deres kunstneriske og historiske Værdi kan vi Lægfolk i Reglen ikke bedømme — men vi maa tilstaa, a t mange Gange synes vi, a t de er anmassende med deres Farver og Søjler og Trekanter og Englehoveder og Fugle næb, at de forstyrrer Kirkerummets Ro, bryder dets har moniske Forhold og enkle Linjer. Det kan ikke nægtes, a t det çye Alterbillede med sin smukke Ramme iØ . A s s e l s staar anderledes naturligt og stilfærdigt i den kønne Apsisbue, end den gamle Altertavle kan have gjort, ogsaa end en langt bedre Tavle fra Renæssancen vilde gøre.. M ORS FTER REFORMATIONEN blev jo P r æ d i k e s t o l e n et langt vigtigere Inventar i Kirken end før. Vore Prædikestole gaar da ogsaa til bage til det første Aarhundréde efter Reformationen, mange af dem ialfald. De skiftende Tider har sat hver sit Præg paa dem, navnlig med flere Lag Maling af højst forskellig Farve. Konserveringsteknikken er nu i vore Dage saa vidt fremskreden, a t den kan føre Kirkeinven taret tilbage til de oprindelige Farver uden a t tilføje noget videre af ny Farve. Endnu for 25—30 Aar siden maatte man, naar man førte en Prædikestol tilbage til de gamle Farver, male den første Farve op, hvad der fik den til at virke rigelig spraglet, fordi Farverne stod saa »haardt« til hinanden, se f. Eks. S. Draaby Kirkes Altertavle og Prædikestolen, som er restaurerede for ca. 25 Aar siden. Naturligvis har dette Kirkeinventar været undergivet de skiftende Moder og Smagsretninger. Og man har til Tider smidt Ting ud, som en tidligere Tid har sat ind, fordi den fandt dem kønne, — og der kunde komme Tider, som ønskede dem tilbage igen. Alle Stænder har virket med til at »møblere« Kirken, skænket Altertavle, Prædikestol, Epitafier og Tavler med Præsterækken, »Gud til Æ re og Kirken til Beprydelse«. Det adelige Herskab giver Præ dikestole og Stolestader med Givernes Vaaben paa, »Jens Jensen og Niels Nielsen, Kirkeværger«, lader Altertavlen »staffere«, Sognepræster skænker »series pastorum«, Tavler med Præsterækken, og Borgere i Nykøbing giver Lysekroner og Alterstager. Kalkmalerier har vi ingen af paa Mors, kun en Smule i Dragstrup Kirke. Til at male paa egner vore Kirkers ru, ujævne Indervægge sig heller ikke saa godt. Lige saa smukt og omhyggeligt Granitkvadrene i den ydre Skal er behandlet, oftest maaske kun paa de 5 Sider, den udven dige og Bindeflademe, lige saa knudret staar i Reglen den indre Skal af raa Sten. En Ejendommelighed har tit de fremspringende Kragsten i godt Mandshøjde i Korbuen, tit er de smukt profilerede, men ofte, maaske oftest, forskelligt, og det hænder, at den ene Sten har yderligere Ornamenter, i saa Fald er det den sydlige. Øverst i Korbuen kunde der være anbragt en Korsfæstelsesgruppe, et Krucifix med Maria og Johannes paa hver sin Side; et saadant »Lægmandskrucifix« hænger nu paa Kirkeskibets Nordvæg i 0. Assels. I Ejerslev hænger. Flade Kirke.. 7.

(11) JU L. PA A. et smukt Krucifix fra den gotiske Tid. Ogsaa i adskillige andre Kirker findes der gamle Krucifixer. I Jørsby staar der en Madonna med Barnet og med Krone. En Pendant dertil, St. Michael, findes nu paa Nationalmuseet. De har vel staaet i de to Nicher paa hver sin Side af Korbuen, alle tre Buer er gotiske.. M ORS ind i Danmark, ogsaa Slien har baaret dem herind: i den gamle Haddeby Kirke nær Dannevirke og Slesvig staar en Font af samme Slags rødlige Sten og i samme Form. Ingen af de senere Aarhundreders Fonte af Malm eller andet Materiale har Plads i vore Kirker, kun et Sted findes en grim Font af Træ; forøvrigt skulde det være muligt at lave gode Fonte af Træ.. ØBEFONTEN er, som Alterbordet, en Kirkens F VORE KIRKEKLOKKER er en Del fra den Helligdom. Og selv om de hører ind under det senere Middelalder, et P ar er fra 1486, en fra løsere Inventar og kan flyttes — de har tidli 1457. Paa et Par staar der nogle ulæselige gere staaet i den vestre Ende af Kirken —, saa er de dog paa Grund af deres Størrelse, Vægt og Form mere end det Tegn. En bærer sin Mesters Navn, Nicolaus. Gamle Gravsten findes i og ved vore Kirker. Galtrup andet beskyttet mod a t blive fjernet fra Kirken og an vendt til et eller andet fremmed Formaal udenfor. Det e r har sin Runesten over »Isulf Thorkils Søn«; i Bjergby sket, at en Granitdøbefont er fundet som Vandtrug, og der staar Stenen over Tue Præst, Tufo sacerdos; i Flade er staar endnu her og der i en Herregaardshave en gammel indmuret Sten over »Thore« og over Stefan Præst, Ste phanus sacerdos. I Kar Font med Blomster i, by Kirkes søndre Skib, men det er dog faa, det »den ny Kirke«, er ind drejer sig om. Enkelte muret en middelalderlig er havnet paa Museer, Gravsten med 4 Kors, hvilket er det rigtige senere er den igen brugt Sted for dem, hvis Kir som Gravsten med en ken, hvortil de hører, er brudt ned. Paa Dueholm Indskrift fra det 15. staar en enkel Granit Aarhundrede. Paa Øster Jølby Kirkegaard skal font af ukendt Hjem sted samt L j ø r s 1e v der have været en Mar Kirkes tidligere Font af tyrgrav. gullandsk Sandsten, me E t og andet fra vore dens N y k ø b i n g Kir Kirker er nu anbragt i kes gamle Font er depo Nationalmuseet eller paa Dueholm. Paa Na neret i Ljørslev (i Flg. Oplysninger fra Hr. tionalmuseet findes den Apoteker Olufsen). — morsomme gamle Lyse Ejerslev Kirke med det nye Taarn. Døbefontene er et Kul stage af Sten fra S. turlevn for sig, men i et og alt knyttet til Kirken. De æld Draaby, som her er Billede af; desuden en meget smuk ste Døbefonte er sikkert anbragt i Kirkerne, da de blev Gravsten med et Billede