Klavervirtuosen og folkemindesamleren

Klavervirtuosen _og

folkemindesamleren

Om

brevvekslingen mellem

Grainger

Af Per Enggaard Pedersen

IDanskFolkemindesamling findesensamling på 64 brevefraden^ver¬

densberømte, australske klavervirtuos og komponist Percy Grainger

til den statsunderstøttede, danske folkemindesamlerEvald Tang Kri¬

stenseni Vejle,og kopier af 35 breve fra Kristensen til Grainger.

De fleste kender til Evald Tang Kristensen ^og hans virke. Få her¬

hjemme kender til Grainger. De færreste ved, at de to så forskellige personligheder havde et samarbejde i forbindelse med deres fælles

interesse: de danske folkeviser.

De kendte hinanden fra 1913 til Kristensens død i 1929, men de

mødtes kunisammenlagt 3uger,nemlig nårGrainger kunnepassebe¬

søgene i Vejle ind i sine Europa-turnéer.

Kort om

Grainger

Percy Aldridge Grainger blev født den 8. juni 1882 i Melbourne i et kulturelt aktivt hjem. Hans interesse for nordisk kultur blev allerede tidligt vakt, idet moderen læste højt for ham af H. C. Andersenogde

islandske _sagaer.

Gansketidligtovertogmodereni øvrigt helt opdragelsenafdrengen

og styredeham bevidst i retning afenmusikerkarriere. Allerede som

12-årig havde han enmeget lovende klaverdebut.

1 1895 rejste moderen med drengen tilFrankfurt, forathan på kon¬

servatoriet der kunne fortsætte sin musikeruddannelse.

På konservatoriet blev forbindelsen til Norden forstærket, da den

danske cellist _og komponist Herman Sandby blev en af Graingers

nærmestevenner.Sandby lærte ham dansk,ogdetvarpåkoncertturné

sammen medham, han for første gang, i 1904, kom til Danmark.

Percy Grainger fotograferet omkring 1930. Fra et koncertprogram.

Evald TangKristensen i vandrekostumeafMart. Christensen, Sindal.

Fot. u.å. DanskFolkemindesamling.

På grund af englændernes engagement i Boerkrigen, vendte stem¬

ningen sig i Tyskland imod alt engelsk og engelsksproget. Grainger valgtederforatforlade landet i 1901. Siden da afskyedehanindtil det fanatiske alt tysk, sproget og musikken, ja tysk kultur i det hele taget.

I London-årene(1901-14))ernærede han sig primært som klaverlæ¬

rerogvirtuos ved fine selskaber (»at-homes«).

Grainger

folkemusikken

Interessenfor folkemusik blev vakt af hanskompositionslærer i Frank¬

furt, Karl Klimsch, hvisstore interessevar skotsk folkemusik. 11900 foretog Grainger derforenkortereindsamlingsrejse til Skotlandogbe¬

arbejdede det indsamlede materiale forsangstemme ogklaver.

En ikke mindre vigtig inspirationskilde ^var bekendtskabet med Griegs folketoneinspirerede klavermusik, somhan netopvarbegyndt

attagepåkoncertprogrammet. Det musikalske bekendtskab blevsene¬

repersonligt, oghan blevi Griegs sidsteår(1907) enaf hans allernær¬

mestevenner ogden foretrukne udøver af hans musik.

Ved et af de selskaber, hvor Grainger optrådte, mødte han Lucy Broadwood, en af medstifterne af»The English Folk-Song Society«.

Huninviterede ham tilatoverværeetaf sineforedragom folkemusik.

Det resulterede i, at hans interesse for dennegren af musikken atter blomstrede_op.

Hanbegyndteigenatindsamle, i førsteomgangkoncentreretomdet geografisk isolerede North Lincolnshire, hvor folkemusikken havde fået lov attrivesnogenlunde uberørt. Herbenyttede hansig,somden første i England, afEdisons fonograftil at indspille melodierne med.

Det var hans håb, at han herved senere kunne nedskrive selv den mindste variation itonehøjdeogrytmeogdermedfåetmerepålideligt

visuelt billede(»voice picture«) afsangen,til brug ved studierog ana¬

lyse (1).

Grainger

Danmark

Den første kontakt med dansk folkemusik _og danske folkemindefor¬

skerefik han via Adela Woodhouse.Hanfungeredesomoversætterog

»researcher« ved hendes arbejde med skandinavisk folkemusik til

»Groves Dictionary of Music and Musicians«.

I detengelske folkemusik-forskningsmiljøvarTangKristensen alle¬

rede kendt_oganerkendt.Graingers beundring for dansk folkemusikog Kristensens arbejdevarallerede da solid.

På^enkoncertturné i Danmark i 1905 mødte han den danskefolke¬

musikforskerHjalmar Thuren, med hvem han førteenmegetkompe¬

tentkorrespondanceomviseindsamlingogforskellige musikteoretiske problemer. Denvedblev indtil 1912,daThuren dødeaf tuberkulose 39

årgammel. Thuren understregedefleregange overfor ham,atKristen¬

sen var enmeget fin optegner:

... Jeg kender Kristensenogved, athan haroptegnet sine Melodier

med stor Samvittighedsfuldhed og har ^- paa Grund af sin Mangel

paaKendskabtil moderneHarmonisering^-ikke følt sig fristet til at pynte paa Sangene, naar deres Tonalitetvar umoderne ^... (5. maj 1906).

Grainger

Tang Kristensen 1913

Nu var der kun tilbage for Grainger at skrive direkte til Kristensen.

Det gjorde han 30. ^marts 1913:

... Skøndt De ikkekjender mig,maajeg faa lovatsigeDemhvilken rigewærden Deharaabnetfor miggennemDeres enestaaendeSam- linge af dansk folkekunst? ^...

... Jeghar selv samletenhel del(omtrent 400 engelske bondesange, Polynesisk musik fra Sydhavsøerne, ognogetindfødtmusik fraAu¬

stralien ...).

