Danish Crown-grunden ved Nørre Holsted
Af Lars Grundvad & Martin Egelund
Forud for byggeriet af det nye kreaturslag¬
teri nord for Holsted ved E20 motorvejen
mellem Vejen og Esbjerg, udgravede 17 arkæologer fraMuseetpå Sønderskovetialt
65.000 m2stortareal. De samlede arkæolo¬
giskeundersøgelser startede i oktober 2011
ogblev afsluttet ved udgangen afjuli 2012.
Undersøgelsen fremdrog blandt andet 44 huse, seksgrave, fire teglovneogmindsttre
offergruber.
Vedprojektets startvar derstoreforvent¬
ninger til arealet. Dette skyldtes områdets undergrundsforhold samt landskabets generelle udformning. Undersøgelsen tog situdgangspunkt i enmarkant bakkeø, hvis højeste punktvarbeliggende ca. 41 m over Dansk Normal Nul. Undergrunden bestod primært af fintsand, hvilket øgede chancen
for at erkende bopladsspor fra sten- og bronzealder. Også ældre udgravningsresul-
taterpå særligt matriklerne mod sydogvest
varmed til at øgeforventningerne. Således undersøgte Museet et større areal i forbin¬
delse med anlæggelsen af motorvejsstræk¬
ningen E20 i 1993 og dertil kom undersø¬
gelserne forud for etableringen af Holsted
Vandværks pumpehus, som bød på jordfæ¬
ste grave fra bondestenalder og en meget
storhustomt fra ældre bronzealder.
De arkæologiske forundersøgelser havde
vist sporefter næstenalle danmarkshistori¬
ensperioder, men levnene fra bondestenal¬
der og ældre bronzealder syntes, arkæolo¬
giskset, mestopsigtsvækkende.Således blev
der i forundersøgelsen fundet mindst to velbevarede huse fra ældre bronzealder og
etlille husfrasenbondestenalder, hvor der i et afstolpehullerne blev fundet seks hele
kar,som varsatovenihinandensom en rus¬
siskBabushka-dukke. Dertil blevderfundet mindsttograve og enringgrøft,sommedal sandsynlighed havde afgrænseten gravhøj,
samt toteglovne, flere hegnsforløb, huse fra jernalderenogkeramik frayngrebronzeal¬
der.
Medudgangspunkti forundersøgelserne
blev det besluttetat lave to udgravningsfel-
ter - et lille isoleret felt mod nord og et meget stort felt mod syd, som inkluderede
arealerne underMariegårdognaboen mod
vest. Det blev besluttet, i samarbejde med Vejen Kommune og Arkæologiske Råd, at
starte modsyd og arbejde sig nordover for
atafslutte med det lillefelt,somlå umiddel¬
bart nord for Mariegård. Museets faste arkæologiske stab forestod den daglige
ledelse af undersøgelserne, mens et stort hold studerende fraÅrhus Universitet leve¬
rede en uvurderlig arbejdsindsats under
heleforløbet.
I det følgende ønsker undertegnede at præsentere resultaterne fra de bedstrepræ-
DearkæologiskeundersøgelserpåDanish Crown-grundenvedNørre Holsted
/lundPlanlage
HOLSTEI
meter
Figur 1. Farundersøgelsens grøftersesher markeret med rødt. Samletviser de dettotale undersøgelsesareal, Vejen Kommune ønskede undersøgt. I alt blev derforundersøgt25 hektar. Grafik: Museet på Sønderskov.
senteredeperioder ved nærværende under¬
søgelse.
Langhuse,grave ogkult frasen bondestenalder (2800-1700 f.Kr.)
Blandtundersøgelsens mestopsigtsvækken¬
de opdagelservaren række megetvelbeva¬
rede hustomterfrasenbondestenalder. I alt blev der udgravet 11 huse fra denne perio¬
de, hvoraf fem var overraskende intakte.
Dervar næppe tale om en decideret lands¬
by, menderimodom spredtliggendegårde.
Husenes indbyrdes kronologiske datering
kunne desværre ikke udredes i felten. De lå
placeret nede ad bakkedragets syd-ogøstli¬
gesider, oghavde derved formentligtopnå¬
et læ for vind og vejr. Desuden kunne det
ses,atbygmestrene havde valgt kunatbygge på ren sandundergrund. De udgravede
husevistesigalle iundergrunden i form af gråbrune, markante stolpehuller. Bonde¬
stenalderens husevarafden toskibedetype.
Centralt langs husenes midterakse lå den stolperække,somhavdebåret rygåsen. Den¬
ne varflankeret af endnu toparallelle stol¬
perækker,somangavhusets vægforløb.Især
ét af disse stolpebyggede huse bør frem¬
hæves; nemlig et 32 x 6,5 m stort langhus
med rette sider, en svagt rundet østgavl og
en åben vestgavl (fig. 2). Dette hus er på
nuværende tidspunkt det største af sintype
syd for Horsens Fjord og ned til Ejderen.
