• Ingen resultater fundet

View of Linie 5A som metafor

N/A
N/A
Info
Hent
Protected

Academic year: 2022

Del "View of Linie 5A som metafor"

Copied!
1
0
0

Indlæser.... (se fuldtekst nu)

Hele teksten

(1)

Linie 5A som metafor

– fleksibilitet og arbejdsmiljø hos buschauffører

Lise Drewes Nielsen

Katrine Hartmann-Petersen

FLUX-Center for Transportforskning

Institut for miljø, samfund og rumlig forandring Roskilde Universitetscenter

Abstract

Projektet ’Flygtige og grænseløse relationer i arbejdet med mennesker’ sætter blandt andet fokus på buschaufførers arbejdsmiljø.

Fleksible og omskiftelige organisationsformer har både positive og negative konsekvenser for arbejdsmiljøet. På den positive side vejer individuel tilpasning, omstilling, nye udfordringer og forandringer. På den negative vejer og stress, tidspres og udbrændthed.

Buschaufførers arbejde har gennemgået en række omstillinger i de senere år med udliciteringer, øget tidspres og generelt faldende agtelse og anerkendelse. Det påvirker den måde de erfarer, oplever og mestrer deres arbejde på. Denne artikel vil gennemgå nogle resultater af studier af fleksibilitet og flygtighed set med buschaufførernes optik. Metodisk er analysen gennemført vha en survey, individuelle interviews, fokusgruppeinterviews og fremtidsværksteder. Vi arbejder i tæt dialog og samarbejde med chauffører og projektet har elementer af aktionsforskning i sig.

Buschaufførers arbejde kan på en lang række områder sidestilles med andre typer af arbejde inden for transportsektoren; det er arbejde, der udføres alene; det er underkastet store forandringer i relation til omorganiseringer, udliciteringer og ledelse; det er arbejde, der ofte udføres under smalle og tidspressede marginer og det er arbejde der er i centrum af det mobile og omskiftelige samfund.

Derfor er projektet også relevant for den spirende samfundsvidenskabelige mobilitetsforksning, med vægt på de kvalitative metoder. .

Artiklen vil gennemgå teoretiske positioner i fleksibilitetsforskningen med udgangspunkt i R.

Sennetts bog om ’Det fleksible menneske’. Sennett har en meget kritisk opfattelse af konsekvenserne af fleksibiliseringen, som til en vis grad kan genfindes i buschaufførernes

’stemmer’. Men der findes også ’stemmer’, erfaringer og strategier blandt buschaufførerne til at håndtere den øgede fleksibilitet. Således bidrager projektet til en videre teoretisk og praktisk diskussion af fleksibilitetsbegrebet.

Desuden vil artiklen gennemgå empirinære resultater fra interviews og fremtidsværksted, med citater, analyse og billedmateriale. Heri indgår også en bestemmelse af metaforen 5A (en buslinie i København, deraf ordet 5A i titlen). Linie 5A repræsenterer for mange chauffører en metafor for dobbeltheden i chaufførarbejdet. På den ene side en buslinie, hvor det virkelig er muligt at vise hvorledes et stresset og travlt busarbejde kan håndteres og på den anden side en linie der i den grad fremprovokerer stres og udbrændthed.

Artiklen er et resultat af et større forskningsprojekt, der med støtte fra

Arbejdsmiljøforskningsfonden gennemføres på RUC i et samarbejde med forfatterne og Kurt Aagaard Nielsen, Eva Munk Madsen og Susan Mahler.

Referencer

RELATEREDE DOKUMENTER

Som bogens undertitel: ’Den beslaglagte tid og den splittede identi- tet’ antyder, stiller bogens forskellige bidrag sig generelt kritisk over for ar- bejdslivets stadig

Lad mig blot nævne et par af dem: (i) dels giver teksten et indtryk af TS 213s karakteristiske kapitel- og afsnitsinddeling, samt af dets delvis ufuldstændige form; (ii)

Helt så ekstremt bliver forholdet mellem arbejdsliv og andet liv ikke fremstillet i teaterstykket, men der er ingen tvivl om, at adskillelsen mellem arbejdssted og hjem

Derfor kan man også med udgangspunkt i Lønkommissionens redegørelse fastslå, at kvinders arbejde især inden for en række fag i sundhed, socialt arbejde og

Beskyttende faktorer er med til at mindske sandsynligheden for, at børn og unge får en kriminel adfærd, eller at de bliver en del af problem- skabende grupperinger3. Eksempler

Sammen- ligner vi i stedet på tværs af arbejdssteder, ser vi igen, at medarbejdere på plejehjem og i hjemmeplejen oplever mindre indflydelse på organisatoriske forhold end ansatte

Ifølge tabel 5.7 er andelen af kvinder med et godt velbefindende således 74 pct., mens andelen af mænd med et godt velbefindende er 82 pct. Ser man på fordelingen på typer af

De to hyppigste grunde til, at FTF’ere opsøger ny viden er, at de står overfor en ny faglig opgave som de ikke ved, hvordan de bedst kan løse, eller at de har hørt, at der er kommet