• Ingen resultater fundet

står DCCC overfor?

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "står DCCC overfor?"

Copied!
21
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Hvilke muligheder, faldgrupper og udfordringer står DCCC overfor?

Allan Flyvbjerg

Centerdirektør og Klinisk Professor

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) 9. marts 2017

(2)

Danish Comprehensive Cancer Center (DCCC)

Flot og visionært initiativ !

(3)

Fordele ved at etablere DCCC

•Bedre forebyggelse af kræft

•Bedre behandling af kræft

•Øget konkurrenceevne globalt

•Arbejdspladser (universiteter, sundhedssektoren, life- science…)

•Etc…..

•?

(4)

Andelen af patienter, som ikke har gavn af medicinen

(5)

Svaret ligger bl.a. i ‘personlig behandling’

• Sundhedsdata (og ‘big data’)

• Biobanker

(6)

Danmarks særlige muligheder

Homogen befolkning på 5.6 million indbyggere

Gratis sundhedsvæsen for alle:

-Praktiserende læger -Specialister

-Adgang til hospitaler og ambulatorier -Medicintilskud og monopoliseret

apotekervæsen

Unik CPR-nummersystem, der anvendes i alle registre

Stor velvilje i befolkningen til at lade sundhedsdata og biobanke anvende til forskning og kvalitetssikring

(7)

Sundhedsdata

• Nationale sundhedsregistre (CPR, LPR, RDB…)

• RKKP

• Patientjournaler (EPJ)

• Data fra almen praksis

(8)

Biobanker

• Regionernes Bio- og GenomBank

• En række lokale Biobanker (Hospitaler/Universiteter)

• Den Nationale Biobank (SSI)

(9)

Sundhedsdata og biobanker

Personal Identification

Number

Biobanker Data fra almen praksis

Laboratorie databaser

Primære

sundhedsydelser

Kliniske databaser

Hospitals udskrivelser Receptdatabase

CPR-register

(10)

Vi er på vej………

Program for Clinical Research Infrastructure

(PROCRIN)

(11)

PROCRIN

(12)

PROCRIN

(13)

Politisk fokus på området

Personlig Medicin og Individualiseret Behandling

Oplæg til en samlet dansk indsats (2015)

Sundhedsministeriet opretter Nationalt Genom Center Nyhed lanceret 17. februar 2017

(14)

Er der udfordringer for DCCC-satsningen ?

(15)

•Mulighed for en samlet tilgang til sundhedsdata ?

- Nationale sundhedsregistre, RKKP, patientjournaler (EPJ) og data fra i almen praksis

•Hindringer i Sundhedsloven ?

•Stigende skepsis i befolkningen om brug af personlige data

Er der udfordringer for DCCC-satsningen ? (1 af 6)

Sundhedsdata

(16)

•Mulighed for samlet tilgang til dansk biobankmateriale ? - Regionernes Bio- og GenomBank

- En række lokale biobanker (hospitaler/universiteter) - Den Nationale Biobank (SSI)

Er der udfordringer for DCCC-satsningen ? (2 af 6)

Biobanker

(17)

•Sammenspillet mellem:

- Nationalt Genom Center (plan lanceret 17.2.17) - DCCC ?

Er der udfordringer for DCCC-satsningen ? (3 af 6)

Samspil med andre satsninger

(18)

•Hvordan sikre man en reel national satsning

- Styregruppen (mangler der f.eks. repræsentation fra almen praksis, kommunerne og life-science ?)

- Fagligt udvalg (mangler der f.eks. repræsentation fra almen praksis, kommunerne og life-science ?)

- Variationer i samarbejdsformer mellem hospitaler, universiteter, kommuner og almen praksis, såvel

regionalt som nationalt

Er der udfordringer for DCCC-satsningen ? (4 af 6)

En reel national satsning

(19)

•Mange fordele ved at arbejde sammen med life-science industrien ?

- Vækstteam for Life-Science (anbefalinger lanceres 31.

marts 2017).

Er der udfordringer for DCCC-satsningen ? (5 af 6)

Life-science

(20)

•Er DCCC-satsniningen underfinancieret ? - Kræftplan IV / Kræftens Bekæmpelse

- In-kind penge i regioner, universiteter, etc..

- Det Nationale Genomcenter - Fonde

- EU (H2020/H2025)

Er der udfordringer for DCCC-satsningen ? (6 af 6)

Økonomiske midler

(21)

Kontaktinformation:

Allan Flyvbjerg

Centerdirektør, klinisk professor

Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC) Region Hovedstaden og Københavns Universitet Niels Steensens Vej 2

DK-2820 Gentofte Mobil +45 51779548 Kontor +45 38619700

E-mail allan.flyvbjerg@regionh.dk Web: www.regionh.dk

Twitter: https://twitter.com/allanflyvbjerg

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Tidspresset og efterspørgslen fra patienter var også en væsentlig årsag til, at de praktiserende læger ikke oplevede, at de havde haft fuldstændigt uhindret mulighed for at

– Data leveres pseudoanonymiserede fra hver enkelte almen praksis i klyngerne til en fælles server, og vil ikke kunne henføres til hverken læge eller patient. – Databehandler

• I hvert fald 5-10 min, - også kommer jeg ikke i mål, da jeg ikke kan få alle relevante (tidligere) diagnoser rigtig oprettet.... Hvor meget tid forventer

Kilde: Landspatientregisteret, reviderede algoritmer (marts 2015) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser

Kilde: Yderregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Regionsklinikker indgår ikke i denne opgørelse. Oplysning om lukket for tilgang af patienter er en status pr. januar

Kilde: Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser (oktober 2019), Sygesikringsregisteret, Yderregisteret og CPR-registeret, Sundhedsdatastyrelsen. Note:

De vigtigste fund i nærværende analyse er følgen- de: Både de personer, som får tilbudt helbredsundersøgelser og -samtaler (gruppe 3) og de, som får tilbudt

Direktivet fastsætter også, at recepter skal anerkendes på tværs af medlemsstaterne (artikel 11). Det er i sig selv ganske banebrydende, da man f .eks. i Danmark har afvist