Digitaliseret af / Digitised by
D E T K O N G E L I G E B I B L I O T E K THE ROYAL LIBRARY
København / Copenhagen
For oplysninger om ophavsret og brugerrettigheder, se venligst www.kb.dk For information on copyright and user rights, please consultwww.kb.dk
Å - ^>4 . HsjX^vvøC&'^- ^Cr\,
DET KONGELIGE BIBLIOTEK DA 1.-2.S 40 II 8°
1 1 40 2 8 01846 0
J g
i
[ 2
i
IS
n
[ g
( 2 rc
for
Tillidsmændene
Flensborg
.
©
BD ÖI^Ö]|dS1[Q@®
T i l l i d m a n d e n s A r b e j d e .
p V * danske Agitationsarbejde før Afstemningen
L y i Flensborg e r planlagt paa en s a a d a n Maade,
at d e n største Del af Arbejdet o g en meget væsentlig Del af Ansvaret for Resultatet falder paa d e 4—500 Tillidmænd, d e r frivilligt har tilbudt deres Hjælp. Det e r derfor en uafviselig Pligt for hver enkelt Tillidsmand i d e n korte Tid, Arbejdet varer, a t samle al sin Energi o g Arbejds
kraft om den O p g a v e , han h a r paataget s i g -
k o m m e til d e M ø d e r , hvortil han bliver indbudt, Ä ? a$ K sætte s i g grundigt ind i d e F l y v e s k r i f t e r , d e r
bliver uddelte, b a a d e fra dansk o g tysk Side, o g følge med i, hvad d e r fremkommer i Byens A v i s e r , særlig „Flensborg Avis" o g „Unser L a n d " , af Betydning for deres Arbejde.
Agitationsarbejdet blandt Beboerne af det L a"gsom, Distrikt, der e r blevet tildelt Tillidsmanden, maa 8 yo?hnyJ5Sig0 g
• udføres langsomt, omhyggeligt o g systematisk. As, t a t i o n
Forsøg saa vidt muligt først at lære d e paagæl
d e n d e at k e n d e ; tilbyd maaske d e F a m i l i e r / d e r har haft Børn i Danmark, a t skrive Breve til Danmark for d e m , faa, naar D e ikke selv kan komme i L a g med vedkommende, en a n d e n dansk
sindet til a t sætte Dem i Forbindelse med d e m , eller aftal i den Slags Tilfælde et nøje S a m a r b e j d e mellem Dem o g d e n a n d e n dansksindede. D e bør ogsaa samarbejde med d e kvindelige Tillidsmænd.
Kan man ikke k o m m e i G a n g med Folk, eller faar man det Svar, at d e e r Tyske o g vil ved
blive at være Tyske, saa kan man bede d e m læse d e danske Flyveblade, idet man høfligt paapeger det formaalstjenlige i at kende hinandens Stand
punkter saa godt som muligt, d a vi jo under alle Forhold skal b o o p a d hinanden, enten det bliver i et dansk eller tysk Flensborg.
— 2
SdnDir lte jkte ^ ø g i det hele taget Forbindelse med alle andre dansksindede i Deres D i s t r k t Cen Liste over Med- dansksindcde ]e r n m e r af de n nordslesvigske Vælgerforening i hvert Distrikt vil blive uddelt til d e paagældende Tillidsmænd) o g begynd i snævert Samarbejde med disse en langsom o g forsigtig Paavirkning af hver enkelt Vælger i Distriktet, træng efter- h a a n d e n nærmere ind paa vedkommende, men begynd først den kraftige o g paagaaende Agitation ca. 14 D a g e før Afstemningsdagen.
Besvar«ise af Hvert eneste af d e m a n g e Spørgsmaal, som
Spørgsmaai s ejv e r j g ta n ci ^jj af besvare, kan De indhente Oplysning om ved Henvendelse til Valg
kontoret Toosbüygade 7. Spørgsmaalene vil enten blive besvarede med det s a m m e eller noteret ned o g besvaret ved Henvendelse paa Kontoret Dagen efter. S o m Grundlag for Arbejdet kan De benytte nedenstaaende Oplysninger.
D e t h i s t o r i s k e G r u n d l a g f o r A f s t e m n i n g e n .
F
ra den graa Oldtid o g uafbrudt til 1864 har Flensborg tilhørt det danske Kongerige. Mange Mil syd for Flensborg ved Dannevirke o g Ejderen g a a r den g a m l e Folkegrænse mellem Jyder o g Sakser, mellem dansk o g tysk. Alle Runestene,R u n e s t e n e ^ f u n d n : nord for d e n n e Linje, bærer dansk
Ejdcrstenen Indskrift. Den gamle Bymur i Rendsborg bar
indtil 1806 den latinske Indskrift: „Eidora ter
minus imperii Romani", oversat: „Ejderen er det romerske (tyske) Riges Grænse", o g det gamle Vaaben paa Flensborg Nørreport er dansk.
Geografiske D e geografiske Navne nord for Linjen er Navne alle af dansk Oprindelse med d e danske Endelser -um, -by, -lund, -strup, -toft, -holm, i Modsætning til Navnene syd for Linjen med d e tyske Endelser -büttel, -dorf, -berg, -thai o. s. v.
Nord* for Linjen har vi d e typiske nordiske Personnavne med Endelsen -sen, f. Eks. Hansen, Thomsen o. s. v.; syd for Linjen er Navnene tydeligt tyske.
Bygningsstil ^ o r d fo r Linjen er Husene byggede i den
danske Længehusstil med Stuehuset for sig o g
— 3 —
S i n d e l a g e t
Avlsbygninger o g Stalde i særlige Bygninger,
„Længer", vinkelret d e r p a a ; syd for Linjen s e r man' Sakserhuset med Stuer, Stalde o g Avisrum i s a m m e Hus.
Sproget var nord for Danevirke dansk indtil S p r o g c t
o mkrin g Aaret 1800. M e n d e n danske Regering havde indført tysk Kirkesprog o g til Dels tysk Undervisningssprog i d e nyoprettete Almueskoler.
Ganske naturligt blev Resultatet, a t d e t danske Folkesprog langsomt fortrængtes. Flensborgs Ind
byggere var for e n stor Del plattysktalende.
Men Flensborgs S i n d e l a g var dansk o g Flens
borgs Borgere var plattysktalende d a n s k e Patrioter, som til Stænderforsamlingsvalgene stemte dansk o g under Frederik d e n Syvendes Besøg i Byen med Begejstring hyldede d e n danske Konge i
Taler o g S a n g e . Da d e d a n s k e Soldater u n d e r 3 % store Lidelser i d e n kolde F e b r u a r n a t gik tilbage
fra Danevirke, plejede Flensborgs Borgere d e m paa det kærligste under det korte Hvil før Af
marchen til Dybbøl.
O g i 1867, Aaret efter a t Prøjserne i P ra g
fredens § 5 havde givet Slesvigs danske Befolk
ning Løfte o m A d g a n g til at s t e m m e s i g tilbage til Danmark, stemte Flensborg ved det første Valg dansk, til Trods for stor U dvandr ing af dansk
sindede o g Indvandring af tyske E m b e d s m æ n d , til Trods for 3 Aars F r e m m e d h e r r e d ø m m e o g et stort Valgtryk (1989 St. paa d e n danske Kandidat mod 1756 paa b e g g e d e tyske).
H vl f d*rn d a n s k e Regering paa Fredskonfe- Danmarks Ret
rencen havde krævet sin uomtvistelige Ret, e r d e r n æ p p e nogen Tvivl o m , at Slesvig til Danevirke var tilfaldet Danmark, s o m Elsas-Lotringen e r til
faldet Frankrig. Men d e n danske Regering o g Rigsdag o g d e n nordslesvigske Vælgerforening har ønsket at lade Befolkningen selv i Frihed afgøre hvilket Land d e n vil tilhøre.
Naar indfødte, stemmeberettigede Borgere i d e n Landsforrædere tør Erobringen danske o g dansksindede By Flens
borg, som Regel S ø n n e r eller Sønnesønner af danske o g dansksindede Forældre eller Bedsteforældre
Flensborg s t e m t e d a n s k 1867
stemmer for, at Byen skal vende tilbage til det Land, hvorfra den e r røvet, er det givet, at dette Standpunkt er naturligt o g fuldstændig forsvarligt.
5 5 Aars Herredømme efter en voldelig Erobring giver ikke d e n tyske Agitation nogen Ret til at kalde disse Folk for Landsforrædere, Faneflygt
ninge, eller hvad m a n nu kan finde paa af Skælds
ord. Flensborgs Borgere har ikke nogen som helst Forpligtelse eller nogen som helst Grund til Tak
nemmelighed over for det tyske Folk, tilmed d a det tyske Herredømme ingenlunde har været til nogen særlig Velsignelse for Byen.
