• Ingen resultater fundet

AI i Almen Praksis

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "AI i Almen Praksis"

Copied!
21
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Forskningsprojekt

AI i Almen Praksis

(2)

Projekter (Digital Almen Praksis)

Den intelligente indbakke Hurtigt patientoverblik

Bedre forberedelse til konsultation

Borgerrettet app (MinLæge) Forbedring af epikriser

Kommunikation med kommunale pleje

(3)

Hvor intelligente er IT-systemerne i dag?

(4)

Projekter (Digital Almen Praksis)

Den intelligente indbakke Hurtigt patientoverblik

Bedre forberedelse til konsultation

Borgerrettet app (MinLæge) Forbedring af epikriser

Kommunikation med kommunale pleje

AI i almen praksis (forskningsprojekt)

(5)

at udarbejde en model for anvendelse af AI i almen praksis, som kan bidrage til kvalitetsudvikling samt afhjælpe/lette de praktiserende lægers travle hverdag med tunge mængder af information.

AI i almen praksis - formål

(6)

Lægen har i dag begrænset mulighed for at udsøge patientgrupper med behov for særlig indsats.

Lægen har i sit IT-system mange data på sine patienter. Dette er både egne

indsamlede data og data bredt modtaget fra andre aktører i sundhedsvæsnet. De opsamlede data indeholder ofte en historik på 20 år eller mere.

I klinikkens IT-system kan der være indbygget oversigtsfunktioner, statistik m.m., men der findes ikke nogen effektiv funktionalitet til at hjælpe lægen med at

kategorisere patienterne i risikogrupper.

Problem i almen praksis (eks.)

(7)

Der ønskes en løsning, der fremhæver risikofaktorer for den enkelte patient.

Herved kan lægen vurdere, hvorledes patienten bør håndteres for at undgå udbrud/forværring af sygdom med øget behandling og indlæggelser til følge.

Løsningen kan ligeledes bidrage til at identificere patienter, med behov for forebyggelse.

Ønsket løsning

(8)

Lægen modtager hver dag store mængder af meddelelser, som skal håndteres.

Hver læge bruger ofte mere end en time hver dag på at håndtere meddelelser.

Problem i almen praksis (eks.)

(9)

Der ønskes en løsning, der assistere med automatisk håndtering af indkomne prøvesvar, hvor nærmere uddybelse af prøvesvaret er unødvendig. Algoritmerne kan også være behjælpelige ved sortering af blodprøvesvar ved markering af vigtige udfald eller lignende.

Ønsket løsning

(10)

Der kan udveksles journaler mellem praksis vha. fælles udvekslingsformat FNUX.

FNUX anvendes ligeledes til udtræk af alle patienter.

FNUX indeholder alle data, som er sundhedsfaglige (ikke kalenderaftaler og afregningsydelser)

FNUX kan findes her: FNUX: Tekniske oplysninger - MedCom

Fælles udvekslingsformat

(11)

AI kan ”lære” at se sammenhæng i data, hvor normale programmerede algoritmer kun kan se de sammenhænge i data, som algoritmen er programmeret til.

Hvorfor anvende AI?

(12)

Hvad er AI?

(13)

Forskellen på ML og DL

(14)

• Fordele

ML kræver ikke så meget maskinkraft at ”oplære”

DL kræver ingen manuel udvælgelse

• Ulemper

ML kræver manuel udvælgelse af features, og kan derfor kræve meget manuel arbejde for at kunne fungere. Kræver et stort kendskab til løsningsrummet

DL kræver stor regnekraft til optimering af netværk DL kan kræve store datamængder

Forskellen på ML og DL

(15)

DL bygger på neurale netværk

(16)

DL bygger på neurale netværk

(17)

DL bygger på neurale netværk

(18)

DL bygger på neurale netværk

(19)

Den kliniske forankring

Problemstilling, som algoritmer og modeller udvikles for at adressere, sker i samarbejde med praktiserende læger i en klynge (eller flere). Det kan fx være ønsket om mere intelligent håndtering af blodprøvesvar eller beslutningsstøtte.

Data

Data leveres pseudoanonymiserede fra hver enkelte almen praksis i klyngerne til en fælles server, og vil ikke kunne henføres til hverken læge eller patient.

Databehandler for klyngeserveren vil være Aalborg Universitet (AAU).

Algoritmer

De udviklede algoritmer skal fungere lokalt i den enkelte klinik.

Model for projekt

(20)

Model for projekt

(21)

MedCom

Kontakt: PLO, Sundhedsministeriet, osv.

En del af programmet Digital Almen Praksis som et forskningsprojekt

Center for Almen Praksis ved Aalborg Universitet (CAM-AAU)

Projektledelse

Udarbejdelse af modelstruktur for projektet

Brugerinddragelse (strukturerede spørgerunder og workshop)

Andre

Professor Ole Kæseler Andersen (prodekan sundhed, AAU)

Professor Søren Paaske Johnsen (Leder af forskningsprogram for Sund- hedstjenesteforskning, AAU)

Professor Torben Larsen (prodekan, AI specialister fra AAU) Diverse Almen Praksis Klynger

Deltagende parter

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Skærpet praksis i forhold til private virksomheders kryptering af e-mails og SMS’er med fortrolige og følsomme

▪ At udvikle og i storskala at afprøve WebPatient som et fælles system, der understøtter almen praksis og deres patienter i brugen af elektronisk patientrapporterede

• Implementering af forløbsplaner i almen praksis Udbredelse i forlængelse af MedCom10 pilotprojekt om digitale forløbsplaner for den kronisk syge patient. Forløbsplanen startes op

Ønsket om struktureret udveksling af prøvesvar fra kommunale akutfunktioner til almen praksis → struktureret data i lægens eget laboratoriekort. • Formål

• I hvert fald 5-10 min, - også kommer jeg ikke i mål, da jeg ikke kan få alle relevante (tidligere) diagnoser rigtig oprettet.... Hvor meget tid forventer

Kilde: Landspatientregisteret, reviderede algoritmer (marts 2015) til brug for dannelsen af Register for udvalgte kroniske sygdomme og svære psykiske lidelser

Kilde: Landspatientregisteret, Sygesikringsregisteret, Reviderede (august 2016) udtræksalgoritmer til brug for dannelsen af Regi- ster for Udvalgte Kroniske Sygdomme og svære

Kilde: Yderregisteret, Sundhedsdatastyrelsen. Anmærkning: Regionsklinikker indgår ikke i denne opgørelse. Oplysning om lukket for tilgang af patienter er en status pr. januar