af en Ridder fra Vejerslev. bygget, andre er kommen til senere. Men de allerfleste af vore Døbefonte er middelalderlige,. De fleste er af Granit, ORSLANDS KIRKER 'hører vel ikke til vort og der er forskellige Typer; der er mange enkle, glatte, Lands fornemste, men de er værdige Udtryk kun med en Rille eller Valk, de kan være prydede med udfor den Aand, som skabte Danmarks skønne hugne Ornamenter i Form af Buefriser, Rankeslyngninger, Landsbykirker, — »den største Ydelse, den danske Aand Bladfriser, Arkader, Menneskeskikkelser, Dyr, Drager og har præsteret«, siger den gamle tyske Professor Haupt, den bedste Kender af Slesvigs og en god Kender af Dan andre Uhyrer. Her paa Øen er de enkle, bægerformede, mere eller marks og Holstens Kirker. mindre rundede, med Rille eller Valk, eventuelt med en Skulde der nævnes enkelte af Øens Kirker, saa bliver enkelt Frise, de fleste. Til denne Type hører bl. a. Hvid der først og fremmest Tale om V e j e r s l e v . Hele dens bjerg og Karby, som er nøjagtig samme Type, V. Assels, Ydre peger tilbage paa tidlig Oprindelse. Der er et ejen Redsted, Jørsby, 0. Jølby, Flade (ret egenartet dommeligt fængslende Forhold i denne Kirke, idet hele dens Anlæg er af en rig og ædel Form, Form) ; prydet med Blade og Ranker er bl. a. 0. mens Udførelsen er primitiv. Stenene groft be Assels, Sejerslev og Galtrup;ikke rund, men med Kuipme i den saakaldte »Kløverbladsform« handlede, man har ikke sørget tor lige høje Sten til de enkelte Skifter, skønt alene Kirkegaardser Fontene i Tødsø, Solbjerg og Blidstrup; Sund diget viser, a t der har været en Rigdom a f Sten* by har Arkader med Billeder; Blidstrup og i alle Størrelser. Der er noget kyklopagtigt ved Dragstrup har Drager og den Slags, særlig rig Murværket, mens Former, Forhold og Rummets og ejendommelig er Fonten i Blidstrup, se Bille Virkning er ualmindelig skønt. Korbuen og Apdet. — Af gullandsk Materiale er to af Øens sisbuen staar med deres svære, ukalkede Blokke Fonte, den tidligere nævnte Sandstensfont fra som en herlig primitiv Glorie over det fritstaaLjørslev og Fonten af gullandsk Marmor i S. ende Alter med Apsisvinduet bagved. Stolenes Draaby; denne sidste er af en meget smuk, slank Bægerform, ualmindelig høj. Ikke blot Den middelalderlige Lysestage fra røde Farve staar smukt til Rummets medfødte Draaby Kirke, der findes Højhed, giver det Varme og Hygge. gennem Limfjorden er den Slags Fonte kommet Sdr paa Nationalmuseet.. D. 8.

(12) JU L. PA A. Vejerslev Kirke er som en Mythe: Idealet i dets op rindelige, urutinerede, men rene Form. Her er primitivt aabenbaret i Vilje og Følelse, hvad andre Steder og senere Tider har realiseret, afglattet og fornemt, i bevidst Dygtighed. Man kan her sammenligne med Nabokirken i 0 r d i n g, som ogsaa hører til Øens skønneste. Den er for nemmere, dygtigere i Udførelsen, ligesom mere kultiveret, med vore bedste Kirkers stilfærdige Selvfølgelighed; men Virkningen er ikke saa mægtig som i Vejerslev. Ogsaa her staar Altret frit med Apsisrundingen og dens Vindue som Baggrund. En anden Perle er den ganske lille B l i d s t r u p Kirke, der dog baade har Taara og Apsis. Den har man prydet med en hos os ellers ukendt Rigdom af Stenhugger arbejde; omkring baade Syddør og Norddør er der Tov snoning og Rankeslyngninger, over Syddøren Tympanon med to Løver; profilerede Kragsten i Apsisbuen; Hjørne stenene paa det gamle Granitalter er udhuggede, og Altrets Sokkel er profileret. Dertil kommer den overdaadig udstyrede Døbefont. Og Koret har hvælvet Loft. Der er en Del Forskel paa Størrelsen af Øens Kirker, men de fleste maa vel kaldes smaa. Det kan nævnes, a t en Kirke af den lille Type, S. Draaby, har omtrent følgende Maal: Længden er godt 20 m, deraf er Skibet knap 14 og Koret godt 6, Koret er paa det nærmeste en Kvadrat, Skibet er 8,5 m bredt, alt udvendigt Maal. Murene er godt en Meter tykke. Flade Kirke, hvis Billede er med her, er lidt større, den er Typen paa den omtrent middelstore morsøske Kirke i dens enkleste Form.. M ORS IRKEN er Sognets Midtpunkt, ikke i den geo grafiske Betydning alene, og ikke i den nutidige symbolske alene, den er det historisk, d.v.s. vor Tid har ikke fuld Raadighed over Kirkehuset, det tilhører i lige saa høj Grad de svundne otte Aarhundreder, for ikke a t tale om de kommende, som hver »Nutid« har An svar over for. I de senere Aar er der foretaget mange dygtige Re staureringer i Morslands Kirker, saa mange og paa en saadan Maade, at man synes, de kan staa som et Forbillede for vore Kirker i det hele. Men naar det er muligt a t gøre dette Arbejde med et saadant Resultat, skyldes det jo først og fremmest Kirkernes oprindelige Bygmestre. Det kan være lærerigt og interessant a t gaa rundt og finde de forskellige Tiders Præg i Kirkernes Inventar; men den overvejende og blivende Følelse, man faar, er Betagelsen af deres enkle og rene Stil, deres Saglighed. — Maatte deres aandelige Indhold svare dertil, være sandt og sagligt som Kirken selv; lad Ønsket være udtalt med Petter Dass’s Vers, som man har valgt a t sætte paa de øverste Stoles Gavle i den nyrestaurerede Redsted Kirke: O Gud, som har din Kirke grundfæst paa dette Sted, du selv alt godt udvirke her i din Menighed. Lad her os i dit Hus i Troskab mod dig vandre og følge Ordets Lius.. M ORS 1 9 3 7 I BILLEDER:. 2. Februar: Justitsraad, Dr. Hinding fylder 85.. 7. Februar: Øens ældste, Fru Johanne Overgaard, Flade, fylder 96.. 21. Marts: Købmand Vilh. Bang fejrer 40 Aars Jubilæum sammen med Idrætsklubben.. 9.