Anstiller m a n en Sammenligning mellem Flensborgs Sønderjyllands o g Nørrejyllands Hovedstæder,
l J d vp r ø j1sge r -d e r mellem Flensborgs o g Aarhus's Udvikling fra 1860
herredømmet {jj ] 91 o, finder m a n , at m e n s Aarhus voksede fra 1 1 0 0 0 Indbyggere til 62000, steg Flensborg fra 2 0 0 0 0 kun til 61 000, til Trods for at dansksindede Flensborgere efter 1864 gjorde, hvad d e kunde, for at ophjælpe Byen, bl. a. ved Anlæg af Skibs
værftet. Aarhus, der i 1860 kun var halvt saa stor s o m Flensborg, er altsaa nu større. (Tallene for 1919 viser sikkert en endnu grellere Forskel, Flensborg er e n d n u paa 6 1 0 0 0 Indbyggere, Aar
h u s er siden 1910 stadig steget i Indbyggerantal.)
Nørrejyske O g disse Tal er ingenlunde tilfældige; en
B?eSrsüSiiig Sammenligning mellem d e sønderjyske o g nørre- 1860-1910 jyske Byer, hvis Forhold mest ligner hinanden,
viser endnu tydeligere, hvor skadeligt Prøjserstyret har været for hele Slesvig. Haderslev o g Randers, begge liggende ved en smal Fjord med daarlige Besejlingsforhold: Haderslev i 1860 8000 Indb., 1910 13000 Indb.; Randers 10000 — 23000.
Aabenraa o g Horsens, begge ved en aaben Fjord o g i Nærhæden af Provinshovedstaden, Aabenraa 4 0 0 0 — 8000, Horsens 5 0 0 0 — 2 4 0 0 0 ; Tønning, Lemvig o g Esbjerg, alle tre med Skibsfart paa Vesterhavet, Tønning 2100 — 3200, Lemvig 750
— 4000, ikke at tale om Esbjerg.
D e 55 Aars Flensborgs Indbyggere har som alle tyske
Forhold6 Borgere i d e 5 5 Aar levet under saa ufrie poli
tiske Forhold som intet andet civiliseret Folk, mens
- 5 -
Danmark i d e n n e Tid har g e n n e m g a a e t en rolig o g sund, stærkt demokratiskpolitisk Udvikling.
Flensborg h a r i to store Krige maattet bløde for Tyskland, o g efter d e n sidste Krig, s o m kostede Flensborg 2000 friske, u n g e Borgere o g g a v d e n Hundreder af hjælpeløse Invalider, efter fire Aars Sult o g Nød, o g med Tabet af Flensborgs stolte Handelsflaade for Ø j e , e r d e t n u d e n tyske Agi
tations Hensigt at rive Flensborg m e d ud i d e n haabløse, triste Elendighed, d e r venter hele det tyske Folk.
N a a r d e n t vske Agitation for a t forvirre Vælgerne H s i e s v i g -
i det rene o g klare Spørgsmaal „dansk eller tysk?" o s e n l s m e n
graver Slesvig-Holstenismen frem, e r det kun et plumpt Valgfif. Siden Prøjsen, s o m erklærede Krigen 1864 mod Danmark for at støtte Slesvig- Holstenismen, efter Fredsslutningen ganske roligt svigtede Krigsformaalet o g indlemmede Slesvig o g Holsten i Prøjsen, har Tanken o m et frit o g selv
stændigt Slesvig-Holsten været d ø d . O g ved d e n n e Lejlighed e r det udelukket, at den kan vækkes i g e n ; d e danske Nordslesvigere vil aldrig g a a m e d til en slesvig-holstensk Stat, d e s t e m m e r dansk o g ønsker fuld o g udelt Optagelse i det danske Rige.
Valget staar mellem tysk o g dansk o g e r let at træffe for enhver, d e r faar S a n d h e d e n o m F r e m tiden for d e to L a n d e at vide.
T y s k l a n d s o g D a n m a r k s
ø k o n o m i s k e S t i l l i n g .
" T y s k l a n d har i fire Aar sat alt ind paa a t vinde
1 Krigen, o g nu efter det fuldstændige Neder
lag melder d e frygtelige Følger sig. Tysklands
økonomiske Stilling er s a a fortvivlet, a t en almin- uSefs'er delig Statsbankerot sandsynligvis ikke kan und-
gaas. Rigsfinansminister Erzberger indledte sin Finanstale i Nationalforsamlingen .den 12. Avgust med O r d e n e : „Ingen Sinde før h a r Verden set en Finansnød s a a stor s o m d e n , Tyskland nu e r stedt i," o g senere h e n udtaler h a n : „Selv o m Tyskerne indskrænker s i g aldrig saa meget o g lever som kinesiske Kulier, vil d e ikke være i
— 6 —
S t a n d til a t tilvejebringe d e Kæmpesummer, det her drejer s i g o m . "
Tysklands Gæid Forholdet e r det, a t Tysklands Statsgæld, som før Krigen beløb s i g til 5 Milliarder, efter Erz- bergers Beregning til d e n 1. April 1920 vil ud
g ø r e 212 Milliarder. Hertil kommer Skadeserstat
ningen til Ententen, hvis Størrelse e n d n u ikke e r bleven fastsat. Den engelske Minister Chamberlain har meddelt, a t Tyskland alene for Aaret 1921 skal betale 2 0 Milliarder i Guld til Ententen, o g d e n franske Finansminister beregner, at Erstat
ningskravet i alt vil andrage ca. 3—400 Milliarder.
Den tyske Statsgæld e r saaledes stegen i Løbet af Krigen til det hundreddobbelte. Selv o m man kun regner Krigsskadeserstatningen til ca. 200 Milli
arder, udgør det tyske Riges Gæld henved 7000 Mark pr. Hoved af Indbyggerne; o g dertil kommer alle Enkeltstaternes Gæld, som er vokset uhyre under Krigen. Danmarks Statsgæld er omtrent 3 0 0 Kroner for hver Indbygger.
T y?k ^k a t t e" Den eneste Vej ud af Uføret er en mægtig
pi>n ring Skatteplyndring af det tyske Folk. Det tyske Riges o g Enkeltstaternes Udgifter for 1919 var beregnede til ca. 24 Milliarder Mark, hvoraf alene 10 Milli
arder vil g a a med til Forrentning af den inden
landske Gæld. De 24 Milliarder mener Rege
ringen vil kunne skaffes ved Skatteopkrævning, men det e r givet, at Budgettet e r sat for lavt, at S u m m e n aldeles ikke slaar til. Alene for Aaret 1919 har Regeringen forlangt en Efterbevilling paa 40,6 Milliarder. D e n n e S u m skal dækkes ved Laan. Krigsskadeserstatningerne e r slet ikke tagne med i Regnskabet endnu, o g dertil kommer, at Gælden jo i Længden ikke kan nøjes med at blive forrentet, men ogsaa skal afbetales.
Der kræves endnu tungere Skattelove, o g flere af dem e r allerede planlagte eller indførte, Ind
komstskatter o g Omsætningsskatter, en Arveafgift paa o p til 70 Procent af Arven o g en delvis Kon
fiskation af Formuer, det saakaldte Rigsnødoffer.
Men selv o m Skattelovene bliver nok saa tunge, e r d e r jo Grænser for det tyske Folks
- 7
Ydeevne; d e n tyske Nationalformue beregnedes før Krigen til højst 3 5 0 Milliarder, o g Krigen har sikkert slugt d e 100 Milliarder; Skatteudplyndringen m a a derfor fortsættes i e n uoverskuelig Række af
Aar; ikke alene Tysklands Formue, men ogsaa de statsarbejde
tyske Borgeres Indtægter for en Række af Aar vil g a a m e d ; „de tyske Borgere vil", s o m e n tysk F i n a n s m a n d har udtrykt det, „igennem e n Række af Aar være nødte til a t arbejde for Staten d e fire af U g e n s seks D a g e . "
Den danske Statsgæld e r under Krigen steget D a n m a r k s G æ l d
fra 370 Millioner til 9 0 0 Millioner, væsentligst fordi d e n danske Stat under Krigen h a r a n v e n d t store S u m m e r til Lindring af Dyrtiden ved Pris
regulering, Dyrtidstillæg til Statsfunktionærer o . 1.
Af d e n s a m m e G r u n d e r Skatterne s t e g n e ; m e n d e r e r En ighed i d e n danske Rigsdag o m efter- h a a n d e n at afvikle Dyrtidsforanstaltningerne o g derigennem lade Skatterne g a a ned.
En S a m m e n l i g n i n g mellem danske o g tyske S m d S Skatter er meningsløs, dels fordi Tyskland h a r o g t y s k e s k a t t e r
m a n g e indirekte Skatter, D a n m a r k næsten ingen, o g det jo kun e r d e direkte Skatter, d e r regnes med i en Sammenligning, men g a n s k e særlig, fordi d e danske Skatter d æ kker Udgiften, m e n s Tysklands Skatter med Nødvendighed vil k o m m e til at stige i det uendelige, s a a snart Afviklingen af det tyske Fallitbo begynder.