...Jegsynesdeter saaglimrende gjortatDeikke alene har indhøstet

saa mange henrivende viser, men ogsåhar ladetselve bondesangen

træde frem foros alle i deres fulde personlighed ^... Ogsaa den rig¬

dom de forskellige varianter giver ^...

... Melodierne i Deres samlinge har et ægte bondesangs-præg, der¬

imoderdeti flere danskeSamlinge (saa vidtjegkan bedømmesagen eftererfaringer på lignende omraade iandrelande) ligesomom nog¬

le af viserne vare lidt »retoucherede« ^... Det var Hjalmar Thuren

som først henviste mig til Deres Samlinge. Var det ikke sørgeligt

med ham? ...

Grainger havde i brevet vedlagt et par kompositioner (formodentlig nogleafdearrangementerhan havde lavettil Thurens melodimateri¬

ale fra Færøerne) og et eksemplar af Folk-Song Journal No. 12, May 1908,hvorihan selv havdeudgivetogkommenteret sine engelskevise¬

optegnelser.

Graingervarklaroverathan måttedokumentere sitarbejde så godt

sommuligt for Kristensen, der i Vejle ikke havde de bedste muligheder

for at undersøge, hvem denne fremmede person var. I den sam¬

menhæng skal det nævnes, atTangKristensen ikke fortalte ombrevet

til_nogenaf depersoner,han ellers korresponderede med på dettetids¬

punkt, og somkunne have fortalt ham, hvem hanvar.

Brevet modtog Tang Kristensen i sit 70. år. Hans arbejde var ef¬

terhånden blevet anerkendt på bjerget i København, og i 1898 drog

han til hovedstaden for at få ridderkorset for sin indsats. Imidlertid havde han nedtrappet indsamlingsarbejdet siden 1910, hvor han var

flyttet til »Mindebo« ved Vejle^{og var}blevetgift for tredje^gang.Perio¬

den efter århundredeskiftet ^var hård, da både hans datter og anden

kone døde. Hansegethelbredvarogsåbegyndtatskrante. Situationen

blev hellerikke bedreaf,at denstatsstøtte, hanvarblevetgivet til ud¬

givelse af bøger, blev taget fra ham. Hans virke bestod derfor nu

primært i atrejse rundt ogholde foredrag, forsøgeat sælgesine bøger

og renskrive gamle optegnelser.

3. maj 1913 svarede Kristensen på Graingers brev:

DetvarmigenstorOverraskelseatmodtage Deres Brev tillige med

denstoreSending afDeresKompositioner,ogdetvarnaturligvisog-

saatilstorGlædeformigatlæse Deres Brev med alle Deres smigren¬

de Udtalelserommin Samlervirksomhed ^...

... Desvære harjeg siden Nytaar været syg, og er det endnu ^... alt sjæleligt Arbejde^ermigi denne TidenByrde,somjegligefrem skub¬

ber afmig. Deternaturligvis mineNerver,dererangrebne,ogjeg li¬

der forfærdeligt af Søvnløshed ^...

...Jegskal da fortælle Dem lidtomminesenereArbejder. I Fjor blev jeg færdig med at renskrive alle mine Folkemelodier, ^somjeg har

samlet _og optegnet. Det blev over 1500 i alt. Jeg fik dem sendt til

Thuren kort før han døde,oghanfik demogsaasetigjennem. Ja det

var et stortTab foros athan gik bort... da han absolut havde den

rette Forstaaelseafvore Folkemelodier_og DeresOptegnelse ^...

... Hvis dervar en eller anden af mine Bøger, somDekunde ønske Dem, saa skaljeg med Glæde sende Dem samme: ^... som De ved,

harjeg udgivetmangeBøger.Meni de sidsteAarharvi ikke udgivet noget,dajeg stadig skulleværeminegenForlægger,ogdetvar envel dyr Historie, idet Afsætningen af Bøgernevar for lille^...

Detvilleglædemig højligigenathøre fra Dem,ogkundejegpaa no¬

gen anden Maade henlede Deres Opmærksomhed paa noget, der

kunde være DemtilNytte, ville det megetglæde mig. Jeg kunde jo

sende Demen eller anden Melodi. At De selv har samletenhel Del

Bondemelodier, gjør saadant saa meget mere tiltrækkende for mig

Kontakten mellem de tovar nu etableret. I detfølgende brev luftede Grainger muligheden foretpersonligt møde mellem dem:

...Til efteraaret(November?) haaberjegatværei Danmark,oghvis

De til den tiderganske rask igen, haaber jegatDevil tillademigat hilse _paa Dem naar jeg er i Vejle eller i nærheden ^... (11. maj 1913).

Vi ved ikke,omGrainger havde koncertturneen til Norge, Rusland^og

Finland i tankerne, da hanforeslog dette, ^menkoncerten i Vejle den

14. november, ^som afslutning på turneen, virker lidt påsat. Den kan

derfor have været arrangeretudelukkende med det formål ^at besøge TangKristensen.

I etbrev tilen veninde (2) skriver han om mødet:

...Justthink,E. TangKristensen^wasatthe Concert lastnight, andI have spent the whole morning with him. He is marvellous, very

amusing to be with. Perhaps I will spend 3-4 days with him next

summer orautumnwith thephonographsothat togetherwecancol-

lect some remnants of Danish Folksong ^... (3). (15. november 1913).

1914-1919

Enindsamlingstur i 1914 blev forsøgt aftalt i brevene.Desværremang¬

ler vi her et par svar fra Kristensen, men det fremgår af brevene fra Grainger, athanaccepterer, atde mødesførst iaugustmåned, hvor de

såskulleindsamle vedhjælp af fonografen. Kristensenmåi disse breve

have omtalt økonomiske besværligheder vedrørende »Gådebogen«

(4), eftersom Graingersenere sendte ham 100 kronertil hjælp til tryk¬

ningen (5).