(13) JU L. PA A. M ORS. En Sommerdag i 80’erne i Kabakken Af Redaktør Chr. C h r is te n se n. For Enden af Bordet til venstre: Fru B i r g i t t e K i r s t i n e J u u l , født Krogh (Tante Gitte) og hendes Mand, fhv. Købmand C. M. J u u l . Derefter fra venstre til højre: Købmand, siden Sparekassedirektør F r. B a n g , Tobaksfabrikant C. F. B e n d i x s e n (Thisted og Nykøbing), Købmand N. M. B a n g , Th. G l ø e r f e l t , Gæstgiver, Avlsbruger M o r te n J e n s e n og Sagfører, Spare kassedirektør N. C. G a m b o r g.. f Personer paa dette Billede lever nu kun én, Direktør Fr. Bang. Men han var ogsaa Sel skabets Benjamin. De andre er alle død og borte. De var hin Sommerdag som saa mangen anden god Dag paa alle Aarets Tider maaske selvbudte, men altid velkomne Gæster hos Juuls i Vestergade, fhv. Købmand C. M. Juul og Hustru, Hver af Ægtefællerne havde deres særlige Navne. Fru, eller for de ældre endnu, Madam Bir gitte Kirstine Juul var hele Byens »Tante Gitte«, og Juul havde engang i Tidernes Morgen faaet Navnet »Pilot« (udt. Pejloi) eller ogsaa ligefrem »lange Juul«. Der er Portvin og Glas paa Bordet. Maaske det er Tante Gittes Fødselsdag, den 23. Juli, maaske den Dag i 1886, hun fyldte 70. I hvert Fald kan Billedet ikke være yngre end fra 1889, da N. M. Bang døde i Februar 1890. Men det behøver slet ikke a t være nogen Fødselsdag — saa var man jo nok bleven oppe i Lejligheden. Saa højtidelig en Anledning behøvedes ikke for at faa en Portvinsflaske paa Bordet. Frederik Bang kan huske, a t han den Dag havde faaet et Drengebud i Forretningen om a t komme om med en Flaske Portvin, men om det var et Lidkøb eller et Væddemaal, eller om der var bleven »trukket Stak« eller spillet Klink om, hvem der skulde betale, husker han ikke. De noget ældre vil endnu kunne mindes den gamle Købmandsgaard Vestergade 8, der stod i det væsentlige uforandret, indtil Jens Jensen for godt 30 Aar siden op førte den nuværende Hotelbygning. Det var egentlig en for sin Tid anselig pæn Gaard med den lange, hvidkalkede Facade med den sorte Sokkel. I Øst afsluttedes den med en lukket Port, hvor Svalerne byggede livligt ved Sommertid mellem de rødmalede Brandspande, som hang under Lof tet. Midt i Gaarden laa et stort Møddingssted med spanku lerende Høns. I den vestre Sidelænge var alt, hvad der. 10. hørte til i en gammel Købmandsgaard: Bryggers, Rulle stue, Folkekamre o. s. v. og udenfor en gammeiklags Vippe brønd. Den gav det dejligste, friske Vand, som var kendt i hele Kvarteret og langt ned i Byen. I Længen mod Nord var der store Lader, Stalde til Køer og Heste m. m. og midt i en Vognport, gennem hvilken man naaede ud til »Grundstedet«, en Mark eller Grønning, der strakte sig til Vejen »bag Byen«, nuværende Grønnegade. Paa Grund stedet, op mod Ladebygningen, stod et Trælysthus, som bar det mærkelige Navn »Kabakken«, og her er det, man er samlet hin Sommerdag for ca. 50 Aar siden, da ovenstaaende Billede blev taget af Fotograf C. Pedersen. Gaarden hed Kroghs Gaard. Den 1ste Maj 1813 tog Søren Nielsen Krogh Borgerskab i Nykøbing som Køb mand. Han var en ung Mand, født 23. August 1790, og havde lært Handelen i Aarhus. Foruden Grundstedet hørte dengang Jord tii Gaarden, baade i Kæret, Indmarken, Ud marken og Grønmarken. Den 17. November 1815 holdt han Bryllup i Tødsø med Kristine Morell, yngste Barn af Amtsprovst Morell i Tødsø. Derved kom han ind i en stor Familie. Ældre Søstre til hans Kone var gift med Købmand Christen Jepsen i Nykøbing, Købmand Schierbeck i Hel singør, Købmand M. K. Meulengracht i Helsingør og der efter med Gæstgiver Mads Trap i Nykøbing, og af hendes Brødre sad en, der oprindelig var Student, som Forpagter i 0. Assels Præstegaard og blev siden Ejer af Møgelvanggaard i Skjoldborg i Thy. Søren Krogh var en gammeldags Købmand, præget af, at han havde begyndt i de trange Tider omkring Norges Tab og Statsbankerotten. Han havde vist mest sin Kunde kreds i Vestmors ; i hvert Fald har den gamle Niels Kvols i Odgaard i Fjallerslev, der døde højt bedaget, fortalt, a t fra Odgaard handlede de hos Kroghs, da han kom til Gaar-.

(14) JU L. PA A. M ORS. den. Søren Krogh havde fire Børn, to Sønner og to Døtre. gaard til den Gaard ved Tødsø Landevej, som endnu hed Den ene Søn, Hans Christian Krogh, fik Forretningen eller der »Kirstinelyst«, et Navn, Juul gav den efter et af sin gik ind i den sammen med Faderen, den anden Sybrandt Kones Fornavne. Heller ikke her kunde han blive, og han Krogh, gik Embedsvejen og døde som Toldkontrollør i Kø flyttede saa til en lille Gaard i Tødsø, som han gav Navnet benhavn. Den ældste Datter blev gift med Købmand C. M. »Mosegaarden«. Sving var der altid over Juul. Han var en Juul i Nykøbing, den yngre med Købmand, senere Told høj, ranglet Mand med langt, rødt Skæg og et Par skæve fuldmægtig C. F. Lyngby; D atter af dette Ægteskab var Ben, der var saa kalveknæede, at man sagde om ham alle den i Oktober i Aar afdøde Fru Caroline Sørensen, født rede som ung, at han m aatte have et helt Konversations Lyngbye, der blev 92 Aar gammel. Baade Søren Krogh og lexikon mellem Benene for ikke a t slide Knæene op. Han hans to Sønner Hans og Sybrandt var meget alvorlige reli gik daarligt, og med Alderen blev det endnu ringere. Kun giøse Mænd med et noget højtideligt Væsen. Provst Vilh. ved en Krykke under den ene Arm og en Stok i den anden Hansen dvælede ved dette i sin Ligtale over Fru Hans Haand kunde han langsomt og besværligt slæbe sig frem. Krogh ved Juletid 1897.1 Laaget af Pulten i Toldassistent Men Humør havde han, og Selskabsmand var han. kontoret paa Toldkammeret i Nykøbing har Sybrandt Da nu Krogh’eme døde, var Juuls rede til a t flytte ind i Krogh med en stor og smuk Skrift skrevet: »Ora et labora. Hustruens Barndomshjem i Vestergade. Hans økonomiske S. B. Krogh.