Under Krigen h a r d e n tyske Stat for a t holde Seddelpenge Spillet g a a e n d e udsendt Bjerge af Seddelpenge,
uden at have n o g e n G u l d d æ k n i n g for d e m . Tysk
lands Forraad af Guld repræsenterer kun 21/2
Procent af d e udsendte Sedler, D a n m a r k h a r 46 Procent Gulddækning, 1 3 Procent mere, e n d Regelen er.
Ernæringsforholdene e r s t a d i g daarlige OVer Ernærings-
hele Tyskland. F o r a t s k a b e S t e m n i n g for Tysk- f o r h o I d
land begunstiges Flensborg g a n s k e særligt m e d Tilførsler; ved at rejse til Berlin, ja blot til Slesvig, vil man k u n n e overbevise s i g o m , a t Forholdene d e r er langt slettere. „Berliner Lokal- Anzeiger's" Korrespondent skriver i en Artikel, at
- 8 —
„inaalt med vore hjemlige Forhold har Flens
b o r g en ligefrem glimrende Forplejning".
Tyskland har maattet afstaa, o g vil ved Af
s t e m n i n g k o m m e til at afstaa vigtige Kuldistrikter;
det har ikke Raad til at købe Kul i Udlandet, har tværtimod foreløbig Pligt til at levere Ententen Kul, o g i Vinter o g d e k o m m e n d e intre vil det k o m m e til at lide under den frygteligste Kul
mangel. Gaderne i d e tyske Byer er bælgmørke, som d e var i Flensborg, før d e tiltagende Tyverier o g Røverier o g vel ganske særlig Frygten for Af
stemningsresultaterne fik Buelamperne til at straale;
T o g e n e er mørke o g kolde, o g Kulrationerne til d e private Huse er dyre o g utilstrækkelige.
Alt offentligt Materiel, Jernbanemateriel o. 1.
e r slidt o p under Krigen uden at blve fornyet;
for a t skaffe Kartoffel- o g Kultransporterne frem har hele Jernbanetrafikken maattet hvile i 10 Dag e o g e r derefter kun genoptaget i ringe Om fang. Tysklands uendelige Fattigdom o g Vest
magternes Uvilje mod den tyske Handel vil gøre, at Forholdene sent vil bedre sig paa alle disse Omraader.
Danmarks Ernæringsforhold o g Kulforsyningen e r i Orden, o g det offentlige Materiel e r i god o g fornyet Stand.
Tyskland har maattet afstaa sin Handelsflaade, dets Landbrug er udpint, o g Staldene er tomme, dets Industri er ødelagt o g foreløbig ikke yde
dygtig, o g den tyske Handel vil paa Verdens
markedet have d e allerstærkeste Vanskeligheder i Konkurrencen med den sejrende Entente. Hvor tyske Forretningsmænd har vovet sig frem paa Verdensmarkedet, er d e i flere Tilfælde blevne skaanselsløst boycottede.
Danmarks Danmark har bevaret sin Handelsflaade, dets
Fremtid Landbrug er i fuld Orden o g har netop nu faaet
udvidet sine Eksportkontrakter med England be
tydelig; dets Industri er uskadt af Krigen o g i fuld Udvikling, o g som Stabelplads for Vest
magternes, særlig Amerikas Handel paa Østersø
landene har Danmark d e lyseste Udsigter for sin Fremtidshandel.
Kulmangel
Udslidt Material
Forholdene i Danmark
T y s k l a n d s Fremtid
9 —
Efter d e blodige Revolutionsdage i Tyskland A Jysklands
A £ i i i 11 r~v i i r r>. . Arbeidsforhold
e r d e r fulgt en ubrudt Række af S k r u e r o g Ar
bejderuroligheder; Udsigterne for en snarlig Ar- bejdsfred er s m a a , o g ved det mindste T e g n paa Uroligheder noget Sted tilkaldes Regeringens
Lejetropper „Noskegardisterne". D e Skruevanske- Danmarks ligheder, som d e urolige Tilstande i Evropa A r b eid s f o r h o l d
bragte, er i D a n m a r k forlængst forsvundne, d e truende Uroligheder for en Generalskrue e r af
løste af et fuldstændigt Forlig mellem Arbejdere o g Arbejdsgivere, o g i D a n m a r k er der over
hovedet aldrig blevet skudt paa Folket.
F l e n s b o r g s F r e m t i d u n d e r T y s k l a n d o g u n d e r D a n m a r k .
I—I vis Udsigterne i det store o g hele tegner s i g mørkt for d e Landsdele, som i Fremtiden stadig vil tilhøre Tyskland, maa d e siges for F l e n s b o r g s V e d k o m m e n d e at være g a n s k e for
tvivlende, dersom Byen forbliver tysk.
Afstemningsgrænsen for 1. Z o n e g a a r ind a r®£Sd ved Kobbermøllebugten, op igennem Krusaa O g Flensborg
Padborg, syd om Frøslev, o p mod Vest, syd o m Tønder o g Højer, o g for det Tilfælde, at Flensborg forbliver tysk, vil saaledes d e n k o m m e n d e Lande
grænse med Sikkerhed k o m m e til at g a a umiddel
bart nord for Byen. Tyskerne h a r ikke det fjer
neste H a a b o m e n Sejr i 1. Zone, o g d e faa, der e n d n u tror paa den tyske Agitations Paastande i d e n n e Retning, vil faa Syn for S a g n paa 1.
Zones Afstemningsdag, flere Uger før Flens
borgs Borgere skal træffe deres Afgørelse.
Uden Tvivl falder ogsaa Afstemningen i d e mellem
slesvigske Landsogne ud til Fordel for Danmark, o g et tysk FlensborgJ vil d a ogsaa have Lande
grænsen vest for Byen, øst for Hanved o g ned v e Ä ®1
syd om Hjoldelund, med a n d r e O r d ligesom d e n F I e n s b o re nordlige Landegrænse tæt o p til Byens Forstæder.
Flensborgs Opland strækker s i g nord paa til den nuværende G r æ n s e ; syd paa, hvor Flensborg e r blevet stærkt fortrængt af Konkurrencen fra
•
Hamborg, Lybæk o g Kiel, g a a r det kun til en Linje over Sørup, Vanderup o g Bredsted. Nord
slesvig er det naturlige Afsætningsomraade for Flensborgs Handel o g for største Delen af d e n s Industri, o g ved dets Genforening med Danmark vil det meste af Flensborgs Opland g a a tabt.
Den herværende „Forening for Handel o g Industri"
har paa e n Rundskrivelse med Forespørgsel til alle Foreningens Medlemmer faaet det Svar fra Tatiene enkelte Maskinfabrikker o g Rederier, at d e ingen T a b vilde lide ved Nordslesvigs Afstaaelse; enkelte Forretninger i andre Brancher taler om et T a b paa 2 5 Procent af O m s æ t n i n g e n ; men i øvrigt regner d e forespurgte Forretninger i alle Brancher fra Kolonialvarer, Kul o g T ø m m e r til Bank- o g Forsikringsvæsen med et direkte T a b paa 50—80 Procent eller mere.
Landsretten, d e m a n g e Sygehuse o g andre offentlige Institutioner med hele deres Stab af Funktionærer vil selvfølgelig ogsaa forsvinde fra Flensborg, hvis d e n s Opland, som den udelukkende kan takke for disse Indtægtskilder, for en stor Del falder bort.
Syd paa vil Flensborg ingen Erstatning kunne finde; d e holstenske o g nordtyske Byers Konkur
rence, som har fortrængt den fra disse Egne, vil sikkert ikke i d e k o m m e n d e Aar blive mindre.
Dr. Lehmann Et tysk Flensborgs Fremtid er bedst skildret af Byraadets F o r m a n d Justitsraad Dr. Løhmann, ' s o m 7. December 1918 udtalte: „En Adskillelse mellem Nordslesvig o g Flensborg By vilde være til stor S k a d e for Befolkningen i Byen o g paa Landet. En stor Del af vore (Flensborgs) Ind
byggere af alle Erhverv, fremfor alle Arbejderne, vilde s e sig afskaarne fra enhver Erhvervsmulighed o g være tvungne til at forlade deres Hjem. Ad
skillelsen mellem Byen o g Nordslesvig er imod hele Befolkningens Vel. Byen vilde være at ligne med en levende o g livgivende Brønd, som ud
tørres, fordi d e n s Kilder ledes fra den, et kraftigt Træ, som visner, fordi dets Rødder hugges over.
Byen Flensborg vilde — berøvet sit nordlige Op
land — synke ned til en ubetydelig Grænsestad."
- 11 —
Dr. Maedge, Handelskammerets Syndikus, D r- M«edge skrev 28. December i „Flensburger Nachrichten":
„Den, der d ø m m e r upolitisk, ud fra et rent social
økonomisk Standpunkt, m a a tilstaa, a t blot for at forblive tysk burde Fl ens borg ikke lade s i g faktisk ruinere. Derved vilde d e t heller ikke g ø r e Tyskland nogen Tjeneste, m e n tværimod falde det til Last med arbejdsløse o g fattige."