Indsamlingen blev imidlertid aflyst, da Grainger ikke så sig i stand

til at besøge Kristensen på grund af komplikationer med moderens

helbred.Ogenmåned efteratFørsteVerdenskrigvarbrudt ud,toghan

ogmoderentil Liverpool, gikombord på damperen»Laconia«ogrej¬

stetil Amerika.

I detførste brev, han sendte fra Amerika til Kristensen i Vejle, for¬

klarede han afrejsen fra Europa som værende udelukkendeaf hensyn

til moderens helbred.

Hanvarsåbetagetaf modtagelsen i Amerika, athan åbenbartmed

det sammebesluttede sig forat opholdet skulleværepermanent:

Naar Krigenerendt og vi igen besøger Europa, skal vi saa udrette

vores planlagte»Folkevise-jagt«? Dette længesjeg meget efter. Jeg

haaberat De og Deres har det saa lyst og godt i den kjære elskede

Danmark som vi har det herovre. Hvilket held at Danmark ikke kom ind i Krigsrædselen! ^... (27.juni 1915).

Reaktionenpå brevetfulgteførst 4 måneder efter,ogher mærker^man

for første _{gang en} lidt utålmodig Tang Kristensen. Han havdejo ikke

helelivet for sigsom denunge Percy!

... Jeghar nyligværetenTurudei den vestlige Del af Jyllandog var daogsaa ovre paa Fanø. Hertraf jegengammelKvinde på 82 Aar,

som varmegetgodtilatsynge ogkunne^mangeFolkemelodier. Men

demennesker, dernukan synge gamleViser, ^ersnart talte, saa det

haster medatfaa fat islige Ting, denenegamle døerjo efter denan¬

den.-Jegselverendnu raskogrørig endda jegnærmermig stærkt til

de73,^menhvis jeg skuldegøreTuromkring medDem,saa maaDe

ikkeventeret mangeAar! ^... (11. oktober 1915).

Derskullegåmereend 3 år,førdetoigen fik mulighedforatgenopta¬

ge forbindelsen med hinanden. DaAmerika blev involveret i krigen

havde Grainger, formentlig af hensyn til karrieren, intet andet valg

endatladesig indskrive til hæren. Værnepligten aftjente hansommi¬

litærmusiker indtilkrigens afslutning.Korttid efter, i 1919, forelå der

sået tilbud omatundervise iklaverspil på Chicago Musical College i juli^ogaugust,oghan accepteredetilbudet, da jobbetvarsærdeles godt

betalt(250$ i timen). Tingene varigen begyndtatfalde til ro, ogkon¬

takten udadtil kunnenu genoptages.

Detvar- måskelidtuventet-TangKristensen der forsøgte atgen¬

optage kontakten. Han var ved godt mod, havde fået udgivet et par

bøger (6)siden de skrev sammen sidst, ogflere varundervejs. Blandt

andet var han begyndt at arbejde på det første bind af sit erin- dringsværk »Minder ogOplevelser«:

...IVinterefteratjegvarblevet rask,togjeg fat^paaFortsættelsenaf

mine »Livserindringer«. Jeg har førhen skrevet enhel Del ^{op om,}

hvordanjeg har levetogbaaretmig ad medatfaa samlet al den Mas¬

se Stof, derligger nedlagt i mine Bøger,menjegvarjo ikkesaa nær blevenfærdig. Nu fik jeg skrevet enhel Del mere, menblev endnu

ikkefærdig,^ogderfor skal jeg tilnæsteVinter,^omjeg lever,tagefat

paa Fortsættelsen. Saa skuldejeg ^se at blive færdig. Men alle disse Optegnelserbliverogsaapå13 Bind i alt. De bliver naturligvis aldrig trykt,skjønt dererTingderi,somnok skuldefortjeneatblive offent¬

liggjorte ^... (3.juni 1919).

Hanafrundede brevet medigenatopfordre ham tilatkommetil Vejle,

så de kunnegenoptageden kontakt, der blevafbrudt af krigen. Få dage

efter skrevGrainger:

... Jegglæder migogsaa usædvanlig meget tilat seDeres Livserin¬

dringer. Jeg kan ikke tænke mig livserindringer af nogensomhelst

kunstner ellervidenskabsmand eller folkevensomkunde_{paa nogen} maade^{være mere} betydningsfuldeatblive trykt oglæst, thi jeg kan umulig tænke miget menneskesom nogensinde har gjortnoget for

sit folk _og for menneskeheden i sin helhed mere dybdegaaende ^og

vidunderligt end Deres livsgjærning har været, og er endnu. Saa

mangestoreog smaating afdetelskeligedanskefolks hjærne^oghjer¬

te,ogfra dens fortidognutid,somDe har ræddetfor evigheden,og

gjort, altsammen, endnu skjønnere og mereværdifuldt med det^ge¬

niale personligesyn og de opklarende ord Dehartilføjet.

Detharværetenaf dedybesteslagsomKrigenharvoldtmig, ^atjeg

ikke fik samlet viser sammen med Dem, som vi planlagte ^... (28.

Juni 1919).

Hanfortsatte sitlange brev medatfortælle, athanvarmegetimpone¬

retoveratTangKristensen havde overskud tilatarbejde med bøgerne,

når detvarsåsvært atskaffe demestelementæreting, såsom fødevarer

ogpetroleum til belysning (7).