« (Bed og arbejd). Afd. Sparekassedirektør Forhold var da slettest mulige. Det fortælles, at den væ Gamborg mente, at det var et Valgsprog for Krogh’eme. sentligste Indtægt paa Mosegaarden havde været Sommer Pulten stod paa Toldboden endnu for faa Aar siden og staar græsning af Køer inde fra Byen; f. Eks. havde P. Trap der vist endnu. paa Gæstgivergaarden Køer paa Græs hos Juul. Han over Paa een Gang skete der ved Dødsfald store Forandrin tog ikke Købmandsforretningen i Kroghs Gaard. Den blev ger for Familien i Kroghs Gaard. Sønnen, den forholdsvis lejet ud, og i Løbet af faa Aar var her forskellige Køb unge Hans Krogh, født 1819, døde den 9. Juni 1875, seks mænd, bl. a. P. P. Riis, den senere Vinhandler i Skive, Th. Uger efter døde Faderen, den gamle Søren Krogh, knapt Wulff, P. Fredskilde fra Thisted, men Forretningen trive 85 Aar gammel, og den 1. Maj 1876 døde den gamle Madam des ikke og blev tilsidst nedlagt. I Efteraaret 1875 var et Krogh, ogsaa 85 Aar gammel. Gaarden gik saa over til den lille Hus, der laa øst for Porten, blevet lejet ud til et nygift ældste Datter, Kirstine Birgitte Marie og hendes Mand, C. Par, J. C. Christensen og Hustru, som her begyndte en M. Juul. Dog blev Hans Kroghs Enke, Fru Juliane Marie Restauration, der fortsattes gennem 40 Aar. E fter faa Krogh, født Funck, boende i Gaarden. Aars Lejemaal købte J. C. Christensen af Juul hele den Disse Familieforhold er Baggrunden for Pilots og Halvdel af Kroghs Gaard, der laa øst for Porten. Der stod Tante Gittes sidste Aar i den gamle Købmandsgaard. Slæg paa' Grunden det lille Forhus og et gammelt Sidehus, Re ten var stor: i Nykøbing og ude paa Mors Familier som sten var Have, lige fra Vestergade til Grønnegade. J. C. Trap (derigennem Wøller), Morell Christensen, Meulen Christensen byggede meget, endelig ogsaa i 1890 i Haven gracht, Lyngbye (derigennem Poulsen paa Frøslevgaard, ud mod Vestergade et enetages Købmandshus til Jens HeilSørensen paa Dalgaard, Købmand Bach i Vestervig) og skou, der efter J. C. Christensens Død i 1898 købte Gaar uden for Øen Schierbeck, Arentzen, Hasselriis, Borchersen, den, Vestergade 6, og efterhaanden ombyggede den helt til Morell, Krogh m. fl. Direkte var Fru Birgitte Juul ikke sit nuværende Udseende. Al Jord til Gaarden blev ogsaa Tante til saa mange, men den nære Slægt var stor; ogsaa frasolgt af Juul. for Børn uden for Slægten var hun Gudmor, og hendes Juuls flyttede ind i gamle Søren Kroghs Lejlighed, Faddergave var en smuk, gammel, ædel Sølvske, hvoraf mens Enkefru Hans Krogh blev boende i Lejligheden i Eksemplarer endnu opbevares med Veneration i Hjem den vestlige Ende af Gaarden. Der var fælles Hoveddør og rundt om i Landet. Entré — Gang sagde man altid i de Tider. Juuls Lejlighed Christian Mynster Juul var født d. 25. November 1815. var ikke stor, kun en god, rummelig Dagligstue mod Ga Hans Forældre, Landsoverretsprokurator Andreas Juul og den, et Soveværelse, et stort gammeldags Køkken og en Hustru Margrethe Vilhelmine Baadsgaard, ejede i sin Tid Tilbygning til dette ud mod Gaarden med Dør til denne. Grauballegaard, D/i Mil nordøst for Silkeborg, der siden i Men var Husrummet end ikke stort, var der altid Hjerte en Aarrække ejedes af den bekendte Politiker C. C. Alberti. rum og Gæstfrihed hos Tante Gitte og hendes Mand. Man Han lærte Handelen, kom til Nykøbing og blev Købmand ge Mennesker kom hos dem. Pilot sad i en Lænestol paa ude i Nørregade, hvor der dengang laa store Købmands- en Forhøjning ved Vinduet, hvorfra han havde Udsigt gaarde. Den 6. Oktober 1843 blev han gift med Købmand langt ud ad Vesterbro. Venner og Bekendte hilste, og Søren Kroghs ældste Datter. Nørregade tabte sin Betyd jævnlig bankede Pilot paa Ruden med Pibespidsen for at ning som Forretningskvarter som Følge af, at Vejen til faa en Passiar ved Vinduet eller bede Folk indenfor til en Nørre Herred blev lagt om ad Nygade, og Juul kunde ikke Passiar. Juul var hyggelig og fuld af Historier, og Fru klare sig som Købmand. Han var en oplyst Mand, præget Juul spurgte venligt interesseret til Familien. Ved Høj af, at han var'udgaaet fra et dannet Hjem, havde Mod paa tider og Fødselsdage blev der serveret et Glas Vin med nye Foretagender, men ikke Iver til at gennemføre dem, i hjemmebagte Kager paa en mærkelig, timeglasformet alt Fald ikke Held dertil. Alle sine Dage sad han »i Knyk«, Bakke. Var det ud paa Eftermiddagen, stod den paa-Rom men Humøret var godt. Da han maatte gaa fra Købmands- toddyer — eller var det Thepunche? Der blev spillet Ram gaarden inde i Byen, sammenkøbte han nogle Byjorder og bus ved et gammeldags Spillebord med Plader af Porce oprettede og byggede »Juulsgaard«. Den solgte han i 1857 lænsklinker. Om Aftenen blev der ogsaa spillet Rambus for 12,500 Rdl. til Poul Søndergaard af Jølbygaard; siden med en Toddy til — og jævnlig var det Juul, der gik om ejedes den af Købmand og Brændevinsbrænder Hans til N. M. Bang, et Hus, hvor der navnlig kom mange Aften Meulengracht, Fru Juuls Fætter. Juul flyttede fra Juuls gæster. Det var ikke altid saa let et Job at skulle følge den. 11.