Regeringens Løfter o m e n Frihavn s o m Er
statning for Flensborgs T a b h a r ikke meget paa sig. Tyskland har ikke en Ø r e tilovers til d e n Slags Foretagender, o g Ententen kræver først o g fremmest Krigsskadeserstatningen betalt. Med H a m b o r g kan Flensborg ikke'konkurrere, S kibene vest tra g a a r ikke d e n l a n g e Omvej, o g for Handelen øst paa ligger Lybæk, d e r har et stort O p l a n d o g horbindelse med Elben, meget bedre. At Flens
b o r g skulde faa nye Udviklingsmuligheder derved, a t d e n bliver Grænsestad, e r usandsynligt; Kristians- felt o g Haderslev h a r ingen Fordel haft deraf
Flensborg under dansk Styre vil beholde største H v i s Pie„s 6o,8
Delen al sit O p l a n d , beholde sin Stilling som b , i v e r <Jansk Nord- o g Mellemslesvigs Hovedstad o g alle d e
offentlige Institutioner, s o m e r knyttede til d e n n e Stilling; o g til alle disse Institutioner vil d e r sand
synligvis føjes et Universitet; i hvert Fald øj- Universitet
Stemningen i danske Universitetskredse for at l æ g g e Danmarks andet Universitet i Flensborg meget stærk. Rederierne, der m e n t e ikke a t lide noget T a b ved, at Grænsen sættes tæt nord for Byen, . vil ganske selvfølgelig have m e g e t bedre Mulig
heder, naar deres Skibe sejler under dansk Flag. Skibsfart Selv om Oplandsspørgsmaalet ingen Rolle spiller her!
e r det givet, a t Nationalitetsspørgsmaalet vil spille en overordentlig stor Rolle i d e k o m m e n d e Aar, , hvor tysk Handel o g Skibsfart vil faa m a n g e o g store Vanskeligheder, ja i flere Tilfælde vel lige
frem Boycotning at k æ m p e m e d p a a Verdens
markedet. Dertil k o m m e r Sandsynligheden for, at Flensborgs tabte F l aad e bliver leveret tilbage af Ententen, dersom Byen bliver dansk.
Naar d e n tyske Agitation taler o m d e n køben- Konkurrencen navnske Konkurrences skadelige Indflydelse p a a f r a K ø b e n h a v n
— 12 —
et dansk Flensborgs Udvikling, er det menings
løst; Konkurrencen fra København kan aldrig blive værre end den tidligere Konkurrence fra Hamborg, som ligger Flensborg meget nærmere end Køben
havn. Aarhus, der er lige stor med Flensborg o g ligger i omtrent s a m m e Afstand fra København, havde før Krigen en Handel, der var 41/., G a n g e s a a stor som Flensborgs, o g h a r saaledes ikke lidt nogen S k a d e ved den københavnske Konkurrence.
V a l u t a p r o b l e m e t .
V
e d Omsætning af Rigsmark til Kroner efter Genforeningen vil der selvfølgelig opstaa en Del Vanskeligheder paa G r u n d af den lave Mark-Q r u n d « n t i i d e n kurs. Naar Tyskerne imidlertid benytter Valuta-
v a f u t f f i s problemet som et Hovednummer i deres Agitation,
e r det unægteligt meget dristigt, dels fordi T a b e n e ved Omsætningen kun rammer et Faatal af Be
folkningen (se S. 13), men ganske særlig, fordi Markens ringe Værdi i Udlandet jo netop er et Resultat af, hvor hensynløst den tyske Regering har trykt Papirspenge under Krigen, o g et Udtryk for, hvor stor en Mistillid Udlandet nærer til Tysk
lands økonomiske Situation, hvor ringe Tro det har til dets Fremtid. Den tyske Mark, som før
P e n g e n e e r t a b t e k r i g e n Var 8 9 Ø r e værd, e r nu k u n omtrent 11 Ø r e værd; d e 78 Ø r e er o g blive tabte. Naar Tyskland k ø b e r Varer i Udlandet, maa det give 8 G a n g e saa m a n g e Mark for d e m som før, o g ved S a l g i Tyskland vil d e k o m m e til at koste 8 G a n g e saa meget som før.
P e n g e n e e r saaledes allerede tabte o g bliver ikke først tabte ved Genforeningen, som m a n g e t r o r ; Marken er bare % saa meget værd, som den
v var før Krigen, o g naar d e n danske Regering har stillet en Række Love i Udsigt til Hjælp for Be
folkningen ved Genforeningsomsætningen, er det i første Række, fordi D a n m a r k ikke har nogen Fordel af at optage en Befolkning i Nationen, der er saa forarmet, som al tysk Befolkning i Øjeblikket paa Grund af Tysklands økonomiske Stilling er, o g fordi Danmark ikke ønsker, at d e
- 13 -
tilbagevendende L a n d s m æn d skal indtage en rin- D a H njæ<ipk 5
g e r e Stilling i det d a n s k e S a m f u n d e n d d e t øvrige d a n s k e Folk. D e d a n s k e Love, d e r e r stillet i Udsigt, g a a r ud p a a følgende:
Folk, der lever af deres Renter, vil faaSikkerhed for, at Renteindtægten indtil 2000 M ark udbetales til Pari-Kurs (1 M k . = 8 9 Ø r e ) ; Renteindtægter ud over 2000 Ma r k vil blive udbetalt efter e n S k a l a , dergradvissynk erf raPari-K ursned modDagskursen.
Smaakapitalister, der h a r opsparet en F o r m u e , som d e r h a r Brug for straks (til Udstyr for e n Datter, Uddannelse for en S ø n o. s. v.), vil faa o p til 5000 Mark udbetalt til Pari-Kurs.
Pensionister, Krigsinvalider o g andre, som y d e r offentlig Understøttelse eller Pension, vil o g - s a a faa d e n n e udbetalt af d e n d a n s k e Stat o g faa d e n beregnet efter Pari-Kurs.
Desuden maa det huskes, at alle Folk, s o m lever af deres Løn, for Fremtiden vil faa d e n n e udbetalt i Kroner, o g Folk, d e r ejer fast E j e n d o m , Jord o. s. v., vil jo slet i k k e lide S k a d e ved Mark
omsætningen, tværtimod E j e n d o m m e n stiger i Værdi, o g Gælden k a n nedsættes til en Niendedel.
F o r højere F o r m u e r e n d 5000 Ma rk vil d e r o g sa a finde en Valutaregulering Sted efter e n Skala, der begynder med Pari ved 5000 M ar k o g derefter gradvis s y n k e r , jo større F o r m u e n er. O m d e n n e S k a l a s nøjere F o r l ø b k a n intet bestemt siges, men d e n d a n s k e Stat h a r beregnet a t skulle bruge til d e n n e Valutaregulering o m k r i n g 3 0 0 Kr. for hver Person i d e g e n v u n d n e Landsdele.
Tillidsmanden m a a i øvrigt h a v e sin O p m æ r k s o m h e d henvendt paa Valutaspørgsmaalets videre Udvikling, ligesom der paa Tillidsmandsmøderne vil blive givet Oplysning derom.
D e p o l i t i s k e F o r h o l d i D a n m a r k .
r
^ a n m a r k er et Kongerige, men Kongen har ingen Regeringenafgørende Indflydelse paa Landets Styrelse, som er i Hænderne paa Ministeriet, d e r altid er i Overensstemmelse med Rigsdagens(Folketingets) Flertal.
14 —
Valgret
4 Partier
igsdagtn D e n lovgivende Forsamling er Rigsdagen, som bestaar af et Folketing o g et Landsting.
Valgret til Folketinget har enhver Mand o g Kvinde, s o m har Indfødsret, har fyldt sit 25. Aar o g har fast Bopæl i Landet. Valgret til Landstinget har d e s a m m e , blot e r Aldersgrænsen her 3 5 Aar.
Antallet af Folketingets Medlemmer er o m trent 140, af Landstingets 72. Alle Folketingets Medlemmer vælges af Vælgerne, 18 af Landstingets Medlemmer vælges af d e t forrige Landsting. (Der e r forelagt et Lovforslag, som blandt andet vil nedsætte Valgretsalderen.)
Der findes i D a n m a r k fire omtrent lige store politiske Partier, Landbopartiet Venstre, Social
demokratiet, det radikale Venstre o g det konser
vative Folkeparti (nævnt i Rækkefølge efter Stør
relsen). Regeringen er udgaaet fra d e t radikale Venstre, alle Ministre tilhører dette Parti und
tagen Arbejdsministeren, som er Socialdemo
kratiets Repræsentant i -Regeringen. Ministeriet støtter sig til d e t radikale Venstre o g Social
demokratiet, som tilsammen har Flertal i Folke
tinget o g nøjagtigt Halvdelen af Vælgerne b a g sig.