Figur 2. Undersøgelsens størstebondestenalderhusses hermarkeret vha. melogundersøgelsensarkæologer. I baggrunden ses det store vådområde, som i dag er drænet. Muligvis havde dette vådområde fungeret som
adgangsgivende transportvej til lokalitetens bondestenaldermiljø. Foto: Museet på Sønderskov.
Det var placeret på højdedragets østlige
rand medsigtudoverdetstorevådområde,
som endnu afgrænser pladsen mod øst og nord. I huset blev der undersøgt en række gruber, hvoraf især én var interessant, da
der blev fundet store mængder agern og nøddeskaller, som på sigt kan berette om
bondestenalderensmadvaner.
To af pladsens øvrige hustomter havde
haft nedgravede gulve i deres østrehalvde¬
le. Ifylden,som varendt i disse forsænknin¬
ger,blev der fundet relativtstoreafmængder
keramik og flintaffald, som kunne fortælle
om livetpå pladsen.
Foruden demegetvelbevarede hustomter
blev der udgravet fire enkeltgrave, somalle
udmærkede sig ved fornemt gravgods. I de
tomestsimplegrave varhver af de gravlagte
blevet givet en flintøkse med til efterlivet,
og dertil havde den ene også fået en flint¬
kniv.Detoøvrigegrave var merefornemme
ogrepræsenterede muligvis bondestenalde¬
rens aristokrati. I begge grave var afdøde
blevetlagtpå omhyggeligt dannede, rektan¬
gulære stenlejer,ogved denene gravkunne
etkistespor endnusesaftegnet i undergrun¬
den rundt om stenlejet. Den ene grav var
tydeligvis en mandsgrav, hvilket kunne ses ved gravens fineste genstand, som var en
nydeligt tildannet stridsøksei grønlig bjerg¬
art (fig. 3). Den anden grav tilhørte en kvinde, som varblevet stedt til hvile meden
Dearkæologiskeundersøgelserpå Danish Crown-grundenvedNørre Holsted
Figur 3. Den megetfor¬
nemmemandsgravses her med gravgaverne og
stenlejet blotlagt. Alle
stenvarknytnævestore
ogomhyggeligt nedlagt.
Centraltigravenssten- lejesesden grågrønne stridsøkseoglængst til højreetlerfad.
Foto: Museetpå Sønderskov.
voluminøs ravperlekæde, som indeholdt
mindst 90 perler i forskellige størrelser og former samt to ravskiver. De to fine grave
varså ensartede ikarakteren, atde medstor
sandsynlighed var næsten samtidige, og de
lå så nær hinanden, at de må have tilhørt
samme gravfelt, som muligvis repræsente¬
rede én familie.
Ud over disse fire grave, blev der under¬
søgt endnu én grav som var blevet totalt nedpløjet og en anden som sandsynligvis
var plyndret. Desuden fremkom der, som
nævnt,enringgrøft,sommed al sandsynlig¬
hed havde omkransetendnuen enkeltgrav.
Desværre var Mariegårdsvej placeret midt igennem den centrale del af højtomten i
starten af1970'erne, hvilket betød, at selve graven aldrig blev genfundet. Gravhøjen
var ikke tidligere kendt, og opdagelsen må
sigesat være meget interessantset i lyset af
den nærliggende samtidige boplads og de samtidige jordfæstegrave.
Endnu et spektakulært fund blev gjort sydligst i undersøgelsesarealet. I hvad der lignede blot endnu en almindelig koge- stensgrube, blev der fundet to hele retvæg-
gede bægre. I bunden lå en stor sten, som viste sig atvære en stor kværnsten, dervar
lagt med brugsfladen nedad i gruben.
Under kværnstenen dukkede en løber op.
Der varherved tale om et komplet kværn-
stenssæt - vel nok det ældste registrerede komplette sæt i Danmark (fig. 4). Gruben
måtte givetvist betragtes som et udtryk for
etfrugtbarhedsritual, somfremstår uforstå¬
eligt fornutidens mennesker. Karrene var
således placeret intakte ved siden afkværn-
stenssættet, hvorefter dersandsynligvis hav-
Figur 4. Det komplette
kværnstenssætsesher totaltudgravet. De
omtalte karvarhér ble¬
vettagetop.Bemærk de mørkereildpåvirkede lag omkringstenene.Af¬
brændingen i kultgruben
havdeværetså varme-
dannende, atunder- grundssandet omkring grubenvardelvist
smeltet.
Foto: Museetpå Sønderskov.
de fundet en rituel afbrænding sted i gru¬
ben.
Tømmerkrævende huse fra ældre bronze¬
alder(1700-1100 f.Kr.)