(15) JU L. PA A. ældre, daarligt gaaende Mand hjem om Aftenen, navnlig da ikke, naar der havde vanket en Ekstratoddy. Men om Sommeren rykkede man ned i Kabakken. Juul sagde altid, a t dette mærkelige Navn var arabisk og betød Telt, men han — eller hvem der nu havde fundet paa det — havde i saa Fald givet det arabiske Ord en hjemlig Udtale, for paa Arabisk hedder det Kaba eller noget lignende. H erfra var der Udsigt over Grundstedet og »Bag Byen« til Kæret og helt ud til Tødsø. Selskabet paa vort Billede er kun et Udsnit af de mange, der hørte til de faste Gæster hos Juuls. Der var Boghandler Niels Dyhr, Kæmner P. Trap, Købmand L. Trap, Lorentz Ettrup, kaldet Majoren, Postfører Carstensen fra Thisted, Dyr læge Husted, Naboerne J. C. Christensen og Farver Jørgen Sørensen, kaldet Sværteren, Redaktør Andr. Nielsen, altid benævnet Bogtrykkeren, i Vennekreds »Trykkeren« eller »den lille Trykker«, S. P. Yde, C. B. Godskesen, en enkelt Gang den altid travle Herredsfuldmægtig, Cancelliraad H. Nielsen, ja, mange flere kunde nævnes, for ikke a t glemme de mange Damer fra By og Land, yngre og ældre. Og Sam talestof savnede denne livlige Kreds aldrig. Naar de havde hørt lidt paa Tante Gittes Jeremiader over Nutidens Tje nestepiger, var der Slægt- og Familieforhold at drøfte og endelig Byens og Landets Ve og Vel. Det var politisk be vægede Tider i 80eme, og Dønninger herfra naaede ogsaa inden for dette Hjems Vægge, men ikke med større Vold somhed ; de fleste var enige. Men saa var der Byens Sager. Der skete jo meget i Nykøbing i 80’erae, det var paa man ge Maader en mærkelig Brydnings- og Udviklingstid for Byen. Den gamle Kirke var endelig blevet lukket i 1884, og nu havde man den Beskæmmelse a t maatte gaa til Kirke i en tidligere Cikoriefabrik. Der blev bygget Realskole i 1885. M. C. Holm havde begyndt a t give sin Fødeby Gaver — hvor rig var den Mand, hvordan havde han tjen t saa mange Penge, hvorfor skiltes han og Vilhelm Dyhr? 1 1886 fik Byen Vandværk og Gasværk, noget nymodens Kram, som man ikke vilde have i sit Hus ! 1 1884 aabnedes Salling-. Kamp er Fremskridtets uundværlige Ledsager.. *. K ant. Som Nøden er Folkets bestandige Svøbe, saaledes er Ked somheden Overklassens Svøbe. De fleste af vore Lidelser skyldes Tilbageskuen og Foregriben. Smerten selv er kim kort Menneskene er tusind Gange mere optagne af at skaffe sig Penge end at skaffe sig Aandsdannelse, skønt det dog er ganske sikkert, at hvad et Menneske e r, bidrager langt mere til dets Lykke, end hvad det h a r . S c h o p e n h a u er.. *. Frihed er det højeste Gode, thi uden den kan der ikke eksi stere nogen Personlighed B e r tr a n d R u s s e ll.. *. Stræben efter Sandhed er bedre end Besiddelse af den.. *. L e ssin g .. Humor er med Rette blevet betragtet som den poetiske Skaberaands fineste Fuldkommenhed. Den, der savner Humor, har kun et halvt Sind. C a rly le .. *. Alle Ting er mulige for dem, som tror; de er ikke saa van. 12. M ORS banen og i de nærmeste Aar derefter Dampfærgehavnen i Nykøbing. Og mærkeligt nok var disse Aar ikke gode Forretningsaar, hverken for By eller Land. Forretnings livet i Nykøbing fik først Begyndelsen til sin nye Blom string ind i 90’eme, da Tiderne ogsaa med nye Drifts metoder blev bedre for Landbruget. Juuls Ægteskab var barnløst, men Billedet af Pilot og Tante Gitte mangler et berigende Træk, naar man ikke anfører deres Hjælpsomhed over for andre. Navnlig var de næsten som Far og Mor for Lyngbyes Børn og hjalp dem frem til de ansete Stillinger, de naaede. Den yngste af dem, Kontorchef Lyngbye, der i Efteraaret var i Ny købing til sin Søster, Fru Caroline Sørensens Begravelse, er opkaldt efter Juul og bærer hans fulde Navn: Christian Mynster Juul Lyngbye. Han blev Jurist og Kontorchef og Kasserer under Københavns Magistrat. En anden blev Skolebestyrer i København, og en af de ældste, Ferdinand Lyngbye, døde ganske ung som exam. jur. Gæsterne i Kabakken hin Sommerdag var alle dygtige og driftige Mænd, fraset lige Gløerfelt, der hele sit Liv førte en doice-far-niente Tilværelse, om end den vist altid var alt andet end sorgløs. Om dem alle kunde der spindes en god Ende om gammeldags, særpræget Borgerliv. Men det maa blive en anden Historie. Her er kun forsøgt a t give Rammen om et af de gamle Borgerhjem og Billedet af Værtsfolkene i dette. De blev ikke særlig gamle. Tante Gitte døde den 11. Maj 1891, Pilot en Maaned efter, den 14. Juni. Saa nær fulgte de hinanden i Graven. Mange savnede dem, og de yngre havde en tydelig Følelse og Forstaaelse af, a t med dem gik typiske Repræsentanter for et tidligere Slægtled og en gammel Bykultur i Graven. Endnu mindes adskillige med Taknemlighed fornøjelige Timer, de har haft i deres unge Aar i dette Hjem, hvor Husrummet altid slog til, Hjerterummet var ubegrænset og Værts folket altid i højt Humør, glædende sig over og med de unge og givende a f et gavmildt Hjerte, hvad de havde, ja næsten mere til. Deres menneskelige Natur var rig. Chr. Christensen.. skelige for dem, som haaber; de er lette for dem, som elsker, og simple for dem, som gør alle tre Ting. B ro d e r L a u ren c e .. *. Ordsprogene er Frugten af alle Folkeslags Erfaringer. R iv a ro l.. *. En Mand, som erkender sin Daarskab, er ikke længere saa stor en Taabe. Kinesisk Visdomsord.. *. Byg dig Reder af gode Tanker! Ingen af os forstaar endnu rigtig — thi vi har ikke faaet det lært i vor Ungdom — hvilke Fépaladser vi kan bygge af smukke Tanker, sikre for al Modgang.. * At forstaa alt er at tilgive a lt. *. R u sk in . Fransk Ordsprog.. En Ædelsten med en Fejl er mere værd end en almindelig Sten uden Fejl. Kinesisk Ordsprog.. «. Der kræves større Dyder for at bære Lykken end for at bære Ulykken. L a R o c h e fo u c a u ld .. *. For det virksomme Menneske kommer det an paa, at han g ø r det rette. Om det rette sker, skal han ikke bryde sit Ho ved med. G o e th e ..