... Hvisjeg tjenergodepenge isommersaa viljeg tillade migattil¬

sendeDemnogle pengetil udgivelsenafen eller andenaf de manu- skrifter De skrev om. Summen vil maaske ikke være saa stor, men Devil videatDekommerfraetbeundrendehjerte. Hvad jeg i frem¬

tidengjerne vilde segjort erfølgende: En storudgaveafalle Deres trykte og utrykte værker, indeholdende Deres Livserindringer, og med mangereproduktioner af fotografier afDemselvogalle demest betydendefolkesangeresomDesamledefra; Kortsagt,enenesteud¬

gavehvori heleDeresutroligstorelivsvirksomhed^ogDeresperson¬

lighed kunde træde frem i sin helhed. Hvis jeg kommer til at tjene

mange pengevedmine Konserttourneer vilde detværeenmeget stor glædefor mig atgjøre alt hvad jeg kunde tilat støtteen saadan un¬

dertagelse ^...

Et_parmåneder efter komendnuetbrev til »Mindebo«fraNewYork.

Grainger havde afsluttet sin første^{sæson som}læreri Chicago^oghavde

lidt _pengeatgøre godt med:

...Detglæder migatkunne fortælle DematminLærervirksomhed i Chicago blev megetintæktsrig for mig,^og atjeg derfor^eri Stand til

atkunde sendeDemnogle faaPenge somkan benyttes somBidrag

tilTrykning af Deres Værker eller andre Samlervirksomheds Udgif¬

ter. Hermedvedlæggerjeg min Chek for Kr 905 oghaaberatpenge¬

ne vilnaaDem igod Behold, uden Besvær ^... (12. august 1919).

Kristensen varikkemegetforatmodtagealmisser,^menher^varderjo

taleometvelmenttilskud tiludgivelsen af de bøger,somstatentidlige-

Denmegetkjendte ogskattede Musiker ogKomponist PERCY ALDRIDGE GRAINGER, der har vistenmegetlevende Interessefor min Virk¬

somhedsomSamler afvore Folkeminder, tilegnes denne Bog

medstorTaknemmelighedogHengivenhed af Forfatteren.

Uden hansgode Hjælpvardennæppekommen frem for Lyset.

Den erskreven i 1905,gjennemset oglidtforøget 1915,men bliver førstnuoffentliggjort

Tang Kristensen ud¬

gavi 1922 »Gamle

Raadforsygdomme

hos mennesket«

meden dedikation tilGrainger, der

havdestøttet udgi¬

velsen økonomisk.

rehavdestøttet. Som takforbidraget sendte han storepakker til New

York med sine seneste udgivelser:

... IForgaarsfik jeg fraDemsendtenPengeanvisningpaa905 Kro¬

ner, ogdet blevjegmeget forundretover, dajeg jo absolut ikke har noget til Gode hos Dem, ogjeg skammer mig lig frem over at tage imod dissePenge. Deterjoenuhyre Sumfor mig. Men sende Penge¬

netilbage igensynesjeg heller ikke kangaa an, ogjeg har da bestemt mig tilatlade Lægebogen,somjeg har liggende i Manuskript, trykke

for dissePengeog saatilegne Dem Bogenogi den fortælle hvorledes

den^erbleven til... (2. september 1919).

Grainger reagerede^promptepå dette brev:

...Hvis Denogensinde kunde have Lyst tilattilegnemigenaf Deres Bøgervildedetjo^vaeremig^en UHYREGlaede^ogAEre, thi der ek¬

sisterer ingenting ^paa hele Literaturens Omraade ^som ligger mig

naermereend DeresVaerker,ogVoldermigmereGlaedeogInspira¬

tion.

Da vi mødtes i Vejle talte vi jo omnogle»grove Folkeviser, Leg^og

andre Folkemindersom De havde i Manuskript, og som De sagde

engangmaattetrykkesfor sig selv, da de varfor»grove«tilatblan¬

dessammenmed Deresalmindelige Bind af Folkeviser, ^o.s.v.Hvis

De kunde have Lyst til at lade trykke disse stakkels grove viser,

o. s. v. saavilde detglaede migmegethvis De kunde brugemine Pen¬

gedertil,endten de Pengesomjeg allerede har sendt eller nogleflere

somjeg kunde sende i Fremtiden til dette Øjemed ^...(28.september 1919).

De _{»grove« og}

de »usædelige«

I hans helt særlige interesse for de »grove« viser, mødervi for første

gang envigtig side af mennesket Percy. Da Kristensenoghan mødtes

første_gang, havdeKristensen sikkert med stolthed fremvist sine trykte visebøger og ikke udgivne manuskripter. Grainger havde givetvis

hæftetsig ved de skæmteviser,somKristensenikkementemankunne

ladetrykke-dettetil trods foratKristensen ellers havdeetganskefrit

synpå,hvad der »kunnese dagens lys«. Iforordet til »100 gamle dan¬

ske Skjæmteviser« (8) fra 1901 skriver han:

Viseoptegnerne har dog tit ladet dem ligge, særlig de mere platte,

menfolk vilgerne synge dem, nårmananmoder dem derom, ogde foredrages både af mændogkvinder på^ensåjævnogligefrem måde,

atmanikke følersig sletsaafrastöt af detgrovederi,som manskulle

tro ^...

Manharbebrejdet mig,atjeg overhovedet vilderøreved de skidne

sager...Min mening herom^er,atder adandenvej her igjennem kan

skaffes stof tilveje,somkanværebrugbartfor folket, idetder herved tilvejebringes materiale tilatlære folket helt ud^atkjende, ogdeter minmening,atudenatkjende det helt ud, kanmanikke tilstrække¬

lig råde bodpå dets bröst.

Det _»grove«, uudgivne materiale Grainger talerom, måi denne sam¬

menhæng være det Kristensen i det følgende definerersom det»usæ¬

delige«, og somhan havde ennoget andenholdning til:

... Detusædelige derimod erjeg bange for, sådetefter min mening

ikke bör se dagens lys, ^og det under hvilken ^som helst form, både digterens slebneognaturfolkets uslebne, beggeer forkastelige,men deførste dogmest(9).