Fordeltoverdesyd-ogøstligedele af under- søgelsesarealet, placeret på bakkedragets
svage skråninger, blev der afdækket fem
hustomterfra denældre bronzealder.Tre af husene var ca. seks m brede og mellem 11
og 17 m lange. De resterende to huse var derimod størrelsesmæssigt anselige. Det
ene målte 35x8m ogdet andet37x8m (fig.
5). I alle husevarder flere kogestensgruber
til stede. De repræsenterede mestsandsyn¬
ligt gruber brugt i forbindelse med tilbered¬
ning afmåltider.
Treskibede huse af denne type blev byg¬
get af egetømmer med vægge i bulværks-
konstruktion - en konstruktionsmetode,
som var enormt ressourcekrævende. Gav¬
lene var svagt rundede, og vægstolperne
stod regelmæssigt placeret i to rette, paral¬
lelle forløb. Stolpehullerne var så velbeva¬
rede,atdet i flere tilfælde endnuvarmuligt
atsesporefterde formuldede stolper.
Pollendiagrammer viser, at egeskovene
var svundet kraftigt ind modslutningen af
ældre bronzealder. Det er sandsynligt, at
egeskovene blev ryddet med det formål at skaffe tømmer til netop den hustype, som hererbeskrevet.
Deherudgravede ældre bronzealderhuse
erendnuenvigtig brik tilforståelsen af byg¬
geskik, husindretning og bosættelsesmøn¬
ster. Resultaterne kan på regionalt niveau sammenlignes med de meget omfattende undersøgelser ved eksempelvis Mannehøj/
Dearkæologiskeundersøgelser påDanishCrown-grundenvedNørre Holsted
Figur5. Deteneaf deto meget storeældrebronzealderhusesesheroptegnetmed mel. Bemærkathusetfortsætter
ind i den endnustående have ibaggrunden af billedet. Denresterende del af huset blev dogfundet umiddelbart bag den tværgående bøgehæk. Foto: Museetpå Sønderskov.
Kongehøj ogStavnsbjerg ved Vejen, de lidt
mindre undersøgelser ved Kamp og Roved
samt med udgravningerne på nabomatrik¬
len modvest.
Enstorgård fra germansk jernalder (ca. 550-750e.Kr.)
Vedetlykketræf blev derpåtruffet dele afet hus langsen af undersøgelsens vestlige felt¬
grænser. Forundersøgelsen havde ikke
umiddelbartpåvist anlægsspor, somindike¬
rede, atder hér skulleværeen hustomtpla¬
ceret. Detvarimidlertid tydeligt, atdervar tale om en gavl med et indgangsparti. Da
huset »forsvandt« ud af undersøgelsesarea-
let, blev det aftalt med Vejen Kommune og
Kulturstyrelsen, at det måtte følges ud af
feltet, men ikke længere. Resultatet af den¬
ne aftale skulle vise sig heldigt disponeret
- et 40x5,8 m stort hus fremkom, og ikke
nokmeddet, så fremkom derogsåettilhø¬
rende tagdækket hegnsforløb, som var ori¬
enteretfra husetsvestgavl mod sydogtilba¬
ge indi undersøgelsesarealet.
Præcis der, hvor hegnet sluttede, frem¬
kom et nyt megetvelbevaret hus. Dettevar heldigvis beliggende i det oprindeligt ud¬
valgteundersøgelsesareal. Også denne hus-
tomt havde mægtige dimensioner; 32x5 m målte den. Begge hustomterogdet omtalte
j*. *i, • • •
• *
*. • * • • i » • •■
• •••»#mm* • • »• »!'••••
. •
10 20 ••••,,
'I"Hi-.■
metres •
t • . J
'iiinT
Figur 6. Den germanske jernalders storgård vednærværende undersøgelsesesher digitaltrentegnet. Hvergrøn markeringrepræsenterer etstolpehul, sortermadlavningsgruberoggråermoderne forstyrrelser. Modnordses den meget store hustomt, som må betragtes som en af undersøgelsens store overraskelser. Grafik: Museet på Sønderskov.
hegnvar meget tydelige, ogundersøgelsen
afhusetvarmegetgrundig. Eksempelvisvar
vægforløbene endnu fuldt tydelige, og der
kunne udskilles skillevægge og indgangs¬
partier. Dertilvar der i mange stolpehuller tydelige stolpespor.
Ruminddelingerne var interessante, da navnligt det mindste af de tolanghuse, hav¬
detydelige sporefter stald i husets østende,
hvilket implicit sandsynligjorde, at beboel- sesafdelingerne havde ligget modvest.
Husene og hegnet udgjorde tilsammen
en relativtstor gårdsenhed. Sådanne isole¬
rede enkeltgårde er relativt sjældne. Går¬
dens beliggenhed er interessant, set i for¬
hold til den meget store og velbevarede samtidige landsby,somblev delvist udgravet
af Museet på Sønderskov syd for Holsted
Å
ogHolsted Kirkegård isommeren 2012.