(16) JU L. ^Tlzz. PA A. M ORS. paa DoßXoÄn.. En ualmindelig Kvinde, der er fælles Ahne for Bjømson, Kielland, Fridtjof Nansen og mange andre berømte Nordmænd — samt for mange Hundrede Morsingboer.. Af Pastor P. F ilt e n b o r g , Fole.. f det gamle Dueholm Kloster i Nykøbing er kun en af ham. Saa bortførte Bonde Due hende, engang hun kørte Rest bevaret — dog værnet med Pietet og Kærlig hen for a t smykke en Brud, idet han drak hendes Kørehed. Klosterkirken med dens værdifulde Minder svend fuld, trak i Svendens Klæder og kørte saaledes bort forsvandt i det 18. Aarhundrede. Men Historien beretter med sin elskede. De holdt straks Bryllup, men Bonde Due bl. a. om den berømte F r u J o h a n n e t i l A s d a l , som levede kun faa Aar og døde o. 1420. Der var vel Bejlere levede sine sidste Aar ved Klostret, og over hvis Grav i nok til den unge, rige og kloge Enke; og i 1421 gav Paven det søndre Kapel der laa »en skjøn Sten«. Klostret var et i Rom Tilladelse til, a t hun og Junker G o t s h a l k Johanniter- eller Korsbroderkloster, af hvilke der fandtes A n d e r s e n til Kokkedal maatte ægte hinanden, skønt de et i hvert S tift; de var store Herrevar beslægtede i fjerde Led (saa gaarde med meget Jordegods. Denne streng var Datidens Ægteskabslov). internationale Munkeordens Opgave Men dette Ægteskab kom dog ikke i var at kæmpe mod Muhammedanerne Stand. Junker Gotshalk ægtede siden og a t pleje syge. Ogsaa Klostret paa en anden; og Fru Johanne gav o. 1422 Dueholm understøttede Kampen mod Haand og H jerte til en ung Foged i de vantro med Pengemidler og havde Nørreherred paa Mors, N i e l s E r i k s e n B a n n e r , Herremandssøn fra et Sygehus ved Klostret. Men desuden virkede Johanniterklostrene som Al Vinstrup paa Sjælland. Slægten Ban derdomshjem, hvor især gamle Adels ner nedstammede fra den T y m m e folk lejede sig ind; undertiden bygge S j æ l l a n d s f a r , som ifølge Saxe, de de et Hus paa Klostrets Grund. For paa Knud den Stores Tid i et Slag i Gods, som de skænkede Klostret, blev England satte Mod i de vigende Dan de plejet i deres Alderdom og Sygdom, ske; da det danske Banner var ned hugget, satte han en grøn Bøgegren nød godt af Klostrets Gudstjenester og Præstebrødrenes Sjælesorg, fik maaske paa sit Spyd og førte det frem som deres Grav i Klostret og en aarlig Banner. Han blev hædret, og hans Sjælemesse paa deres Dødsdag. — Den Slægt kaldtes siden Banner. Niels gamle Frue, som i 1470’eme levede i Eriksen Banner blev Rigsraad, var det sit eget Hus ved Klostret, og o. 1476 under Kongeskiftet 1439, og paa en Fru Johanne Andersdatter fandt sit Hvilested i Kirken ved sin Pilgrimsrejse blev han slagen til Rid (efter Maleriet paa Gaunø). Mands Side, havde et indholdsrigt Liv der ved den hellige Grav i Jerusalem. bag sig. Hun var født paa Asdal i Vendsyssel o. 1395, Under den voldsomme Bonderejsning i 1441 blev Asdal D atter af A n d e r s N i e l s e n til Asdal, Knivholt, belejret af Bønderne, men Niels Banner og Fru Johanne Kærgaard og Freistrup (nu Kokkedal) og Hustru afværgede Angrebet. Da de fornuftige Morsinger fulgt af I d a L y d e r s d a t t e r H o ic k . Anders Nielsen til Thyboerne var rejst hjem (hvorfor de siden er blevet hørte en Adelsslægt med en Panter i Vaabnet, hvor smædet i den gamle Vise), og de forbitrede Vendelboer var for man nu plejer a t benævne den som Slægten »Pan slaaet paa St. Jørgensbjerg, blev Niels Banner Høveds ter« ; men som saa mange andre Adelslafegter paa den Tid mand paa Aalborghus efter den forhadte E s k e B r o k , brugte den intet særligt Slægtsnavn. Anders Nielsen var hvis Lig de rasende Bønder havde parteret. Niels Banner Søn af den rige Hr. N i e l s O v e s e n t i l Asdal og Hustru indehavde den vanskelige Stilling til sin Død 1447, men nu J o h a n n e A n d e r s d a t t e r E b e r s t e i n , tilhørende skete noget enestaaende i Datidens Historie: at man ud en Gren af en tysk Greveslægt, som før 1300 var indvan nævnte hans Enke Fru Johanne til Høvedsmand paa Aal dret her i Landet, men ogsaa havde ædelt dansk Blod i borghus og kongelig Lehnsmand i Vendsyssel, hvilken Aareme. — Anders Nielsen døde ung, og Johanne fik Sted Stilling hun havde endnu i 1463; da var hun nær 70 Aar; fader. Da alle hendes 6 Brødre døde unge, arvede hun stor det siges, at hun førte 24 Svende. At ingen anden saa godt Rigdom efter dem. Hun var den sidste af Slægten »Pan magtede de urolige Vendelboer, vidner om hendes Indfly ter«, men var saa til Gengæld et livskraftigt og smukt delse og Klogskab. Kanske ogsaa kun en moderlig og mild Kvindes Haand kunde læge Borgerkrigens frygtelige Saar. Skud paa Stammen. Som ganske ung elskede Johanne en fattig ung Adels Hun kaldes »en til Forbavselse klog og lærd Kvinde«. Efter at have udført en betydelig Livsgeming, levet mand B o n d e D u e ; han var vel af jævnbyrdig Slægt, Søn af Rigshovmester Hr. J e n s D u e til Nørtorp i Rær i stor Magt og Rigdom, Ære og jordisk Lykke flyttede Fru ved Vesterhavet, men Johannes Stedfader vilde ikke vide Johanne paa sine gamle Dage til Dueholm Kloster for at. 13.

(17) JU L. PA A. faa Del i den Sjælesorg og Pred, som man vanskeligt fandt derude i Verden. Johanniterne var fornemme Munke, idet de alle var præsteviede Adelsmænd, saa Fru Johanne var blandt Standsfæller; to af hendes Sønner var iøvrigt ogsaa gejstlige. Smukt er det a t læse om, hvorledes Fru Johanne ogsaa lejede sin gamle Terne K a r e n M a d s d a t t e r ind i Klostret, a t hun kunde være godt forsørget paa Livstid. Den »skjønne Sten« over Fru Johannes Grav i Klo sterkirken ved Siden a f Niels Banners Grav er som sagt forsvundet, men paa Gaunø hænger et Portræt af Fru Johanne i Datidens ejendommelige Dragt; hvor stor Lig heden er, kan man dog ikke vide. Dog er hendes Saga ikke dermed ude. I Norsk Tidsskrift for Genealogi, Bind 3, for tælles i en morsom Afhandling om Fru Johannes Forfædre. Gennem sin Farmoder nedstammede hun ikke blot fra det danske Kongehus tilbage til Gorm den Gamle og Thyra Danebod, gennem en D atter af Valdemar den Store, men ogsaa fra den første norske Storkonge Harald Haarfager og hans Æ tling Olav den Hellige, samt fra de gamle sven ske Konger. Andre af hendes Forfædre var de gamle nordisk-russiske Fyrster, den tyske Konge Henrik Fugle fænger, den frankiske Kejser Karl d. Store o. s. v. o. s. v. Hertil kan føjes, a t hendes Farmoders Farmoder, Fru M a r i a n e til Ømehoved ved Randers, var en Datter datter af Esbem Snare, Ærkebiskop Absalons Broder. At Fru Johanne og nogle af Slægten Eberstein ogsaa kaldes »Sappi«, skyldes maaske, a t hendes Farmoders Moder, hvis Navn man ikke kender, var af denne sønder jyske Slægt. Det norske Tidsskrift meddeler, a t blandt de Tusinder af Nordmænd, som kan tælle Fru Johanne blandt deres Ahner, er B j ø r n s t