Det kommunale Selvstyre er i Hænderne paa Borgerrepræsentationen i København, Byraadene i Købstæderne o g S o g n e r a a d e n e paa Landet.
Borgerrepræsentationen i København vælger 5 Borgmestre o g 5 Raadmænd, som tilsammen udgør Magistraten ; Byraadet i Købstæderne vælger Byens Borgmester, o g Sogneraadets Arbejde ledes af Sogneraadsformanden.
Valgret til disse kommunale Raad har alle d e Folketingsvælgere, som ikke er i Restance med Betaling af Skatten.
Rolig udvikling Hele dette politiske System er fremgaaet af en rolig o g sund, demokratisk politisk Udvikling, som begyndte allerede i 1839, da d e raadgivende Stænderforsamlinger oprettedes, o g ikke g e n n e m blodige Revolutioner o g pludselige o g g e n n e m gribende Omforandringer som det nuværende tyske System. Modsætningerne er paa ingen Maade s a a store s o m mellem d e tyske politiske Partier, der spænder lige fra Junkerparti til Spartakister;
Kommunalt Selvstyre
15
d e n almindelige politiske Grundopfattelse er, uanset Partipolitikken, demokratisk.
S o c i a l L o v g i v n i n g i D a n m a r k ( o g T y s k l a n d ) .
I Modsætning til d e n t v u n g n e tyske Sygeforsik- sygehjælp
* ring med d e n s stærke Afhængighed af Staten er d e d a n s k e „Sygekasser" frivillige S a m m e n slutninger under Ledelse af Bestyrelser, d e r vælges af Medlemmerne selv. M e n s i Tyskland kun egentlige Arbejdere, Folk, d e r h a r Ansættelse under en Arbejdsgiver, h a r A d g a n g o g Forplig
telse til Optagelse i Sygeforsikringen, har enhver Dansk, d e r ikke h a r for store Indtægter, Ret, m e n ikke Forpligtelse til Optagelse i S y g e k a s s e r n e . I Tyskland betaler Arbejdsgiverne 1/3, Arbejderen
2a f Kontingentet, i D a n m a r k betaler S t a t o g K o m m u n e e n langt større Del af Kontingentet end i Tyskland Arbejdsgiverne, M e d l e m m e r n e Resten, gennemsnitlig 6 — 9 Kroner aarlig. S y g e forsikringens Ydelser er i d e to L a n d e nærmest ligestore (gratis Lægehjælp, S y g e h u s o p h o l d , O p e r a tioner, Sygebefordring, S y g e d a g p e n g e , P e n g e h j æ l p ved Fødsler, o g i m a n g e d a n s k e Sygekasser T a n d udtrækning, Bind, Bandager, kunstigeLemmer o.s.v.)
1 Tyskland k a n Personer over 6 5 A a r , efter af have „klæbet" Forsikringsmærker i 24 Aar, faa udbetalt e n Alderdomsrente paa g e n n e m snitligt 174 M a r k a a r l i g . I D a n m a r k har e n hver over 6 0 A a r , s o m er t r æ n g e n d e til Hjælp, R e t til en Understøttelse, d e r svarer til, hvad der til e n h v e r Tid behøves til d e n understøttedes o g h a n s Families nødvendige Underhold. Vedkom
m e n d e skal ikke h a v e indbetalt e n Ø r e i For
vejen eller klæbet e t eneste Mærke, o g Under
støttelsen er d o g ingen Almisse, men d e n paa- gældendes simple R e t s o m Borger i d e t d a n s k e Samfund. Understøttelsen var i 1917 i Køb
stæderne gennemsnitlig 400—500 Kroner, i Land
distrikterne over 3 0 0 Kroner, o g i m a n g e Byer er der indrettet hyggelige o g s m u k k e Alderdoms
hjem med gratis Ophold. Understøttelsen uddeles af d e folkevalgte k o m m u n a l e Raad.
— 16 —
Enkehjacip \ Tyskland k a n E n k e n efter en Mand, der har
„klæbet" s a a længe, at han selv vilde have kunnet kræve e n Invaliderente, o p n a a 47 Mark aarlig for d e t første Barn, 29 Mark for hvert af d e andre, o g hvis h u n er arbejdsudygtig, for sig selv 9 4 Mark aarlig. Efter d e n danske Enkebørnslov har en Enke, hvis Indtægter ikke overstiger 800, 700 eller 6 0 0 Kroner, efter s o m hun bor i København, Købstæderne eller Landkommunerne, R e t til 150 Kr., 120 Kr. o g 9 0 Kr. for hvert Barn under 4, 12 o g 14 Aar, uden a t d e r skal have fundet d e n ringeste Indbetaling Sted i Forvejen.
Invalidehjælp Der kan regnes sikkert med, a t d e r i d e n nærmeste Tid i D a n m a r k vil blive gennemført et Lovforslag, ifølge hvilket enhver ubemidlet Mand eller Kvinde, hvis Erhvervsevne paa Grund af S y g d o m eller lignende er væsentlig svækket, har Ret til en Understøttelse, der svarer til, hvad der til e n h v e r Tid behøves til d e n understøttedes o g h a n s Families nødvendige Underhold eller til Kur o g Pleje i Sygdomstilfælde. Omkostningerne skal bæres halvt" af Stat, halvt af Kommune. I Tysk
land er som bekendt Krigsinvalideunderstøttelsen utilstrækkelig o g Arbejdsinvalideunderstøttelsen e n d n u mere utilstrækkelig o g afhængig af for- u d g a a e d e Indbetalinger. ( F ø r Lovens Gennem
førelse i Danmark paatager „Hjælpekasserne" s i g Invalideforsorgen.)
Ab der- 1 Danmark er enhver Arbejdsgiver forpligtet ulykkes- til for egen Regning (med Statsunderstøttede for forsikring mjn (jr e Arbejdsgivere) at holde enhver af sine Arbejdere ulykkesforsikret (for Eksempel Arbejdere, Funktionærer, Kontor- o g Butikspersonale, Tyende o. s. v.). Loven, som b y g g e r paa, at vedkom
m e n d e er Sygekassemedlem, hjemler derfor kun d e n skadelidte Krav paa Ydelser, som Sygekassen ikke giver, som f. Eks. særlig Sygebehandling, D a g p e n g e fra den 14. U g e s Forløb, hvor Syge
kassedagpengene hører o p o g i andre Tilfælde Staten træder til; i Tilfælde af Invaliditet en Udbetaling af en S u m , d e r f. Eks. for fuld Invaliditet svarer til 1 0 X Aarsindtægten, o g ved Død Udbetaling af en Dødserstatning paa 5 X Aarsindtægten.
17
I Tyskland omfatter Ulykkesforsikringen langt færre Arbejdere (f. Eks. ikke Kontor- o g Butiks
personale) o g giver ikke Kapitaludbetalinger, men Aarsrente i Tilfælde af Invaliditet (for fuld Inva
liditet 2/s af Aarsindtægten) o g i Tilfælde af D ø d
(V
5 af Aarsindtægten til Enken o g 1j-0 til Børnene).D e n tyske Aarsrente e r g a n s k e vist større e n d d e n aarlige Rente af d e n udbetalte danske Kapital, men Systemet i D a n m a r k e r sikkert bedre; Kapi
talen kan a n v e n d e s til Indkøb af en Butik, e n L a n d e j e n d o m , e n Livrente e . 1. o g p a a d e n n e M a a d e indbringe l a n g t mere aarligt, e n d d e n tyske Aarsrente beløber s i g til.
De d a n s k e Arbejdsløshedskasser, s o m omfatter Arbejdsiøsheds- s a a g o d t som alle Haandværkere o g industrielle h j æ lP Arbejdere s a m t e n M æ n g d e Landarbejdere, h a r i
m a n g e Aar, ogs aa i Krigen, løst sine O p g a v e r fuldt ud. S o m Eksempel paa d e n Hjælp, d e r ud
betales, kan nævnes, a t e n Arbejder m e d 5 hjemme
værende Børn u n d e r 1 5 Aar kan regne m e d e n m a a n e d l i g Understøttelse p a a i alt 2 4 0 Kr. Halv
delen af Arbejdsløshedskassernes Indtægter ud
redes af Stat eller K o m m u n e , Resten af Med
lemmerne, gennemsnitlig 12 Kroner aarlig. Alle Ekstra-Udgifter s o m F ø l g e af Dyrtiden er blevne udredede af Staten.
Staten yder endvidere Laan til Fiskere ved . Hjælp tii Indkøb af B a a d e o g Redskaber o g til s m a a Land- F l s kmænd H u s
brugere til Oprettelse af H u s m a n d s b r u g .
En g a n s k e særlig social Foranstaltning, s o m Hjælpekasser k u n f i n d e s i D a n m a r k , e r d e k o m m u n a l e
Hjælpekasser, s o m understøtter d e værdige træn
g e n d e i deres Bestræbelser for a t h o l d e s i g fri af Fattigvæsenet. Kassernes Bestyrelse vælges ved Forholdstalsvalg med almindelig k o m m u n a l Valgret.