Om TangKristensen i 1919 havde ændret holdning til dette materiale

ved ligefrem at tænke sig ^en udgivelse af disse »usædelige« viser, er noktvivlsomt. EfteratGrainger havde fået bevis for Kristensens vil¬

lighed tilatbruge af hans midler til sine udgivelser, forsøgte hani alle

fald efter bedste evne atfå ham tilat ændreholdning:

... Jeg troer naesten at De ogjeg harnogetlignende som et faelles Syn til Spørgsmaalet »grove«Viser, o.s.v. Det eroftest enMangel

paaKultur^somforaarsager Folk tilatansefor»grove«(ien ubeha¬

gelig Forstand Ting)somi Fortiden kunvarnaturlige,ogmaaskeen¬

gangi Fremtiden (naarvores SynogTaenkenerbredereogsundere

ogsandere medHensyntilsaadanneTing end deteri dag^-selvi det

kulturellesaahøjtstaaende Danmarksomvelaf alle Lander jeg kjen-

derhar det frieste_og sundesteogmesttolerante Syn, somhele Fol¬

ketbetragtet)igen vil ansées for at vaerekun naturlige ^... (28. sep¬

tember 1919).

Dereringen tvivl^om,at netopdettebrev låGraingermegetpåsinde.

DaKristensen ietfølgende brev (10) fortalteathanikke havde hørt fra

ham i lang tid, valgte han at sende Kristensen en ordret kopi af det.

Førstijuni ankomdettil Vejle,ogKristensens kommentarer til Grain¬

gersmening^omenudgivelse afde»grove«viservaryderstundvigen¬

de:

...Deopfordrer mig stærkt tilatlade denBogtrykke,ogjeg vilde^og-

saa gjerne, ^menjeg^gaar stadig^oghaaber^paa, at Bogtrykkerlønnen

ogPrisenpaa Papir skal faldenoget... (18.juni 1920).

Graingers accept af det »grove«, som åbenbart rakte engrad videre

endKristensens, kan tydeligt aflæses i hans, sikkert efter den tids måle¬

stok, noget specielle seksuelle appetit (11). Han siger selv omsit sam¬

mensatte sind:

Theouter shellofme(thepart ofmethatfacesthe worid) haslear-

nedtogothru the motions of actingthepartofa grown man;Ican

earnmoney, Icanbuildconcertprograms... Butthecoreofme, my innerself,my senses have stayed like thoseofachild^- achild that

knows heisnaughty & lookstobepunished for it. Ialwaysfeel »the

worid«tobe^acruelmonsterwhoseavenging ill-will I amjust about

tobitterlytaste (12).

1921:

Indsamlingsture

aflyses

Hanforsøgtenuitoomgange atkommetil Vejle foratindsamle med TangKristensen. Førstegangiaugust1920,menbesøget måtteaflyses,

damoderenigen blevsyg.Turen,derogsåinkluderedeenlang koncert¬

turné, blev udsat endnuetår. Det andetforsøg blev planlagt tilatfinde

stedibegyndelsen afaugust1921,ligeledes i forbindelse med ^enturné

tilSverige ogHolland. Detteblev imidlertid også aflyst, idetGrainger

denne_ganghavdefåetstresspå grund af det omflakkende rejseliv. En

ny turplanlagdes nu i forbindelse med koncertturneen til Skandina¬

vien det følgende år, nærmere bestemt i august 1922. Forståeligt nok begyndte TangKristensen efterhåndenatblive utålmodig ved deman¬

geaflysninger^ogbetonede stærkere^ogstærkere i brevene,attiden ef¬

terhånden varvedatvære »denyderste«, hvis der overhovedet skulle optages noget af værdi:

... Jeg forstaar nok at vi ikke kan vente os stor Udbytte afvores fælles Folkevise Rejse kommende Sommer. Men selv hvis vi kun

komme iBerøring medganskefaaSangerevil jeg, med Fonografens Hjælp, faa^enOversigt ^overMaaden hvordan de danske Folkeviser

synges ^- sangens stil og Opførelses Traditioner ^... (28. december 1921).

Herkommerenvæsentlig forskel på deresindsamlingsteknik til syne.

Kristensenvarsamleren der helstville have såmegetsommuligt ind¬

samletinden kilderneforsvandt,mensGrainger så detsomsit mål kun

atsamlenogle enkeltevisermedhenblikpå^engrundigere sammenlig¬

nendebearbejdelse (13).

Ethalvt år førdenplanlagterejse til Vejle indtrådte der imidlertid

en dramatiskbegivenhed i Graingers liv:

Min usigelige elskede Moder, som altid betød hele Livet for mig,

døde d. 30deApril.Devilnok kunne tænke Dem hvad dette betyder

formig. Men jeggøralt hvad jeg kan foratbibeholdemit Helbrede^-

for dette vildeværemin Moer's første Ønske-ogjegtror,detvil lyk¬

kesmig^... (14. maj. 1922).

Moderen havdebegået selvmord, daenafPercyskvindelige beundrere offentligt havde antydetetincestforhold mellem moderenogsønnen.

PercyGraingerpåtogsignustørrearbejdsopgaver foratkomme på

afstand afbegivenhederne omkring moderens dødsfaldoggennemfør¬

tederforogsårejsen til Europa i efteråret 1922.

Hanforlod New York den 10.augustogbegyndteindsamlingensam¬

menmedTangKristensen den 22. august.

1922: Første

indsamlingstur

På de 7 dage de arbejdede^sammen, fik deindsunget ikke mindre end

80melodier, fordelt på 12 forskellige sangere (14). Detvarikke sålidt

afen præstation, datidens forhold taget i betragtning. Man regnede

medatderpåenfonografvalse kunneværeoptagelseraf 2 minutterog 15 sekundersvarighed, så dervarikke så få valserogetomfattendeap¬

paratur atslæbe rundt påfor detosamlere.Grainger havde derfor lejet

enbil til ekspeditionerne.

Enkelte af meddelernevariøvrigt helt^nyefor Tang Kristensen, bl.^a.