j e r n e B j ø r n s o n, K i e l l a n d o g F rid tio fN a n s e n .. M ORS Fru Johanne havde 18 Børn, som man ved Navnet paa, 4 i første og 14 i andet Ægteskab, og hendes Efter slægt i Nordens Riger er talrig som Havets Sand. Ogsaa paa Mors findes mange Hundreder af Fru Johannes E fter kommere, gennem to af hendes Døtre: A n n a B a n n e r , gift med Hr. P e d e r S k r a m t i l Urup og Voldbjerg, og K a r e n B a n n e r , gift med Hr. O l u f L u n g e t i l Odden. Fra dem nedstammer nemlig H e l v i g L a v r i d s d a t t e r B e c k , der døde paa Jølbygaard 1761 hos sin D atter I d a N i e l s d a t t e r , der da var Enke efter Sognedegnen S e j e r L e t h i Galtrup-Ø. Jølby, død 1760 som E jer af Jølbygaard, og hvis Efterslægt findes i alle Sogne paa Mors. Blandt Fru Johannes nulevende Efterkommere paa Mors er de gamle Slægter fra Vestermølle, Østermølle (H o v e ), Bisgaard og Vestergaard i Lødderup, en Familie K i b s g a a r d fra Vejerslev og en Familie V a n g s g a a r d fra Solbjerg, K o r t b e k fra Flade og fra Sønden Kirk i Sundby, H e n r i k s e n i Fjallerslev, den gamle Slægt fra Hangaard i Tøving, bl. a. H a n s e n , Kringsholm, og Hansen i Tøving-Østergaard, Familien fra Vendbjerg i Bjergby, en Familie S ø r e n s e n fra Gullerup og S ø n d e r g a a r d fra Ny Jølbygaard, D i n e s e n fra Sol bjerg, Familien O v e r g a a r d i Frøslev og J e n s N i e l s e n s Efterkommere fra Sindbjerg, S a l l i n g b o fra Tøving, L y h n e fra Aas, W orm fra Torupnæs, en Familie S t o r g a a r d fra V. Assels, F i l t e n b o r g , S e j e r s e n fra Bjergby og fra Gullerup, K j e 1 d - C h r i s t e n s e n og J e p s e n fra Bjergby, J a c o b s e n fra Gullerup, K a 1h a v e fra Sejerslev, D a l g a a r d i Galtrup og Tøving, en Familie J e r n fra Tøving og Familier O l s e n og U h r b r a n d fra Erslev og flere. P. Filtenborg.. M ORS 1 9 3 7 I BILLEDER.. 4. April: Nykøbing Haandværker- og Industriforening holder 75 Aars Jubilæum. Bestyrelsen fotograferet paa Jubilæumsdagen.. 14.

(18) JU L. PA A. M ORS. Gamle Ligsten fra Dueholm. Af Apoteker R. O l u f s e n . NÆGTELIG vilde det have været en Attraktion for en Lokalhistoriker, om der gennem Tiderne var bevaret flere synlige Minder fra Dueholms Klosterperiode, end der er, Fortiden har ogsaa her været skaanselsløs. Til Klosterkirken hørte en Kirkegaard, det fik man for en Del Aar siden tydelig at se ved den store Masse af Men neskekranier etc., Som blev gravet op; Kirkegaarden har ligget ved Gasværksvej og der omkring, talrige Mindes mærker for de begravne har der sikkert været der, som paa alle andre Kirkegaarde, men kun 3 vidner herom, og deraf er kun et eneste i Behold. For en Del Aar siden havde Museet Besøg af en Nykøbingenser, han var født paa Dueholm, havde ikke i mange Aar set sit Barndomshjem, og vilde nu opfriske de mange Minder, han havde fra den Tid. Han efterlyste blandt me get andet en Ligsten, som han tydelig huskede var ind muret i en af de gamle Bygninger; desværre maatte jeg sige ham, a t her var ingen Ligsten indmuret, men jeg viste ham fra Museets Billedsamling et Par Tegninger af 2, om den, han nu søgte, skulde være en af dem. Ja, det er rigtigt, her er virkelig den, som i min Drengetid var ind muret, sagde den Fremmede. Naa, Manden rejste, og jeg gik paa Jag t efter Stenen, havde Heldet med mig og fandt den. Da vor nye Kirke var færdig, gav Byens Sognepræst Thorkild W inther i »Illustreret Tidende« en Skildring af denne; da han kommer til Ligkapellet, fortæller han, at her er indmuret en gammel Ligsten, der var indsat i Gav len paa et Udhus i Dueholm, den eneste, der er opbevaret derfra, og som daværende E jer af Dueholm, Kammerjun ker O. Kaas villig overlod den nye Kirke under Opbygnin gen. Her findes altsaa den eneste Ligsten fra Dueholm, en hver kan faa den a t se. Størrelsen er 84 Ctm. bred og 178 Ctm. høj, Inskrip tionen er Latin i gotiske Minuskier. Oversættelse som flg. :. U. LAD DET STAA UROKKELIG FAST, AT PETER NIELSEN SKAL BLIVE JORDET UNDER DENNE STEN: GUD FØRE HAM HERFRA TIL HIMLEN. 1505. SEJRER, MEDENS FOR HAM GUDS KÆRLIGHED OG MAA STYRKES. HERVED SJÆLENES OG ENGLENES ALTER ER DER DAGLIG TJENESTE UDEN AL FORSØMMELSE TIL EVIG TID.. Peter Nielsen er mulig identisk med den Hr. Peter Nielsen i Dueholm Kloster, som nævnes i et Dokument fra 1502. Sjælenes og Englenes Alter er formodentlig det sam me som Sjæle-Alteret, som stod i det nordre Kapel paa Dueholm, ogsaa det passer med Pontoppidans Angivelse, »i det nordre Kapel var der en muret Prædikestol og et Alter, hvorhos ligger en Ligsten over Præsten Petrus Ni colai.« Kapellet ser man forøvrigt tydeligt paa Resens Teg ning af Dueholm Kloster. * Den tredie Sten, som nu skal omtales, er sikkert den, som har størst Interesse for Læserne af »Jul paa Mors«. Her maa man atter ty til Pontoppidan og Resens Tegning. »I det syndre Capel i Dueholm stod en anden skiøn Sten over den berømte Fru Johanne Sappi af Asdal«. Som Skik var, er Inskriptionen paa Latin og lyder saar ledes : ANNO DOMINI M C D L . B I S & X , S E X ,. HER HVILER ANDERS NIELSEN DRAABY-SOGNEPRÆST TIL HAVERSLEV I DET HERRENS AAR.. HANC PETRAM DOMINA SCULPI PERFECIT HELENA,. Mærkværdig har Stenhuggeren glemt a t sætte Aarstal; der kan dog ikke være Tvivl om, a t Stenen er fra Ber gyndelsen af det 16. Aarhundrede, ikke meget ældre end Reformationen. I Stenens 4 Hjørner er der Cirkler med Evangelisternes Tegn, men stærkt udslidte, i Midten ses, som Tegn paa Præsteværdigheden, Alterkalken velsignet af Guds Haand og derunder et Bomærkeskjold med et stort A, som er Begyndelsesbogstavet i Fornavnet Anders. *. ILLIUS EX ANNO MORTIS PROSTRATA SECUNDO:. Nordmanden Søren Pedersen Abildgaard (1718— 1791) var.Arkivtegner, han har paa sine mange Rejser her i Landet bevaret Mindet om mange nu forsvundne Fortids levninger. Han besøgte Nykøbing 1767, var ogsaa paa Dueholm og finder der en prægtig Ligsten, som han tegnede af. Den er omtalt i Pontoppidans danske Atlas og har ligget i et $f„ Kapellerne. Den var af hvid Marmor, Størrelsen er ikke angivet, men har sikkert været større, end den her først beskrevne. Ogsaa den er skreven paa Latin med ophøjet Munkeskrift. Oversættelsen lyder saaledes:. SUBQVA JOHANNA MATER GENEROSA SEPULTA,. Paa Stenen var der tillige to Vaaben, hvorover læstes : ARMORUM - PATRIS - SUNT HÆC INSIGNIA MATRIS:. Skal vi nu oversætte det paa Dansk, vil Teksten blive saaledes: I det Herrens Aar 1476 (1450 — 2 Gange 10 — 6) lod Fru Helene denne Sten hugge under hvilken hendes Moder, den ædle Fru Johanne er begravet. Selv døde hun i det andet Aar efter hendes Død. Dette er Faders og Moders Vaaben. Stenen er jo forlængst gaaet til, men der vides, at hun blev jordet ved sin Mand Niels Banners Side i Dueholm. R. Olufsen.. 15.