TeglproduktionvedMariegården
Som nævntindledningsvist, blev der under forundersøgelsen erkendt mindsttoformo¬
dedeteglovne. Fylden havde i den ene tegl¬
ovn frembragt etstykke senmiddelalderligt keramik, hvilket betød, atdisseovnemulig¬
vis kunne dateres til denne periode. Dette øgedeinteressenbetragteligt.
Teglovnene blev alle udgravet påsamme måde.Viønskede blandt andetatdokumen-
Dearkæologisk*:undersøgelserpåDanish Crown-grundenvedNørre Holsted
Figur7.En af undersøgelsens arkæologersesher under udgravningen af deneneteglovn. Midt i fyldlaget blev
ethundeskeletudgravetognænsomtoptaget. Hunden varblevet kulet med ned, da mangenopfyldte den kol¬
lapsede teglovn. Foto: Museet på Sønderskov.
tere den sidste teglstensbrændingogantal¬
let afovnenesanvendelsesfaser.Ialt blev der
undersøgt fire teglovne - to syd for Marie¬
gård ogtonord herfor. Dervar storforskel på ovnkamrenes størrelse, menselve opbyg¬
ningen var ens. Hver ovn bestod således af
to kamre; et fyrkammerog et ovnkammer,
hvori teglstenene havde ligget opstablet
under brændingen. Mellem de to rum, havde der i hver ovnværetplaceret en tegl¬
murmedto til firefyråbninger. Ved under¬
søgelserne af hver enkelt ovn kunne det påvises,atfyråbningerne havdeværettilmu¬
retunderstenbrændingen.
Ovnenevargravet mellem 50 og 100 cm ned i undergrundssandet, hvilket forment¬
ligt skyldtes et ønske om en isolerende
effekt. Som brændselvar deranvendtstore
mængdertørv,ogdet kunne konkluderesat hverovn varblevetfyret ad flereomgange.
AV/-'
% *>
-r
TJBWi
JJ£ far
Figur8. En fejlbrændingsesher blotlagt ienafovnene. Stenenevaraldrig blevet færdigbrændtogseerligtste¬
nenelangsovnensyderkantervarendnu heltbløde. Under denne portionteglsten låde sidste levn afentidli¬
gerefejlbrænding. Bemærk defire åbninger i den tværgående teglmur. Øverstibilledetsesfyrområdet, hvor
manharfyret medtørv.Foto:Museetpå Sønderskov.
Desværreblev der ikke fundet daterende materiale i ovnene,så derfor måtteendate¬
ring søges i typologiske studier af teglsten
og ovnenesudformning. Eftersamtale med teglovnskyndige kunne det med største
rimeligpåvises,atovnene hørte til1700-tal-
lets sidste halvdel. Dette varinteressant, da
ovnene herved kunneknyttes tilNørregård,
som Mariegårds forgængere tilsyneladende
hedpå det historiske kortmateriale. Herved
kunne en gårdsenhed knyttes til et sæson-
mæssigt erhverv,somgivetvist supplerede til gårdens økonomi.
Et afundersøgelsensdelmål blevatudre¬
de, hvorfra de store mængder materiale til teglstensproduktionen kom.Derskulle bru¬
ges store mængder tørv til brændingen og
naturligvis ler til selve stenene. Svarene
kunne findes ved en analyse af det histori¬
ske kortmateriale. På original 1 kortene
Dearkæologiskeundersøgelserpå DanishCrown-grundenvedNørreHolsted
kunne detses,atHolstedlandsby både hav¬
de en fælles lergrav og fælles tørvemose.
Disse fælleder var begge beliggende nær 1700-tallets Nørregård, og det må antages,
atråmaterialet kom derfra.
Herved slutterpræsentationen afopmod
5000års historie på bakkedraget ved Nørre
Holsted. Resultaterne har været enormt
betydningsfulde, og de vil samlet indgå i
den fremtidige forskning om boplads- og
bebyggelsesmønstre gennem hele Dan¬
markshistorien.
Udvalgte fund kan ses på Museet på Sønderskov, hvor de indgår i udstillingen
»AktuelArkæologi«.
Lars Grundvad, født 1983, Cand.mag. i
Middelalder- ogrenæssancearkæologi, museums¬
inspektør ved Museetpå Sønderskov. Har skrevet
enrække artiklerombl.a. middelalderlig landbe¬
byggelse.
MartinEgelund Poulsen,født 1975, mag. art. i forhistorisk arkæologi, museumsinspektør ved
Museet på Sønderskov. Har skrevet en række
artiklerom bebyggelsen i sen bondestenalder og ældrebronzealder.