JensKristian Jensen fraAlbæk,derindsang hele 10 viser. Kontakten til

hamvaretableret via museumsforstander H. P. Hansen iHerning.

Ietbrev tilen nær venogkomponistkollegaskrevGrainger følgende

om de førsteindtryk af Tang Kristensen.

... The old boy is 79, but is still awonderat his work (ableto take

downfolksongsatlightning speed without glasses) and abletostand motoring (in 1/2 open motors) around in the cold and rain. Aftera life of hårdest work he lives ^{on a}small pension,mostof whichgoes toasanatorium where he hasapoordaughteroutof her mind. So he,

his wife andson(born whenETKwas 65)liveon300kroner (£15)^a

year, sohesays. Breadwithout butter, goingtobed earlytosaveoil

for the lamp, neveraffording ataxicab, wooden shoes mostof the time, eet. He owns his little house, and it is just cramjam full of things hehascollected (pewter, china,broadsheets,old pictures,eet.

and bursting with his published books, which he just can't sell.)...

... Theintercouse with Kristensen and hisfamily and the primitive

life there with themwasverysweet tome, thoheartrendingtoo(15)

... (30. august1922).

Ved indsamlingen var arbejdsfordelingen altid som billedet viser.

Graingersørgedefor atfonografen fungerede,fiksatsangeren (Jacob Dahl) i ^{gang, og} Tang Kristensen noterede teksterne ned. Fot. H. P.

Hansen 1922. Herning Museum.

PercyGraingervarselv^enuhyreatletisk^{person og}elskedeatudfordre sig selv legemligt, afprøve ^grænser. Han præsterede f.eks. at vandre

mellem koncertstedernepåenturné, medsin bagagepåryggen,i stedet

forattage toget. Knæfaldet for Tang Kristensens ydeevne oghårdfør¬

hederderfor såmegetdesto^merebemærkelsesværdigt. Kristensenmå ligeledes have været særdeles kompetent til at nedskrive melodier

uden brug af hjælpemidler, når en musiker af Graingers format

fremhæver denneevne med såstorbeundring.

Allerede 14 dageefter deres første indsamlingstur kunne Tang Kri¬

stensenskrive:

... Jegharnuskrevetalle Teksterneoptil de Melodier, vi fik samlet,

ogjeg kan sende Dem sammenhvad Øjeblik det skal være...

... Dajeg fik BrevfraDem,gik jegDagen efter ned i Bankenogfik Pengene. Der^var intet i Vejenogdethele beløb sig til 912 Kroner.

...Jegharnuskrevettil Hammerum^ogsendt MetteKristensen 5 Kr.

Ligeledes har jeg skrevet til Jens Søballe, som ogsaa faar 5 Kr.

Dernæstskriverjeg tilJensNielsenPost,saasnartjeg faaretsaadant

Postkort tilbage fra Fotografen. Han ville have 10 Kr. for at lave 2 Billeder, det^enetilDemogdet andettil mig selv ^... (10. september 1922).

Grainger havde igen forsynet Kristensen medpenge(912 kr.) (16), den¬

negangbl.a. til betaling afde meddelere de havdebenyttet underind¬

samlingen ogtil fremstilling af fotografier.

Efter opholdet i Vejle var Grainger i øvrigttaget videre på en lang

koncertturnétilNorge ^ogHolland,ogderfra videre til Frankfurt, byen

hvor hanstadig havdemangebekendte. Under opholdeti Holland fik

hantid tilatrenskrive de 80melodier, dehavdeindsamlet^-ogretur¬

nerede demtilTangKristensen. Tiden i Tyskland brugte Grainger til

bl.a.atarbejde med sin kompositionsmusikogtilatudarbejdeetmin¬

deskrift ommoderen(17):

... Bogen af min Mor's Billeder erlovet forat være faerdig midt i Juni, og saasnartjeg har faaet alle OriginalbillederogNegativer fra

Munchen^saaviljeg kunne rejse herfra,ogtage saasnartsommuligt

til Dem. HosDemmaajeg séatnedskrive baadeMelodierneogTek¬

sternefra Valserne,med Dialekt, osv. Det vil maaske^{være en} 7-10 DagesArbejde. Men jegtrorikke vi skulde lægge Planeromatgjøre flereTure, efternyeViser, denne gang ... (18. maj 1923).

Han var altså indstillet på at tage til Danmark igen, men ikke forat indsamle.

1923: Møde uden

indsamling

Ide dage Grainger besøgte Tang Kristensen^- 8. til 15.juni^- koncen¬

trerede hansigomafskrivningen fra fonografvalserne.Foratopnå det

omtalte»voicepicture«,havde hanbenyttetsig af^enheltspecielopta¬

geteknik: Når sangeren og fonografen var klar til indspilning, blæste

han en tone ind i tragten med en lille stemmefløjte, og sangerenbe¬

gyndte derefter sit foredrag. Det muliggjordeathan ved den efterføl¬

gende nedskrivning vari stand tilat sættehastigheden nedpå valsen,

bestemme den_nyetonehøjdeogsånoteresmåvariationer i tonehøjde

ogfrasering med stornøjagtighed.

Da Percy Grainger vartilbage i New York skrev han til Tang Kri¬

stensen:

: -Qj£*..

<Q F*. VV—•->«-yu

^ sfal-ixTJ, °f M j -^-w «*»*.

? ^ ^ ..v flp9CQKfio <v>tfSS« ——.•»"""•■«.»

-C -O» ' rT .A '—->.> r _ • „i>

Jians

Agrr^j

'V** fzZ-p—l^5'- ® £*~

6u<lU-1Z*j u-— , -tK U»., s*.~&jtHu*-, ' <n J5-J-».,AWv-e,A^>ri-/ .*^-»UiW,-"-

?:? ».fe.- . r"i .—yfa"*™*- j.