(19) JU L. PA A. M ORS. Mors set med fremmede »Jul paa Mors«har spurgt en Række kendte Landsmænd om, hvilke Indtryk de. B. gennem deres Besøg her har faaet af Nykøbing By eller Øen Mors. Vi har haft den Glæde at modtage en lang Række Besvarelser, som vi bringer nedenfor.. ™. Professor, Dr. phil Vilh. Andersen:. Folketingsmedlem, Fru Inger Gautier Schmit :. Min afdøde Ven Thomas Bredsdorff paa Roskilde Folkehøjskole traf en Dag i en Jernbanekupé en Sømand, der, som han sagde, havde været paa alle de Pladser, der var noget ved, i Verden. Da han saa gjorde Manden det samme Spørgsmaal, som »Jul paa Mors« nu gør mig, svarede denne: Ja, Indtryk — man gaar i Land og bliver baaret pjaskfuld ud igen, hvad er der saa at fortælle? Da jeg gerne er kommen til Nykø bing med den sidste Færge før Foredra get i Ungdomsforeningen og ført bort med den første dereTter, er jeg noget nær i det samme Tilfælde. Hvad jeg har bevaret er mest et Sanseindtryk af Fjordbugten, som jeg elsker og savner i Fredensborg, af nogle unge Mennesker med blanke Øjne og gode Ører, og saa mit Indtryk af mine Værts folks Indtryk af Byen og Øen — indflyttede Folks, som har lært at føle sig hjemme der. Det er mig en Glæde at sende alle, kendte og ukendte Venner paa Mors en venlig Julehilsen og det Ønske for det nye Aar, at de vil lade sig nøje med paa rigtigt Dansk at hedde M o rs in g e r. Morsingboeme er baade Fugl og Fisk og gør samme Virk ning, som om Københavnerne vilde kalde sig Købenl^avnerianere og Nordboerne Skandinavboer. Vilh. Andersen.. Desværre har jeg kun to Gange i mit Liv været paa Mors. Anledningen var begge Gange Afholdelsen af et Møde, saa der ikke blev givet mig Lej lighed til et længere Ophold. Mit Kend skab til Mors er derfor ret mangelfuldt, saa jeg kun kan udtale Ønsket om snart igen at faa Lejlighed til at gæste den frodige og smukke 0 i Limfjorden. Hvis jeg skal ønske noget for Mors, skal det være dette, at Øens Befolkning maa faa Lykke til at bevare sin særpræ gede aandelige Stilling, og at Øen maa blive forbundet ved Broer til det øvrige Danmark, saa vi andre — noget lettere end Tilfældet er nu — kan faa Lejlighed til at gæste den smukke 0. Inger Gautier Schmit.. Skuespiller, Teaterdirektør Adam Poulsen: Det er adskillige Gange faldet i min Lod at læse dramatisk Litteratur op for Ungdommen paa Mors saavel paa Land som i By. — Nu kunde jeg (som man almindeligvis og med lidt Smørelse gør i det givne Tilfælde), sige, at dette Mors-Publikum er meget intelligent og forstaaende! — Men det siger jeg nu ikke. — Det er noget andet, der karak teriserer Ungdommen her. Jeg har erfa ret, at den H u m o r , den paagældende Digter i sit Værk sad inde med, og som Oplæseren søgte at levendegøre for Til hørerne, ofte paa de ejendommeligste og vanskeligst tilgængelige Steder mødte den f i n e s t e Genklang! Noget, som jeg paa min Færd i det øvrige Land kun har mødt i tilsvarende Grad i Søn derjylland. — Mon det ikke bunder i en S u n d h e d , som Livets Foreteelser endnu ikke har forvitret? Forøvrigt har jeg i sin Tid, bosat om Sommeren i Thy, med min Kone og mine to smaa Heste gennemkrydset Mors fra Øst til Vest og fra Nord til Syd! — Det er et dejligt Land! — Adam Poulsen.. 16. Maleren Troels Trier: Har man først en Gang været paa Mors, glemmer man det aldrig, denne 0, der ligger ligesom spændt inde i Limfjorden. Dens Skønhed er saa afvekslende ligefra Salgjerhøj til Legindbjerge og ligefra det vestjyske Tæbring til det østjyske Nykøbing. Ja, Nykøbing med Riis’es skønne Have; skøn en Foraarsdag i sin Blomsterpragt og eventyragtig en Efteraarsaften, naar Mørket sænker sig over de store Trægrupper, niaar Aalefiskemes Blus og Færgens grønne og røde Lys glider paa Fjorden og over det hele den klare Septemberstjemehimmel. Troels Trier.. Generaldirektør P. Knutzen: En af Danmarks 500 smilende Øer, tilsat de store jydske Linier, ikke mindst i den nordlige Del. P. Knutzen.. Forfatteren og Journalisten Holger Rosenberg: Det var Kærlighed ved første Øjekast! Og den er ikke rustet siden, selv om Øjekastet er en Menneskealder gammelt, og det er gentaget adskillige Gange i Aareines Løb. Hvad vilde det ikke have kunnet udvikle sig til, om jeg havde set den skønne i fejrest Sommerskrud! Jeg har nemlig kun set Mors i Vinterdragt, men jeg haaber stadig at faa Limfjords-Skønheden at se ved Sommer tid. Holger Rosenberg..

Drejer det sig om v&aelig;rker, som er omfattet af ophavsret, skal du v&aelig;re opm&aelig;rksom p&aring;, at PDF-filen kun er til rent personlig brug.

Drejer det sig om værker, som er omfattet af ophavsret, skal du være opmærksom på, at PDF-filen kun er til rent personlig brug.