A r b e j d s f o r h o l d i D a n m a r k .
A n g a a e n d e Arbejdsvilkaarene o g Arbejdsløn-
* * ningerne i Danmark henvises Tillidsmanden til d e t uddelte Hefte o m Arbejdslønninger i Danmark, der selvfølgelig for at k u n n e g ø r e rigtig
Nytte m a a læses s a m m e n med Heftet om „Levneds
middelpriser i D a n m a r k " , fordi det kun paa d e n n e M a a d e bliver klart, hvor meget d e n anførte Løn i Virkeligheden er værd.
De flensborgske Borgere, som paa Afstem- ningsdagen stemmer for Danmark, e r i deres fulde o g frie Ret dertil; d e fører d e m selv, deres F a milie o g deres By bort fra e t krigshærget o g be
sejret L ands mørke o g haabløse Udsigter ind til d e n lyse Fremtid, d e r venter d e t Land, s o m , urørt af Krigen o g Ven med alle Nationer, har alle Fremtidsmuligheder for sig. D e stemmer sig ind til e t s u n d t , h u m a n t o g demokratisk Samfund, med g o d e Arbejdsvilkaar o g rolige politiske For
hold, d e redder deres By fra Ruin o g giver d e n tilbage til d e n s g a m l e Moderland.
\->»x b»»\
1 l-l 1 A A A UJj* * *
D i e A r b e i t d e s V e r t r a u e n s m a n n e s .
r ^ i e dänische Agitationsarbeit vor d e r Abstim- m u n g in Flensburg ist in d e r Weise g e p l a n t , d a ß die Hauptarbeit und ein s e h r wesentlicher Anteil an der Verantwortung für d a s Resultat auf die 4—500 Vertrauensleute, welche freiwillig ihre Hülfe a n g e b o t e n h a b e n , entfällt. E s ist d e s h a l b d i e unabweisbare Pflicht jedes einzelnen Ver
l r a u e n s m a n n e s , in d e r kurzen Zeit, über welche die Arbeit sich erstreckt, s e i n e g a n z e Energie und
Arbeitskraft um die Aufgabe, die er auf sich ge- ver
n o m m e n hat, zu s a m m e l n : zu d e n Ver sam m lungen Sammlungen, zu k o m m e n , zu d e n e n er eingeladen-wird, g r ü n d - F l uRs c b r i f t e n. lieh d i e Flugblätter zu studieren, d i e verteilt Z e i t"n 8 e n
werden, von dänischer wie von deutscher Seite, und mitzufolgen in d e m , w a s in d e n Zeitungen d e r Stadt, besonders in „Flensborg Avis" und
„Unser L a n d " , erscheint und für seine Arbeit von Bedeutung ist.
Die Agitationsarbeit unter d e n Bewohnern Langsame,
d e s Distrikts, d e r d e m Vertrauensmann zugeteilt sorgfältige und worden ist, m u ß langsam,sorgfältig und systematisch sy st e m i l's c h e
ausgeführt werden. Versuchen Sie, soweit möglich, si t a a o n* erst die Betreffenden kennen zu lernen, erbieten
Sie sich vielleicht, für d i e Familien, d i e Kinder z u r Erholung in D ä n e m a r k g e h a b t h a b e n , Briefe nach D ä n e m a r k zu schreiben. W e n n Sie selbst mit d e n Betreffenden nicht in V erbindung k o m m e n können, d a n n bitten Sie einen anderen Dänisch
gesinnten, Sie einzuführen, o d e r verabreden Sie in solchen Fällen ein e n g e s Zusammenarbeiten zwischen Ihnen und d e m andern Dänischgesinnten.
Sie müssen auch mit d e n weiblichen Vertrauens
leuten zusammenarbeiten.
2
Ist jemand d a , mit d e m m a n nichts anfangen kann, o d e r erhält m a n d i e Antwort, d a ß sie deutsch sein und bleiben wollen, kann m a n sie bitten, die dänischen Flugblätter zu lesen, indem man höflichst darauf hinweist, d a ß e s zweckmäßig ist, d e n gegenseitigen S t a n d p u n k t zu kennen, d a wir ja in allen Fällen H a u s a n H a u s wohnen müssen, o b Fl en s b u rg n u n deutsch o d e r dänisch wird, zusammen- S u c h e n S i e überhaupt Verbindung mit d e n
arbeit mit Dänischgesinnten in Ihrem Distrikt (eine Liste
^Dänis'hr C n ü^e r Mitglieder ^e s Wählervereins in jedem Distrikt gesinnten .les w'r (^ a n die in F r a g e kommenden Vertrauensleute Distrikts a u s g e h ä n d i g t werden) und beginnen Sie in engem Zusammenwirken mit diesen eine langsame und vorsichtige Beeinflußung jedes einzelnen Wählers im Distrikt, dringen Sie mit d e r Zeit immer mehr auf d i e Betreffenden ein, aber beginnen Sie erst d i e kräftige und draufgehende Agitation ca. 14 T a g e vor der Abstimmung.
Beantwortung Über jede F r a g e , die Sie nicht selbst be- von Kragen antworten können, können Sie Aufklärung im
Wahlkontor, Toosbiiystr. 7, einholen. Die F r a g e wird entweder gleich beantwortet oder notiert und a m nächsten T a g e beantwortet werden. Als G r u n d l a g e für d i e Aufklärungsarbeit können Sie die folgenden Angaben benutzen.
D i e g e s c h i c h t l i c h e G r u n d l a g e f ü r d i e A b s t i m m u n g .
V
on alters her und ununterbrochen bis 1864 hat Flensburg zum dänischen Königreiche gehört.Viele Meilen südlich von Flensburg, am Danne- werk und an der Eider, g e h t die alte Völkergrenze zwischen Jiiten und Sachsen, zwischen dänisch Runensteine und deutsch. Alle Runensteine, die nördlich dieser Linie gefunden worden sind, tragen dänische In
schrift. Die alte Stadtmauer in Rendsburg trug
E k l e r s t c i n bis 1806 die lateinische Inschrift: „Eidora ter
minus imperii Romani", übersetzt: „Die Eider ist die Grenze d e s römischen (deutschen) Reiches."
— 3 —
Und d a s alte W a p p e n a n F l e n s b u r g s Nordertor ist dänisch.
Die g e o g r a p h i s c h e n N a m e n nördlich dieserGeographisch«
Linie sind dänischen Ursprungs mit d e n dänischen Namen E n d u n g e n - u m , -by, -lund, -strup, -toft, -holm,
im G e g e n s a t z zu d e n N a m e n südlich d e r Linie mit d e n deutschen E n d u n g e n -büttel, -dorf, -berg, -tal u. s . w.
Nördlich d e r Linie h a b e n wir d i e typisch nor- Personen-
dischen P e r s o n e n n a m e n m i t d e r E n d u n g -sen, namen z. B. H a n s e n , T h o m s e n u. s. w.; südlich d e r Linie
sind d i e N a m e n typisch deutsch.
Nördlich d e r Linie sind d i e Häuser im d ä n i - Baustil sehen „Vierkant"stil g e b a u t , mit d e m W o h n h a u s
für sich u n d d e n Wirtschaftsgebäuden u n d Ställen in besonderen G e b ä u d e n , d i e H a u s l ä n g e n recht
winklig d a z u a u f g e f ü h r t ; südlich d e r Linie s i e h t m a n d a s S a c h s e n h a u s mit W o h n r ä u m e n , Ställen und Wirtschaftsräumen in dem selbe n G e b ä u d e .
Die S p r a c h e nördlich d e s D a n n e w e r k war Sprache dänisch bis um 1 8 0 0 ; a b e r d i e dänische R egie ru ng
hatte deuts che Kirchensprache und z u m Teil deutsche Unterrichtssprache in d e n neuerrichteten Gemeindeschulen eingeführt. D a s E r g e b n i s war, d a ß d i e dänische Volkssprache allmählich ver
d r ä n g t wurde. Die Einwohner Flensburgs sprachen größtenteils schon frühzeitig plattdeutsch. Aber
d i e G e s i n n u n g d e r Flensburger war dänisch und Gesinnung Flensburgs Bürger waren plattdeutschsprechende
d ä n i s c h e Patrioten, d i e bei d e n Stä ndeversa mm - Plattdeutsch lungswahlen dänisch stimmten und w ä h r e n d d e s sPr e c h e°d e
Besuches Friedrich d e s Siebenten in d e r S t a d t p ^ o t e n mit Begeisterung d e n dänischen König in Reden
und G e s a n g huldigten. Als d i e dänischen Sol
d a t e n unter großen Strapazen in d e r kalten Februarnacht vom Dannewerk zurückgingen, pflegten Flensburgs Bürger sie aufs liebevollste während d e r kurzen Rast vor d e m Abmarsch nach Düppel.