«■J-—■■ ■■ I U .J . I ' I...j^ijj I V.?^ ls^/ II ..--

£xX<Ur3 '«** *mdfe-—, -*->-■ ■*>. S,'ci—s(é.gW—Jm-*<fay.

•"■

U. N- 4^.

Et eksempelpå Graingerssirlige renskrift frafonografen. Deto øverste linier er en råskitseaf melodien »Nedskrevet uden Fonografen«. Der¬

under den gennemarbejdede transskription »Nedskrevetfra Fonogra¬

fen« medfraseringstegn(glissader, alternative noder,o.lign.)ogendelig

teksten. DanskFolkemindesamling.

... Hermed indlæggerjegen Sjek (Check) paa 200 Dollarssomkan benyttestil Trykning af Deres»Livserindringer« ellerhvadsomhelst Deselv[sic!] synes skuldeoffentliggjøres først...

Bogen(synesjeg) skulde trykkes iet Formatrummelignogtilatin¬

deholde Reproduktioner af Billeder i ikke altfor liden en størrelse (Billederne skuldehelstikkereduceresaltfor meget) Naar Dehar de

Billedersamlet_ogudvalgt somDegerne vilhave mediBogens1ste

Bind saakanjeg give Dem enAdresse i Frankfurt hvorReproduk¬

tionerne (Klicheersom kan benyttes sammen medBogtrykogikke

kræverforudvalgt etPapex) Kan lavesgodt^ogbilligt (paaminreg¬

ning) ^... (30. august 1923).

Kristensen^varendnu_engangskamfuld^overatskulle modtagepenge,

mendaGrainger ietnytbrev tryglede hamomatbeholde dem, beslut¬

tede hansig foratbenytte dem til erindringsbogen (18).

Grainger forsøgteatovertale ham tilatfå lavetensamlet udgave af

sine viseoptegnelser. Foruden viserne skulle den også indeholde de omkring 80 fotografier, Tang Kristensen havde fået optaget af sine

meddelere:

... Hele Værket skulde udgives med stor Omhu, paa godt holdbart Papir,medBillederne afDemogaf Folkesangerne reproduceret^paa

allerbedsteMaade,^saaVærket kanvisealleBetingelsernetilatvære enDelaf DanmarksUdødelighed, sjæleligtogmaterielt. Dette værk glædejeg mig usigeligt megettilatudgive, eller tilathjælpe til eller bidrage til dets Udgivelse,ogDekantro atjeg ikke vil glemme dette

eller svigte denne Ide, hvis jeg er i Livet og har Raad til det ^...

16. marts 1924).

Grainger foreslog endvidere,atdeviser, de havde samlet i 1922, skulle udgives i^etbind for sig, på både danskogengelsk. Han betonede dog,

atdetgodt måttevente etparårendnu,nemlig til han,somskrev,var blevet ^»mere berømt som Komponist først«. Så ville interessen for samlingerne blive større:

...Tænketaf mineklaverstykker (Country Gardens) sælger derover

24.000eksemplare af, herilandet, iløbetafetAarl...Naarjeg bli¬

verligesaagodt kendti Europasomhersaavil Udgivelsen afvores fællesArbejde være meregavnligt... (16. marts 1924).

Imaj månedtogPercyGrainger til Australien foratbegrave moderens

aske _og besøge familien. Inden afrejsen sendte han Tang Kristensen yderligere 200$ ogforeslog, at de skulle mødes igen iaugust 1925.

Imellemtiden sadTangKristensen hjemme i Vejleogarbejdede vi¬

derepå sine erindringer:

... Med storUndseelse_ogSkamfuldhed modtog jeg de sidst sendte PengefraDem, derindbragte i alt 1179 danske Kroner,hvilket joer

en stor Sum. De 900 Kronererallerede foren Tid siden sendte til

Bogtrykkeren, og nu skal jegom nogle Dage sende ham 300 til, da

dernu ertrykt 12 Arkaf min Bog »MinderogOplevelser«ogsaahar jeg faaet lavet nogle Clicheer til Billeder, der skal mediBogen. Den

vil blive _{paa en} 18 Arkogvilforhaabentlig blive trykt færdig i Sep-

tember. Derefter viljegtagefatpaaTrykningen af2etBind, der nok

vilblive afsamme Størrelse ^... (8.juni 1924).

I efteråret 1924 varGrainger tilbage i Amerika igen, menbesøget hos

deaustralskevennerhavdetagethårdtpåhansøkonomi. Flere af dem

var holdt _op med at arbejde, fordi de vidste, at de kunne regne med økonomiskhjælp fra ham.

Hanvarbegyndtattjene godt på koncerterneogpåsine udgivelser.

Måske inspireret af de gode salgstal med klaverudgavenaf »Country Gardens«, foreslog han Kristensen etlignende projekt, blot med dan¬

ske viser. Måske i håb^omatskaffe nogle^pengetil den betrængte dan¬

sker!

Grainger foreslog i 1925, at Kristensen skulle have procenterafde ting, de havde indsamletsammen, og somhan havdefået tryktogud¬

givet (19). Detvillehan selvfølgelig ikke høre tale^om. Efter Tang Kri¬

stensensdødlykkedes det dog Graingeratfå overtalt hans kone Marie TangKristensen tilat tageimod halvdelen afdeindtægter^somkompo¬

sitionen »Jydsk Sammenpluk«indbragte, sålænge hun ogsønnen Jo¬

hannes levede(20).

1925:

Indsamlingen

første viser opføres i New York

Iaugust toghan igen tilEuropa,dennegangikke på koncertturné, men kun foratbesøgeTangKristensenog vennen,den engelskekomponist

Frederick Delius.

Kristensen_oghan havde 4indsamlingsdage^-9. til 12. september^-

ogdefik derfor kun 45 viseroptagetpåfonografen. Defleste af de tid¬

ligere benyttede sangere blev igen kontaktet, men også tre helt nye.