U n d 1867, ein J a h r n a c h d e m Preußen im Flensburg
§ 5 des Prager Friedens der dänischen Bevölkerung stimmte
Schleswigs d a s Versprechen der Selbstbestimmung d a m s c h 1 8 b' g e g e b e n hatte, stimmte F l ensburg bei d e r ersten
— 4 —
Wahl dänisch, trotz d e r großen Auswanderung Dänischgesinnter und d e r E i n w a n d e r u n g deutscher Beamten, trotz dreijähriger Fremdherrschaft und großem Wahldruck (1989 S t i m m e n auf d e n däni
schen Kandidaten g e g e n ü b e r 1756 auf die beiden deutschen).
Dänemarks W e n n d i e dänische Regierung auf der
R e c h t Friedenskonferenz ihr unbestreitbares Recht g e fordert hätte, wäre Schleswig unzweifelhaft bis zum Dannewerk a n Dänemark gefallen, wie Elsaß- Lothringen an Frankreich gefallen ist. Aber die dänische Regierung, d e r dänische Reichstag und d e r nordschleswigsche Wählerverein h a b e n ge
wünscht, d a ß d i e Bevölkerung selbst entscheiden solle, welchem Land sie angehören will.
„Landes- W e n n eingeborene, stimmberechtigte Bürger
verräter!" in d e r vor d e r E r o b e r u n g dänischen und dänisch
gesinnten Stadt Flensburg — in der Regel S ö h n e o d e r Enkel dänischer und dänischgesinnter Eltern oder Großeltern — dafür stimmen, d a ß die Stadt zu d e m Land zurückkehren soll, von d e m sie g e r a u b t worden, ist dieser S t a n d p u n k t ein natür
licher und vollkommen verantwortlicher. Eine 55jährige Herrschaft nach einer gewaltsamen Er
o b e r u n g gibt der deutschen Agitation kein Recht d a z u , solche Leute als Landesverräter, F a h n e n flüchtige o d e r was m a n sonst an Schimpfworten erfinden kann, zu bezeichnen. Flensburgs Bürger haben durchaus keine Verpflichtung oder irgend
welchen Grund, d e m deutschen Volke dankbar zu sein, zumal d a d i e deutsche Herrschaft keines
wegs der Stadt zum besonderen Segen gereicht hat.
Flensburgs Vergleicht m a n d i e Hauptstädte Süd- und Entwicklung Nordjütlands miteinander, d i e Entwicklung von
u n t e r d e r F l e n s b u r g und Aarhus von 1860 bis 1910, findet
h e r r s c h a f t m a n , d a ß Aarhus von 1 1 0 0 0 auf 6 2 000 Ein
wohner wuchs, während Flensburg von 2 0 000 nur auf 61 000 stieg, trotzdem dänischgesinnte Flensburger taten, was sie konnten, um der Stadt vorwärtszuhelfen, u. a. durch Anlage der Schiffs
werft. Aarhus, d a s 1860 nur halb s o groß wie Flensburg war, ist also jetzt größer. (Die Zahlen von 1919 zeigen sicher einen noch grelleren
— 5 —
U n t e r s c h i e d ; F l e n s b u r g hat he ute noch 6 1 0 0 0 Einwohner, Aarhus ist seit 1910 stetig in d e r Einwohnerzahl gestiegen.)
Diese Zahlen sind keineswegs zufällig. Ein Entwickelt) ng
Vergleich zwischen süd- und nordjütischen Städten, nord-und süd-
deren Verhältnisse e i n a n d e r gleichen, zeigen noch ^8Spn e r^aine
deutlicher, wie schädlich d i e Preußenherrschaft — ' für g a n z Schleswig gewesen ist. Hadersleben
und Randers, beide a n schmalen F ö h r d e n be
legen mit ungünstigen Schiffahrtsverhältnissen:
Hadersleben 1860 8000, 1910 13000 Einwohne r;
Randers 10000 bezw. 23000. — Apenrade und Horsens, beide an offenen F ö h r d e n und in d e r N ä h e d e r Provinzhauptstadt g e l e g e n : Apenrade 4000 bezw. 8000, Horsens 5000 bezw. 24000.
Tönning, Lemvig und Esbjerg, alle drei mit Schiffahrt in d e r N o r d s e e : T ö n n i n g 2100 bezw.
3200, Lemvig 750 bezw. 4000, von Esbjerg g a r - nicht zu reden.
Die Einwohner Flensburgs h a b e n wie alle Die politischen deutschen Bürger in den 55 Jahren unter so un- Verhältnisse
freien politischen Verhältnissen gelebt wie kein d e r 5 5 Ja h r e
zweites zivilisiertes Volk, w ä h r e n d D ä n e m a r k in derselben Zeit e i n e ruhige u n d g e s u n d e , stark demokratische politische E n t w i c k l u n g durch
g e m a c h t hat.
F le n s b u r g h a t in zwei großen Kriegen für Deutschland bluten m ü s s e n ; und nach d e m letzten Krieg, d e r F l e n s b u rg 2000 frische junge Bürger gekostet und ihm h u n d e r t e von hilflosen Inva
liden g e g e b e n hat, nacü 4 J a h r e n H u n g e r und Not und mit d e m Verlust d e r stolzen Flensburger Handelsflotte vor Augen ist e s jetzt d i e Absicht d e r deutschen Agitation, F l e n s b u r g in d a s hoff
nungslose, triste Elend, d a s fürs g a n z e deutsche Volk zu erwarten ist, hineinzureißen.
W e n n die deutsche Agitation, u m d i e Wähler Schieswig-
in d e r reinen und klaren F r a g e „dänisch o d e r h o l s teinismus deutsch" zu verwirren, d e n Schleswigholsteinismus
wieder hervorgräbt, ist dieses nur ein plumper Wahltrick. Seitdem Preußen, d a s 1864 D ä n e mark d e n Krieg erklärte, um d e n Schleswig
holsteinismus zu unterstützen, nach d e m Friedens-
— 6
schluß o h n e weiteres d i e Kriegsabsicht außer Acht ließ und Schleswig und Holstein einver
leibte, ist d e r G e d a n k e eines freien und selbst
ständigen Schleswig-Holstein tot gewesen. Und unter d e n heutigen Verhältnissen ist e s ausge
schlossen, d a ß e r wieder ins Leben gerufen werden k a n n , d e n n d i e dänischen Nordschleswiger werden nie zu einem schleswig-holsteinischen Staat mit
g e h e n ; sie stimmen dänisch und wünschen volle und ungeteilte Aufnahme ins dänische Reich.
Die W a h l steht zwischen dänisch und deutsch und ist leicht zu treffen für einen jeden, d e r d i e Wahrheit über d i e Zukunft beider Länder zu wissen b e k o m m t .
D i e w i r t s c h a f t l i c h e L a g e D e u t s c h l a n d s j u n d D ä n e m a r k s
Deutschland h a t i n vier J a h r e n alles ein
gesetzt, um d e n Krieg zu gewinnen, und jetzt, nach d e r vollständigen Niederlage, melden sich d i e F o l g e n . Deutschlands wirtschaftliche Lage ist s o verzweifelt, d a ß e s einem allgemeinen Staatsbankerott wahrscheinlich n i c h t - entgehen kann. Reichsfinanzminister Erzberger leitete seine Erzbergers Finanzrede in d e r Nationalversammlung, 12. Aug.
A u s s a g e n ^ e n Worten e i n : „Niemals zuvor hat die Welt e i n e s o große Finanznot gesehen wie die, welche augenblicklich in Deutschland herrscht." Und weiterhin s a g t e e r : „Selbst wenn d i e Deutschen sich noch s o viel einschränken und wie chinesische Kulis leben, werden sie nicht im S t a n d e sein, d i e Riesensummen aufzubringen, um d i e e s sich hier handelt."
Deutschlands E s verhält sich so, d a ß Deutschlands Staats-
S t a a t s s c h u i d e n schulden, die vor d e m Kriege sich auf 5 Milli
arden beliefen, nach Erzbergers Berechnung a m 1. April 1920 212 Milliarden ausmachen werden.
Hierzu k o m m t d i e Kriegsentschädigung an die Entente, deren Größe noch nicht festgesetzt ist.
Der englische Minister Chamberlain hat mitgeteilt,
— 7 —
d a ß Deutschland allein für d a s J a h r 1921 2 0 Milliarden in Gold an d i e Entente bezahlen soll, und der französische Finanzminister berechnet, d a ß d i e Entschädigungsforderungen im g a n z e n 3 — 4 0 0 Milliarden betragen werden. Die deutschen Staatsschulden sind somit im Laufe d e s Krieges auf d a s Hundertfache gestiegen. Selbst w e n n m a n d i e Kriegsentschädigung n u r auf ca. 200 Milliarden anschlägt, betragen d i e Schulden d e s deutschen Reiches pro Kopf c a . 7000 Mark. D a zu k o m m e n d i e Schulden aller Einzelstaaten, d i e während d e s Krieges u n g e h e u e r g e w a c h s e n sind.
D ä n e m a r k s Staatsschulden betragen ungefähr 3 0 0 Kr. pro Kopf.