Igen ^varH. P. Hansen fra Herning behjælpelig med forbindelserne:

Jacob Dahl^{var en}udmærketvisesanger, og davi i September 1925

fik Meddelelse om, at den verdensberømte Pianist og Komponist Percy Grainger sammen med Evald Tang Kristensenvilde komme

herforatstudereEgnensgamle Folkeviser,togjeg tilTimring forat faa fat _paa Jacob Dahl. - Han^var desværre ikke hjemme, han var henneiAbildaa,hvor hanhjalpenMand medatbygge. Dagenefter cykledejeg til Abildaa og fandt langt^omlænge Manden (21).

Iperioden efterdettebesøggenoptogTangKristensen arbejdet medat fåudgivet de billeder, han havde fåetoptagetsammenmedAxel Olrik

ogfotografen Peter Olsen i 1895:

Under indsamlin¬

gernefungerede Grainger også^som fotograf. Han tog

dettebilledeafvise¬

sangeren Jacob

Dahl i 1925. Dansk Folkemindesam¬

ling.

... Jeg skal nu til ^at skrive enAnsøgning til Carlsbergfonden efter Opfordring af Grimer-Nielsen, ^menjeg har ikke nogetHaab omat faaHjælp derfra, ogdeterikke med denstørsteFornøjelse jeg giver mig tilatskrive den Ansøgning, ogAnbefalinger bryder jeg mig slet

ikke om ^... (21. september 1925).

DaAxelOlrik_ogTangKristensen i 1895 førsteganghavdesøgtCarls¬

bergfondenom penge tiludgivelsen, havde de fået afslag, ogarbejdet

måtte lægges hen.

Grimer-Nielsen havde nu sørget for anbefalinger til Kristensen og

opfordredeham derfor til at søgeigen.

»Percy Graingerogmig«skrev TangKristensenselv^som underteksttil dettebillede i»Gamle Kildevæld«. Fot. 1925 afAlbjærg (?).

Efteråret havde været travlt for Grainger i Amerika. I New York

skulle han dirigere den amerikanske første opførelse af Delius' cello¬

koncert med Herman Sandby som solist, og han var ligeledes blevet

bedt om at indspille den første grammofonplade, pladeselskabet Co¬

lumbia producerede afen klaversonate. Han havde en dyb interesse

for den tekniskeudvikling på dette område.Deterderfor betegnende,

athanmedbragteen grammofon ved besøget i Vejle til Tang Kristen¬

sens sønJohannes,ogplader med nogle af de engelske folkevisesange¬

re, han havdearbejdet med i Lincolnshire.

Førstvedjuletid hørte Kristensen igen fra Amerika. Grainger beret¬

tede, at hans første bearbejdelser af de viser, de havde indsamlet i 1922, nu varblevet opført ved koncerter i NewYork (22):

Som De serafindlagteProgramafKonserten i White Plainsharvi

allerede opført nogle af Deres dejlige Viser herovre og paa d. 3die

Januar i Boston skal der opføres flere. Folk var meget glade ved dem, ogdet erganskesikkert at omnoglefaa Aar vil Deres dejlige

Melodier blivekjendt^ogelsketmangesteder rundtomVerdenen^...

(21. december 1925).

Graingerstodnuforanenlængere koncertturnéimarts1926, til Cana¬

da_ogAustralien, medplanlagt hjemkomst i foråret 1927.1 etbrevtil

MarieTangKristensen den 7. februar 1926 bad han hendeomatforsø¬

geatovertale hendes mandtilatgøreendnuenturiaugust 1927. Kri¬

stensens helbred var begyndt at blive dårligere og Graingerkrævede derfor athele turen skulle foregå i bil. Kristensen accepterede det og

meddelte, at han ville kontakte statsskovrider Poul Lorenzen i Mos¬

skovgård ved Skørping forat få ham til at værebehjælpelig med nye

visesangere:

... Den berømte Komponist og Koncertgiver Percy Grainger vil

komme_ogbesøgemignuallerførst i Oktober,ogda han underettid¬

ligere Besøg harværet flere steder her i Jylland og optegnerFolke¬

melodier, vildedetværerart,omhanogsaa oppehosDemkunde faa

fat i nogle Melodier ^... (16. september 1927).

I mellemtiden havde Kristensen fået positivt svar fra Carlsberg¬

fonden, hvad han straks fortalte Grainger:

... JegharsøgtCarlsbergfondenom enHjælp på 800 Kroner til Ud¬

givelsen af 100 Billeder af de gamle ÆventyrfortolkereogVisesange¬

re,ogderi skulde daogsaaindlemmes de Fotografier, vi har faaetta¬

get. DenAnsøgningerblevet bevilget, ogPengeneharjeg faaet. Når jeg saa lægger 800 Kr. til af min egen Lomme, kan Værket nok udkomme,ogdetskalsaafølge min4Bind afmine Erindringersom

Tillæg dertil. Jegmaada nok have Lovtilat tage etBilled af Demog sætte i Spidsen afBogen, fordi De saa uegenyttig og med saa stor Opofrelsehararbejdetpaaatfaa den sidste Rest afMelodier... (24.

februar 1926).

Graingers hjemtur tilAustralien blev ^enhel del længere end beregnet,

for han forelskedesig i en af medpassagererne, svenskeren Ella Viola

Ström. Derejste videresammentil Amerikaogåretefter giftede de sig

under en koncert i Hollywood for øjnene af 25.000 intetanende til¬

hørere!

Iperioden efterturneenforberedte Grainger udgivelsen af de første

danske visebearbejdelser:

... Iden sidste Tid harjeg holdt noglePrøvermedStrygeinstrumen¬

ter, Harmoniumog Klaver foratundersøge omjegvarhelt tilfreds

medmin musikalsk Udsættelse afKjærlighedens Styrkeoghr. Peders