Der einzige W e g a u s d e r Misere h e r a u s ist Deutsche
eine gewaltige Steuerplünderung des deutschen steuer-
Volkes. Die Ausgaben des deutschen Reiches Pl u n d e r u°g
und d e r Einzelstaaten für 1919 waren auf ca. 2 4 Milliarden berechnet, wovon allein 1 0 Milliarden zur Verzinsung d e r inneren S c h u l d e n g e b r a u c h t werden. Die 24 Milliarden k ö n n e n n a c n Ansicht d e r Regierung durch S t e u e r e r h e b u n g herbeige
schafft werden, aber e s ist klar, d a ß d e r Etat zu niedrig angesetzt war, d a ß d i e S u m m e auf keinen Fall hinreicht. Allein für d a s J a h r 1919 h a t d i e Regierung e i n e Nachbewilligung von 40,6 Milli
arden verlangt. Diese S u m m e soll durch An
leihen gedeckt werden. Die Kriegsentschädigung ist noch garnicht mit in B e r e c h n u n g g e z o g e n . Dazu k o m m t , d a ß d i e Schulden auf d i e D a u e r nicht immer wieder n ur verzinst werden k ö n n e n , so n d e r n auch abgetragen werden müssen.
E s sind noch schwerere Steuergesetze nötig, einige d a v o n sind schon g e p l a n t o d e r auch ein
g e f ü h r t : E i n k o m m ens t euer und Umsatzsteuer, e i n e Erbschaftssteuer bis zu 7 0 P r o z e n t d e r Erb
schaft und e i n e teilweise Konfiskation d e s Ver
mögens, d a s s o g e n a n n t e Reichsnotopfer.
Aber wie hart auch d i e Steuergesetze werden, s o g ib t e s doch Grenzen für d i e Leistungsfähig
keit d e s deutschen Volkes. D a s deutsche Volks
vermögen wurde vor d e m Kriege auf 3 5 0 Milli-
— 8 —
arden berechnet, und d e r Krieg h a t sicher 100 Milliarden verschlungen. Die Steuerplünderung m u ß d e s h a l b in einer unübersehbaren Reihe von J a h r e n fortgesetzt w e r d e n ; nicht allein Deutsch
l a n d s Vermögen, s ondern auch d i e E i n n a h m e n Maatsarbeit ^ deutschen Bürger werden für e i n e Reihe von J a h r e n mit draufgehen. „Die deutschen Bürger werden," wie ein deutscher F i n a n z m a n n e s in besonders anschaulicher Weise ausgedrückt hat,
„durch eine Reihe von J a h r e n ge zwung en sein, von d e n 6 Wochentagen 4 T a g e für d e n Staat zu arbeiten."
Die dänischen Staatsschulden sind während Sc^uTdeV < J e s Krieges von 3 7 0 Millionen auf 9 0 0 Millionen gestiegen, hauptsächlich, weil der dänische Staat während d e s Krieges große S u m m e n zur Linderung d e r T e u e r u n g durch Preisregulierung, Teuerungs
zulagen a n S t a a t s b e a m t e u. ä. angewandt hat.
Aus demselben G r u n d e sind d i e Steuern ge
stiegen, aber e s besteht Einigkeit im dänischen Reichstag darüber, nach und nach d i e Teuerungs
veranstaltungen abzuwickeln und dadurch die Steuern zu ermäßigen.
Ein Vergleich zwischen dänischen und deutschen Steuern ist zwecklos, teils weil Deutsch
land viele indirekte Steuern hat, D ä n e m a r k fast keine — und e s sind ja nur direkte Steuern, die in einem Vergleich mitgerechnet werden — aber g a n z besonders, weil die dänischen Steuern die Ausgaben decken, während d i e Steuern Deutsch
lands notwendigerweise ins Unendliche steigen werden, sobald d i e Abwickelung der deutschen Konkursmasse ihren Anfang nimmt.
Papiergeld Während d e s Krieges hat der deutsche Staat, um die Karre im Rollen zu halten, Berge von Papiergeld ausgegeben, o h n e hinreichende Gold
d e c k u n g dafür zu h a b e n . Deutschlands Vorrat a n Gold repräsentiert nur 21/2 Prozent d e s aus
g e g eb e nen Papiergeldes; Dänemark hat 46 Prozent Golddeckung, 1 3 Prozent mehr, als in der Regel verlangt wird.
9
Die Ernährungsverhältnisse sind noch i m m e r Ernährungs
schlecht in g a n z Deutschland. Um S t i m m u n g v e r h ä l t n i s s e
zu schaffen, h a t d i e deu t s ch e Regierung F l e n s b u r g g a n z besonders mit Zufuhren begünstigt. Wenn m a n nach Berlin, ja blos bis Schleswig fährt, wird m a n sich überzeugen k ö n n e n , d a ß die Ver
hältnisse d o r t viel schlechter sind.
Ein Korrespondent d e s „Berliner Lokal-An- zeigers" schrieb vor einigen W o c h e n in einem Artikel, d a ß „Flensburg gemessen an unseren eigenen Verhältnissen e i n e geradezu g l ä n z e n d e Verpflegung besitzt".
Deutschland h a t s c h o n wichtige Kohlenbe- Kohlenmangel zirke a b g e g e b e n und wird durch zukünftige Volks
abstimmungen solche noch abtreten müssen. E s hat keine Mittel d a z u , u m sich Kohlen i m Aus
land zu kaufen, m u ß vielmehr vorläufig Kohlen a n d i e Entente liefern; in diesem Winter und in d e n k o m m e n d e n wird e s unter d e m furchtbarsten Kohlenmangel zu leiden h a b e n . Die Straßen in deutschen Städten sind dunkel, wie e s auch in F l e n s b u r g war, bis die z u n e h m e n d e n Diebstähle und Räubereien und wohl g a n z besonders d i e Furcht vor d e m Abstimmungsresultat die An
bringung von B o g e n l a m p e n veranlaßten.
Die Züge s i n d o h n e Beleuchtung u n d kalt, d i e Kohlenrationen für d i e privaten Häuser teuer
und unzureichend.
Alles öffentliche Material, Eisenbahmaterial Auf-
u. a., ist während d e s Krieges verschlissen o h n e ge b r a uchtes erneuert zu w e r d e n ; um Kartoffeln u n d Kohlen M a t e r i a l
zu transportieren, h a t d e r g a n z e Eisenbahnbetrieb 1 0 T a g e ruhen müssen und ist seitdem nur in geringem U m f a n g e wieder a u f g e n o m m e n worden.
Deutschlands unendliche Armut und d e r Un
wille d e r W es t mä c ht e g e g e n d e n deutschen Handel werden bewirken, d a ß d i e Verhältnisse sich s p ä t auf allen diesen Gebieten bessern werden.
Die Ernährungsverhältnisse und d i e Kohlen- Die verhäit-
versorgung D ä n e ma rk s sind in g u t e r O r d n u n g , nisse in und d a s öffentliche Material ist in g u t e m , er- D ä n e m a r k
neuertem Zustande.
10
Deutschlands Deutschland h a t s e i n e Handelsflotte abgeben
Z u k u n f t müssen, die Landwirtschaft ist verarmt und die Ställe sind leer, s e i n e Industrie ist vernichtet und vorläufig nicht leistungsfähig, und d e r deutsche Handel wird auf d e m Weltmarkt die allergrößten Schwierigkeiten in d e r Konkurrenz mit der sieg
reichen Entente zu überwinden haben. W o deutsche Geschäftsleute sich auf d e m Weltmarkt vorgewagt h a b e n , sind sie verschiedentlich scho
nungslos boykottiert worden.
Dänemarks Dänemark hat seine Handelsflotte bewahrt,
Z u k u n f t d i e Landwirtschaft ist in voller Tätigkeit und h a t in letzer Zeit ihre Exportverträge mit E n g l a n d bedeutend erweitert; d i e Industrie ist durch d e n Krieg unbeschädigt und in voller Entwicklung;
und als Stapelplatz für d e n Handel d e r West
mächte, besonders Amerikas, mit d e n Ostsee
ländern hat D ä n e m a r k d i e besten Aussichten für seinen zukünftigen Handel.
Deutschlands Nach d e n blutigen Revolutionstagen in
A r b e i t e r - Deutschland ist eine ununterbrochene Reihe von Verhältnisse Streiks und Arbeiterunruhen gefolgt. Die Aus
sichten für baldigen Arbeitsfrieden sind gering, und bei dein geringsten Zeichen von Unruhen irgendwo werden die Mietstruppen der Regierung,
„die Noskegardisten", herbeigerufen.
Die Streikschwierigkeiten, welche die un
ruhigen Verhältnisse in Europa nach Dänemark brachten, sind längst verschwunden, d i e drohenden Möglichkeiten eines Generalstreiks sind von einem vollständigen Vergleich zwischen Arbeitern und Arbeitgebern abgelöst worden. In Dänemark ist überhaupt nie auf d a s Volk geschossen worden.
